Mulighedsfelter i ungdomssanktionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulighedsfelter i ungdomssanktionen"

Transkript

1 Mulighedsfelter i ungdomssanktionen - en magtanalyse af socialarbejderens handlerum i arbejdet med unge kriminelle Kandidatafhandling Cand. Soc. Politisk Kommunikation og Ledelse Copenhagen Business School Vejleder: Adjunkt, ph.d. Holger Højlund Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Afhandlingen er udarbejdet af: Stine Skipper Afleveret efterårssemestret 2008 Antal anslag:

2 Abstract Fields of Possibilities in the Youth Sanction A Power Analysis of the Social Worker s Line of Action in the Work with Young Criminals The starting point of this dissertation is the Youth Sanction. The youth sanction is a sentence for two years of structured, social pedagogical treatment and is an alternative to imprisonment for young people between the age of 15 and 17, who have committed serious crimes such as violence, robbery, rape and gross theft. The target group of the sanction is youngsters with significant problems adjusting to society and the treatment therefore takes shape of a normalizing and rehabilitative treatment. The reputation of the sanction though is marked by the fact that close to 80 % of the sentenced young people falls back into crime. While it is the legal system that sentences the young people to the youth sanction, it is the social workers that must carry out the sentence. The local authorities hold in this way the responsibility for the actual execution and it is in practice up to the social worker to guide the young boy or girl out of their criminal career. There is however several discrepancies between on the one hand the objectives and standards of the administration as a representative of the social system and on the other hand the social workers self-perception and professional integrity. Therefore, the main object of this study is to uncover in which way the tension caused by the above mentioned discrepancies produces a particularly field of possibilities for the social worker to navigate in, when working with these young criminals who have been sentenced to a youth sanction. To survey this field of possibilities, that exposes in which way the youth sanction influences on the line of actions that the social worker must subjugate himself to, this dissertation presents a power analysis. Through this it is possibly to map out those different terms, that the social worker and the social system respectively points out as being significant when creating a line of action in relation to the youth sanction. The purpose of this dissertation is like this to throw light on those impediments that may occur, when the social worker engages in the youth sanction. By these means it might be possibly to find new solutions to overcome some of the impediments and in this way to create more successful youth sanctions. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Socialarbejderen og den unge kriminelle Ungdomssanktionen Socialarbejderens rolle i ungdomssanktionen Problemfelt Afgrænsning Læsevejledning Det analysestrategiske blik At forme blikket Socialkonstruktivisme Selvfølgeligheder Blinde pletter og iagttagelser af anden orden Begrebsapparat Magt Modmagt og ustabilitet Viden og magt Magtens former Den disciplinære magt Den pastorale magt Governmentality Opsamling på magt Subjekt og subjektivering Teknologier Magtteknologier Selvteknologier Det empiriske grundlag Interview Observation Dokumenter Ungdomssanktionen Ungdomssanktionens lovgrundlag Kriterier for anvendelse af ungdomssanktionen Ungdomssanktionens tre faser Det sociale systems rolle Forskning på området Handlerummets motivationsstrategi Motivation som strategi i ungdomssanktionen Motivationsstrategiens teknologier Ansvarliggørelse Selvrealisering Netværksmøder Det økonomiske barometer Handlerummets udformning Positionering af socialarbejderen i handlerummet Positionering igennem den unge kriminelle Modmagt Opsamling på kapitlet

4 5. Handlerummets normaliseringsstrategi Normalisering som strategi i ungdomssanktionen Normaliseringsstrategiens teknologier Inddragelse Legitimering af socialarbejderens handlinger De målbare resultater Struktur Rollemodellen Handlerummets udformning Positionering af socialarbejderen i handlerummet Positionering igennem den unge kriminelle Modmagt Opsamling på kapitlet Handlerummets behandlingsstrategi Behandling som strategi i ungdomssanktionen Behandlingsstrategiens teknologier Ungdomssanktionens indholdsbestemmelse Relationer og tillid Konsekvens Handlerummets udformning Positionering af socialarbejderen i handlerummet Positionering gennem den unge kriminelle Modmagt Opsamling på kapitlet Ungdomssanktionens handlerum Handlerummets udformning Kortlægning af handlerummet Sammenfatning Litteratur Figur 1: Illustration af afhandlingens iagttagelsesprogram...11 Figur 2: Ungdomssanktionens handlerum...73 Tabel 1: Motivationsstrategiens udformning af handlerummet...49 Tabel 2: Normaliseringsstrategiens udformning af handlerummet...60 Tabel 3: Behandlingsstrategiens udformning af handlerummet...69 Tabel 4: Handlerummets konditionerende præmisser og konstituerende kategorier...70 Bilag 1a, b og c: Interviewguide Bilag 2: Interview med sagsbehandler/koordinator, Nørrebro Bilag 3: Interview med institutionsleder, Akademiet Bilag 4: Interview med sagsbehandler/koordinator, Østerbro Bilag 5: Interview med sagsbehandler/koordinator, Vesterbro Bilag 6: Interview med ungdomssanktionskoordinator, Socialforvaltningen Bilag 7: Interview med sagsbehandler/koordinator, Brønshøj-Husum-Vanløse Bilag 8: Interview med sagsbehandler/koordinator, Brønshøj-Husum-Vanløse Bilag 9: Interview med sagsbehandler/koordinator, Vesterbro-Kgs. Enghave 3

5 Indledning 1. Socialarbejderen og den unge kriminelle Strengere straffe til unge kriminelle. Sådan lød mange dagblades overskrifter en dag i starten af august dette år. Disse udsagn kom som en reaktion på, at en 16-årig dreng blev idømt kun fire års fængsel, efter han knap et år forinden havde tæsket en 48-årig mand til døde og efterfølgende angiveligt skullet have brugt sin mobiltelefons videooptagelser af dødsvolden til at prale overfor sine venner. Den danske befolkning var rystet over den milde straf; borgernes retsfølelse var blevet krænket. De råbte på handling fra politikernes side. Landets justitsminister reagerede hurtigt med en lovning på at gennemgå den særregel i Straffeloven, der gør sig gældende, når mindreårige stilles for retten, mens et flertal i Folketinget samtykkede med befolkningen i kravet om strengere straffe. Dette tilfælde af dødsvold er blot et i rækken af den ungdomskriminalitet, der bliver stadig grovere, en udvikling der nu har stået på i godt et årti. 1 En lignende situation fandt sted i slutningen af 90 erne, hvor en række gruppevoldtægter og grove gaderøverier i Århus og København begået af mindreårige rystede den danske befolkning. Flere gange mundede retlige omstændigheder herunder tiden i varetægt og de dømtes unge alder ud i, at gerningsmændene blev løsladt umiddelbart efter domsafsigelsen. Ydermere var flere af gerningsmændene under 15 år og kunne således ikke retsforfølges. Befolkningen var oprørt, og den daværende justitsminister nedsatte en ekspertgruppe, der havde til formål at undersøge nødvendigheden af at indføre nye straffeforanstaltninger for de mindreårige og eventuelt sænke den kriminelle lavalder. I januar 2001 afleverede ekspertgruppen sin rapport, hvori den konkluderede, at det var nødvendig med en skærpelse overfor de unge, der tilhører den hårdeste kerne i det kriminelle miljø. Det var ekspertgruppens overordnede opfattelse, at hvis der var noget, der kunne hjælpe de mest adfærdsvanskelige såkaldt uanbringelige unge, så var det en socialpædagogisk behandling. 2 Derfor var ekspertgruppens forslag til, hvordan disse unge kunne blive straffet konstruktivt samtidig med, at danskernes retsfølelse ikke blev krænket, indfø- 1 Udviklingen viser, at færre unge begår kriminalitet, men den kriminalitet, der begås, bliver af stadig grovere karakter. Flere unge satser på en fremtid, der inkluderer god uddannelse og spændende job. Men på grund af denne positive udvikling, bliver det sværere at tilhøre den marginaliserede gruppe af unge kriminelle, der ikke har mulighed for at udnytte disse mange muligheder. Afstanden mellem dem, der klarer sig godt, og dem, der ikke gør, vokser, jf. Zeuner & Højland 2003, Balvig 2000 og Balvig Her skal det tilføjes, at rapporten endvidere indeholdt en mindretalsudtalelse fra tre af ekspertgruppen medlemmer, der påpegede en problematik omkring behandlingsindsatsen samt sanktionens længde (ROU 2001:137). 4

6 relsen af en længerevarende socialpædagogisk behandlingsdom. Denne nye type behandlingsdom fik betegnelsen ungdomssanktion (ROU 2001). 1.1 Ungdomssanktionen Ungdomssanktionen trådte i kraft den 1. juli 2001 og blev dermed løsningen på ungdomskriminalitetens evige dilemma: på den ene side skal samfundet markere overfor andre unge, at sådanne lovovertrædelser ikke accepteres og derfor må sanktioneres på den anden side vil sådan en markering tvinge den unge kriminelle til at knytte sig endnu mere til det kriminelle miljø på grund af samfundets afvisning. Straffen skal altså falde som en signalværdi til den unge, der overtræder loven, men er ligeledes en bestræbelse på, at befolkningens tro på retssystemet opretholdes. Samtidig viser feltets videnskabelige undersøgelser, at unge under ingen omstændigheder profiterer af traditionelle fængselsstraffe. Med ungdomssanktionen bliver de unge idømt et to-årigt forløb, hvor de anbringes og fastholdes på et socialpædagogisk behandlingssted, og såvel befolkningen krav om straf samt den unges behov for behandling søges imødekommet (Zeuner & Højland 2003:30-32; Balvig 2006:6 jf. endvidere Borch 2005:208). Ungdomssanktionen sigte er,... at de unge resocialiseres, og at færre af dem falder tilbage til kriminalitet. (Servicestyrelsen 2007:23) Denne resocialisering skal finde sted gennem et normaliserende behandlingsforløb, der kan genopdrage den unge og integrere ham eller hende i samfundet. Sanktionsforløbet starter ud på en lukket afdeling, hvorefter den unge overføres til et åbent, socialpædagogisk behandlingssted. Sanktionen sluttes af med et udslusningsforløb, hvor den unge får hjælp til at få en normal hverdag stablet på benene. I dag, hvor ungdomssanktionen har eksisteret mere end syv år, ser statistikkerne dog ikke videre opløftende ud. Op mod 80 % af de unge har været i gang med ny kriminalitet inden for to efter dommen til ungdomssanktionen er faldet. Af dem har mere end hver tredje efterfølgende begået så alvorlig kriminalitet, at de er blevet idømt en ubetinget fængselsstraf. Ydermere får omkring hver femte forlænget deres ungdomssanktion på grund af fornyet kriminalitet. Ifølge Servicestyrelsen er der dog ikke noget entydigt billede af, om tilbagefaldt er højere blandt unge, der er idømt en ungdomssanktion, end for dem, der er blevet idømt en ubetinget straf (Servicestyrelsen 2007:54). 5

7 1.2 Socialarbejderens rolle i ungdomssanktionen I ungdomssanktionen er det socialarbejderen, der som repræsentant for de sociale myndigheder i den unges hjemkommune udfører sanktionen. Det er således socialarbejderen, der skal motivere den unge kriminelle til at indgå i den normaliseringsproces, som sanktionens behandling tager form af, og påtage sig den rolle,... der bl.a. drejer sig om at understøtte den unges positive sociale udvikling i overgangen fra ydre til en stadig højere grad af indre styring. (Servicestyrelsen 2007:153) Det er altså socialarbejderens ansvar at både tilrettelægge sanktionens indhold og gennemføre sanktionen, og han eller hun kan hurtigt komme til at indtræde i en dobbeltrolle; på den ene side som støttefunktion, på den anden side som strafudøvende. Ifølge Servicestyrelsen har socialarbejderen dog... vide beføjelser til at tilpasse vilkårene efter den dømtes aktuelle behov. (Servicestyrelsen 2007:27) Denne introduktion af socialarbejderens forpligtigelser i ungdomssanktionen stemmer godt overens med det ideelle møde mellem socialarbejder og klient. Med socialarbejderens forventning om det respektfulde, ligeværdige og medmenneskelige møde er individet sat i fokus før sanktionens start. Således er socialarbejderens rolle i ungdomssanktionen altså helt i overensstemmelse med ønsket om at have et socialt system, der bøjer... sig mod den hjælpesøgendes særegne situation og livsform. (Järvinen et al 2002:83; Villadsen 2004:239) 3 Men hvorvidt dette ideal stemmer overens med realiteterne er en anden sag, da de selv samme forvaltninger og institutioner, som ønsker det individuelle, bygger på en organisationskultur, der fremmer regulerede logikker, regler og rutiner udsender cirkulærer, rutiner og regler og på denne måde konditionerer socialarbejdernes handlemuligheder. At socialarbejderen i praksis er udsat for en problematisk grad af styring oppefra kommer da også til syne blandt socialarbejderne, når samtalen falder på ungdomssanktionen: Den form for detailstyring i sådan nogle komplicerede sager, det komplicerer det bare yderligere. (Bilag 6:6 jf. endvidere bilag 7:10). 1.3 Problemfelt Ungdomssanktionen er altså et eksempel på en sådan gennemstruktureret praksis omkredset af regler og rutiner, som socialarbejderen underlægges. Med en håndbog på 325 sider fyldt med retningslinier, er det ganske op til socialarbejderen at tilpasse ungdomssanktionen til den unges individuelle behov. Dermed kan ungdomssanktionen anskues som et symptom på et gennemgående paradoks i socialt arbejde, der opstår, når socialarbejderen på den ene side sø- 3 Jf. endvidere Caswell (2005), der påpeger vigtigheden af at anerkende, at grænserne for sagsbehandleres handlerum, er afgørende for, hvordan de forholder sig til borgeren. 6

8 ger at varetage sin faglige integritet og selvforståelse, som afspejles i værdier som respekt for individualiteten, og på den anden side skal leve op til systemets mange cirkulærer, standarder og regler. Socialarbejderen og det sociale system er hinandens forudsætning, hvorfor socialarbejderen må indarbejde standarder og rutiner i det specifikke forløb, som den unge kriminelle skal tilbydes. Således åbner ungdomssanktionen op for et rum, hvori socialarbejderen udfordres på sin faglige selvforståelse. Nedenstående afhandling er et studie i, hvordan socialarbejderen overkommer de skel, der er mellem hans eller hendes selvforståelse og det sociale systems strukturerede praksis. Jeg vil undersøge, hvordan socialarbejderen navigerer rundt mellem de krav, der stilles fra systemets side om at imødekomme fastsatte målsætninger, og de krav, som socialarbejderen selv producerer, og som bygger på hans eller hendes faglige selvforståelse. Mit fokus lægger således på, hvordan det sociale system konditionerer socialarbejderens handlerum, mens socialarbejderen i praksis redefinerer dette handlerum for at skabe større overensstemmelse mellem hans eller hendes faglige selvforståelse og systemets standarder og målsætninger. Dette leder mig frem til følgende problemformulering: Hvordan konstrueres socialarbejderens handlerum gennem de strategier, der er indlejret i ungdomssanktionens program, og hvordan forsøger socialarbejderen at overkomme uoverensstemmelserne mellem det sociale systems målsætninger og standarder og socialarbejderens selvforståelse og faglige integritet i arbejdet med de unge kriminelle? For at besvare min problemformulering vil jeg undersøge de magtformer, der er på spil i forvaltningen af ungdomssanktionen. Jeg vil bryde forvaltningen ned i mindre dele, identificere de redskaber og mekanismer, som forvaltningen indeholder for til slut at vise, hvordan disse virker ind på socialarbejderens handlerum. Når jeg anvender betegnelsen handlerum er det med fokus på de præmisser, der er bestemmende for de handlinger og beslutninger, som socialarbejderen møder i arbejdet med ungdomssanktionen. Handlerum bliver således en samlende betegnelse for de betingelser, der bestemmer, hvordan socialarbejderen kan og ikke kan agere. Til at beskrive dette vil jeg anvende Michel Foucaults magtanalytik. Foucaults magtforståelse skal ses som et opgør med det, som han selv betegnede som en juridisk-politisk magtforståelse, og som er kendetegnet ved at begribe magt som noget negativt og undertrykkende gennem frihedsberøvelse, tvang, forbud og sanktioner. Foucaults pointe er, at magt i stedet skal anskues som en kompleks, strategisk situation i et givet samfund. Magten skal betragtes som et relationelt og processuelt fænomen, som vi til hver en tid deltager i at konstitu- 7

9 ere. Det er en magt, der ikke er af det onde, men som virker produktivt ind på os som individer. Det er altså med udgangspunkt i en sådan magtopfattelse som vil blive uddybet i kapitel 2 at jeg vil anskue ungdomssanktionens effekt på socialarbejderens handlerum. Formålet hermed er at skabe større forståelse for det felt af muligheder, som ungdomssanktionen tilvejebringer for socialarbejderen at agere i. Herved vil man kunne belyse de forhindringer, som han eller hun støder på i arbejdet med sanktionen og som derefter eventuelt kunne søges mindsket eller elimineret i håb om at skabe flere vellykkede sanktionsforløb. Min intention med denne afhandling er altså at kortlægge socialarbejderens handlerum for at vise, hvor det kan være relevant at sætte ind med ændringer i sanktionens udformning. 1.4 Afgrænsning Jeg har i min opgave valgt at fokusere på de socialarbejdere, der indgår i forvaltningen af ungdomssanktionen. Jeg er interesseret i at undersøge, hvordan disse socialarbejdere påvirkes af arbejdet med ungdomssanktionen. Det er således ikke min intention at undersøge ungdomssanktionens omfang eller at stille mig til dommer for, om det er en god eller dårlig foranstaltning. Jeg er ej heller interesseret i at lave en kvantitativ undersøgelser, der viser, hvor mange, hvor længe og hvorfor. Derimod vil jeg fokusere på, hvordan magten virker ind på individet med særlig fokus på socialarbejderen samt, hvordan denne styring kommer til udtryk i individet. Som problemstillingen allerede har indikeret, har jeg ud af de mange involverede aktører valgt at fokusere på socialarbejderen. Jeg har i min problemformulering valgt at benytte termen socialarbejder, da jeg både vil inddrage såvel forvaltning, sagsbehandlere, gadeplansmedarbejdere, koordinatorer, kontaktpersoner og institutioner i min empiri. Ydermere ønsker jeg at skabe størst mulig sammenhæng i den indsamlede empiri ved at afgrænse min søgning til aktører, der alle er tilknyttet den samme kommune; i mit tilfælde Københavns Kommune. Ved at konstruere en sådan fælles referenceramme for de mennesker, der deltager i min undersøgelse, håber jeg at opnå en høj grad af kontinuitet i det empiriske materiale. I det omfang at min opgave er baseret udelukkende på socialarbejderes udtalelser og handlinger, kan den selvsagt kritiseres for ikke at give et fyldestgørende billede af ungdomssanktionens fulde effekt. Dette dog på ingen måde min intention. I stedet mener jeg, at jeg gennem min afgrænsning og forestående analyse i stedet kan anskue denne afhandling som en brik i det puslespil, der kan kortlægge ungdomssanktionens gode og dårlige sider. 8

10 1.5 Læsevejledning I næstkommende kapitel vil jeg præsentere afhandlingens analysestrategi. Analysestrategiens rolle er at klarlægge, hvordan jeg udformer mit teoretiske og empiriske univers, når jeg iagttager socialarbejderens handlerum i arbejdet med ungdomssanktionen. I dette kapitel vil jeg således redegøre for de valg og fravalg, som min analyse indebærer, samt konsekvenserne heraf. Dernæst vil jeg i kapitel 3 gøre en gennemgang af ungdomssanktionen for at give læseren et indtryk af sanktionens grundlag, formål og udførelse. Dette kapitel formes som en redegørelse af sanktionens retningslinier og giver læseren en baggrundsforståelse af sanktionens virke, før vi går i gang med den egentlige analyse. De næste tre kapitler 4, 5 og 6 indeholder hver især en udvalgt strategi fra ungdomssanktionens program. I disse kapitler vil jeg gennemgå de praktikker, der fungerer som strategiernes virkemiddel. I kapitel 7 vil jeg efterfølgende sammenligne disse praktikkers effekt på socialarbejderen. Sidst, men ikke mindst, runder jeg naturligvis afhandlingen af med en sammenfatning. 9

11 Teori og metode 2. Det analysestrategiske blik At lægge en analysestrategi handler grundlæggende om at forme det analytiske blik, igennem hvilket en given problemstilling vil blive iagttaget. Forestående kapitel bliver således en kortlægning af de konsekvenser, som opgavens valg og fravalg har haft. I forestående kapitel vil jeg således redegøre for afhandlingens teoretiske og empiriske udgangspunkt samt belyse det videnskabsteoretiske paradigme, som afhandlingen hviler på. Inden jeg kommer så langt vil jeg dog først knytte nogle bemærkninger til selve analysestrategiens formål. 2.1 At forme blikket En analysestrategi skal gøre rede for, hvordan vi konstruerer det sociale gennem bestemte iagttagelsesledende begreber samt konsekvenserne af at vælge netop denne konstruktion. Det handler om, hvordan vi former det analytiske blik, som vi vælger at iagttage en given problematik igennem i mit tilfælde hvordan forvaltningen af ungdomssanktionen skaber og former socialarbejderen som subjekt i et særligt handlerum og hvordan vi herigennem lader det sociale emergerer. I forhold til den mere klassiske tilgang til genstandsfeltet, der belægger et metode- og metodologibegreb, skal analysestrategien ses som et mellemliggende niveau, der inddrager begge de andre. Analysestrategien hverken kan eller skal unddrage sig metodiske og metodologiske spørgsmål, men derimod inkludere disse (Esmark et al 2005a:11-12; Andersen 1999:12-17). Gennem analysestrategien etablerer vi altså... et bestemt blik eller et perspektiv på et udsnit af den sociale virkelighed..., og dette gør vi... ved at udfolde en række analysebærende begreber. (Esmark et al 2005a:9) Teori skal i denne henseende forstås som det begrebsapparat, hvori disse analysebærende begreber udfoldes. 4 Efter at have udpeget et analysebærende begreb, fremkommer yderligere en række begreber, der knytter sig til det første, og således opstår et bestemt blik. Samtidig med at vi konstruerer dette blik eller iagttagelsesprogram om man vil, konstruerer vi også vores egen position som iagttager. Med andre ord kan vi sige, at det sted, hvorfra iagttageren iagttager, konstruerer såvel iagttagen selv som det iagt- 4 Hvor de mere traditionelle videnskabsteoretiske tilgange anvender hele teorier som udtryk for en ægte sandhed om et fænomen, tager jeg her udgangspunkt i enkelte begreber som en modsætning til dette. Ved at anvende sådanne mindre dele frem for en helhed, får jeg mulighed for at lade flere perspektiver se lyset (Esmark et al 2005a:9). 10

12 tagede (Esmark et al 2005a:11-12; Andersen 1999:13-15). Empiriens rolle i analysestrategien er ligeledes med til at konstruere det sociale, som vi iagttager det. Empirien repræsenterer virkeligheden, men er kun et sandfærdigt billede på den sociale virkelighed ud fra netop det perspektiv, som analysestrategien har anlagt på den. Empiri er kun empiri i forhold til netop det særlige perspektiv, som vi anlægger på problemstillingen gennem analysestrategien, og er ikke et billede på virkeligheden; det er et billede på det sociale, sådan som vi lader tone frem gennem det valgte iagttagelsesprogram. Empirien så at sige... gestalter virkeligheden. (Esmark et al 2005a:12) Som nævnt er formålet med denne opgave at undersøge, hvordan forvaltningen af ungdomssanktionen udstikker et særligt handlerum for socialarbejderen, og hvordan socialarbejderen rekonstruerer dette handlerum for at overkomme uoverensstemmelserne mellem det sociale systems målsætninger og socialarbejderens selvforståelse. Opgavens grundlæggende analysestrategiske udfordring består dermed i, hvordan jeg kan muliggøre en kortlægning af de mekanismer, der virker ind på socialarbejderen og efterfølgende sætter et aftryk i dette handlerum. Jeg må ydermere være opmærksom på, at jeg gennem min teori og empiri opstiller et bestemt billede af det sociale, der kun gør sig gældende i forhold til netop de præmisser, som jeg har formet mit analytiske blik efter. Det er disse præmisser, jeg skal præsentere i nærværende kapitel. Til at illustrere mit iagttagelsesprogram introduceres følgende figur: Iagttagelsesledende begreber: Motivation, normalisering og behandling Konstruktion af genstand Konstruktion af kriterier for valide argumenter Iagttagelsesgenstand: Konstituering af socialarbejderens handlerum Problemformulering: Hvordan konstrueres socialarbejderens handlerum i arbejdet med ungdomssanktionen? Specificering af iagttagelsespunkt Specificering af konditioneringer for iagttagelserne Analysebærende begreber: Magt, teknologier og subjektivering Figur 1: Illustration af afhandlingens iagttagelsesprogram. Figuren er lavet med udgangspunkt i Andersens (1999:183) diamantmodel med egne modifikationer. 11

13 Figuren her illustrerer, hvordan mine valg af begreber virker konstituerende ind på mit blik i analysen samt, hvordan disse valg former afhandlingens udkomme på en særlig måde. I indledning præsenterede jeg kort ungdomssanktionen som en dom til en normaliserende behandling, hvori socialarbejderens rolle er at motivere den unge kriminelle til at gennemføre sanktionsforløbet. Hermed har jeg præsenteret tre centrale begreber i socialarbejderens arbejde med ungdomssanktionen, nemlig motivation, normalisering og behandling, der alle er vigtige strategier i ungdomssanktionens program. Disse tre begrebers centrale rolle har jeg fundet ved at læse min empiri med et åbent blik, der har oscilleret mellem teori og empiri. Deres fylde i socialarbejdernes iagttagelser af ungdomssanktionen har lagt grunden for, at jeg har valgt at anvende dem som iagttagelsesledende begreber. Disse begreber bliver strukturerende for mit blik og fungerer som støttepunkter for mit blik. Jeg anskuer så at sige min problematik igennem disse begreber, og de bliver hermed bestemmende for, hvordan min iagttagelsesgenstand konstrueres. Det skal her understreges, at disse strategier, som jeg anvender som en art kategoriseringsredskaber for mine iagttagelser af socialarbejderens iagttagelser, eksisterer ikke individuelt, men i kraft af hinanden. Derfor vil de også til tider forestå indgribende i hinandens teknologier. Min opdeling af de enkle praktikker, som strategierne indeholder, kan derfor virke forenklet, men jeg søger udelukkende at basere min iagttagelser på socialarbejderens iagttagelser af ungdomssanktionen. Jeg vil dog senere åbne diskussionen for, hvordan strategierne virker i såvel samspil som modspil, når de udfoldes. Mit valg af magtforståelse er som nævnt ovenfor i relation til teorien altafgørende for analysens resultat. Jeg funderer mine iagttagelsesbærende begreber i Foucaults magtanalytik, hvor magten ikke skal ses som en repressions- og forbudsinstans, men som en forudsætning for sociale handlinger. Til dette magtbegreb knytter jeg overordnet begreberne magt, teknologi samt subjektivering (uddybes yderligere senere i dette kapitel), som bliver mine analysebærende begreber. Det vil sige, at det bliver disse begreber, der rammer mit blik ind i en teoretisk forståelseshorisont og som sætter de teoretiske betingelser for mine iagttagelser. Forestående afhandling udspiller sig på baggrund af det socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske paradigme, som jeg nu vil præsentere yderligere. Som det vil fremgå, er dette i overensstemmelse med afhandlingens begrebsmæssige fundament og vil endvidere afspejle sig i min empiriske tilgang. Men først en præsentation af det socialkonstruktivistiske paradigme. 12

14 2.2 Socialkonstruktivisme Forestående afhandling tager udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske paradigmes grundantagelse. Jeg vil nu redegøre for, hvordan socialkonstruktivismen er med til at forme mit analytiske blik samt, hvilke konsekvenser det har for udformningen af analysen. Socialkonstruktivismens erkendelsesinteresse er at iagttage, hvordan det sociale konstruerer og skaber sig selv. Det handler om, hvordan det sociales tilbliven afhænger af den kontekst, som det måtte indgå i. Således starter enhver socialkonstruktivistisk erkendelsesteori... med forestillingen om, at (sand) viden er et socialt fænomen. (Esmark et al 2005a:11) Socialkonstruktivismen skal ses som et opgør med den ontologisk orienterede videnskabsteoris produktion af selvfølgeligheder gennem metodiske spørgsmål. I stedet er socialkonstruktivismen et udtryk for en epistemologisk orienteret videnskabsteori, hvor der ikke forudsættes en særlig genstand, men hvor denne fremkommer ved, at vi spørger til den (Andersen 1999:13; Esmark et al 2005a:11). Min analysegenstand i forestående afhandling, socialarbejderens handlerum, skal altså ikke nærmes via en metodisk fremgangsmåde; de skal derimod konstrueres. En socialkonstruktivistisk analyse former gennem udvalgte begreber et perspektiv på et udsnit af den sociale virkelighed, som dernæst leder os til en særlig form for konstruktion af denne virkelighed. Disse begreber hjælper os til at formgive virkeligheden, så vi kan iagttage og analysere den. Dermed er der i socialkonstruktivismen ikke tale om en objektiv virkelighed forstået som det givne og uforanderlige, der på tværs af sociale kontekster forbliver identisk med sig selv, som vi kender den fra den logisk-empiristiske tradition. 5 Den socialkonstruktivistiske virkelighed er et billede på, at de sociale konstruktioner, vi som individer oplever, virker virkelige for os: De virker tvingende på samme måde, som den fysiske virkelighed gør det. (Esmark et el 2005a:24) Der er tale om en social virkelighed, og enhver menneskelig aktivitet er bundet til denne. Den sociale virkelighed består af mening. Denne mening opstår i relationerne mellem subjekter og objekter, der i sig selv er ganske meningsløse. Altså er socialkonstruktivismens udgangspunkt,... at relationer ikke blot er en tilbygning til i sig selv eksisterende objekter og subjekter, men derimod grundlaget for en anden orden af virkelighed, inden for hvilken objek- 5 Det logisk-empiristiske paradigme opfatter virkeligheden som ensbetydende med den fysiske verdens objekter og er traditionelt set knyttet til naturvidenskaberne, men er som grundfigur blevet indoptaget i mange samfundsvidenskabelige discipliner (Esmark et al 2005a: ). 13

15 ter og subjekter opnår og tilskrives mening. (Esmark et al 2005a:18) 6 Individer, der handler i sociale relationer, tilskriver altså deres handlinger en eller anden form for social meningskontekst. Når vi således taler om konstruktioner af den sociale virkelighed, refererer vi kort sagt til udbredelsen og stabiliseringen af relationer, som knytter subjekter og objekter sammen i en form for meningssammenhæng (Esmark et al 2005a: ). Socialkonstruktivismen er altså det videnskabsteoretiske paradigme igennem hvilket, vi kan konstruere en social virkelighed, der kan belyse en given analysegenstands meningsskabende relationer. Ved at lade mit analytiske blik udspringe af dette videnskabsteoretiske paradigme tilskriver jeg i forestående afhandling min problemstilling en ganske særlig mening afhængig af den sociale virkelighed, som jeg konstruerer gennem mine valg af teori og empiri, og netop ved at redegøre for mit analysestrategiske blik, som dette kapitel omhandler, kan jeg blotlægge og forsvare denne meningstilskrivning for læseren Selvfølgeligheder Gennem en socialkonstruktivistiske tilgang kan jeg tillade mig at spørge til den mening og dermed de selvfølgeligheder, som vi møder hverdagen. Socialkonstruktivismen handler netop om at underminere det naturgivne og selvfølgelige for at vise, at det vores virkelighed er socialt konstrueret. Når noget virker selvfølgeligt, er det fordi, at det deles af et samfunds medlemmer på et så basalt niveau, at ingen sætter spørgsmålstegn ved det (Esmark et al 2005a:24-25). Denne spørgen til ting, vi tager for givet, afspejler sig i også i mit valg af teoretiker. Michel Foucault søger netop at de-naturalisere det, man kan kalde kulturelle forestillingsmønstre, særligt dem der fremstår som naturgivne eller indlysende og evidente sandheder. Han ønsker så at sige at gøre op med... de sandheder, vi bygger vores tilværelse og selvforståelse på. (Heede 2004:10; jf. endvidere Foucault 2001:328) Intet er fundamentalt. Hvis man som forsker leder efter genstandes essens, må man indse, at en sådan essens ikke findes. Der findes kun gensidige relationer med tråde tilbage i historien, som er blevet skabt ved en tilfældig sammenblanding af fremmedartede former under en given kulturs indflydelse (Esmark et al 2005b:157). Når jeg således i denne opgave ønsker at belyse, hvordan individet styrer sig selv, og hvordan ungdomssanktionen er et udtryk for nogle samfundsrationaler, der ligger bag en ganske særlig form for styring, vil jeg anvende en foucauldiansk optik. Dermed bliver det 6 Jf. relationismen, der bygger på, at relationerne gå forud for alt, hvad der er begribeligt (Esmark et al 2005a:18). 14

16 min opgave at spørge til, hvordan forskellige rationaler virker ind på os som individer i samfundet. Disse rationaler og teknologier er alle resultater af den måde, som samfundet gennem tiden har valgt at indrette sig på. De er bestanddele af den praksis, hvorfra det sociale emergerer. Oftest betragter vi disse rationaler og teknologier som selvfølgeligheder, som vi hverken bekymrer os om eller tænkere nærmere over i hverdagen. I forestående opgave vil jeg søge at sætte spørgsmålstegn ved de selvfølgeligheder, som jeg møder undervejs i min undersøgelse af ungdomssanktionen Blinde pletter og iagttagelser af anden orden Konstruktionen af en social virkelighed vil nødvendigvis være en afspejling af en række valg og fravalg. Som iagttagere kan jeg reflektere over de valg og fravalg, som jeg er bevidst om. 7 Men der er samtidig en række fravalg, som jeg ikke kan se fra den position, jeg har indtaget som iagttager. Disse fravalg fremstår som en slags blinde pletter; punkter i mit blik, som jeg ikke kan iagttage. Blinde pletter fremkommer uanset hvilket iagttagelsespunkt, man indtager. I relation til min afhandling om forvaltningen af ungdomssanktionen er der således blinde pletter for såvel socialarbejderen som for mig. Socialarbejderen kan for eksempel have blinde pletter i forhold til forvaltningens indvirken på dem selv, som jeg til gengæld kan iagttage ved at iagttage deres iagttagelser. Herigennem søger jeg at belyse socialarbejderens blinde pletter. Til gengæld har min undersøgelse også en række blinde pletter, som jeg ikke kan afhjælpe. Jeg er således bevidst om min iagttagelses ufuldkommenhed. Dét, at jeg iagttager socialarbejdernes iagttagelser som iagttagelser, kan beskrives som en anden ordens iagttagelse (Andersen 1999:13-14). Denne form for iagttagelse knytter sig i øvrigt til den epistemologisk orienterede videnskabsteori, som socialkonstruktivismen er en del af, jf. ovenfor. Med udgangspunkt i ovenstående socialkonstruktivistiske optik kan vi altså sige, at en anden ordens iagttagelser i modsætning til en første ordens iagttagelse spørger ind til genstanden uden at forudsætte den. Det er endvidere igennem en sådan anden ordens iagttagelse, at vi kan spørge til de selvfølgeligheder, som ungdomssanktionen er omgærdet af. Når Foucault i sit arbejde diagnosticerer vores tænknings rationalitet og samfundsbaserede betingelser, gør han det ved at placere sig i udenfor den genstand, han spørger ind til. Han positionerer sig så vidt muligt udenfor sin egen samtid og kultur i... en radikal andet- 7 Netop denne refleksion taler til socialkonstruktivismen fordel: Når vi ved, at den sociale virkelighed, vi arbejder med i vores undersøgelse, er en konstruktion af vores valg og fravalg, stiller vi os selv i en situation, hvor vi kontinuerligt må give plads til en (etisk) refleksion for disses betydning i forhold til vores resultater, jf. evt. Esmark et al 2005a s

17 hed..., for at han på denne måde kan fremmedgøre genstanden og dernæst spørge til den (Heede 2004:10). Jeg har ovenfor vist det socialkonstruktivistiske paradigmes indflydelse på mine resultater i forestående afhandling. Med udgangspunkt i Foucaults magtbegreb vil jeg definere de begreber, der er relevante i formningen af mit blik, og som jeg vil knytte an til i min analyse. 2.3 Begrebsapparat At skabe et begrebsapparat handler om at udpege de analysebærende begreber, som jeg vil basere mine iagttagelser på i analysen (jf. afsnit 2.1). I forestående afsnit vil jeg således præsentere det sæt af begreber, der virker konstituerende ind på det blik, jeg lægger på forvaltningen af ungdomssanktionen og dermed på socialarbejderens handlerum. Mit begrebsapparat tager som sagt udgangspunkt i Michel Foucaults teori om magt og subjekt. Foucaults overordnede projekt i hans forfatterskab er at skildre selvets historie. Gennem dekonstruktion af historiske processer har han søgt den eller de begyndelser, som har givet os den opfattelse af individet, som i samtiden er gængs. 8 Hans interesse er at skildre, hvordan subjektet konstitueres gennem såvel ydre som indre påvirkninger i en proces, han kalder subjektivering. På trods af dette betegnes hans teori ofte som en magtteori, men ifølge Foucault er magt som et selvstændigt begreb ganske uinteressant. 9 En analyse af magten har i stedet været den sti, der har ført subjektets tilblivelse frem i lyset. Magtanalysen er med andre ord... nødvendiggjort af subjektanalysen. (Heede 2004: 21) Målet er subjektivering, mens midlet er magt. Subjektivering og magt er begreber, der er vanskelige at adskille, men jeg vil nedenfor søge at skabe overblik ved at opdele dem. Ifølge Foucault selv er: The indvidual, that is, is not a vis-à-vis of power; it is, I blieve, one of its prime effects. The individual is an effect of power, and at the same time, or precisely to the extent to which it is that effect, it is the element of its articulation. The individual which power has constituted is at the same time its vehicle. (Foucault 1980: 98) Jeg vil tage udgangspunkt i magtens begreb, da dette senere vil vise sig at være det naturlige udgangspunkt i min analyse, hvor jeg med en blotlægning af 8 Foucaults primære metode i hans forfatterskab har været genealogien. 9 Foucault bestræbte sig da også på at skabe en magtanalytik frem for en magtteori, da han ville undgå at give magten en form for essentialisering ved at gøre den til en teori (Heede 2004:38). 16

18 magtens virke vil vise socialarbejderens subjektivering, samt hvordan denne subjektivering fører til en særlig positionering i det gældende handlerum Magt Igennem Foucault præsenteres vi for et magtbegreb, der handler om styring og ledelse af individer. Det er essentielt at skelne mellem en foucauldiansk styringsoptik og den traditionelle magtopfattelse, der handler om tvang og underkastelse. Med Foucaults egne ord ser vi, at... basically power is less a confrontation between two adversaries or the linking of one to the other than a question of government. (Foucault i Dreyfus & Rabinow 1983:221) Det er en magtopfattelse, der som tidligere nævnt er produktiv og ikke nødvendigvis begrænsende. Moderne, liberal magtudøvelse handler nemlig ifølge Foucault om at skabe, fremelske, opdyrke og stimulere bestemte evner hos borgerne. Moderne magt virker ved at gøre individer til bestemte subjekter med bestemte evner. Det er en produktiv magt, der bibringer individerne særlige kapaciteter, og søger at gøre individet i stand til at handle på en given måde, bearbejde deres selvforhold og afrette dem (Mik-Meyer & Villadsen 2007:17-19). Magten... traverses and produces things, it induces pleasure, forms knowledge, produces discourse. (Foucault 1980:119) Vi har at gøre med et ontologisk magtbegreb, hvor magten potentielt er tilstede i alle individer, der har magt til handle, og hvor ingen har magt over andre. På denne måde adskiller Foucaults magtbegreb fra den mere traditionelle måde at tænke magt på, nemlig som en repressiv magt, der udøves gennem forbud, tvang og sanktioner, og som sætter magt og frihed som to modsætninger (Foucault 2006:98; Foucault 2002:41; Borch 2005:14). I en sådan produktiv henseende er hverken vold eller konsensus betingelser for magtens virke, om end de kan være en del af dens måde at virke på. Når magten kan beskrives som produktiv, skyldes det, at den kun kan udøves over frie subjekter. At et subjekt er frit betyder, at det foran sig har et mulighedsfelt at handle i: By this we mean individual or collective subjects who are faced with a field of possibilities in which several kinds of conduct, several ways of reacting and modes of behavior are available. (Foucault 2001:342). Individet er altså fri til at agere, og vi har således at gøre med et magtbegreb, hvor frihed og magt ikke modstilles, men virker sideløbende og øger gensidigt hinanden. Jo flere alternativer, som den ene part frit kan vælge at agere i forhold til, desto større magt har den anden part, når det lykkes denne at regulere den første parts selektion i mulighedsfeltet (Dreyfus & Rabinow 1983:221; Borch & Larsen 2003:167). Magt er en styring af andres menneskers mulighedsfelt. 17

19 Ved at sætte individets frihed som præmis for magtudøvelse åbner Foucault op for muligheden for at se magten som relationel. Magtstrukturen er ikke top-down, som vi ellers kender den fra den mere traditionelle måde at tænke den på. I stedet skal vi anskue den som en aktivitet frem for noget, der kan besiddes; magten er ikke noget... som erhverves, tilranes eller fordeles, noget man opbevarer eller som man fortaber; magten udøves fra utallige udgangspunkter og i et spil mellem utallige forhold. (Foucault 2006:99) På denne måde bliver magten at finde i relationerne mellem individer i et samfund. (M)agten er ikke en institution eller en struktur, heller ikke en særlig kraft (puissance), som nogen måtte være udstyret med: magt er et navn, man giver en kompleks strategisk situation i et givet samfund. (Foucault citeret i Heede 2004:39) Videre skal det nævnes, at magten er et ontologisk grundvilkår for ethvert samfund; at leve i et samfund er at leve med magten den kan ikke undsiges. Dens mekanismer og modaliteter omringer og gennemstrømmer alle samfundets individer til alle tider (Foucault 2002:41). Når jeg således anvender dette magtbegreb på socialarbejderen som et subjekt, der produceres gennem forvaltningen af ungdomssanktionen, ser jeg på det mulighedsfelt, der ligger foran socialarbejderen, og som han eller hun kan agere i forhold til det vil sige hans eller hendes handlerum. Dette mulighedsfelt betegner altså socialarbejderens handlerum i arbejdet med ungdomssanktionen. I det tilfælde at jeg skulle finde, at socialarbejderen ikke har et mulighedsfelt at agere i, vil der ikke længere være tale om et magtforhold, da jeg således ikke længere har med et frit subjekt at gøre. Det vil ligeledes ikke give mening at se på, om socialarbejderen har magt over den unge. Ej heller giver det mening at undersøge, hvem der har magt over socialarbejderen. I stedet kan vi bruge begrebet til at vise, hvordan magten konstant udspiller sig mellem de mange aktører, der er involverede i ungdomssanktionen. Når jeg i denne afhandling har valgt at fokusere på socialarbejderen vil det betyde, at jeg kan vise, hvordan magtrelationerne virker ind på denne. Jeg vil kunne kortlægge det mulighedsfelt, som forvaltningen af ungdomssanktionen skaber for socialarbejderen at handle i og indenfor. Samtidig er det vigtigt at have in mente at med denne relationelle opfattelse af magten udelukker mit fokus på socialarbejderen ikke, at jeg må inddrage de tilfælde, hvor magtens virke er rettet mod den unge. Tværtimod er socialarbejderen et vigtigt objekt, da magten så at sige virker gennem socialarbejderen. 18

20 2.3.2 Modmagt og ustabilitet I en foucauldiansk optik kan vi ikke tale om magt uden også at tale om modmagt. Ligesom magten er betinget af frihed, er den også betinget af modmagt. Det er så at sige friheden, der giver plads til at modmagten kan udspille sig. Magten og modmagten kan ikke adskilles. Med Foucaults ord forstår vi, at magtforholdene kun... eksisterer (...) i kraft af en mangfoldighed af modstandspunkter: disse spiller, i magtforholdene, rollen som modstand, skydeskive, støttepunkter og affyringsramper. (Foucault 2006:101). Magt og modmagt udgør tilsammen et hele. Modmagtens rolle er at gøre magten ustabil og skrøbelig. En af Foucaults hovedpointer i denne sammenhæng er, at jo desto mere manifest og eksplicit en magtudøvelse er, desto nemmere er det at øve modstand på den. Således kræver de moderne magtformer, der udspiller sig med uigennemsigtighed og diskrete former, derfor en særlig gennemtænkt og indirekte modstand. At magten er ustabil og skrøbelig taler dog også til dens egen fordel, da dette netop gør den dynamisk og foranderlig. Og dens evne til at forandre sig betyder, at den kan tilpasse sig modmagten. På den måde indgår magten og modmagten i et kontinuerligt samspil, hvor de hver især er forudsætningen for den andens eksistens. Således efterlader magtudøvelse os med to mulige udfald: enten må vi acceptere den eller også må vi udøve modmagt og forsøge at vende magtrelationen (Foucault 2006:101; Heede 2004:40). I min analyse må jeg således være åben overfor de modmagtstrategier, som jeg eventuelt kan iagttage i udførelsen af ungdomssanktion Viden og magt Magten fungerer gennem sin egen produktion af individuelle og totaliserende sandheder, som skabes i en relation mellem magt og viden. Det handler altså om sandheder, der konstrueres i et givent samfund og i et samspil mellem magt og viden. Herigennem ser vi endvidere, at sandhederne opstår igennem og ikke eksisterer uden magten:... truth isn t outside power, or lacking in power: contrary to a myth whose history and functions would repay futher study, truth isn t the reward of free spirits, the child of protracted solitude, nor the priviligie of those who have succeeded in liberating themselves. Thruth is a thing of this world: it is produced only by virtue of multiple forms and constraint. (Foucault 1980:131) Moderne magtudøvelse funderes altid i videnskaberne. Samtidig er videnskaberne ofte etableret i forbindelse med styring og kontrol af mennesker, og der er således tale om en gensidig betingende relation mellem magt og viden. Denne relation viser Foucault i sine analyser, hvor han spørger til, hvorfra velfærdsstatens institutioner kommer. Her er hans pointe netop, at når man grupperer 19

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Civilsamfundet som ansvarlige medborgere

Civilsamfundet som ansvarlige medborgere Civilsamfundet som ansvarlige medborgere - En iagttagelse af frivilliges inddragelse i løsningen af velfærdsopgaver Kandidatafhandling af Line Steenberg Copenhagen Business School Cand.soc. i Politisk

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Styr din graviditet! EN ANALYSE AF EN (U)MULIG FORM FOR STYRING

Styr din graviditet! EN ANALYSE AF EN (U)MULIG FORM FOR STYRING Styr din graviditet! EN ANALYSE AF EN (U)MULIG FORM FOR STYRING Kandidatafhandling Copenhagen Business School Institut for ledelse, politik & filosofi cand.soc. / Politisk Kommunikation & Ledelse Vejleder:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Tørklædet et frivilligt valg

Tørklædet et frivilligt valg Tørklædet et frivilligt valg Kandidatafhandling i cand.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse Forfatter: Eva Maria Nordenbæk Schellerup Neimers Vejleder: Camilla Sløk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere