EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD"

Transkript

1 EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD Pilotprojekt i Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner Projektgruppe: Projektleder Inge Hauch, Holstebro Aase Espersen, Holstebro Inge Hansen, Holstebro Laila Lundtofte, Herning Birgitte Rønnow, Ikast-Brande Mia Wæver Woetmann, Ikast-Brande April 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrunden for pilotprojektet Pilotprojektets formål Pilotprojektets organisering Metode, design og dataindsamling Metode og design Datagrundlag Økonomi og ressourcer Uddannelse af DUÅ-vejledere Opfølgningsvejledning DUÅ i en dansk kontekst Delkonklusion Workshops Organisering Medarbejdernes tilbagemeldinger Evaluering af DUÅ-vejlederne Delkonklusion Medarbejderperspektiv på DUÅ Dagtilbud Kulturforandring Adfærdsplaner/udviklingsplaner Vejledning mellem workshopdagene Kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Ressourcer til uddannelse Delkonklusion Børn og forældre Børnene Kvalitetssikring i et fremtidigt perspektiv Samlet vurdering

3 1. Baggrunden for pilotprojektet Pilotprojektet med DUÅ-dagtilbud startede i januar 2010 i partnerskabskommunerne Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Pilotprojektet havde som overordnet formål at afprøve DUÅ-programmet Teachers omdøbt til DUÅ-dagtilbud på dansk. Indsatsen havde aldrig tidligere været afprøvet i danske daginstitutioner. DUÅ-dagtilbud er et forebyggende program, der tilbydes til den samlede personalegruppe i en daginstitution, og retter sig mod uddannelse af personalet. Målgruppen er børn i alderen 2 år til skolestart. DUÅ-dagtilbud er et delprogram af programserien De Utrolige År, der er udviklet af professor Carolyn Webster-Stratton fra USA. Det er efterfølgende oversat til en norsk kontekst, og det er i den udgave, at programmet er afprøvet i udvalgte institutioner i de tre kommuner. Programmet gennemføres ved, at centrale gruppeledere, som er særligt uddannet til at undervise og vejlede i DUÅdagtilbud programmet, gennemfører 6 workshops for hele institutionens personale. På disse workshops bliver de særlige kernekomponenter og principper, som programmet består af, gennemgået og trænet. Mellem de 6 workshops gennemfører personalet praktisk træning hjemme i daginstitutionen med efterfølgende vejledning af gruppelederne. I de tre kommuner er der sammenlagt uddannet 10 gruppeledere til at gennemføre workshops og vejledning. 1.1 Pilotprojektets formål Den overordnede vision med at arbejde med DUÅ-dagtilbud er at støtte op om en tidlig forebyggende indsats i dagtilbud med det formål at skabe rammer, der vil kunne inkludere børn i de almene udviklingsog læringsfællesskaber. DUÅ-dagtilbud har til formål at udvikle redskaber, der kan styrke personalets positive relationer til børnene og skabe positive læringsfællesskaber. Målet er at styrke personalets kompetencer i at forebygge og håndtere adfærdsproblemer i daginstitutionen, samt at styrke samarbejdet mellem daginstitution og hjem. Programmet styrker også personalets kompetence i gruppeledelse, inklusiv forskellige proaktive læringstiltag. DUÅ-dagtilbud er forankret i en positiv, anerkendende og relationel tilgang, og det centrale fokus er trivsel, relationsopbygning og problemløsning. I DUÅ-dagtilbud vægtes kontekster og relationer. Der er fokus på de fællesskaber, barnet befinder sig i og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn - og dermed også børn i vanskeligheder. DUÅ-dagtilbud er ikke selve det pædagogiske indhold i dagligdagen i institutionen, men en ramme om den valgte pædagogik og en anderledes måde at møde og forstå børnenes behov på. 3

4 4

5 Formålet med pilotprojektet DUÅ-dagtilbud er at undersøge: - hvordan personalet i en daginstitution oplever at arbejde med en institutionsomfattende indsats - om redskaberne i DUÅ-dagtilbud kan styrke personalets positive relationer til børnene - hvorvidt personalet oplever at udvikle kompetencer i forhold til konkrete målgrupper af børn 1.2 Pilotprojektets organisering Pilotprojektet er ledet af en tværkommunal projektgruppe, som har til opgave at beskrive projektet, skabe struktur og sikkerhed for de deltagende gruppeledere, institutionsledere og medarbejdere i dagtilbuddene. Projektgruppen refererer tilbage til en styregruppe, som består af relevante fagchefer fra de tre deltagende kommuner. Projektgruppen har ligeledes til opgave at skabe flow for projektet i egen kommune. Derudover er det projektlederens opgave at have en løbende kontakt til den centrale DUÅorganisation i USA for at sikre løbende vejledning og kvalitetssikring. Det vurderes som nødvendigt og centralt, at der er en klar og struktureret organisatorisk styring og ledelse af projektet. I en yderligere udbygning af DUÅ-dagtilbud er det væsentligt at sikre de ledelsesmæssige og organisatoriske rammer omkring tiltaget, da løbende vejledning, sparring og coaching inden for konteksten er en forudsætning for at sikre programmets fortsatte kvalitet og bæredygtighed. Projektgruppen har udformet en plan for opfølgning og kvalitetssikring, der foreløbig strækker sig over en 2-årig periode ud over pilotprojektperioden. 2. Metode, design og dataindsamling Der har fra projektets start været fokus på at sikre en grundig evaluering, uden det dog har været muligt at lave så omfattende et pilotprojekt, at det har kunnet påvise signifikante resultater. Men på baggrund af en struktureret sammenstilling af erfaringer fra de 3 deltagende kommuner, har ambitionen været at opnå et brugbart grundlag at vurdere den fremtidige indsats på. Evalueringen af pilotprojektet er inspireret af et walisisk forskningsstudie fra 2007 omhandlende accept og effekt af programmet Teachers (DUÅ-dagtilbud): Early results from developing and researching the Webster-Stratton Incredible Years Teacher Classroom Management Training Programme in North West Wales. Evalueringen af Teachers viser, at børn i institutioner, der arbejder med DUÅ er signifikant mindre aggressive overfor kammerater og samarbejder mere med de voksne. Da pilotprojektet med DUÅ-dagtilbud har fokus rettet mod at undersøge, hvordan personalet oplever at profitere af programmet vil personalet også være omdrejningspunktet for denne evaluering. 2.1 Metode og design Pilotprojektet med DUÅ-dagtilbud har haft til hensigt at undersøge, hvorvidt medarbejdere i de deltagende daginstitutioner har oplevet programmet som en brugbar indsats i forhold til at styrke deres 5

6 faglige kompetencer. Der har især været fokus på, om det kunne tilskrives som en særlig værdi, at indsatsen er institutionsomfattende. Pilotprojektet blev i de tre kommuner gennemført som en indsats, man kunne ansøge om at deltage i. Da DUÅ-dagtilbud er en indsats, som omfatter uddannelse af hele personalegruppen, blev der opstillet særlige kriterier for deltagelse for at sikre tilstrækkelige ressourcer og motivation i forhold til at afprøve DUÅ-dagtilbud. Gennemførelsen af de 6 workshops har været lidt forskellig i de tre kommuner med hensyn til kadence og antal deltagende institutioner. Men fælles har været, at hele personalegruppen på skiftende hold har gennemført alle 6 workshops og den mellemliggende vejledning. Der har samlet deltaget 14 daginstitutioner i pilotprojektperioden med i alt 943 børn. 145 medarbejdere er blevet uddannet herunder 14 daginstitutionsledere. Evalueringen gennemføres af projektgruppen, hvilket kan være problematisk i forhold til objektivitet over for data. I det omfang det er muligt at undgå bias 1, vil evalueringen i høj grad formidle udsagn og andre data uden at lave for stærke konklusioner. Det vil i højere grad være et sigte at pege på, hvad der har været brugbart for personalet, og hvor der har været udfordringer. For at validere analysens resultater har udvalgte medarbejdere, ledere og gruppeledere haft mulighed for at læse og kommentere rapporten undervejs for at afgøre om data, analyser og eventuelle konklusioner er genkendelige. Evalueringsrapportens sidste afsnit omhandler, hvad der bør fokuseres på i et eventuelt fremtidigt perspektiv. 2.2 Datagrundlag Data til evalueringen har form af spørgeskemaer, som er besvaret af 63,5 % af de medarbejdere, der har deltaget i workshopforløbet. Skemaet er udfyldt af medarbejderne 3 gange i forløbet - 14 dage før workshop 1 (baseline), efter workshop 3 (midtvejs) og efter sidste workshop. Spørgeskemaet, der er udarbejdet af DUÅ/Universitetet i Tromsø, omfatter 14 normative udsagn (se afsnit 6), hvor hver enkelt medarbejder/leder skal vurdere sit faglige ståsted i forhold til udsagnet. Disse data vil i nogen grad blive vurderet ud fra en kvantitativ tilgang og samtidig analyseret i en mere kvalitativ optik. Derudover indgår referater fra ledernetværksmøder, som er gennemført i de 3 kommuner med en rimelig enslydende dagsorden. I de 6 DUÅ-dagtilbud workshops er der implicit en vurdering af udbyttet, og disse vurderinger indgår ligeledes som en del af datamaterialet. Som endnu et kvalitativt input er tilbagemeldinger fra personale, som løbende er blevet opfanget, nedfældet og formidlet til projektgruppen. 1 At den, der gennemfører evalueringen, har forudfattede meninger og forudantagelser. 6

7 3. Økonomi og ressourcer I forbindelse med pilotprojektet har der været udgifter og forbrug af ressourcer, som har været ens i de tre kommuner. Derudover har de enkelte kommuner valgt forskellige modeller omkring afholdelse af udgifterne til vejledernes timer og vikardækning i institutionerne. 3.1 Uddannelse af DUÅ-vejledere I pilotprojektet har alle tre kommuner haft følgende udgifter: Udgifter forbundet med uddannelse af DUÅ-vejledere Uddybende forklaring Beløb Uddannelse i Norge 3-dages workshop i Norge. Kursusudgiften er betalt af den norske stat kr. pr. person Udgifter til rejse og ophold i forbindelse med uddannelsen i Norge Ekstern vejledning af DUÅvejlederne 6 vejledningsdage med ekstern vejleder fra Norge kr. pr. vejledningsdag Vejlederne fra de tre kommuner har haft fælles vejledning, og udgiften til hver vejledningsdag er afholdt på skift af kommunerne. Udgifter til: Honorar, hotel og fly til ekstern vejleder Lokale og forplejning. Manualer Manualer til DUÅ-vejlederne kr. pr. manual Certificering Udgift pr. vejleder til certificering kr. pr. vejleder Udgifter forbundet med workshopforløbet Uddybende forklaring Beløb Undervisningsmateriale I undervisningen på de 6 workshops benyttes bogen Hvordan fremme sosial og emosjonell kompetanse hos Ca. 750 kr. pr. deltager. 7

8 barn af Carolyn Webster- Stratton. Hver deltager skal have et eksemplar af bogen. Hertil kommer udgifter til kopi mv. Lokaler og forplejning Udgiften til lokaler og forplejning pr. workshopforløb med 6 gange kr. pr. workshop. Derudover er der et ressourceforbrug forbundet med timer til vejlederne i forbindelse med Oplæg til institutionspersonale og forældre Planlægning af workshops Vejledning på workshops Vejledning i institutionerne mellem de 6 workshops Ekstern vejledning til vejlederne Netværksmøder Kørsel Denne del er opgjort og afregnet på forskellig vis internt i de tre kommuner. Der er også forskel på, om kommunerne har dækket institutionernes vikarudgifter i forbindelse med personalets deltagelse i workshopforløbet. Eksempel på udgift til vikardækning i Ikast-Brande Kommune Der har deltaget 25 medarbejdere fra 3 institutioner på de 6 workshops. Halvdelen af institutionernes personale har været af sted på workshop ad gangen deltagere på hvert workshopforløb. Samlet udgift til vikardækning for hele uddannelsesforløbet i 3 institutioner: kr. 3.2 Opfølgningsvejledning Der er lavet en fælles plan for opfølgningsvejledning mellem de tre kommuner. I denne plan er ressourceforbruget til opfølgningsvejledning i hver DUÅ-institution: Opfølgningsvejledning 7 x 3,5 timers vejledning fordelt over en 2-årig periode. 8

9 Vejledningen udføres af 1 vejleder pr. vejledningsgruppe. 4. DUÅ i en dansk kontekst En særlig udfordring i forhold til at implementere DUÅ-dagtilbud i en dansk kontekst ligger i den grundlæggende usikkerhed, der kan spores i den pædagogiske verden overfor tiltag, hvor indsatsen er mere detaljeret beskrevet. Den manualbaserede del i forhold til DUÅ-dagtilbud ligger hovedsagligt i arbejdet med workshoppen og den efterfølgende indsats i praksis i daginstitutionen har en anden karakter. Et andet spørgsmål, som kan rejse sig, er hvorvidt et program, som er udviklet i en amerikansk kontekst og adopteret i en norsk også giver mening i en dansk daginstitution? Det har som nævnt været en udfordring for både vejledere og personalet i daginstitutionen at arbejde manualbaseret, da det ligger langt fra den traditionelle måde at organisere arbejdet på i en dansk daginstitution. Men tilbagemeldingerne fra både ledere, medarbejdere og vejledere peger på, at udfordringen især har ligget i de forforståelser, hver enkelt har haft, men som har ændret sig undervejs i pilotprojektet med DUÅdagtilbud. Nedenstående udsagn fra medarbejdere er med det at underbygge dette. - Det er dejligt at vide, at jeg stadig kan bruge den viden, jeg havde i forvejen. - Det er dejligt at vide, at jeg stadig kan bruge min sunde fornuft og min viden. Det var jeg bekymret for, inden jeg startede. - Jeg har lov til at være den jeg er. Derudover har der været konkrete problemer med, at programmet ikke er oversat til dansk og derfor formidles på norsk skriftsprog. Det har ligeledes krævet en indsats, at programmet er møntet på både skole og daginstitution, og at programmets eksempler derfor skal overføres til en ren daginstitutionskontekst. I forhold til programmets enkelte komponenter har de grundlæggende principper, om at formulere positive beskeder, fokusere på gode relationer og give positiv opmærksomhed, været virksomme og meningsfulde i dagligdagen, og personalet giver udtryk for, at metoden er gennemarbejdet, indlysende, løfter hele huset og spiller godt sammen med daglig praksis. 9

10 Andre principper, som fx belønningssystemer, har i nogen grad været uvante at arbejde med, og metoder i form af rollespil og stærkt fokus på positiv opmuntring ligger ikke altid naturligt for medarbejderne. Dette sidestilles lidt med at lære et nyt sprog og humor ses som en væsentlig faktor i denne fase for at lære at bruge metoderne i programmet. Det kan være lidt svært med belønningssystemer vi er jo jyder men målet er, at vi vil have folk til at blomstre. 4.1 Delkonklusion Det er en udfordring at arbejde manualbaseret i en dansk kontekst, men udfordringerne har især ligget i den enkeltes forforståelser, som har ændret sig positivt undervejs. Medarbejderne peger på, at elementer som belønningssystemer, ignorering, rollespil og stærkt fokus på positiv opmuntring ikke altid ligger naturligt for dem. Det skal læres. Der er dog flere, som oplever, at de opnår positive resultater af at arbejde bevidst og systematisk med disse. De positive resultater består i færre irettesættelser og mindre skæld ud i forbindelse med konflikter. De grundlæggende principper om at formulere positive beskeder, fokusere på de gode relationer og give positiv opmærksomhed, har været virksomme og meningsfulde i hverdagen. Der er en samlet bevidsthed om, at en kulturændring kræver træning, tålmodighed og tid. Der vil i et fremtidigt perspektiv blive behov for en dansk oversættelse af programmet, hvis det skal udbredes. 5. Workshops 5.1 Organisering I forhold til organisering af de 6 workshops (WS) peger flere deltagere på, at der ikke bør være for lang tid mellem, at den samlede personalegruppe har gennemgået den samme workshop. Hvis en WS afholdes inden for samme uge, øges muligheden for at afprøve nye strategier, mens de stadig er i frisk erindring. Det vurderes som overvejende frugtbart, at flere institutioner deltager sammen på WS. Det er en gevinst, at der er mulighed for erfarings- og inspirationsudveksling mellem institutionerne. Workshopdagene har givet god energi og personalet har engageret sig i undervisningen. 10

11 5.2 Medarbejdernes tilbagemeldinger I forhold til at være på workshop melder deltagerne generelt positivt tilbage. I evalueringsskemaer fra alle workshops placerer over 95 % af svarene sig samlet set i de to mest positive kategorier, som peger på, at workshoppen enten er nyttig eller meget nyttig. Nogle af de centrale læringsmetoder, som anvendes i DUÅ-dagtilbud, er drøftelser ud fra eksemplariske videoklip (videovignetter) samt brug af praktiske øvelser (rollespil) til at afprøve nye metoder og principper i praksis. Workshopdeltagernes tilbagemeldinger omkring brugen af disse læringsmetoder er blandede. Selv om tilbagemeldingerne overvejende er positive også i forhold til mere ukendte læringsmetoder - peges der i nogen grad på, at netop rollespillet og drøftelser ud fra vignetter ikke bør fylde så meget i programmet. Det opleves i nogen grad, at gentagelser af praksisøvelser er for tidskrævende. Andre giver udtryk for, at det er godt at øve situationerne på workshoppen. En mindre gruppe af deltagerne har svaret, at de anser brugen af læringsmetoderne som ikke nyttig eller neutral. Andelen af deltagere, der angiver et mere negativt svar i forhold til praksisøvelser er faldende i løbet af workshopforløbet. - Vignetterne er programmets udfordring. - Gruppeøvelserne har været en øjenåbner for mig, så jeg er svært positivt overrasket. - Vores personale handler i højere grad pædagogisk nu, hvor de før talte pædagogik. - Det giver både AHA og UHA oplevelser, sjove oplevelser og faldgruber, som har givet anledning til fælles og individuel refleksion og morskab, men det kræver øvelse at få det ind på rygraden.. Det tyder på, at de læringsmetoder, der adskiller sig fra kendte metoder, i et vist omfang anses som ikke relevante i forhold til kendte metoder som oplæg, fælles drøftelser og plenum. Da programmet netop bygger på at udvikle og træne nye metoder, principper og kompetencer i praksis, og at deltagerne implementerer disse ved at øve under vejledning og coaching, kunne det forskningsbaserede argument for træning og læring i praksis eventuelt uddybes på workshoppen for at etablere en fælles viden om læringsmetodernes muligheder. Dog peger evalueringen på, at kvaliteten af vignetterne bør forbedres og omfanget af rollespil bør reduceres, så der bliver mere tid til fordybelse i forhold til de enkelte principper. 5.3 Evaluering af DUÅ-vejlederne Tilbagemeldingerne af mere kvalitativ karakter, fra ledere og øvrige deltagere fra daginstitutionerne, viser ligeledes en overvejende positiv oplevelse af workshopforløbet. Ledertilbagemeldinger fortæller, at 11

12 personalet lige fra start har været begejstret for og engageret i undervisningen. Der peges især på, at DUÅ-vejlederne har været med til at give en god og tryg stemning og ligeledes, at de har været engagerede, inspirerende og velforberedte. De har samtidig givet god plads til den forskellighed, der har været i grupperne. Den overvejende positive holdning til DUÅ-vejelderne understøttes af data fra evalueringsskemaerne. 5.3 Delkonklusion Samlet set vurderer medarbejderne, at både organiseringen og de anvendte metoder på de 6 workshops er overvejende nyttige. Det er frugtbart at flere institutioner er af sted på WS sammen. Der bør ikke være for lang tid mellem at den samlede personalegruppe har gennemført den samme WS. I en næste fase, ud over pilotfasen, bør en øget grad af fleksibilitet i planlægningen og organiseringen af workshops drøftes. Nogle medarbejdere mener, at rollespil og vignetter fylder for meget. Det kan overvejes om vignetternes kvalitet skal forbedres og om de bør tilpasses det danske daginstitutionsområde. For at etablere en fælles forståelse og viden om læringsmetodernes muligheder, kan det forskningsbaserede argument for træning og læring i praksis uddybes på workshoppen. 6. Medarbejderperspektiv på DUÅ Dagtilbud Som tidligere nævnt er et af pilotprojektets formål at undersøge, hvorvidt medarbejdere i de deltagende daginstitutioner har oplevet DUÅ-dagtilbud som en brugbar indsats i forhold til at styrke deres faglige kompetencer. Medarbejdergruppen er defineret som ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. En af metoderne til at undersøge dette har været, at hovedparten af deltagerne i de tre kommuner har udfyldt det samme spørgeskema 3 gange i forløbet - før, under og efter deltagelse i de 6 workshops. Spørgeskemaet omfatter 14 normative udsagn, der især omhandler de særlige pædagogiske strategier og handlekompetencer, som DUÅ-dagtilbud sigter på at udvikle. 63,5 % af workshopdeltagerne har 3 gange vurderet deres faglige ståsted i forhold til nedenstående udsagn. 12

13 a Hvor tryg er du, når det gælder din håndtering af adfærds-problemer, som de kommer til udtryk i hele børnegruppen på nuværende tidspunkt? b Hvor tryg er du, når det gælder dine evner til at håndtere fremtidige adfærdsproblemer? 1 Hvor meget kan du gøre for at kontrollere forstyrrende adfærd i børnegruppen? 2 Hvor meget man du gøre for at motivere børn, som viser ringe interesse for at udføre en opgave 3 Hvor meget kan du bidrage med for at få børnene til at tro på, at de kan lykkes med en opgave? 4 Hvor meget kan du bidrage med for at motivere et barn til at lære nye ting? 5 Hvor meget kan du gøre for at få et barn til at følge reglerne i børnehavne? 6 Hvor meget kan du gøre for at berolige et barn, som forstyrrer eller er støjende og urolig? 7 Hvor meget kan du gøre for at støtte familier til at hjælpe deres barn med at lære 8 I hvilken udstrækning formår du at stille gode spørgsmål til børnene? 9 I hvilken udstrækning formår du at give tydelige beskeder til børnene? 10 I hvilken grad kan du tilbyde alternative forklaringer eller eksempler, når børn er forvirrede I hvilken grad har du mulighed for at planlægge og strukturere hverdagen i børnegruppen? I hvilken grad har du mulighed for at indføre alternative meoder/strategier i børnegruppen 13

14 Hvor tryg er du, når det gælder din håndtering af adfærds-problemer, Hvor tryg er du, når det gælder dine evner til at håndtere fremtidige Hvor meget kan du gøre for at kontrollere forstyrrende adfærd i Hvor meget man du gøre for at motivere børn, som viser ringe Hvor meget kan du bidrage med for at få børnene til at tro på, at de kan Hvor meget kan du bidrage med for at motivere et barn til at lære nye ting? Hvor meget kan du gøre for at få et barn til at følge reglerne i børnehavne? Hvor meget kan du gøre for at berolige et barn, som forstyrrer eller er Hvor meget kan du gøre for at støtte familier til at hjælpe deres barn med I hvilken udstrækning formår du at stille gode spørgsmål til børnene? I hvilken udstrækning formår du at give tydelige beskeder til børnene? I hvilken grad kan du tilbyde alternative forklaringer eller I hvilken grad har du mulighed for at planlægge og strukturere hverdagen i I hvilken grad har du mulighed for at indføre alternative Søjlediagrammerne viser, at der samlet set er sket en positiv udvikling hos deltagerne indenfor alle de kompetencer, der er spurgt til De Utrolige År i dagtilbud - alle besvarelser a b Tabel: Forklaring til søjlerne - grøn = spørgeskema 1, lilla = spørgeskema 2, rød = spørgeskema 3. Der er sket en positiv udvikling hos deltagerne på mellem 8 % og 16 % på alle områder. Den samlede vurdering er, at der ikke er områder, der markant adskiller sig fra andre. De største stigninger er sket i forhold til at håndtere adfærdsproblemer i hele børnegruppen, at anvende proaktive strategier i forhold til at stille positivt formulerede spørgsmål til hele børnegruppen og planlægning og strukturering af hverdagen i børnegruppen. 6.1 Kulturforandring I pilotprojektet har der været et særligt fokus på, om det kan anses som en værdi, at indsatsen er institutionsomfattende. Tilbagemeldingerne fra ledere og medarbejdere peger udelukkende på, at det er værdifuldt, at hele personalegruppen uddannes. De særlige fordele ved, at programmet er institutionsomfattende er, ifølge medarbejdere og ledere, at det er med til at skabe en fælles kulturforandring og en øget fællesskabsfølelse. Flere medarbejdere 14

15 peger på, at de har fået konkrete metoder til at udmønte den anerkendende tilgang, som institutionerne har haft som pædagogisk sigte i mange år. Det ses ligeledes som en fordel, at de nye strukturer og metoder er kendt af alle. Som en del af udviklingen af en ændret kultur peges der især på en ændret sprogbrug, hvor man formulerer sig på nye måder. Det nye fælles sprog er med til, at personalet forstår hinanden og ved, hvad andre har gang i uden en masse ord. Som tidligere nævnt har humor været en vigtig faktor i processen med at få ændret sprogbrugen. Humoren har virket som en opløsende kraft, når personalet har skullet træde ud af deres komfortzone og afprøve nye metoder og talemåder. At alle har været på uddannelse har været med til at legitimere ændringer og skabe tryghed i processerne. Der har været en klar bevidsthed og refleksion blandt deltagere om, at det både har været en krævende og spændende proces at ændre tale- tanke- og handlemåder. Men det beskrives som overvejende positivt og som kompetenceudviklende, i forhold til den daglige praksis, at have ændret sit tankesæt mod positive beskeder og proaktive strategier. 6.2 Adfærdsplaner/udviklingsplaner I det norske materiale, som pilotprojektet bygger på, arbejdes med atferdsplaner. Disse planer anvendes til at lave en struktureret kortlægning og problemløsning i forhold til konkrete børn, børnegrupper eller problemstillinger ved at bruge komponenterne og principperne fra DUÅ-pyramiden. Nogle har valgt at bruge begrebet udviklingsplaner frem for adfærdsplaner. Arbejdet med adfærdsplaner/udviklingsplaner beskrives af deltagerne som et godt og brugbart redskab og en nem metode, der kan bruges til både store og små udviklingsproblemer. Nogle betegner arbejdet med planen som en øjenåbner i forhold til at reflektere over om man gør det, man tror man gør. Der peges særligt på det positive i, at man i fællesskab skriftliggør en problemstilling og at brugen af DUÅpyramiden er med til at kortlægge relationen til et barn eller en børnegruppe. - Vores medhjælpere går mere i dialog med pædagogerne på vores personalemøder - Hele institutionen er omfattet af et forpligtende udviklingssamarbejde Workshopdagene har givet god energi og personalet har engageret sig i undervisningen. Adfærdsplanen/udviklingsplanen ses som et godt arbejdsredskab lige i forlængelse af en workshop for at konkretisere og arbejde med teorien. Enkelte peger på, at arbejdet med planerne tager tid, men at det især er i starten, at dette blev oplevet som et problem. 15

16 - Jeg har fået en viden, som gør, at jeg har fået lyst til at lære mere. - Jeg har fået styrket mit selvværd og kan hvile i, at alting ikke lykkes. - DUÅ-programmet har givet os et fagligt løft med hensyn til problemadfærd. 6.3 Vejledning mellem workshopdagene Mellem hver workshop udfører medarbejderne konkrete opgaver hjemme i institutionen. Disse opgaver relaterer sig til workshoppens tema. En del af programmet er en løbende tæt gruppevejledning til alle deltagere. Vejledningen kan tage udgangspunkt i adfærdsplaner/udviklingsplaner eller i andre konkrete problemstillinger. Flere deltagere peger på vejledningen som særlig nyttig. Det at få besøg af DUÅ-vejlederen i sin egen institution for at drøfte og reflektere over sin praksis ind i en DUÅ-ramme, er i høj grad med til at udvikle nye kompetencer. Enkelte ønsker mere vejledning og coaching, fordi denne type feedback opleves at skabe høj grad af læring. Der er ingen, der udtaler sig kritisk i forhold til den vejledning, de har fået af DUÅ-vejlederne. 6.4 Kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Udover tilbagemeldingerne i spørgeskemaerne har deltagerne løbende evalueret, hvorvidt arbejdet med DUÅ-dagtilbud har været med til at øge kompetencerne til at løfte opgaven i den daglige praksis. Disse tilbagemeldinger peger i høj grad på, at både ledere og medarbejdere oplever et kompetenceløft og en øget glæde ved det daglige arbejde i daginstitutionen. En daginstitutionsleder påpeger, at sygefraværet er blevet mindre i institutionen. De konkrete tiltag vedrørende positive formuleringer af, hvad man ønsker børnene skal gøre, frem for at sige, hvad de ikke må, har skabt en mærkbar forandring i fællesskabet. Enkelte giver udtryk for, at personalets relationer er blevet bedre og der er skabt en større forståelse for hinanden og hinandens forskelligheder. Det beskrives, at arbejdet med DUÅ-dagtilbud har givet en ballast i hverdagen. Flere har inden arbejdet med DUÅ-dagtilbud haft en usikkerhed om, hvorvidt indsatsen ville sætte den grundlæggende pædagogiske viden ud af kraft og blive betragtet som ikke gyldig, og om man dermed, med mange års erfaring, skulle agere som novice frem for ekspert på sit eget fagfelt. Der er ingen, som i evalueringen har påpeget dette som et problem efter uddannelsesforløbet. Derimod peges der på en brugbar sammenhæng til allerede kendt viden. Personalet giver desuden udtryk for, at de ved at arbejde med DUÅ-dagtilbud får kompetencer, som er særligt rettet mod at udføre praksis, samt en struktur og ramme at agere i. Desuden nævner flere, at de konkrete idéer og værktøjer, som programmet tilbyder, er hjælpsomme i tilrettelæggelsen af den daglige praksis. 16

17 6.5 Ressourcer til uddannelse Der peges på nogle praktiske problemer i forbindelse med at uddanne hele personalegruppen i en daginstitution på en gang. Når en hel personalegruppe er under uddannelse på samme tid, er der begrænsede ressourcer til overs til andre aktiviteter. En del deltagere giver udtryk for, at det er vigtigt, at man I workshopperioden kan få ro til at koncentrere sig om at lære at bruge DUÅ. Manglende tid til læring og fordybelse i en ny metode anses af flere som et generelt problem. 6.6 Delkonklusion Det opleves som værdifuldt, at hele personalegruppen uddannes på samme tid. Det betyder, at de nye strukturer og metoder er kendt af alle institutionens medarbejdere. Arbejdet med DUÅ-dagtilbud, har også været med til at øge fællesskabsfølelsen og sprogbrugen i pilotinstitutionerne. Medarbejderne finder programmets værktøjer hjælpsomme i tilrettelæggelsen af den daglige praksis, og der er overvejende enighed om, at der er en brugbar sammenhæng til allerede kendt viden. Der bliver ikke lagt skjul på, at uddannelsen er ressourcekrævende, og at det giver praktiske udfordringer, når alle skal uddannes på en gang. Selvom processen er krævende, er udbyttet overvejende positivt og kompetenceudviklende, og medarbejderne giver udtryk for at de har fået større arbejdsglæde. Både adfærdsplanerne/udviklingsplanerne og vejledningen mellem hver WS har skabt en høj grad af læring hos medarbejderne. Adfærdsplanerne/udviklingsplanerne er en nem og brugbar metode, der dog tager tid at anvende - særligt i starten. Der har desuden været stor tilfredshed med vejledningen mellem hver WS. Den opfattes som nyttig og medvirkende til at udvikle nye kompetencer. 7. Børn og forældre Som nævnt i afsnit 1 er pilotprojektets omdrejningspunkt personalets perspektiv. Børne- og forældreperspektivet fylder derfor mindre i evalueringen. 7.1 Børnene I starten skulle børnene lære at forholde sig til personalets ændrede praksis. Af referaterne fra ledernetværksmøderne fremgår det, at børnene hurtigt har profiteret af, at de voksne har ændret pædagogikken. Personalet fortæller, at allerede efter 2-3 måneder blev de nonverbale tegn brugt i børnegruppen. I takt med, at børnene bruger redskaberne, er der opstået færre konflikter og bedre relationer mellem børnene. Personalet peger på, at den øgede struktur og de klare positivt formulerede beskeder støtter børnegruppen og er med til at give de voksne mere frihed til at grine og pjatte sammen med børnene. Medarbejderne fortæller, at børnene aktivt bruger begrebet 17

18 ignoreringsmusklen/ventemusklen i situationer, der tidligere kunne have affødt konflikter. Det er en generel oplevelse, at børnene er blevet bedre til at sige noget godt om hinanden og om sig selv. Samlet set opleves det af personalegruppen som positivt for børnene at arbejde med DUÅ-dagtilbud. Der er stadig konflikter, men omfanget er mindsket, og der er mindre skæld ud og flere positive redskaber til at agere proaktivt og tackle konflikter med uden at marginalisere børn eller børnegrupper. 7.2 Forældre Der er gjort en del ud af at orientere forældrene, både mundtligt og skriftligt, inden projektstarten. For eksempel på forældremøder, via opslag i institutionen, mundtlig information og skriftligt materiale, der er givet med hjem. Det har desuden været med til at sætte en positiv interesse fra starten, at flere forældre har erfaring med DUÅ fra forældrekurser. Nogle forældre har fra start givet udtryk for, at de gerne vil involveres og følge op på principper og temaer hjemme. Der er stor forskel på, hvor meget personalet har haft mulighed for at inddrage forældrene, mens de selv har været under uddannelse i programmet. Derfor er der også stor forskel på forældrenes interesse for programmet i dagligdagen. Overordnet set oplever personalet DUÅ som et konkret værktøj, der kan bruges i den daglige rådgivning af forældrene. Nogle deltagere fortæller, at forældrene er blevet mere åbne og har bedt om råd i det daglige. 8. Kvalitetssikring i et fremtidigt perspektiv Det vurderes som væsentligt, at kvaliteten i arbejdet med DUÅ-dagtilbud løbende sikres, da det er grundlæggende at arbejde med alle elementer i programmet og især i den progression, som programmet 18

19 indeholder. Værdien af lightudgaver, hvor dele af programmet tages ud og bruges uden den struktur og rammesætning, som programmet indeholder, kendes ikke. Men der er kendskab til, at enkeltkomponenter tages ud af programmet og anvendes løsrevet fra helheden, hvorved værdien af den psykologiske og pædagogiske metode og forskning, som indsatsen bygger på, ikke længere er sikker. Det har derfor en afgørende betydning, at arbejdet med DUÅ-dagtilbud omfatter arbejde med hele programmet og tager udgangspunkt i og giver volumen til fundamentet i programmet, som omhandler relationsarbejde, problemløsning, opmærksomhed, empati, samtale, opmuntring og anerkendelse frem for fokus på konsekvensdelen, som programmet indeholder, og som erfaringsmæssigt fylder - og bør fylde - minimalt. Derfor er det vigtigt med en klar og struktureret organisatorisk styring og ledelse af, hvordan arbejdet med DUÅ-dagtilbud gennemføres i kommunen. Kvalitetssikringen i dette pilotprojekt består af fortsat vejledning og opfølgning i DUÅ institutionerne foreløbig over en 2-årig periode. Projektgruppen har udarbejdet en opfølgningsplan, som er fælles for de 3 kommuner. Partnerskabet mellem Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner vil desuden fortsætter udover pilotprojektperioden. Projektgruppen har en fortsat opgave i at samarbejde om at fastholde kvaliteten i arbejdet med DUÅ-Dagtilbud. En del af kvalitetssikringen sker gennem en løbende opfølgning og sparring i et ledernetværk. Pilotprojektet har vist, at institutionslederen er den afgørende katalysator for at skabe kulturforandring. Derfor er det vigtigt, at institutionslederen deltager på lige fod med det øvrige personale i workshops og oplæring; både på det praktiske - og teoretiske niveau. Kvalitetssikring kan yderligere ske i form af, at institutionerne, en gang om året, systematisk afrapporterer om status på arbejdet med programmet set fra deres perspektiv. Der er ligeledes mulighed for at facilitere, at institutioner, medarbejdere og/eller ledere kan erfaringsudveksle på tværs af kommunerne. I et fremtidigt perspektiv vil arbejdet med DUÅ-dagtilbud fortsat afføde et behov for løbende vejledning og understøtning af arbejdet i de enkelte institutioner. Derfor vil en fremtidig bæredygtighed, hvis pilotprojektet overgår til en driftsfase, være afhængig af en fortsat central understøtning og koordinering inden for programmets kontekst. 19

20 8.1Delkonklusion Med udgangspunkt i ovenstående implementeringsmodel (Fixsen et al. 2011) anses det som væsentligt, at alle faktorer understøttes i en eventuel fremtidig driftsfase. Det er afgørende at afklare det ledelsesmæssige grundlag for at arbejde med og udbrede DUÅ-dagtilbud. Derudover skal der ske en fortsat sikring af, at de relevante kompetencer udvikles og udbydes. Der skal ligeledes løbende tages stilling til, hvorvidt organiseringen omkring indsatsen skal justeres. Dette gøres på baggrund af løbende evalueringer fra indsamlede data. 9. Samlet vurdering Formålet med pilotprojektet med DUÅ-dagtilbud har været at undersøge: - hvordan personalet i en daginstitution oplever at arbejde med en institutionsomfattende indsats - om redskaberne i DUÅ-dagtilbud kan styrke personalets positive relationer til børnene - hvorvidt personalet oplever at udvikle kompetencer i forhold til konkrete målgrupper af børn 20

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er implementeringsmanualen?... 3 De tre faser i implementeringsprocessen... 3 Forberedelsesfase... 4 Ledelse...

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Socialstyrelsen. Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje 15.26.01.10

Socialstyrelsen. Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje 15.26.01.10 Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje 15.26.01.10 Ansøgningsfrist d. 1. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Socialstyrelsen... 1 1 Indledning...

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Motivation Factor JobEdu

Motivation Factor JobEdu Kursus i Jobcoaching med Motivation Factor metoden Motivation Factor JobEdu Med Motivation Factor JobEdu arbejder vi fra nutiden mod fremtiden. Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi fastsætter mål

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere