Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er. (N1)
|
|
- Karl Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 21, 2013 Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er. (N1) - Er det virkelig sådan, at alle er velkomne i de 12-trinsbaserede fællesskaber? Eller er nogle mere velkomne end andre? Her sættes der fokus på, hvordan tidligere rusafhængige i behandling med metadon eller buprenorphin oplever at blive stigmatiseret og udstødt i mødet med de 12 trin. AF LIESE RECKE Det har længe været kendt, at stofbrugere og alkoholafhængige oplever at blive udsat for diskriminering og stigmatisering i forhold til øvrige befolkningsgrupper samt i relation til behandling i sundhedsvæsenet.(1) Rusafhængiges oplevelser af stigma og social marginalisering er dokumenteret i adskillige internationale studier (2) samt i enkelte skandinaviske undersøgelser. (3;4) At oplevelsen af stigma og udstødelse også omfatter tidligere stofbrugere er mindre kendt, men der findes enkelte undersøgelser, som illustrerer, at personer i medicinsk substitutionsbehandling oplever at være udsat for stigmatisering, både i relation til andre ruspatienter,(5;6) i relation til behandlingssystemets tilbud (7-11) og i forhold til samfundsborgere uden rusproblemer.(12) Enkelte undersøgelser af oplevelser hos skandinaviske patienter i medicinsk substitutionsbehandling synes at bekræfte konklusionerne i den udenlandske forskning,(13-15) så også i Skandinavien oplever tidligere rusbrugere tilsyneladende stigma og marginalisering, uagtet de måtte være i behandling med metadon eller buprenorphin og opleves som rusfrie både af sig selv og det professionelle behandlingssystem. Oplevelser af stigma og social marginalisering har vist at have en negativ indflydelse på behandlingsresultater inden for både mental helse (16;17) og rusbehandling,(9;18) og oplevelsen af social marginalisering og stigma reducerer den enkeltes mulighed for opnåelse af bedre livskvalitet. Med udgangspunkt i en anekdote fra en norsk afrusningsafdeling fremlægges i det følgende et eksempel på, hvordan behandlere utilsigtet kan medvirke til patienters oplevelse af udstødelse gennem henvisning af LAR-patienter til de norske selvhjælpsgrupper kendt som Anonyme Narkomaner og Anonyme Alkoholikere, i det følgende benævnt som NA (Narcotics Anonymous) og AA (Alcoholics Anonymous). LAR er det norske udtryk for lægemiddel assistert rehabilitering og dækker således behandling, der inkluderer anvendelsen af opioidagonister som metadon og buprenorphin (Suboxone/Subutex) i behandlingen af opioidafhængige. Norge 2012 På en lille afgiftningsafdeling med omkring 10 patienter, hvoraf flertallet var opioidafhængige, blev repræsentanter for de lokale NA-grupper regelmæssig inviteret til at fortælle de indlagte patienter om selvhjælpsgrupperne. Eftersom jeg var til stede i min egenskab af psykolog på afdelingen, spurgte jeg efterfølgende personalet, hvorfor i al verden man havde besøg fra NA, når nu LARpatienter ikke er velkomne i NA, og flertallet på afdelingen netop var i behandling med metadon 1
2 eller buprenorphin. Men kollegerne på afdelingen forklarede, at patienterne var vældig glade for at komme i NA, og at mange tidligere havde haft stort udbytte af deltagelse i selvhjælpsgrupperne. Og LAR-patienter, som ellers var rusfrie, var naturligvis velkomne i selvhjælpsgrupperne. Efter konkret fremlæggelse af notat fra det officielle NA i Norge (19)(N2), hvoraf det direkte fremgår, at man ikke ser på LAR-patienter som rusfrie, og at de derfor hverken har ret til at tale eller mulighed for at tage hverv i 12-trinsgruppene, blev daglig leder og de tilstedeværende behandlere opmærksomme på, at LAR-patienter ikke umiddelbart ville blive anerkendt i de anonyme grupper, og de mente derfor, at man måtte tage kontakt med de lokale repræsentanter for NA, så reglen om deltagelse af LAR-patienter blev ændret. Integrationen af 12-trinsideologi i Skandinavien Amerikanske behandlingstraditioner for rusafhængighed bygger næsten udelukkende på 12- trinsideologi, som har haft monopollignende status i det amerikanske behandlingsfelt siden 1950 erne. Eftersom amerikanerne efter eget udsagn producerer 85% af verdens samlede rusforskning, er det sædvane for forskere og praktikere i den vestlige verden at se efter amerikanske erfaringer og studier. Dette gælder selvsagt også de skandinaviske forskere, men desværre ofte uden at tage forbehold for den anderledes kontekst, amerikansk rusbehandling udvikles og praktiseres i. Samtidig har socialpolitiske begreber som brugermedvirkning, selvhjælp og erfaringskompetence bidraget til udbredelse af 12-trinsideologi i det offentlige behandlingssystem i Skandinavien, idet begrebet selvhjælpsgrupper ofte knyttes sammen med 12-trinsideologi i rusfeltet. (20) AA, NA og sygdomsbegrebet En omfattende forskning har tidligere adresseret AA, hvorimod studier, som fokuserer på NA, er sørgeligt fraværende; dette gælder ikke bare lokalt, men også internationalt. En række skandinaviske forskere har tidligere beskrevet udbredelsen af 12-trinsmodellen som behandlingsstrategi og social bevægelse, men her har fokus udelukkende været på alkohol og AA. (21-23) Men NA adskiller sig på en række signifikante områder fra AA, både i forhold til mødekultur, målgruppe og i forhold til fokusområde. AA orienterer sig overordnet mod forbrug af alkohol, og for mange AA-gruppers vedkommende interesserer man sig ikke overvældende for, om deltagerne bruger lægeordineret medicin under forudsætning af, at man i øvrigt passer ind og ikke åbent artikulerer en accept af medicinsk behandling i forbindelse med alkoholafhængighed. For NA s vedkommende er hovedfokus som sådan ikke på bestemte rusmidler, men på det mere overordnede begreb addiction (eller som det oversættes i Norge: rusafhængighed ), hvorefter man som deltager i NA forventes at stræbe efter totalafholdenhed fra alle psykoaktive midler - heriblandt lægeordineret medicin og i særdeleshed alle slags LAR-medicin i nogle NA-grupper direkte adresseret som misbrugsmedicin. 12-trinsideologiens forhold til medicin Rusafhængighed beskrives i de senere år både i 12-trinsterminologi og i nyere medicinske sammenhænge som en sygdom. Centralt placerede forskere identificerer rusafhængighed (addiction) som kronisk hjernepatologi med beskrivelser af en række biologiske rationaler.(24;25) Den kronificerede sygdomsforståelse henter ligeledes støtte hos 12-trinsideologien, og her forstås rusafhængigheden som en individualiseret, kronisk bio-psyko-social sygdom frem for en overvejende biologisk defineret tilstand. Imidlertid må man ikke drage den fejlslutning, at sygdomsbegrebet i 12-trinsdiskursen er identisk med det biologiske sygdomsbegreb. Hvor de 2
3 biologisk orienterede videnskabsfolk ser sygdom forårsaget af primært fysiologiske og biologiske faktorer, som kan og bør behandles med medicin, hvis det er muligt, ser 12-trinsideologien alkoholismen eller rusafhængigheden primært som en spirituel sygdom,(26-28) hvor helbredelsen hos den enkelte orienterer sig mod kontakt med den personlige højere magt. I denne optik kan sygdommen ikke behandles med medicin, det være sig opioidagonisterne metadon eller buprenorphin eller f. eks. antabus. Tværtimod ses medicinsk behandling af ruslidelser i 12- trinsideologien som en barriere mod den rigtige helbredelse, som altså har karakter af en åndelig eller spirituel stræben med udgangspunkt i totalafholdenhed fra alle psykoaktive midler. AA og NA promoveres i Skandinavien som værdineutrale selvhjælpsgrupper, og som et godt og effektivt tilbud til rusafhængige. I en artikel til den norske psykologforenings blad om de norske selvhjælpsgrupper med en anbefaling om henvisning inkluderer Vederhus & Kristensen dog (29) følgende information: Patienter i lægemiddelassisteret rehabilitering (LAR) føler sig afvist i nogle NA-grupper. I andre grupper fortæller de, at de kan være til stede uden at sige noget. I atter andre er de velkomne som fuldværdige deltagere. Baggrunden for dette er, at nogle af medlemmene ser på brug af subutex og metadon som rusmidler [.]. Erfaringer Men virkeligheden for LAR-patienter, som søger deltagelse i NA-grupperne, er tilsyneladende mere grum end beskrevet af Vederhus & Kristensen. Snarere end at eksklusionen af LAR-patienter gælder i enkelte NA-grupper, er det tilsyneladende normen i samtlige. Som deltager i flere norske/danske LAR-grupper på Facebook, og som psykolog i en norsk specialisthelsetjeneste og kommune har jeg gentagne gange været vidne til, at medicinsk behandlede ruspatienter rapporterer om fordømmelse og udstødelse i relation til de 12-trinsbaserede fællesskaber, som professionelle har anbefalet dem at deltage i. Patienter, som tidligere har været i institutionaliseret 12- trinsbehandling, og som har bekendte og venner, der tilslutter sig 12-trinsideologien, oplever, hvordan en igangsat LAR-behandling medfører tab af bekendtskaber, både i det virkelige liv og som venner på Facebook og andre sociale netværk. Størstedelen af dem, som definerer sig selv som clean i 12-trinsfællesskaberne, ønsker nemlig ikke omgang med LAR-patienter, som de beskriver som syge og i aktivt misbrug, uanset at disse har et stabiliseret og normalt liv uden forbrug af illegale rusmidler. Andre med erfaringer både med LAR og med NA fortæller, at i det omfang, de har haft glæde af deltagelse, har de tiet om deres medicinske status, men at fordømmelsen af LAR-medicin over tid har fået dem til at føle sig som andenrangs mennesker. Det har til nu ikke været muligt at identificere en eneste LAR-patient, som kunne bekræfte at have deltaget i en 12-trinsgruppe på lige fod med ikke-lar patienter. Hvilket naturligvis ikke er det samme, som at disse ikke findes, kun at det ikke har været muligt gennem egen praksis eller elektroniske medier at lokalisere dem. LAR-patienter, som jeg kender gennem Facebook eller som personlige bekendtskaber, har efter opfordring formidlet deres erfaringer med deltagelse i NA, og følgende, anonymiserede, udsagn er repræsentative for de mange svar, jeg har fået enten via Facebook eller via mail. En norsk LAR-patient, Anita, skriver: Jeg gik i NA for mange år siden, og jeg sagde ikke noget om min medicin. Men det blev helt forkert for mig at fortsætte sådan, vi skal da ikke finde os i at blive andenrangs mennesker i NA s øjne. De kan fortsætte med deres, og al ære for det, de gør for hinanden. Men vi, som er i LAR, må drive vore egne grupper. Andreas, som også er i behandling med LAR-medicin, supplerer: Det virker, som om det er en løsthængende usandhed, det med, at LAR-medicinerede er vældig velkomne i NA. Selvfølgelig er de velkomne til møderne, men du vil forblive brugeren som bruger, 3
4 og må forholde dig til det [.] så det vil blive på et andenrangs-grundlag, man er der... (Marts 2013). En enkelt har skrevet privat til mig, at der findes en gruppe i en større norsk by, hvor LAR-patienter kan deltage, såfremt de ikke opleves som ruspåvirkede. Den nævnte gruppe skulle være startet af LAR-patienter. På den anden side ønsker brevskriveren ikke at fortælle andre om denne gruppe, da det ville medføre problemer for de pågældende i forhold til andre NA-deltagere. En gruppe danske rusbrugere og tidligere rusbrugere startede for et år siden Facebook-gruppen og foreningen Trinløse Tænkere på baggrund af dårlige erfaringer med 12-trinsbaseret behandling eller deltagelse i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper. Også her bekræftes det, at LAR-patienter udstødes af 12-trinssammenhænge, og at de ikke kan deltage ligeværdigt i selvhjælpsgrupperne. En dansk tidligere patient, Carina, fortæller om, hvordan metadon bliver omtalt på en dansk 12- trinsbaseret institution: [.] En er for mange, og tusind aldrig nok. Men ellers sidestilles det jo på lige fod med alt andet stemningsændrende, at det ender med fængsler, institution og død. Både udtrykket en er for mange, og tusind aldrig nok og fængsler, institutioner og død er dele af faste og hyppigt gentagne slogans, som udgør en vigtig del af et 12-trinsvokabularium. Udsagn fra LAR-patienter, som har erfaringer med de 12 trin, sætter fokus på, at en del opioidafhængige, som i perioder fungerer uden LAR-medicin, og som deltager i 12-trinsgrupper i disse medicinfri perioder, lærer, at LAR-behandling er det samme som aktivt misbrug, og at konsekvenserne af at bruge LAR-medicin vil være de samme som for misbrug af illegale rusmidler og automatisk medføre fængsler, institutioner og død. At brug af rusmidler - og herunder brug af LAR-medicin - automatisk medfører fængsler, institutioner og død, og at afholdenhed er den eneste redning, er et mantra, som gentages på samtlige NA-møder. Nogle LAR-patienter fortæller, at de tidligere har deltaget i, eller at de aktuelt deltager i NAgrupper, hvor de skjuler, at de får ordineret LAR-medicin. Hemmeligholdelse af medicinsk status er imidlertid vanskelig for deltagere i både danske og norske NA-grupper, hvor mange bor i tyndt befolkede områder, hvor man som regel kender hinanden. Og spørgsmålet er, om hemmeligholdelse af en så væsentlig del af ens liv er hensigtsmæssig i en kontekst, som lægger vægt på ærlighed, et åbent sind og villighed, som det hedder i NAs pamflet Hvordan det virker, der bliver læst op på de fleste NA-møder. Holdninger Undersøgelser af holdningerne til LAR-medicin hos 12-trinsdeltagere findes i enkelte nyere forskningsartikler og rapporter fra Storbritannien, Irland og USA. William White(N3) har i en rapport til den centrale, amerikanske vidensorganisation Substance Abuse and Mental Health Administration, SAMSHA, beskrevet holdninger til metadon og buprenorphin blandt personer med tilknytning til den amerikanske traditionelle 12-trins ideologi.(30) I rapporten gengiver White uddrag fra diskussionsgrupper med LAR-patienter og 12-trinsdeltagere om LAR-patienters erfaringer med deltagelse i NA, suppleret med eksempler på holdninger, udtrykt af NA-medlemmer over for LAR-patienter. Whites undersøgelse illustrerer, at der findes LAR-patienter med gode erfaringer med enkelte NA-grupper i USA, hvor de er blevet accepteret og har deltaget på lige fod med andre, men de fleste har erfaringer med at blive nægtet taletid og blive ydmyget. Og det konstateres, at selv om der i enkelte grupper gives plads til LAR-patienter, så gælder denne undtagelse fra NA s officielle politik om eksklusion af medicinsk behandlede kun i den lokale gruppe. Adgangen til andre grupper og de såkaldte konventer - store begivenheder, der samler 4
5 mange 12-trinsdeltagere til fælles møder og oplæg - såkaldte speaks vil stadig være begrænset af NA s officielle politik, som den er udtrykt i notatet om metadon. White konkluderer, at LAR-patienter oplever utryghed, forvirring og skam i mødet med restriktionerne i NA vedrørende deres deltagelse.(30) En anden undersøgelse fra Chicago bekræfter de forhold, som beskrives af White. Her har David Frank (31) i et kvalitativt studie undersøgt, hvordan opioidafhængige oplever mødet med 12-trinsideologien. Han viser, hvordan den abstinensorienterede tilgang, som bliver formidlet i overensstemmelse med 12-trinsideologien blandt behandlingssøgende opioidafhængige, opfattes positivt i modsætning til LAR-behandling, som fremstilles identisk med illegalt brug, og som endog farligere end illegalt brug af heroin. Den negative fremstilling af LAR-medicin og patienter i LAR-behandling i 12-trinssammenhænge medførte, at de interviewede patienter i Franks studie generelt søgte at undgå LAR-behandling, selvom de formodentlig kunne have profiteret af den. Man kan vel tale med de lokale grupper om inklusion? Som det blev illustreret i den indledningsvise beskrivelse af en episode fra en norsk afrusningsklinik, var personalets umiddelbare respons på oplysninger om, at LAR-patienter ekskluderes fra de lokale NA-grupper, at praksis måtte ændres, og at denne ændring måtte kunne initieres gennem dialog med de lokale repræsentanter for NA. Forslaget om lokal dialog er sympatisk, men illustrerer et mangelfuldt kendskab til, hvordan 12-trinsfællesskaberne er organiseret. Samtlige selvhjælpsgrupper rundt om i verden, som ønsker at blive identificeret som 12-trinsbaserede anonyme grupper, må først registreres og godkendes af den nationale bestyrelse, i dette tilfælde NA-Norge. Herfra kræves det, at man overholder de retningslinjer for drift af gruppen, der er udstukket af den amerikanske moderorganisation, Narcotics Anonymous. Her har man, i lighed med Alcoholics Anonymous, et World Service Center, som for NA s vedkommende er beliggende i Los Angeles. Ligesom AA har også NA centralt udgivet flere grundbøger f.eks. Basic Text og Just for Today begge oversat til dansk og norsk - samt en række pamfletter. Derudover findes der nedskrevne retningslinjer, der angiver retning og struktur for service, det vil sige organisering og drift af grupper. Det fremgår altid af de enkelte publikationer, hvorvidt teksten er conference approved, det vil sige allerede godkendt af World Service Center, eller om det drejer sig om en foreløbig oversættelse, som først skal godkendes, før den bliver officielt gældende. Der er altså ikke tale om, at enkelte NA- og AA-grupper fungerer som autonome enheder, når det gælder oplæsning, indhold og fortolkning af tekster, gruppestruktur og grupperitualer.(32) Og selvom der gives et stort råderum for, hvordan man driver den enkelte lokale gruppe, så vil en beslutning om at inkludere LAR-patienter i en lokal gruppe kun have betydning for den enkelte lokale gruppe, og kun så længe alle i gruppen er enige. De pågældende vil stadig være afskåret fra deltagelse i andre NA-fællesskaber og for at påtage sig hverv, som går ud over den enkelte gruppe, ligesom man som LAR-patient også løbende må forholde sig til NA s officielle politik, som definerer LARbehandling i et modsætningsforhold til bedring. Samtlige ændringer i tekster, ritualer, inklusionskriterier m.v. må komme fra den internationale bestyrelse i USA og må tage udgangspunkt i de amerikanske gruppers beslutninger. Buprenorphin på Hazelden Behandlingscenter Betyder det så, at AA og NA for altid vil være lukket land for patienter i medicinsk rusbehandling, som ønsker den støtte, som for nogen findes i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper? Allerede i 1987 skrev Obuchowsky og Zweben en kort artikel, hvori de problematiserer, at de amerikanske patienter i metadonbehandling ikke har adgang til 12-trinsmøder, og de forudså en snarlig ændring, 5
6 således at også metadonbehandlede patienter kunne inkluderes i de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper. Næsten 25 år senere skriver William White,(30;33) at om ikke NA besinder sig og accepterer, at bedring og recovery også anerkendes som opnåelige mål for patienter i behandling med metadon og buprenorphin, vil der sandsynligvis opstå rivaliserende selvhjælpstiltag, og der vil være risiko for, at 12-trinsgrupperne mister deres ledende position inden for selvhjælpsteknologierne. Men trods den relative stilstand i udviklingen af NA s internationale deltagelseskriterier synes der i 2013 at ske ændringer i den amerikanske 12-trinsbaserede rusbehandling. Hazelden, det største og mest indflydelsesrige 12-trinsbaserede behandlingscenter i USA, erklærede for nylig, at man nu accepterede, at opioidafhængige kunne behandles med buprenorphin på centrets mange klinikker, og at de pågældende patienter ville blive anerkendt som rusfrie og i recovery på lige fod med medicinfrie patienter. På det prestigegivende behandlingscenter har man længe været optaget af at tilbyde evidensbaseret behandling, og det må have været tiltagende vanskeligt at undgå erkendelsen af agonistbehandlingens overlegne resultater. Også den nuværende status i USA i forhold til buprenorphin, der tillader ordination fra almindelige private lægeklinikker i modsætning til metadon, der udelukkende kan ordineres på særligt godkendte metadonklinikker (34) spiller sandsynligvis ind. Gennem muligheden for, at buprenorphinbehandlingen kan varetages af de praktiserende læger, har man undgået de problemer, som er forbundet med at skulle afhente metadon på særlige, identificerbare klinikker. Behandling med buprenorphin bliver dermed for mange et mere attraktivt behandlingsvalg end den tidligere tilbudte behandling med metadon. Henvise til NA eller ej? Nogle professionelle peger imidlertid på, at opioidafhængige i perioder kan have stort udbytte af at deltagelse i 12-trinsgrupper, og at behandlings og støttetilbud til rusafhængige må være varierende og forskellige. At der er forskellige behov og præferencer for rusbehandling kommer vi ikke uden om. Men deltagelse i sammenhænge med et stærkt ideologisk islæt sætter sine spor og kan præge den enkeltes holdning til senere behandlingstiltag i negativ retning. Mange patienter i rusbehandling har brug for en langvarig, stabil indsats med varierende intensitet, og det er derfor ikke helt ukendt, at patienter går ind og ud af LAR-behandlingen. Man må derfor stille sig spørgsmålet, om opioidafhængiges deltagelse i NA i perioder uden LAR-medicin i det store og hele har en positiv effekt, når man her bliver mødt med en fordømmende beskrivelse af den medicinske behandling, man måske har brug for før eller siden? I det ovenstående er der refereret til undersøgelser, der viser, at udenlandske patienter i behandling med metadon og buprenorphin oplever stigmatisering og udstødelse i forbindelse med tiltag, der er baseret på 12-trinsideologi. Udsagn fra norske og danske LAR-patienter peger på, at denne patientgruppe oplever nøjagtig samme type udstødelse og stigmatisering i 12-trinssammenhænge, som bliver rapporteret i de internationale studier. Flere norske forskere (29;35) anbefaler imidlertid, at det professionelle behandlingssystem henviser ruspatienter til de 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper, idet de peger på, at deltagere i selvhjælpsgrupperne generelt klarer sig bedre end patienter, som ikke deltager i de anonyme grupper. Det ser dog ud til, at de norske anbefalinger om anvendelse af 12-trinsideologi ikke bør inkludere opioidafhængige, som anbefales behandling med metadon eller buprenorphin, uanset om henvisningen gælder en institutionel eller en anonym kontekst, hvor der anvendes 12-trinsideologi. Hvorvidt den manglende accept af LAR-patienter i 12-trinsbaserede grupper eller institutioner vil overleve det pres, som den aktuelle behandlingstrend manifesterer i form af medicinsk behandling, kan kun tiden vise. På den ene side har man ikke tidligere oplevet ændringer i NA s grundlæggende holdninger, og på den anden side markerer den berømte institution Hazelden nu med et radikalt ideologisk skift et mindre opgør med den traditionelle 12-trinsbaserede behandling i USA. 6
7 FORFATTER LIESE RECKE PSYKOLOG VESTFOLD PSYKIATRI, NORGE LITTERATUR 1. van Boekel LC, Brouwers EPM, van Weeghel J, Garretsen HFL. Stigma among health professionals towards patients with substance use disorders and its consequences for healthcare delivery: Systematic review. Drug and Alcohol Dependence(0). 2. Lloyd C. The stigmatization of problem drug users: A narrative literature review. Drugs Edu Prev Pol 2012 Nov 29;20(2): Nafstad I. Et anstendig menneske: Møter mellom rusbrukere og det offentlige rom i Oslo. Oslo: Det juridiske fakultet, Universitetet i Oslo; Skatvedt A. Alminnelighetens potensial : en sosiologisk studie av følelser, identitet og terapeutisk endring. Oslo: Oslo Universitet; Radcliffe P, Stevens A. Are drug treatment services only for thieving junkie scumbags? Drug users and the management of stigmatised identities. Social Science & Medicine 2008 Oct;67(7): Hunt DE, Lipton DS, Goldsmith DS, Strug DL, Spunt B. 'It takes your heart': the image of methadone maintenance in the addict world and its effect on recruitment into treatment. Int J Addict 1985 Nov;20(11-12): Anstice S, Strike CJ, Brands B. Supervised Methadone Consumption: Client Issues and Stigma. Subst Use Misuse 2009 Jan 1;44(6): Bourgois P. Disciplining Addictions: The Bio-politics of Methadone and Heroin in the United States. Cult Med Psychiatry 2000;24(2): Conner KO, Rosen D. You're Nothing But a Junkie: Multiple Experiences of Stigma in an Aging Methadone Maintenance Population. Journal of Social Work Practice in the Addictions 2008 Jul 2;8(2): Earnshaw V, Smith L, Copenhaver M. Drug Addiction Stigma in the Context of Methadone Maintenance Therapy: An Investigation into Understudied Sources of Stigma. Int J Ment Health Addiction 2013;11(1): Harris J, Mcelrath K. Methadone as Social Control: Institutionalized Stigma and the Prospect of Recovery. Qualitative Health Research 2012 Jun 1;22(6): Murphy S, Irwin J. 'Living with the dirty secret': problems of disclosure for methadone maintenance clients. J Psychoactive Drugs 1992 Jul;24(3): Jöhncke S. Brugererfaringer: undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktcentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere Kbhn.s Kommune, Socialdirektoratet, 7.kontor; Dahl HV. The methadone game: control strategies and responses. In: Fountain J, Korf DJ, editors. Radcliffe Pub; p Haarr D. Trygdeytelser - diskrimineres rusmiddelavhengige. Tidsskr Nor Legeforen 126[19], Oslo. Ref Type: Magazine Article 16. Mueser KT, Corrigan PW, Hilton DW, Tanzman B, Schaub A, Gingerich S, et al. Illness management and recovery: a review of the research. Psychiatr Serv 2002 Oct;53(10): Corrigan P. How Stigma Interferes With Mental Health Care. American Psychologist
8 Oct;59(7): Gourlay J, Ricciardelli L, Ridge D. Users' Experiences of Heroin and Methadone Treatment. Subst Use Misuse 2005 Jan 1;40(12): NA officiel skrivelse. Notat om metadon Vederhus JK. Selvhjelpsgrupper i rusfeltet Steffens V. Minnesotamodellen i Danmark. Mellem tradition og fornyelse. København: Socpol; Mäkelä Keal. Alcoholics Anonymous As a Mutual-Help Movement: A Study in Eight Societies Madison [u.a.] Univ. of Wisconsin Press 1996, World Health Organisation. 23. Olafsdottir H. Alcoholics Anonymous in Iceland : from marginality to mainstream culture. David Brown Book Company; Leshner AI. Addiction Is a Brain Disease, and It Matters. Science 1997 Oct 3;278(5335): Volkow ND. Drug Addiction. Vital Speeches of the Day 72[16/17], McMurry Inc 26. Galanter M. Spirituality and recovery in 12-step programs: An empirical model. J Subst Abuse Treat 2007 Oct;33(3): Reinarman C. Addiction as accomplishment: The discursive construction of disease. Addict Res Theory 2005 Jan 1;13(4): Miller W. Spirituality, Treatment, and Recovery Recent Developments in Alcoholism. In: Galanter M, Begleiter H, Deitrich R, Gallant D, Gottheil E, Paredes A, et al., editors. 16 ed. Springer US; p Vederhus JK, Kristensen Ø. Tolvtrinnsbaserte selvhjelpsgrupper: En ressurs i rehabiliteringen av rusmiddelavhengige. Tidsskrift for norsk psykologforening 2008;45: White WL. Narcotics Anonymous and the Pharmacotherapeutic Treatment of Opioid Addiction in the United States. Philadelphia Department of Behavioral Health and Intellectual disability Services and the Great Lakes Addiction Technology Transfer Center; Frank D. The Trouble with Morality: The Effects of 12-Step Discourse on Addicts Decision- Making. Journal of Psychoactive Drugs 2011 Jul 1;43(3): Recke L. Men det virker jo for nogen. Omvendelse gennem 12 trin som behandlingsstrategi af stofavhengige. Materialisten 2008;2/ White W. The Future of AA, NA, and Other Recovery Mutual Aid Organizations. Counselor 2010;11(2): Campbell ND, Lovell AM. The history of the development of buprenorphine as an addiction therapeutic. Ann N Y Acad Sci 2012 Feb 1;1248(1): Bramness J, Clausen T, Ravndal E, Waal H. LAR-forskning SERAF; NOTER N1. Sætningen er uddrag fra den tekst, der læses op på lukkede NA-møder, og som omhandler rammer og regler for gruppen. N2. Notat fra 'det officielle NA' i Norge findes her: N3. De fleste af White's tekster kan læses på hans side 8
Det koster ikke noget at lhøre N.A. fællesskabet, du er medlem hvis du siger du er 1
Det koster ikke noget at lhøre N.A. fællesskabet, du er medlem hvis du siger du er 1 Det har længe været kendt, at stofbrugere og alkoholafhængige oplever at blive udsat for diskriminering og stigmatisering
Læs mereKABSVIDEN 8. marts 2016 Munkebjerg. Liese Recke
KABSVIDEN 8. marts 2016 Munkebjerg Liese Recke Vejviser de næste 30-40 minutter 1) Old school recovery: Byggesten i psykiatriens recoverybevægelse 2) New School recovery: Selvudvikling som grundprincip
Læs mereDK IP 27 Til forældre og værger for unge i NA
DK IP 27 Til forældre og værger for unge i NA Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt af NA Fællesskabet Copyright 2013 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes. Denne pamflet søger at
Læs mereMennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer
Mennesker med dobbeltdiagnoser Anbefalinger til organisering, behandlingsmetoder og kompetencer 1 Eller: Hvordan imødekommer vi det behov for at skabe integrerede indsatser, der går på tværs og skaber
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereEr jeg en addict? Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.
Er jeg en addict? Dette er en oversættelse af litteratur, godkendt at NA Fællesskabet. Copyright 2004 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Kun du kan svare på dette
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereNarcotics Anonymous. og personer i behandling med substitutionsmedicin
Narcotics Anonymous og personer i behandling med substitutionsmedicin 2 Denne pjece er beregnet til professionelle, der ordinerer medicin til behandling af stofafhængighed. Servicepamfletten NA-grupper
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs merePsykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.
20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie
Læs mereBehandling og effektivitet
Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDenne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.
november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka
Læs mereTværsektorielle tiltag og konkrete initiativer
Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern
Læs mereSmertebehandling til opioidafhængige
Smertebehandling til opioidafhængige Nina Brünés, faglig konsulent for socialsygeplejerskerne, maj 2018 Smerte er, hvad patienten siger det er - hvorfor er smertebehandlingen så vanskelig og kompliceret,
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereEr adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Er adgang til den
Læs mereMeeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune
Meeting the Dragon Nordisk konference om dobbeltdiagnose i København 6. og 7. juni 2019. Henrik Thiesen, SundhedsTeam Københavns Kommune Stigende opmærksomhed på psykisk sygdom Begyndende interesse for
Læs mere104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven.
Ordliste 85-ydelser: Bostøtte eller støttetimer. 104-tilbud: Aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven. Abstrahere: At se bort fra. ACT: Forkortelse for Assertive Community Treatment. En helhedsorienteret
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereAdherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau
Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk
Læs mereOplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det
Læs mereProfessionelles blikke på den anden når fortællinger ændrer identiteter - udkommer efterår Frydelund Akademisk.
Nyhedsbrev NNDR.dk September 2017 Nordic Network on Disability Research Indhold: 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen 2. Nyt fra NNDR nordisk 3. Nyheder og begivenheder 4. Nye udgivelser 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen
Læs mereUdvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri
Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereReferat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015
23-02-2015 Sagsnr. 2014-0051152 Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 Dokumentnr. 2014-0051152-7 Dato: 20.2.2015 Tid: 10.10-11.00
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereRehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering
Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereMomentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
Læs mereKirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.
forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens
Læs mereEn introduktion til NA-møder. IP nr. 29-DK
En introduktion til NA-møder IP nr. 29-DK Hvis du er ny i NA eller tænker på at tage til dit første Narcotics Anonymous-møde, vil det måske være rart for dig at vide lidt om, hvad der foregår på vores
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs merePeer-to-peer. - støtte fra nogen der har været der selv. Agnete Neidel, Socialt Udviklingscenter SUS
Peer-to-peer - støtte fra nogen der har været der selv Agnete Neidel, Socialt Udviklingscenter SUS Uddannelsesseminar, Center fro Frivilligt Socialt Arbejde, 13. November 2017 Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvad?
Læs mereSeminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs mereDansk Center for Mindfulness Mindfulness, Compassion, Performance
Mindfulness, Compassion, Performance www.mindfulness.au.dk Tilbyder evidensbaserede kurser, uddanner internationalt certificerede undervisere, forsker i mental sundhed, mindfulness, compassion, stress
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereBrug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri
Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri Agnete Neidel, Socialstyrelsen WORKSHOP Hvad vil det sige at inddrage erfaringsekspertise
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereNarcotics Anonymous TIL JER I BEHANDLING
Narcotics Anonymous TIL JER I BEHANDLING F EL L O W SH IP Copyright 2012 by Narcotics Anonymous World Services, Inc. Alle rettigheder forbeholdes World Service Office PO Box 9999 Van Nuys, CA 91409 USA
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mere- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien
- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereHow Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.
Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.
Læs mereAlkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk
Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal
Læs mereDobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose.
pårørende Dobbeltdiagnoser Pårørende til brugere i dobbeltdiagnose -behandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mereforandring uden behandling
21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereHvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?
STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten
Læs mereDe pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
Læs mereVedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin
Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget
Læs mereSociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper
ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug
Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,
Læs mereDen eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014
Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs merePisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Læs mere[ Af unge. til ADDICTS. unge
[ Af unge ] ADDICTS til unge ADDICTS [ lev] skulle bruge stoffer. Vores venner og familie vil ikke altid kunne forstå vores grunde til at forblive clean, især i situationer hvor det er almindeligt at drikke
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereFORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol
FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge
Læs mereAfhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden
Afhængig af alkohol? Mini-guide til behandlingen, der gør dig fri af afhængigheden Er du klar til at sige farvel til et liv med alkohol og goddag til et bedre inden for de næste 4 måneder? Hvordan kommer
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereNarcotics Anonymous. Det lille hæfte om Gruppen. Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA
Narcotics Anonymous Det lille hæfte om Gruppen Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA - 2 - Det lille hæfte om gruppen Indhold Introduktion...3 Hvad er en N.A. gruppe?...3 Hvad er en "hjemmegruppe"?...3
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereHøring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Læs mereOpiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereLSD, svampe og nye psykoaktive stoffer
LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer Af Rasmus Axelsson, Sociolog og chefkonsulent i KABS, Partner i Global Drug Survey Det globale NGO Global Drug Survey indsamler hvert år erfaringer med rusmidler
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mere