Hvad hedder skärmsläckare, actionrulle og nakenfis på dansk?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad hedder skärmsläckare, actionrulle og nakenfis på dansk?"

Transkript

1 neyti (www.islenskan.is/islenska _til_alls.pdf) Kirchmeier-Andersen, Sabine (2008): Hvad skal der blive af dansk? Politiken, 15. oktober, Málmørk. Álit um almennan málpolitikk. Tórshavn: Málstevnunevndin og Mentamálaráðið Mål i mun. Förslag till handlingsprogram för svenska språket. Stockholm: Kulturdepartementet Mål og meining. Ein heilskapleg norsk språkpolitikk. Oslo: Kultur- og Kyrkjedepartementet men ordet. Rekommandationer fra Arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse. Nuuk: Oqaasileriffik Norsk i hundre! Norsk som nasjonalspråk i globaliseringens tidsalder. Et forslag til strategi. Oslo: Språkrådet Sprog på spil. Et udspil til en dansk sprogpolitik. København: Kulturministeriet Sprog til tiden. Rapport fra sprogudvalget. København: Kulturministeriet Tandefeldt, Marika (2003): Tänk om Svenska språknämndens förslag till handlingsprogram för svenskan i Finland. Helsingfors: Forskningscentralen för de inhemska språken. Värna språken förslag till språklag. Stockholm: Kulturdepartementet Hvad hedder skärmsläckare, actionrulle og nakenfis på dansk? Om den nye svensk danske ordbog Af Pernille Folkmann Indledning Den nysgerrige person, der slår op i Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Ellen Hartmanns nu 50 år gamle Svensk dansk Ordbog for at få svar på, hvad skärmsläckare (dansk: screensaver), actionrulle (dansk: actionfilm) og nakenfis (dansk: nøgen person, især brugt om børn) betyder, får ikke svar på sine spørgsmål. Ordene er ikke med i ordbogen, hvilket er et udtryk for, at verden og følgelig det sprog, der beskriver den, har forandret sig meget på et halvt århundrede. Ud over skärmsläckare, actionrulle og nakenfis er heller ikke loppis (dansk: loppemarked), dator (dansk: computer) og mejla (dansk: maile) med i ordbogen, for at tage nogle få andre eksempler. Derimod kan man få at vide, hvad forkarl (dansk: (fragt)kusk), simgördel (dansk: svømmebælte) og känselborst (dansk: følehår) betyder. Det er ord, som alle kendetegner et ældre sprogbrug, og som er sjældent brugte i dag. Oversættere, der oversætter fra svensk til dansk, danske studerende, der læser faglitteratur på svensk, ansatte i private og offentlige virksomheder med kontakter til Sverige er nogle eksempler på personer, der har behov for en stor svensk dansk ordbog, der tager udgangspunkt i et moderne svensk sprog. En sådan ordbog er under udarbejdelse ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) i København. Redaktionen består af 8 BUDSTIKKEN

2 ledende redaktør Kjeld Kristensen, seniorredaktør Else Bojsen, redaktør Liisa Theilgaard og denne artikels forfatter, redaktør Pernille Folkmann. Her i artiklen vil denne ordbog, Svensk Dansk Ordbog, blive præsenteret nærmere. Ordbogsprojektets baggrund Arbejdet med Svensk Dansk Ordbog begyndte i 2004 som et pilotprojekt finansieret af den sprogpolitiske referencegruppe under Nordisk Ministerråd. I den indledende fase udarbejdede Kjeld Kristensen redaktionsreglerne. De består dels af retningslinjer for, hvordan ord udvælges til ordbogen, dels af regler for, hvilken type information ordbogsartiklerne skal indeholde. Derefter begyndte selve arbejdet med skrivning af artikler, og nu fem år senere er der skrevet ca ordbogsartikler. Værket forventes at indeholde ca opslagsord, når det engang er færdigredigeret (formentligt til efteråret 2009). Derefter følger et omfattende arbejde med at kontrollere, supplere og redigere ordbogsdatabasen, inden værket kan udgives i bogtrykt form på Politikens Forlag. Hvis arbejdet følger planen, vil bogen udkomme engang i slutningen af 2010 eller begyndelsen af Ordbogsprojektet koster et sted mellem fem og seks millioner kroner, penge der for størstedelens vedkommende kommer fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Også nordiske midler, fra Nordplus Sprog under Nordisk Ministerråd samt Nordisk Kulturfond, har gjort Svensk Dansk Ordbog mulig. Hvem er ordbogen beregnet for? Hvem ordbogen er beregnet for, er et spørgsmål, der er relevant på flere måder. Spørgsmålet har betydning for, hvilke ord, BUDSTIKKEN Pernille Folkmann (f. 1973) er cand.mag. i dansk og arbejder som redaktør på Svensk Dansk Ordbog. I sit studium har hun fokuseret på sproghistorie, dansk som andetsprog og sociolingvistik. Inden hun begyndte at arbejde på Svensk Dansk Ordbog, arbejdede hun som adjunkt i dansk på Lunds Universitet. Hun er tosproget med dansk og svensk, da hun er vokset op i Sverige med danske forældre. der skal indgå i ordbogen, og det har betydning for, hvordan ordbogsartiklerne er bygget op (fx i forhold til, hvilken type af information, der kommer med, og hvordan den bliver præsenteret). På DSL s hjemmeside står der i den korte præsentation af Svensk Dansk Ordbog: Målgruppen skal være bred og vil i sagens natur især omfatte danskere med behov for at få oplysninger om svenske ord og udtryk; det er, foruden en stor almenhed, danske indvandrere i Sverige, skoleelever, studerende, oversættere og ansatte i offentlige og private virksomheder med svenskdanske interesser. Som det ses i præsentationen, er ordbogen først og fremmest tiltænkt danskere eller dansktalende, dvs. brugere med dansk som 9

3 modersmål. Det viser sig på flere måder, men mest konkret kommer det til udtryk ved, at den er alfabetiseret efter det danske alfabet og ikke det svenske. Forskellen mellem de to alfabeter handler om å ets placering. I det svenske alfabet kommer å før ä og ö, mens det i det danske er placeret til sidst, dvs. efter æ og ø. Denne måde at alfabetisere på er tænkt som en hjælp for den danske bruger. Det er et punkt, som ordbogen kan blive kritiseret på, fordi den danske alfabetisering kan være en hindring for en svensk bruger, eller en dansk bruger, der er fortrolig med det svenske alfabet. Derfor skal der informeres tydeligt om denne alfabetiseringspraksis. Også på andre måder kan man se, at ordbogen mest er beregnet for dansktalende, fx ved at information om udtale og bøjning kun gives ved det svenske opslagsord. Følgende artikel fra ordbogen behandler det svenske ord potatis: potatis [puˈtɒ:tis] sb. -en, -ar, -arna (ofte med kollektiv betydn.) kartoffel (Solanum tuberosum); skala potatis skrælle kartofler, odla potatis dyrke kartofler, kupa potatis hyppe kartofler; potatischips, potatisgratäng; het potatis (ovfø.) varm kartoffel; färsk potatis el. färskpotatis nye kartofler; ha satt sin sista potatis (dagl.) have gjort noget dumt el. forkert så man ikke må være med længere; han måste betale sin gigantiska spelskuld, annars har han satt sin sista potatis; plocka potatis grave kartofler op; tage kartofler op; stekt potatis brasede kartofler; Inden jeg gør rede for indholdet i ordbogsartiklen, skal det understreges, at de artikler, der præsenteres her i teksten, ikke har fået deres endelige struktur og deres endelige format endnu. I den færdige trykte ordbog vil de se anderledes ud, men de vil indeholde de samme informationer. I artiklen potatis gives der en ækvivalent: kartoffel. En ækvivalent er det målsprogsord (i dette tilfælde dansk), der i betydning, stil osv. svarer bedst til kildesprogsordet (i dette tilfælde det svenske opslagsord). Information om udtale og bøjning gives kun ved det svenske potatis og ikke ved ækvivalenten kartoffel. Det betyder, at en svensker, der bruger ordbogen, når vedkommende skriver en dansk tekst, bliver nødt til at supplere med en dansk ordbog for at få information om det danske ords bøjning. Brugeren skal også have et godt kendskab til dansk, da der ikke gives nærmere information om, hvordan de danske ækvivalenter bruges. I parentesen foran ækvivalenten står der ofte med kollektiv betydn.; det henviser til opslagsordet potatis. Redaktionssproget, dvs. det sprog, som i ordbogen bruges til at give forskellige typer af information om et ords betydning eller anvendelsesmuligheder, er dansk. I artiklen gives tre sprogbrugseksempler, skala potatis, odla potatis og kupa potatis. Sprogbrugseksemplerne kan have citatlignende karakter, men i netop denne artikel er de meget korte og har mere karakter af faste forbindelser, dvs. de viser ord, der typisk forekommer sammen med opslagsordet. I artiklen er alle eksemplerne oversat til dansk, men det er ikke altid, de oversættes. Når de er gennemskuelige for en dansk bruger, oversættes de ikke. Det kan ses i artiklen kämpig: kämpig [ˈɕɛm:pig]adj.-t,-a (dagl.) besværlig, drøj; hon har haft en kämpig tid; Også på den måde tages der mest hensyn til en dansk bruger. Men hvis Svensk Dansk Ordbog engang i fremtiden bliver udgivet 10 BUDSTIKKEN

4 elektronisk på nettet, vil der være mulighed for at linke de danske ækvivalenter til Den Danske Ordbog (bind 1 6, ), der vil udkomme som onlineordbog i den nærmeste fremtid. Det vil betyde, at Svensk Dansk Ordbog i højere grad vil kunne bruges af svensktalende, da de dermed får information om de danske ækvivalenters udtale og bøjning og bedre kan danne sig en opfattelse af ordenes konstruktionsmuligheder gennem den information, der gives i Den Danske Ordbog. Redaktørerne arbejder så vidt muligt efter følgende princip: Spar på ækvivalenterne og prøv i stedet at finde dét danske ord, der bedst svarer til det svenske opslagsord. Færre ækvivalenter er tænkt som en hjælp til fx oversættere, der oversætter fra svensk til dansk, men gør det også nemmere for svensktalende at bruge ordbogen. Efter at det på forskellige måder er vist, hvordan Svensk Dansk Ordbog i højere grad henvender sig til danskere, kan man spørge: hvilke danskere? I indledningen til denne artikel nævnes oversættere, studerende og ansatte i offentlige og private virksomheder. Kendetegnende for flere af de omtalte brugere er, at de i langt de fleste tilfælde vil søge information om moderne svenske ord, og det er også meningen, at ordbogen først og fremmest skal være en ordbog over moderne svensk. Man kan også tænke sig, at ordbogen vil blive brugt i danskundervisningen i gymnasiet, hvor der i dag stadig læses norske og svenske tekster. Det kan også være ældre svenske tekster, der læses, og det har redaktørerne været bevidste om. Derfor er der også taget nogle ældre ord med; fx dagakarl (dansk: daglejer) og lemmalytt (dansk: lemlæstet). Brugeren skal være vant til at bruge ordbøger og kende de almindelige regler for, BUDSTIKKEN hvordan ordbøger er bygget op. Fx skrives ordets bøjning ikke helt ud i tilfældet med potatis. Det forventes at brugeren ud fra informationen -en, -ar, -arna kan regne ud, at det hedder potatisen i bestemt form ental, potatisar i ubestemt form flertal og potatisarna i bestemt form flertal. Som lydskrift bruges en modificeret form af IPA (international phonetic alphabet), og det er ikke ved alle ord, udtale angives. Der, hvor brugeren ud fra kendte korrespondanceregler mellem dansk og svensk udtale kan regne udtalen ud (fx ved substantivet jacka (dansk: jakke), verbet mobba (dansk: mobbe) og substantivet gaffel (dansk: gaffel)) angives udtalen ikke. Når redaktørerne skønner, at brugeren måske ikke kender den danske ækvivalent, informeres der om dennes betydning inden for en parentes efter ækvivalenten; det kan ses i artiklen påla: påla vb. -r, -de, -t pilotere (: ramme pæle ned i jorden for at forstærke underlaget for en bygnings fundament); Hvilke ord skal indgå i ordbogen? Der findes ikke nogen orddatabase, der indeholder ca moderne svenske ord, der er interessante ud fra et dansk perspektiv. Med interessante ud fra et dansk perspektiv menes foruden ord, der er helt forskellige i de to sprog, også ord, der kan virke ens, men som i betydning, bøjning eller udtale er forskellige. Et eksempel på et ord, hvor bøjningen er anderledes, er substantivet demokrati (dansk: demokrati). I svensk er det et fælleskønsord og hedder i bestemt form ental demokratin, mens det i dansk er et intetkønsord og hedder i samme form demokratiet. Et eksempel på et ord, hvor udtalen 11

5 er anderledes, er substantivet alternativ (dansk: alternativ). I svensk kommer hovedtrykket på sidste stavelse [alterna'tiv], mens det kommer på anden stavelse i dansk [al'ternativ]. Disse to ord, demokrati og alternativ, er meget almindelige i svensk, men de er også interessante, og dermed oplagte kandidater til ordbogen, på grund af forskellene i bøjning og udtale. Senere i artiklen vil jeg gøre rede for nogle ord, der ligner hinanden, men som betyder noget helt forskelligt. Det har været nødvendigt at skabe en ny orddatabase, og det, vi har gjort i tilfældet med Svensk Dansk Ordbog, er, at vi har taget udgangspunkt i en eksisterende stor svensk ordbog, nemlig Nationalencyklopedins ordbok (bind 1 3, ), forkortet NEO, som indeholder omkr opslagsord. Da Svensk Dansk Ordbog skal indeholde en del færre artikler, gennemgås alle ord i NEO, og ved hvert ord tages der stilling til, om det skal med eller ej. Afgørende for, om et ord kommer med, er på den ene side, hvor almindeligt det er i svensk, og på den anden side, om det er interessant ud fra et dansk perspektiv. Vi bruger følgende metode til at finde ud af, hvor almindeligt et ord er: Dels undersøger vi, om det findes i andre ordbøger, både svenske modersmålsordbøger og svensk danske ordbøger, dels undersøger vi, hvor mange forekomster der findes af ordet i en stor svensk tekstbank (Språkbanken ved Göteborgs Universitet). Det sidstnævnte kaldes en frekvensundersøgelse eller en frekvensmåling. Nogle ord vil være oplagte, fx potatis, mens det for mange andres vedkommende er et skøn, om de skal med. Flere ord er ens i svensk og dansk, fx mange fremmedord. Hvis et svensk ord, ud over at det ligner det danske, også er sjældent i svensk, vil det højst sandsynligt ikke blive taget med i ordbogen. Hvad kendetegner ordbogsartiklerne i Svensk Dansk Ordbog? I præsentationen af Svensk Dansk Ordbog på DSL s hjemmeside står: Det er tanken at ordbogen skal oplyse bredt om svensk sprog sådan at den ikke blot kan løse brugerens specifikke problem med dette eller hint bestemte svenske ord eller udtryk, men også give den interesserede bruger yderligere oplysninger [om svensk sprog]. I den tidligere nævnte artikel potatis oplyses der bredt om svensk på flere måder. Ud over de tre korte sprogbrugseksempler skala potatis, odla potatis og kupa potatis, gives der i artiklen også to førsteledssammensætninger: potatischips og potatisgratäng. Både eksemplerne og førsteledssammensætningerne er tænkt som en hjælp til at få en bedre fornemmelse af opslagsordets betydning. Sidst i artiklen optræder en række forskellige typer af faste forbindelser. Det er grupper af ord, der typisk forekommer sammen, fx het potatis og färsk potatis, og de placeres sidst i ordbogsartiklen, når redaktøren mener, at de er ekstra interessante ud fra et dansk svensk perspektiv. Nogle typer af faste forbindelser er ens i dansk og svensk, og hvis redaktøren ikke vil fremhæve dem, men dog have dem med i artiklen, medtages de som sprogbrugseksempler. Det kan ses i artiklen potatis. Under nogle opslagsord, fx eld, öga og verbet vara, forekommer mange faste udtryk, og det er netop i medtagelsen af dem, at Svensk Dansk Ordbog har sin største styrke. For netop forskellige typer af faste forbindelser kan skabe problemer i mødet mellem dansk og svensk. En anden måde, hvorpå der oplyses bredt om svensk, er, at der i artiklerne informeres om synonymer til opslagsordet. Det kan ses i 12 BUDSTIKKEN

6 artiklen nattduksbord: nattduksbord [ˈnat:ɵks-] sb. -et, -, -en natbord; SYN (mindre alm.) nattygsbord, nattbord Det er interessant, at der findes et synonym til nattduksbord, der ligner den danske ækvivalent natbord, nemlig nattbord. Synonymerne har også den funktion, at de skal hjælpe brugeren med at indkredse opslagsordets betydning. Informationen i parentesen mindre alm. er en forkortelse for mindre almindeligt og skal forstås sådan, at de præsenterede synonymer ikke er lige så almindelige i svensk som opslagsordet. Lumske ligheder og falske venner Noget, der er interessant i forskellen mellem svensk og dansk, er de ord, der ligner hinanden, men betyder noget helt forskelligt; fx betyder det svenske ord glass is på dansk, og ikke glas, som man umiddelbart skulle tro. Disse lumske ligheder eller falske venner, som de kaldes i sprogvidenskaben, gives der også information om i ordbogen. I Svensk Dansk Ordbog ser artiklen om glass således ud: glass [ˈglas:] sb., betydn. 1: -en, -er, -erna, betydn. 2: -en, -ar, -arna 1. is (: dessertis); da. glas hedder glas på sv.; jordgubbar och glass, en härlig efterrätt jordbær og is, en herlig dessert; 2. is (: ispind, isvaffel); barnen fick var sin stor glass glasskiosk BUDSTIKKEN Under betydning ét står da. glas hedder glas på sv.. Det skal gøre brugeren opmærksom på, at det, som han/hun måske tror, at opslagsordet betyder på dansk, nemlig glas, i stedet hedder glas på svensk. Det behøver imidlertid ikke kun at handle om ord, der gennemgående betyder noget forskelligt som i tilfældet med glass, det kan også handle om delvis lumske ligheder, hvor der ikke er betydningssammenfald hele vejen igennem mellem opslagsordet og ækvivalenten. Det kan ses i følgende artikel: originell [ɔrigiˈnɛl:] el. [ɔriji-]; adj. -t, -a original (: usædvanlig, kreativ); da. original (: oprindelig) hedder ursprunglig på sv.; hon hittade en originell lösning på problemet; Efter ækvivalenten original står der usædvanlig, kreativ inden for en parentes. Det giver brugeren information om, hvilken betydning af det danske original, det er, som svarer til opslagsordet originell. Videre står der da. original (: oprindelig) hedder ursprunglig på sv.. Det giver information om, at det danske ord original i betydningen oprindeligt hedder noget andet på svensk, nemlig ursprunglig. I ordbogen vil der også være meget længere og på nogle punkter mere interessante artikler end fremvist her. Desværre kan ikke alt komme med i en artikel som denne, hvorfor fokus har været på nogle kortere ordbogsartikler, der skal vise nogle af de forskellige typer af informationer, man kan finde i Svensk Dansk Ordbog. Den læser, hvis interesse er blevet vakt for alle de spændende og interessante forskelle, der er mellem svensk og dansk, må kigge nærmere i ordbogen den dag, den udkommer. Forhåbentlig vil brugeren få hjælp til at løse sit specifikke problem, fx hvad skärmsläckare, actionrulle og nakenfis hedder på dansk, men også, som det er intentionen, få lidt mere at vide om svensk. 13

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog Sammenfatning ISLEX er et elektronisk ordbogsværk hvor kildesproget er islandsk og målsprogene er dansk, svensk og norsk (både nynorsk og bokmål). Ordbogen genspejler islandsk sprogbrug i samtiden og den

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider

Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Islands Universitet Ord i nord Efterår 2010 Engelsk indflydelse i norske, danske og svenske blogsider Alma Sigurðardóttir almas@hi.is Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 1.3 Disposition

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Sprogteknologi på Færøerne

Sprogteknologi på Færøerne Sprogteknologi på Færøerne Hjalmar P. Petersen, cand.mag., MA FO-360 Sandavági Færøerne ELEKTRONISKE ORDBØGER OG TEKSTER. FÆRØSK INDLEDNING Der findes ikke mange elektroniske tekster, ejheller tekstbanker,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Danmark MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland Retningslinjer

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Ud for listen over det producerede indhold, har du mulighed for at klikke på Send til BPI:

Ud for listen over det producerede indhold, har du mulighed for at klikke på Send til BPI: Vejledning til BPI Send artikler til BPI: Der er 2 måder at sende en artikel på: 1: Når du er i gang med at skrive en nyhed. Når artiklen er færdig, klikker du på Gem & send til BPI: 2: I oversigten over

Læs mere

De Lærde have ofte. 30. årgang, MAJ 2007

De Lærde have ofte. 30. årgang, MAJ 2007 30. årgang, MAJ 2007 1 2 4 Gågade eller Fußgängerzone? Det er en almindelig opfattelse, at tyske tekster er længere end danske. Måske er tysktalende mere omstændelige og bruger flere ord end danskere.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper,

Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Bestyrelsesmøde i Klassikerforeningen 22.-23. august 2014 Fredag den 22. august Til stede: Mette, Sophie, Christel, Rasmus, George, Lasse, Jesper, Katri (bestyrelsen). Fra kl 15: Hans (Logos) og Margit,

Læs mere

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling.

Danskunderviser på Danskuddannelser for voksne udlændinge på Roskilde Sprogcenter i fast stilling. Erhvervserfaring August 2008 Juni 2008 April 2008 - Juni 2008 Sept. 2007 Feb 2008 April 2007 Juni 2007 Dec. 2006 April 2007 Aug. 2006 Dec 2006 Juni 2006 Aug. 2004 Juni 2006 Danskunderviser på Danskuddannelser

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi.

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi. Nordisk Forening for Leksikografi Generalforsamling 22. maj 2015, København Årsberetning 0. Indledning Nordisk forening for leksikografi (NFL) er en faglig forening av nordiske leksikografer som har til

Læs mere

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen Hvordan skal vi kommunikere hvilke værktøjer har vi til rådighed? FLYV KDA-hjemmesiden Nyhedsmails Det aktive pressearbejde FLYV Fra opslagstavle til ægte magasin

Læs mere

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE Triumph har for første gang fået husstandsomdelt et katalog over de nordiske grænser.

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Grønland MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland Retningslinjer for registrering

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Hvad er BPI? BPI (Biblioteksproduceret indhold) er den fælles artikelbase for alle danske folkebiblioteker.

Hvad er BPI? BPI (Biblioteksproduceret indhold) er den fælles artikelbase for alle danske folkebiblioteker. Hvad er BPI? BPI (Biblioteksproduceret indhold) er den fælles artikelbase for alle danske folkebiblioteker. Hvem har adgang til BPI? Webjournalister på alle DDB-biblioteker. Skribenterne skal have rettigheder

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god

Læs mere

TEAM, HOLD, LAG. Vt 2008. Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk

TEAM, HOLD, LAG. Vt 2008. Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk UPPSALA UNIVERSITET Institutionen för nordiska språk C-uppsats Svenska språket/nordiska språk C Vt 2008 Soňa Vančová Karlsrogatan 83 B 752 39 Uppsala sonavancova@yahoo.dk TEAM, HOLD, LAG. Sammenlignende

Læs mere

Praktikrapport: Gyldendals ordbogsafdeling

Praktikrapport: Gyldendals ordbogsafdeling Praktikrapport: Gyldendals ordbogsafdeling 1. Indledning I perioden primo september til ultimo december 2005 var jeg i ulønnet praktik ved Gyldendals ordbogsafdeling. I disse fire måneder kom jeg fast

Læs mere

DEN FØRSTE TV UDSENDELSE OM LANDET

DEN FØRSTE TV UDSENDELSE OM LANDET 1 Cecilie & Jacob Bugge DEN FØRSTE TV UDSENDELSE OM LANDET Uddrag af halv times udsendelse om forfatteren og bogen i udsendelsesrækken Ansigt til Ansigt i TV2ØST ved Katja Kafling; først vist 11. juli

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge

Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge 1 Rev. 8-10-2008 Nina K. Grøftehauge Kommentarer til artikelskema I det følgende forsøges beskrevet, hvilke overordnede principper redaktionen følger, og hvilke tastkombinationer mv. en parser kan orientere

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

??????????? Læsefidusen på tur i Danmark. Pædagogisk inspiration til De små læsebøger, 46-50. Af Jette Løntoft. Dansklærerforeningen

??????????? Læsefidusen på tur i Danmark. Pædagogisk inspiration til De små læsebøger, 46-50. Af Jette Løntoft. Dansklærerforeningen Side 1 Af Jette Løntoft Dansklærerforeningen Side 2 Læsefidusen på Amalienborg Læsefidusen på Himmelbjerget Læsefidusen på Kronborg Læsefidusen i Skagen Læsefidusen i H.C. Andersens Hus Bøgerne er beregnet

Læs mere

Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978-1986. Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København : 1984-1986.

Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978-1986. Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København : 1984-1986. CV Sonny Tronborg (født 1953 i København, død 2009) Sonny Tronborg. Født 1953 i København N. Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978- Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift

BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift BIBLIOTEKSSTYRELSEN BIBLIOTEKS PENGENE 2000 Biblioteksstyrelsen informerer om biblioteksafgift Information om de regler, der gælder for biblioteksafgiftsordningen fra 2000. Indhold Hvad er biblioteksafgiften?

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kan du se hvad jeg sagde?

Kan du se hvad jeg sagde? 10 Kan du se hvad jeg sagde? Tegnsprog et dansk mindretalssprog som de fleste fascineres af, men som de færreste kender til. Af Thomas Troelsgård De fleste der ser døve bruge tegnsprog, bliver fascineret

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg September 2010 Seite 1 von 6 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

HR/ Personalerekruttering

HR/ Personalerekruttering HR/ Personalerekruttering VI HJÆLPER JER MED REKRUTTERING AF NYE MEDARBEJDERE Kandidatprofiler Et udvalg Marts 2012 VI HAR KANDIDATERNE! Søger I kvalificeret, flersproget personale i Tyskland eller Danmark?

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere