EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD"

Transkript

1 EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD Pilotprojekt i Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner Projektgruppe: Projektleder Inge Hauch, Holstebro Aase Espersen, Holstebro Inge Hansen, Holstebro Laila Lundtofte, Herning Birgitte Rønnow, Ikast-Brande Mia Wæver Woetmann, Ikast-Brande April 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrunden for pilotprojektet Pilotprojektets formål Pilotprojektets organisering Metode, design og dataindsamling Metode og design Datagrundlag Økonomi og ressourcer Uddannelse af DUÅ-vejledere Opfølgningsvejledning DUÅ i en dansk kontekst Delkonklusion Workshops Organisering Medarbejdernes tilbagemeldinger Evaluering af DUÅ-vejlederne Delkonklusion Medarbejderperspektiv på DUÅ Dagtilbud Kulturforandring Adfærdsplaner/udviklingsplaner Vejledning mellem workshopdagene Kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Ressourcer til uddannelse Delkonklusion Børn og forældre Børnene Kvalitetssikring i et fremtidigt perspektiv Samlet vurdering

3 1. Baggrunden for pilotprojektet Pilotprojektet med DUÅ-dagtilbud startede i januar 2010 i partnerskabskommunerne Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Pilotprojektet havde som overordnet formål at afprøve DUÅ-programmet Teachers omdøbt til DUÅ-dagtilbud på dansk. Indsatsen havde aldrig tidligere været afprøvet i danske daginstitutioner. DUÅ-dagtilbud er et forebyggende program, der tilbydes til den samlede personalegruppe i en daginstitution, og retter sig mod uddannelse af personalet. Målgruppen er børn i alderen 2 år til skolestart. DUÅ-dagtilbud er et delprogram af programserien De Utrolige År, der er udviklet af professor Carolyn Webster-Stratton fra USA. Det er efterfølgende oversat til en norsk kontekst, og det er i den udgave, at programmet er afprøvet i udvalgte institutioner i de tre kommuner. Programmet gennemføres ved, at centrale gruppeledere, som er særligt uddannet til at undervise og vejlede i DUÅdagtilbud programmet, gennemfører 6 workshops for hele institutionens personale. På disse workshops bliver de særlige kernekomponenter og principper, som programmet består af, gennemgået og trænet. Mellem de 6 workshops gennemfører personalet praktisk træning hjemme i daginstitutionen med efterfølgende vejledning af gruppelederne. I de tre kommuner er der sammenlagt uddannet 10 gruppeledere til at gennemføre workshops og vejledning. 1.1 Pilotprojektets formål Den overordnede vision med at arbejde med DUÅ-dagtilbud er at støtte op om en tidlig forebyggende indsats i dagtilbud med det formål at skabe rammer, der vil kunne inkludere børn i de almene udviklingsog læringsfællesskaber. DUÅ-dagtilbud har til formål at udvikle redskaber, der kan styrke personalets positive relationer til børnene og skabe positive læringsfællesskaber. Målet er at styrke personalets kompetencer i at forebygge og håndtere adfærdsproblemer i daginstitutionen, samt at styrke samarbejdet mellem daginstitution og hjem. Programmet styrker også personalets kompetence i gruppeledelse, inklusiv forskellige proaktive læringstiltag. DUÅ-dagtilbud er forankret i en positiv, anerkendende og relationel tilgang, og det centrale fokus er trivsel, relationsopbygning og problemløsning. I DUÅ-dagtilbud vægtes kontekster og relationer. Der er fokus på de fællesskaber, barnet befinder sig i og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn - og dermed også børn i vanskeligheder. DUÅ-dagtilbud er ikke selve det pædagogiske indhold i dagligdagen i institutionen, men en ramme om den valgte pædagogik og en anderledes måde at møde og forstå børnenes behov på. 3

4 4

5 Formålet med pilotprojektet DUÅ-dagtilbud er at undersøge: - hvordan personalet i en daginstitution oplever at arbejde med en institutionsomfattende indsats - om redskaberne i DUÅ-dagtilbud kan styrke personalets positive relationer til børnene - hvorvidt personalet oplever at udvikle kompetencer i forhold til konkrete målgrupper af børn 1.2 Pilotprojektets organisering Pilotprojektet er ledet af en tværkommunal projektgruppe, som har til opgave at beskrive projektet, skabe struktur og sikkerhed for de deltagende gruppeledere, institutionsledere og medarbejdere i dagtilbuddene. Projektgruppen refererer tilbage til en styregruppe, som består af relevante fagchefer fra de tre deltagende kommuner. Projektgruppen har ligeledes til opgave at skabe flow for projektet i egen kommune. Derudover er det projektlederens opgave at have en løbende kontakt til den centrale DUÅorganisation i USA for at sikre løbende vejledning og kvalitetssikring. Det vurderes som nødvendigt og centralt, at der er en klar og struktureret organisatorisk styring og ledelse af projektet. I en yderligere udbygning af DUÅ-dagtilbud er det væsentligt at sikre de ledelsesmæssige og organisatoriske rammer omkring tiltaget, da løbende vejledning, sparring og coaching inden for konteksten er en forudsætning for at sikre programmets fortsatte kvalitet og bæredygtighed. Projektgruppen har udformet en plan for opfølgning og kvalitetssikring, der foreløbig strækker sig over en 2-årig periode ud over pilotprojektperioden. 2. Metode, design og dataindsamling Der har fra projektets start været fokus på at sikre en grundig evaluering, uden det dog har været muligt at lave så omfattende et pilotprojekt, at det har kunnet påvise signifikante resultater. Men på baggrund af en struktureret sammenstilling af erfaringer fra de 3 deltagende kommuner, har ambitionen været at opnå et brugbart grundlag at vurdere den fremtidige indsats på. Evalueringen af pilotprojektet er inspireret af et walisisk forskningsstudie fra 2007 omhandlende accept og effekt af programmet Teachers (DUÅ-dagtilbud): Early results from developing and researching the Webster-Stratton Incredible Years Teacher Classroom Management Training Programme in North West Wales. Evalueringen af Teachers viser, at børn i institutioner, der arbejder med DUÅ er signifikant mindre aggressive overfor kammerater og samarbejder mere med de voksne. Da pilotprojektet med DUÅ-dagtilbud har fokus rettet mod at undersøge, hvordan personalet oplever at profitere af programmet vil personalet også være omdrejningspunktet for denne evaluering. 2.1 Metode og design Pilotprojektet med DUÅ-dagtilbud har haft til hensigt at undersøge, hvorvidt medarbejdere i de deltagende daginstitutioner har oplevet programmet som en brugbar indsats i forhold til at styrke deres 5

6 faglige kompetencer. Der har især været fokus på, om det kunne tilskrives som en særlig værdi, at indsatsen er institutionsomfattende. Pilotprojektet blev i de tre kommuner gennemført som en indsats, man kunne ansøge om at deltage i. Da DUÅ-dagtilbud er en indsats, som omfatter uddannelse af hele personalegruppen, blev der opstillet særlige kriterier for deltagelse for at sikre tilstrækkelige ressourcer og motivation i forhold til at afprøve DUÅ-dagtilbud. Gennemførelsen af de 6 workshops har været lidt forskellig i de tre kommuner med hensyn til kadence og antal deltagende institutioner. Men fælles har været, at hele personalegruppen på skiftende hold har gennemført alle 6 workshops og den mellemliggende vejledning. Der har samlet deltaget 14 daginstitutioner i pilotprojektperioden med i alt 943 børn. 145 medarbejdere er blevet uddannet herunder 14 daginstitutionsledere. Evalueringen gennemføres af projektgruppen, hvilket kan være problematisk i forhold til objektivitet over for data. I det omfang det er muligt at undgå bias 1, vil evalueringen i høj grad formidle udsagn og andre data uden at lave for stærke konklusioner. Det vil i højere grad være et sigte at pege på, hvad der har været brugbart for personalet, og hvor der har været udfordringer. For at validere analysens resultater har udvalgte medarbejdere, ledere og gruppeledere haft mulighed for at læse og kommentere rapporten undervejs for at afgøre om data, analyser og eventuelle konklusioner er genkendelige. Evalueringsrapportens sidste afsnit omhandler, hvad der bør fokuseres på i et eventuelt fremtidigt perspektiv. 2.2 Datagrundlag Data til evalueringen har form af spørgeskemaer, som er besvaret af 63,5 % af de medarbejdere, der har deltaget i workshopforløbet. Skemaet er udfyldt af medarbejderne 3 gange i forløbet - 14 dage før workshop 1 (baseline), efter workshop 3 (midtvejs) og efter sidste workshop. Spørgeskemaet, der er udarbejdet af DUÅ/Universitetet i Tromsø, omfatter 14 normative udsagn (se afsnit 6), hvor hver enkelt medarbejder/leder skal vurdere sit faglige ståsted i forhold til udsagnet. Disse data vil i nogen grad blive vurderet ud fra en kvantitativ tilgang og samtidig analyseret i en mere kvalitativ optik. Derudover indgår referater fra ledernetværksmøder, som er gennemført i de 3 kommuner med en rimelig enslydende dagsorden. I de 6 DUÅ-dagtilbud workshops er der implicit en vurdering af udbyttet, og disse vurderinger indgår ligeledes som en del af datamaterialet. Som endnu et kvalitativt input er tilbagemeldinger fra personale, som løbende er blevet opfanget, nedfældet og formidlet til projektgruppen. 1 At den, der gennemfører evalueringen, har forudfattede meninger og forudantagelser. 6

7 3. Økonomi og ressourcer I forbindelse med pilotprojektet har der været udgifter og forbrug af ressourcer, som har været ens i de tre kommuner. Derudover har de enkelte kommuner valgt forskellige modeller omkring afholdelse af udgifterne til vejledernes timer og vikardækning i institutionerne. 3.1 Uddannelse af DUÅ-vejledere I pilotprojektet har alle tre kommuner haft følgende udgifter: Udgifter forbundet med uddannelse af DUÅ-vejledere Uddybende forklaring Beløb Uddannelse i Norge 3-dages workshop i Norge. Kursusudgiften er betalt af den norske stat kr. pr. person Udgifter til rejse og ophold i forbindelse med uddannelsen i Norge Ekstern vejledning af DUÅvejlederne 6 vejledningsdage med ekstern vejleder fra Norge kr. pr. vejledningsdag Vejlederne fra de tre kommuner har haft fælles vejledning, og udgiften til hver vejledningsdag er afholdt på skift af kommunerne. Udgifter til: Honorar, hotel og fly til ekstern vejleder Lokale og forplejning. Manualer Manualer til DUÅ-vejlederne kr. pr. manual Certificering Udgift pr. vejleder til certificering kr. pr. vejleder Udgifter forbundet med workshopforløbet Uddybende forklaring Beløb Undervisningsmateriale I undervisningen på de 6 workshops benyttes bogen Hvordan fremme sosial og emosjonell kompetanse hos Ca. 750 kr. pr. deltager. 7

8 barn af Carolyn Webster- Stratton. Hver deltager skal have et eksemplar af bogen. Hertil kommer udgifter til kopi mv. Lokaler og forplejning Udgiften til lokaler og forplejning pr. workshopforløb med 6 gange kr. pr. workshop. Derudover er der et ressourceforbrug forbundet med timer til vejlederne i forbindelse med Oplæg til institutionspersonale og forældre Planlægning af workshops Vejledning på workshops Vejledning i institutionerne mellem de 6 workshops Ekstern vejledning til vejlederne Netværksmøder Kørsel Denne del er opgjort og afregnet på forskellig vis internt i de tre kommuner. Der er også forskel på, om kommunerne har dækket institutionernes vikarudgifter i forbindelse med personalets deltagelse i workshopforløbet. Eksempel på udgift til vikardækning i Ikast-Brande Kommune Der har deltaget 25 medarbejdere fra 3 institutioner på de 6 workshops. Halvdelen af institutionernes personale har været af sted på workshop ad gangen deltagere på hvert workshopforløb. Samlet udgift til vikardækning for hele uddannelsesforløbet i 3 institutioner: kr. 3.2 Opfølgningsvejledning Der er lavet en fælles plan for opfølgningsvejledning mellem de tre kommuner. I denne plan er ressourceforbruget til opfølgningsvejledning i hver DUÅ-institution: Opfølgningsvejledning 7 x 3,5 timers vejledning fordelt over en 2-årig periode. 8

9 Vejledningen udføres af 1 vejleder pr. vejledningsgruppe. 4. DUÅ i en dansk kontekst En særlig udfordring i forhold til at implementere DUÅ-dagtilbud i en dansk kontekst ligger i den grundlæggende usikkerhed, der kan spores i den pædagogiske verden overfor tiltag, hvor indsatsen er mere detaljeret beskrevet. Den manualbaserede del i forhold til DUÅ-dagtilbud ligger hovedsagligt i arbejdet med workshoppen og den efterfølgende indsats i praksis i daginstitutionen har en anden karakter. Et andet spørgsmål, som kan rejse sig, er hvorvidt et program, som er udviklet i en amerikansk kontekst og adopteret i en norsk også giver mening i en dansk daginstitution? Det har som nævnt været en udfordring for både vejledere og personalet i daginstitutionen at arbejde manualbaseret, da det ligger langt fra den traditionelle måde at organisere arbejdet på i en dansk daginstitution. Men tilbagemeldingerne fra både ledere, medarbejdere og vejledere peger på, at udfordringen især har ligget i de forforståelser, hver enkelt har haft, men som har ændret sig undervejs i pilotprojektet med DUÅdagtilbud. Nedenstående udsagn fra medarbejdere er med det at underbygge dette. - Det er dejligt at vide, at jeg stadig kan bruge den viden, jeg havde i forvejen. - Det er dejligt at vide, at jeg stadig kan bruge min sunde fornuft og min viden. Det var jeg bekymret for, inden jeg startede. - Jeg har lov til at være den jeg er. Derudover har der været konkrete problemer med, at programmet ikke er oversat til dansk og derfor formidles på norsk skriftsprog. Det har ligeledes krævet en indsats, at programmet er møntet på både skole og daginstitution, og at programmets eksempler derfor skal overføres til en ren daginstitutionskontekst. I forhold til programmets enkelte komponenter har de grundlæggende principper, om at formulere positive beskeder, fokusere på gode relationer og give positiv opmærksomhed, været virksomme og meningsfulde i dagligdagen, og personalet giver udtryk for, at metoden er gennemarbejdet, indlysende, løfter hele huset og spiller godt sammen med daglig praksis. 9

10 Andre principper, som fx belønningssystemer, har i nogen grad været uvante at arbejde med, og metoder i form af rollespil og stærkt fokus på positiv opmuntring ligger ikke altid naturligt for medarbejderne. Dette sidestilles lidt med at lære et nyt sprog og humor ses som en væsentlig faktor i denne fase for at lære at bruge metoderne i programmet. Det kan være lidt svært med belønningssystemer vi er jo jyder men målet er, at vi vil have folk til at blomstre. 4.1 Delkonklusion Det er en udfordring at arbejde manualbaseret i en dansk kontekst, men udfordringerne har især ligget i den enkeltes forforståelser, som har ændret sig positivt undervejs. Medarbejderne peger på, at elementer som belønningssystemer, ignorering, rollespil og stærkt fokus på positiv opmuntring ikke altid ligger naturligt for dem. Det skal læres. Der er dog flere, som oplever, at de opnår positive resultater af at arbejde bevidst og systematisk med disse. De positive resultater består i færre irettesættelser og mindre skæld ud i forbindelse med konflikter. De grundlæggende principper om at formulere positive beskeder, fokusere på de gode relationer og give positiv opmærksomhed, har været virksomme og meningsfulde i hverdagen. Der er en samlet bevidsthed om, at en kulturændring kræver træning, tålmodighed og tid. Der vil i et fremtidigt perspektiv blive behov for en dansk oversættelse af programmet, hvis det skal udbredes. 5. Workshops 5.1 Organisering I forhold til organisering af de 6 workshops (WS) peger flere deltagere på, at der ikke bør være for lang tid mellem, at den samlede personalegruppe har gennemgået den samme workshop. Hvis en WS afholdes inden for samme uge, øges muligheden for at afprøve nye strategier, mens de stadig er i frisk erindring. Det vurderes som overvejende frugtbart, at flere institutioner deltager sammen på WS. Det er en gevinst, at der er mulighed for erfarings- og inspirationsudveksling mellem institutionerne. Workshopdagene har givet god energi og personalet har engageret sig i undervisningen. 10

11 5.2 Medarbejdernes tilbagemeldinger I forhold til at være på workshop melder deltagerne generelt positivt tilbage. I evalueringsskemaer fra alle workshops placerer over 95 % af svarene sig samlet set i de to mest positive kategorier, som peger på, at workshoppen enten er nyttig eller meget nyttig. Nogle af de centrale læringsmetoder, som anvendes i DUÅ-dagtilbud, er drøftelser ud fra eksemplariske videoklip (videovignetter) samt brug af praktiske øvelser (rollespil) til at afprøve nye metoder og principper i praksis. Workshopdeltagernes tilbagemeldinger omkring brugen af disse læringsmetoder er blandede. Selv om tilbagemeldingerne overvejende er positive også i forhold til mere ukendte læringsmetoder - peges der i nogen grad på, at netop rollespillet og drøftelser ud fra vignetter ikke bør fylde så meget i programmet. Det opleves i nogen grad, at gentagelser af praksisøvelser er for tidskrævende. Andre giver udtryk for, at det er godt at øve situationerne på workshoppen. En mindre gruppe af deltagerne har svaret, at de anser brugen af læringsmetoderne som ikke nyttig eller neutral. Andelen af deltagere, der angiver et mere negativt svar i forhold til praksisøvelser er faldende i løbet af workshopforløbet. - Vignetterne er programmets udfordring. - Gruppeøvelserne har været en øjenåbner for mig, så jeg er svært positivt overrasket. - Vores personale handler i højere grad pædagogisk nu, hvor de før talte pædagogik. - Det giver både AHA og UHA oplevelser, sjove oplevelser og faldgruber, som har givet anledning til fælles og individuel refleksion og morskab, men det kræver øvelse at få det ind på rygraden.. Det tyder på, at de læringsmetoder, der adskiller sig fra kendte metoder, i et vist omfang anses som ikke relevante i forhold til kendte metoder som oplæg, fælles drøftelser og plenum. Da programmet netop bygger på at udvikle og træne nye metoder, principper og kompetencer i praksis, og at deltagerne implementerer disse ved at øve under vejledning og coaching, kunne det forskningsbaserede argument for træning og læring i praksis eventuelt uddybes på workshoppen for at etablere en fælles viden om læringsmetodernes muligheder. Dog peger evalueringen på, at kvaliteten af vignetterne bør forbedres og omfanget af rollespil bør reduceres, så der bliver mere tid til fordybelse i forhold til de enkelte principper. 5.3 Evaluering af DUÅ-vejlederne Tilbagemeldingerne af mere kvalitativ karakter, fra ledere og øvrige deltagere fra daginstitutionerne, viser ligeledes en overvejende positiv oplevelse af workshopforløbet. Ledertilbagemeldinger fortæller, at 11

12 personalet lige fra start har været begejstret for og engageret i undervisningen. Der peges især på, at DUÅ-vejlederne har været med til at give en god og tryg stemning og ligeledes, at de har været engagerede, inspirerende og velforberedte. De har samtidig givet god plads til den forskellighed, der har været i grupperne. Den overvejende positive holdning til DUÅ-vejelderne understøttes af data fra evalueringsskemaerne. 5.3 Delkonklusion Samlet set vurderer medarbejderne, at både organiseringen og de anvendte metoder på de 6 workshops er overvejende nyttige. Det er frugtbart at flere institutioner er af sted på WS sammen. Der bør ikke være for lang tid mellem at den samlede personalegruppe har gennemført den samme WS. I en næste fase, ud over pilotfasen, bør en øget grad af fleksibilitet i planlægningen og organiseringen af workshops drøftes. Nogle medarbejdere mener, at rollespil og vignetter fylder for meget. Det kan overvejes om vignetternes kvalitet skal forbedres og om de bør tilpasses det danske daginstitutionsområde. For at etablere en fælles forståelse og viden om læringsmetodernes muligheder, kan det forskningsbaserede argument for træning og læring i praksis uddybes på workshoppen. 6. Medarbejderperspektiv på DUÅ Dagtilbud Som tidligere nævnt er et af pilotprojektets formål at undersøge, hvorvidt medarbejdere i de deltagende daginstitutioner har oplevet DUÅ-dagtilbud som en brugbar indsats i forhold til at styrke deres faglige kompetencer. Medarbejdergruppen er defineret som ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. En af metoderne til at undersøge dette har været, at hovedparten af deltagerne i de tre kommuner har udfyldt det samme spørgeskema 3 gange i forløbet - før, under og efter deltagelse i de 6 workshops. Spørgeskemaet omfatter 14 normative udsagn, der især omhandler de særlige pædagogiske strategier og handlekompetencer, som DUÅ-dagtilbud sigter på at udvikle. 63,5 % af workshopdeltagerne har 3 gange vurderet deres faglige ståsted i forhold til nedenstående udsagn. 12

13 a Hvor tryg er du, når det gælder din håndtering af adfærds-problemer, som de kommer til udtryk i hele børnegruppen på nuværende tidspunkt? b Hvor tryg er du, når det gælder dine evner til at håndtere fremtidige adfærdsproblemer? 1 Hvor meget kan du gøre for at kontrollere forstyrrende adfærd i børnegruppen? 2 Hvor meget man du gøre for at motivere børn, som viser ringe interesse for at udføre en opgave 3 Hvor meget kan du bidrage med for at få børnene til at tro på, at de kan lykkes med en opgave? 4 Hvor meget kan du bidrage med for at motivere et barn til at lære nye ting? 5 Hvor meget kan du gøre for at få et barn til at følge reglerne i børnehavne? 6 Hvor meget kan du gøre for at berolige et barn, som forstyrrer eller er støjende og urolig? 7 Hvor meget kan du gøre for at støtte familier til at hjælpe deres barn med at lære 8 I hvilken udstrækning formår du at stille gode spørgsmål til børnene? 9 I hvilken udstrækning formår du at give tydelige beskeder til børnene? 10 I hvilken grad kan du tilbyde alternative forklaringer eller eksempler, når børn er forvirrede I hvilken grad har du mulighed for at planlægge og strukturere hverdagen i børnegruppen? I hvilken grad har du mulighed for at indføre alternative meoder/strategier i børnegruppen 13

14 Hvor tryg er du, når det gælder din håndtering af adfærds-problemer, Hvor tryg er du, når det gælder dine evner til at håndtere fremtidige Hvor meget kan du gøre for at kontrollere forstyrrende adfærd i Hvor meget man du gøre for at motivere børn, som viser ringe Hvor meget kan du bidrage med for at få børnene til at tro på, at de kan Hvor meget kan du bidrage med for at motivere et barn til at lære nye ting? Hvor meget kan du gøre for at få et barn til at følge reglerne i børnehavne? Hvor meget kan du gøre for at berolige et barn, som forstyrrer eller er Hvor meget kan du gøre for at støtte familier til at hjælpe deres barn med I hvilken udstrækning formår du at stille gode spørgsmål til børnene? I hvilken udstrækning formår du at give tydelige beskeder til børnene? I hvilken grad kan du tilbyde alternative forklaringer eller I hvilken grad har du mulighed for at planlægge og strukturere hverdagen i I hvilken grad har du mulighed for at indføre alternative Søjlediagrammerne viser, at der samlet set er sket en positiv udvikling hos deltagerne indenfor alle de kompetencer, der er spurgt til De Utrolige År i dagtilbud - alle besvarelser a b Tabel: Forklaring til søjlerne - grøn = spørgeskema 1, lilla = spørgeskema 2, rød = spørgeskema 3. Der er sket en positiv udvikling hos deltagerne på mellem 8 % og 16 % på alle områder. Den samlede vurdering er, at der ikke er områder, der markant adskiller sig fra andre. De største stigninger er sket i forhold til at håndtere adfærdsproblemer i hele børnegruppen, at anvende proaktive strategier i forhold til at stille positivt formulerede spørgsmål til hele børnegruppen og planlægning og strukturering af hverdagen i børnegruppen. 6.1 Kulturforandring I pilotprojektet har der været et særligt fokus på, om det kan anses som en værdi, at indsatsen er institutionsomfattende. Tilbagemeldingerne fra ledere og medarbejdere peger udelukkende på, at det er værdifuldt, at hele personalegruppen uddannes. De særlige fordele ved, at programmet er institutionsomfattende er, ifølge medarbejdere og ledere, at det er med til at skabe en fælles kulturforandring og en øget fællesskabsfølelse. Flere medarbejdere 14

15 peger på, at de har fået konkrete metoder til at udmønte den anerkendende tilgang, som institutionerne har haft som pædagogisk sigte i mange år. Det ses ligeledes som en fordel, at de nye strukturer og metoder er kendt af alle. Som en del af udviklingen af en ændret kultur peges der især på en ændret sprogbrug, hvor man formulerer sig på nye måder. Det nye fælles sprog er med til, at personalet forstår hinanden og ved, hvad andre har gang i uden en masse ord. Som tidligere nævnt har humor været en vigtig faktor i processen med at få ændret sprogbrugen. Humoren har virket som en opløsende kraft, når personalet har skullet træde ud af deres komfortzone og afprøve nye metoder og talemåder. At alle har været på uddannelse har været med til at legitimere ændringer og skabe tryghed i processerne. Der har været en klar bevidsthed og refleksion blandt deltagere om, at det både har været en krævende og spændende proces at ændre tale- tanke- og handlemåder. Men det beskrives som overvejende positivt og som kompetenceudviklende, i forhold til den daglige praksis, at have ændret sit tankesæt mod positive beskeder og proaktive strategier. 6.2 Adfærdsplaner/udviklingsplaner I det norske materiale, som pilotprojektet bygger på, arbejdes med atferdsplaner. Disse planer anvendes til at lave en struktureret kortlægning og problemløsning i forhold til konkrete børn, børnegrupper eller problemstillinger ved at bruge komponenterne og principperne fra DUÅ-pyramiden. Nogle har valgt at bruge begrebet udviklingsplaner frem for adfærdsplaner. Arbejdet med adfærdsplaner/udviklingsplaner beskrives af deltagerne som et godt og brugbart redskab og en nem metode, der kan bruges til både store og små udviklingsproblemer. Nogle betegner arbejdet med planen som en øjenåbner i forhold til at reflektere over om man gør det, man tror man gør. Der peges særligt på det positive i, at man i fællesskab skriftliggør en problemstilling og at brugen af DUÅpyramiden er med til at kortlægge relationen til et barn eller en børnegruppe. - Vores medhjælpere går mere i dialog med pædagogerne på vores personalemøder - Hele institutionen er omfattet af et forpligtende udviklingssamarbejde Workshopdagene har givet god energi og personalet har engageret sig i undervisningen. Adfærdsplanen/udviklingsplanen ses som et godt arbejdsredskab lige i forlængelse af en workshop for at konkretisere og arbejde med teorien. Enkelte peger på, at arbejdet med planerne tager tid, men at det især er i starten, at dette blev oplevet som et problem. 15

16 - Jeg har fået en viden, som gør, at jeg har fået lyst til at lære mere. - Jeg har fået styrket mit selvværd og kan hvile i, at alting ikke lykkes. - DUÅ-programmet har givet os et fagligt løft med hensyn til problemadfærd. 6.3 Vejledning mellem workshopdagene Mellem hver workshop udfører medarbejderne konkrete opgaver hjemme i institutionen. Disse opgaver relaterer sig til workshoppens tema. En del af programmet er en løbende tæt gruppevejledning til alle deltagere. Vejledningen kan tage udgangspunkt i adfærdsplaner/udviklingsplaner eller i andre konkrete problemstillinger. Flere deltagere peger på vejledningen som særlig nyttig. Det at få besøg af DUÅ-vejlederen i sin egen institution for at drøfte og reflektere over sin praksis ind i en DUÅ-ramme, er i høj grad med til at udvikle nye kompetencer. Enkelte ønsker mere vejledning og coaching, fordi denne type feedback opleves at skabe høj grad af læring. Der er ingen, der udtaler sig kritisk i forhold til den vejledning, de har fået af DUÅ-vejlederne. 6.4 Kompetenceudvikling og arbejdsmiljø Udover tilbagemeldingerne i spørgeskemaerne har deltagerne løbende evalueret, hvorvidt arbejdet med DUÅ-dagtilbud har været med til at øge kompetencerne til at løfte opgaven i den daglige praksis. Disse tilbagemeldinger peger i høj grad på, at både ledere og medarbejdere oplever et kompetenceløft og en øget glæde ved det daglige arbejde i daginstitutionen. En daginstitutionsleder påpeger, at sygefraværet er blevet mindre i institutionen. De konkrete tiltag vedrørende positive formuleringer af, hvad man ønsker børnene skal gøre, frem for at sige, hvad de ikke må, har skabt en mærkbar forandring i fællesskabet. Enkelte giver udtryk for, at personalets relationer er blevet bedre og der er skabt en større forståelse for hinanden og hinandens forskelligheder. Det beskrives, at arbejdet med DUÅ-dagtilbud har givet en ballast i hverdagen. Flere har inden arbejdet med DUÅ-dagtilbud haft en usikkerhed om, hvorvidt indsatsen ville sætte den grundlæggende pædagogiske viden ud af kraft og blive betragtet som ikke gyldig, og om man dermed, med mange års erfaring, skulle agere som novice frem for ekspert på sit eget fagfelt. Der er ingen, som i evalueringen har påpeget dette som et problem efter uddannelsesforløbet. Derimod peges der på en brugbar sammenhæng til allerede kendt viden. Personalet giver desuden udtryk for, at de ved at arbejde med DUÅ-dagtilbud får kompetencer, som er særligt rettet mod at udføre praksis, samt en struktur og ramme at agere i. Desuden nævner flere, at de konkrete idéer og værktøjer, som programmet tilbyder, er hjælpsomme i tilrettelæggelsen af den daglige praksis. 16

17 6.5 Ressourcer til uddannelse Der peges på nogle praktiske problemer i forbindelse med at uddanne hele personalegruppen i en daginstitution på en gang. Når en hel personalegruppe er under uddannelse på samme tid, er der begrænsede ressourcer til overs til andre aktiviteter. En del deltagere giver udtryk for, at det er vigtigt, at man I workshopperioden kan få ro til at koncentrere sig om at lære at bruge DUÅ. Manglende tid til læring og fordybelse i en ny metode anses af flere som et generelt problem. 6.6 Delkonklusion Det opleves som værdifuldt, at hele personalegruppen uddannes på samme tid. Det betyder, at de nye strukturer og metoder er kendt af alle institutionens medarbejdere. Arbejdet med DUÅ-dagtilbud, har også været med til at øge fællesskabsfølelsen og sprogbrugen i pilotinstitutionerne. Medarbejderne finder programmets værktøjer hjælpsomme i tilrettelæggelsen af den daglige praksis, og der er overvejende enighed om, at der er en brugbar sammenhæng til allerede kendt viden. Der bliver ikke lagt skjul på, at uddannelsen er ressourcekrævende, og at det giver praktiske udfordringer, når alle skal uddannes på en gang. Selvom processen er krævende, er udbyttet overvejende positivt og kompetenceudviklende, og medarbejderne giver udtryk for at de har fået større arbejdsglæde. Både adfærdsplanerne/udviklingsplanerne og vejledningen mellem hver WS har skabt en høj grad af læring hos medarbejderne. Adfærdsplanerne/udviklingsplanerne er en nem og brugbar metode, der dog tager tid at anvende - særligt i starten. Der har desuden været stor tilfredshed med vejledningen mellem hver WS. Den opfattes som nyttig og medvirkende til at udvikle nye kompetencer. 7. Børn og forældre Som nævnt i afsnit 1 er pilotprojektets omdrejningspunkt personalets perspektiv. Børne- og forældreperspektivet fylder derfor mindre i evalueringen. 7.1 Børnene I starten skulle børnene lære at forholde sig til personalets ændrede praksis. Af referaterne fra ledernetværksmøderne fremgår det, at børnene hurtigt har profiteret af, at de voksne har ændret pædagogikken. Personalet fortæller, at allerede efter 2-3 måneder blev de nonverbale tegn brugt i børnegruppen. I takt med, at børnene bruger redskaberne, er der opstået færre konflikter og bedre relationer mellem børnene. Personalet peger på, at den øgede struktur og de klare positivt formulerede beskeder støtter børnegruppen og er med til at give de voksne mere frihed til at grine og pjatte sammen med børnene. Medarbejderne fortæller, at børnene aktivt bruger begrebet 17

18 ignoreringsmusklen/ventemusklen i situationer, der tidligere kunne have affødt konflikter. Det er en generel oplevelse, at børnene er blevet bedre til at sige noget godt om hinanden og om sig selv. Samlet set opleves det af personalegruppen som positivt for børnene at arbejde med DUÅ-dagtilbud. Der er stadig konflikter, men omfanget er mindsket, og der er mindre skæld ud og flere positive redskaber til at agere proaktivt og tackle konflikter med uden at marginalisere børn eller børnegrupper. 7.2 Forældre Der er gjort en del ud af at orientere forældrene, både mundtligt og skriftligt, inden projektstarten. For eksempel på forældremøder, via opslag i institutionen, mundtlig information og skriftligt materiale, der er givet med hjem. Det har desuden været med til at sætte en positiv interesse fra starten, at flere forældre har erfaring med DUÅ fra forældrekurser. Nogle forældre har fra start givet udtryk for, at de gerne vil involveres og følge op på principper og temaer hjemme. Der er stor forskel på, hvor meget personalet har haft mulighed for at inddrage forældrene, mens de selv har været under uddannelse i programmet. Derfor er der også stor forskel på forældrenes interesse for programmet i dagligdagen. Overordnet set oplever personalet DUÅ som et konkret værktøj, der kan bruges i den daglige rådgivning af forældrene. Nogle deltagere fortæller, at forældrene er blevet mere åbne og har bedt om råd i det daglige. 8. Kvalitetssikring i et fremtidigt perspektiv Det vurderes som væsentligt, at kvaliteten i arbejdet med DUÅ-dagtilbud løbende sikres, da det er grundlæggende at arbejde med alle elementer i programmet og især i den progression, som programmet 18

19 indeholder. Værdien af lightudgaver, hvor dele af programmet tages ud og bruges uden den struktur og rammesætning, som programmet indeholder, kendes ikke. Men der er kendskab til, at enkeltkomponenter tages ud af programmet og anvendes løsrevet fra helheden, hvorved værdien af den psykologiske og pædagogiske metode og forskning, som indsatsen bygger på, ikke længere er sikker. Det har derfor en afgørende betydning, at arbejdet med DUÅ-dagtilbud omfatter arbejde med hele programmet og tager udgangspunkt i og giver volumen til fundamentet i programmet, som omhandler relationsarbejde, problemløsning, opmærksomhed, empati, samtale, opmuntring og anerkendelse frem for fokus på konsekvensdelen, som programmet indeholder, og som erfaringsmæssigt fylder - og bør fylde - minimalt. Derfor er det vigtigt med en klar og struktureret organisatorisk styring og ledelse af, hvordan arbejdet med DUÅ-dagtilbud gennemføres i kommunen. Kvalitetssikringen i dette pilotprojekt består af fortsat vejledning og opfølgning i DUÅ institutionerne foreløbig over en 2-årig periode. Projektgruppen har udarbejdet en opfølgningsplan, som er fælles for de 3 kommuner. Partnerskabet mellem Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner vil desuden fortsætter udover pilotprojektperioden. Projektgruppen har en fortsat opgave i at samarbejde om at fastholde kvaliteten i arbejdet med DUÅ-Dagtilbud. En del af kvalitetssikringen sker gennem en løbende opfølgning og sparring i et ledernetværk. Pilotprojektet har vist, at institutionslederen er den afgørende katalysator for at skabe kulturforandring. Derfor er det vigtigt, at institutionslederen deltager på lige fod med det øvrige personale i workshops og oplæring; både på det praktiske - og teoretiske niveau. Kvalitetssikring kan yderligere ske i form af, at institutionerne, en gang om året, systematisk afrapporterer om status på arbejdet med programmet set fra deres perspektiv. Der er ligeledes mulighed for at facilitere, at institutioner, medarbejdere og/eller ledere kan erfaringsudveksle på tværs af kommunerne. I et fremtidigt perspektiv vil arbejdet med DUÅ-dagtilbud fortsat afføde et behov for løbende vejledning og understøtning af arbejdet i de enkelte institutioner. Derfor vil en fremtidig bæredygtighed, hvis pilotprojektet overgår til en driftsfase, være afhængig af en fortsat central understøtning og koordinering inden for programmets kontekst. 19

20 8.1Delkonklusion Med udgangspunkt i ovenstående implementeringsmodel (Fixsen et al. 2011) anses det som væsentligt, at alle faktorer understøttes i en eventuel fremtidig driftsfase. Det er afgørende at afklare det ledelsesmæssige grundlag for at arbejde med og udbrede DUÅ-dagtilbud. Derudover skal der ske en fortsat sikring af, at de relevante kompetencer udvikles og udbydes. Der skal ligeledes løbende tages stilling til, hvorvidt organiseringen omkring indsatsen skal justeres. Dette gøres på baggrund af løbende evalueringer fra indsamlede data. 9. Samlet vurdering Formålet med pilotprojektet med DUÅ-dagtilbud har været at undersøge: - hvordan personalet i en daginstitution oplever at arbejde med en institutionsomfattende indsats - om redskaberne i DUÅ-dagtilbud kan styrke personalets positive relationer til børnene - hvorvidt personalet oplever at udvikle kompetencer i forhold til konkrete målgrupper af børn 20

EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD

EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD EVALUERING AF DUÅ-DAGTILBUD Pilotprojekt i Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner Projektgruppe: Projektleder Inge Hauch, Holstebro Aase Espersen, Holstebro Inge Hansen, Holstebro Laila Lundtofte,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet PotentialeProfilen Indhold PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet Kasper PotentialeProfilen skaber høj kvalitet og styrker inklusionen...

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk

Læs mere

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND 86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Effektiv eksekvering og implementering af strategi Strategisk Ledelse Effektiv eksekvering og implementering af strategi Store tanker bliver ikke til virkelighed af sig selv det kræver strategisk ledelse. Din succes som leder afhænger af, at du kan skabe

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 258 Offentligt En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART

Kærlighed i Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART Kærlighed i Kaos Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder KORT & KLART En bedre hverdag 2 Kærlighed i Kaos er et forældretræningsprogram for familier med ADHD

Læs mere

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere