Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er. (N1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er. (N1)"

Transkript

1 STOF nr. 21, 2013 Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er. (N1) - Er det virkelig sådan, at alle er velkomne i de 12-trinsbaserede fællesskaber? Eller er nogle mere velkomne end andre? Her sættes der fokus på, hvordan tidligere rusafhængige i behandling med metadon eller buprenorphin oplever at blive stigmatiseret og udstødt i mødet med de 12 trin. AF LIESE RECKE Det har længe været kendt, at stofbrugere og alkoholafhængige oplever at blive udsat for diskriminering og stigmatisering i forhold til øvrige befolkningsgrupper samt i relation til behandling i sundhedsvæsenet.(1) Rusafhængiges oplevelser af stigma og social marginalisering er dokumenteret i adskillige internationale studier (2) samt i enkelte skandinaviske undersøgelser. (3;4) At oplevelsen af stigma og udstødelse også omfatter tidligere stofbrugere er mindre kendt, men der findes enkelte undersøgelser, som illustrerer, at personer i medicinsk substitutionsbehandling oplever at være udsat for stigmatisering, både i relation til andre ruspatienter,(5;6) i relation til behandlingssystemets tilbud (7-11) og i forhold til samfundsborgere uden rusproblemer.(12) Enkelte undersøgelser af oplevelser hos skandinaviske patienter i medicinsk substitutionsbehandling synes at bekræfte konklusionerne i den udenlandske forskning,(13-15) så også i Skandinavien oplever tidligere rusbrugere tilsyneladende stigma og marginalisering, uagtet de måtte være i behandling med metadon eller buprenorphin og opleves som rusfrie både af sig selv og det professionelle behandlingssystem. Oplevelser af stigma og social marginalisering har vist at have en negativ indflydelse på behandlingsresultater inden for både mental helse (16;17) og rusbehandling,(9;18) og oplevelsen af social marginalisering og stigma reducerer den enkeltes mulighed for opnåelse af bedre livskvalitet. Med udgangspunkt i en anekdote fra en norsk afrusningsafdeling fremlægges i det følgende et eksempel på, hvordan behandlere utilsigtet kan medvirke til patienters oplevelse af udstødelse gennem henvisning af LAR-patienter til de norske selvhjælpsgrupper kendt som Anonyme Narkomaner og Anonyme Alkoholikere, i det følgende benævnt som NA (Narcotics Anonymous) og AA (Alcoholics Anonymous). LAR er det norske udtryk for lægemiddel assistert rehabilitering og dækker således behandling, der inkluderer anvendelsen af opioidagonister som metadon og buprenorphin (Suboxone/Subutex) i behandlingen af opioidafhængige. Norge 2012 På en lille afgiftningsafdeling med omkring 10 patienter, hvoraf flertallet var opioidafhængige, blev repræsentanter for de lokale NA-grupper regelmæssig inviteret til at fortælle de indlagte patienter om selvhjælpsgrupperne. Eftersom jeg var til stede i min egenskab af psykolog på afdelingen, spurgte jeg efterfølgende personalet, hvorfor i al verden man havde besøg fra NA, når nu LARpatienter ikke er velkomne i NA, og flertallet på afdelingen netop var i behandling med metadon 1

2 eller buprenorphin. Men kollegerne på afdelingen forklarede, at patienterne var vældig glade for at komme i NA, og at mange tidligere havde haft stort udbytte af deltagelse i selvhjælpsgrupperne. Og LAR-patienter, som ellers var rusfrie, var naturligvis velkomne i selvhjælpsgrupperne. Efter konkret fremlæggelse af notat fra det officielle NA i Norge (19)(N2), hvoraf det direkte fremgår, at man ikke ser på LAR-patienter som rusfrie, og at de derfor hverken har ret til at tale eller mulighed for at tage hverv i 12-trinsgruppene, blev daglig leder og de tilstedeværende behandlere opmærksomme på, at LAR-patienter ikke umiddelbart ville blive anerkendt i de anonyme grupper, og de mente derfor, at man måtte tage kontakt med de lokale repræsentanter for NA, så reglen om deltagelse af LAR-patienter blev ændret. Integrationen af 12-trinsideologi i Skandinavien Amerikanske behandlingstraditioner for rusafhængighed bygger næsten udelukkende på 12- trinsideologi, som har haft monopollignende status i det amerikanske behandlingsfelt siden 1950 erne. Eftersom amerikanerne efter eget udsagn producerer 85% af verdens samlede rusforskning, er det sædvane for forskere og praktikere i den vestlige verden at se efter amerikanske erfaringer og studier. Dette gælder selvsagt også de skandinaviske forskere, men desværre ofte uden at tage forbehold for den anderledes kontekst, amerikansk rusbehandling udvikles og praktiseres i. Samtidig har socialpolitiske begreber som brugermedvirkning, selvhjælp og erfaringskompetence bidraget til udbredelse af 12-trinsideologi i det offentlige behandlingssystem i Skandinavien, idet begrebet selvhjælpsgrupper ofte knyttes sammen med 12-trinsideologi i rusfeltet. (20) AA, NA og sygdomsbegrebet En omfattende forskning har tidligere adresseret AA, hvorimod studier, som fokuserer på NA, er sørgeligt fraværende; dette gælder ikke bare lokalt, men også internationalt. En række skandinaviske forskere har tidligere beskrevet udbredelsen af 12-trinsmodellen som behandlingsstrategi og social bevægelse, men her har fokus udelukkende været på alkohol og AA. (21-23) Men NA adskiller sig på en række signifikante områder fra AA, både i forhold til mødekultur, målgruppe og i forhold til fokusområde. AA orienterer sig overordnet mod forbrug af alkohol, og for mange AA-gruppers vedkommende interesserer man sig ikke overvældende for, om deltagerne bruger lægeordineret medicin under forudsætning af, at man i øvrigt passer ind og ikke åbent artikulerer en accept af medicinsk behandling i forbindelse med alkoholafhængighed. For NA s vedkommende er hovedfokus som sådan ikke på bestemte rusmidler, men på det mere overordnede begreb addiction (eller som det oversættes i Norge: rusafhængighed ), hvorefter man som deltager i NA forventes at stræbe efter totalafholdenhed fra alle psykoaktive midler - heriblandt lægeordineret medicin og i særdeleshed alle slags LAR-medicin i nogle NA-grupper direkte adresseret som misbrugsmedicin. 12-trinsideologiens forhold til medicin Rusafhængighed beskrives i de senere år både i 12-trinsterminologi og i nyere medicinske sammenhænge som en sygdom. Centralt placerede forskere identificerer rusafhængighed (addiction) som kronisk hjernepatologi med beskrivelser af en række biologiske rationaler.(24;25) Den kronificerede sygdomsforståelse henter ligeledes støtte hos 12-trinsideologien, og her forstås rusafhængigheden som en individualiseret, kronisk bio-psyko-social sygdom frem for en overvejende biologisk defineret tilstand. Imidlertid må man ikke drage den fejlslutning, at sygdomsbegrebet i 12-trinsdiskursen er identisk med det biologiske sygdomsbegreb. Hvor de 2

3 biologisk orienterede videnskabsfolk ser sygdom forårsaget af primært fysiologiske og biologiske faktorer, som kan og bør behandles med medicin, hvis det er muligt, ser 12-trinsideologien alkoholismen eller rusafhængigheden primært som en spirituel sygdom,(26-28) hvor helbredelsen hos den enkelte orienterer sig mod kontakt med den personlige højere magt. I denne optik kan sygdommen ikke behandles med medicin, det være sig opioidagonisterne metadon eller buprenorphin eller f. eks. antabus. Tværtimod ses medicinsk behandling af ruslidelser i 12- trinsideologien som en barriere mod den rigtige helbredelse, som altså har karakter af en åndelig eller spirituel stræben med udgangspunkt i totalafholdenhed fra alle psykoaktive midler. AA og NA promoveres i Skandinavien som værdineutrale selvhjælpsgrupper, og som et godt og effektivt tilbud til rusafhængige. I en artikel til den norske psykologforenings blad om de norske selvhjælpsgrupper med en anbefaling om henvisning inkluderer Vederhus & Kristensen dog (29) følgende information: Patienter i lægemiddelassisteret rehabilitering (LAR) føler sig afvist i nogle NA-grupper. I andre grupper fortæller de, at de kan være til stede uden at sige noget. I atter andre er de velkomne som fuldværdige deltagere. Baggrunden for dette er, at nogle af medlemmene ser på brug af subutex og metadon som rusmidler [.]. Erfaringer Men virkeligheden for LAR-patienter, som søger deltagelse i NA-grupperne, er tilsyneladende mere grum end beskrevet af Vederhus & Kristensen. Snarere end at eksklusionen af LAR-patienter gælder i enkelte NA-grupper, er det tilsyneladende normen i samtlige. Som deltager i flere norske/danske LAR-grupper på Facebook, og som psykolog i en norsk specialisthelsetjeneste og kommune har jeg gentagne gange været vidne til, at medicinsk behandlede ruspatienter rapporterer om fordømmelse og udstødelse i relation til de 12-trinsbaserede fællesskaber, som professionelle har anbefalet dem at deltage i. Patienter, som tidligere har været i institutionaliseret 12- trinsbehandling, og som har bekendte og venner, der tilslutter sig 12-trinsideologien, oplever, hvordan en igangsat LAR-behandling medfører tab af bekendtskaber, både i det virkelige liv og som venner på Facebook og andre sociale netværk. Størstedelen af dem, som definerer sig selv som clean i 12-trinsfællesskaberne, ønsker nemlig ikke omgang med LAR-patienter, som de beskriver som syge og i aktivt misbrug, uanset at disse har et stabiliseret og normalt liv uden forbrug af illegale rusmidler. Andre med erfaringer både med LAR og med NA fortæller, at i det omfang, de har haft glæde af deltagelse, har de tiet om deres medicinske status, men at fordømmelsen af LAR-medicin over tid har fået dem til at føle sig som andenrangs mennesker. Det har til nu ikke været muligt at identificere en eneste LAR-patient, som kunne bekræfte at have deltaget i en 12-trinsgruppe på lige fod med ikke-lar patienter. Hvilket naturligvis ikke er det samme, som at disse ikke findes, kun at det ikke har været muligt gennem egen praksis eller elektroniske medier at lokalisere dem. LAR-patienter, som jeg kender gennem Facebook eller som personlige bekendtskaber, har efter opfordring formidlet deres erfaringer med deltagelse i NA, og følgende, anonymiserede, udsagn er repræsentative for de mange svar, jeg har fået enten via Facebook eller via mail. En norsk LAR-patient, Anita, skriver: Jeg gik i NA for mange år siden, og jeg sagde ikke noget om min medicin. Men det blev helt forkert for mig at fortsætte sådan, vi skal da ikke finde os i at blive andenrangs mennesker i NA s øjne. De kan fortsætte med deres, og al ære for det, de gør for hinanden. Men vi, som er i LAR, må drive vore egne grupper. Andreas, som også er i behandling med LAR-medicin, supplerer: Det virker, som om det er en løsthængende usandhed, det med, at LAR-medicinerede er vældig velkomne i NA. Selvfølgelig er de velkomne til møderne, men du vil forblive brugeren som bruger, 3

4 og må forholde dig til det [.] så det vil blive på et andenrangs-grundlag, man er der... (Marts 2013). En enkelt har skrevet privat til mig, at der findes en gruppe i en større norsk by, hvor LAR-patienter kan deltage, såfremt de ikke opleves som ruspåvirkede. Den nævnte gruppe skulle være startet af LAR-patienter. På den anden side ønsker brevskriveren ikke at fortælle andre om denne gruppe, da det ville medføre problemer for de pågældende i forhold til andre NA-deltagere. En gruppe danske rusbrugere og tidligere rusbrugere startede for et år siden Facebook-gruppen og foreningen Trinløse Tænkere på baggrund af dårlige erfaringer med 12-trinsbaseret behandling eller deltagelse i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper. Også her bekræftes det, at LAR-patienter udstødes af 12-trinssammenhænge, og at de ikke kan deltage ligeværdigt i selvhjælpsgrupperne. En dansk tidligere patient, Carina, fortæller om, hvordan metadon bliver omtalt på en dansk 12- trinsbaseret institution: [.] En er for mange, og tusind aldrig nok. Men ellers sidestilles det jo på lige fod med alt andet stemningsændrende, at det ender med fængsler, institution og død. Både udtrykket en er for mange, og tusind aldrig nok og fængsler, institutioner og død er dele af faste og hyppigt gentagne slogans, som udgør en vigtig del af et 12-trinsvokabularium. Udsagn fra LAR-patienter, som har erfaringer med de 12 trin, sætter fokus på, at en del opioidafhængige, som i perioder fungerer uden LAR-medicin, og som deltager i 12-trinsgrupper i disse medicinfri perioder, lærer, at LAR-behandling er det samme som aktivt misbrug, og at konsekvenserne af at bruge LAR-medicin vil være de samme som for misbrug af illegale rusmidler og automatisk medføre fængsler, institutioner og død. At brug af rusmidler - og herunder brug af LAR-medicin - automatisk medfører fængsler, institutioner og død, og at afholdenhed er den eneste redning, er et mantra, som gentages på samtlige NA-møder. Nogle LAR-patienter fortæller, at de tidligere har deltaget i, eller at de aktuelt deltager i NAgrupper, hvor de skjuler, at de får ordineret LAR-medicin. Hemmeligholdelse af medicinsk status er imidlertid vanskelig for deltagere i både danske og norske NA-grupper, hvor mange bor i tyndt befolkede områder, hvor man som regel kender hinanden. Og spørgsmålet er, om hemmeligholdelse af en så væsentlig del af ens liv er hensigtsmæssig i en kontekst, som lægger vægt på ærlighed, et åbent sind og villighed, som det hedder i NAs pamflet Hvordan det virker, der bliver læst op på de fleste NA-møder. Holdninger Undersøgelser af holdningerne til LAR-medicin hos 12-trinsdeltagere findes i enkelte nyere forskningsartikler og rapporter fra Storbritannien, Irland og USA. William White(N3) har i en rapport til den centrale, amerikanske vidensorganisation Substance Abuse and Mental Health Administration, SAMSHA, beskrevet holdninger til metadon og buprenorphin blandt personer med tilknytning til den amerikanske traditionelle 12-trins ideologi.(30) I rapporten gengiver White uddrag fra diskussionsgrupper med LAR-patienter og 12-trinsdeltagere om LAR-patienters erfaringer med deltagelse i NA, suppleret med eksempler på holdninger, udtrykt af NA-medlemmer over for LAR-patienter. Whites undersøgelse illustrerer, at der findes LAR-patienter med gode erfaringer med enkelte NA-grupper i USA, hvor de er blevet accepteret og har deltaget på lige fod med andre, men de fleste har erfaringer med at blive nægtet taletid og blive ydmyget. Og det konstateres, at selv om der i enkelte grupper gives plads til LAR-patienter, så gælder denne undtagelse fra NA s officielle politik om eksklusion af medicinsk behandlede kun i den lokale gruppe. Adgangen til andre grupper og de såkaldte konventer - store begivenheder, der samler 4

5 mange 12-trinsdeltagere til fælles møder og oplæg - såkaldte speaks vil stadig være begrænset af NA s officielle politik, som den er udtrykt i notatet om metadon. White konkluderer, at LAR-patienter oplever utryghed, forvirring og skam i mødet med restriktionerne i NA vedrørende deres deltagelse.(30) En anden undersøgelse fra Chicago bekræfter de forhold, som beskrives af White. Her har David Frank (31) i et kvalitativt studie undersøgt, hvordan opioidafhængige oplever mødet med 12-trinsideologien. Han viser, hvordan den abstinensorienterede tilgang, som bliver formidlet i overensstemmelse med 12-trinsideologien blandt behandlingssøgende opioidafhængige, opfattes positivt i modsætning til LAR-behandling, som fremstilles identisk med illegalt brug, og som endog farligere end illegalt brug af heroin. Den negative fremstilling af LAR-medicin og patienter i LAR-behandling i 12-trinssammenhænge medførte, at de interviewede patienter i Franks studie generelt søgte at undgå LAR-behandling, selvom de formodentlig kunne have profiteret af den. Man kan vel tale med de lokale grupper om inklusion? Som det blev illustreret i den indledningsvise beskrivelse af en episode fra en norsk afrusningsklinik, var personalets umiddelbare respons på oplysninger om, at LAR-patienter ekskluderes fra de lokale NA-grupper, at praksis måtte ændres, og at denne ændring måtte kunne initieres gennem dialog med de lokale repræsentanter for NA. Forslaget om lokal dialog er sympatisk, men illustrerer et mangelfuldt kendskab til, hvordan 12-trinsfællesskaberne er organiseret. Samtlige selvhjælpsgrupper rundt om i verden, som ønsker at blive identificeret som 12-trinsbaserede anonyme grupper, må først registreres og godkendes af den nationale bestyrelse, i dette tilfælde NA-Norge. Herfra kræves det, at man overholder de retningslinjer for drift af gruppen, der er udstukket af den amerikanske moderorganisation, Narcotics Anonymous. Her har man, i lighed med Alcoholics Anonymous, et World Service Center, som for NA s vedkommende er beliggende i Los Angeles. Ligesom AA har også NA centralt udgivet flere grundbøger f.eks. Basic Text og Just for Today begge oversat til dansk og norsk - samt en række pamfletter. Derudover findes der nedskrevne retningslinjer, der angiver retning og struktur for service, det vil sige organisering og drift af grupper. Det fremgår altid af de enkelte publikationer, hvorvidt teksten er conference approved, det vil sige allerede godkendt af World Service Center, eller om det drejer sig om en foreløbig oversættelse, som først skal godkendes, før den bliver officielt gældende. Der er altså ikke tale om, at enkelte NA- og AA-grupper fungerer som autonome enheder, når det gælder oplæsning, indhold og fortolkning af tekster, gruppestruktur og grupperitualer.(32) Og selvom der gives et stort råderum for, hvordan man driver den enkelte lokale gruppe, så vil en beslutning om at inkludere LAR-patienter i en lokal gruppe kun have betydning for den enkelte lokale gruppe, og kun så længe alle i gruppen er enige. De pågældende vil stadig være afskåret fra deltagelse i andre NA-fællesskaber og for at påtage sig hverv, som går ud over den enkelte gruppe, ligesom man som LAR-patient også løbende må forholde sig til NA s officielle politik, som definerer LARbehandling i et modsætningsforhold til bedring. Samtlige ændringer i tekster, ritualer, inklusionskriterier m.v. må komme fra den internationale bestyrelse i USA og må tage udgangspunkt i de amerikanske gruppers beslutninger. Buprenorphin på Hazelden Behandlingscenter Betyder det så, at AA og NA for altid vil være lukket land for patienter i medicinsk rusbehandling, som ønsker den støtte, som for nogen findes i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper? Allerede i 1987 skrev Obuchowsky og Zweben en kort artikel, hvori de problematiserer, at de amerikanske patienter i metadonbehandling ikke har adgang til 12-trinsmøder, og de forudså en snarlig ændring, 5

6 således at også metadonbehandlede patienter kunne inkluderes i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper. Næsten 25 år senere skriver William White,(30;33) at om ikke NA besinder sig og accepterer, at bedring og recovery også anerkendes som opnåelige mål for patienter i behandling med metadon og buprenorphin, vil der sandsynligvis opstå rivaliserende selvhjælpstiltag, og der vil være risiko for, at 12-trinsgrupperne mister deres ledende position inden for selvhjælpsteknologierne. Men trods den relative stilstand i udviklingen af NA s internationale deltagelseskriterier synes der i 2013 at ske ændringer i den amerikanske 12-trinsbaserede rusbehandling. Hazelden, det største og mest indflydelsesrige 12-trinsbaserede behandlingscenter i USA, erklærede for nylig, at man nu accepterede, at opioidafhængige kunne behandles med buprenorphin på centrets mange klinikker, og at de pågældende patienter ville blive anerkendt som rusfrie og i recovery på lige fod med medicinfrie patienter. På det prestigegivende behandlingscenter har man længe været optaget af at tilbyde evidensbaseret behandling, og det må have været tiltagende vanskeligt at undgå erkendelsen af agonistbehandlingens overlegne resultater. Også den nuværende status i USA i forhold til buprenorphin, der tillader ordination fra almindelige private lægeklinikker i modsætning til metadon, der udelukkende kan ordineres på særligt godkendte metadonklinikker (34) spiller sandsynligvis ind. Gennem muligheden for, at buprenorphinbehandlingen kan varetages af de praktiserende læger, har man undgået de problemer, som er forbundet med at skulle afhente metadon på særlige, identificerbare klinikker. Behandling med buprenorphin bliver dermed for mange et mere attraktivt behandlingsvalg end den tidligere tilbudte behandling med metadon. Henvise til NA eller ej? Nogle professionelle peger imidlertid på, at opioidafhængige i perioder kan have stort udbytte af at deltagelse i 12-trinsgrupper, og at behandlings og støttetilbud til rusafhængige må være varierende og forskellige. At der er forskellige behov og præferencer for rusbehandling kommer vi ikke uden om. Men deltagelse i sammenhænge med et stærkt ideologisk islæt sætter sine spor og kan præge den enkeltes holdning til senere behandlingstiltag i negativ retning. Mange patienter i rusbehandling har brug for en langvarig, stabil indsats med varierende intensitet, og det er derfor ikke helt ukendt, at patienter går ind og ud af LAR-behandlingen. Man må derfor stille sig spørgsmålet, om opioidafhængiges deltagelse i NA i perioder uden LAR-medicin i det store og hele har en positiv effekt, når man her bliver mødt med en fordømmende beskrivelse af den medicinske behandling, man måske har brug for før eller siden? I det ovenstående er der refereret til undersøgelser, der viser, at udenlandske patienter i behandling med metadon og buprenorphin oplever stigmatisering og udstødelse i forbindelse med tiltag, der er baseret på 12-trinsideologi. Udsagn fra norske og danske LAR-patienter peger på, at denne patientgruppe oplever nøjagtig samme type udstødelse og stigmatisering i 12-trinssammenhænge, som bliver rapporteret i de internationale studier. Flere norske forskere (29;35) anbefaler imidlertid, at det professionelle behandlingssystem henviser ruspatienter til de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper, idet de peger på, at deltagere i selvhjælpsgrupperne generelt klarer sig bedre end patienter, som ikke deltager i de anonyme grupper. Det ser dog ud til, at de norske anbefalinger om anvendelse af 12-trinsideologi ikke bør inkludere opioidafhængige, som anbefales behandling med metadon eller buprenorphin, uanset om henvisningen gælder en institutionel eller en anonym kontekst, hvor der anvendes 12-trinsideologi. Hvorvidt den manglende accept af LAR-patienter i 12-trinsbaserede grupper eller institutioner vil overleve det pres, som den aktuelle behandlingstrend manifesterer i form af medicinsk behandling, kan kun tiden vise. På den ene side har man ikke tidligere oplevet ændringer i NA s grundlæggende holdninger, og på den anden side markerer den berømte institution Hazelden nu med et radikalt ideologisk skift et mindre opgør med den traditionelle 12-trinsbaserede behandling i USA. 6

7 FORFATTER LIESE RECKE PSYKOLOG VESTFOLD PSYKIATRI, NORGE LITTERATUR 1. van Boekel LC, Brouwers EPM, van Weeghel J, Garretsen HFL. Stigma among health professionals towards patients with substance use disorders and its consequences for healthcare delivery: Systematic review. Drug and Alcohol Dependence(0). 2. Lloyd C. The stigmatization of problem drug users: A narrative literature review. Drugs Edu Prev Pol 2012 Nov 29;20(2): Nafstad I. Et anstendig menneske: Møter mellom rusbrukere og det offentlige rom i Oslo. Oslo: Det juridiske fakultet, Universitetet i Oslo; Skatvedt A. Alminnelighetens potensial : en sosiologisk studie av følelser, identitet og terapeutisk endring. Oslo: Oslo Universitet; Radcliffe P, Stevens A. Are drug treatment services only for thieving junkie scumbags? Drug users and the management of stigmatised identities. Social Science & Medicine 2008 Oct;67(7): Hunt DE, Lipton DS, Goldsmith DS, Strug DL, Spunt B. 'It takes your heart': the image of methadone maintenance in the addict world and its effect on recruitment into treatment. Int J Addict 1985 Nov;20(11-12): Anstice S, Strike CJ, Brands B. Supervised Methadone Consumption: Client Issues and Stigma. Subst Use Misuse 2009 Jan 1;44(6): Bourgois P. Disciplining Addictions: The Bio-politics of Methadone and Heroin in the United States. Cult Med Psychiatry 2000;24(2): Conner KO, Rosen D. You're Nothing But a Junkie: Multiple Experiences of Stigma in an Aging Methadone Maintenance Population. Journal of Social Work Practice in the Addictions 2008 Jul 2;8(2): Earnshaw V, Smith L, Copenhaver M. Drug Addiction Stigma in the Context of Methadone Maintenance Therapy: An Investigation into Understudied Sources of Stigma. Int J Ment Health Addiction 2013;11(1): Harris J, Mcelrath K. Methadone as Social Control: Institutionalized Stigma and the Prospect of Recovery. Qualitative Health Research 2012 Jun 1;22(6): Murphy S, Irwin J. 'Living with the dirty secret': problems of disclosure for methadone maintenance clients. J Psychoactive Drugs 1992 Jul;24(3): Jöhncke S. Brugererfaringer: undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktcentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere Kbhn.s Kommune, Socialdirektoratet, 7.kontor; Dahl HV. The methadone game: control strategies and responses. In: Fountain J, Korf DJ, editors. Radcliffe Pub; p Haarr D. Trygdeytelser - diskrimineres rusmiddelavhengige. Tidsskr Nor Legeforen 126[19], Oslo. Ref Type: Magazine Article 16. Mueser KT, Corrigan PW, Hilton DW, Tanzman B, Schaub A, Gingerich S, et al. Illness management and recovery: a review of the research. Psychiatr Serv 2002 Oct;53(10): Corrigan P. How Stigma Interferes With Mental Health Care. American Psychologist

8 Oct;59(7): Gourlay J, Ricciardelli L, Ridge D. Users' Experiences of Heroin and Methadone Treatment. Subst Use Misuse 2005 Jan 1;40(12): NA officiel skrivelse. Notat om metadon Vederhus JK. Selvhjelpsgrupper i rusfeltet Steffens V. Minnesotamodellen i Danmark. Mellem tradition og fornyelse. København: Socpol; Mäkelä Keal. Alcoholics Anonymous As a Mutual-Help Movement: A Study in Eight Societies Madison [u.a.] Univ. of Wisconsin Press 1996, World Health Organisation. 23. Olafsdottir H. Alcoholics Anonymous in Iceland : from marginality to mainstream culture. David Brown Book Company; Leshner AI. Addiction Is a Brain Disease, and It Matters. Science 1997 Oct 3;278(5335): Volkow ND. Drug Addiction. Vital Speeches of the Day 72[16/17], McMurry Inc 26. Galanter M. Spirituality and recovery in 12-step programs: An empirical model. J Subst Abuse Treat 2007 Oct;33(3): Reinarman C. Addiction as accomplishment: The discursive construction of disease. Addict Res Theory 2005 Jan 1;13(4): Miller W. Spirituality, Treatment, and Recovery Recent Developments in Alcoholism. In: Galanter M, Begleiter H, Deitrich R, Gallant D, Gottheil E, Paredes A, et al., editors. 16 ed. Springer US; p Vederhus JK, Kristensen Ø. Tolvtrinnsbaserte selvhjelpsgrupper: En ressurs i rehabiliteringen av rusmiddelavhengige. Tidsskrift for norsk psykologforening 2008;45: White WL. Narcotics Anonymous and the Pharmacotherapeutic Treatment of Opioid Addiction in the United States. Philadelphia Department of Behavioral Health and Intellectual disability Services and the Great Lakes Addiction Technology Transfer Center; Frank D. The Trouble with Morality: The Effects of 12-Step Discourse on Addicts Decision- Making. Journal of Psychoactive Drugs 2011 Jul 1;43(3): Recke L. Men det virker jo for nogen. Omvendelse gennem 12 trin som behandlingsstrategi af stofavhengige. Materialisten 2008;2/ White W. The Future of AA, NA, and Other Recovery Mutual Aid Organizations. Counselor 2010;11(2): Campbell ND, Lovell AM. The history of the development of buprenorphine as an addiction therapeutic. Ann N Y Acad Sci 2012 Feb 1;1248(1): Bramness J, Clausen T, Ravndal E, Waal H. LAR-forskning SERAF; NOTER N1. Sætningen er uddrag fra den tekst, der læses op på lukkede NA-møder, og som omhandler rammer og regler for gruppen. N2. Notat fra 'det officielle NA' i Norge findes her: N3. De fleste af White's tekster kan læses på hans side 8

Det koster ikke noget at lhøre N.A. fællesskabet, du er medlem hvis du siger du er 1

Det koster ikke noget at lhøre N.A. fællesskabet, du er medlem hvis du siger du er 1 Det koster ikke noget at lhøre N.A. fællesskabet, du er medlem hvis du siger du er 1 Det har længe været kendt, at stofbrugere og alkoholafhængige oplever at blive udsat for diskriminering og stigmatisering

Læs mere

KABSVIDEN 8. marts 2016 Munkebjerg. Liese Recke

KABSVIDEN 8. marts 2016 Munkebjerg. Liese Recke KABSVIDEN 8. marts 2016 Munkebjerg Liese Recke Vejviser de næste 30-40 minutter 1) Old school recovery: Byggesten i psykiatriens recoverybevægelse 2) New School recovery: Selvudvikling som grundprincip

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

[ Af unge. til ADDICTS. unge

[ Af unge. til ADDICTS. unge [ Af unge ] ADDICTS til unge ADDICTS [ lev] skulle bruge stoffer. Vores venner og familie vil ikke altid kunne forstå vores grunde til at forblive clean, især i situationer hvor det er almindeligt at drikke

Læs mere

Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests

Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Er adgang til den

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.

Denne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse. november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015

Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 23-02-2015 Sagsnr. 2014-0051152 Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 Dokumentnr. 2014-0051152-7 Dato: 20.2.2015 Tid: 10.10-11.00

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.

104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret

Læs mere

Narcotics Anonymous. Det lille hæfte om Gruppen. Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA

Narcotics Anonymous. Det lille hæfte om Gruppen. Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA Narcotics Anonymous Det lille hæfte om Gruppen Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA - 2 - Det lille hæfte om gruppen Indhold Introduktion...3 Hvad er en N.A. gruppe?...3 Hvad er en "hjemmegruppe"?...3

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri

Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri Agnete Neidel, Socialstyrelsen WORKSHOP Hvad vil det sige at inddrage erfaringsekspertise

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau

Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose.

Dobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose. pårørende Dobbeltdiagnoser Pårørende til brugere i dobbeltdiagnose -behandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Behandling og behandlernes rolle

Behandling og behandlernes rolle Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

Om ludomanibehandling i Danmark. En kommentar af Søren Skensved Direktør, Dansk MisbrugsBehandling

Om ludomanibehandling i Danmark. En kommentar af Søren Skensved Direktør, Dansk MisbrugsBehandling Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 138 Offentligt Om ludomanibehandling i Danmark En kommentar af Søren Skensved Direktør, Dansk MisbrugsBehandling 1 Ludomani 2014 Trends Siden

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Manuskript til mundtlig præsentation, seminar om Politik og Behandling i regi af T3E, Rigshospitalet, København,

Manuskript til mundtlig præsentation, seminar om Politik og Behandling i regi af T3E, Rigshospitalet, København, Manuskript til mundtlig præsentation, seminar om Politik og Behandling i regi af T3E, Rigshospitalet, København, 27.9.2002. Af: Steffen Jöhncke (Institut for Antropologi, Københavns Universitet) Afpolitiseringen

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Smågruppe workshop om traditionerne

Smågruppe workshop om traditionerne Smågruppe workshop om traditionerne Traditionsbog-projekt - indsamling af bidrag fra mindre grupper Traditionsbog-projektet blev godkendt på Verdens Service Konferencen i 2012 som et tocyklus-projekt kørende

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS.

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Klinikken Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December 2012 Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere