Folkeskolens vidtgående specialundervisning. Skoleårene 1996/ /07

Transkript

1 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1996/ /07

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 6 3 Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever i 7 frie grundskoler 4 Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning 15 5 Foranstaltninger og indretning 17 6 Eleverne i de amtskommunale skoler 25 7 Småbørn som modtog specialpædagogisk bistand 28 8 Børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning 30 9 Visiterede til specialundervisning Bruttodriftsudgifter til undervisning af børn med vidtgående handicap Bilag 36 UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 2 af 43

3 1. Forord og resumé Forord Med Folkeskolens vidtgående specialundervisning skoleårene 1996/ /07 foreligger 7. og sidste udgave af denne netpublikation udarbejdet af UNI C Statistik & Analyse for Undervisningsministeriet. Fra 1. januar 2007 er det samlede ansvar for folkeskolens specialundervisning placeret i kommunerne, og den vidtgående specialundervisning eksisterer ikke længere i folkeskoleloven. Oplysninger i publikationen, der vedrører skoleårene før 2000/01, er baseret på tidligere offentliggjorte tal fra Amtsrådsforeningen. Oplysningerne i denne netpublikation afspejler kompetencefordelingen og den kommunale struktur, der var gældende på indberetningstidspunktet. Skoleåret 2000/01 var det tidspunkt, hvor en ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning trådte i kraft (pr. 1. august 2000). Med ændringen fik kommunerne bl.a. tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at elevens behov for specialundervisning m.m. skulle opfyldes ved amtskommunens foranstaltning. Det var amtskommunen, der skulle indrette og sørge for specialundervisningen med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens konkrete henvisning af børn og unge til specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning. Amtsrådet traf efter drøftelse med kommunen beslutning om den konkrete foranstaltning. Den ændrede kompetencefordeling indebar, at amtet fortsat havde ansvaret for udvikling og drift af specialskoletilbud, center- og specialklassetilbud og specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner til børn og unge, hvis udvikling krævede en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Den vidtgående specialundervisning kunne fortsat finde sted i almindelige klasser (enkelt-integrerede) eller specialklasser i folkeskolen mv. Kommunerne betalte amterne et såkaldt kommunalt takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Dette takstbeløb var i 2005 på kr., i 2006 på kr. og i 2007 på kr. I denne netpublikation indgår også oplysninger om børn, der endnu ikke havde påbegyndt skolegangen, og som var henvist til specialpædagogisk bistand, iht. folkeskolelovens 20, stk. 2. Endvidere indgår oplysninger om svært handicappede elever, som modtager specialpædagogisk støtte (SPS) i friskoler og private grundskoler (frie grundskoler). Kontaktpersoner: Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: , Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf.: , ahp@uni-c.dk UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 3 af 43

4 Resumé Fra 1997 til 2007 steg elevgrundlaget (6-16 år) med 18,3 pct. I samme periode steg antallet af elever i den vidtgående specialundervisning med 48 pct. Set over hele perioden (1996/ /07) har der været en gennemsnitlig procentvis stigning på 4,8 pct. pr. år eller en gennemsnitlig faktisk ændring på ca. 360 elever, jf. tabel 3.2. Andelen af tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning udgjorde i 2006/ 07 11,2 pct., baseret på de amter, der indberettede oplysninger herom, jf. tabel 3.5. I den vidtgående specialundervisning udgjorde drengene knapt 72 pct. af eleverne og pigerne de resterende 28 pct. Blandt de tosprogede elever var knapt 69 pct. drenge, jf. tabel 3.5. Vestsjællands Amt, Sønderjyllands Amt, Ringkøbing Amt og Københavns Kommune havde en stigning på mellem 67 og 104 pct. i frekvensen af antallet af børn i den vidtgående specialundervisning set i forhold til det samlede antal børn og unge i aldersgruppen 6-16 årige ( klasse) over perioden 1995/ /07. Kontrasten hertil er Århus og Ribe amter, som oplevede et fald på mellem 4 og 15 pct. i forhold til 1995/96, jf. tabel 4.1. Andelen af elever, der blev undervist på opholdssteder, udgjorde 7 pct. i 2006/07. Andelen af elever, der modtog undervisning i specialskoler, var uændret 49 pct. de seneste 4 år, mens andelen af enkeltintegrerede faldt til 10 pct. i 2006/07, jf. tabel 5.2. Andelen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder var nogenlunde konstant gennem det meste af registreringsperioden (1985/ /07). Gruppen omfatter langt den største gruppe af elever og udgjorde i skoleåret 2006/07 43 pct. af alle elever i den vidtgående specialundervisning, jf. tabel 5.3. Andelen af elever med adfærds/psykiske vanskeligheder, herunder AKT-elever (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og ADHD-elever (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) har generelt været stigende i registreringsperioden. Der har undervejs været forskellig praksis i forhold til placeringen af elever med disse vanskeligheder, og fra 2005/06 har der været mulighed for at placere eleverne i særlige kategorier for AKT og ADHD, jf. tabel 5.3 De amtskommunale specialskoler havde i skoleåret 2006/07 i alt af eleverne i den vidtgående specialundervisning. Det svarer til, at knapt halvdelen af samtlige elever i den vidtgående specialundervisning gik på de 104 amtslige skoler. Der var betydelig variation såvel mellem amterne som kommunernes i anvendelse af disse skoler. 28 kommuner havde ingen elever på de amtslige specialskoler, mens 48 kommuner havde mere end 2 pct. af kommunens folkeskoleelever gående i skoleformen, jf. tabel 6.1. og 6.2. Af småbørn, der modtog specialpædagogisk bistand, var 24 pct. henvist på grund af talevanskeligheder, 15 pct. på grund af sprogvanskeligheder og 19 pct. på grund af en kombination af sprog- og talevanskeligheder, mens de resterende 42 pct. fordelte sig på andre vanskeligheder, jf. tabel 7.1. Antallet af elever i børnehaveklasser, der modtog vidtgående specialundervisning, steg fra skoleåret 2005/06 til 2006/07 med 15 pct. Det var især i Århus Amt (77 elever) der havde en stor tilgang. Andelen af børnehaveklassebørn, der modtog vidtgående specialundervisning var i 2004/05: 0,63, 2005/06: 0,70 og 2006/07: 0,80. jf. tabel 8.1. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 4 af 43

5 Der blev i skoleåret 2006/07 på landsplan nyvisiteret elever til den vidtgående specialundervisning. Oplysningen om antallet af nyvisiterede elever blev ikke indberettet fra samtlige amter, jf. tabel 9.1. Amtskommunernes samlede bruttodriftsudgifter (i løbende priser) til undervisning af børn med vidtgående handicap steg alene i perioden med 20 pct., jf. tabel Det skal ses i forhold til en stigning i antallet af børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen på 19 pct. i samme periode, jf. tabel 3.2. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 5 af 43

6 2. Metode For at sikre et ens referencegrundlag for amternes oplysninger, er der anvendt baggrundstal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af børn og unge i den undervisningspligtige alder. Herved undgår man de problemer, der kan opstå ved at basere opgørelsen på de elever, der til enhver tid er elever i folkeskolen, idet alle relevante aldersgrupper medregnes, uanset om de er elever i grundskolen eller på anden måde opfylder undervisningspligten. Målgruppen for analysen er således antallet af børn og unge i alderen 6-16 år pr. 1. januar i hvert af årene fra 1997 til og med ). Disse børn vil alt andet lige være dem, som pr. 5. september samme år udgjorde de undervisningspligtige 7-16 årige. Herved medregnes i alt 11 årgange. Dette er gjort, fordi en stor del af de elever, som modtager vidtgående specialundervisning afslutter grundskolen med et 11. skoleår i 10. klasse. Et udgangspunkt i 10 årgange vil derfor give en for høj frekvens, mens det valgte grundlag giver en lidt for lav frekvens, fordi ikke alle modtager 11 års skolegang (bh. klasse 10. klasse). Der er desuden mulighed for, jf. folkeskolelovens 4, stk. 2, at tilbyde undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen til elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Der er ikke tale om undervisning med et indhold, der rækker ud over folkeskolens undervisning i 10. klasse. Det var ikke samtlige amter, der tilbød undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen. For Vestsjællands Amt mangler oplysningerne fra De beregninger, som er foretaget for dette år, er alene baseret på, hvad der blev indberettet. Der er dog i alle tilfælde tale om en god repræsentation. Der eksisterede forskellig opgørelsespraksis af undervisningen fra amt til amt. Registreringen vedrørende skoleåret 2001/02 var stadig påvirket af det ændrede regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. august 2000, og ændringen må formodes også at have påvirket registreringen vedrørende skoleåret 2002/03. Endvidere havde Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune (fra 1/1-2003) en særstatus, da de varetog såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Blanke felter i tabellerne afspejler, at den pågældende amtskommune ikke indberettede oplysninger om det pågældende emne. 1) Tal for 2007 er opgjort pr. 1. juli 2006, da Danmarks Statistiks amtsopdelte befolkningsstatistik blev nedlagt i forbindelse med den ændrede kommunalstruktur pr. 1.januar UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 6 af 43

7 3. Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever i frie grundskoler Dette afsnit giver et billede af udviklingen indenfor den vidtgående specialundervisning siden skoleåret 1995/96. Udviklingen er beskrevet ud fra antallet af elever i de vidtgående foranstaltninger i folkeskolen sammenholdt med det samlede antal 6-16 årige i de enkelte amter samt på landsplan. 3.1 Folkeskolen og elever i den vidtgående specialundervisning Tabel 3.1 viser udviklingen i antallet af 6-16 årige i perioden I perioden steg gruppen af 6-16 årige med personer, hvilket svarer til en stigning på 18,3 pct. Tabel 3.1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år Område/År ) Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune 2) Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Hele landet ) Tal for 2007 er opgjort pr. 1. juli 2006, da Danmarks Statistiks amtsopdelte befolkningsstatistik blev nedlagt i forbindelse med den ændrede kommunalstruktur pr. 1.januar ) Bornholms Regionskommune varetog fra 1. januar 2003 såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Kilde: Danmarks Statistiks folketælling pr. 1. januar i hvert af årene UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 7 af 43

8 Tabel 3.2 Antal børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse i skoleårene 1996/ /07 Område/År 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms RegionsKommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt ) Vestsjællands Amt indsendte ikke oplysninger for 1999, hvorfor antallet af elever i 1999 er skønnet på baggrund af landstallene. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne. Tabel 3.2 viser udviklingen i antal elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasser for de enkelte amter i perioden 1996/ /07. Fra 1997 til 2007 steg elevgrundlaget (6-16 år) med 18,3 pct. I samme periode steg antallet af elever i den vidtgående specialundervisning med 48 pct. Set over hele perioden (1996/ /07) var der en gennemsnitlig procentvis stigning på 4,8 pct. pr. år eller en gennemsnitlig faktisk ændring p.a. på ca. 360 elever. Figur 3.1 Udvikling i antal elever i folkeskolens vidtgående specialundervisning klasse og det samlede antal 6-16 årige = 100 Elevfrekvens, 1995= Antal børn 6-16 Antal 20.2 elever Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne og Danmarks Statistiks folketælling pr. 1. januar for årene UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 8 af 43

9 En del af stigningen i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning kunne henføres til naturlige årsager så som ændringer i registreringen, justering af elevtal m.v., men sådanne forhold kan ikke forklare den markante tendens, som fremgår af kurven i figur 3.1. At kurven knækker i 2000/01, og viser et fald i antallet af specialundervisningselever, hænger formodentlig sammen med de dengang nye finansieringsregler på området. Faldet i 2000/01 havde været større, hvis ikke Københavns Kommune dette år havde en betydelig vækst i elevtallet grundet ændret registrering af elever på døgninstitutioner. Tallene fra 2002 og frem viser, at den formodede virkning af de nye finansieringsregler aftog. Der blev registreret en kraftig stigning i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning frem til skoleåret 2002/03. Den stagnation, der ses fra 2002/03 til 2003/04, blev de følgende år erstattet af en stigning i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning. Umiddelbart før lovændringen i 2000 udgjorde andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning 1,38 pct. (9.122 elever) af alle 6 16 årige. Efterfølgende var der et midlertidigt fald i antallet af visiterede elever, men to år efter lovændringen var andelen af børn, der modtog vidtgående specialundervisning, igen 1,38 pct. af alle 6 16 årige. I skoleåret 2003/04 blev der registreret et fald på 33 elever, set i forhold til året forinden, hvilket betød at andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning, udgjorde 1,35 pct. (9.868 elever) af alle 6 16 årige i skoleåret. Dette fald kan forklares med, at Københavns Kommune reducerede antallet af henviste med næsten 25 pct. fra 2002/03 til 2003/04, jf. tabel 3.2. Den forøgelse i antal elever, der ses fra 2003/04 til 2004/05, tilskrives en generel stigning, regionalt set. Bornholms Regionskommune og Ribe Amt havde, som de to eneste amter, et fald i antallet henviste elever. Den procentvise stigning fra 2003/04 til 2004/05 var størst i henholdsvis Sønderjyllands Amt (10,1 pct.) og Københavns Kommune (9,5 pct.). Fra skoleåret 2004/2005 til 2005/06 kom der yderligere 258 elever i den vidtgående specialundervisning. Der var en meget forskellig udvikling i de enkelte amter, således havde 6 amter færre henviste elever, mens 10 amter havde flere elever henvist. Blandt de sidstnævnte havde Nordjyllands Amt alene en vækst på 118 elever. Stigningen i antal elever i den vidtgående specialundervisning fortsatte fra skoleåret 2005/06 til 2006/07 med i alt 693 elever. Alle amter havde flere henviste elever. Vestsjællands Amt havde den største stigning med 192 elever. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 9 af 43

10 3.2 Frie grundskoler og svært handicappede elever Tabel 3.3 viser udviklingen i antal elever i de frie grundskoler i skoleårene 2000/ /07. I perioden voksede elevtallet med knap elever svarende til en stigning på 18,7 pct. Tabel 3.3 Antal elever i de frie grundskoler 2000/ /07 Område/År 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet i alt Kilde: UNI C Statistik & Analyse Grundskole nøgletal Klasser og elever 2000/ /07 Tabel 3.4 påviser, at antallet af svært handicappede elever, der modtager særlig støtte ved de frie grundskoler siden 1997/98, har været stigende. På finansloven er der anført to særlige tilskudspuljer til disse elever, hvor bl.a. anvendes til tilskud til svært handicappede i det omfang udgifterne ikke overstiger det kommunale takstbeløb. Bevillingen på finanslovens dækker tilskud til svært handicappede elever, hvor udgifterne overstiger det kommunale takstbeløb for vidtgående specialundervisning, dvs. hvor den specialpædagogiske støtte udgiftsmæssigt svarer til tilbud i den vidtgående specialundervisning. 1). 1) Fra bortfaldt det kommunale takstbeløb og kommunerne overtog ansvaret for al specialundervisning. Tilsvarende vil den særlige pulje under skulle dække alle udgifter til specialundervisning i de frie grundskoler, mens underkonto 15 i tre år videreføres som et særligt tilskud til denne pulje for at kompensere for den 3-årige forsinkelse i paralleliteten til folkeskolen. Fra 2010 vil al specialundervisning finansieres af den særlige pulje under underkonto 10, som kommer til at afspejle de kommunale udgifter til folkeskolen, herunder til specialundervisning, som følge af kommunalreformen. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 10 af 43

11 Tildelingen af specialpædagogisk støtte (SPS) administreres af Styrelsen for statens uddannelsesstøtte (SU-styrelsen). For de seneste to anførte år, er der sket en opdeling i tabel 3.4, der svarer til finanslovens opdeling. Den anførte frekvens er beregnet som den procentvise andel elever, der modtager støtte fra SU-styrelsen i forhold til det samlede antal elever i de frie grundskoler. For de seneste to skoleår er foretaget en særskilt opgørelse for elever, der modtager særlig støtte, og hvor udgifterne overstiger det kommunale takstbeløb i 2005 på kr., i 2006 på kr. og i 2007 på Der kan ikke foretages en umiddelbar sammenligning til folkeskoleområdet, da opgørelsesgrundlaget er forskelligt. Når man ser på antallet af elever og frekvens for de frie grundskoler, skal man være opmærksom på, at de frie grundskoler modsat folkeskolen ikke har en forpligtelse til at optage alle børn, der søger skolerne. Tabel 3.4 Antallet af svært handicappede elever ved frie grundskoler i skoleårene 1997/ /07 Område/År 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 heraf over kr. 05/06 heraf over kr. 06/07 heraf over kr. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet - i alt Procent af samtlige elever i frie grundskoler 0,47 0,47 0,51 0,53 0,52 0,67 0,77 0,98 0,08 1,12 0,08 1,13 0,08 Note: For skoleårene 2004/05 og 2005/06 er anført det samlede antal svært handicappede elever ved de frie grundskoler og dermed støtte fra SU-styrelsen. Dette er suppleret med oplysninger om hvor mange af disse, der modtager et støttebeløb over det kommunale takstbeløb. Elevtallet i tabellen er for 2004/05 og 2005/06 baseret på en opgørelse foretaget af SU-styrelsen ultimo august Elevtal for 2006/07 er opgjort ultimo april Tallene er baseret på oplysninger om de af SU-styrelsen, SPS visiterede elever i frie grundskoler. Kilde: SU-styrelsen, SPS UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 11 af 43

12 En anden forklaring er, at frekvensen alene er beregnet på baggrund af det samlede elevtal i de frie grundskoler og de svært handicappede elever, som modtager undervisning på de private skoler. Frekvensen for folkeskolens vidtgående specialundervisning er beregnet på baggrund af det samlede antal 6-16 årige i hele landet, og omfatter elever i den vidtgående specialundervisning i såvel kommunale som amtskommunale folkeskoler m.v., herunder lands- og landsdelsdækkende institutioner. Den største ændring i antallet af SPS-støttede elever fra 2005/06 til 2006/07 blev registreret i Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt med en stigning på 12 elever. Antallet af svært handicappede elever, som modtog støtte til et beløb, der oversteg takstbeløbet, var uændret på 70 elever på landsplan i skoleårene 2004/05, 2005/06 og 2006/07, jf. tabel 3.4. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 12 af 43

13 3.3 Tosprogede elever og kønsfordelingen i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse UNI C Statistik & Analyse indhentede for første gang i skoleåret 2005/06 oplysninger om, hvor mange af eleverne i den vidtgående specialundervisning, der var tosprogede elever. Ligeledes blev der som noget nyt indhentet oplysninger om kønsfordeling i den vidtgående specialundervisning. Tabel 3.5 Andelen af tosprogede elever og drenge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse i skoleårene 2005/06 og 2006/07 fordelt på antal og køn Elever i den vidtgående specialundervisning i alt Heraf tosprogede Andel tosprogede Drenge i alt i den vidtgående specialundervisning Tosprogede drenge Andel 20,2 tosproged e drenge 2005/ / / / / / / / / / / /07 Københavns Kommune ,9 22, ,4 24,5 Frederiksberg Kommune ) ) 0,0 - Københavns Amt ) 1) ) 1) - Frederiksborg Amt ) 1) ) 1) - Roskilde Amt ) 1) ) 1) - Vestsjællands Amt , ,5 7,5 Storstrøms Amt ) ) 0,0 - Bornholms Amt , ,4 1,4 Fyns Amt ,4 7, ,8 6,7 Sønderjyllands Amt ,5 6, ,2 5,7 Ribe Amt ,6 9, ,8 7,7 Vejle Amt ,2 9, ,3 7,7 Ringkøbing Amt ) ) 0,0 - Århus Amt ,3 8, ,2 9,0 Viborg Amt ,8 4, ,9 3,4 Nordjyllands Amt ) ) 0,0 - Hele Landet ,3 5, ,6 5,4 Hele Landet, for amter der har indberettet tosprogede elever ,4 11, ,2 9,6 1) Amtet registrerede ikke oplysninger om antallet af elever, der var tosprogede 2) Heri indgår elever i børnehaveklasse Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Andelen af tosprogede elever i de amter, der indberettede oplysningen, var på 11,2 pct. I folkeskolen udgjorde de tosprogede elever 10,1 pct. i skoleåret 2006/07. For Københavns Kommune alene var andelen på 22,8 pct., jf. tabel 3.5. I folkeskolerne i Københavns Kommune udgjorde de tosprogede elever 31,5 pct. Andelen af tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse i skoleåret 2006/07 var på 5,6 pct. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 13 af 43

14 Andelen af tosprogede elever i folkeskolen i de enkelte amter/kommuner/skoler kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside: snr=2&z_action=tabel&z_rapportid= Andelen af tosprogede elever steg såvel absolut som relativt fra skoleåret 2005/06 til 2006/07. Der kom knapt 100 ekstra tosprogede elever og andelen som de tosprogede elever udgjorde af det samlede antal henviste elever i den vidtgående specialundervisning steg fra 9,4 pct. Til 11,2 pct. I den vidtgående specialundervisning var drenge på landsplan i klart overtal og udgjorde 71,6 pct. af eleverne, hvilket var uændret i forhold til året inden. Blandt de tosprogede elever var andelen af drenge på 68,6 pct. i 2006/07 mod 62,7 pct. i 2005/06. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 14 af 43

15 4. Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning I tabel 4.1 er udregnet en frekvens, som viser antallet af børn i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn og unge i aldersgruppen 6-16 årige ( klasse) fordelt på amter. Tabel 4.1 Frekvensen af elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse i skoleårene 1995/ /07. Område/År 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Ændring 1 i pct. Københavns Kommune 1,26 1,56 1,65 1,64 1,76 2,40 1,76 2,56 1,90 2,03 1,95 2,10 66,7 Frederiksberg Kommune 1,05 0,98 1,15 1,23 1,32 1,23 1,33 1,55 1,52 1,48 1,24 1,32 25,7 Københavns Amt 1,18 1,19 1,33 1,39 1,37 1,31 1,39 1,43 1,36 1,38 1,35 1,39 17,8 Frederiksborg Amt 0,94 1,09 1,14 1,25 1,25 1,10 1,32 1,33 1,26 1,31 1,38 1,43 52,1 Roskilde Amt 2 1,20 1,34 1,25 1,31 1,28 1,05 1,05 1,12 1,15 1,18 1,14 1,27 5,8 Vestsjællands Amt 1,00 1,14 1,22 1,33 1,37 1,42 1,52 1,53 1,61 1,69 1,62 2,04 104,0 Storstrøms Amt 0,97 1,04 1,11 1,12 1,13 1,15 1,16 1,32 1,36 1,38 1,40 1,58 62,9 Bornholms RegionsKommune 1,23 1,20 1,27 1,35 1,48 0,93 1,32 1,69 2,19 1,68 1,63 1,68 36,6 Fyns Amt 1,18 1,17 1,27 1,41 1,43 1,63 1,70 1,82 1,83 1,86 1,75 1,77 50,0 Sønderjyllands Amt 0,98 0,99 1,07 1,04 1,10 1,06 1,00 1,14 1,30 1,42 1,60 1,74 77,6 Ribe Amt 0,97 0,99 1,01 1,08 1,07 1,02 1,11 1,07 0,96 0,93 0,92 0,93-4,1 Vejle Amt 1,15 1,32 1,30 1,32 1,61 1,64 1,38 1,36 1,36 1,39 1,38 1,42 23,5 Ringkjøbing Amt 0,73 0,81 0,89 0,96 1,04 1,10 1,04 1,08 1,08 1,12 1,20 1,24 69,9 Århus Amt 1,37 1,50 1,56 1,66 1,67 1,00 0,98 1,15 1,12 1,10 1,08 1,17-14,6 Viborg Amt 1,05 1,07 1,24 1,36 1,47 1,00 0,97 1,04 1,04 1,06 1,12 1,16 10,5 Nordjyllands Amt 1,28 1,23 1,24 1,60 1,29 1,09 1,10 1,18 1,27 1,32 1,49 1,53 19,5 Hele landet gns. 1,12 1,19 1,26 1,36 1,38 1,26 1,27 1,38 1,35 1,38 1,39 1,48 32,1 1) Ændringen i procent er beregnet for perioden 1995/96 til 2006/07. 2) Roskilde Amt tilbød ikke 11. skoleår, hvorfor frekvensen i amtet er undervurderet i tabel 4.1. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Det fremgår af tabellen, at der var store forskelle i såvel frekvens som udvikling i frekvens mellem de enkelte amter. De største stigninger over perioden 1995/ /07 blev registreret i Vestsjællands Amt med 104 pct. og Sønderjyllands Amt, Ringkøbing Amt og Københavns Kommune med stigninger på pct. Kon-trasten hertil er Århus og Ribe amter, som oplevede et fald på mellem 4 og 15 pct. i forhold til 1995/96. I skoleåret 2006/2007 havde Københavns Kommune den højeste henvisningsfrekvens med 2,10. Dog skal man være varsom med at sammenligne på tværs af amterne, og årene imellem, idet indberetningsstrukturen har ændret sig flere gange undervejs. Det skal også nævnes, at der i amterne var forskel på, hvilket år man startede med at registrere og hvordan man registrerede oplysningerne. Dette kan ikke udelukkes at have påvirket udviklingen i landsfrekvensen de første år af perioden , der er et afbildet i figur 4.1. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 15 af 43

16 Figur 4.1 Elever i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn i aldersgruppen 6-16 årige ,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0, Procent År Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Tabel 4.2 gengiver for perioden 1991/ /07 udviklingen i landsfrekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning. Der sås markante stigninger fra år til år indtil 1998/99, hvorefter udviklingen blev stabiliseret endda med et fald fra 1999/00 til 2000/01. Det hænger sandsynligvis sammen med de ændrede regler på området. Fra 2005/06 til 2006/07 ses igen en stigning i frekvensen til 0,57 i forhold til 1991/92, og frekvensen er nu på det hidtil højeste niveau. Tabel 4.2 Udvikling i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen 1991/ /07 Område/År 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Stigning i forhold til 1990/91 0,02 0,07 0,11 0,13 0,21 0,28 0,35 0,45 0,47 0,35 0,35 0,47 0,43 0,47 0,49 0,57 Stigning fra år til år 0,02 0,05 0,04 0,02 0,08 0,07 0,07 0,10 0,02-0,12 0,00 0,12-0,04 0,03 0,02 0,08 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 16 af 43

17 5. Foranstaltninger og indretning 5.1 Foranstaltninger Tabel 5.1 viser for de seneste fem skoleår de tilbud elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen fik. Til sammenligning bringes tal fra 1991/92. Forkortelser for foranstaltninger: A: Specialskoler inkl. landsdels- og landsdækkende B: Special- og centerklasser C: Almindelige klasser (enkeltintegrerede) D: Undervisning på opholdssted / døgninstitution Tabel 5.1 Oversigt over de hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning i udvalgte skoleår for klasse 1991/ / / / / /07 Område/ Foranstaltning A B C A B C D A B C D A B C D A B C D A B C D Københavns Kommune 1) Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt 2) Bornholms Reg.kommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Amter i alt Anm.: Bemærk, at summen af elever i tabel 5.1 ikke altid stemmer overens med antallet af elever opgjort i tabel 3.2. Det skyldes bl.a., at der kun er iberegnet de hyppigst forekommende tilbud. 1) Københavns Kommune besluttede for skoleåret 2001/02, at henføre eleverne på døgninstitutioner (kolonne D) til undervisning i henhold til 20, stk. 1, da udgifterne var mindre end det kommunale takstbeløb. Der er ikke fra Københavns Kommune blevet indberettet tal for elever i specialskoler og i special- og centerklasser for skoleåret 2005/06 2) I forbindelse med indberetning for skoleåret 2003/04 har Storstrøms Amt påpeget, at elevtallet for skoleåret 1991/92 er meget højt, når det tages i betragtning, at Amtets specialskoler på det tidspunkt var næsten afviklet. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Hovedparten af amterne kunne for ud af elever i den vidtgående specialundervisning i skoleåret 2006/07 anføre, hvilken foranstaltning der blev anvendt. Den overvejende del af eleverne blev tilgodeset enten i en specialskole eller i en specialklasse/centerklasse. Det var først fra 1999/00, at det blev muligt at segregere elevgruppen med undervisning på døgninstitutioner. Elevtallet i denne gruppe var præget af et meget varieret elevtal UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 17 af 43

18 indberettet fra særligt Københavns Kommune. Vestsjællands Amt havde en betydelig stigning i antallet af elever på opholdssteder/døgninstitutioner fra 2005/06 til 2006/07. I den modsatte ende havde Ribe Amt reduceret antallet af elever på disse institutioner fra 14 i 2005/06 til blot en elev i 2006/07. Amtskommunerne havde ikke i forbindelse med indberetning kommenteret denne udvikling. Der er siden begyndelsen af 90 erne sket en udvikling i retning af, at relativt flere elever blev undervist i specialklasser, jf. figur 5.1. Antallet af elever i specialskoler har ligeledes været konstant stigende i perioden. Dog skete der et fald i skoleåret 2005/06 i antallet af elever på såvel specialskoler som i specialklasser, hvilket især må tilskrives en manglende indberetning fra Københavns Kommune. Hvis man ser på tendensen inden for de seneste år, kan man se, at den gennemsnitlige procentvise ændring pr. år fra 2000/2001 til 2006/07 har været 5,1 pct. for de elever, der blev undervist i specialskoler, men kun 2,7 pct. for elever, der blev undervist i special- /centerklasser. Antallet af elever, der blev undervist som enkeltintegrerede elever, er steget fra 2003/04 til 2004/05, hvilket svarer til en gennemsnitlig procentvis ændring pr. år på 2,8 pct. siden 2000/01. I skoleåret 2006/07 var elevantallet på alle foranstaltninger på nær for enkeltintegrerede elever på det højeste i perioden, jf. figur 5.1. Figur 5.1 Udvikling i de hyppigst anvendte tilbud 210 Hyppigst anvendte tilbud 2000/01 = / / / / / / / / /07 Specialskoler inkl. landsdels- og landsdækkende Almindelige klasser (enkeltintegrerede) Special- og centerklasser Undervisning på opholdssted / døgninstitution Anm.: Undervisning på opholdssted og døgninstitution indgik første gang i skoleåret 2000/01. Der blev ikke fra Københavns Kommune indberettet tal for elever i specialskoler og i special- og centerklasser for skoleåret 2005/06 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Ser man på amterne imellem, var der imidlertid stor forskel på, hvor eleverne blev undervist. Figur illustrerer amternes brug af de fire hyppigst anvendte tilbud i UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 18 af 43

19 folkeskolens vidtgående specialundervisning i skoleåret 2006/07 og viser, hvordan amtet lå i forhold til landsgennemsnittet. I figur 5.2, 5.3 og 5.5 mangler der oplysninger fra enkelte amter. Landsgennemsnittet er brugt som vandret skillelinje for det enkelte tilbud og er oplyst i noten under figuren. Således illustreres, hvilke amter der lå over, og hvilke der lå under landsgennemsnittet. Figur 5.2 Andel af elever der tilgodeses via specialskoler inkl. lands- og landdelsdækkende i skoleåret 2006/07 Pct ,8 92,0 58,4 49,7 47,4 46,1 1,3 92,1 1 63,5 78,3 10,6 35,4 39,2 65,1 53,4 Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 28,4 Anm.: Landsgennemsnit: 49,2 pct. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Af figur 5.2 kan det ses, at det specielt var Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune og Sønderjyllands Amt, der i skoleåret 2006/07 tilgodeså elever i den vidtgående specialundervisning gennem tilbud i specialskoler. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 19 af 43

20 Figur 5.3 Andel af elever der tilgodeses via special- og centerklasser i skoleåret 2006/07 Pct ,0 65,9 78,6 50,8 56,0 28,5 34,8 1 33,3 19,4 20,9 17,9 16,7 5,5 Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 59,2 Anm.: Landsgennemsnit: 33.6 pct. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Figur 5.3 viser, at Ribe, Storstrøms og Nordjyllands amter i høj grad havde deres elever i den vidtgående specialundervisning placeret i special- og centerklasser. Sønderjyllands Amt lå et godt stykke under landsgennemsnittet. Figur 5.4 Andel af elever der tilgodeses via almindelige klasser (enkeltintegrerede) i skoleåret 2006/07 Pct ,0 6 14,3 8,7 12,6 18,2 22,1 1 7,9 3,0 6,0 10,6 5,1 3,5 10,7 9,0 7,9 Københavns Kom. Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt St orst røms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Landsgennemsnit: 10,5 pct. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Storstrøms, Vestsjællands og Københavns Amter, havde i forhold til landsgennemsnittet, den højeste andel af deres elever placeret via almindelige klasser (enkeltintegreret), jf. figur 5.4. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 20 af 43

21 Figur 5.5 Andel af elever der tilgodeses via undervisning på opholdssted/døgninstitution i skoleåret 2006/07 Pct ,0 9,6 14,8 10,7 10,7 10,2 8,7 7,5 0 1,6 2,0 5,0 1 0,3 1,3 4,4 4,6 Københavns Kom. Frederiksberg Kom. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt St orst røms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Landsgennemsnit: 6.7 pct. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Af figur 5.5 fremgår det, at det især var Vestsjællands, Storstrøms og Fyns amter, som havde den største andel af deres elever på opholdssteder /døgninstitutioner set i forhold til landsgennemsnittet. For Vestsjællands Amt er der sket en betydelig ændring i forhold til 2005/06, hvor amtet lå under landsgennemsnittet i anvendelse af opholdssted/døgninstitution. Tabel 5.2 Procentfordelingen af elever for skoleårene 1990/91, 1997/ /07 indenfor foranstaltningstyper Foranstaltning/år 1990 / / / / / / / / / 05 Specialskoler Specialklasser Integrerede i almindelige skoler Undervisning på opholdssted I alt Anm. Registrering af antallet af elever, der undervises på opholdssted blev påbegyndt i skoleåret 2000/01 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne 2005 / /07 Fire ud af fem elever eller 83 pct. modtog undervisning i enten specialskole eller i specialklasse i skoleåret 2006/07 jf. tabel 5.2. Antallet af enkeltintegrerede elever i almindelige skoler var i samme skoleår på 10 pct. Antallet af elever, der modtog vidtgående specialundervisning på opholdssteder, var på 7 pct. i 2006/07. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 21 af 43

22 5.2 Handicapkategorier Antallet af handicapkategorier blev fra skoleåret 2005/06 udvidet til også at omfatte en opdeling på AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og ADHD (Damp) (Attention- Deficit/Hyperactivity Disorder)-elever. Elever fra disse grupper var tidligere primært registreret under kategorierne generelle indlæringsvanskeligheder og adfærds/psykiske vanskeligheder. De havde en procentandel på henholdsvis 4 (AKT) og 12 (ADHD) i skoleåret 2006/07 jf. tabel 5.3. Der kan således konstateres en stigning i disse to grupper fra henholdsvis 2 pct. (AKT) og 10 pct. (ADHD) i skoleåret 2005/06. Andelen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder har været nogenlunde konstant i gennem det meste af registreringsperioden. Gruppen omfatter langt den største gruppe af elever og udgjorde i skoleåret 2006/07 42 pct. af alle elever i den vidtgående specialundervisning, jf. tabel 5.3 og figur 5.6. Andelen af elever med svære adfærds/psykiske vanskeligheder steg kraftigt i 2002/03 efter en periode med svag vækst. Samme gruppe faldt fra 29 pct. i 2002/03 til 20 pct. i 2006/07. Faldet afspejler ikke nødvendigvis et egentligt fald, men at det fra skoleåret 2005/06 blev muligt at placere eleverne i særlige kategorier for AKT og ADHD. Elever fra disse grupper har som anført ovenfor tidligere været placeret enten under kategorierne generelle indlæringsvanskeligheder, adfærds/ psykiske vanskeligheder eller under andet. Amterne havde forskellig praksis ved indplacering af disse grupper. Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleverne er placeret i handicapkategorier efter den væsentligste årsag til henvisningen. Tabel 5.3 Den procentvise fordeling af elever i handicapkategorier i udvalgte skoleår Handikapkategorier / År 85/86 91/92 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 Generelle indlæringsvanskeligheder Adfærds/psykiske vanskeligheder Læse-, sprog- og talevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Synsvanskeligheder Hørevanskeligheder AKT-elever (Adfærd, Kontakt, Trivsel) ADHD (DAMP)-elever Andet Alle elever i alt 1-10.kl Anm.: For tallene vedr. de sidste fire skoleår gælder, at læse-, sprog-, talevanskeligheder kategorien dækker over to kategorier i amternes indberetninger, nemlig svære læsevanskeligheder og sprog- og talevanskeligheder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Andelen af elever med læse-/sprog-/talevanskeligheder er faldet betydeligt siden registreringens start, og udgjorde i 2006/07 kun 5 pct. af det samlede antal elever i UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 22 af 43

23 2006/07. Andelen var jævnt faldende med undtagelse af en lille stigning på to procentpoint fra 2002/03 til 2003/04. Andelen af elever med bevægelsesvanskeligheder viser en svagt faldende tendens gennem årene, men da det var et relativt beskedent antal, har selv små udsving givet relativt store udsving på indekset. I 2006/07 var 4 pct. af eleverne placeret under kategorien bevægelsesvanskeligheder. Figur 5.6 Den relative vækst indenfor de forskellige handicapkategorier Indeks, 1985 = Generelle indlæringsvanskeligheder Læse-, sprog- og talevanskeligheder Synsvanskeligheder Akt-elever Andet År Adfærds/psykiske vanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Hørevanskeligheder ADHD Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Procentandelen af elever med synsvanskeligheder blev fordoblet fra 1985/86 til 1991/92. Forklaringen var bl.a., at amternes synskonsulenttjenester og andre ordninger blev udbygget i dette tidsrum. Med et kraftigt fald inden for de seneste fire år var disse elevers andel dog stadig beskeden og lå i 2006/07 på 1 pct. Andelen af elever med hørevanskeligheder var jævnt faldende fra 10 pct. i 1985/86 til 4 pct. i 2006/07. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 23 af 43

24 Tabel 5.4 Den procentvise fordeling af specialundervisningselever på handicapkategorier (specialundervisningselever i alt og heraf tosprogede) i skoleårene 2005/06 og 2006/07 Special.elever efter handicap i alt Andel af tosprogede efter handicap 1) 2005/ / / /07 Generelle indlæringsvanskeligheder 43,0 42,0 62,0 61,6 Adfærdsvanskeligheder 23,0 20,1 9,0 7,8 Læse-, sprog- og talevanskeligheder 6,0 5,0 11,0 11,0 Bevægelsesvanskeligheder 4,0 3,7 4,0 4,8 Synsvanskeligheder 1,0 1,1 1,0 0,2 Hørevanskeligheder 5,0 4,0 6,0 7,0 AKT-elever (Adfærd, Kontakt, Trivsel) 2,0 4,0 0,0 0,2 ADHD 10,0 12,0 6,0 5,6 Andet 6,0 8,0 1,0 2,0 I alt: 100,0 100,0 100,0 100,0 1)Tre amter har ikke registreret antallet af tosprogede elever. Se tabel 3.5. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Tabel 5.4 viser andelen af tosprogede elever i skoleårene 2005/06 og 2006/07 fordelt på de forskellige handicapkategorier sammenholdt med fordelingen af specialundervisningselever i alt. Knapt 2/3 af de tosprogede elever i begge skoleår var registreret under gruppen generelle indlæringsvanskeligheder, mens gruppen for alle specialundervisningselever udgjorde 43 pct. i skoleår 2005/06 og 42 pct. i skoleår 2006/07. I følgende handicapkategorier var andelen af tosprogede elever i begge skoleår større end blandt specialundervisningselever i alt: generelle indlæringsvanskeligheder, læse-, sprogog talevanskeligheder, bevægelsesvanskeligheder og hørevanskeligheder. For kategorierne adfærdsvanskeligheder, synsvanskeligheder, AKT-elever, ADHD og Andet var andelen af tosprogede elever i begge skoleår lig med eller mindre end blandt specialundervisningselever i alt. UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 24 af 43

25 6. Eleverne i de amtskommunale specialskoler UNI C Statistik & Analyse havde for skoleåret 2006/07 udvidet indberetningen af oplysninger om eleverne i den vidtgående specialundervisning. Amtskommunerne blev anmodet om oplysninger vedrørende antal elever på hvert klassetrin i de amtskommunale skoler samt de pågældende elevers bopælskommune. To amtskommuner indberettede ikke disse oplysninger. Frederiksborg Amt anførte med henvisning til knappe ressourcer i forbindelse med strukturreformen, at man ikke så sig i stand til at foretage denne opgørelse. Storstrøms Amt henviste til, at de allerede havde nedlagt de amtskommunale folkeskoler. De nye statistikoplysninger skulle, bl.a. bruges til en status over situationen umiddelbart inden kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar Undervisningsministeren anførte i et svar 1 til Folketingets Uddannelsesudvalg i 2005 bl.a., at det generelle billede for skoleåret 2004/05 var, at specialskolernes elever kommer fra mange andre kommuner end beliggenhedskommunen. Dog var specialskolens beliggenhedskommune typisk den kommune, der havde flest elever henvist til skolen. Endelig afspejlede elevfordelingen kommunernes størrelse, således at de store kommuner havde flest elever henvist til specialskoler. Af svaret fremgik, at der i skoleåret 2004/05 var elever i de amtskommunale skoler, hvoraf de 693 elever kom fra de to amtskommuner, der ikke har indberettet elevfordelingen for skoleåret 2006/07. Hvis der korrigeres herfor, var antallet af elever i de amtskommunale skoler næsten uændret fra 2004/05 til 2006/07. I 2004/05 var eleverne fordelt på 102 amtskommunale skoler, mens amtskommunerne for 2006/07 oplyste, at de elever fordelte sig på 104 amtslige specialskoler. En del af skolerne var i begge år såkaldte afdelinger, hvor undervisningen skete på flere lokaliteter i forskellige kommuner inden for amtskommunen. I tabel 1 i bilaget er fordelingen af de vist for hver skole og hvilket klassetrin, som eleverne tilhørte. Tabellen viser dermed hvilke aldersgrupper den enkelte skole er målrettet til. Oplysningerne er ikke sammenlignelige med oversigten i tabel 5.1. over de hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning. Det fremgår endvidere af tabel 1 i bilaget, at antallet af elever på disse skoler var størst på de ældste klassetrin. I tabel 2 i bilaget er vist, hvilken kommune de elever var hjemmehørende i. Dvs., at tabellen viser, hvor mange elever, den enkelte kommune i skoleåret 2006/07 havde henvist til vidtgående specialundervisning på amtslige specialskoler i eget amt eller i andre amter. Tabel 2 viser, at det ifølge amternes oplysninger kun var knapt halvdelen af det samlede antal elever i den vidtgående specialundervisning, som benyttede en amtskommunal specialskole i skoleåret 2006/07, hvilket er omtrent det samme som i 2004/05. 1) Svar på Folketingets Uddannelsesudvalgs spørgsmål 13 (Alm. Del) af 2. marts 2005 UNI C Statistik & Analyse, 14. januar 2008 Side 25 af 43