Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Bente Eriksen Hagtvet. Oversat af Trine Sassersen og Mia Finnemann Schultz

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Bente Eriksen Hagtvet. Oversat af Trine Sassersen og Mia Finnemann Schultz"

Transkript

1

2 Bente Eriksen Hagtvet Sprogstimulering Tale og skrift i førskolealderen Oversat af Trine Sassersen og Mia Finnemann Schultz

3 Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen indgår i serien Læringsarenaer 2004 Alinea, København 2002 Bente Eriksen Hagtvet Oversat fra norsk: Språkstimulering. Tale og skrift i førskolealderen Dansk oversættelse: Trine Sassersen og Mia Finnemann Schultz Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Ebbe Dam Nielsen Grafisk tilrettelægning: Svend Erik Andersen Tryk: Narayana Press 1. udgave, 2. oplag 2007 ISBN

4 Indhold Forord 9 Indledning 10 DEL ITEORETISK BAGLAND Udvikling og stimulering af talt og skrevet sprog 15 Kapitel 1. Sprogstimulering i teori og praksis 16 Læring, sprog og forebyggelse Om forholdet mellem teori og praksis Skriftsprogsstimulering i børnehaven? Emergent literacy -traditionen Tidlig læseindlæring og studier af tidlige læsere Kapitel 2. Et konstruktivistisk syn på læring 28 Opdragelse og undervisning påvirkning eller udfoldelse? Handling og dialog Barnet som udforsker og teoriudvikler Legen som læringsfremmende aktivitet Rolleleg Rolleleg og skriftsproglig udvikling Kan rolleleg læres? Rammeleg Pædagogisk arbejde i zonen for nærmeste udvikling Konsekvenser for pædagogrollen pædagogen som mediator 44 Imitationens betydning Temaorganiserede oplæg og individuelt formulerede læringsmål 50

5 Kapitel 3. Sprog og kommunikation i tale og skrift 52 Kommunikation, sprog og sproglig opmærksomhed Kommunikation Sprog Sproglig opmærksomhed Forholdet mellem mundtlig og skriftlig kommunikation Hvad kendetegner tre- til femårsalderen? Fonologisk udvikling Morfologisk og syntaktisk udvikling Opbygning af bøjningssystemet Syntaktisk udvikling og raffinering af bøjningssystemet Stimulering til tekstdannelse: Monologen Semantisk udvikling Viden om ords betydning Forståelse og brug af udpegende ord Pragmatisk udvikling Kapitel 4. Hvordan lærer børn sprog? 93 Forskellige tilegnelsesstrategier? Faktorer som forklarer sprogudviklingen Arvens og miljøets betydning Teoretiske forklaringsmodeller Imitationens betydning Børnetilpasset tale Hvad er børnetilpasset tale? Sammenhængen mellem børnetilpasset tale og børns sprogudvikling Betydningen af emotionel indføling Betydningen af at have en væg at spille bold op imod Rutinesituationens betydning Rutinesituationerne stilladser for sproglige samspil En vigtig socialiseringsarena: Bordsamtalen Bootstrapping Kapitel 5. Variation i sprogudviklingen 119 Intraindividuel variation Individuel og kulturel variation Sprog og social klasse Sprog og kulturel mangfoldighed Tosprogethed Kønsforskelle

6 Sproglige forskelle Forskelle i legeudtryk Forskelle i tegne- og skriveudtryk? Forsinket og afvigende sprogudvikling Kapitel 6. De gyldne år: Betydningen af tidlig stimulering 162 Styrken ved tidlig stimulering Betydningen af almen forebyggelse Lille tue kan vælte stort læs: Et sprogligt grundlag for læse- og skrivevanskeligheder? Den gode og den onde cirkel: Forholdet mellem sprog og følelser i de tidlige leveår Jeg-forankret og jeg-bekræftende skriftsprogsstimulering DEL II Pædagogiske virkemidler og aktiviteter 179 Fire pædagogiske nøgleområder 181 Kapitel 7. Nøgleområde 1: Generelle sprogfærdigheder 183 Her og nu -dialogen Begrebsstimulering Gruppesamtalen Kapitel 8. Nøgleområde 2: Situationsuafhængigt sprog 191 Sprog og kontekst danner betydningen i tale og skrift Kommenterende, fortællende og fremstillende sprog Nogle udviklingstræk Hvordan fortæller småbørn? At skabe identifikation og synsvinkelskift Et eksempel på en legebetonet indgang til et fortællende sprog Fantaserende og planlæggende sprog Spontane narrativer Monologer som samproduktioner Den ensomme monolog Monologer via forskellige repræsentationssystemer Genfortælling

7 Kapitel 9 Nøgleområde 3: Sproglig opmærksomhed 210 Sproglig opmærksomhed og skriftsproglig udvikling Niveauer af sproglig opmærksomhed Udvikling af sproglig opmærksomhed Regulering af egen igangværende tale Vurdering af udsagns tilstrækkelighed Brug af regler i nye sammenhænge Refleksion over segmenter i talen Fra sproglig kontrol til sproglig opmærksomhed Funktionel sprogbeherskelse og sproglig opmærksomhed Gomberts udviklingsmodel Sproglig bevidstgørelse Sproglege med rim, rytme og sanseintegrering Metalingvistiske sproglege Progression EKSEMPLER PÅ SPROGLEGE Kapitel 10 Nøgleområde 4: Erfaring med skrivning og læsning 236 Skrivningens betydning for skriftsproglig udvikling Skrivning og læsning i historisk perspektiv Jeg-forankring Skrivning er bevægelse og aktiv udforskning Kopiering og fri skrivning Skrivning som social aktivitet Skrivning konkretiserer lydbilledet og udtrykker metalingvistisk indsigt Legeskrivningens betydning At stimulere til skrivning i praksis Samspillet mellem fysisk miljø og pædagogisk aktivitet Store eller små bogstaver? Grebet om blyanten Pædagogens rolle: inspirator og mediator Scaffolding i zonen for nærmeste udvikling Trin i den tidlige skriveudvikling: fra skriblerier til bogstaver og alfabetisk skrivning Regelmæssighed i udviklingstræk Præfonetisk skrivning Semifonetisk skrivning (fonemorienteret skrivning, niveau 1) Fonetisk skrivning (fonemorienteret skrivning, niveau 2)

8 Fonetisk skrivning med integrering af ortografiske mønstre Konventionel skrivning Observation af skriveudvikling Træk ved svenske og norske småbørns skriveudvikling Kvantitativ udviklingsbeskrivelse Kvalitativ udviklingsbeskrivelse Læsning Læseudvikling Hovedvejen og sidesporene Forholdet mellem skrivning og læsning Højtlæsning Kapitel 11. Organisering af hverdagen og året 342 Forventninger og tidsdimensionering Fordybningsemner og temaer Værkstedernes begrænsninger og muligheder pædagogiske værksteder Samarbejde med forældrene Observation og vurdering i børnehaven Differentieringsudfordringer På vej ind i skolen BILAG: Ideer til sprogstimulerende aktiviteter 359 BILAG 1: Ideer til tiltag: Situationsuafhængigt sprog BILAG 2: Idéer til tiltag: Sproglig bevidsthed Litteratur 383

9 This page intentionally left blank

10 Forord Initiativet til denne bog kom fra Maija Zeile-Westrup, fra forlaget Natur og Kultur, Stockholm. Hun ønskede en bog om sprogudvikling og sprogstimulering i børnehaven, hvor teori og praksis skulle gå hånd i hånd. Den skulle desuden danne grundlaget for bøgerne Skriftspråkutvikling gjennom lek (Hagtvet 1988, på dansk: Skriftsprogsudvikling gennem leg, Gyldendal 1989) og Lek med språket (Hagtvet og Palsdottir 1992, på dansk: Leg med sproget!, Gyldendal 1999), som er skrevet med tanke på stimulering af seksårige. Ester Moen fra Cappelen Akademisk Forlag, Oslo, greb idéen, og et svensk-norsk samarbejde om en bogudgivelse var etableret. Jeg vil takke Ester og Maija for kyndige råd i forbindelse med udformningen af bogen. Senere kom Katinka L. Christensen, Cappelen Akademisk Forlag, ind i billedet. Indsigtsfuldt og med respekt for børnenes skriftlige produkter bidrog hun til en afslutning af bogprojektet. En konkret konsekvens af dette svensk-norske samarbejde er den fremgangsmåde, jeg har benyttet. Pædagogiske idéer blev udviklet og afprøvet i et samarbejde med syv førskolelærere på syv afdelinger i børnehaver i Stockholm og Oslo. For at sikre børnene anonymitet må førskolernes og førskolelærernes navne forblive ukendte. De skal have en stor tak for engagement, inspiration og for det store arbejde, de lagde i projektet. Ikke mindst vil jeg takke for alt det materiale, de har samlet ind. Dette indgår i bogen som billedillustrationer, idémateriale og faglige eksempler. Flere kollegaer har generøst gennemlæst og kommenteret tidligere versioner af manuskriptet. Jørgen Frost og Erna Horn skal have en speciel tak for kommentarer til hele manuskriptet. Jeg vil også takke Vibeke Grøver Aukrust, Ivar Bråten, Frøydis Hertzberg, Sidsel Roaldkvam, Hanne Gram Simonsen og Astri Heen Wold for gennemlæsning af dele af manuskriptet. Takket være kompetente indspil og modspil fra dem kunne mange svagheder i manuskriptet udbedres på et tidligt tidspunkt i arbejdet. Eventuelle tilbageblevne forsømmelser, mangler eller fejl er selvfølgelig alene mit ansvar. Bente Eriksen Hagtvet

11 Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder: I identitetsdannelsen og emotionel udvikling, i problemløsning og intellektuel vækst, samt i socialt samspil og udvikling af sociale færdigheder. Man kan derfor kun vanskeligt diskutere sprogudvikling og sprogstimulering uden også at berøre alle disse andre områder. Det er desuden en central pointe for mig, at sprogstimulering skal være jeg-forankret, det vil sige, at den bør tage udgangspunkt i barnets initiativ, behov og interesser på en måde, der styrker identitetsdannelse, selvfølelse og selvbillede i positiv retning. Dermed vil bogen forhåbentlig også have en vidensintegrerende effekt hos læseren. En sådan perspektivrig angrebsvinkel fordrer en bevidst afgrænsning. Aldersmæssigt afgrænser jeg mig derfor til småbørnsalderen. I disse år stabiliserer, videreudvikler og raffinerer børn den grundlæggende sprog- og kommunikationskompetence, som blev udviklet i de første leveår. I valg af fokus prioriterer jeg temaer, som berører sammenhænge, afhængighedsforhold og forskelle mellem tale og skrift. Mange forslag til pædagogiske tiltag stimulerer eksempelvis både talt og skrevet sprog. Og når det gælder nedslag i det pædagogisk-psykologiske felt, koncentrerer jeg mig om udviklingsbeskrivende og metodiske indfaldsvinkler og problemstillinger. To-tre- til fem-seksårige har i flere år været en lidt overset aldersgruppe, sådan som mellembørn ofte er. Stor forskningsinteresse er blevet viet de yngste børn i børnehaven specielt den tidlige kommunikation mellem omsorgsgiver og det lille barn. Og gennem firserne og halvfemserne blev megen opmærksomhed viet de seksårige. Der findes selvfølgelig gode bøger om småbørns sprogudvikling på nordiske sprog, men de har ofte et smalt sprogligt fokus. Det brede sproglige stimuleringspotentiale, som knytter sig til småbørnsalderen, er derimod i mindre grad blevet synliggjort i nordisk faglitteratur hidtil. Med øgede krav til skriftsproglig kompetence i verdenssamfundet og med øget viden om børnehavens betydning for en god skriftsproglig udvikling må børnehavens sproglige stimulering få øget fokus. De pædagogiske tiltag, jeg anbefaler i denne bog, er baseret på de sidste ti års forskning om tidlige forudsætninger for en god sproglig udvikling i tale og skrift. Forhåbentlig vil bogen binde den talesproglige 10 I NDLEDNING

12 stimulering, som børnehaven har tradition for i småbørnsalderen og det øgede fokus på skriftsproget hos seksårige sammen. Bogen henvender sig først og fremmest til pædagoger og øvrige, som arbejder med børn i førskolealderen. Den kan forhåbentlig også læses med udbytte af andre med interesse for børn og pædagogik, for eksempel forældre og lærere. Jeg har haft en dobbelt hensigt med bogen. For det første er den tænkt som en lærebog på grund-, efter- og videreuddannelser, specielt uddannelser som er rettet mod førskolealderen. Derfor omfatter bogen relativt grundige teoretiske gennemgange af centrale udviklingsområder og metodiske arbejdsmåder samt gennemgange af teoretiske begrundelser for pædagogiske tiltag. For det andet er bogen tænkt som en praktisk håndbog for pædagoger og andre, som arbejder med børn i tre- til femårsalderen. Flere kapitler har derfor en praktisk-pædagogisk profil med konkrete eksempler på, hvordan man stimulerer børns sprog i småbørnsalderen. I appendiks vil læseren desuden finde en samling konkrete idéer til pædagogiske tiltag med præcise anvisninger på, hvordan aktiviteterne kan gennemføres. Den dobbelte hensigt med bogen afspejles i dens opbygning. Bogen består af to hoveddele, som er inddelt i 11 kapitler. Som tillæg findes appendikset med idéer og eksempler. I Del I optegner jeg et teoretisk bagland for pædagogisk arbejde med børn i småbørnsalderen. Her begrundes et konstruktivistisk læringssyn med henvisning til udviklingspsykologisk og didaktisk teori (kapitel 2). Jeg diskuterer temaer som leg, principper for læring og førskolelærerens rolle som formidler af læringen. Her diskuteres også teori om sprog, kommunikation og sprogudvikling (kapitlerne 1, 3, 4 og 5). Og her begrundes den forebyggende profil, som udgør en helt central idé i mit pædagogiske grundsyn (kapitel 6): Det er ved at tilrettelægge kompetenceudvikling gennem mestringsoplevelser, at nederlag forebygges, og motivation for læring udvikles. Del II har en mere markeret praktisk-pædagogisk profil, selvom læring og pædagogiske problemstillinger også står centralt i Del I. Her diskuteres forslag til arbejdsmåder i forhold til fire pædagogiske nøgleområder: Generelle sprogfærdigheder (kapitel 7), Situationsuafhængigt sprog (kapitel 8), Sproglig opmærksomhed (kapitel 9) og Erfaring med læsning og skrivning (kapitel 10). I kapitel 11 diskuteres til slut nogle organisatoriske udfordringer, som en individtilpasset og forebyggende pædagogik fører med sig. De fire pædagogiske nøgleområder danner også stammen i bøgerne I NDLEDNING 11

13 Skriftspråkutvikling gjennom lek (Hagtvet 1988, på dansk: Skriftsprogsudvikling gennem leg, Gyldendal 1989) og Lek med språket (Hagtvet og Palsdottir 1992, på dansk: Leg med sproget!, Gyldendal 1999). Bogen ligger derfor reelt til grund for de tidligere bøger, samtidig med at den bygger bro til sprogstimuleringen i skolens første klasser. Nøgleområdernes betydning for pædagogisk arbejde i småbørnsalderen dokumenteres i bogen med henvisning til teori og nyere forskning. I tillæget trækker jeg konkrete eksempler på stimulerende aktiviteter og metodiske indfaldsvinkler frem. Bogens Del II skal kunne læses uafhængigt af Del I. Derfor gentages i nogen grad præmisser og begrebsdefinitioner fra Del I. De pædagogisk orienterede kapitler i Del II kan benyttes som metodeanvisninger på afgrænsede udviklingsområder, og uden at man først skal have læst Del I. Det kan være praktisk, hvis man behersker teoristoffet i Del I, men savner nye pædagogiske tiltag i forhold til praksis. Eller modsat, at de pædagogiske aktiviteter sidder på rygraden, men man trænger til at gå tilbage til teorien for at få skærpet forståelsen for, hvorfor man gør som man gør. Som regel vil indsigt i teoretiske begrundelser give en mere fokuseret og virkningsfuld pædagogisk praksis. I rammerne finder man uddybende eksemplificerende tillægsstof. Endelig kan en hektisk arbejdssituation gøre, at man ikke kan overskue at begynde med hele bredden af nøgleområder på samme tid. Så kan man sætte sig ind i et nøgleområde ad gangen og bruge resten af bogen som opslagsbog. Flere praktiserende pædagoger har i en travl børnehavehverdag valgt en lignende fremgangsmåde. Selv om alle aspekter ved sproget hænger sammen, kan det give god mening at begynde med at arbejde systematisk med et nøgleområde, for derefter at arbejde med de andre områder, for eksempel i en treårsperiode. I forhold til at fokusere på det talte sprog, lægger jeg op til en pædagogik, som vægter skriftsproglige aktiviteter i et større omfang, end vi har tradition for i nordiske børnehaver. Skriftsprogsstimuleringen skal imidlertid ikke ske på en formaliseret måde, som kan give boomerangeffekt i form af tabt lærelyst og kun lille interesse for skriftsproglige aktiviteter. Aktiviteterne er for en stor del de samme, som småbørn altid har været engageret i, men jeg foreslår på nogle områder både en øget mængde og intensitet samt en mere målrettet udformning. De skal desuden bygge på det enkelte barns interesser, og metodisk er legen den vigtigste indfaldsvinkel. Der er flere grunde til at anlægge en vinkel, hvor småbørns kommunikationsfærdigheder stimuleres gennem tale og skrift. Med seksårige i sko- 12 I NDLEDNING

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Mundtlighed, kommunikation og undervisning Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted a r e n a e e r r Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning Mads Th. Haugsted Taletid Mundtlighed, kommunikation og undervisning

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg

Evalueringsrapport fra projekt Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Evalueringsrapport fra projekt "Læs og skriv på Specialskolen Tejbjerg Af Helga Borgbjerg Hansen Evalueringsrapporten er udarbejdet på baggrund af løbende tests og indsamlet empiri, der består af elevernes

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis

Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012. v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Skrivelyst i den inkluderende skole kommer skrivelysten af sig selv? 19. april 2012 v. faglig og pædagogisk konsulent, MA, Kirsten Friis Omdrejningsspørgsmål Hvordan kan elevernes skrivelyst stimuleres

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

www.navimat.dk MIO i Danmark

www.navimat.dk MIO i Danmark www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen A AKADEMISK FORLAG Indhold Forord 9 Om forfatterne 13 1 Kommunikation 17 af Mogens Pahuus Nyorientering i menneskesynet 17 Verbalsproglig kommunikation

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent en indsigt i at skabe optimeret læring og befordre personlig social udvikling for barnet en udvikling af dine egne pædagogiske modeller, så du til dine

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015

Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015 Sprogins kursuskatalog eftera ret 2015 Indhold Velkommen til Sprogins kursuskatalog 2015... 2 Teachers Talk Et Hanen-kursus i sprogunderstøttende strategier... 3 Grundkursus for pædagoger i vuggestuen...

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De informationsretlige grundsætninger

De informationsretlige grundsætninger De informationsretlige grundsætninger 1 This page intentionally left blank 2 Henrik Udsen De informationsretlige grundsætninger Studier i informationsretten Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 3 De

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere