Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Transkript

1 Københavns Universitetet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i pædagogik. Bacheloruddannelsen i pædagogik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 1. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 UBST har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 21. februar 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i pædagogik Bachelor of Arts (BA) in Education Universitets- og Bygningsstyrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét central fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS-point og højst 60 ECTS-point, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2 Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk på A- niveau, Engelsk på B-niveau, Historie eller Idehistorie eller Samtidshistorie på B- niveau samt yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A- niveau/fortsættersprog B-niveau). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6606 AUDD 6606 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsens 13. Styrelsen har noteret sig, at universitet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. 4 Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for pædagogik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Roskilde Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@denmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Bachelor- og og kandidatuddannelse i i pædagogik Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sagsbehandling... 6 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Resumé af kriterievurderingerne Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 5

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for humaniora Forskning inden for pædagogik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for pædagogik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for pædagogik Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i pædagogik består af: Kernefaglig ekspert Professor Sven Andersson, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköping Universitet. Aftagerrepræsentant Uddannelsesleder Lis Madsen, University College Capital. Studerende Studerende Jonas Caben Iversen, stud.mag. i læring og forandringsprocesser, Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. september 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr.: - Uddannelsens forskningsmiljøer - CV for uddannelsens tilrettelæggere - VIP/DVIP-rato - Antal studerende pr. VIP - Forskningsmiljøets kvalitet 28. september 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. universitetets kvalitetssikringssystem. 30. november 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. mangler i studieordningerne for bachelorog kandidatuddannelsens i pædagogik. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. september 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar

10 Bemærkninger Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes det samlede sidetal for hele ansøgningen, som genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul. 7

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i pædagogik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i pædagogik på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet de studerende kun i nogen grad har mulighed for tæt kontakt til VIP er, da der er et højt antal studerende pr. VIP på uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet Det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). 8

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i pædagogik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i pædagogik på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1). - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet Det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet der ikke i tilstrækkelig grad er faglig progression fra første til sidste semester. Derudover vurderer panelet, at uddannelsens læringsmål ikke understøtter uddannelsens kompetenceprofil. 9

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 10

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år (Dokumentationsrapport, s. 60) Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år (Dokumentationsrapport, s. 60) 11

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil En bachelor i Pædagogik har omfattende viden om forhold vedrørende opdragelse, uddannelse og undervisning. Bacheloren forstår selvstændigt og i samspil med andre at anvende sin viden og kunnen til at udvælge, formulere og analysere et bredt spekter af centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt. Bacheloren har et godt overblik over klassiske som aktuelle pædagogiske spørgsmål, og kan arbejde systematisk med dem under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder. Bacheloren kan på denne baggrund selvstændigt undersøge pædagogiske fænomener, problemstillinger og spørgsmål. Med bachelorens baggrund i pædagogik som et tværdisciplinært fag har vedkommende indgående kendskab til at arbejde med et bredt udvalg af teorier og metoder, og har således gode muligheder for at indgå i tværfaglige samarbejder. Bacheloren er i stand til at anskue problemstillinger fra såvel teoretisk som praktisk orienterede synsvinkler, kan udlede og få øje på større sammenhænge og mønstre, og formår således at analysere og kaste nye perspektiver på kendte problematikker. Bacheloren kan som rådgiver indenfor det pædagogiske område foretage analyser, vurdere og evaluere pædagogiske projekter, uddannelsesforhold og vidensproduktion indenfor såvel offentlige som private organisationer og institutioner. Bacheloren kan varetage opgaver omhandlende planlægning, udførelse og udvikling af forskellige former for pædagogiske og videns-skabende projekter, samt kan vurdere hensigtsmæssigheden i anvendelse af IT i pædagogiske sammenhænge. Endelig kan bacheloren fungere som underviser inden for sammenhænge hvor der arbejdes med at analysere, reflektere over og formidle fagligt stof og problematikker der vedrører opdragelse, uddannelse, undervisning, læring og udvikling. Kompetencemål Efter afsluttet uddannelse har en bachelor i Pædagogik et bredt overblik over væsentlige teorier, temaer og problemstillinger, såvel de som historisk har været behandlet inden for faget Pædagogik, som dem der vedrører nutidige og aktuelle forhold. En bachelor i Pædagogik har indsigt i og kan redegøre for teorier og problemstillinger vedrørende - subjektdannelse, specielt individets udvikling, læring og socialisation - problemstillinger af betydning for planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelse, opdragelse og undervisning i teori og praksis, - nationale og internationale uddannelsessystemers historie og aktuelle udformning i komparativt perspektiv, - samspillet mellem samfundsmæssige forhold og sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. - problemstillinger vedrørende informationsteknologiens placering i og betydning for undervisning og pædagogik, - videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske forhold og deres betydning for pædagogik som videnskab. En bachelor i Pædagogik kan foretage selvstændige analyser af pædagogiske fænomener af historisk og aktuel karakter under anvendelse af forskellige videnskabelige teorier og discipliner. Bacheloren kan endvidere foretage teoretiske og empiriske undersøgelser af pædagogiske fænomener og kan beskrive, diskutere og vurdere pædagogiske problemstillinger af såvel almen som specifik karakter. En bachelor i Pædagogik har kendskab til de væsentligste teoriers tilblivelse og anvendelsesområder og kan på denne baggrund diskutere, begrunde og vurdere deres egnethed og begrænsning samt deres aktuelle betydning i pædagogiske sammenhænge. 12

16 En bachelor i Pædagogik kan analysere, diskutere og vurdere konkret foreliggende pædagogisk forskning og de heri anvendte metoder og videnskabelige tilgange. En bachelor i Pædagogik kan selvstændigt og i samspil med andre benytte sin viden og kunnen til at udvælge, formulere og analysere centrale problematikker inden for det pædagogiske genstandsfelt, og kan arbejde begrundet og systematisk med dem. (Studieordningen, s ). 13

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i Pædagogik videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen. I tillæg til bacheloruddannelsen vil kandidater i Pædagogik udvikle følgende kompetencer: Viden En kandidat i Pædagogik har - indgående og omfattende viden om klassiske og aktuelle forhold vedrørende opdragelse, uddannelse, undervisning og læring - viden om de pædagogiske forskningstraditioner, pædagogikfagets udvikling og pædagogik som videnskab. Færdigheder En kandidat i Pædagogik kan - selvstændigt og i samspil med andre anvende sin viden til at udvælge, formulere, undersøge og analysere et bredt udvalg af centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt - arbejde systematisk under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder - argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau - analysere og formidle resultaterne af egne og andres undersøgelser inden for det pædagogiske fagområde - vurdere og evaluere forhold vedrørende uddannelse og vidensproduktion - varetage egen faglig udvikling. Kompetencer En kandidat i Pædagogik har erhvervet kompetencer til at - indgå selvstændigt i samarbejder med andre faggrupper i såvel offentlige som private organisationer og institutioner - arbejde struktureret, selvstændigt og med et omfattende fagligt overblik - anvende sin faglighed til at træffe kvalificerede, velbegrundede beslutninger - varetage planlægning og gennemførelse af projekter inden for det pædagogiske fagområde - selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i forskningsprocesser, herunder en forskeruddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen - formidle sin viden til andre bl.a. i form af undervisning på videregående uddannelser (Studieordningen, s. 86). 14

18 Bacheloruddannelsens struktur BA-uddannelsens grundfag i pædagogik består af 9 moduler, alle på hver 15 ECTS-point. Strukturen i det studieforløb, der anbefales i studieordningen (bilag 07, pkt. 2.2), fremgår af nedenstående oversigt, hvoraf også tilvalgets placering fremgår. Tilvalget omfatter 3 moduler, hver ligeledes på 15 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point skal være uden for pædagogik. De studerende kan læse tilvalg på andre semestre end som anbefalet, men forudsætningen for at indstille sig til Modul 9, Bachelorprojekt, er, at den studerende har bestået 120 ECTS-point. (Dokumentationsrapport, s. 30) 15

19 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsens to første semestre består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Med undtagelse af et obligatorisk modul (modul 1) kan den studerende sammensætte kandidatuddannelsen efter eget valg, herunder rækkefølgen af modulerne. Den studerende kan dog kun aflægge projektorienteret forløb som enten Modul 9 eller Modul Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag. - Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. - Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Pædagogik. - Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt. (Dokumentationsrapport, s. 30) 16

20 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) havde indtil 2009 et fælles aftagerpanel for instituttets fire fag; pædagogik, filosofi, retorik og film- og medievidenskab. I januar 2009 blev det fælles aftagerpanel nedlagt, og instituttet oprettede fagspecifikke paneler. Pædagogik har således fået sit eget aftagerpanel bestående af 6 medlemmer fra såvel den offentlige som den private sektor: - Kræftens Bekæmpelse - KMD - Undervisningsministeriet - Maersk - Københavns Socialpædagogiske Seminarium - PricewaterhouseCoopers (Dokumentationsrapport, s. 7; Bilag 2, s. 147). Panelet har siden sin oprettelse afholdt 3 møder fordelt på maj 2009, oktober 2009 og det seneste i april 2010 (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelet løbende har diskuteret pædagogikuddannelsernes faglige indhold. Således fremgår det af mødereferat fra den 22. oktober 2009, at panelet vægter vigtigheden af, at de pædagogiske fag har et højt niveau med relation til praksis (bilag 4, s. 150). Dette har været medvirkende til, at der i foråret 2010 blev gennemført en revidering af kandidatstudieordningen, hvor pensumkravene i modul 10, projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse er tilrettet sådan, at de nu er realistiske set i sammenhæng med en fuldtidspraktikplads (Dokumentationsrapport, s. 7). Et andet eksempel på inddragelsen af aftagerpanelet i uddannelsernes udvikling er forslaget om at oprette et nyt modul Fra Professionserfaring imod teoretisk viden på Åbent Universitet med henblik på at lette overgangen for professionsbachelorer, der ønsker at søge om optagelse på kandidatuddannelsen i pædagogik. På aftagerpanelets møde den 21. april 2010 gav panelet udtryk for, at det var en god idé med et sådan overgangsmodul, men de vurderede samtidigt, at det var nødvendigt at gennemtænke målgruppen og adgangsbetingelserne til modulet yderligere (Dokumentationsrapport, s. 8). Modulet genovervejes og genbearbejdes på den baggrund i det faglige miljø på pædagogik. Ovenstående blev bekræftet under besøget, hvor underviserne gav udtryk for, at aftagerpanelet generelt bidrager positivt til uddannelsernes udvikling. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at institutlederen og studienævn i forsommeren 2010 har besluttet at udvide panelets medlemmer fra 6 til 10, da der har været problemer med fremmøde (Dokumentationsrapport, s. 10). Instituttets fælles aftagerpanel blev oprettet den 25. september 2007 med det formål at bidrage til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, bidrage til udvikling af nye og eksisterende uddannelser og i det hele taget at udgøre en væsentlig kontakt mellem uddannelserne og aftagere i bred forstand (Dokumentationsrapport, s. 8). Panelet nåede at afholde tre møder (d , og d ), mens et enkelt møde blev aflyst pga. for mange afbud. Aftagerpanelet var inddraget i udarbejdelsen af den nye KA-studieordning (2008) og havde således studieordningen i høring, inden den blev endeligt godkendt (Bilag 51, s. 204; Dokumentationsrapport, s. 8-9) og var ligeledes inddraget i udviklingen af instituttets uddannelsesstrategi (Bilag 11, s. 159; Dokumentationsrapport, s. 9). 17

21 Censorformandskabet fremhæves ligeledes som eksempel på kontakt til relevante aftagere. Censorformandskabet inddrages i forbindelse med væsentlige ændringer i studieordninger og havde således KAstudieordningen (2008) i høring, men havde ingen indvendinger (Dokumentationsrapport, 9; Bilag 52, s. 206). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ledelsen på besøget gav udtryk for, at man ønsker en tættere kontakt til censorkorpset. På besøget redegjorde ledelsen og underviserne for, at der sideløbende med ovenstående formelle aftagerkontakt ligeledes eksisterer en omfangsrig uformel kontakt, bl.a. i forbindelse med de studerendes projektorienterede forløb og det forskningssamarbejde, der finder sted med diverse professionshøjskoler (jf. kriterium 2). Derudover er der tradition for, at relevante aftagere deltager på russeminar og - når det er muligt - inddrages i undervisningen. Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for, at 90 % af uddannelsens bachelorer i 2007 fortsatte på kandidatuddannelsen og mener på den baggrund ikke, at der er behov for at etablere særskilt kontakt med studieledere eller repræsentanter fra andre relevante kandidatuddannelser (Dokumentationsrapport, s. 9). Panelet bemærkes endvidere, at der er samme studieleder for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i pædagogik. Gælder både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med aftagerpanel og aftagere, at dialogen er løbende, og at resultaterne af dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at 94 % af bacheloruddannelsens dimittender i 2007 fortsatte på en kandidatuddannelse. I 2006 var tallet 92 % og i 2005 var det 85 % (Bilag 14a, s. 167; Dokumentationsrapport, s. 10). Universitetet har på den baggrund ikke fundet anledning til at etablere særskilt dialog med dimittender fra bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 10). Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsen gennemførte i 2007 en undersøgelse af studie- og beskæftigelsesmønstre for kandidater i pædagogik på Københavns Universitet. Af indledningen fremgår det, at Formålet med undersøgelsen var at afdække tendenser og sammenhænge mellem studieforløb, interesseområder og beskæftigelse. På så vis ønskede man at indhente oplysninger og erfaringer fra kandidater, der havde forladt universitetet og nu var på arbejdsmarkedet. (Bilag 50, s. 184). En væsentlig del af de studerende gav i undersøgelsen udtryk for, at de enten [har] manglet et praktikophold som en del af deres uddannelse, ønsker mulighed for flere og længere praktikophold eller ønsker praktik gjort obligatorisk ( ) (bilag 50, s. 193). Universitetet har på den baggrund revideret KA-studieordningen, således at det nu er muligt at tage et projektorienteret forløb på 30 ECTS-point, hvor de under den gamle studieordningen kun havde mulighed for 15 ECTS-point. Universitetet skriver endvidere: Kompetencemål for disse to moduler er formuleret ud fra ønsket om, at den studerende igennem praktikforløbet ikke alene indhenter erfaring med arbejdslivet og etablerer kontakt til en mulig fremtidig arbejdsplads, men også igennem analytisk refleksion bliver bevidst om, hvilke kompetencer, der er særlige for deres uddannelse (jf. bilag 08) (Dokumentationsrapport, s. 12). Akkrediteringspanelet konstaterer, at de studerende i undersøgelsen gav udtryk for en række andre mangler i og ønsker til uddannelsen, bl.a. et ønske om mere kvantitativ metode, formidling, videnskabsteori og økonomi (Bilag 50, s ). Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse kritisk, at universitetet ikke forholder sig nærmere til disse tilbagemeldinger fra uddannelsens dimittender. På besøget berettede ledelsen, at universitetet ikke planlægger at gennemføre en ny undersøgelse, dels fordi det kræver for mange ressourcer, dels fordi resultaterne kun i ringe grad har relevans for uddannelsens udvikling, da svarprocenten er for lav. Ledelsen gav endvidere udtryk for, at man ikke har tænkt sig at følge yderligere op på undersøgelsens indhold, da den vurderes at være forældet. 18

22 Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen MEF har fra april måned 2010 oprettet et dimittendpanel, der afholder møde en gang om året med henblik på at sikre bachelor- og kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. Det er hensigten, at disse drøftelser skal indgå i det løbende arbejde med ændringer af uddannelsernes studieordninger, fx i forbindelse med vægtningen mellem elementer i faget og forskellige undervisnings- og eksamensformer, men også at skabe øget bevidsthed om, hvorledes pædagogik udmærker sig sammenlignet med beslægtede og konkurrerende uddannelser ved andre universiteter. (Dokumentationsrapport, s. 10). Det første og indtil videre eneste møde blev afholdt den 7. april Af referatet fremgår det, at der blev diskuteret flere emner med relation til uddannelsernes kvalitet og relevans: - Formål og fremtidig struktur for dimittendpanel - Erfaring fra pædagogikstudiet (faglighed og studiemiljø) - Erfaring med overgang fra studium til arbejdsmarked - Forslag til justeringer/ændringer i uddannelsens struktur/indhold i lyset af både studieerfaring og erfarings fra arbejdsmarkedet (Bilag 13, s ). Udover 3 dimittender, deltog studieleder, VIP- og studenterrepræsentant fra studienævn og studievejleder på mødet. Ud fra ovenstående kategorier formulerede dimittenderne en række forslag og erfaringer på mødet (jf. bilag 13). På besøget gav ledelsen udtryk for, at resultaterne af møderne vil blive taget op af studieledelsen, bl.a. i forhold til at vurdere uddannelsens faglige profil og fremtidige studierevisioner. Det fremgik endvidere, at karrierevejledningen allerede benytter info fra møderne. I forhold til antallet af dimittender på mødet, uddybede ledelsen, at det er svært at skaffe deltagere, men at de har kontakt til yderligere 6-7 dimittender. De studerende gav derudover udtryk for, at de på en række områder har mulighed for kontakt med uddannelsens dimittender. Eksempelvis er der oplæg fra dimittender på kandidatintro og karrieredag, hvor de bl.a. fortæller om deres erfaring med at komme ind på arbejdsmarkedet. Derudover planlægger Fagrådet - der er de studerendes organ på uddannelsen et stormøde med deltagelse af dimittender. Endeligt har underviserne gennem forskellige sociale medier kontakt til tidligere studerende og får på den måde information om dimittendernes karriereveje. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Det bemærkes dog kritisk, at dimittendpanelet befinder sig i en implementeringsfase, og det er uklart, hvorvidt der er formuleret procedurer med henblik på at sikre, at der følges op på dimittendpanelets møder. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for - med udgangspunkt i UBST s statistik for nyuddannede bachelorers aktivitet 4-19 måneder efter end uddannelse at der fra ikke var nogen ledige bachelorer i pædagogik på KU (Dokumentationsrapport, s. 11), og der er på den baggrund ikke anledning til at redegøre yderligere for dette forhold. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør med udgangspunkt i UBST s statistik for nyuddannede kandidaters aktivitet 4-19 måneder efter end uddannelse for, at der i perioden fra er sket en stigning i ledigheden blandt uddannelsens dimittender; fra 4 % I 2005, 9 % i 2006 til 13 % i Til sammenligning lå ledigheden på hovedområdet på 9 % i Universitetet gør opmærksom på, at det er relativt små årgange, der er tale om (15 i 2007), og at det i den sammenhæng er centralt at bemærke, at antallet af ledige i absolutte tal kun drejer sig om 1-2 personer. 19

23 Universitetet har iværksat tiltag med henblik på at imødegå denne udvikling. Bl.a. har studie- og erhvervsvejledningen ved introduktionsarrangementerne et øget fokus på betydningen af at gennemføre et projektorienteret forløb i en virksomhed, da det erfaringsmæssigt er en fordel i forhold til fremtidig beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 12). Dette forhold bekræftes endvidere af uddannelsens beskæftigelsesundersøgelse fra 2007 (bilag 50) og dialogen med aftagerpanelerne (bilag 3, 4 og 6). I forlængelse heraf (jf. ovenstående) er der i den nye KA-studieordning nu mulighed for at tage et projektorienteret forløb på 30 ECTS-point mod de tidligere 15 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s. 12; bilag 8). Det fremgår endvidere af instituttets uddannelsesstrategirapport, at instituttet netop vil styrke det projektorienterede forløb og synliggørelsen af aftagerpanelerne (Bilag 1, ), hvilket i forhold til pædagogik har resulteret i den førnævnte udvidelse af muligheden for projektorienteret forløb og oprettelsen af et fagspecifikt aftagerpanel. Pædagogikuddannelsen gennemførte som før nævnt en beskæftigelsesundersøgelse i 2007 med henblik på at afdække tendenser og sammenhænge mellem studieforløb, interesseområder og beskæftigelse (Bilag 50, s. 184). Undersøgelsen tager udgangspunkt i kandidater dimitteret i perioden , og der blev fremsendt spørgeskema til 157 personer, hvoraf 91 svarede tilbage. Dimittenderne opnår hovedsageligt beskæftigelse inden for undervisning og uddannelse (primært inden for mellemlange videregående uddannelser), hvilket også underbygges af, at de dimittender, der er beskæftiget inden for projekt- og konsulentarbejde, beskriver deres arbejdsfunktioner som: udarbejdelse og afholdelse af uddannelsesforløb, udarbejdelse af undervisningsmateriale, rådgivning, gennemførelse og ledelse af projekter med hvad hertil hører af opstart, gennemførelse, udvikling og afslutning (det vil sige at forestå undersøgelsesdesign, gennemføre det, analysere og formidle resultater), metodeudvikling, seminar- og konferenceafholdelse, evalueringer, kvalitetsudvikling og -sikring, markedsføring, foredrag og rapportskrivning. (Bilag 50, s. 187). Ovenstående billede af pædagogikdimittendernes beskæftigelse understøttes af den landsdækkende undersøgelse Humanisters veje fra uddannelse til job Humanistiskundersøgelsen 2007, der har fokus på kandidater, der har dimitteret i årene (Dokumentationsrapport, s. 13; Bilag 16, s ). Det Humanistiske Fakultet har endvidere - på baggrund af data fra Danmarks Statistik - undersøgt pædagogikkandidaternes beskæftigelse (jf. bilag 17). I forhold til det niveau, som dimittenderne finder beskæftigelse på, skriver universitetet: Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt kandidaterne i pædagogik får relevant arbejde, dvs. arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau, synes dette i højere grad at være tilfældet end for humaniorakandidater fra KU generelt, idet det for generationen drejer sig om 65 % af de pædagogikuddannede mod 60 % for andre humanister. Endelig skal det nævnes, at 15 % af generationen ikke har oplyst erhverv, hvilket kommer til udtryk ved, at de er registreret som 'uoplyst'. (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1: MEF uddannelsesstrategirapport. Bilag 2: Aftagerpanel for pædagogik. Bilag 4: Referat fra aftagerpanelmøde Bilag 8: KA - studieordning pædagogik. Bilag 9: SN referat

24 Bilag 11: Referat fælles aftagerpanel Bilag 14a: Pædagogik BA nyuddannedes aktivitet. Bilag 16: Beskæftigelsesundersøgelser Bilag 17: Udvikling i beskæftigelses pædagogik. Bilag 50: Studie- og beskæftigelsesmønstre pædagogik. Bilag 51: Høringssvar fra tidligere aftagerpanel. Bilag 52: Høringssvar fra censorformandsskab. 21

25 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører følgende skema i dokumentationsrapporten til at illustrere sammenhængen mellem uddannelsens VIP er, de forskningsområder de forsker i og bacheloruddannelsens fagelementer: BA-uddannelsen (BA-grundfagsstudieordningen af 2005, revideret 2007, bilag 07) Fagelement Forskningsområde VIP tilknyttet fagelement og forskningsområde Modul 1: Pædagogik faget historisk Pædagogikkens historie Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Tone Saugstad, Peter Østergaard Andersen, Adjunkter: Trine Øland, Mette Buchardt Ph.d.er: Christian Sandbjerg Hansen Modul 2: Pædagogisk psykologi Lektorer: Gerd Christensen, Tine Rask Eriksen Udvikling og læring Modul 3: Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning Modul 4: Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv Modul 5: Faget pædagogik og pædagogisk teori aktuelt Modul 6: Pædagogisk videnskabsteori og forskningsmetode Modul 7: Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner Didaktik, curriculumteori, pædagogisk IT Politologi, pædagogisk sociologi, komparativ pædagogik Alle pædagogikkens forskningsområder Videnskabsteori og forskningsmetodologi Pædagogisk sociologi, socialpsykologi i et pædagogisk perspektiv, kultursociologi Modul 8: Alle pædagogikkens Alle VIP Ph.d.er: Eva Bertelsen, Vibeke Damlund Koudahl Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Tone Saugstad Adjunkter: Trine Øland, Mette Buchardt Ph.d.er: Christian Sandbjerg Hansen Lektorer: Bolette Moldenhawer, Peter Østergaard Andersen Adjunkter: Trine Øland Ph.d.er: Maja Plum, Christian Sandbjerg Hansen, Vibeke Damlund Koudahl Alle VIP Lektorer: Tine Rask Eriksen, Gerd Christensen Adjunkter: Marianne Høyen, Mette Buchardt Ph.d.er: Eva Bertelsen Lektorer: Tine Rask Eriksen, Peter Østergaard Andersen, Gerd Christensen, Bolette Moldenhawer Adjunkter: Trine Øland, Tina Kallehave Ph.d. er: Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, Rasmus Præstmann Hansen, Gro Hellesdatter 22

26 Praktiseret pædagogisk forskningsområder forskning Modul 9: Alle pædagogikkens Bachelorprojekt forskningsområder BA tilvalg: særligt for tilvalg udbydes: Modul I: Læring og Organisatorisk læring, organisationer læring i arbejdslivet Modul F: Introduction to the Danish Educational System Pædagogisk sociologi, pædagogikkens historie, kultursociologi Alle VIP Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Gerd Christensen Adjunkter: Tina Kallehave Ph.d. er: Jakob Bøje, Eva Bertelsen Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Bolette Moldenhawer Adjunkter: Mette Buchardt Ph.d.er: Christian Sandbjerg Hansen, Laura Louise Sarauw (Dokumentationsrapport, s ) Universitetet anfører i dokumentationsrapporten følgende skema til at illustrere sammenhængen mellem uddannelsens VIP er, de forskningsområder de forsker i og kandidatuddannelsens fagelementer: KA-uddannelsen (KA-studieordningen af 2008, bilag 08) Fagelement Forskningsområde VIP tilknyttet fagelement og forskningsområde Modul 1: Pædagogik som videnskab Modul 2: Læring og interaktion Alle pædagogikkens forskningsområder, videnskabsteori Læring, kommunikation, interaktion, pædagogisk psykologi Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Gerd Christensen, Tine Rask Eriksen Ph.d.er: Eva Bertelsen, Vibeke Damlund Koudahl Modul 3: Pædagogisk evaluering og Vidensproduktion Modul 4: Didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer Modul 5: Socialisering, opdragelse og uddannelse Modul 6: Professioner og institutioner Modul 7: Voksenlæring og kompetenceudvikling Evalueringsteori, pædagogisk evaluering Didaktik, videnskabsteori Alle pædagogikkens forskningsområder Professions- og institutionsforskning Voksenpædagogik, læring i arbejdslivet Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Peter Østergaard Andersen, Gerd Christensen Ph.d.er: Laura Louise Sarauw Lektorer: Tone Saugstad, Gerd Christensen Adjunkter: Marianne Høyen, Mette Buchardt Alle VIP Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Tine Rask Eriksen, Peter Østergaard Andersen Ph.d. er: Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, Vibeke Damlund Koudahl Lektorer: Tone Saugstad, Gerd Christensen, Tine Rask Eriksen Adjunkter: Marianne Høyen; Tina Kallehave Modul 8: Alle pædagogikkens Alle VIP 23

27 Valgfrit modul Modul 9: Projektorienteret forløb og Modul 10: Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse Speciale forskningsområder Alle pædagogikkens forskningsområder Alle pædagogikkens forskningsområder Alle VIP Alle VIP (Dokumentationsrapport, s. 16) Universitetet uddyber, at skemaerne viser sammenhængen mellem uddannelsens moduler og de forskningsområder, som VIP på uddannelserne på forskellig vis dækker gennem deres respektive forskning, og som dermed kvalificerer dem til at undervise på det enkelte fagelement (Supplerende dokumentation modtaget den 24. september 2010). Det fremgår af skemaerne, at uddannelsernes VIP er alle dækker flere forskellige forskningsområder, hvilket skal ses i lyset af, at uddannelsernes forskere ikke er organiseret i egentlige forskergrupper, men hver især forsker i et område (Supplerende dokumentation modtaget den 24. september 2010). På enkelte moduler er der endvidere tradition for at involvere flere VIP er i undervisningen med henblik på, at de kan præsentere deres respektive forskningsprojekter. Det gør sig gældende for bacheloruddannelsens modul 5: faget pædagogik og pædagogisk teori aktuelt og på kandidatuddannelsens modul 1: Pædagogik som videnskab. Universitetet skriver: I begge tilfælde har modulerne været varetaget af en underviser, der har fungeret som tovholder, mens flere af fagets tilknyttede VIP har optrådt som gæsteforelæsere. Tovholderen har været til stede under alle præsentationer og har efterfølgende haft mulighed for at diskutere og samle op med holdet. På denne vis har man tilstræbt, at de studerende får indsigt i forskernes forskellige aktuelle forskningsmæssige perspektiver, og har samtidig sikret såvel kontinuitet som sammenhæng i modulet. (Dokumentationsrapport, s. 17). Det blev bekræftet på besøget, hvor både studerende og undervisere gav flere eksempler på, at forskningen inddrages aktivt i uddannelsens undervisning. Derudover oplevede de studerende, at de har et godt indblik i undervisernes forskningsområder, hvilket netop skal ses i kontekst af undervisernes brug af egen forskning i undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem undervisernes forskningsområder og uddannelsernes fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for en række forskningsprojekter, hvor forskningen samvirker med praksis. Et eksempel på dette er forskningsprojektet Et komparativt forløbsstudie af lægeuddannelsen. Kvalificerings- og identitetsdannelse i uddannelsen, årgangene og 2006 og frem i lægeprofessionen, der har Tine Rask Eriksen som projektansvarlig. Formålet med projektet er at afdække og sammenligne kvalificerings- og identitetsdannelsen til lægeprofessionen gennem to uddannelsesforløb: et i 1992 og et i Samt at vise om og hvordan de studerendes sociale, kulturelle og kønnede baggrund og deres forestillinger om, hvad det vil sige at være læge udfoldes i uddannelsesforløbet. (Dokumentationsrapport, s. 18). Et andet eksempel på samvirke mellem forskning og praksis er forskningsprojektet Sprogvurdering Når ord får betydning, der varetages af lektor Peter Østergaard Andersen, ph.d.-stipendiat Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, der kører i perioden februar 2009-januar 2012, finansieret af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUBL) 24

28 (Dokumentationsrapport s.14). Universitetet beskriver i dokumentationsrapporten en række andre eksempler på sammenhængen mellem forskning og praksis. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsernes tilrettelæggelse foregår på to niveauer. Dels gennem studienævnet og dels gennem forskellige uddannelsesspecifikke ad hoc-udvalg. MEF-studienævnet er sammensat af en VIP og en studerende fra hvert fagområde og varetager spørgsmål om uddannelsernes struktur og indhold og er således det forum, hvor centrale beslutninger om uddannelsens udformning drøftes, inden de går videre til fakultetet med henblik på godkendelse. Det er endvidere studienævnets opgave at nedsætte de ad hoc-udvalg, der har ansvaret for at gennemføre mere omfattende ændringer, som eksempelvis planlægning og revision af studieordninger (Dokumentationsrapport, s. 19). Lektor Gerd Christensen er pædagogiks studienævnsrepræsentant, og det fremgår af hendes CV, at hun er aktiv forsker (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010). Uddannelsens fagansvarlige kan på opfordring fra uddannelsens VIP anmode studienævnet om at nedsætte et ad hoc-udvalg, der kan varetage en given opgave. På den måde er ad hoc-udvalget altid bundet af et kommissorium. Ad hoc-udvalg består af 2-3 VIP samt 2-3 studerende og benyttes i forhold til større opgaver, som fx revision af studieordninger eller mindre opgaver forbundet med et konkret undervisningsmodul. Studenterrepræsentanterne rekrutteres som regel fra Fagrådet, der er de studerendes organ på uddannelsen. Som eksempel fremhæver universitetet i dokumentationsrapporten, at studienævnsrepræsentanten for pædagogik i foråret 2010 har anmodet om nedsættelse af et ad hoc-udvalg med henblik på at justere kandidatstudieordningen (Dokumentationsrapport, s. 19). Universitetet skriver: Anmodningen skyldes, at der nu efter et par år er tilstrækkelige erfaringer med studieordningen til, at det forekommer hensigtsmæssigt at foretage justeringer af fx pensumkrav og præcisere de studerendes muligheder for at planlægge en profil igennem deres uddannelse m.m. På denne vis foregår der kontinuerligt et arbejde på faget, hvor forskellige VIP er er involveret i at planlægge og justere uddannelserne, sådan at de fortsat lever op til krav og ønsker om forskningsbaseret uddannelse på højt niveau. (Dokumentationsrapport, s. 19). Under besøget redegjorde ledelsen for, at studienævnet er et bredt funderet organ og ikke skal ses som et fagkyndigt udvalg, hvilket er baggrunden for, at der nedsættes ad hoc-udvalg. Underviserne bekræftede, at ad hoc-udvalget i forhold til studienævnet når mere i dybden og er mere resultatorienteret. De bemærkede dog, at det i forbindelse med større udviklingsprojekter kunne være en god idé med et permanent udvalg. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, efter hvilke kriterier ad hoc-udvalg nedsættes. Det fremgik videre af mødet, at tilrettelæggeren er ansvarlig for udarbejdelse af semesterplan og sikringen af sammenhæng på tværs af uddannelsen. Derudover diskuterer tilrettelæggeren pensum med underviserne, og sikrer på den måde, at der ikke er overlap eller huller i planlægningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP ere, der er aktive forskere, og forsker i for uddannelsen relevante områder. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for uddannelsens VIP/DVIP dækning i 2009 i følgende skema: 25

29 (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010) VIP/DVIP-rationen for bacheloruddannelsen i pædagogik kan på den baggrund beregnes til 2560/593 = 4,3, hvilket ligger over gennemsnittet for hovedområdet på 2,40 i 2008 (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010, s. 5). Universitetet anfører endvidere, at der som supplement til den normale undervisning, benyttes studenterinstruktorer i undervisningen på bacheloruddannelsens første år. Studenterinstruktorerne er som regel kandidatstuderende og tæller dermed ikke som DVIP i traditionel forstand. Uddannelsen afsætter på nuværende tidspunkt 400 timer om året til studenterinstruktorer. Universitetet argumenterer for, at både instruktorer og studerende drager nytte af ordningen, og at universitetet på den baggrund har besluttet at øge timeantallet med 80 timer, så studenterinstruktorer nu også inddrages på BA tilvalgsfag. De studerende gav på besøget udtryk for en positiv oplevelse af studenterinstruktorerne indsats. Underviserne redegjorde desuden for, at der føres en stram kontrol med studenterinstruktorernes indsats. Instruktorerne udvælges på baggrund af deres faglige kompetencer, og det er underviserne der udarbejder og planlægger deres opgaver. Derudover er underviser og instruktor i løbende kontakt, bl.a. igennem en række møder, der skal være med til at sikre kvaliteten af deres arbejde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør for uddannelsens VIP/DVIP dækning i 2009 i følgende skema: (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010) VIP/DVIP-rationen for kandidatuddannelsen i pædagogik kan på den baggrund beregnes til1963/225 = 8,7, hvilket ligger over gennemsnittet for hovedområdet på 2,40 i 2008 (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010, s. 5). Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nedenstående skema illustrerer uddannelsens samlede VIP/DVIP dækning i 2009: (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010) For begge uddannelser kan VIP/DVIP rationen udregnes til 4523/818 = 5,5, hvilket igen ligger væsentligt over landsgennemsnittet på 2,4. Universitetet fremhæver, at det kun er lektorer og professorer, der kan fungere som specialevejledere medmindre der gives en særlig dispensation i studienævnet. Alle specialevejledere skal som minimum have en 26