Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er. (N1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er. (N1)"

Transkript

1 STOF nr. 21, 2013 Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er. (N1) - Er det virkelig sådan, at alle er velkomne i de 12-trinsbaserede fællesskaber? Eller er nogle mere velkomne end andre? Her sættes der fokus på, hvordan tidligere rusafhængige i behandling med metadon eller buprenorphin oplever at blive stigmatiseret og udstødt i mødet med de 12 trin. AF LIESE RECKE Det har længe været kendt, at stofbrugere og alkoholafhængige oplever at blive udsat for diskriminering og stigmatisering i forhold til øvrige befolkningsgrupper samt i relation til behandling i sundhedsvæsenet.(1) Rusafhængiges oplevelser af stigma og social marginalisering er dokumenteret i adskillige internationale studier (2) samt i enkelte skandinaviske undersøgelser. (3;4) At oplevelsen af stigma og udstødelse også omfatter tidligere stofbrugere er mindre kendt, men der findes enkelte undersøgelser, som illustrerer, at personer i medicinsk substitutionsbehandling oplever at være udsat for stigmatisering, både i relation til andre ruspatienter,(5;6) i relation til behandlingssystemets tilbud (7-11) og i forhold til samfundsborgere uden rusproblemer.(12) Enkelte undersøgelser af oplevelser hos skandinaviske patienter i medicinsk substitutionsbehandling synes at bekræfte konklusionerne i den udenlandske forskning,(13-15) så også i Skandinavien oplever tidligere rusbrugere tilsyneladende stigma og marginalisering, uagtet de måtte være i behandling med metadon eller buprenorphin og opleves som rusfrie både af sig selv og det professionelle behandlingssystem. Oplevelser af stigma og social marginalisering har vist at have en negativ indflydelse på behandlingsresultater inden for både mental helse (16;17) og rusbehandling,(9;18) og oplevelsen af social marginalisering og stigma reducerer den enkeltes mulighed for opnåelse af bedre livskvalitet. Med udgangspunkt i en anekdote fra en norsk afrusningsafdeling fremlægges i det følgende et eksempel på, hvordan behandlere utilsigtet kan medvirke til patienters oplevelse af udstødelse gennem henvisning af LAR-patienter til de norske selvhjælpsgrupper kendt som Anonyme Narkomaner og Anonyme Alkoholikere, i det følgende benævnt som NA (Narcotics Anonymous) og AA (Alcoholics Anonymous). LAR er det norske udtryk for lægemiddel assistert rehabilitering og dækker således behandling, der inkluderer anvendelsen af opioidagonister som metadon og buprenorphin (Suboxone/Subutex) i behandlingen af opioidafhængige. Norge 2012 På en lille afgiftningsafdeling med omkring 10 patienter, hvoraf flertallet var opioidafhængige, blev repræsentanter for de lokale NA-grupper regelmæssig inviteret til at fortælle de indlagte patienter om selvhjælpsgrupperne. Eftersom jeg var til stede i min egenskab af psykolog på afdelingen, spurgte jeg efterfølgende personalet, hvorfor i al verden man havde besøg fra NA, når nu LARpatienter ikke er velkomne i NA, og flertallet på afdelingen netop var i behandling med metadon 1

2 eller buprenorphin. Men kollegerne på afdelingen forklarede, at patienterne var vældig glade for at komme i NA, og at mange tidligere havde haft stort udbytte af deltagelse i selvhjælpsgrupperne. Og LAR-patienter, som ellers var rusfrie, var naturligvis velkomne i selvhjælpsgrupperne. Efter konkret fremlæggelse af notat fra det officielle NA i Norge (19)(N2), hvoraf det direkte fremgår, at man ikke ser på LAR-patienter som rusfrie, og at de derfor hverken har ret til at tale eller mulighed for at tage hverv i 12-trinsgruppene, blev daglig leder og de tilstedeværende behandlere opmærksomme på, at LAR-patienter ikke umiddelbart ville blive anerkendt i de anonyme grupper, og de mente derfor, at man måtte tage kontakt med de lokale repræsentanter for NA, så reglen om deltagelse af LAR-patienter blev ændret. Integrationen af 12-trinsideologi i Skandinavien Amerikanske behandlingstraditioner for rusafhængighed bygger næsten udelukkende på 12- trinsideologi, som har haft monopollignende status i det amerikanske behandlingsfelt siden 1950 erne. Eftersom amerikanerne efter eget udsagn producerer 85% af verdens samlede rusforskning, er det sædvane for forskere og praktikere i den vestlige verden at se efter amerikanske erfaringer og studier. Dette gælder selvsagt også de skandinaviske forskere, men desværre ofte uden at tage forbehold for den anderledes kontekst, amerikansk rusbehandling udvikles og praktiseres i. Samtidig har socialpolitiske begreber som brugermedvirkning, selvhjælp og erfaringskompetence bidraget til udbredelse af 12-trinsideologi i det offentlige behandlingssystem i Skandinavien, idet begrebet selvhjælpsgrupper ofte knyttes sammen med 12-trinsideologi i rusfeltet. (20) AA, NA og sygdomsbegrebet En omfattende forskning har tidligere adresseret AA, hvorimod studier, som fokuserer på NA, er sørgeligt fraværende; dette gælder ikke bare lokalt, men også internationalt. En række skandinaviske forskere har tidligere beskrevet udbredelsen af 12-trinsmodellen som behandlingsstrategi og social bevægelse, men her har fokus udelukkende været på alkohol og AA. (21-23) Men NA adskiller sig på en række signifikante områder fra AA, både i forhold til mødekultur, målgruppe og i forhold til fokusområde. AA orienterer sig overordnet mod forbrug af alkohol, og for mange AA-gruppers vedkommende interesserer man sig ikke overvældende for, om deltagerne bruger lægeordineret medicin under forudsætning af, at man i øvrigt passer ind og ikke åbent artikulerer en accept af medicinsk behandling i forbindelse med alkoholafhængighed. For NA s vedkommende er hovedfokus som sådan ikke på bestemte rusmidler, men på det mere overordnede begreb addiction (eller som det oversættes i Norge: rusafhængighed ), hvorefter man som deltager i NA forventes at stræbe efter totalafholdenhed fra alle psykoaktive midler - heriblandt lægeordineret medicin og i særdeleshed alle slags LAR-medicin i nogle NA-grupper direkte adresseret som misbrugsmedicin. 12-trinsideologiens forhold til medicin Rusafhængighed beskrives i de senere år både i 12-trinsterminologi og i nyere medicinske sammenhænge som en sygdom. Centralt placerede forskere identificerer rusafhængighed (addiction) som kronisk hjernepatologi med beskrivelser af en række biologiske rationaler.(24;25) Den kronificerede sygdomsforståelse henter ligeledes støtte hos 12-trinsideologien, og her forstås rusafhængigheden som en individualiseret, kronisk bio-psyko-social sygdom frem for en overvejende biologisk defineret tilstand. Imidlertid må man ikke drage den fejlslutning, at sygdomsbegrebet i 12-trinsdiskursen er identisk med det biologiske sygdomsbegreb. Hvor de 2

3 biologisk orienterede videnskabsfolk ser sygdom forårsaget af primært fysiologiske og biologiske faktorer, som kan og bør behandles med medicin, hvis det er muligt, ser 12-trinsideologien alkoholismen eller rusafhængigheden primært som en spirituel sygdom,(26-28) hvor helbredelsen hos den enkelte orienterer sig mod kontakt med den personlige højere magt. I denne optik kan sygdommen ikke behandles med medicin, det være sig opioidagonisterne metadon eller buprenorphin eller f. eks. antabus. Tværtimod ses medicinsk behandling af ruslidelser i 12- trinsideologien som en barriere mod den rigtige helbredelse, som altså har karakter af en åndelig eller spirituel stræben med udgangspunkt i totalafholdenhed fra alle psykoaktive midler. AA og NA promoveres i Skandinavien som værdineutrale selvhjælpsgrupper, og som et godt og effektivt tilbud til rusafhængige. I en artikel til den norske psykologforenings blad om de norske selvhjælpsgrupper med en anbefaling om henvisning inkluderer Vederhus & Kristensen dog (29) følgende information: Patienter i lægemiddelassisteret rehabilitering (LAR) føler sig afvist i nogle NA-grupper. I andre grupper fortæller de, at de kan være til stede uden at sige noget. I atter andre er de velkomne som fuldværdige deltagere. Baggrunden for dette er, at nogle af medlemmene ser på brug af subutex og metadon som rusmidler [.]. Erfaringer Men virkeligheden for LAR-patienter, som søger deltagelse i NA-grupperne, er tilsyneladende mere grum end beskrevet af Vederhus & Kristensen. Snarere end at eksklusionen af LAR-patienter gælder i enkelte NA-grupper, er det tilsyneladende normen i samtlige. Som deltager i flere norske/danske LAR-grupper på Facebook, og som psykolog i en norsk specialisthelsetjeneste og kommune har jeg gentagne gange været vidne til, at medicinsk behandlede ruspatienter rapporterer om fordømmelse og udstødelse i relation til de 12-trinsbaserede fællesskaber, som professionelle har anbefalet dem at deltage i. Patienter, som tidligere har været i institutionaliseret 12- trinsbehandling, og som har bekendte og venner, der tilslutter sig 12-trinsideologien, oplever, hvordan en igangsat LAR-behandling medfører tab af bekendtskaber, både i det virkelige liv og som venner på Facebook og andre sociale netværk. Størstedelen af dem, som definerer sig selv som clean i 12-trinsfællesskaberne, ønsker nemlig ikke omgang med LAR-patienter, som de beskriver som syge og i aktivt misbrug, uanset at disse har et stabiliseret og normalt liv uden forbrug af illegale rusmidler. Andre med erfaringer både med LAR og med NA fortæller, at i det omfang, de har haft glæde af deltagelse, har de tiet om deres medicinske status, men at fordømmelsen af LAR-medicin over tid har fået dem til at føle sig som andenrangs mennesker. Det har til nu ikke været muligt at identificere en eneste LAR-patient, som kunne bekræfte at have deltaget i en 12-trinsgruppe på lige fod med ikke-lar patienter. Hvilket naturligvis ikke er det samme, som at disse ikke findes, kun at det ikke har været muligt gennem egen praksis eller elektroniske medier at lokalisere dem. LAR-patienter, som jeg kender gennem Facebook eller som personlige bekendtskaber, har efter opfordring formidlet deres erfaringer med deltagelse i NA, og følgende, anonymiserede, udsagn er repræsentative for de mange svar, jeg har fået enten via Facebook eller via mail. En norsk LAR-patient, Anita, skriver: Jeg gik i NA for mange år siden, og jeg sagde ikke noget om min medicin. Men det blev helt forkert for mig at fortsætte sådan, vi skal da ikke finde os i at blive andenrangs mennesker i NA s øjne. De kan fortsætte med deres, og al ære for det, de gør for hinanden. Men vi, som er i LAR, må drive vore egne grupper. Andreas, som også er i behandling med LAR-medicin, supplerer: Det virker, som om det er en løsthængende usandhed, det med, at LAR-medicinerede er vældig velkomne i NA. Selvfølgelig er de velkomne til møderne, men du vil forblive brugeren som bruger, 3

4 og må forholde dig til det [.] så det vil blive på et andenrangs-grundlag, man er der... (Marts 2013). En enkelt har skrevet privat til mig, at der findes en gruppe i en større norsk by, hvor LAR-patienter kan deltage, såfremt de ikke opleves som ruspåvirkede. Den nævnte gruppe skulle være startet af LAR-patienter. På den anden side ønsker brevskriveren ikke at fortælle andre om denne gruppe, da det ville medføre problemer for de pågældende i forhold til andre NA-deltagere. En gruppe danske rusbrugere og tidligere rusbrugere startede for et år siden Facebook-gruppen og foreningen Trinløse Tænkere på baggrund af dårlige erfaringer med 12-trinsbaseret behandling eller deltagelse i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper. Også her bekræftes det, at LAR-patienter udstødes af 12-trinssammenhænge, og at de ikke kan deltage ligeværdigt i selvhjælpsgrupperne. En dansk tidligere patient, Carina, fortæller om, hvordan metadon bliver omtalt på en dansk 12- trinsbaseret institution: [.] En er for mange, og tusind aldrig nok. Men ellers sidestilles det jo på lige fod med alt andet stemningsændrende, at det ender med fængsler, institution og død. Både udtrykket en er for mange, og tusind aldrig nok og fængsler, institutioner og død er dele af faste og hyppigt gentagne slogans, som udgør en vigtig del af et 12-trinsvokabularium. Udsagn fra LAR-patienter, som har erfaringer med de 12 trin, sætter fokus på, at en del opioidafhængige, som i perioder fungerer uden LAR-medicin, og som deltager i 12-trinsgrupper i disse medicinfri perioder, lærer, at LAR-behandling er det samme som aktivt misbrug, og at konsekvenserne af at bruge LAR-medicin vil være de samme som for misbrug af illegale rusmidler og automatisk medføre fængsler, institutioner og død. At brug af rusmidler - og herunder brug af LAR-medicin - automatisk medfører fængsler, institutioner og død, og at afholdenhed er den eneste redning, er et mantra, som gentages på samtlige NA-møder. Nogle LAR-patienter fortæller, at de tidligere har deltaget i, eller at de aktuelt deltager i NAgrupper, hvor de skjuler, at de får ordineret LAR-medicin. Hemmeligholdelse af medicinsk status er imidlertid vanskelig for deltagere i både danske og norske NA-grupper, hvor mange bor i tyndt befolkede områder, hvor man som regel kender hinanden. Og spørgsmålet er, om hemmeligholdelse af en så væsentlig del af ens liv er hensigtsmæssig i en kontekst, som lægger vægt på ærlighed, et åbent sind og villighed, som det hedder i NAs pamflet Hvordan det virker, der bliver læst op på de fleste NA-møder. Holdninger Undersøgelser af holdningerne til LAR-medicin hos 12-trinsdeltagere findes i enkelte nyere forskningsartikler og rapporter fra Storbritannien, Irland og USA. William White(N3) har i en rapport til den centrale, amerikanske vidensorganisation Substance Abuse and Mental Health Administration, SAMSHA, beskrevet holdninger til metadon og buprenorphin blandt personer med tilknytning til den amerikanske traditionelle 12-trins ideologi.(30) I rapporten gengiver White uddrag fra diskussionsgrupper med LAR-patienter og 12-trinsdeltagere om LAR-patienters erfaringer med deltagelse i NA, suppleret med eksempler på holdninger, udtrykt af NA-medlemmer over for LAR-patienter. Whites undersøgelse illustrerer, at der findes LAR-patienter med gode erfaringer med enkelte NA-grupper i USA, hvor de er blevet accepteret og har deltaget på lige fod med andre, men de fleste har erfaringer med at blive nægtet taletid og blive ydmyget. Og det konstateres, at selv om der i enkelte grupper gives plads til LAR-patienter, så gælder denne undtagelse fra NA s officielle politik om eksklusion af medicinsk behandlede kun i den lokale gruppe. Adgangen til andre grupper og de såkaldte konventer - store begivenheder, der samler 4

5 mange 12-trinsdeltagere til fælles møder og oplæg - såkaldte speaks vil stadig være begrænset af NA s officielle politik, som den er udtrykt i notatet om metadon. White konkluderer, at LAR-patienter oplever utryghed, forvirring og skam i mødet med restriktionerne i NA vedrørende deres deltagelse.(30) En anden undersøgelse fra Chicago bekræfter de forhold, som beskrives af White. Her har David Frank (31) i et kvalitativt studie undersøgt, hvordan opioidafhængige oplever mødet med 12-trinsideologien. Han viser, hvordan den abstinensorienterede tilgang, som bliver formidlet i overensstemmelse med 12-trinsideologien blandt behandlingssøgende opioidafhængige, opfattes positivt i modsætning til LAR-behandling, som fremstilles identisk med illegalt brug, og som endog farligere end illegalt brug af heroin. Den negative fremstilling af LAR-medicin og patienter i LAR-behandling i 12-trinssammenhænge medførte, at de interviewede patienter i Franks studie generelt søgte at undgå LAR-behandling, selvom de formodentlig kunne have profiteret af den. Man kan vel tale med de lokale grupper om inklusion? Som det blev illustreret i den indledningsvise beskrivelse af en episode fra en norsk afrusningsklinik, var personalets umiddelbare respons på oplysninger om, at LAR-patienter ekskluderes fra de lokale NA-grupper, at praksis måtte ændres, og at denne ændring måtte kunne initieres gennem dialog med de lokale repræsentanter for NA. Forslaget om lokal dialog er sympatisk, men illustrerer et mangelfuldt kendskab til, hvordan 12-trinsfællesskaberne er organiseret. Samtlige selvhjælpsgrupper rundt om i verden, som ønsker at blive identificeret som 12-trinsbaserede anonyme grupper, må først registreres og godkendes af den nationale bestyrelse, i dette tilfælde NA-Norge. Herfra kræves det, at man overholder de retningslinjer for drift af gruppen, der er udstukket af den amerikanske moderorganisation, Narcotics Anonymous. Her har man, i lighed med Alcoholics Anonymous, et World Service Center, som for NA s vedkommende er beliggende i Los Angeles. Ligesom AA har også NA centralt udgivet flere grundbøger f.eks. Basic Text og Just for Today begge oversat til dansk og norsk - samt en række pamfletter. Derudover findes der nedskrevne retningslinjer, der angiver retning og struktur for service, det vil sige organisering og drift af grupper. Det fremgår altid af de enkelte publikationer, hvorvidt teksten er conference approved, det vil sige allerede godkendt af World Service Center, eller om det drejer sig om en foreløbig oversættelse, som først skal godkendes, før den bliver officielt gældende. Der er altså ikke tale om, at enkelte NA- og AA-grupper fungerer som autonome enheder, når det gælder oplæsning, indhold og fortolkning af tekster, gruppestruktur og grupperitualer.(32) Og selvom der gives et stort råderum for, hvordan man driver den enkelte lokale gruppe, så vil en beslutning om at inkludere LAR-patienter i en lokal gruppe kun have betydning for den enkelte lokale gruppe, og kun så længe alle i gruppen er enige. De pågældende vil stadig være afskåret fra deltagelse i andre NA-fællesskaber og for at påtage sig hverv, som går ud over den enkelte gruppe, ligesom man som LAR-patient også løbende må forholde sig til NA s officielle politik, som definerer LARbehandling i et modsætningsforhold til bedring. Samtlige ændringer i tekster, ritualer, inklusionskriterier m.v. må komme fra den internationale bestyrelse i USA og må tage udgangspunkt i de amerikanske gruppers beslutninger. Buprenorphin på Hazelden Behandlingscenter Betyder det så, at AA og NA for altid vil være lukket land for patienter i medicinsk rusbehandling, som ønsker den støtte, som for nogen findes i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper? Allerede i 1987 skrev Obuchowsky og Zweben en kort artikel, hvori de problematiserer, at de amerikanske patienter i metadonbehandling ikke har adgang til 12-trinsmøder, og de forudså en snarlig ændring, 5

6 således at også metadonbehandlede patienter kunne inkluderes i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper. Næsten 25 år senere skriver William White,(30;33) at om ikke NA besinder sig og accepterer, at bedring og recovery også anerkendes som opnåelige mål for patienter i behandling med metadon og buprenorphin, vil der sandsynligvis opstå rivaliserende selvhjælpstiltag, og der vil være risiko for, at 12-trinsgrupperne mister deres ledende position inden for selvhjælpsteknologierne. Men trods den relative stilstand i udviklingen af NA s internationale deltagelseskriterier synes der i 2013 at ske ændringer i den amerikanske 12-trinsbaserede rusbehandling. Hazelden, det største og mest indflydelsesrige 12-trinsbaserede behandlingscenter i USA, erklærede for nylig, at man nu accepterede, at opioidafhængige kunne behandles med buprenorphin på centrets mange klinikker, og at de pågældende patienter ville blive anerkendt som rusfrie og i recovery på lige fod med medicinfrie patienter. På det prestigegivende behandlingscenter har man længe været optaget af at tilbyde evidensbaseret behandling, og det må have været tiltagende vanskeligt at undgå erkendelsen af agonistbehandlingens overlegne resultater. Også den nuværende status i USA i forhold til buprenorphin, der tillader ordination fra almindelige private lægeklinikker i modsætning til metadon, der udelukkende kan ordineres på særligt godkendte metadonklinikker (34) spiller sandsynligvis ind. Gennem muligheden for, at buprenorphinbehandlingen kan varetages af de praktiserende læger, har man undgået de problemer, som er forbundet med at skulle afhente metadon på særlige, identificerbare klinikker. Behandling med buprenorphin bliver dermed for mange et mere attraktivt behandlingsvalg end den tidligere tilbudte behandling med metadon. Henvise til NA eller ej? Nogle professionelle peger imidlertid på, at opioidafhængige i perioder kan have stort udbytte af at deltagelse i 12-trinsgrupper, og at behandlings og støttetilbud til rusafhængige må være varierende og forskellige. At der er forskellige behov og præferencer for rusbehandling kommer vi ikke uden om. Men deltagelse i sammenhænge med et stærkt ideologisk islæt sætter sine spor og kan præge den enkeltes holdning til senere behandlingstiltag i negativ retning. Mange patienter i rusbehandling har brug for en langvarig, stabil indsats med varierende intensitet, og det er derfor ikke helt ukendt, at patienter går ind og ud af LAR-behandlingen. Man må derfor stille sig spørgsmålet, om opioidafhængiges deltagelse i NA i perioder uden LAR-medicin i det store og hele har en positiv effekt, når man her bliver mødt med en fordømmende beskrivelse af den medicinske behandling, man måske har brug for før eller siden? I det ovenstående er der refereret til undersøgelser, der viser, at udenlandske patienter i behandling med metadon og buprenorphin oplever stigmatisering og udstødelse i forbindelse med tiltag, der er baseret på 12-trinsideologi. Udsagn fra norske og danske LAR-patienter peger på, at denne patientgruppe oplever nøjagtig samme type udstødelse og stigmatisering i 12-trinssammenhænge, som bliver rapporteret i de internationale studier. Flere norske forskere (29;35) anbefaler imidlertid, at det professionelle behandlingssystem henviser ruspatienter til de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper, idet de peger på, at deltagere i selvhjælpsgrupperne generelt klarer sig bedre end patienter, som ikke deltager i de anonyme grupper. Det ser dog ud til, at de norske anbefalinger om anvendelse af 12-trinsideologi ikke bør inkludere opioidafhængige, som anbefales behandling med metadon eller buprenorphin, uanset om henvisningen gælder en institutionel eller en anonym kontekst, hvor der anvendes 12-trinsideologi. Hvorvidt den manglende accept af LAR-patienter i 12-trinsbaserede grupper eller institutioner vil overleve det pres, som den aktuelle behandlingstrend manifesterer i form af medicinsk behandling, kan kun tiden vise. På den ene side har man ikke tidligere oplevet ændringer i NA s grundlæggende holdninger, og på den anden side markerer den berømte institution Hazelden nu med et radikalt ideologisk skift et mindre opgør med den traditionelle 12-trinsbaserede behandling i USA. 6

7 FORFATTER LIESE RECKE PSYKOLOG VESTFOLD PSYKIATRI, NORGE LITTERATUR 1. van Boekel LC, Brouwers EPM, van Weeghel J, Garretsen HFL. Stigma among health professionals towards patients with substance use disorders and its consequences for healthcare delivery: Systematic review. Drug and Alcohol Dependence(0). 2. Lloyd C. The stigmatization of problem drug users: A narrative literature review. Drugs Edu Prev Pol 2012 Nov 29;20(2): Nafstad I. Et anstendig menneske: Møter mellom rusbrukere og det offentlige rom i Oslo. Oslo: Det juridiske fakultet, Universitetet i Oslo; Skatvedt A. Alminnelighetens potensial : en sosiologisk studie av følelser, identitet og terapeutisk endring. Oslo: Oslo Universitet; Radcliffe P, Stevens A. Are drug treatment services only for thieving junkie scumbags? Drug users and the management of stigmatised identities. Social Science & Medicine 2008 Oct;67(7): Hunt DE, Lipton DS, Goldsmith DS, Strug DL, Spunt B. 'It takes your heart': the image of methadone maintenance in the addict world and its effect on recruitment into treatment. Int J Addict 1985 Nov;20(11-12): Anstice S, Strike CJ, Brands B. Supervised Methadone Consumption: Client Issues and Stigma. Subst Use Misuse 2009 Jan 1;44(6): Bourgois P. Disciplining Addictions: The Bio-politics of Methadone and Heroin in the United States. Cult Med Psychiatry 2000;24(2): Conner KO, Rosen D. You're Nothing But a Junkie: Multiple Experiences of Stigma in an Aging Methadone Maintenance Population. Journal of Social Work Practice in the Addictions 2008 Jul 2;8(2): Earnshaw V, Smith L, Copenhaver M. Drug Addiction Stigma in the Context of Methadone Maintenance Therapy: An Investigation into Understudied Sources of Stigma. Int J Ment Health Addiction 2013;11(1): Harris J, Mcelrath K. Methadone as Social Control: Institutionalized Stigma and the Prospect of Recovery. Qualitative Health Research 2012 Jun 1;22(6): Murphy S, Irwin J. 'Living with the dirty secret': problems of disclosure for methadone maintenance clients. J Psychoactive Drugs 1992 Jul;24(3): Jöhncke S. Brugererfaringer: undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktcentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere Kbhn.s Kommune, Socialdirektoratet, 7.kontor; Dahl HV. The methadone game: control strategies and responses. In: Fountain J, Korf DJ, editors. Radcliffe Pub; p Haarr D. Trygdeytelser - diskrimineres rusmiddelavhengige. Tidsskr Nor Legeforen 126[19], Oslo. Ref Type: Magazine Article 16. Mueser KT, Corrigan PW, Hilton DW, Tanzman B, Schaub A, Gingerich S, et al. Illness management and recovery: a review of the research. Psychiatr Serv 2002 Oct;53(10): Corrigan P. How Stigma Interferes With Mental Health Care. American Psychologist

8 Oct;59(7): Gourlay J, Ricciardelli L, Ridge D. Users' Experiences of Heroin and Methadone Treatment. Subst Use Misuse 2005 Jan 1;40(12): NA officiel skrivelse. Notat om metadon Vederhus JK. Selvhjelpsgrupper i rusfeltet Steffens V. Minnesotamodellen i Danmark. Mellem tradition og fornyelse. København: Socpol; Mäkelä Keal. Alcoholics Anonymous As a Mutual-Help Movement: A Study in Eight Societies Madison [u.a.] Univ. of Wisconsin Press 1996, World Health Organisation. 23. Olafsdottir H. Alcoholics Anonymous in Iceland : from marginality to mainstream culture. David Brown Book Company; Leshner AI. Addiction Is a Brain Disease, and It Matters. Science 1997 Oct 3;278(5335): Volkow ND. Drug Addiction. Vital Speeches of the Day 72[16/17], McMurry Inc 26. Galanter M. Spirituality and recovery in 12-step programs: An empirical model. J Subst Abuse Treat 2007 Oct;33(3): Reinarman C. Addiction as accomplishment: The discursive construction of disease. Addict Res Theory 2005 Jan 1;13(4): Miller W. Spirituality, Treatment, and Recovery Recent Developments in Alcoholism. In: Galanter M, Begleiter H, Deitrich R, Gallant D, Gottheil E, Paredes A, et al., editors. 16 ed. Springer US; p Vederhus JK, Kristensen Ø. Tolvtrinnsbaserte selvhjelpsgrupper: En ressurs i rehabiliteringen av rusmiddelavhengige. Tidsskrift for norsk psykologforening 2008;45: White WL. Narcotics Anonymous and the Pharmacotherapeutic Treatment of Opioid Addiction in the United States. Philadelphia Department of Behavioral Health and Intellectual disability Services and the Great Lakes Addiction Technology Transfer Center; Frank D. The Trouble with Morality: The Effects of 12-Step Discourse on Addicts Decision- Making. Journal of Psychoactive Drugs 2011 Jul 1;43(3): Recke L. Men det virker jo for nogen. Omvendelse gennem 12 trin som behandlingsstrategi af stofavhengige. Materialisten 2008;2/ White W. The Future of AA, NA, and Other Recovery Mutual Aid Organizations. Counselor 2010;11(2): Campbell ND, Lovell AM. The history of the development of buprenorphine as an addiction therapeutic. Ann N Y Acad Sci 2012 Feb 1;1248(1): Bramness J, Clausen T, Ravndal E, Waal H. LAR-forskning SERAF; NOTER N1. Sætningen er uddrag fra den tekst, der læses op på lukkede NA-møder, og som omhandler rammer og regler for gruppen. N2. Notat fra 'det officielle NA' i Norge findes her: N3. De fleste af White's tekster kan læses på hans side 8

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Er jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Narcotics Anonymous. Det lille hæfte om Gruppen. Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA

Narcotics Anonymous. Det lille hæfte om Gruppen. Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA Narcotics Anonymous Det lille hæfte om Gruppen Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA - 2 - Det lille hæfte om gruppen Indhold Introduktion...3 Hvad er en N.A. gruppe?...3 Hvad er en "hjemmegruppe"?...3

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer

TEMA 2013 FAKTAARK. Mænds mentale sundhed og problemer DK TEMA 2013 FAKTAARK Mænds mentale sundhed og problemer 2 HVORFOR TEMA OM MÆNDS MENTALE SUNDHED? Alt for mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det og kun halvdelen af de mænd, der

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget?

Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget? MADS UFFE PEDERSEN ÖVERSIKT Metadonbehandling og psykosocial støtte hvem, hvornår, hvordan og hvor meget? Én af de diskussioner, der med mellemrum er forsidestof i danske aviser, er spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv

Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv Afhængighed som sygdomsbegreb i et humanistisk perspektiv Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for filosofi og idehistorie Aarhus Universitet Introduktion (1): Humanistiske

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Referat OSK-Nordjylland Torsdag den 1. september 18.30-21.30. Multihuset, Skelagervej 136. 9000 Aalborg.

Referat OSK-Nordjylland Torsdag den 1. september 18.30-21.30. Multihuset, Skelagervej 136. 9000 Aalborg. Referat OSK-Nordjylland Torsdag den 1. september 18.30-21.30. Multihuset, Skelagervej 136. 9000 Aalborg. 1. Sindsrobøn og oplæsning af NA s koncepter. Foretaget og oplæst 2. Præsentationsrunde og afbud.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA

ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA ØREAKUPUNKTUR VINDER FREM I EUROPA AF LARS WIINBLAD, SYGEPLEJERSKE, OG JENS FRYDENLUND NIELSEN, SPECIALLÆGE - FOTO: HEINE PEDERSEN Tidsskrift for sygeplejersker nr 37, 11. september 1998, side 32. I USA

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007

Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Dato: 01-03-2007 Sagsnr.: 1101-317759 Dok.nr.: 2007-61763 Bilag 1. Program for Socialudvalgets studietur til Boston og New York 5.8. - 13.8.2007 Søndag d. 5. august 2007 7.00 Mødetid Københavns Lufthavn,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense

Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense Pengetræet: Adsense Hvordan jeg tjener over 20.000 kr. om måneden med AdSense Bemærk venligst, at meget af denne publikation er baseret på personlige erfaringer og anekdotiske bevismateriale. Selv om forfatteren

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Mindfulness forskning

Mindfulness forskning http://www.cfmm.dk/mindfulnessforskning Mindfulness forskning Forskning om mindfulness og meditations indvirkning på helbred og fysiologi Forbedret ordning i hjernens funktion EEG betyder Elektroencefalografi.

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

IP Nr. 24. Penge har betydning. Selvforsyning i NA

IP Nr. 24. Penge har betydning. Selvforsyning i NA IP Nr. 24 Penge har betydning Selvforsyning i NA Enhver NA-gruppe bør være fuldstændig selvforsynende og afslå bidrag udefra. Syvende Tradition Der fortælles en historie fra Narcotics Anonymous tidlige

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethirfin og relaterede

Læs mere

Det lille hæfte om gruppen

Det lille hæfte om gruppen Det lille hæfte om gruppen "The Group Booklet, revised" oversat og godkendt af OU NADanmark 2012 (må ikke distribueres udenfor NA) Indhold Introduktion... 2 Hvad er en NA-gruppe?... 2 Hvad er en "hjemmegruppe"?...

Læs mere

GADEJURISTEN. Værnedamsvej 7A, 1. DK-1819 Frederiksberg C Tlf. 33 31 00 75 Fax 33 31 00 78 emk@gadejuristen.dk www.gadejuristen.dk

GADEJURISTEN. Værnedamsvej 7A, 1. DK-1819 Frederiksberg C Tlf. 33 31 00 75 Fax 33 31 00 78 emk@gadejuristen.dk www.gadejuristen.dk GADEJURISTEN Værnedamsvej 7A, 1. DK-1819 Frederiksberg C Tlf. 33 31 00 75 Fax 33 31 00 78 emk@gadejuristen.dk www.gadejuristen.dk Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og borgernære sundhedstilbud forbs@sst.dk

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing

IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing MEDICIN, NARKOTIKA OG FÆRDSELSUHELD Resultater fra EU-projektet IMMORTAL Impaired Motorists, Methods Of Roadside Testing and Assessment for Licensing Seniorforsker Inger Marie Bernhoft Trafikdage på Aalborg

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Introduktion til OSK

Introduktion til OSK Narcotics Anonymous OSK Mappe Introduktion til OSK OSK består af repræsentanter; Gruppe Service Repræsentanter- (herefter ), fra grupper indenfor et bestemt område, som mødes månedligt m. det besternte

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Overvejelser vedrørende opstart af intern uddannelse i et amtsligt misbrugscenter

Overvejelser vedrørende opstart af intern uddannelse i et amtsligt misbrugscenter STOF nr. 2, 2003 TEMA: model; Århus Amt Overvejelser vedrørende opstart af intern uddannelse i et amtsligt misbrugscenter I Århus Amt har man valgt at udvikle sin egen misbrugsuddannelse. Det var der mange

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere