FlexNyt. Gode bøffer kan reducere dit blodtryk. Tjek om din stald og dit foder er frostsikret

Transkript

1 FlexNyt Indhold Gode bøffer kan reducere dit blodtryk Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Vand og foder til heste Har du modtaget breve om reduktion af støtte? Ingen selvangivelse for indberetning af gødningsregnskab Hvornår skal offentlige vandløb grødeskæres? Ønsk dig en vækstlampe i julegave Husk blodprøvning af kvieejendomme for salmonella Tilmeld dig plantekongressen nu Tak for i år! FlexNyt ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Tak for et godt samarbejde i FlexNyt holder nu juleferie og er tilbage i januar Mad Gode bøffer kan reducere dit blodtryk Ny forskning viser, at kød, der er modnet, udvikler peptider, der virker blodtryksregulerende. Det kan potentielt bane vej for udvikling af ny medicin. Modningen af kødet betyder nemlig, at der udvikles antioxidanter og peptider, der kan være med til at reducere blodtrykket. De opsigtsvækkende resultater er fundet i et nyt ph.d.-projekt udført ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. De gavnlige, blodtryksregulerende peptider findes også i mange andre fødevarer, men dét, at de findes i kød, er ekstra interessant, da disse peptider findes i kødets bindevæv, som er et spildprodukt på slagterierne. Hvis man finder en metode til at indsamle spildmaterialet fra slagterierne og kan udvinde de gavnlige peptider, kan de måske i fremtiden anvendes til medicin. Ph.d.-projektet bygger alene på forsøg i laboratorier og er således ikke testet på mennesker eller dyr. Læs mere og se nyhedsklip på Kilde: Ny kvægforskning nr. 5 november Info Tjek om din stald og dit foder er frostsikret Selv om det har været et mildt efterår, kan det hurtigt blive en træls vinter. Så derfor tjek, at vandforsyningen er nogenlunde frostsikker husk også de evt. nye rør, som du satte op i foråret og sommeren det er ikke sikkert, at de er frostsikrede. Det milde vejr og den megen regn har også givet meget mudder og pladder. Husk at få det fjernet fra porte og døre, inden det begynder at fryse. Der er ikke noget, der er mere træls, end porte der ikke kan åbnes, fordi jorden er frossen! Det har nogle år betydet, at trillebøren skulle findes frem for at klare den daglige fodring, og så kan det blive en rigtig lang vinter.

2 Få også jævnet veje og pladser ved foderpladser og foderstakke. Alt for store huller kan brække en frontlæsser med en balle ensilage for enden. Undgå også at fodre med alt for koldt foder. Der er ingen dyr, der bryder sig om koldt foder eller for den sags skyld kan tåle det. Drøvtyggere (kvæg, får og geder) kan blive direkte syge af det! Koldt foder kan angiveligt være medvirkende til kolik hos heste. Det er især et problem med våde fodermidler som meget våd ensilage, kartoffelpulp, kartofler, roer og selvfølgelig andre rodfrugter. Det kan i meget hård frost være nødvendigt at sætte foderet ind 1 2 dage, før det skal bruges. Husk også frostsikring af traktorer, sprøjter og vandingsmaskiner. Heste Vand og foder til heste Sørg for, at dine heste drikker tilstrækkeligt med vand. Nogle heste kan godt vænne sig til at drikke for lidt. Hvis de drikker for lidt, vil det gå ud over tarmbevægelserne, og foderet vil derfor stoppe op i tarmen. Det kan resultere i kolik. En hest har et vandbehov på 5 7 l pr. 100 kg legemsvægt. Vandbehovet vil dog i nogen grad være afhængig af, hvad der er i øvrigt fodres med. Fodres der med forholdsvis fugtigt foder, vil vandbehovet være mindre. Hvis hestene drikker for lidt, vil det som regel kunne ses på hestepærerne, som bliver tørre og smuldrende. Prøv evt. at vande med spand et par dage. Det kan også skyldes, at vandkopperne giver for lidt. En vandkop skal give mindst 10 l pr. min ellers bliver heste nemt træt af at vente og får derfor for lidt vand. Info Har du modtaget breve om reduktion af støtte? Den 2. december begyndte udbetalingen af landbrugsstøtte for ansøgningsåret 2016, og siden har mange landmænd modtaget et eller flere breve om, at de får reduceret deres støtte. Dette kan skyldes, at der bliver opkrævet finansiel disciplin for ansøgningsåret Hvad er finansiel disciplin? Hvert år går en del af landmændenes direkte støtte til EU s krisereserve, dog kun penge fra støttebeløb, der overstiger kr. det år. I 2016 trækkes 1,35 % af støtten. Krisereserven i 2015 blev ikke brugt, og derfor tilbagebetales 1,38 %. Netto får du altså øget årets udbetaling med 0,03 % på grund af reguleringen. Hvis du vil se, hvad du reelt får udbetalt, så kig i den udbetalingsspecifikation (Udbetaling af landbrugsstøtte for ansøgningsåret 2016), som du enten har modtaget eller modtager i disse dage. På den sidste side kan du i feltet Samlet beregnet støtte se, hvilket beløb du får udbetalt.

3 Ingen selvangivelse for indberetning af gødningsregnskab Har du under 10 ha jord, modtager du ikke husdyrgødning, og har du indberettet et udfyldt Gødningskvote- og Efterafgrødeskema i Tast selv-service, vil du ikke længere modtage en selvangivelse i forbindelse med indkaldelse af gødningsregnskabet. NaturErhvervstyrelsen har hidtil sendt selvangivelser til en mindre gruppe jordbrugere i forbindelse med indkaldelsen af gødningsregnskab, men der er i de senere år sket et fald i brugen af selvangivelser. Det skyldes de mange særordninger i gødningsregnskabet, som betyder, at alle de nødvendige oplysninger til selvangivelsen kun kendes for et mindre antal jordbrugere. NaturErhvervstyrelsen sender derfor ikke længere selvangivelser i forbindelse med indkaldelsen af gødningsregnskab. Hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, har du pligt til årligt at indberette dit gødningsregnskab, også selvom du ikke længere modtager en selvangivelse. Hvornår skal offentlige vandløb grødeskæres? Som følge af ændrede klimaforhold oplever vi i dag til tider kraftige nedbørsmængder, hvilket giver øget fokus på vandløbenes vandføringsevne. Vandføringsevnen kan bl.a. forbedres ved at skære planterne i vandløbene bort, da planterne stuver vand. Planterne bremser vandets frie løb og får vandstanden til at stige. Kommunerne har som vandløbsmyndighed pligt til at foretage grødeskæring af offentlige vandløb for at sikre deres vandføringsevne. Hyppigheden og tidspunktet for grødeskæring skal fastsættes ved regulativ. Vandløbsloven siger i 27 og 12 Vandløbslovens 27 Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet, jf. 12, stk. 4, eller i afgørelse efter 36 a, stk. 1. Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder. Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i. Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelse herom. Vandløbslovens 12 For offentligt vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, som foruden en tydelig betegnelse af vandløbet skal indeholde bestemmelser om: 1) vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, 2) vandløbets vedligeholdelse, jf. stk. 4 og kapitel 7, 3) ændringer i retten til sejlads, jf. 4, stk. 3, 4) restaureringsforanstaltninger, jf. kapitel 8, og 5) beslutninger om friholdelse af arealer langs vandløb, jf. 69. Kilde:

4 Have Ønsk dig en vækstlampe i julegave Inden du ser sig om, er det tid til at så chili og tomater. Problemet er, at når det egentlig er tiden at så, så er der for lidt lys. Derfor bliver planterne tit lange og ranglede. Det kan du i nogen grad undgå ved at investere i en vækstlampe eller en grolampe, som den også kaldes. De mindste koster omkring 50 kr., de største flere tusinde kr. Af energimæssige årsager er det bedst at købe en LED-pære. En pære på omkring 15 W vil være nok til en alm selvforsyning. Pæren skal være tændt i ca. 16 timer i starten. Fordelen ved LED-pærer er også, at de ikke udvikler så meget varme, som en almindelig glødepære gør. Derved undgår du, at planterne bliver kogt under lyset. Vækstpæren udsender lyserødt og blåt lys. Det blå lys bruger planterne til at producere chlorofyl. Effekten af det blå lys er stærke planter med sunde og stærke stængler og blade. Hvis planterne ser lidt slatne ud eller mister den grønne farve på bladene, er det sandsynligt, at planten ikke får tilstrækkeligt blåt lys. Det røde lys bruger planterne til blomstring og frugtsætning. Effekten af det røde lys er blomstring. Sætter planterne ikke blomst, kan det meget vel skyldes manglende rødt lys. Derfor kan du måske ønske dig to vækstlamper, én med blåt lys og én med både blåt og rødt lys. Man giver så blåt lys de første par måneder af planternes levetid. Det giver kompakte planter med masser af bladmasse, og planten forsøger ikke at sætte blomst og frugt. Måske skal du bare ønske dig en pære med både blåt og rødt lys i starten. En vækstlampe udsender et grimt lilla lys set med det menneskelige øje. Derfor er det en fordel ikke at spire planter i det rum, du opholder dig meget i. Kvæg Husk blodprøvning af kvieejendomme for salmonella Ifølge bekendtgørelsen om Salmonella hos kvæg m.m. er der pligt til at få blodprøvet kvier i opdræt på separate ejendomme i det højprævalente område. Blodprøverne skal tages på alle kvieejendomme uanset salmonellaniveau. Prøverne skal udtages af kvier, der er indsat indenfor de seneste to måneder. Hvis ejendommen kun modtager dyr fra én besætning (kvieopdræt), skal der udtages otte blodprøver én gang årligt. Kvieejendomme, der modtager dyr fra flere forskellige besætninger (kviehoteller), skal udtage otte blodprøver to gange årligt. Blodprøverne skal tages med et interval på mindst fem måneder og højst otte måneder. Blodprøvekravet gælder også for kvieejendomme i det lavprævalente område, der modtager dyr fra det højprævalente område i henhold til en pasningsaftale. I sidstnævnte tilfælde skal der udtages prøver to gange årligt. Hvis der er indsat mindre end otte dyr indenfor de seneste to måneder, kan supplerende prøver udtages af tidligere indsatte dyr. Arrangementer Tilmeld dig plantekongressen nu Du kan blandt andet høre om insekter, muslinger og søstjerner som nye proteinkilder. Nye proteinkilder begynder at dukke op som alternativ til soja. Insekter og "blå" protein fra havet kan bruges til foder og fødevarer. I sessionen får du lejlighed til at se og smage på fremtidens protein. Der er også mulighed for at høre om Urban farming i stor skala. Tilmeld dig på Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LMO partner i Dansk Landbrugsrådgivning. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, er du velkommen til at kontakte din rådgiver eller Jan Ovesen, tlf eller på jov@agrinord.dk

5 Har du en gulpladebil og ligger den i virksomhedsordningen? Af Lone Hauge, SEGES Reglerne for, hvornår du bliver anset for at have kørt privat i en gulpladebil, er ikke enkle og overskuelige. Du bør derfor kende svarene på spørgsmål som: Hvem skal bevise hvad? Hvornår er en bil specialindrettet? Og hvilke konsekvenser har det, hvis jeg bruger bilen privat? Hvem skal bevise hvad? For en række år siden blev bevisbyrdereglerne ændret for kørsel i biler på gule plader, hvor eje-ren ikke har privatbenyttelsesafgift. Der blev ind-ført en såkaldt formodningsregel, der betyder, at SKAT skal bevise, at ejeren af en gulpladebil, kører privat i bilen. Formodningen er, at når der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift på bilen, køres der kun erhvervsmæssigt i bilen. Ejeren skal altså populært sagt snuppes med fingrene nede i kagedåsen SKAT eller politiet skal stoppe bilen på et tidspunkt, hvor ejeren kører privat i bilen. Det lyder jo ganske betagende, men i virkelighe-dens verden, er det ikke helt så enkelt som det lyder, for hvornår er der så tale om privat kørsel? Kørsel i biler som ikke er specialindrettede Hvis din bil på gule plader er et alternativ til en privat bil, fordi den ikke er indrettet med henblik på et særligt erhverv eller lignende, viser udviklin-gen i domstolenes praksis, at der ikke skal ret meget til, før SKAT har løftet bevisbyrden for, at bilen er benyttet til privat kørsel. Det fremgår blandt andet af en dom fra Østre Landsret fra 30. maj I den sag blev en skat-teyder anset for at have kørt privat i en gulplade-bil, som ikke var specialindrettet, fordi der lå en pakke bleer, nogle morgenmadsprodukter og en flaske flydende vaskemiddel på forsædet af bilen. Konsekvensen af at benytte bilen privat Hvis der er tale om en bil på indtil 3 tons, og momsen på bilen blev afløftet ved købet, skal du tilbagebetale den moms, der blev afløftet ved køb af bilen. Hvis du anvender virksomhedsordningen, skal du beskattes af fri bil. Fri bil beregnes forenklet med 25 % af bilens købspris indtil kr. og 20 % af resten. Mindsteværdien er dog altid 25 % af kr. uanset, om bilens købspris er lavere. Når bilen er i virksomhedsordningen, kan du trække alle bilens driftsudgifter fra, selvom du også benytter bilen til privat kørsel. Der vil ske beskatning af fri bil i hele den periode, du har ejet bilen, hvis SKAT afgør, at du benytter bilen privat. SKAT kan dog som hovedregel kun ændre din indkomst for de seneste 3 år. Dagsbeviser Hvis du har brug for at køre privat i en gulpladebil, kan du købe et såkaldt dagsbevis. Hvis du har afløftet momsen på bilen, koster et dagsbevis for en bil med en totalvægt på maks. 3 ton 225 kr. Du kan købe 20 dagsbeviser pr. bil pr. år. Når du har købt et dagsbevis, må du køre privat i bilen, uden at det har moms- og skattemæssige konse-kvenser. Hvis en af dine ansatte har brug for at låne din gulpladebil til privat brug, kan han også købe et dagsbevis til din bil. Dagsbeviset skal købes senest 1 time, før bilen skal benyttes til et privat formål. Du skal undersøge med dit forsikringsselskab, om det har nogen konsekvens, at du køber dagsbeviser til biler, der er registreret til 100 % erhvervsmæssig benyttelse Spørg din revisor Reglerne om kørsel i gulpladebiler er ikke enkle og overskuelige. Der er tale om kompleks lovgiv-ning. Derfor er det vigtigt, at du har din revisor med på råd.

6 Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 50, 2016 Moms på salg af byggegrunde Af Jacob Kunø Christensen, SEGES Den 1. januar 2011 blev en del af momsfritagelsen på salg af fast ejendom ophævet. Det betød bl.a. at virksomheder som udgangspunkt skal betale moms, når de sælger byggegrunde. Reglerne har siden deres indførelse været genstand for megen diskussion, ikke mindst affødt af en meget omfangsrig og uoverskuelig praksis. En afgørende betingelse for at kunne få det rigtige svar, er at man stiller det rigtige spørgsmål. Det lyder simpelt. Men faktum er, at man bliver nødt til at vide en hel del, før man kan stille det rigtige spørgsmål. Det lyder måske en anelse filosofisk, men ikke desto mindre illustrerer det ret godt situationen omkring moms på salg af byggegrunde. Praksis har nemlig udviklet sig til en meget kompliceret størrelse, hvor man ofte kan være usikker på, hvornår der skal betales moms og hvilke elementer der indgår i bedømmelsen. Her er to spørgsmål, som er vigtige at stille, for at komme nærmere det rigtige svar. Sælger jeg en byggegrund? En byggegrund er i momsmæssig forstand defineret som et ubebygget areal, som efter planloven er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger. SKAT fortolker dette temmelig bredt, og alene en principiel mulighed for senere at opføre bygninger på arealet synes afgørende. Det er således bl.a. uden betydning, om der er sket byggemodning, eller om køber rent faktisk har tænkt sig at bebygge grunden. SKAT fortolker endda udtrykket ubebygget areal så bredt, at en bebygget grund sagtens kan blive anset som en byggegrund. Hvis sælger skal fore-stå nedrivning af bygninger, eller hvis det fremgår af købsaftalen, at ejendommen sælges til nedriv-ning, vil der efter SKATs opfattelse være tale om en byggegrund. Der kan også blive lagt vægt på mere løse kriterier så som hensigten med lokal-planen, udregning af købesum eller købers håb / hensigter med ejendommen, når der sælges en bebygget grund. Alt sammen noget, der gør det næsten umuligt at vide, om man sælger en byg-gegrund, eller ej. Landsskatteretten har dog i en konkret sag afgjort, at udtrykket ubebygget areal skal forstås bogstaveligt, og en bebygget ejendom dermed som udgangspunkt ikke kan være en byggegrund. SKAT har dog indbragt sagen for Vestre Landsret, og opretholder indtil videre den brede fortolkning af reglen. Er jeg en afgiftspligtig person? For overhovedet at være omfattet af momslovens bestemmelser skal man agere som en såkaldt afgiftspligtig person. Man skal altså lidt forsim-plet sagt sælge byggegrunden som led i virk-somhed, før man risikerer, at skulle betale moms af salget. En privatperson, der udstykker én byggegrund, skal altså ikke betale moms, når han sælger den heller ikke selvom han foretager byggemodning m.v. af grunden. Hvis en privatperson derimod sælger flere byggegrunde f.eks. ved at udstykke en stor sommerhusgrund og han samtidig byggemodner grundene, vil han agere som en afgiftspligtig person, og dermed skulle betale moms, når han sælger grundene. Foretager privatpersonen derimod ikke bygge-modning, vil udgangspunktet være, at han fortsat agerer som privatperson, når han udstykker og sælger grundene også selvom der sælges flere. En eksisterende virksomhed, der sælger bygge-grunde, hvor arealet / grundene indtil salget har været helt eller delvist anvendt i virksomhedens drift f.eks. parkerings- eller oplagsplads, vil automatisk blive anset som en afgiftspligtig person i relation til salget. Uanset om der sælges en eller flere grunde, og uanset om virksomheden byggemodner, eller ej. Hvis arealet / byggegrundene op til salget anven-des til momsfri aktivitet f.eks. udlejning, er der dog mulighed for, at et salg kan fritages for moms, uanset at sælger er en afgiftspligtig person. Det vil i mange tilfælde være bedst at spørge en rådgiver eller SKAT til råds, da reglerne er meget svære at navigere i. Samtidig risikerer sælger at blive opkrævet et stort beløb fra SKAT, hvis man agerer forkert.