FORFATTEREN. Lyt til lyrik! Manu Sareen vil af med bogmomsen Få øje på en oversætter

Transkript

1 FORFATTEREN Lyt til lyrik! Manu Sareen vil af med bogmomsen Få øje på en oversætter

2 leder Man kan også vælge ikke at skælve Idisse dage og uger skælver vi alle lidt. Finansloven skal vedtages, og da forslaget blev fremlagt, var biblioteksafgiftspuljen den, du forhåbentlig har søgt d. 1. oktober ikke blevet forlænget, det var den særlige skønlitterære pulje under selve biblioteksafgiften heller ikke. Ca. 16 millioner kr. Og det i et lovforslag, der bryster sig af ikke at ville skære i støtte, der går direkte til kunstnerne. Teknikaliteter, sagde ministeren. Jovist, men jeg er ligeglad med, om det er ideologi eller teknik, der tager pengene op af litteraturens lommer, og efter et vist pres fra Q-gruppen i samarbejde med DsF ville ministeren kigge konstruktivt på muligheden for at forlænge de to puljer, og sjovt nok ville oppositionen også gerne være venner. Vi skælver og satser på, at puljerne også er at finde næste år. 16 mio. kr. er procentuelt en alt for stor del af vores lille kage, og biblioteksafgiftspuljen alene står for ca. en fjerdedel af midler, der udbetales som direkte støtte til forfattere og oversættere. Hvis det ikke er slemt nok, er der noget strukturelt slemt ved, at disse puljer først kommer på dagsordenen, når vi skræpper op. Puljer udløber, og det er åbenbart interesseorganisationerne selv, der skal sige til, hvis de er gået hen og er blevet glade for en pulje (der ofte er tilvejebragt for at dække over andre huller) biblioteksafgiftspuljen har løbet i 8 år, så det er en rigtig god, gul seddel med langtidsholdbar lim, man skal have på sin opslagstavle for at undgå, at noget løber ud og hen over hovedet på os. Så vi skælver ikke blot i denne tid, mens finanslovblækket skal tørre, vi gyser også lidt af hemmelig fryd ved tanken om, at disse puljer fremover kunne komme med i den samlede bevilling, eller oh rislen direkte på finansloven. Skælve det gør vi åbenbart ret godt. Sideløbende med slukørende finanslovstrakasserier blev Peter Seebergs gamle Den Litterære Institution Under Stadig Skælven genoplivet på Hald. En klub med 50 mennesker fra hele branchen debatter fra garvede litterater, opråb til pressede anmeldere og forlagsredaktører og seje notabiliteters rammende kommentarer til en branche, der skælver i en tid, der forandrer sig. Jeres udsendte kan melde, at mange er bange, de nøjes ikke med at skælve. De er bange for alt for lyrikkens overlevelse, for bestsellerismens manglende krav til læseren og de gamle travere, den digitale litteratur, de frie priser og ikke mindst politikernes manglende forståelse for vores betydning. Set i lyset af finansloven kan jeg ikke være mere enig i det sidste, men jeg er også meget glad for, at der var en stor portion angst, der blev dæmpet på Hald. For vi skælver også lidt i blinde der udkommer lige så mange digtsamlinger, som der plejer, forlæggerens drøm om at satse hele butikken på en bestseller, så bundlinjen er reddet, er ikke så rentabel det er kun ca. 10 % af et forlags omsætning hos dem, der gør det og så videre. Den Litterære Institution giver derfor rigtig god mening. Vi tog fra Hald med lidt mere skråsikkerhed og kan måske derfor bruge tiden til at skælve sammen, som når politikere laver finanslov. indhold Siden sidst Thomas Kennedy og de levende digte René Rasmussen om at læse lyrik højt 5 skarpe: Manu Sareen om bogmomsen Glemte og usynlige: Sara Koch om oversætterne Nekrolog: Saramago Debat Kæphesten: Musikerne vil ikke ha vores penge Debutanten: Mette Hegnhøj Mortensen Kalender Kurser og nye medlemmer Bodil Molichs reol Forsiden er af illustrator Pernelle Laulund, født 1976, uddannet illustrator fra designskolen Kolding Lever af illustration. Har firmaet Monster Creative med sin mand. Se mere på Lotte Garbers, formand 2 FORFATTEREN62010

3 E-bøger udelukker ikke lyrik I sidste nummer efterlyste vi en læser, som både besad en e-bogslæser og en digtsamling af Peter Poulsen. Hermed bringes beviset på, at vores læsere både nyder lyrik og er helt fremme i kupéen, når det drejer sig om gadgets. Vinderen af en digtsamling og ophavsmanden til billedet er Kåre V. Poulsen. ab Nye ansigter bag støttekroner Repræsentantskabet for Statens Kunstråd har udpeget sine medlemmer til Statens Kunstråd og til hvert af de fem udvalg for den kommende 4-årige råds- og udvalgsperiode, der starter 1. april Kulturministeren skal udpege de resterende medlemmer til råd og udvalg, herunder formændene. Udvalgsformændene vil derefter også få sæde i rådet, der i alt tæller ni medlemmer og en rådsformand. Af særlig interesse for forfattere er: Statens Kunstråd: Komponist, dirigent, organist John Frandsen Skuespiller, instruktør Ina- Miriam Rosenbaum Forfatter, lyriker Camilla Christensen Lyriker Jan Thielke Museumsdirektør Sanne Kofod Olsen Statens Kunstråds Litteraturudvalg: Forfatter Jens-Martin Eriksen Forfatter, illustrator Hanne Kvist Forfatter, lektor Robert Zola Christensen ab Det var dengang, da kulturpolitik handlede om at beskytte og udvikle betingelserne for god dansk litteratur. Man mente ligefrem, at dansk litteratur havde en vigtig rolle at spille i vedligeholdelsen af dansk identitet, men det er alt sammen længe siden, og det med det danske sprog er ligesom ikke moderne mere, og da slet ikke i partiet Venstre, hvor mange politikere mener, at dansk kunst og kultur ikke længere er værd at værne om. Egon Clausen (F), kommentar til den varslede nedskæring af den offentlige støtte til litteraturen i Berlingske Tidende 9 september. Lilian Brøgger indstillet til international pris Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening har for året 2011 indstillet Lilian Brøgger til Astrid Lindgren-prisen, kaldet Alma Prisen. Prisen er den største internationale børnelitterære pris, og den uddeles hvert år til en forfatter, illustrator eller en organisation, som fremmer børn eller unges læsning og rettigheder i Astrid Lindgrens ånd. Prisen er på 5 mio. svenske kroner. Med Illustratorgruppens indstilling af Lilian Brøgger til Alma Prisen understreges betydningen af hendes omfattende og toneangivende arbejde samt hendes indflydelse på udviklingen af børnebogsillustrationen i Danmark. Jesper Tom-Pedersen (IL) Lilian Brøggers arbejder kan foruden i bøgerne ses på hjemmesiderne og siden sidst Haiku i Ungarn Hanne Hansen fra Haikugruppen var til World Haiku Festival i Pecs, Ungarn, i august 2010, hvor der bl.a. var ginko. (En ginko: en gruppe haikudigtere går en tur sammen. Undervejs skriver de haiku om det, de oplever). Førstepræmien blev vundet af Doc Drumheller fra New Zealand med følgende: En frøstatue Hopper ikke i dammen Lyden af stilhed Præmierede børnebøger Kim Fupz Aakeson tildeltes Gyldendals Store Børnebogspris 2010 på kr. ved Gyldendals årlige reception for børne- og ungdomsbogsforfatterne 2. september. Derudover blev der uddelt to ekstraordinære priser, nemlig Frøsnapper-præmierne, i anledning af, at Ole Lund Kirkegaard i år ville være fyldt 70 år. Prisvinderne var forfatterne Benni Bødker og Nils Hartmann, illustratorerne Bodil Carstensen og Jan Solheim og grafisk designer Maria Lundén, som fik kr. hver. ab Der er ikke noget i vejen med bestsellere bare man selv har skrevet dem. Jens Smærup Sørensen på seminaret Den Litterære Institution Under Stadig Skælven, september 2010 på Hald. FORFATTEREN ab

4 artikel I anledning af lyrikgruppens oplæsningsarrangement på Kulturnatten 15. oktober bringer vi et minitema om lyrik med lyd på INTERVIEW Lyrikken fødes i øret Der er gevinster i både at læse højt og lytte til lyrikoplæsninger, for de talte ord kan give lyrikelskere noget andet og mere end det trykte ord, siger den amerikanske forfatter og lyriker Thomas E. Kennedy til Anna Bridgwater. Både lyrik og prosa kan og skal læses højt. Sproget kommer fra et sted inde i os. Det er en meget fysisk proces. Især lyrik og fiktion er levende sprog, hvis det er velskrevet, og levende sprog formes af vores munde og vores lunger. Og en oplæsning er den ultimative prøve på, om lyrik holder eller ej. For forfatter og lyriker Thomas E. Kennedy er det at læse højt en del af det at skrive: Ordene bliver meget mere levende, når de læses højt, end når du ser ordene på papiret. Ofte kan man ikke forstå, hvad digtet i virkeligheden siger, indtil man hører det læst højt. En del af lyrikkens betydning skabes i den måde, den lyder på. Man får først digtets fulde betydning, når man hører det. Man finder ikke nøglen ind til digtet, hvis man ikke hører det. Lyrikoplæsning udfordrer tilhørerne, lover Thomas E. Kennedy: Personligt husker jeg en tekst bedre, hvis jeg har den foran mig, end hvis jeg blot hører den. Og hvis jeg lytter til en oplæsning og hører noget, jeg virkelig godt kan lide, så sidder jeg måske og tænker på det udtryk eller den sætning. Men oplæsningen fortsætter, og derfor mister du som tilhører en del af teksten. Så det er vigtigt for publikum at indse, at det ikke er det samme som at læse selv. Det er en oplevelse af hørbart sprog, udtryk og sætninger, som du måske ikke kan følge hele vejen igennem. Sceneskræk Der findes mennesker, som drukner i koldsved ved tanken om at skulle sige noget højt foran et publikum, og som kun får det endnu værre, hvis det, de skal sige, er deres egne ord. Men Thomas Kennedy forsikrer, at det ikke er et problem: Adrenalinen tager over. I mit tilfælde. For mange år siden måtte jeg gennem de forskellige nervøsitetstrin, hvor jeg spekulerede på, om jeg kunne gennemføre en oplæsning. Men alle forfattere skal igennem den fase, og på et tidspunkt erfarer man, at man godt kan klare det, og at man ikke kommer til at dumme sig. Men Thomas E. Kennedy oplever også tvivl på egne evner, når han læser højt. Tvivlen kommer ikke i form af sceneskræk, men som en indre kritiker: Nogle gange får jeg en stemme i hovedet, mens jeg læser højt, en stemme, der siger: Nu ødelægger du det hele. Så er jeg nødt til at skubbe stemmen væk, det lyder måske vanvittigt, men det er lidt ligesom at være ved siden af sig selv. En lille del af hjernen er nødt til at diskutere med den del af mig selv, der gerne vil have, at jeg kikser. Oplæseren bestemmer farten Enhver forfatter, der stiller sig op foran et publikum, skal sige til sig selv, at han eller hun sidder i førersædet, siger Thomas E. Kennedy: Det er vigtigt for en forfatter, der læser højt, at forstå, at han eller hun har autoritet. Publikum giver dem autoritet. Den eneste måde, du kan miste den autoritet, er ved at give den fra dig. Hvis fx dine knæ bævrer, eller du ryster på hånden, så er der ingen, der tager sig af det. Folk, der læser højt, skal indse, at andre mennesker er ligeglade. De lægger ikke engang mærke til det. Og hvis de ser, at du er nervøs, tænker de bare. Nå, han er meget intens. Thomas E. Kennedy (L) er engelsksproget forfatter, lyriker og oversætter, bosat i København siden 1970-erne. Han har bl.a. skrevet en romankvartet om København, som udkommer på det britiske og amerikanske forlag Bloomsbury. Thomas E. Kennedy har også oversat Dan Turèlls digte til engelsk og optræder jævnligt med oplæsninger af de engelske versioner af digtene. Han optræder ved omkring 20 oplæsningsarrangementer om året, på biblioteker, cafeer, i boghandlere, på universiteter og i kulturhuse, i USA, Danmark og andre lande. Thomas E. Kennedy læser p.t. især sine engelske Turèll-oversættelser højt, både her og i USA, men også sine egne værker. Han arbejder for tiden med Halfdan E om en amerikansk cd med Dan Turèlls digte. 4 FORFATTEREN62010

5 artikel Illust. Line Toftsø Nyholm Når en oplæsning går godt, kan man høre stilheden, og man glemmer sig selv og sine omgivelser. Man er ét med materialet. Alligevel påvirker publikum en oplæsning: Man kan mærke gennem gulvbrædderne, om tilhørerne keder sig eller ej, enten over materialet eller over oplæseren. Man kan faktisk mærke det. Jeg bilder mig selv ind, at jeg kan mærke det gennem fodsålerne, men måske mærker man faktisk, at folk sidder uroligt i stolene. Jeg har mærket det et par gange, hvor jeg har været midt i en oplæsning, og hvor jeg kunne mærke kedsomheden brede sig i lokalet. Jeg vidste, jeg måtte gøre noget, og jeg begyndte at springe i teksten for at komme frem til et mere spændende sted. Men når en oplæsning går godt, kan man høre stilheden, og man glemmer sig selv og sine omgivelser. Man er ét med materialet. Men når man pludselig bliver bevidst om sit publikum, så er der noget galt, og man skal rette op og genfinde balancen. Ud af huset At stå i et offentligt rum og sætte lyd på sine ord for at fange et publikum er i direkte modsætning til selve skriveprocessen: Jeg kan godt lide at læse op og har haft mange gode oplevelser. Det er ensomt at skrive, og man er måske genert, når man først møder et publikum, men for mig er det at skrive en lang proces, en livslang proces, som går ud på at opdage mit eget forhold til det at være til. Nogle gange opdager man ting, man ikke har lyst til at afsløre, og nogle ting bør man måske ikke afsløre. Så kan der være andre ting, som man egentlig gerne vil afsløre, men man er for genert. Alle de overvejelser gør skrivefasen indadvendt, men når man er nået gennem hele processen, er man ret sikker på sit materiale, fordi man forhåbentlig har kigget på det fra alle vinkler. Man kan ikke rigtig gøre mere. Så man er klar til at komme ud med det. Direkte kontakt Der er et socialt element i oplæsningerne, der er gengangere, som kommer til mange oplæsninger, og jeg har faktisk fået en rigtig god ven her i Danmark, fordi han henvendte sig efter en oplæsning. Vi mødes og drikker en øl en gang imellem. Men det sociale er ikke det primære. En vellykket oplæsning kan være en givtig oplevelse for en forfatter, lover Thomas E. Kennedy: For det første er der mødet med publikum. For mig som forfatter er der ikke noget bedre end at læse de ord, jeg har siddet og kæmpet med alene. Pludselig bliver ordene offentlige, og de bliver offentlige på en måde, som er hinsides en udgivelse. Læsere læser jo også enkeltvis, og du har ingen kontakt til dem. Og pludselig er der måske 50 mennesker i et lokale, og de lytter alle sammen til dit arbejde. Intet er mere tilfredsstillende, end når tilhørerne kommer hen til mig bagefter og siger, at det var bevægende eller godt. Jeg har oplevet det med mine Dan Turèll-oversættelser. Chili Turèll kom hen til mig efter den første oplæsning, hun var til. Jeg havde kigget på hende undervejs og havde set, at hun sad og kiggede ud ad vinduet. Jeg tænkte: Jeg har vist tabt hende. Men bagefter kom hun hen og sagde: Du har givet Dan hans amerikanske stemme. Det var dejligt, at hun anerkendte mit arbejde. Det myldrer med lyrikoplæsninger: I København er der bl.a.: Det Poetiske Bureau, Underskoven, Poesiens Hus, LiteraturHaus, Ord Under Himlen, Opdigtet onsdagpå Gefärlich og Tranquebar bogcafé. I Aalborg og Nordjylland er der bl.a. lyrik følgende steder: Huset Hasserisgade, MusikLyrikcaféen, Foreningen 57nord og 9000 ord, som også stod bag Lyrikfestivalen. I Århus er der bl.a. åben scene på Løves Bogcafé. I Holstebro er der lyrik på Jørgensens Hotel, i Viborg er der åben scene på den gamle brandstation. Mange boghandlere er også positive, hvis du har en bog på gaden, og du henvender dig og spørger, om de har lyst til at lægge hus til en oplæsning. FORFATTEREN

6 artikel Om at læse lyrik (op) Lyrik kan få en ekstra dimension, når den læses højt. Men et digt er ikke en statisk størrelse. Det tager form efter den person, som tager digtet i sin mund. Et af kapitlerne i James Joyces Finnegans Wake handler om den kvindelige hovedperson, Anna Livia Plurabelle, der også er navnet på en flod i bogen. To vaskekoner står og taler om Anna Livia Plurabelle, samtidig med at de vasker hendes tøj i floden. Joyce, der var en stor sanger, indspillede kapitlet på en plade i Han læser snakken mellem disse to vaskekoner op, så det lyder ligesom floden som Anna Livia Plurabelle. Det er en forunderlig oplevelse at høre en fortælling, der samtidig lyder som det, den fortæller om: en flod, der fortæller om en flod. Stemmer er ikke ens Joyces tekst er meget speciel, og den bør måske læses op som lyrik. Det har jeg forsøgt, men jeg kan på ingen måde læse den op som Joyce. Det skyldes naturligvis i et eller andet omfang manglende evner, men også, at der i tekster, især digte, er stor forskel på det, der står skrevet på siden (vers, strofer osv.), og den oplæsning, der kan følge skriften. Nogle forfattere er gode til at læse op, andre er ikke. Jeg har også hørt en skuespiller læse Strunge digte op, så det var en fryd, mens jeg savnede Dan Turèlls egen stemme, da en anden skuespiller læste digte af ham op. En oplæsning kan give et særligt liv til digte, men kan i uheldige tilfælde også kvæle den stemning, der dukker op, når blikket glider opmærksomt ned over siden. Digtets fysiske form Men en anden faktor er lige så vigtig, nemlig digtes grafiske opbygning, der samtidig er et centralt træk for lyrikgenren. Det eneste kriterium, der synes at holde, når man skal definere genren, er det typografiske. Det gælder ikke blot opstillingen af strofer og vers, f.eks. i 6 FORFATTEREN62010 René Rasmussen (L) er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til Psykoanalyse et videnskabsteoretisk perspektiv (2010) og Lettet (digte, 2009) sonetter eller haiku, men frem for alt linjebrud eller enjambement, som det også kaldes. Enjambement tvinger os til at læse to vers som sammenhængende, selvom de udgør to brudte linjer, og ikke alene læser vi to brudte linjer som sammenhængende, men også som brudte. Linjerne udgør i den forstand adskilte og sammenhængende betydninger, der må sammenlignes med hinanden. Grafisk og verbalt aspekt Enjambement nødvendiggør derfor to læseformer: Den første form følger typografien, dvs. den grafiske opstilling. Det er en visuel læseform defineret af skriftens grafiske udformning. Den anden læseform følger bl.a. den grammatiske kodning, som et digt skriver sig ind i, selvom det ikke benytter kommaer, punktummer osv. Enjambement tvinger læseren til at læse digtet, som om det blev læst op med den form for tegnsætning, der er bestemt af oplæsningens rytme: pauser eller stød, der fungerer som kommaer, osv. Det er en verbal læseform. Digte er derfor udspændt mellem et visuelt og et verbalt aspekt, der fordeler sig på henholdsvis blikkets bevægelser hen over siden og mundens særlige oplæsning. De er delt mellem øjets bevægelser og stemmen i oplæsningens tid, selvom læseren kun fremsiger ordene stille for sig selv. Et enkelt eksempel fra mit eget digt Under (fra Sprogets knogle, 2010) fagter under skødets spasmer under livets undfangelser under sprogets spasmer skal bogstaverne formere sig i kroppens lydbroer Et digt, flere betydninger Lad os her nøjes med at se på oplæsning versus grafik. De tre første og de tre sidste linjer (vers), dvs. første og anden strofe, er adskilt typografisk, hvilket tvinger blikket til at stoppe op, at holde en pause der. Men hvis vi skal forstå de sidste tre linjer, må vi samtidig sætte en parentes om den typografiske adskillelse. Når vi skal læse digtet op, kan vi derfor vælge at læse de sidste fire linjer som én lang sætning: under sprogets spasmer skal bogstaverne formere sig i kroppens lydbroer. Grafik og oplæsning giver dog ophav til to forskellige betydninger. Der er mange, der synes, at det er svært at læse digte. Men kan man vænne sig til både at læse og høre dem for sig selv, eller også blot høre dem ved en af de mange gode digtoplæsninger, der afholdes rundtomkring i det danske land, bliver det til en stor glæde. Enjambement: (af fr. enjambement, af enjamber skræve over, af jambe ben, it. gamba ), overgang af meningen fra en verslinje til den næste, således at de to verslinjer syntaktisk hører sammen. (Kilde. Den Store Danske Gyldendals åbne Encyklopædi).

7 interview 5skarpe til politiker og børnebogsforfatter Manu Sareen De lande, vi normalt sammenligner os med, fritager bøger for moms, men i Danmark er der moms på bøger. Hvad synes du om det? Det er ikke særlig flatterende. Og når vi kigger på andre lande, som også har moms på bøger, så ligger vi helt op i toppen, fordi vores moms er så høj. Det er et problem af flere årsager. Det handler om salg af bøger, og det er jeg bekymret for. Men jeg synes også, at vi er i gang med en uheldig udvikling, fordi så mange kulturstøtteordninger er i fare, og det er med til at udhule kvaliteten i dansk litteratur. Når jeg tager det med bogmomsen op, så er det i skyggen af de nedskæringer, som jeg synes er helt horrible. Det, der vil ske, er, at den mangfoldighed og dybde, som burde findes i den danske litteratur, forsvinder. Nu er jeg så heldig, at jeg ikke behøver leve af at skrive. Men jeg har været forfatter i fire år og har set, hvordan vilkårene er, og har lært andre forfattere at kende. Jeg kan se, at der er mange, også anerkendte og prisvindende forfattere, der decideret lever af de støtteordninger. Deres litteratur er truet. Vi risikerer, at det, der bliver tilbage i den danske litteratur, er Peter Plys, Harry Potter og alt muligt andet, som er fint, men som bare slet ikke er dansk. Vi får en masse amerikanske formater overført til Danmark. Det er en kommercialisering, som allerede er i gang i bogbranchen, hvor de store navne fylder meget måske på bekostning af de navne, der repræsenterer dybden. Set i lyset af det, så er bogmomsen noget, vi kan kigge på. For lige nu er der et blodbad på forfatterne. Hvilken model forestiller du dig? Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede en model, hvor man kiggede på momsen og sagde, at når nu de offentlige støtteordninger er i fare, så er det, vi skal sige: Fint! Så bruger vi bogmomsen til at føre tilbage til forfatterne. Forfatterne er med til at generere arbejdspladser og en samfundsøkonomi, men de bliver honoreret på den værst tænkelige måde i Danmark. Så man kunne sætte momsen på bøgerne ned for at generere et større salg og skabe flere arbejdspladser, og den bogmoms, der er tilbage det kunne være 10 % eller 12 %, det skal forhandles kunne gå tilbage til forfatterne. Vi har ikke differentieret moms i Danmark, men det burde man kigge på, specielt på bogmarkedet. Foto pr-foto Manu Sareen (B) er spidskandidat til Folketinget for Det Radikale Venstre, nuværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation og børnebogsforfatter. Manu Sareens serie om drengen Iqbal Farooq har vundet Skolebibliotekarernes Børnebogspris 2010, BMF s Børnebogspris 2007 og Orla-prisen Bogmomsen giver staten en bruttoindtægt på et godt stykke over 500 mio. kr. årligt. Skal alle de penge gå til forfatterne? Ikke nødvendigvis. Men vil man have en mangfoldighed i dansk litteratur, så er man nødt til at støtte forfatterne. Længere er den ikke. Ellers bliver vi dummere. Vi bryster os af at være et oplyst land, og det skal vi blive ved med at være. Hvorfor skal litteratur, der ikke klarer sig på markedsvilkår, have støtte? Vi må ikke glemme, at vi konkurrerer med Indien og Kina og andre lande, hvis børn bogligt matcher de danske. Vi forsvarer os ved at sige: Ja, men vi har børn med mange andre kompetencer. Men litteraturen er med til at underbygge de kompetencer, så vi er også med til at gøre vores børn åndeligt fattigere, hvis litteraturen bliver fattigere. Det er ikke noget at stræbe efter. Hvorfor er bogmomsen en vigtig sag? Jeg har været så privilegeret at leve i bøgernes verden og samtidig være politiker. Fordi jeg pendler mellem de to verdener, kan jeg have et kvalificeret bud på, hvordan tingene burde være. Når jeg ser problemet ud fra et forfatterperspektiv, så er det ikke altid sjovt og kønt. Jeg har været rystet over den måde, danske forfattere bliver behandlet på. Forlagene er søde, men de glemmer, ligesom politikerne gør, at forfatterne genererer arbejdspladser og økonomi. De ansatte på forlagene sidder der kun på grund af forfatterne, og det samme gælder boghandlerne. Det er en sag, jeg vil kæmpe for. Når vi får en ny regering, så skal der gøres noget for at støtte danske forfattere. Vi skal værne om bredden i den danske litteratur. Det er helt klart en sag, jeg vil tage med mig. ab FORFATTEREN

8 artikel Oversætterne er kulturens kameler Forfattere skaber national litteratur, verdenslitteraturen er oversætternes værk, har den flittigt oversatte portugisiske forfatter José Saramago sagt. Det er en glemt og underkendt sandhed, men ikke desto mindre en sandhed. Når det lykkes at skabe en tekst, der er god, er den oversatte litteratur ikke alene en gave til danskerne i form af et blik på omverdenen og livet uden for vores lands grænser og begrænsninger, den er også en gave til det danske sprog. En god oversættelse beriger og udvikler det danske sprog på en måde, der komplementerer de danske forfatteres brug af det. Oversætterne er kulturens kameler, som for ringe betaling krydser ørkener og bringer vigtigt nyt, siger redaktør Søren Møller Christensen på Forlaget Vandkunsten. Den norske forfatter Jan Kjærstad er en af de få, der sætter ord på den betydning, oversættelse har for både sprog og kulturforståelse. I en kronik i den norske avis Aftenposten i forbindelse med de norske oversætteres aktion for bedre vilkår skriver han: Intet er vigtigere for et lille land end at passe godt på sit sprog ( ) Jeg har sagt det før, og jeg gentager det gerne: Jeg har lært mere norsk af oversætterne, end jeg har lært af mine skønlitterære kollegaer. Ikke mindst når det gælder at tilegne sig et større vokabular, et komplet norsk. Læs en bog, der er oversat af Kari og Kjell Risvik, pludselig har du halvtreds glemte ord på din blok, ord, du kan lægge ind i dit passive vokabular og en skønne dag selv bruge. Mærk kulturen At oversætte handler ikke kun om sprog, men om en hel kultur, en kontekst, siger den prisbelønnede norske oversætter Per Qvale til avisen Nationen. Når en roman skal oversættes fra kildesproget til dansk, sker det ikke ved, at man ord for ord oversætter til de ækvivalente danske ord og udtryk, mens man kigger ud ad vinduet og tænker på, hvad man skal have til middag om aftenen. Det er en langt mere omfattende og smertefuld proces. Det er ikke bare ordene, der skal oversættes, det er romanens stil og tone, der skal klinge ikke alene i samsvar med originalen, men også på dansk. Fagterminologien skal sidde i skabet, replikkerne skal falde mundret og stemme overens med de enkelte romanpersoners karakter, og sprogperlerne skal glimte lige så rent og klart i oversættelsen som i originaludgaven. Dyk ned i rollen For at nå derhen skal der investeres: Som en skuespiller, der spiller en rolle, må oversætteren med hud og hår og stemme dykke ned i teksten og hylle sig ind i den, klæde sig i dens sprogdragt og ånde med den, forme dens ord. Han eller hun må lægge sig selv fuldstændig til side og blive ét med teksten. Jeg har ladet mig fortælle, at de bedste skuespillere også er de dummeste, og med fare for at fornærme hele oversætterstanden og skuespillerstanden med så tror jeg, der er noget om det. Man skal ikke reflektere for meget, ikke sætte spørgsmålstegn ved teksten, men sætte sig i tekstens sted. Det kan være vanskeligt, når man fx skriver om en dreng, der skyder sine klassekammerater, som jeg skrev i Lionel Shrivers Vi er nødt til at tale om Kevin, men jo mere man er ét med teksten og rollen desto bedre er man. Usynlig fortolker Hvor en skuespillers krop og ansigt Foto: Martin Randers Sara Koch (f. 1974) er cand.mag. og skønlitterær oversætter. Har oversat blandt andet Karl Ove Knausgård, Erik Fosnes Hansen, James Meek og Lionel Shriver. bliver et visitkort, der kobler skuespilleren og rollen sammen, så tilskueren altid ved, hvem skuespilleren er åh, det er jo hende, der spillede i den og den film har oversætteren ikke noget visitkort. Oversætteren sætter lige så meget på spil, men er og skal være usynlig i teksten. Det værste, man som læser kan komme ud for, er, når man snubler over sætningerne, kan se originalsproget bag teksten, støder på idiomatiske udtryk, der hører hjemme i et andet sprog, eller møder et ord, man ellers kun møder i oversættelser af netop denne oversætter. En godt oversat roman skal glide så let og naturligt på dansk, at læseren tror, romanen er skrevet på dansk. En god oversætter er usynlig. Ude af øje, ude af sind Men oversætteren kan også blive for usynlig. For hvis der falder lidt rampe- 8 FORFATTEREN62010

9 artikel illust. Helle Vibeke Jensen lys på oversætteren i form af respekt og ordentlige arbejdsvilkår, bliver grundlaget for at skabe verdenslitteraturen langt bedre. Forlagskalkuler på oversatte bøger er ikke altid noget kønt syn, derfor er det ikke altid muligt for forlagene at imødekomme oversætterens ønske om (at have råd til) arbejdsro. I praksis lader det sig løse ved, at oversættere er pensionister, forsørgede ægtefæller eller sultekunstnere. Men det er et dårligt rekrutteringsgrundlag og ikke noget, vi kan være bekendt at byde verdenslitteraturen i Danmark. Staten støtter oversættelse, ligesom den støtter den danske litteratur, og oversættere søger midler på lige fod med forfatterne. Men mens der er 74 forfattere på livsvarig ydelse, er der kun fire oversættere, og det er en tendens, man også kan se i uddeling af de andre arbejdsstipendier. Hvis fx 10 oversættere fik livsvarig ydelse, og der blev oprettet egne arbejdsstipendier til oversættere, ville verdenslitteraturen få bedre kår i Danmark. Og forslaget er vel ikke helt urimeligt, når man tænker på, at 60 % af bogbestanden på bibliotekerne i Danmark udgøres af oversat litteratur. Når en oversættelse udkommer, får oversætteren en smule opmærksomhed. Oversætterens navn står fx inde i bogen men ikke på forsiden. Med lidt held nævnes oversætteren også, når bogen anmeldes og omtales i dagbladene. Jo større avisen er, desto større er chancen. Men med enkelte udgivelser kan det gå helt galt. I forbindelse med min seneste oversættelse, Karl Ove Knausgårds Min kamp, glemte fx Weekendavisen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Kristelig Dagblad, litteratusiden.dk, DR.dk og Louisiana literature at nævne oversætteren. En sjælden gang får oversætteren et ord med på vejen i selve anmeldelsen, men alt for ofte tyer anmelderen til korrekturpennen i stedet for at tale om oversættelsens værdi, og så kører den onde spiral ellers. Oversætterne ud af skyggen Det væsentlige er ikke oversætterne, men den verdenslitteratur, de skaber. Og for litteraturens skyld ville det være gunstigt, hvis forlagene var villige til at kigge lidt dybere i pengekisten eller i det mindste var villige til at indgå en aftale om en normalkontrakt, eller hvis staten anerkendte oversætternes bidrag til det danske sprog og hostede op med lidt flere stipendier, og anmelderne holdt op med at lege fejlstøvsugere. Men frem for alt må vi oversættere turde være andet end skyggevækster, der sidder i pyjamas på små loftsrum og ofrer os for litteraturen. For det nytter ikke noget at sidde i skyggen og synge den gamle klagesang om de oversete oversættere. Vi må finde vores indre primadonna frem, stille os op på scenen midt i rampelyset og tale om oversættelsers væsentlige bidrag ikke alene til litteraturen, men til udvikling og pleje af det danske sprog. Det fortjener verdenslitteraturen. Hvad tjener en oversætter? Oversættelsesaftalen mellem Forlæggerforeningen og Dansk Forfatterforening blev opsagt i 1990, og den enkelte oversætter må i dag selv forhandle sig frem til en aftale med forlaget. Forlæggerforeningen har afvist at forhandle med Dansk Oversætterforbund (DOF) om en ny aftale. Oversættere lever af honorarer og biblioteksafgift. I snit får DOFs oversættere omkring kr. per ark. Et ark er 16 sider á 2000 anslag. En fuldtidsoversætter oversætter cirka 80 ark om året. Nogle oversættere modtager desuden genudnyttelseshonorar, når en oversættelse udkommer som fx paperback eller i bogklub. Godt 50 % af DOFs medlemmer modtog i 2009 mindre end kr. og 70 % mindre end kr. i biblioteksafgift. Den samlede biblioteksafgiftspulje udgjorde i 2009 knap 158 mio. kr. Heraf gik ca. 17 % til oversættere, skønt omkring 60 % af bibliotekernes bogbestand udgøres af oversat litteratur. Sara Koch oversatte en af sommerens mest omtalte bøger, men blev selv helt overset. FORFATTEREN

10 nekrolog Punktum. Ordene blev til José Saramago, , den eneste portugisiske Nobelpristager i litteratur er død, men hans værker lever videre. FDen 18. juni i år, efter en rolig nat og morgenmad med familien, blev José Saramago indhentet af døden, stille og roligt, i hans hus på den spanske vulkanø Lanzarote midt i Atlanterhavet. Leukæmi havde været hans ledsager i de senere år, men hans spanske kone Pilar holdt ham i live, så han kunne skrive sine to sidste bøger færdig: Elefantens rejse og den allersidste, Kain, baseret på den bibelske historie om Adam og Evas søn, som dræbte sin bror, Abel. Et fyldigt liv Saramago blev født 16. november 1922 og flyttede med sine forældre til Lissabon, da han kun var to år gammel. Dog besøgte han tit sin fødeby, hvor moderens forældre stadig boede, og han sagde selv, at hans elskede bedsteforældre inspirerede ham så meget, at han følte trang til at fortælle om dem og deres enkle levevis i en af sine første bøger, As pequenas memorias (ikke oversat til dansk). Han fik ikke den store uddannelse, men nåede at blive finmekaniker og arbejdede også med andre fag som tegner, oversætter, redaktør og journalist. Hans første bog, Terra do Pecado (ikke oversat til dansk), udkom i 1947, men herefter fulgte en stille periode, som varede indtil I denne periode, til trods for at han ikke havde en boglig uddannelse, nåede han at være med i bl.a. bestyrelsen i den portugisiske forfatterforening, arbejdede som litterær kritiker på det meget røde tidsskrift Seara Nova og som redaktør af den berømte røde avis Diario de Lisboa. Til sidst, inden han i 1975 bestemte sig for at leve af sit forfatterskab, var han en kort tid direktør for den store portugisiske avis Diario de Noticias. De sidste 17 år var øen Lanzarote hans hjem. I begyndelsen af 2008 blev han alvorligt syg af lungebetændelse, men genvandt helbredet og oprettede en fond, Fundacao Jose Saramago, med pengene fra sin Nobelpris. Som den eneste betin- 10 FORFATTEREN62010 José Saramago, Født i Portugal. Modtog Nobelprisen i litteratur i Hans sidste bog Elefantens rejse er oversat til dansk af Mone Hvass og udkommer efteråret 2010 på Samlerens Forlag. Kain er endnu ikke oversat til dansk. illust. ukendt, photobucket

11 nekrolog aske gelse for fondens målbevidste arbejde krævede Saramago, at FN s verdenserklæring om menneskerettighederne blev brugt som retningslinje, specielt hvad angår verdens miljøproblemer. Fonden fik et hjem i et meget berømt hus, Casa dos Bicos fra 1523, lige ved Lissabons havn Terreiro do Paco. En portugiser med holdninger Saramago var ikke meget afholdt af portugiserne, måske fordi han var kommunist hele sit liv. Han talte direkte og var ikke bange for at sige, hvad han mente, selvom det handlede om stærke ting. Desuden var han ateist. Efter hans død gav hans ateisme anledning til store diskussioner om, hvor hans kiste skulle stå, så hans fans kunne tage afsked med ham. Til sidst blev det bestemt, at han skulle ligge lit de parade på Lissabons rådhus og bagefter kremeres, som han selv havde ønsket. Forfatteren havde ønsket, at hans aske skulle bringes til fødebyen Azinhaga i marsklandet Ribatejo, som ligger i en af de frodigste egne af Portugal, et område præget af kvæg og rismarker og fredelig idyl. Hans sidste ønske viste sig at være svær at opfylde, men det lod sig gøre. Sidste hvilested Nu skal Jose Saramagos aske hvile under et gammelt oliventræ, som er bragt fra Azinhaga til det lille torv Campo das Cebolas foran fondens hus. Siddende på en lille bænk ved siden af gravstedet vil hans venner snart kunne læse hans bøger og betragte den udsigt, som forfatteren ville have haft fra sit kontorvindue. Hans gravskrift lyder: Men han fløj ikke op til stjernerne, fordi han tilhørte jorden (frit oversat fra bogen Manual do Convento, på dansk Historien om Baltasar og Blimuda og den forunderlige Passarola ). Jeg tror, teksten blev valgt, netop for at respektere, at Saramago var en overbevist ateist og kommunist hele sit liv selvom det også skabte ham fjender. Da han grundlagde sin fond, skrev han: Paradokset i den menneskelige eksistens ligger i, at man dør lidt mere hver dag. Dog er dagen også et livs arv, som gives videre til fremtiden, og fremtiden enten kort eller lang er nødt til at tage arven på sig og lade den bære frugt. Den spanske politiker Maria Teresa de la Vega sagde i anledning af Saramagos død i avisen Diario de Noticias, at: Han var et af de få mennesker, som kan påminde os om, at vi kan og skal have store drømme og ikke må give slip på dem, selvom de er store. Han drømte om en verden, hvor de stærke er mere retfærdige, og de retfærdige er stærkere, en lille smule stærkere hver dag. Susana Viegas Louro er født i Portugal i Hun er korrespondent, madskribent, rejseleder og polyglot. Bosat i DK fra Har i mange år beskæftiget sig med at promovere Portugal i Skandinavien. Arbejder som foredragsholder, sprogkonsulent og lærer i portugisisk. Korrespondent for den portugisiske ugeavis Mundo Portugues. Har skrevet fire bøger, deraf to på dansk, en om H.C.Andersen i Portugal og en om Algarve. Døden er en del af livet Den af Saramagos bøger, som har gjort mest indtryk på mig, er uden tvivl Døden udebliver indimellem, oversat fra portugisisk af Peer Sibast. I romanen fortæller forfatteren om et møde med døden i et fantasiland, og om hvad det kan føre til, hvis alle menneske pludselig bliver udødelige. Gamle og syge ligger glemt i deres hospitalssenge, magtesløse og fulde af længsel efter næste livsfase, døden. Bedemændene har ingen døde at begrave, mens institutioner står over for en kronisk overbelægning, som bare vokser, for den naturlige livscyklus er ophørt. Kardinalen er utrøstelig, fordi uden døden er der ingen opstandelse, og uden den er der ingen kirke. Og hvad vil der ske med et land, som er ukristelig, og som har vænnet sig til det eviges livs kaos? Romanens kerne ligger og man er nødt til at læse romanen næsten helt til ende for at opdage pointen i et mystisk lilla brev! Midt i alt kaosset dukker døden op i skikkelse af en ung kvinde (døden er hunkøn på portugisisk), som vil prøve at sætte skik på sagerne. Men da hun møder en Bach-spillende cellist, forelsker hun sig i ham og glemmer sine pligter i løbet af en elskovsnat. Nøgne og lidenskabelige elsker døden og cellisten utallige gange i løbet af natten. Til sidst slår døden sine knoglede arme om manden og falder stille i søvn hos ham. Dagen efter er der ingen, der dør. Som Saramago skriver: Der er ikke noget i verden mere nøgent end et skelet. FORFATTEREN

12 mening & debat Vi skal have en litteratur, vi fortjener Lotte Garbers, formand Kære Anne Marie Têtevide Tak for dit åbne brev og ikke mindst tak for debat. Rigtig gerne mere af det. Du efterlyser, at vi som forening skal være bedre til at anerkende den skov af skrivekurser og forfattertilbud, der findes i Danmark i både offentligt og privat regi. Som jeg forstår dig, mener du, at jeg negligerer det faktum, når jeg offentligt melder ud, at jeg ikke synes, vi har en ordentlig uddannelse i Danmark af vores forfattere. Ja, det negligerer jeg. Og det gør jeg med fuldt overlæg. For jeg mener virkelig ikke, at et land som Danmark, som har valgt at investere i teaterskoler, designskoler, arkitekt- og kunstakademier, på samme måde honorerer litteraturen i et uddannelsespolitisk perspektiv. Vi har en meget lille forfatterskole (16 elever i alt), der uddanner nogle få talentfulde forfattere på et højt kunstnerisk niveau, og en endnu mindre forfatterskole for børne- og ungeforfattere, der ikke er SU- berettigede. Derudover har de fleste universiteter efterhånden forskellige tilbud om kreativ skrivning i et semester eller to. Her kan vi som samfund godt gøre det bedre, og for at citere en kollega, Lene Kaaberbøl, skal vi passe på, at vi ikke får den litteratur, vi fortjener. Det vil sige en amatøragtig litteratur skabt på amatøragtige vilkår, altså en litteratur skabt udelukkende af de særligt idealistiske eller de særligt kommercielt begavede for at sætte det helt på spidsen. Det er det budskab, jeg går i byen med, når vi skal have omverdenen til at forstå, hvor vigtige vi er for dannelsen, for væksten, for civilisationen, for kulturen, for kunsten, for litteraturen. Det er i min optik ikke det samme som at miskreditere det, du kalder græsrødderne: de mange tilbud til folk med noget i skrive-hjertet. Selv har jeg drevet en forfatterskole for unge på en ungdomsskole i fire år, og de fire novellesamlinger, der er udkommet med ISBN og indkøb fra det lokale bibliotek, har virkelig betydet noget for de unge spirer. Er det talentudvikling? Det tror jeg næppe, men det er sådan et sted, hvor skrivekløen kan få en form, så man tør satse. Det er rigtig vigtigt for en kultur, der bliver mere og mere skriftlig. Og det er sikkert også her, at nogle af vores store talenter udklækkes, og gudskelov for det. Det kan vi slet ikke undvære, og det plæderer jeg heller ikke for. Det er bare ikke nok i en national sammenhæng. Jeg siger ikke, at der skal være en statsautoriseret uddannelse, som man skal have diplom fra, før man må sende et manus til et forlag. Jeg siger bare, at hvis man havde et generelt højere niveau og ikke som i dag overlod det helt til det frie initiativ, kunne man få nogle flere forfattere, som havde et niveau, vi kunne lære at gøre os fortjent til. Fødselar: Ray Bradbury får hovedet til at snurre Merlin P. Mann (BU), fantasyforfatter, er ikke bleg for at vedkende sig en stærk inspiration fra science fiction-, horror- og mysteriemesteren Ray Bradbury, der netop er fyldt 90 år Tidlig debut, høj produktivitet og en alder på 90 uden pensionstrang. Det skal jo resultere i en uoverskuelig værkliste. 11 romaner, et utal af manuskripter til teater og tv og naturligvis mere end 400 noveller. Alene tanken om en bibliografi, der strækker sig fra 1938 til i dag, er nok til at få hovedet til at snurre. Og netop dette er Ray Bradburys adelsmærke. At få hovedet til at snurre. De fleste ville nok kalde ham en af de største science fiction-forfattere nogensinde, men selv kalder han hellere sin genre fantasy end science fiction. Han skriver fantasier om det uvirkelige men styrken ligger i det enkle hvad nu hvis - spørgsmål. Et godt eksempel er novellen A Sound of Thunder, hvor storvildtjægere fra fremtiden rejser tilbage i tiden for at nedlægge en Tyrannosaurus Rex, men med et helt tilfældigt skridt uden for den fastlagte rute slår den ene en sommerfugl ihjel med mærkbare ændringer i fremtiden til følge. En historie, der har fået mange hoveder til at snurre, og som blandt andet siges at være den mest genoptrykte novelle nogensinde. Ray Bradburys umiddelbart mest kendte værk er nok Fahrenheit 451 fra 1953, som Francois Truffaut filmatiserede i En fortælling om brandmænd i en nær fremtid, der i samfundets tjeneste brænder illegale bøger. Et passende afsæt til at diskutere censur og ytringsfrihed, men i Ray Bradburys egen tolkning er historien en kritik af den hjernedøde omgang med de mange nye medier. At Ray Bradbury er blevet hædret med et utal af priser, heriblandt en stjerne på Hollywoods Walk of Fame og en National Medal of the Arts, er ingen overraskelse. I år fyldte han 90 og hans otium synes ikke umiddelbart forestående. Ray Bradbury er født 22. august 1920 Fra starten af november 2010 får Dansk Forfatterforening ny hjemmeside, og det bliver muligt at debattere og svare på indlæg i hjemmesidens debatforum. Læs indlæg og giv udtryk for din mening på 12 FORFATTEREN62010

13 mening & debat Farlige tegninger eller tankepoliti? Thomas Thorhauge er selvlært tegner og lever af alle mulige former for tegninger. Arbejder også som tegneserietegner og er formand for Dansk Tegneserieråd. Følgende er uddrag fra hans indlæg i Politiken 27. august som reaktion på Karen Hækkerups forslag om at kriminalisere tegninger af nøgne børn i forbindelse med en udstilling af japansk manga på Brandts Klædefabrik. illus. Thomas Thorhauge En polemisk udstilling om animeret børneporno har endelig åbnet debatten om Socialdemokraternes forslag om et forbud mod tegnet børneporno. Interesserer man sig blot en smule for tegneserier, vil man nikke genkendende til flere såkaldte mediepanikker i det tyvende århundrede. Tegneserier har både i udlandet og herhjemme været mål for bekymrede psykiatere og psykologers forbudstrang: Tegneserier gør unge mennesker afstumpede, psykopatiske og så videre. Film og computerspil har som bekendt også været igennem den maskine. ( ) Du bliver pædofil af at kigge på nøgne tegneseriefigurer, ligesom man bliver voldelig af at se voldelige film, computerspil og så videre. ( ) Det er ikke en overbevisende præmis. Selv hvis der forelå entydig, uangribelig dokumentation for billedernes skadelige effekt, åbner forslaget for forbud mod alle de kulturprodukter, der skildrer farlige ting som vold, sex, løgn, bedrag, mobning og så videre. ( ) Det burde være helt unødvendigt at understrege, at seksuelt misbrug af børn er aldeles uacceptabelt. Affotograferet børneporno er dokumentation af et ulovligt, seksuelt overgreb. En tegning derimod, hvor hæslig og afskyvækkende den end forekommer, er bare en tegning. Der er intet offer. Karen Hækkerups forslag vil forbyde fiktion og tegninger ideer. Det er med andre ord retten til at tænke, diskutere, polemisere og ikke mindst problematisere, der står på spil. Vil alle de, der i fuld alvor ønsker et tankepoliti indført i Danmark, venligst række hånden op? illus. ukendt Så er det snart BogForumtid! DFF køber et antal billetter til BogForum, som medlemmer, der måtte ønske det, kan rekvirere gratis fra sekretariatet. Det kræves, at man skriver mail til sekretariatet, at man ønsker billet, og at man selv afhenter den i sekretariatets åbningstid. (Dog kan den sendes, hvis man bor langt væk.) Som I alle formentlig ved, har bestyrelsen i år valgt ikke at have stand på BogForum. I stedet sørger vi for, at Dansk Forfatterforenings lokaler står åbne i alle Forumdagene, dvs. fra fredag klokken 10 til søndag klokken 17.00, så medlemmer kan komme forbi og slappe lidt af i ørerne og få en kop kaffe. Der er nem transport fra Forum med metroen til foreningen. Fredag d. 12. november er der åbent i foreningen fra klokken til Her vil der være impulsoplæsning og spontan- Rød Sofa. Lørdag d. 13. november mellem kl og er lokalerne reserveret til oversætterworkshop for DOF-medlemmer. Lørdag aften d. 13. november kl holder vi fest for alle medlemmer! Dørene åbnes kl Velkomstdrink Fantastisk middag kl Gratis øl, vin, vand og det, der hører til Underholdning efter middagen Vi slutter af med musik, dans og almindelig råhygge i gode kollegers selskab, så længe lager haves. Hele herligheden koster 100,- pr. næse, og de, der ikke har næser, betaler 100,- pr. øre. Tilmelding til sekretariatet senest d. 2. november af hensyn til madbestilling. Søndag d. 14. november kl til arrangerer S-gruppen og L-gruppen brunch i foreningens lokaler for de to gruppers medlemmer. Pris for arrangementet er 50,- pr. person. Deltagere må medbringe hver én gæst. Tilmelding til sekretariatet senest 2. november på danskforfatterforening@ danskforfatterforening.dk. Lise bidstrup FORFATTEREN

14 mening & debat Kæphesten SAMME BEHANDLING SOM FORFATTERNE, TAK Musikerne vil ikke tage penge fra forfatterne, de vil bare gerne behandles på lige fod med forfatterne, når biblioteksafgiften fordeles, lyder det fra Ivan Pedersen, formand for DPA. Vi laver en aktion vi tager ud på bibliotekerne og fjerner alt, som vi har lavet, fylder det på lastbiler og kører det væk, og efterlader en seddel på hylden: Fjernet af ejeren. Sådan har den rasende fælleskonklusion lydt ved flere samlinger af ophavsmænd og udøvende på musikområdet, når kompensationen for biblioteksudlån af vores arbejde gennem to årtier har været emnet for møderne. Ikke nok med, at ingen aner, hvordan størrelsen af erstatningen i al sin symbolske lidenhed i en fjern fortid overhovedet er blevet fastsat. Ikke nok med at alle rettighedshavere synes, at ordningen er bureaukratisk, afhængig som den er af en årlig ansøgning beroende på egen mangelfuld viden om branchens udgivelser, og ikke nok med at ordningen, for de fleste, er svært forståelig i sin fordelingsnøgle af midlerne, men derudover bliver vores ordning heller ikke som biblioteksafgiften til forfattere regelmæssigt er blevet øget over tid. Vi har i hvert fald over tid ikke været så dygtige som forfatterne til at kæmpe os til og fastholde tålelige kompensationsordninger. Trods kompensationsordningens lange eksistens, trods den konstant voksende bestand af musikalier og dens øgede betydning for bibliotekernes relevans for borgerne, og trods rigtigt mange aktioner over for politiske beslutningstagere, har vi måttet leve med en nærmest demonstrativ ligegyldighed fra samme politikere omkring kompensationens totale mangel på sammenhæng med værdien af udlånene og den generelt voksende udlånstrafik af musik og anden lydbåret kunst, viden og underholdning. Oven i alt dette syntes selv samme politikere heller ikke, at den af os sandsynliggjorte og veldokumenterede hjemmekopiering af biblioteksudlånte eksemplarer af vores frembringelser trods 2004-lovændringen frembød noget problem, som beslutningstagerne kunne orke at adressere. Musikkens ca. fem millioner udgør den samlede minimale kompensation til rettighedshaverne på lydsiden og fordeles mellem både komponister, tekstforfattere, sangere, musikere, solister, arrangører, oplæsere af lydbøger, standuppere, skuespillere og mange andre rettighedshavere til delelementer af noget med lyd på. Man kan selv regne ud, hvor meget (lidt) der bliver til hver. Det er ikke noget at skrive hjem om, skulle jeg hilse og sige. Ligesom forfatterne, som i skrivende stund får deres desperate situation omkring legaterne til litteraturens udvikling behandlet i kronikker og læserbreve overalt i pressen, så er de ophavsmænd og udøvere, som jeg her taler på vegne af, i samme grad truet på eksistensen. Det er det samme overalt: The Winner Takes it All, og alt det, man kalder diversitet, det smalle og vækstlaget, kværkes af spareskruen i fordelingen af den økonomi, der er tilbage, når stjernerne har fået deres. Ligesom vi andre er forfatterne nødt til at vænne sig til, at årslønnen (ha) fremadrettet skal skrues sammen af de mikrobetalinger, der i vores digitale tidsalder afregnes for spredning af kunst, viden og underholdning på nettet og andre steder. Men I har jo længe haft biblioteksbetalingen som den væsentlige hovedkilde til manges, især de smalle forfatteres, overlevelse. De beløb, I forfattere har opnået for udlånet af jeres værker fra bibliotekerne, er jer vel undt og ikke mere end passende for værdien af jeres ydelse til samfundet. Vi kan ikke se, at forfatternes betaling har noget at gøre med den økonomi, vi andre slår på tromme for. Til gengæld egner de beløb, som I har forhandlet jer frem til over tid, sig glimrende som lineal, når vi skal måle højden af den rent ud sagt latterlige betaling, som vi, den anden store og voksende gruppe af rettighedshavere med vores (lyd) produktion stående på statens hylder, skal nøjes med i kompensation for offentligt udlån af vores frembringelser. Selvfølgelig skæver vi misundeligt til resultatet af forfatternes langvarige arbejde med lovgiverne, men det er nu kun stimulerende for vores egen ambition for at opnå en bedre betaling for det, som vi byder ind med i bibliotekernes tilbud til borgerne. Ivan Pedersen er musiker og formand for 650 sangskrivere i DPA (Danske populære autorer), som er en forening for komponister og tekstforfattere. Ivan Pedersen er medlem af KODAs bestyrelse. BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN 14 FORFATTEREN62010

15 interview debutanten I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger, der følger med den første bog. Mette Hegnhøj Mortensen debuterer med romanen Møgungen, en billedroman til 8 12-årige med illustrationer af Lars Vegas. Mette Hegnhøj Mortensen er 34 år, mor til fire, uddannet pædagog og tidligere journalist og tekstforfatter. Hun blev færdig på Forfatterskolen for Børne- og Ungdomslitteratur i Møgungen udkommer på Dansklærerforeningens Forlag d. 22. november. Af Anna Bridgwater Du skal ikke være bange bange for skoven. Eller elge elge, siger Helge Helge. Bange! Som om. Hvem fanden er det, der er bange bange her? Hvad handler din bog om? Den handler om Møgungen, der er på overlevelsestur i de svenske skove sammen med læreren Helge Helge. Det viser sig, at Helge Helge har taget Møgungen med sig, da det hele kogte over derhjemme. Undervejs på turen tænker Møgungen tilbage på det, der er sket, og får klar besked om fremtiden: Lillebror, som er hans eneste faste holdepunkt, skal ikke længere bo derhjemme. Og så handler bogen også om en elg og en pilot og Britt Bullshit og en ildebrand. Hvorfor skriver du til den aldersgruppe? Jeg begyndte på bogen, da jeg gik på Forfatterskolen for børnelitteratur. Jeg kendte nogle halvstore børn og ville gerne skrive en bog til dem. Jeg var fra starten klar over, at bogen skulle handle om Møgungen, og at den skulle foregå i en skov. Derfra skulle jeg så finde historien og plottet. Hvad vil du fortælle dine læsere? Jeg vil vise noget om sådan en som Møgungen. At han er et menneske, der klarer sig, selvom han ikke har de bedste betingelser. At han kæmper. Man skal ikke nødvendigvis have ondt af ham. Men man skal lytte til ham. Kigge godt efter. Og respektere ham. Og hans liv. I Møgungen er det tilfældigheder og den svenske skov, som afgør drengens videre livsforløb, det er slet ikke behandlingssystemets intentioner, der spiller den største rolle. Hvad er man mere, selvom der er nogle, der synes, man er en møgunge?... jeg vil gerne have, at læserne efterlades med en følelse af, at man ikke kun er det, de andre kalder én. Hvilken følelse vil du gerne have, at læserne sidder tilbage med? En del af min idé var at se, hvad der ligger i et ord som møgunge. Hvad er man mere, selvom der er nogle, der synes, man er en møgunge? Så jeg vil gerne have, at læserne efterlades med en følelse af, at man ikke kun er det, de andre kalder én. Og bogen ender også med, at vi finder ud af, hvad drengens rigtige navn er. Det hænger meget sammen med min tilgang til sproget. Jeg ville undersøge, hvad der ligger i navne, og hvad der ligger i ord. Så jeg har også skrevet bogen for min egen skyld. Det var sjovt at leve mig ind i det sprog, jegfortælleren bruger. Er der noget, du ville lave om i bogen, hvis du kunne? Jeg er meget tilfreds, men det er også en tekst, der har forandret sig meget fra mit første udkast og til nu. Til det meget bedre. Hvis du spørger mig igen om et år, så kan det være, at jeg svarer anderledes. Men lige nu er jeg meget glad for, at det er den bog, jeg debuterer med. Føler du dig som forfatter nu? Jeg har haft en drøm om at være forfatter i mange år. Men jeg er for ydmyg til at kalde mig forfatter. Måske når jeg udgiver bog nummer to, vil jeg føle mig som forfatter. Jeg elsker at skrive og ord og bogstaver og alfabetet, og nu har jeg sørget for at skabe de rammer, der skal til, så jeg kan få skrevet mere. FORFATTEREN

16 fra foreningen KURSER Foredrag: Sporten at stave korrekt For forfattere og oversættere 14. oktober, kl Strandgade 6 Underviser: Kirsten Rask Kursus Retstavning kan vi se som en form for sudoku med ord, herunder -endelser. For mange af os bliver det en sport at få det til at gå op og at se dybere i systemet bag reglerne. På dette kursus ser vi først på hvilke grundlæggende retstavningsprincipper vi har i dansk, og hvilke(t) der er det styrende. Og så borer vi i nogle af de sjove, lidt krævende spørgsmål, fx ligge/lægge, at/ og, ad/af, et eller to ord, nogen/nogle og endelser: -et/-ede og andre t-problemer. Kommaet får også lige et par ord med på vejen. Hvis du kan din sætningslære, kan du også sætte kommaer det er dét, hele balladen om vores kommaproblemer bunder i. Kirsten Rask, f. 1951, er cand.mag. i dansk og russisk og arbejder som seniorrådgiver i dansk sprog, fagbogsforfatter og universitetscensor. Hun har udgivet en lang række bøger om det danske sprog. Skriftlig tilmelding senest 22. september 2010 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 22. september Ved afbud efter 22. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Foredrag: Om at skrive dramatik Foredraget er primært for S-medlemmer. 25. november kl Strandgade 6 Kursus Med udgangspunkt i sit eget virke som dramatiker fortæller Joan Rang Christensen om at skrive dramatik og replikker. Hvad er en god replik? (Og hvad er en dårlig?) Hvad er en dramatisk situation? Hvad er en dramatisk karakter? Hvad er en scenetekst? Og ikke mindst: Hvor meget skal man tage for den? Joan Rang Christensen, f. 1976, er uddannet dramatiker i Hun har siden fået produceret 15 værker på bl.a. Det Kgl. Teater, Holbæk, Ålborg og Odense Teater, Københavns Musikteater og DR Radiodrama og har modtaget flere priser (Dansk Blindesamfunds Radiospilspris 2006 og Årets Reumert, Bedste Musikteaterforestilling 2009). Skriftlig tilmelding senest 3. november 2010 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 3. november Ved afbud efter 3. november refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Nogle gange synes man, at dramatik er det eneste rigtige. Og nogle gange synes man, at det er noget lort. Dramatiker Joan Rang Christensen E-bogen, udgivelsesstrategier og læring to dage på Hald Hovedgård Primært for F-gruppen 24. november kl november kl Hald Hovedgård, Viborg Bliv klogere på alt det, en forfatter kan og skal bruge e-bøger til: Katy Loffman, digital consultant, The Publishing Training Centre at Book House, London, fortæller om strategier for e-bøger; Lene Marie Kjems fra F-styrelsen har et konkret eksempel på en ibog og præsenterer sin aktuelle Temaer fra psykiatriens historie, der udelukkende er udgivet digitalt; Lars Qvortrup, dekan, DPU, Aarhus Universitet taler om fagsprog, sprogbilleder og billeder i sproget. Derudover fagligt samvær og hygge. Tilmelding og yderligere oplysninger: Lene Marie Kjems, lene.marie.kjems@gmail.com Birgit Knudsen, birgit.k@home1.gvdnet.dk Kaare Øster, kaos@viauc.dk Kursusgebyr: Medlemmer af F-gruppen: 0 kr. Ikke-medlemmer: kr inkl. overnatning og mad No-show gebyr: for alle: kr. 500 Medbring gerne din nyeste udgivelse til vores fælles mini-udstilling. DANSK OVERSÆTTERFORBUNDS ÆRESPRIS 2011 DOF og Kunststyrelsen beder hermed om forslag til kandidater til Æresprisen. Prisen, der overrækkes i februar 2011, er på kr. og tildeles en oversætter, som ved fremragende gengivelse af et eller flere betydende udenlandske værker har beriget dansk litteratur. Motiverede forslag (navn og cv) skal være Kunststyrelsen i hænde senest 15. november 2010 og fremsendes til Kunststyrelsens Litteraturcenter, litteratur@kunst.dk Prismodtager i 2010 var Susanne Vebel, der blev hædret for sine fine oversættelser af primært børne- og ungdomslitteratur. 16 FORFATTEREN62010

17 KALENDER oktober 1. IU holder international workshop 2. S-debutantarrangement kl Seniorgruppen kl Bestyrelsesseminar 7. Rød Sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 12. DOF Stambordsmøde på Café Diamanten kl Kursus kl , Sproglig korrekthed 21. Rød Sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 27. Bestyrelsesmøde kl. 12 november 4. Rød Sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 9. DOF Stambordsmøde på Café Diamanten kl DOF-workshop kl Bogforumsfest 14. Brunch kl Haikugruppen k Seniorgruppen kl Rød Sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 19. F-prisfest 24. Bestyrelsesmøde kl S- gruppen holder julefrokost fra foreningen december 2. Rød Sofa kl. 17 se hjemmesiden for program 11. Kvindegruppen kl DOF Stambordsmøde på Café Diamanten kl Seniorgruppen kl Rød Sofa kl. 17 se hjemmesiden for program Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. andre arrangementer Kulturnatten 15. oktober 2010, kl , Strandgade 6 Under Kulturnatten i København danner Forfatterforeningens lokaler ramme om Ord i Mørke, hvor 12 danske digtere læser korte digte, kun oplyst af pandelamper. Se mere på Seniorgruppen: Hans Anker Jørgensen 5. oktober kl Hans Anker Jørgensen kalder sig selv en endnu levende salmedigter. Han vil underholde med en rystende klode som underlag. Haikugruppen: Ginko på Amager 24. oktober Haikugruppen mødes ved Metrostation Islands Brygge. Ole Lillelund står for arrangementet. Tag madpakker med. Skriveværksted for seniorer oktober Tema: Tro, håb og kærlighed. Formål: Gennem indlæg og diskussioner at stimulere lysten til at blive ved med at skrive med fokus på de muligheder, som livserfaringen giver. Ledere: Hanne Bistrup og Henning Kirk. Nærmere information om program, pris mv. sendes direkte til seniorgruppens medlemmer. Reservér dagene nu! Sted: Tisvilde Højskole Konference: Hullet i hukommelsen 3. november 2010 arrangerer Dansk Kunstnerråd en heldagskonference om digitalisering og tilgængelighed af kulturarven i samarbejde med Det kongelige Bibliotek. Konferencens formål er at samle de mange interessenter og indsamle viden, der kan danne udgangspunkt for en løsningsorienteret dialog. Overskriften Hullet i hukommelsen henviser til den del af kulturarven, der fysisk forsvinder, fordi den ikke er digitaliseret og dermed ikke længere er tilgængelig. Hullet i hukommelsen er åben for alle interesserede. Send en mail til dkr@danskkunstnerraad, hvis du vil modtage program. Stedet er Diamanten, Det kongelige Bibliotek Se mere på København læser november 2010 København læser er alle københavneres litteraturfestival med bøger og forfattere på alle mulige og umulige steder i hele byen. Bag festivalen står Københavns Biblioteker og en række samarbejdspartnere på hovedstadens kulturelle scene. Se mere på kbhlaeser.dk Haikugruppen: Foredrag om zenbuddhisme Den 14. november kl. 13 holder Denko John Mortensen fra Egely Kloster foredrag. Dansk Forfatterforening, Seniorgruppen: Ellen Heiberg og Vagn Steen 17. november, kl Ellen Heiberg og Vagn Steen fortæller glimt fra deres lange og farverige forfatterskab. Kvindelige forfattere: En eftermiddag med Merete Pryds Helle 11.december, kl Kvindelige Forfattere i Dansk Forfatterforening inviterer Merete Pryds Helle til at fortælle om, hvad der optager hende lige nu, om forfatterskabet, om Hej Menneske. Gratis for medlemmer, entre for øvrige. Alle er velkomne. Seniorgruppen:: Julefortællinger 15. december, kl Seniorgruppens medlemmer indbydes til at fortælle julehistorier (maks. 1 A4-side) for hinanden. Rækkefølge ud fra tilmeldinger til Hanne Bistrup ( ). FORFATTEREN

18 fra foreningen Foredrag: Anmeldere klædt af 24. november Forfatteren Morten Leth Jacobsen, der også er master i retorik og formidling, har undersøgt anmeldelserne af tre nye skønlitterære bøger. Kom og hør, hvordan anmelderne argumenterer, så du er klædt på til din næste udgivelse. Mimeteateret, Vestergade 95B (inde i gården), Odense C 21. oktober, kl. 17 Adda Djørup, som bl.a. har skrevet romanen Den mindste modstand, 2009, er gæst i den røde sofa. Flemming Flyvholm interviewer, og Niels Holm-Svendsen er vært. 25. oktober Jyllands Forfattere står bag forfattersamtaler med overskriften Den Blå Sofa. 25. oktober taler Marianne Jørgensen og Tine Enger sammen om deres forfatterskaber. Omdrejningspunktet er en egns og dens menneskers særegenhed. Se tidspunkt og sted på 8. november Leif Hjernøe og Erik Kock sætter sig i Den Blå Sofa og taler om essays og deres forfatterskaber. Derefter er der åbent hus, arrangementer og fest! Se tidspunkt og sted på 18 FORFATTEREN62010 illus. Bodil Molich illus. ragnhild bach ølgaard LEGATER Residencyophold i udlandet ANSØGNINGSFRIST 15. oktober Statens Kunstråd giver støtte til danske kunstneres og kunstformidleres ophold på udenlandske residencies. Danske professionelle kunstnere, kunstnergrupper og kunstformidlere, der har opnået deltagelse på et professionelt residency-program i udlandet, kan søge Se mere på Forfattercentrum ANSØGNINGSFRIST 1. november til arrangementer i december Støtte til forfatterhonorar ved oplæsningsarrangementer. Kan søges af alle, der arrangerer oplæsningsarrangementer i Danmark med forfattere, der har et solidt forfatterskab bag sig. Læs mere på Prøveoversættelser ANSØGNINGSFRIST Løbende Tilskud til kortere oversættelser for oversættere, forlag og udenlandske teatre. Formålet med puljen er at fremme udbredelsen af dansk litteratur og dramatik i udlandet. Puljen kan søges af oversættere, der oversætter fra dansk, udenlandske forlag og teatre, der vil opføre dansk dramatik i udlandet. Prøveoversættelsespuljen yder støtte til oversættelse af dansk litteratur i uddrag samt til fuld oversættelse af dramatik. Se mere på Litteratur- og personudvekslingspuljen ANSØGNINGSFRIST Løbende Danske og udenlandske forfattere, danske og udenlandske institutioner samt udenlandske oversættere kan søge støtte til forfatteres rejse- og hoteludgifter. Det er en forudsætning, at deltageren er inviteret af arrangøren forud for ansøgningen. Det er et krav, at ansøgeren har udgivet mindst to værker som eneforfatter inden for Litteraturudvalgets støtteområde. Se mere på Legatboliger i Europas storbyer ANSØGNINGSFRIST 1. november Søg legatbolig i Rom, Skt. Petersborg, New York, Berlin, Paris, London: Store velindrettede boliger for 2-6 mdr., kr./md. m. plads til ledsager. Se mere på Fribypulje aktiviteter ANSØGNINGSFRIST 15. november Kommuner kan søge støtte til en fribyforfatters aktiviteter. Formålet med puljen er at støtte fribyforfatteres aktiviteter, fx kulturelle arrangementer med fokus på fribyforfatteren, at støtte fribyforfatteres udgivelser og at støtte aktiviteter, der gør fribyforfattere og fribyordningen synlig. Se mere på Forfatterbolig på Fanø ANSØGNINGSFRIST 1. december Julius Bomholts Hus Digterhjemmet, Sønderho, Fanø, er indrettet som fribolig for en nordisk forfatter. Pr. 18. maj 2011 og et år frem er friboligen ledig. Tildelingen sker normalt for en periode af 3 måneder med mulighed for forlængelse. Det må af ansøgningen fremgå, hvilke perioder man ønsker huset. Man må selv betale for forbrug og rengøring samt være ansvarlig for husets inventar. Esbjerg Kommune leverer gratis brænde. Der er adgang til internet i huset. I forbindelse med opholdet i Digterhjemmet ser bestyrelsen gerne, at der etableres et samarbejde mellem forfatteren og Esbjerg Kommunes Biblioteker om kulturelle aktiviteter. Flere oplysninger hos Anni Møbjerg, tlf eller amoe@esbjergkommune. dk. Ansøgning stiles til Bestyrelsen for Julius Bomholts Hus, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Nørregade 19, 6700 Esbjerg.

19 fra foreningen LEGATER fra Autorkontoen til forfattere, oversættere og illustratorer Autorkontoen kan bevilge støtte til forfattere, oversættere og illustratorer, hovedsageligt i form af arbejds- og rejselegater. Der kan tillige gives støtte til andre aktiviteter, der fremmer forfatternes, oversætternes, illustratorernes og litteraturens samfundsmæssige betydning, fx oplæsningsarrangementer og konferencer. Der gives ikke støtte til oversættelse af egne værker, udgivelse af egne værker, forlagsvirksomhed eller til anskaffelse af edb- eller andet udstyr. Støtte fra Autorkontoens båndmidler kan gives til forfattere, oversættere og illustratorer, der opfylder et krav om væsentlig og nyskabende indsats. I særlige tilfælde kan der gives støtte til andre projekter og formål af almen kulturel karakter. Midlerne kommer fra de Copy- Dan-foreninger, hvorfra der ikke sker individuel fordeling. Både for støtte fra Autorkontoen og Autorkontoens båndmidler gælder det, at projektet ikke må være afsluttet inden marts Endvidere gøres opmærksom på, at ansøgere, som har modtaget mere end kr. ved sidste ansøgningsrunde, ikke er berettiget til at modtage støtte igen. Dette opslag kan ikke danne baggrund for udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen skal opfylde kravene, der er beskrevet i legatopslaget, som kan ses på (Legatmidler, Autorkontoen) eller hvor også det påkrævede ansøgningsskema findes. Ansøgningsfristen er onsdag den 10. november 2010 kl Oplysning om tildeling kan tidligst forventes primo marts 2011 NYE MEDLEMMER Martin Krogh Andersen S Kertinge Bygade Kerteminde Tlf.: martinkroghandersen@hotmail.com Seneste værk: Arsenalet, Gyldendal 2008 Britta Johanson F Frederikssundsvej 154B, 2.tv Brønshøj Tlf.: firben@mail.tele.dk Seneste værk: Vinterbilleder, Dafolo 2008 Mette Hegnhøj Mortensen BU Nymarksvej 20L 8320 Mårslet Tlf.: mettem@me.com Lona Andersen BU Sønderengen Dyssegård Tlf.: LonaMorten@ .com Ruth Sillemann DOF Borgergade 32, 2.tv København K Tlf.: rsillemann@gmail. com Seneste oversatte værk: Lær at tegne robotter, Flachs Forlag 2006 Dorte Sofie Mørk Emus BU Vejs Ende Allerød Tlf.: dorte.sofie@ emus.dk Seneste værk: Fyr den af, Dansklærerforeningen 2010 Lars Steen Larsen F Hobrogade 15, 4.tv København Ø Tlf.: llsteen@mail.dk web: Seneste værk: Western Esoterism: Ultimate Sacred Postulates and Ritual Fields, Lund Studies in History of Religion Volume Martin Aitken DOF Tystrupvej Fuglebjerg Tlf.: thezoo@mail.dk Seneste oversatte værk: Arken, Lindhardt og Ringhof 2010 Grethe Rolle F Gl. Toftegaardsvej Aabybro Tlf.: gretherolle@ mail.dk Seneste værk: De gav liv til Blokhus, Forlaget Blokhus 2010 Torben Poulsen BU, S Forchhammersvej 26, 2.th Frederiksberg C Tlf.: topoulsen@gmail. com Seneste værk: Siwan och Josie, Författerhuset Rita Nygaard BU, Ill. Mesterstien 5, st. th København NV. Tlf.: rita_nygaard@ hotmail.com Web: Seneste illustrerede værk: Saleh, Her & Nu 2006 Rebecca Bach-Lauritsen BU Hovedgaden Skibby Tlf.: rebeksen@gmail. com Mette Vedsø BU Kollegiehaven Charlottenlund Tlf.: mette.vedso@ gmail.com Steen Sohn DOF stsohn@post3. tele.dk Seneste oversatte værk: Hollændergraven, Sohn 2010 David Hosseini F Weysesvej Herning Tlf.: irodan@mail.tele.dk Seneste værk: Hjemmelavet pizza, Irodanum 2010 FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 69. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Lotte Garbers Redaktør: Anna Bridgwater Tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Inge-Helene Fly (S), Karen Marie Sokkelund (DOF), Ellen Boen (DOF Supp), Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Hanne Brandt (BU-supp), Erik Trigger (L), René Rasmussen (L), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (web-redaktør) Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Pernelle Laulund Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 20. september Udgivelsesdato 8. oktober Materiale til næste nummer, som udkommer 12. november 2010, skal være redaktionen i hænde senest 20.oktober Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris 450 kr. DEADLINES 07 Udgivelse 12. november 2010 Deadline 20. oktober Udgivelse 17. december Deadline 24. november 2010 Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf Fax Tlf.tid: Man-tors og Lukket fredag danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Lotte Garbers Tirs. og tors Træffes i øvrigt efter aftale. formand@danskforfatterforening.dk Tlf Advokat: Nanna Hummelmose nh@danskforfatterforening.dk Kontortid: Man-ons og Juridisk konsulent: Tomas Horneman th@danskforfatterforening.dk Kontortid: Ons og Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Kommunikationskonsulent og webredaktør: Sara Strand ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk Bestyrelsen Lotte Garbers (fmd.), Ellen Boen (næstfmd.), Flemming Madsen Poulsen (kasserer), Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Lise Bidstrup, Morten Visby, Camilla Stockmar, Jo Hermann og Karsten Bjarnholt. Suppleanter: Narcisa Vucina og Ole Strandgaard Gruppernes styrelser S-gruppen Jo Hermann (fmd.), jh@ artigeorddk, Sanne Udsen, Jakob Vedelsby, Camilla Stockmarr, Cecilie Rosdahl, Henriette Rostrup, Anne Hjælmsø. Suppleant: Inge-Helene Fly BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Erik Christiansen, Henrik Nilaus, Birde Poulsen, Merlin P. Mann, Bodil Molich, Annette Herzog, Niels Henningsen. Suppleanter: Brian Christensen, Anette Ellegård. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), kbjarnholt@vip.cybercity.dk, Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Erik Trigger, Lonni Krause, Ole Bundgaard. Suppleanter: Bo Lille, Brian Pedersen Ørnbøl, Narcisa Vucina, Pia Valentin Lorentzen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) Egon Clausen (fmd.) , Niels Holm Svendsen (næstfmd.) , Frank Egholm Andersen (sekr.), Birgit Knudsen (kasserer), Lise Bostrup, Flemming Madsen Poulsen, Kaare Øster. Suppleanter: Lene Marie Kjems, Søren Marquard Frederiksen DOF (Dansk Oversætterforbund) Ellen Boen (fmd.) , Boen@webspeed.dk, Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer), Morten Visby, Jesper Kistorp, Jon Høyer, Karen Mohr Sokkelund. Suppleanter: Louise Ardenfeldt Ravnild, Marie Kopp Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) Lars Munck (fmd), Kvindelige forfattere i DF Birte Kont, , birtekont@ mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), hanne@bistrup.net, Henning Kirk (næstfmd), , kirk@dadlnet.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, , h.hanne@webspeed.dk FORFATTEREN

20 reolens bedste I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres. xxné Rasmussen (L) er lic.phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet Bodil og Molich, illustrator. bl.a. forfatter til Psykoanalyse et videnskabsteoretisk Har illustreret mange bogforsider, perspektiv (2010) og Lettet (digte, 2009). billedbøger, bladtegninger m.m. Debuterede 1987 Det er lettere at bygge en reol, end det er at kassere bøger. I hvert fald så længe, man har plads. Utroligt, hvad man får skramlet sammen gennem årene af opslagsværker, fagbøger, lyrik og romaner. Da jeg var ung, læste jeg klassikere og in-litteratur. Nu læser jeg eventyr. H.C. Andersen for sprogets skyld. Grimm for gyset. Tolkien for universet. Murakami, fordi han er underlig. 20 FORFATTEREN62010 Jeg kunne nævne mange flere, men passionen ligger nok hos Lewis Carroll. For billedernes skyld. Dels dem, der danner sig i hovedet på mig, dels og lige så meget de billeder, utallige illustratorer har lavet over tid. Jeg har p.t. 17 forskellige Alice-udgivelser, og hver og én giver mig et kick og nye øjne at se med. En dag får jeg måske vredet armen om på en forlægger, så jeg får lov at lave min egen version.