Naturvidenskabsfestival VAND

Transkript

1 Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp, dryp, dryp. Jeg tror, at de bor i den sorte sky, Nu falder de ned over land og by. Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp, dryp, dryp. Og nu bliver græsset så vådt, så vådt; men regnen gør alle småblomsterne godt. Dryppe, dryp, dryp, dryp, Når skyen er borte, bli r himlen blå, trala, la, la, la, trala, la, la, la, og så skinner solen på græs og strå. Trala, la, la, la, trala, la, la, la.

2 Tema: Hvad kan synke hvad kan flyde? En sten En korkprop Et lille træskib En dåse En fjer En kogle Lad også børnene selv finde ting i naturen. Fyld et kar med vand. Sådan gør du Et barn vælger en genstand fra jeres indsamlede bunke. Du spørger: tror du genstanden vil flyde eller synke? Barnet overvejer og svarer. Det næste barn på holdet får lov at røre ved genstanden, og overveje og fortælle om barnet tror genstanden vil flyde eller synke. Når alle har gjort deres overvejelser kredsen rundt, lægger barnet den valgte genstand ned på vandets overflade. Vi iagttager alle, og ser hvad der sker - og vi taler om det der skete. Et nyt barn vælger en ny genstand, og opgaven gentages.

3 Tema: Følg med på vandets rejse Opgave: Regn læs om regnen litteratur: Halfdan Rasmussens Regn. Hvordan tror du en tagrende/et nedløbsrør skal sættes sammen, så regnen kan løbe igennem? En tagrende Et nedløbsrør En stor balge 2 små spande til at hente vand i Bogen Regnen af Halfdan Rasmussen Forsøget Tal om hvordan I vil samle tagrende og nedløbsrør. Hvad tror du, der sker når man samler det sådan? Afprøv det. Hvad tror du der sker hvis I samler det på en ny måde? Afprøv det. Benyt evt. et hus i nærheden til at få gode råd til samlingsmetoden.

4 Tema: Følg med på vandets rejse Opgave: Vand og jordbundsforhold Sten Sand Jord Ler Kar 2 små vandspande til at hente vand i Forsøget Forestil dig Vadehavet ligger for din fod. Vandet fra havet forsøger at trænge ind mod land. Du vil skærme landet ved at bygge en vold. Hvilken form skal volden have? Hvilket materiale skal du anvende? 1. Byg en vold af sten. Hæld vand på og se hvad der sker 2. Byg en vold af sand. Hæld vand på og se hvad der sker 3. Byg en vold af jord. Hæld vand på og se hvad der sker 4. Byg en vold af ler. Hæld vand på og se hvad der sker Fortæl hvad du ser: 1. Hvilket materiale holder bedst vandet ude? 2. Hvilket materiale synker vandet hurtigst ned i? 3. Hvilket materiale synker vandet langsomst ned i? 4. Er det en god idé at bruge flere materialer samtidigt? 5. Hvilke kunne du tænke dig at bruge samtidig?

5 Tema: Ringe i vandet Hvad skal du bruge? Sten En stor spand eller et kar/en cykeltrailer/balje Vand Find små og store sten. Sådan gør du 1. Hvad tror du der sker, hvis du kaster en lille sten ned i vandet? 2. Hvad tror du der sker, hvis du kaster en stor sten ned i vandet? 3. Hvad tror du der sker, hvis du kaster flere små sten ned i vandet på en gang? Hvor er matematikken? I denne sprogudviklende øvelse gætter børnene i forvejen, hvad der vil ske, når de smider små, store eller flere sten i vandet. Ved at afprøve det ser børnene straks et tydeligt resultat og får dermed mulighed for at reflektere over og beskrive hændelserne for hinanden. Kilde: Frit efter opgave i Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen af Rose- Marie Eriksson. Forlaget Dafolo.

6 Tema: Volumen Spande Litermål Decilitermål Forskellige beholdere i forskellige størrelser En sten Sådan gør du Lad børnene øse og afprøve hvor meget vand der kan være i forskellige beholdere. Hvor mange deciliter vand kan der være i et litermål? Børnene gætter vi prøver af. Et barn fylder et decilitermål med vand hælder det i litermålet. Et nyt barn fylder et decilitermål med vand hælder det i litermålet alle børn tæller med, hvor mange deciliter hældte vi i, før litermålet var fyldt? Gættede vi rigtigt? Hvad ved vi nu? Hvor mange krus vand tror du, der kan hældes over i spanden før vandet løber over? Hvor mange liter tror du der er i en spand? Hvad sker der hvis du lægger en sten i bunden af spanden? Hvor mange glas vand kan der nu være i spanden? Hvor er matematikken? Børnene får lov at øse og pjaske, måle og danne sig en opfattelse af begrebet volumen. Tal om forskellige rummål deciliter liter. Børnene reflekterer og giver udtryk for deres erfaringer. Kilde: Frit efter opgave i Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Rose-Marie Eriksson. Forlaget Dafolo.

7 Tema: Usynligt vand Forløbet tager afsæt i de forudgående molekylelege i gårdspladsen. Vatkugler - røde og hvide Limpistoler Byg et vandmolekyle Børnene fremstiller en vandmolekylemodel, som de får med hjem. De limer 2 hvide vatkugler (H) på en rød (O) vatkugle. Læring: Begrebet H 2 O og ordene molekyle, brint og ilt på flere planer. Vi fortæller dem nu postulatet om usynligt vand som en tilgang til at forstå vandets (stoffers) forskellige tilstandsformer. Usynligt vand i kroppen 1 stk. 2 liters frysepose + en elastik pr. elev Vi beviser, der er usynligt vand i kroppen, ved at der dannes vand i plastikposer i idræt (læring i bevægelse). Eleverne har forud fået en plastikpose på den ene hånd, og vi kigger på dugdråberne i poserne gennem eksploroskop og tovejslup altså: der er vand inde i kroppen, som man ikke kan se. 1 stk. afkølet smørekniv pr. elev (evt. også briller) Nu skaber vi vanddråber ved at ånde på hhv. briller og en afkølet smørekniv. Igen konstaterer vi med eksploroskop og tovejslup, at der er tale om ægte vanddråber. Børnene får alle en afkølet smørekniv i hånden, således at de selv kan udføre eksperimentet med at danne vanddråber og se dem blive usynlige igen. Her berører vi også, at der kan dannes dråber af vand midt i luften - og når dråben er stor nok, kan den falde ned som regn.

8 Usynligt vand andre steder... Vi skifter nu læringsrum og går til køkkenværkstedet. 3 Trangia + sprit og tændstikker Minimum 3 tallerkener Rød saft, sort kaffe og hvidt skummetmælk Her vil vi bevise, at der findes usynligt vand i hhv. mælk, rød saftevand og sort kaffe. De tre væsker bringes samtidig i kog, og vi konstaterer hvid damp stige op. Påstanden om at dampen indeholder vand, beviser vi ved at fange dampen i nogle kølige tallerkener, som vi holder over dampen. Børnene får nu lov at undersøge, om det virkelig er vand, der er kommet op fra de opvarmede væsker. De lærer at analysere hvilken farve det har, om det har smag, er på væskeform (dråber), og konkluderer om det er det samme, der er i gryderne, eller det nu er vand. Læring: Børnene har nu konstateret, at der er vand i kaffe, saft og mælk (og kroppen), samt at det kan vandre ud og ind af disse ved at skifte tilstand. Nu har børnene lært om begreberne: damp/fordampe, luftform, dråbeform/flydende form/væskeform. Videnskabelig metode og analytisk tilgang opnås ved at have en gættende tilgang (opstille teser) og analysere resultatet. 1. Hvad tror der sker, hvis nu? 2. Var det det, vi troede? 3. Hvordan kan vi se at? Ligesom dannelse af nye teser kan berøres: Hvad sker der så, når vi hælder det tilbage igen? IBSE-metoden er vanskelig at praktisere i denne aldersgruppe, men med tålmodighed og ved at lytte til den lille undren, kan der så også komme hvid damp ud af et menneske? Grib den og arbejd med den!

9 Fra eftermiddagens vandstafet med kreative vandtransportmetoder... Vandstafet Opgave: Hvilke ting er bedst at flytte vand med? Hvad skal du bruge: En kop En handske En svamp En gummistøvle Papkasse Etc. Hvordan gør du Hvert hold vælger en genstand til at flytte vand med på tid. Til slut måler vi kun, hvilken genstand der kan flytte mest vand.