Hvad hedder skärmsläckare, actionrulle og nakenfis på dansk?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad hedder skärmsläckare, actionrulle og nakenfis på dansk?"

Transkript

1 neyti (www.islenskan.is/islenska _til_alls.pdf) Kirchmeier-Andersen, Sabine (2008): Hvad skal der blive af dansk? Politiken, 15. oktober, Málmørk. Álit um almennan málpolitikk. Tórshavn: Málstevnunevndin og Mentamálaráðið Mål i mun. Förslag till handlingsprogram för svenska språket. Stockholm: Kulturdepartementet Mål og meining. Ein heilskapleg norsk språkpolitikk. Oslo: Kultur- og Kyrkjedepartementet men ordet. Rekommandationer fra Arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse. Nuuk: Oqaasileriffik Norsk i hundre! Norsk som nasjonalspråk i globaliseringens tidsalder. Et forslag til strategi. Oslo: Språkrådet Sprog på spil. Et udspil til en dansk sprogpolitik. København: Kulturministeriet Sprog til tiden. Rapport fra sprogudvalget. København: Kulturministeriet Tandefeldt, Marika (2003): Tänk om Svenska språknämndens förslag till handlingsprogram för svenskan i Finland. Helsingfors: Forskningscentralen för de inhemska språken. Värna språken förslag till språklag. Stockholm: Kulturdepartementet Hvad hedder skärmsläckare, actionrulle og nakenfis på dansk? Om den nye svensk danske ordbog Af Pernille Folkmann Indledning Den nysgerrige person, der slår op i Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Ellen Hartmanns nu 50 år gamle Svensk dansk Ordbog for at få svar på, hvad skärmsläckare (dansk: screensaver), actionrulle (dansk: actionfilm) og nakenfis (dansk: nøgen person, især brugt om børn) betyder, får ikke svar på sine spørgsmål. Ordene er ikke med i ordbogen, hvilket er et udtryk for, at verden og følgelig det sprog, der beskriver den, har forandret sig meget på et halvt århundrede. Ud over skärmsläckare, actionrulle og nakenfis er heller ikke loppis (dansk: loppemarked), dator (dansk: computer) og mejla (dansk: maile) med i ordbogen, for at tage nogle få andre eksempler. Derimod kan man få at vide, hvad forkarl (dansk: (fragt)kusk), simgördel (dansk: svømmebælte) og känselborst (dansk: følehår) betyder. Det er ord, som alle kendetegner et ældre sprogbrug, og som er sjældent brugte i dag. Oversættere, der oversætter fra svensk til dansk, danske studerende, der læser faglitteratur på svensk, ansatte i private og offentlige virksomheder med kontakter til Sverige er nogle eksempler på personer, der har behov for en stor svensk dansk ordbog, der tager udgangspunkt i et moderne svensk sprog. En sådan ordbog er under udarbejdelse ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) i København. Redaktionen består af 8 BUDSTIKKEN

2 ledende redaktør Kjeld Kristensen, seniorredaktør Else Bojsen, redaktør Liisa Theilgaard og denne artikels forfatter, redaktør Pernille Folkmann. Her i artiklen vil denne ordbog, Svensk Dansk Ordbog, blive præsenteret nærmere. Ordbogsprojektets baggrund Arbejdet med Svensk Dansk Ordbog begyndte i 2004 som et pilotprojekt finansieret af den sprogpolitiske referencegruppe under Nordisk Ministerråd. I den indledende fase udarbejdede Kjeld Kristensen redaktionsreglerne. De består dels af retningslinjer for, hvordan ord udvælges til ordbogen, dels af regler for, hvilken type information ordbogsartiklerne skal indeholde. Derefter begyndte selve arbejdet med skrivning af artikler, og nu fem år senere er der skrevet ca ordbogsartikler. Værket forventes at indeholde ca opslagsord, når det engang er færdigredigeret (formentligt til efteråret 2009). Derefter følger et omfattende arbejde med at kontrollere, supplere og redigere ordbogsdatabasen, inden værket kan udgives i bogtrykt form på Politikens Forlag. Hvis arbejdet følger planen, vil bogen udkomme engang i slutningen af 2010 eller begyndelsen af Ordbogsprojektet koster et sted mellem fem og seks millioner kroner, penge der for størstedelens vedkommende kommer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Også nordiske midler, fra Nordplus Sprog under Nordisk Ministerråd samt Nordisk Kulturfond, har gjort Svensk Dansk Ordbog mulig. Hvem er ordbogen beregnet for? Hvem ordbogen er beregnet for, er et spørgsmål, der er relevant på flere måder. Spørgsmålet har betydning for, hvilke ord, BUDSTIKKEN Pernille Folkmann (f. 1973) er cand.mag. i dansk og arbejder som redaktør på Svensk Dansk Ordbog. I sit studium har hun fokuseret på sproghistorie, dansk som andetsprog og sociolingvistik. Inden hun begyndte at arbejde på Svensk Dansk Ordbog, arbejdede hun som adjunkt i dansk på Lunds Universitet. Hun er tosproget med dansk og svensk, da hun er vokset op i Sverige med danske forældre. der skal indgå i ordbogen, og det har betydning for, hvordan ordbogsartiklerne er bygget op (fx i forhold til, hvilken type af information, der kommer med, og hvordan den bliver præsenteret). På DSL s hjemmeside står der i den korte præsentation af Svensk Dansk Ordbog: Målgruppen skal være bred og vil i sagens natur især omfatte danskere med behov for at få oplysninger om svenske ord og udtryk; det er, foruden en stor almenhed, danske indvandrere i Sverige, skoleelever, studerende, oversættere og ansatte i offentlige og private virksomheder med svenskdanske interesser. Som det ses i præsentationen, er ordbogen først og fremmest tiltænkt danskere eller dansktalende, dvs. brugere med dansk som 9

3 modersmål. Det viser sig på flere måder, men mest konkret kommer det til udtryk ved, at den er alfabetiseret efter det danske alfabet og ikke det svenske. Forskellen mellem de to alfabeter handler om å ets placering. I det svenske alfabet kommer å før ä og ö, mens det i det danske er placeret til sidst, dvs. efter æ og ø. Denne måde at alfabetisere på er tænkt som en hjælp for den danske bruger. Det er et punkt, som ordbogen kan blive kritiseret på, fordi den danske alfabetisering kan være en hindring for en svensk bruger, eller en dansk bruger, der er fortrolig med det svenske alfabet. Derfor skal der informeres tydeligt om denne alfabetiseringspraksis. Også på andre måder kan man se, at ordbogen mest er beregnet for dansktalende, fx ved at information om udtale og bøjning kun gives ved det svenske opslagsord. Følgende artikel fra ordbogen behandler det svenske ord potatis: potatis [puˈtɒ:tis] sb. -en, -ar, -arna (ofte med kollektiv betydn.) kartoffel (Solanum tuberosum); skala potatis skrælle kartofler, odla potatis dyrke kartofler, kupa potatis hyppe kartofler; potatischips, potatisgratäng; het potatis (ovfø.) varm kartoffel; färsk potatis el. färskpotatis nye kartofler; ha satt sin sista potatis (dagl.) have gjort noget dumt el. forkert så man ikke må være med længere; han måste betale sin gigantiska spelskuld, annars har han satt sin sista potatis; plocka potatis grave kartofler op; tage kartofler op; stekt potatis brasede kartofler; Inden jeg gør rede for indholdet i ordbogsartiklen, skal det understreges, at de artikler, der præsenteres her i teksten, ikke har fået deres endelige struktur og deres endelige format endnu. I den færdige trykte ordbog vil de se anderledes ud, men de vil indeholde de samme informationer. I artiklen potatis gives der en ækvivalent: kartoffel. En ækvivalent er det målsprogsord (i dette tilfælde dansk), der i betydning, stil osv. svarer bedst til kildesprogsordet (i dette tilfælde det svenske opslagsord). Information om udtale og bøjning gives kun ved det svenske potatis og ikke ved ækvivalenten kartoffel. Det betyder, at en svensker, der bruger ordbogen, når vedkommende skriver en dansk tekst, bliver nødt til at supplere med en dansk ordbog for at få information om det danske ords bøjning. Brugeren skal også have et godt kendskab til dansk, da der ikke gives nærmere information om, hvordan de danske ækvivalenter bruges. I parentesen foran ækvivalenten står der ofte med kollektiv betydn.; det henviser til opslagsordet potatis. Redaktionssproget, dvs. det sprog, som i ordbogen bruges til at give forskellige typer af information om et ords betydning eller anvendelsesmuligheder, er dansk. I artiklen gives tre sprogbrugseksempler, skala potatis, odla potatis og kupa potatis. Sprogbrugseksemplerne kan have citatlignende karakter, men i netop denne artikel er de meget korte og har mere karakter af faste forbindelser, dvs. de viser ord, der typisk forekommer sammen med opslagsordet. I artiklen er alle eksemplerne oversat til dansk, men det er ikke altid, de oversættes. Når de er gennemskuelige for en dansk bruger, oversættes de ikke. Det kan ses i artiklen kämpig: kämpig [ˈɕɛm:pig]adj.-t,-a (dagl.) besværlig, drøj; hon har haft en kämpig tid; Også på den måde tages der mest hensyn til en dansk bruger. Men hvis Svensk Dansk Ordbog engang i fremtiden bliver udgivet 10 BUDSTIKKEN

4 elektronisk på nettet, vil der være mulighed for at linke de danske ækvivalenter til Den Danske Ordbog (bind 1 6, ), der vil udkomme som onlineordbog i den nærmeste fremtid. Det vil betyde, at Svensk Dansk Ordbog i højere grad vil kunne bruges af svensktalende, da de dermed får information om de danske ækvivalenters udtale og bøjning og bedre kan danne sig en opfattelse af ordenes konstruktionsmuligheder gennem den information, der gives i Den Danske Ordbog. Redaktørerne arbejder så vidt muligt efter følgende princip: Spar på ækvivalenterne og prøv i stedet at finde dét danske ord, der bedst svarer til det svenske opslagsord. Færre ækvivalenter er tænkt som en hjælp til fx oversættere, der oversætter fra svensk til dansk, men gør det også nemmere for svensktalende at bruge ordbogen. Efter at det på forskellige måder er vist, hvordan Svensk Dansk Ordbog i højere grad henvender sig til danskere, kan man spørge: hvilke danskere? I indledningen til denne artikel nævnes oversættere, studerende og ansatte i offentlige og private virksomheder. Kendetegnende for flere af de omtalte brugere er, at de i langt de fleste tilfælde vil søge information om moderne svenske ord, og det er også meningen, at ordbogen først og fremmest skal være en ordbog over moderne svensk. Man kan også tænke sig, at ordbogen vil blive brugt i danskundervisningen i gymnasiet, hvor der i dag stadig læses norske og svenske tekster. Det kan også være ældre svenske tekster, der læses, og det har redaktørerne været bevidste om. Derfor er der også taget nogle ældre ord med; fx dagakarl (dansk: daglejer) og lemmalytt (dansk: lemlæstet). Brugeren skal være vant til at bruge ordbøger og kende de almindelige regler for, BUDSTIKKEN hvordan ordbøger er bygget op. Fx skrives ordets bøjning ikke helt ud i tilfældet med potatis. Det forventes at brugeren ud fra informationen -en, -ar, -arna kan regne ud, at det hedder potatisen i bestemt form ental, potatisar i ubestemt form flertal og potatisarna i bestemt form flertal. Som lydskrift bruges en modificeret form af IPA (international phonetic alphabet), og det er ikke ved alle ord, udtale angives. Der, hvor brugeren ud fra kendte korrespondanceregler mellem dansk og svensk udtale kan regne udtalen ud (fx ved substantivet jacka (dansk: jakke), verbet mobba (dansk: mobbe) og substantivet gaffel (dansk: gaffel)) angives udtalen ikke. Når redaktørerne skønner, at brugeren måske ikke kender den danske ækvivalent, informeres der om dennes betydning inden for en parentes efter ækvivalenten; det kan ses i artiklen påla: påla vb. -r, -de, -t pilotere (: ramme pæle ned i jorden for at forstærke underlaget for en bygnings fundament); Hvilke ord skal indgå i ordbogen? Der findes ikke nogen orddatabase, der indeholder ca moderne svenske ord, der er interessante ud fra et dansk perspektiv. Med interessante ud fra et dansk perspektiv menes foruden ord, der er helt forskellige i de to sprog, også ord, der kan virke ens, men som i betydning, bøjning eller udtale er forskellige. Et eksempel på et ord, hvor bøjningen er anderledes, er substantivet demokrati (dansk: demokrati). I svensk er det et fælleskønsord og hedder i bestemt form ental demokratin, mens det i dansk er et intetkønsord og hedder i samme form demokratiet. Et eksempel på et ord, hvor udtalen 11

5 er anderledes, er substantivet alternativ (dansk: alternativ). I svensk kommer hovedtrykket på sidste stavelse [alterna'tiv], mens det kommer på anden stavelse i dansk [al'ternativ]. Disse to ord, demokrati og alternativ, er meget almindelige i svensk, men de er også interessante, og dermed oplagte kandidater til ordbogen, på grund af forskellene i bøjning og udtale. Senere i artiklen vil jeg gøre rede for nogle ord, der ligner hinanden, men som betyder noget helt forskelligt. Det har været nødvendigt at skabe en ny orddatabase, og det, vi har gjort i tilfældet med Svensk Dansk Ordbog, er, at vi har taget udgangspunkt i en eksisterende stor svensk ordbog, nemlig Nationalencyklopedins ordbok (bind 1 3, ), forkortet NEO, som indeholder omkr opslagsord. Da Svensk Dansk Ordbog skal indeholde en del færre artikler, gennemgås alle ord i NEO, og ved hvert ord tages der stilling til, om det skal med eller ej. Afgørende for, om et ord kommer med, er på den ene side, hvor almindeligt det er i svensk, og på den anden side, om det er interessant ud fra et dansk perspektiv. Vi bruger følgende metode til at finde ud af, hvor almindeligt et ord er: Dels undersøger vi, om det findes i andre ordbøger, både svenske modersmålsordbøger og svensk danske ordbøger, dels undersøger vi, hvor mange forekomster der findes af ordet i en stor svensk tekstbank (Språkbanken ved Göteborgs Universitet). Det sidstnævnte kaldes en frekvensundersøgelse eller en frekvensmåling. Nogle ord vil være oplagte, fx potatis, mens det for mange andres vedkommende er et skøn, om de skal med. Flere ord er ens i svensk og dansk, fx mange fremmedord. Hvis et svensk ord, ud over at det ligner det danske, også er sjældent i svensk, vil det højst sandsynligt ikke blive taget med i ordbogen. Hvad kendetegner ordbogsartiklerne i Svensk Dansk Ordbog? I præsentationen af Svensk Dansk Ordbog på DSL s hjemmeside står: Det er tanken at ordbogen skal oplyse bredt om svensk sprog sådan at den ikke blot kan løse brugerens specifikke problem med dette eller hint bestemte svenske ord eller udtryk, men også give den interesserede bruger yderligere oplysninger [om svensk sprog]. I den tidligere nævnte artikel potatis oplyses der bredt om svensk på flere måder. Ud over de tre korte sprogbrugseksempler skala potatis, odla potatis og kupa potatis, gives der i artiklen også to førsteledssammensætninger: potatischips og potatisgratäng. Både eksemplerne og førsteledssammensætningerne er tænkt som en hjælp til at få en bedre fornemmelse af opslagsordets betydning. Sidst i artiklen optræder en række forskellige typer af faste forbindelser. Det er grupper af ord, der typisk forekommer sammen, fx het potatis og färsk potatis, og de placeres sidst i ordbogsartiklen, når redaktøren mener, at de er ekstra interessante ud fra et dansk svensk perspektiv. Nogle typer af faste forbindelser er ens i dansk og svensk, og hvis redaktøren ikke vil fremhæve dem, men dog have dem med i artiklen, medtages de som sprogbrugseksempler. Det kan ses i artiklen potatis. Under nogle opslagsord, fx eld, öga og verbet vara, forekommer mange faste udtryk, og det er netop i medtagelsen af dem, at Svensk Dansk Ordbog har sin største styrke. For netop forskellige typer af faste forbindelser kan skabe problemer i mødet mellem dansk og svensk. En anden måde, hvorpå der oplyses bredt om svensk, er, at der i artiklerne informeres om synonymer til opslagsordet. Det kan ses i 12 BUDSTIKKEN

6 artiklen nattduksbord: nattduksbord [ˈnat:ɵks-] sb. -et, -, -en natbord; SYN (mindre alm.) nattygsbord, nattbord Det er interessant, at der findes et synonym til nattduksbord, der ligner den danske ækvivalent natbord, nemlig nattbord. Synonymerne har også den funktion, at de skal hjælpe brugeren med at indkredse opslagsordets betydning. Informationen i parentesen mindre alm. er en forkortelse for mindre almindeligt og skal forstås sådan, at de præsenterede synonymer ikke er lige så almindelige i svensk som opslagsordet. Lumske ligheder og falske venner Noget, der er interessant i forskellen mellem svensk og dansk, er de ord, der ligner hinanden, men betyder noget helt forskelligt; fx betyder det svenske ord glass is på dansk, og ikke glas, som man umiddelbart skulle tro. Disse lumske ligheder eller falske venner, som de kaldes i sprogvidenskaben, gives der også information om i ordbogen. I Svensk Dansk Ordbog ser artiklen om glass således ud: glass [ˈglas:] sb., betydn. 1: -en, -er, -erna, betydn. 2: -en, -ar, -arna 1. is (: dessertis); da. glas hedder glas på sv.; jordgubbar och glass, en härlig efterrätt jordbær og is, en herlig dessert; 2. is (: ispind, isvaffel); barnen fick var sin stor glass glasskiosk BUDSTIKKEN Under betydning ét står da. glas hedder glas på sv.. Det skal gøre brugeren opmærksom på, at det, som han/hun måske tror, at opslagsordet betyder på dansk, nemlig glas, i stedet hedder glas på svensk. Det behøver imidlertid ikke kun at handle om ord, der gennemgående betyder noget forskelligt som i tilfældet med glass, det kan også handle om delvis lumske ligheder, hvor der ikke er betydningssammenfald hele vejen igennem mellem opslagsordet og ækvivalenten. Det kan ses i følgende artikel: originell [ɔrigiˈnɛl:] el. [ɔriji-]; adj. -t, -a original (: usædvanlig, kreativ); da. original (: oprindelig) hedder ursprunglig på sv.; hon hittade en originell lösning på problemet; Efter ækvivalenten original står der usædvanlig, kreativ inden for en parentes. Det giver brugeren information om, hvilken betydning af det danske original, det er, som svarer til opslagsordet originell. Videre står der da. original (: oprindelig) hedder ursprunglig på sv.. Det giver information om, at det danske ord original i betydningen oprindeligt hedder noget andet på svensk, nemlig ursprunglig. I ordbogen vil der også være meget længere og på nogle punkter mere interessante artikler end fremvist her. Desværre kan ikke alt komme med i en artikel som denne, hvorfor fokus har været på nogle kortere ordbogsartikler, der skal vise nogle af de forskellige typer af informationer, man kan finde i Svensk Dansk Ordbog. Den læser, hvis interesse er blevet vakt for alle de spændende og interessante forskelle, der er mellem svensk og dansk, må kigge nærmere i ordbogen den dag, den udkommer. Forhåbentlig vil brugeren få hjælp til at løse sit specifikke problem, fx hvad skärmsläckare, actionrulle og nakenfis hedder på dansk, men også, som det er intentionen, få lidt mere at vide om svensk. 13

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder

Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder Islændingene bevarer og styrker deres sprog også i globaliseringens tidsalder lslandsk sprogpolitik anno 2009 Af Ari Páll Kristinsson 1. Sprogpolitikken inden for sprogpolitikken Som Budstikkens læserkreds

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik.

Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik Guðrún Kvaran Sprog i Norden, 2011, s. 31-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Svar til opgaver. Spørgsmål. 1 Danmark har mange spændende dyr. 2 Danskerne er gode til at hygge sig. NEJ. 3 Danmark er et trygt sted at være.

Svar til opgaver. Spørgsmål. 1 Danmark har mange spændende dyr. 2 Danskerne er gode til at hygge sig. NEJ. 3 Danmark er et trygt sted at være. Svar til opgaver Opgave A1 1. Turister i Danmark er vigtige for den danske økonomi. 2. Mange af turisterne kommer fra vores nabolande. 3. I 2014 brugte danske og udenlandske turister tilsammen 94,7 milliarder

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord: Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

LexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16

LexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Klart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s

Klart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning. Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning

Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Nýtsluleiðbeining / brugervejledning Oversigt 1. Alfabetisering 2. Opslagsord 3. Udtale 4. Bøjninger 5. Grammatiske termer 6. Fagområder og stilværdi 7. Betydninger 8. Bemærkninger/anmærkninger 9. Fagtermer

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica

Læs mere

ordbøgerne og internettet

ordbøgerne og internettet IV ordbøgerne og internettet betragtninger over ordnet.dk a f c a n d. m a g., m p h i l l a r s t r a p - j e n s e n l e d e n d e r e d a k t ø r, d e t d a n s k e s p r o g - o g l i t t e r a t u

Læs mere

Oversættelse til og fra Svensk

Oversættelse til og fra Svensk Oversættelse til og fra Svensk Gode dansk-svenske ag svensk-danske ordbøger er en mangelvare. Heldigvis er der andre veje til at komme over sprogproblemer. Som så ofte er en kombination af Internettet

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog Sammenfatning ISLEX er et elektronisk ordbogsværk hvor kildesproget er islandsk og målsprogene er dansk, svensk og norsk (både nynorsk og bokmål). Ordbogen genspejler islandsk sprogbrug i samtiden og den

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Nordiska studier i lexikografi

Nordiska studier i lexikografi Särtryck ur Nordiska studier i lexikografi 11 Rapport från Konferensen om lexikografi i Norden Lund 24 27 maj 2011 ISLEX en flersproget nordisk ordbog Halldóra Jónsdóttir & Þórdís Úlfarsdóttir Skrifter

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Greibe E-mail: kigre@aarhus.dk

Læs mere

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn

Læs mere

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Oversættelse til og fra Svensk

Oversættelse til og fra Svensk Oversættelse til og fra Svensk Gode dansk svenske ag svensk danske ordbøger er en mangelvare. Heldigvis er der andre veje til at komme over sprogproblemer. Som så ofte er en kombination af Internettet

Læs mere

Skabelonfilen er udarbejdet i Word til Windows (Office 2010) og er også afprøvet i Word til Mac.

Skabelonfilen er udarbejdet i Word til Windows (Office 2010) og er også afprøvet i Word til Mac. Nordiske Studier i Leksikografi 13 (København 2015) Brug af stilark Vi vil gerne have at alle forfattere benytter den Word-fil som redaktionen har udarbejdet og sendt ud, både forfattere og redaktører

Læs mere

Opgaver til: Det betyder turister for Danmarks økonomi

Opgaver til: Det betyder turister for Danmarks økonomi Opgaver til: Det betyder turister for Danmarks økonomi Opgave A1 Brug ordene fra teksten Indsæt ordene og streg ordene ud, når du har brugt dem. nabolande brugte vigtige turisme tiltrække holde udenlandske

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez

Hønsetyven. Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Hønsetyven Forfatter: Béatrice Rodriguez Illustrator: Béatrice Rodriguez Indhold Hønsetyven er en billedfortælling (en historie uden ord). At læse Hønsetyven sammen med en gruppe børn vil derfor være anderledes

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Artiklens titel (punkt 14 fed)

Artiklens titel (punkt 14 fed) Artiklens titel (punkt 14 fed) Forfatternavn(e) (punkt 12 kursiv) Summary in English (punkt 10,5; indryk 0,5 højre og venstre) nfl2015 1. Overskrift 1 (punkt 13 fed) Brødtekst uden indryk (punkt 11) 1.

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering Nordisk Alfabetiseringskonference den 22. - 24 september 2010 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering En

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

En rundvisning i ordnet.dk

En rundvisning i ordnet.dk Tur En rundvisning i ordnet.dk Guide Jørg Asmussen Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Tid & Sted Fredag, 9. november 2012 Universität Flensburg Mere Denne præsentation findes under http://korpus.dsl.dk/staff/ja/pres/uniflens2012.pdf

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Grundejerforeningens nyhedsbrev nr. 5, december 2014. Glædelig jul til alle Søparkens beboere

Grundejerforeningens nyhedsbrev nr. 5, december 2014. Glædelig jul til alle Søparkens beboere Fredensborg Søpark Grundejerforeningens nyhedsbrev nr. 5, december 2014 Glædelig jul til alle Søparkens beboere fra grundejerforeningens bestyrelse ved formand Anders Helner Indhold: Julehilsen Julegaven

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

SALG AF BÆREDYGTIGE PRODUKTER HVAD VIRKER?

SALG AF BÆREDYGTIGE PRODUKTER HVAD VIRKER? SALG AF BÆREDYGTIGE PRODUKTER HVAD VIRKER? Kirsten Schmidt, greencsr Grøn Butik, Aalborg 24. maj 2016 Undersøgelse: Afsætning af bæredygtige produkter god praksis i nordisk detailhandel Nogle har succes

Læs mere