Overvågning. Rapport 2001

Transkript

1 Overvågning Rapport 2001 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø 2005

2 Overvågning 2001 Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø år 2005 Marts 2003 Arbejdstilsynet

3 Forord I forbindelse med vedtagelsen af Regeringens og Folketingets Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø år 2005 skulle der identificeres en række indikatorer til belysning af arbejdsmiljøets tilstand, der kunne bruges til at vurdere fremdriften i handlingsprogrammet. Arbejdsmiljørådet nedsatte en arbejdsgruppe til at forestå dette arbejde. Arbejdsgruppen er senere blevet til et mere permanent overvågningsudvalg, der har behandlet analyser af de eksisterende kilder samt stillet forslag til nye undersøgelser som supplement til de eksisterende undersøgelser. Under dette arbejde blev det besluttet at etablere en generel overvågning af arbejdsmiljøtilstanden inden for de syv visionsområder og herunder at foretage den nødvendige model- og metodeudvikling. Det blev yderligere besluttet at udarbejde en årlig rapport, således at det blev muligt for interesserede at følge udviklingen på området. Der er gennem arbejdet i overvågningsudvalget opnået enighed om rammerne for overvågningen mellem det politisk/administrative system og arbejdsmarkedets parter, hvilket må karakteriseres som et meget betydeligt skridt fremad mod etableringen af et samlet overblik over arbejdsmiljøsituationen i Danmark. Nærværende rapport er nummer tre i en serie og indeholder en oversigt over udviklingen i anmeldte arbejdsskader samt de første resultater af en undersøgelse af virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter. Endvidere indeholder rapporten en oversigt over Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes forebyggende aktiviteter. Rapporten er udarbejdet af Arbejdstilsynet, som også har forestået den overordnede metode til måling af den generelle overvågning af arbejdsmiljøtilstanden. Metoden og de opnåede resultater er behandlet i Arbejdsmiljørådets særlige arbejdsgruppe for overvågning. Undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter har være udliciteret som konsulentopgave til Arbejdsmiljøinstituttet og Center for Alternativ Samfundsanalyse. Arbejdstilsynet har udvalgt en række spørgsmål fra denne undersøgelse til særlig analyse og beskrivelse. Resultaterne deraf er beskrevet i denne rapport. Med henblik på at kunne opgøre de arbejdsmiljøprofessionelles aktiviteter har Arbejdstilsynet fået COWI A/S til at udarbejde et forslag til dataindsamlingsmetode. Resultaterne er resumeret i bilagsrapporten til nærværende rapport. Rapporten er efter en kort generel introduktion og metode- og kildebeskrivelse opbygget omkring otte hovedkapitler: et kapitel om virksomhedernes generelle arbejdsmiljøaktiviteter og et for hvert af de syv visionsområder. Hvert af de visionsspecifikke kapitler indeholder en gennemgang af de resultater, der er opnået på basis af data fra

4 Forord Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker henholdsvis arbejdsrelaterede lidelser og af data fra virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter. Hvert kapitel indeholder desuden en beskrivelse af Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i det forløbne år. Hvert kapitel afsluttes med et sammendrag af de væsentligste fund og vurderinger af visionsforløbet frem til udgangen af Til rapporten hører en række bilag af metodemæssig art samt et sæt diagrammer, der viser udviklingen i arbejdsskader separat for branchegrupper. Endelig omfatter bilagene et sæt tabeller med resultater fra undersøgelsen af virksomhedernes interne forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter fordelt på branchegrupper. Udarbejdelsen af rapporten er forestået af en projektgruppe i Arbejdstilsynet, Kontor for forskning og udvikling nu Kontor for effekt og analyse bestående af cand.polyt. Ulla Binger, cand.med. Birgit Bülow, cand.tech.soc. Trine Fonnesbæk Rasmussen og dr.med. & dr.psych. Peter Laursen. Rapporten har været til høring hos følgende: fysioterapeut Vibeke Andersen, cand.pharm. Nanna Brandorff, cand.scient. Anders Christensen, cand.polyt. Finn Gamel Christensen, cand.tech.soc. Thomas Fløcke, cand.psych. Tine Forsberg, cand.polyt. Jan Gybel Jensen, lic.tech. Kirsten Jørgensen, lic.med. Flemming Lander, cand.scient. Jette Lassen og cand.jur. Charlotte Skydsbjerg. Derudover er der ydet statistisk assistance af konsulentfirmaet Spadille ApS repræsenteret af cand.scient. Niels Bindslev. II

5 Indhold SAMMENFATNING..VII 1 INDLEDNING BAGGRUND INDIKATORER DATAKILDER OG METODE DATAKILDER STATISTISK METODE LÆSEVEJLEDNING GENERELT OM VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER AKTIVITETER TIL REDUKTION AF ARBEJDSMILJØBELASTNINGER Opsummering ARBEJDSULYKKER DATAGRUNDLAG Beskrivelse af datamateriale ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Dødelige arbejdsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker Samtlige arbejdsulykker Anmeldte arbejdsulykker sammenlignet med andre datakilder VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Handlinger i relation til arbejdsulykker og forebyggelse deraf Holdninger til sikkerhedsregler Opsummering ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER Indsatser BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER VURDERING KRÆFT OG HJERNESKADER KRÆFT Datagrundlag Anmeldte arbejdsbetingede kræftlidelser HJERNESKADER SOM FØLGE AF ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER Datagrundlag Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Forbruget af organiske opløsningsmidler VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Handlinger med relation til arbejdsmiljøbelastninger Opsummering ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER VURDERING ARBEJDSRELATEREDE SKADER BLANDT BØRN OG UNGE DATAGRUNDLAG ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER UNGE UNDER 18 ÅR...6.6

6 Indholdsfortegnelse Anmeldte arbejdsulykker Anmeldte lidelser Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Vurdering UNGE ÅRIGE Anmeldte ulykker Anmeldte lidelser Vurdering TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE DATAGRUNDLAG ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER TUNGE LØFT INKL. TUNGE SKUB OG TRÆK Skader anmeldt til Arbejdstilsynet Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Vurdering ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Skader anmeldt til Arbejdstilsynet Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Vurdering PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER DATAGRUNDLAG ANMELDTE PSYKISKE ARBEJDSSKADER Anmeldte lidelser Anmeldte arbejdsulykker VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Handlinger rettet mod reduktion af psykiske arbejdsmiljøbelastninger Holdninger til forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter i forhold til psykisk arbejdsmiljø Opsummering ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER VURDERING INDEKLIMA DATAGRUNDLAG VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Handlinger med relation til arbejdsmiljøbelastninger Opsummering ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER VURDERING STØJ DATAGRUNDLAG ANMELDTE LIDELSER VIRKSOMHEDERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER Støj og arbejdspladsvurdering Viden om forekomsten af høreskadelig støj på arbejdsstedet Opsummering ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER Indsatser BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER VURDERING IV

7 Indholdsfortegnelse Bilag A) ARBEJDSTILSYNETS REGISTER OVER ANMELDTE ARBEJDSULYKKER B) ARBEJDSTILSYNETS REGISTER OVER ANMELDTE ARBEJDSRELATEREDE LIDELSER C) DESIGN OG MATERIALE PANELUNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNE FOREBYGGENDE ARBEJDSMILJØAKTIVITETER D) OVERVEJELSER OM BRUGEN AF STATISTISKE TEST E) OVERSIGT OVER UDVALGTE SPØRGSMÅL MED TILHØRENDE SVARKATEGORIER FRA UNDERSØGELSEN AF VIRKSOMHEDERNES ARBEJDSMILJØAKTIVITETER F) BILAGSTABELLER TIL UNDERSØGELSEN AF VIRKSOMHEDERNES INTERNE FOREBYGGENDE AKTIVITETER G) ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER H) TILSKUDSORDNING OG PROJEKTER BEVILGET TIL BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENE I) OVERVÅGNINGSUDVALGETS BEMÆRKNINGER TIL METODEFORSLAG TIL OPGØRELSE AF AKTIVITETER BLANDT ARBEJDSMILJØPROFESSIONELLE J) DEFINITION AF ANMELDTE ARBEJDSULYKKERS ALVORLIGHED K) OVERSIGT OVER DIAGNOSER (ICD-10) INKLUDERET I ANALYSEN AF FOREKOMSTEN AF CNS FUNKTIONSSVÆKKELSE (HJERNESKADE MV.) SOM FØLGE AF UDSÆTTELSE FOR ORGANISKE OPLØSNINGSMIDLER L) GRUPPERING AF DIAGNOSER (ICD-10) I ANALYSEN AF ANMELDTE LIDELSER BLANDT BØRN OG UNGE M) RELATION MELLEM EKSPONERING OG HELBREDSFAKTOR SOM FØLGE AF TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE N) OVERSIGT OVER DIAGNOSER (ICD-10) INKLUDERET I ANALYSEN AF UDVIKLINGEN I TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE MED TILHØRENDE LEGEMSDELE O) OVERSIGT OVER ERGONOMISKE EKSPONERINGER INKLUDERET I ANALYSEN AF UDVIKLINGEN I TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE P) TALMÆSSIGE FORSKELLE I OPGØRELSEN AF LIDELSER RELATERET TIL ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE 2000 OG 2001 SOM FØLGE AF NYE KLASSIFIKATIONER FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER Q) AFGRÆNSNING AF AKUTTE OVERBELASTNINGER VED LØFT MV. ANMELDT SOM ARBEJDSULYKKER R) OVERSIGT OVER DIAGNOSER (ICD-10) OG EKSPONERINGER INKLUDERET I ANALYSEN AF ANMELDTE STØJBETINGEDE HØRESKADER S) BILAGSDIAGRAMMER MED BRANCHEVISE OPGØRELSER AF ANMELDTE ARBEJDSSKADER V

8

9 Sammenfatning I november 1996 besluttede Arbejdsmiljørådet at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at overvåge fremdriften i Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø i år 2005 og udvikle de nødvendige metoder dertil med særligt henblik på at følge udviklingen inden for de syv visionsområder: Dødsulykker og andre alvorlige ulykker indtruffet under arbejdets udførelse Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader som følge af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller Skader hos børn og unge som følge af arbejdsmiljøforhold Skader som følge af tunge løft eller ensidigt, gentaget arbejde Helbredsskader som følge af psykosociale risikofaktorer i arbejdet Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen Høreskader som følge af støj på arbejdspladsen. Ved årligt at gennemføre detaljerede analyser af en række indikatorer på udviklingen inden for de nævnte felter vil resultaterne, ud over at vise det aktuelle stade, kunne danne grundlag for eventuelle justeringer i aktiviteterne, såfremt der måtte være indikation på udvikling i utilsigtet retning. Arbejdsmiljø omfatter bl.a. de tre brede aspekter: påvirkning, helbred og adfærd, der hver især dækker meget sammensatte forhold, som ofte kun kan måles eller vurderes indirekte. I en rapport som denne er det derfor ikke muligt at basere sig på nogle ganske få generelle mål, idet der ikke findes og næppe heller kan etableres nogen generel indikator for hvert af de syv visionsområder. I stedet må man støtte sig til et sæt af indikatorer, som vurderes at være tilstrækkeligt valide, og som har gennemgået en rimelig og relevant statistisk analyse. Udviklingen inden for de syv visionsområder i Handlingsprogrammet vises ved hjælp af en datamodel, der består af tre søjler. En søjle der er baseret på oplysninger om påvirkninger og helbredsforhold i arbejdsmiljøet, en søjle der drejer sig om oplysninger om virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter, og en tredje søjle der drejer sig om de arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter. Oplysningerne i de tre søjler kan tilsammen tegne et billede af fremdriften i Handlingsprogrammet, men de kan ikke beskrive årsag/virkningssammenhænge. Søjle 1 Påvirkninger og helbredsforhold Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker henholdsvis arbejdsrelaterede lidelser anvendes som indikatorer på udviklingen for områderne arbejdsulykker, tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde samt skader hos børn og unge. For områderne kræft og hjerneskader og støj beskrives udviklingen i de seneste års anmeldte tilfælde af arbejdsrelaterede lidelser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom

10 Sammenfatning på, at udviklingen deri ikke kan tages som udtryk for udviklingen i eksponeringsrisici i programperioden, bl.a. på grund af lang latenstid for udvikling af disse typer lidelser. På kræftområdet inddrages der hvert andet år endvidere data fra Produktregistret med henblik på at estimere, i hvilke mængder disse stoffer optræder i Danmark. Dette års rapport indeholder ingen nye data fra Produktregistret. For arbejdsskaderegistrene gælder, at de hver på sin måde er genstand for en eller anden grad af underrapportering, som er bestemt af anmeldetilbøjeligheden hos de personer eller instanser, der har pligten til at anmelde. Underrapporteringens størrelsesorden og fordeling på ulykkestyper og sygdomsgrupper kendes ikke, og konstaterede forskelle over tid og mellem branchegrupper kan delvis skyldes ujævn rapportering til registrene. Rapporteringen er bl.a. påvirkelig af opmærksomhedsskabende aktiviteter som kampagner og medieomtale, fx af muligheden for at få erstatning. På flere områder er registerbaserede undersøgelser ikke egnede som indikatorer på udviklingen, og på de områder, der dækkes af registrene, er det i visse tilfælde relevant at supplere med data fra andre kilder for bl.a. at få indtryk af de pågældende registres dækningsgrad. På denne baggrund benyttes bl.a. også registret over skadestuebehandlede arbejdsulykker til at belyse udviklingen i arbejdsulykker. Registret indeholder data fra fem skadestuer placeret rundt om i landet, således at optageområdet for skadestuerne er repræsentativt i forhold til befolkningen. Man skal imidlertid være opmærksom på, at ikke alle arbejdsulykker behandlet på skadestuerne er anmeldepligtige, fordi de ikke nødvendigvis medfører fravær ud over tilskadekomstdagen, og omvendt sker der anmeldepligtige arbejdsulykker, som ikke behandles på skadestue. Endvidere blev Arbejdsmiljøinstituttets interviewundersøgelse af lønmodtagerne en undersøgelse der er blevet gentaget med fem års mellemrum siden 1990, og hvor seneste interviewrunde var i efteråret 2000 benyttet i Overvågning Rapport Resultater herfra inddrages i vurderingen og sammenfatningen i dette års rapport, men med hensyn til en nærmere beskrivelse af undersøgelsen henvises til Overvågning Rapport Det bemærkes, at undersøgelsen ikke er stratificeret på branchegruppeniveau, hvilket indebærer, at dækningen er uensartet. Anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser sammenholdes med antal beskæftigede det pågældende år i den såkaldte anmeldeincidens. Oplysninger om beskæftigelsen stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november hvert år. Opgørelsen af antal beskæftigede fordelt på branchegrupper viser, hvor mange personer der har deres primære beskæftigelse i de respektive branchegrupper. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at beregne antallet af arbejdsskader i forhold til fx antal heltidsbeskæftigede. Endvidere er det ikke muligt at opgøre anmeldeincidensen for de beskæftigede, som er udsat for en given påvirkning og som derfor befinder sig i risikogruppen. Derfor skal de i rapporten anførte anmeldeincidenser opfattes om minimumstal. VIII

11 Sammenfatning Søje 2 - Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde For at få et overblik over arbejdsstedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter for de syv visionsområder gennemførtes i 2001 første runde af en serie på i alt tre stikprøveundersøgelser af aktivitetsniveauet vedrørende forebyggende aktiviteter mv. på det enkelte arbejdssted. Ved arbejdssted forstås en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på én adresse og overvejende producerer én slags varer. En virksomhed kan således have tilknyttet flere arbejdssteder. Første runde er bygget op om telefoninterview med repræsentanter fra ledelse og arbejdstagere (oftest en sikkerhedsrepræsentant) på det enkelte arbejdssted udvalgt inden for de branchegrupper, der ud fra bestående datakilder fremstår som de mest belastede i forhold til et eller flere af temaerne dækket af de syv visionsområder, og fordi det er i disse branchegrupper, Arbejdstilsynet mfl. har koncentreret indsatsen. Undersøgelsen er således valgt at være tema-repræsentativ og kan derfor ikke betragtes som repræsentativ for alle landets arbejdssteder. I interviewdelen indgår ca. 400 arbejdssteder for hvert af de syv visionsområder, og deltagelsesprocenten er på ca. 70. Ud over interview er der blandt ca. 10 pct. af de interviewede arbejdssteder foretaget besøg af en uvildig, professionel arbejdsmiljøspecialist med henblik på vurdering af brugbarheden af spørgsmålene i telefoninterviewene samt observation af forhold, der kun vanskeligt lader sig belyse ved interview. I denne rapport gengives alene resultaterne af telefoninterviewdelen, og resultaterne herfra er derfor ikke yderligere kvalificeret med oplysninger fra besøgsdata. Interviewene indeholder to serier spørgsmål: en serie om generelle forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på arbejdsstedet og en serie om visionsspecifikke forebyggende aktiviteter på arbejdsstedet. Det skal bemærkes, at besvarelsesprocenten varierer på de enkelte spørgsmål. I denne rapport er de to serier spørgsmål opgjort hver for sig. Arbejdsstedernes besvarelser af de generelle spørgsmål beskrives samlet i denne rapport i kapitlet Generelt om virksomhedernes forebyggende aktiviteter, mens de visionsspecifikke spørgsmål beskrives for sig i de respektive visionskapitler. Søje 3 Arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter Arbejdstilsynets med fleres aktiviteter for at opnå de i Handlingsprogrammet opstillede mål herunder aktiviteter i form af indsatser er beskrevet på basis af udtræk fra Arbejdstilsynets interne informationssystem. Det skal her bemærkes, at Arbejdstilsynet i 2000 indførte et nyt informationssystem, hvilket betyder, at det ikke er muligt at opgøre Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på visionsområder i 2000 og Arbejdstilsynet er imidlertid ved at revidere systemet, således at det fra 2002 vil være muligt at opstille en tilnærmet opgørelse fordelt på visionsområder. Ved læsning af opgørelserne bør man være opmærksom på, at effekten (den adfærdsregulerende virkning i form af lovefterlevelse m.m.) ikke behøver at indtræde umiddelbart, men kan behøve lang tid for at slå igennem. IX

12 Sammenfatning Branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter i form af bevillinger til gennemførelse af projekter (fra den såkaldte 80 pct. og 20 pct. pulje) rettet mod et eller flere visionsområder er beskrevet på basis af oplysninger fra Arbejdstilsynets administration af puljen. Sammenfatningen indeholder ikke resultater fra 3. søjle, og der henvises til de enkelte kapitler for oplysninger herom. Generelt om virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Her gennemgås resultaterne af de generelle aktiviteter, mens resultaterne af de visionsspecifikke aktiviteter beskrives under de enkelte visionsafsnit senere i sammenfatningen. Til arbejdssteder inden for de udvalgte branchegrupper er stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer de generelle forebyggende aktiviteter til reduktion af arbejdsmiljøbelastninger, og hvilke arbejdsmiljøproblemer der er fundet ved seneste kortlægning. Det er et gennemgående træk, at: Der angives at være flest forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på de større arbejdssteder Der ses ikke betydende forskelle i besvarelserne mellem ledelsessiden og arbejdstagersiden Jo mere omfattende en aktivitet er, desto sjældnere angives den at forekomme. De adspurgte arbejdssteder angiver følgende: Ca. 80 pct. har en daglig leder af arbejdsmiljøarbejdet. Der er dog en betydelig spredning på de forskellige størrelseskategorier arbejdssteder, idet kun 50 pct. af de mindste arbejdssteder med under fem ansatte angiver at have en daglig leder. Omkring 80 pct. har udført en arbejdspladsvurdering. Der er også her en betydelig spredning på de forskellige størrelseskategorier arbejdssteder. Fx har arbejdssteder med færre end fem ansatte kun udført en arbejdspladsvurdering for ca. 30 pct.s vedkommende. Ca. 70 pct. har foretaget en prioritering af, hvilke arbejdsmiljøproblemer der skal løses, oftest på de personalemæssigt større arbejdssteder. I alt ca. 60 pct. har udarbejdet handlingsplaner, hyppigst er det sket på de større arbejdssteder. Godt 40 pct. angiver at have en skriftlig arbejdsmiljøpolitik. Kun en beskeden del af de mindste arbejdssteder har en skriftlig arbejdsmiljøpolitik. Omkring 25 pct. angiver at have et formaliseret arbejdsmiljøledelsessystem. Omtrent 30 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at de ikke har gennemført nogen kortlægning af arbejdsmiljøet, oftest blandt de mindste arbejdssteder. Blandt de øvrige arbejdssteder angives der ved den sidst gennemførte kortlægning at være fundet, at omtrent: 65 pct. har problemer med indeklima X

13 Sammenfatning 50 pct. har psykiske arbejdsmiljøproblemer 50 pct. har problemer med tunge løft 40 pct. har risiko for ulykker 40 pct. har risiko for høreskadende støj 40 pct. har problemer med ensidigt, gentaget arbejde 20 pct. har kemiske belastninger kun ganske få arbejdssteder har problemer med børn og unges arbejdsmiljø. Arbejdsulykker Data om påvirkninger og helbredsforhold Vedrørende arbejdsulykker ses følgende hovedtendenser: Antallet af anmeldte dødelige arbejdsulykker i 2001 er med 50 tilfælde det laveste i godt 20 år. De kommende år vil vise, om det lave niveau kan fastholdes og dermed, om det skyldes et generelt fald i risici. Udviklingen i anmeldeincidensen for øvrige alvorlige ulykker topper i 1996, for herefter konstant at falde til et niveau i 2001, der svarer til niveauet i Andelen af øvrige alvorlige ulykker i forhold til samtlige anmeldte arbejdsulykker er konstant i perioden. Udviklingen i anmeldeincidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker topper i 1996, for herefter konstant at falde til et niveau i 2001, der svarer til niveauet i Sådanne udsving i anmeldeincidensen har eksisteret de seneste 20 år formentlig på grund af flere forhold, bl.a. karensdagen midt i 1980 erne og indførelsen af den fælles anmeldeblanket mellem Arbejdstilsynet og erhvervsskadeforsikringsselskaberne. Antallet af skadestuebehandlede arbejdsulykker på fem skadestuer fordelt over landet stiger svagt i perioden, hvilket formentlig skal ses i lyset af, at skadestuernes optageområde er udvidet, og en generel øget beskæftigelse. En interviewundersøgelse af lønmodtagere viser, at der fra sker en stigning i antallet af anmeldepligtige arbejdsulykker. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt entydigt at konkludere på udviklingen i arbejdsulykker, men den stigning i forekomsten af anmeldepligtige arbejdsulykker, som undersøgelsen af lønmodtagere viser, kan ikke kan bekræftes af de skadestuebehandlede arbejdsulykker. Det fald, der ses i anmeldte arbejdsulykker de seneste år, kan skyldes et reelt fald i anmeldepligtige arbejdsulykker, som eventuelt kan være begrænset til et fald i arbejdsulykker i virksomhedstyper, der kan karakteriseres ved, at de opfylder anmeldepligten. Endelig kan det ikke afvises, at faldet også kan have baggrund i en øget underrapportering. Yderligere analyser af det foreliggende materiale tyder dog på, at der kan spores en positiv tendens, når man ser på visse af de alvorlige ulykker, og at ulykkesmønstret ændrer sig med hensyn til skadetype, ulykkestype, køn og branchegrupper. XI

14 Sammenfatning Væsentligste ændringer i skademønstret i perioden er: Fald i anmeldeincidensen for amputationer, der også ses blandt de behandlede arbejdsulykker på skadestuerne Fald i behandlede knoglebrud på de fem skadestuer Fald i anmeldeincidensen for sårskader Fald i anmeldeincidensen for termiske skader. Væsentligste ændringer i ulykkestypemønstret i perioden er: Fald i anmeldeincidens for arbejdsulykker under brug af håndværktøj Fald i anmeldeincidens for arbejdsulykker ved arbejdsmaskiner, anlæg, apparater mv. Fald i anmeldeincidens for arbejdsulykker med enkeltelementer, emballage mv. Det ser dog ud til, at den tilsyneladende større grad af teknisk sikkerhed og ændringer i arbejdets udførelse til en vis grad afløses af andre ulykkestyper og forskydninger i branche- og faggrupper. Det fokus, der hidtil har været på sikkerheden ved de tekniske hjælpemidler, er derfor ikke tilstrækkeligt til at få nedbragt antallet af arbejdsulykker. De seneste års ulykkesforebyggende arbejde har da også ændret sig imod et større fokus på sikkerhedsledelse, sikkerhed ved planlægning, konstruktion og indkøb samt sikkerhedskultur og sikkerhedsadfærd frem for alene at fokusere på sikkerheden ved tekniske hjælpemidler. På trods af en faldende tendens de seneste år i anmeldeincidensen for både mænd og kvinder, ses en svag tendens til, at forskellen mellem de to køns anmeldeincidens bliver mindre. I undersøgelsen af lønmodtagere ses en større stigning i ulykker blandt kvinder end blandt mænd. Hvad årsagerne er hertil, vides ikke, men det kan skyldes en stigning i ulykkesrisici i de typiske kvindefag og flere kvinder i de typiske mandefag. Forskydninger i arbejdsulykker ses også, når man ser på udviklingen i anmeldeincidensen for samtlige arbejdsulykker inden for branchegrupper: I 16 branchegrupper ses en faldende tendens I 8 branchegrupper ses en stigende tendens I de resterende 25 branchegrupper er forløbet varierende eller uændret. Det er vanskeligt at se, om de indsatser, der har været gennemført, har været udslagsgivende for de faldende tendenser. Der har været initiativer for de branchegrupper, som har en faldende tendens, men der er også branchegrupper, hvor ulykkerne falder, som ikke umiddelbart har været berørt at initiativer. Tilsvarende har der været initiativer over for brancher, hvor ulykkestallet stiger. Samtidig er det vigtigt at erindre, at ikke alle aktiviteter er kortlagt, og en mere individuel vurdering vil være nødvendig for at fastslå klare sammenhænge. XII

15 Sammenfatning Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Til arbejdssteder inden for udvalgte branchegrupper er stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer ulykkesproblematikken, og hvilke holdninger de har til forskellige aspekter ved ulykker på arbejdspladsen. Stort set alle arbejdssteder angiver, at man analyserer årsagerne til indtrufne arbejdsulykker. Der kan være forskellige opfattelser af, hvad der forstås ved at have undersøgt en ulykke, og hvad det indebærer at undersøge årsager til ulykken. Omtrent 80 pct. af arbejdsstederne med fem eller flere ansatte angiver, at sikkerhedsgruppen medvirker ved analyser af årsagerne til arbejdsulykker. Der er med andre ord et ganske stort antal arbejdssteder, hvor sikkerhedsgruppen fortsat ikke medvirker til undersøgelse af arbejdsulykker. Ca. 60 pct. angiver, at de udarbejder statistik over indtrufne arbejdsulykker. Det fremgår dog ikke af spørgsmålet, om der blot er tale om en årlig opgørelse over antallet af forekomster. Omkring 40 pct. angiver, at de benytter en nedskreven fremgangsmåde, når de vil undersøge en indtruffet arbejdsulykke. På ledelsessiden er omkring halvdelen enige i, at det kan ske, at sikkerhedsprocedurer ikke bliver overholdt til punkt og prikke under spidsbelastninger, mens flere på arbejdstagersiden (ca. 70 pct.) mener, at det kan ske. Kun få på ledelsessiden (16 pct.) er enige i, at der kan forekomme tilsidesættelse af sikkerhedsregler som følge af pres fra kolleger, mens næsten dobbelt så mange på arbejdstagersiden mener, at det kan forekomme. Det er især på de større arbejdssteder, at dette pres vurderes at forekomme. På ledelsessiden er næsten alle enige i (89 pct.), at ledelsen griber ind, hvis sikkerhedsregler ikke overholdes, mens kun ca. 65 pct. på arbejdstagersiden mener dette. Forskellen mellem ledelsessidens og arbejdstageres vurdering af sikkerheden og hvorvidt kravene overholdes, er bemærkelsesværdig. Det tyder på, at ledelsen ikke altid er klar over, hvad der foregår i det daglige arbejde. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at en meget stor del af ledelsessiden vurderer, at sikkerhedsreglerne overholdes, at de selv griber ind, når de konstaterer fejl, og at de faktisk giver udtryk for, at de har løst ulykkesproblemet på deres virksomhed. Dette står i stærk kontrast til forekomsten af arbejdsulykker og giver anledning til at antage, at risikobevidstheden for arbejdsulykker ligger på et meget lavt niveau. Ca. 40 pct. er enige i, at den sikreste måde at udføre arbejdet på også er den nemmeste Godt 75 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at de ansatte villigt meddeler ledelsen, når de støder på fejl og hændelser Ca. 75 pct. på ledelsessiden erklærer sig enige i, at ledelsen er særligt opmærksom på, at unge ikke bliver sat til risikofyldt arbejde, mens kun ca. 60 pct. på arbejdstagersiden er enige deri. XIII

16 Sammenfatning Kræft og hjerneskader Data om påvirkninger og helbredsforhold Der findes forholdsvis få velegnede kilder til overvågning af visionen vedrørende kræft og hjerneskader. Det skyldes dels manglen på eksponeringsregistre og -data, og dels at lange latenstider gør effektregistreringen mangelfuld. Eksponering for kræftfremkaldende stoffer måles indirekte ved hjælp af Produktregistrets oplysning om årligt forbrug, men registreringen opdateres kun hvert andet år, og der er derfor ikke nye tal i dette års rapport. Anmeldte kræftsygdomme til Arbejdstilsynet anvendes ikke i arbejdsmiljøovervågningen. Sammen med Institut for Epidemiologisk Kræftforskning har Arbejdstilsynet etableret et overvågningssystem for kræftsygelighed, som dækker de 49 branchegrupper. For hjerneskader (med kortere latenstid end kræft) er det valgt at illustrere trenden i anmeldte kroniske skader på centralnervesystemet og akutte forgiftninger som følge af udsættelse for opløsningsmidler. Der ses et fortsat fald i: Antallet af hjerneskader Antallet af akutte forgiftninger. Udviklingen i antal anmeldte lidelser er fortsat faldende i de fem branchegrupper, hvor det er muligt at foretage beregning, og det vurderes at udtrykke såvel tidligere som nuværende trend i udsættelsen for opløsningsmidler. Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Til arbejdssteder inden for udvalgte branchegrupper er stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer risikoen ved brugen af faremærkede kemikalier, herunder kræftfremkaldende stoffer og nerveskadende stoffer, og hvilken viden de har om brugen af disse kemikalietyper på arbejdspladsen. Det er især de større arbejdssteder (med 20 eller flere ansatte), som har gjort en indsats for at reducere de kemiske arbejdsmiljørisici. Virksomhedsundersøgelsen indikerer således, at især de små arbejdssteder har behov for yderligere viden om kemikaliernes farlighed og håndtering. Omkring halvdelen af arbejdsstederne har reduceret antallet eller mængden af kræftfremkaldende stoffer. Lidt under halvdelen af arbejdsstederne har mindsket antallet af produkter henholdsvis mængder af nerveskadende stoffer (opløsningsmidler). Ca. en fjerdedel af arbejdsstederne har angivet, at de inden for de sidste tre år har reduceret antallet af arbejdstagere, som er XIV

17 Sammenfatning eksponerede for enten opløsningsmidler eller kræftfremkaldende stoffer. Set i en forebyggelsessammenhæng ville det være interessant at se, hvor mange arbejdssteder der har reduceret bare én af disse tre parametre. Der er ikke gennemført en analyse, som kan belyse dette, og derfor er det vanskeligt at vurdere, om tallene ligger højt eller lavt pct. angiver, at de vurderer kemikaliers farlighed ved indkøb og anvendelse, og at de udarbejder skriftlig og mundtlig instruktion om risici og sikkerhedsforanstaltninger. Disse tal er høje, men de tilsvarende tal fra virksomhedsbesøgene (hvis resultater ikke er gengivet i denne overvågningsrapport) indikerer et lavere niveau. Børn og unge Unge under 18 år Data om påvirkninger og helbredsforhold Anmeldeincidensen for arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser er noget mindre for unge under 18 år end for alle i erhverv. Det skal dog bemærkes, at for ulykker er forskellen mindre end for lidelser, og at en tidligere undersøgelse har vist, at underrapporteringen af arbejdsulykker er størst for unge under 18 år og mindst for personer over 45 år. Disse sammenligninger skal dog tages med en række forbehold, idet unge under 18 år overvejende har fritids- og deltidsbeskæftigelse, som ikke kan sidestilles med en almindelig arbejdsmarkedstilknytning. Vedrørende arbejdsulykker ses følgende hovedtendenser: Anmeldte arbejdsulykker topper i 1995 for herefter at falde frem til I ligger antallet på et niveau svarende til i begyndelsen af perioden. Antallet af anmeldte øvrige alvorlige arbejdsulykker ligger konstant i perioden. Vedrørende arbejdsrelaterede lidelser ses følgende hovedtendenser: Antallet af anmeldte lidelser falder konstant frem til 2000, hvor det ligger på et niveau, som er mindre end det halve af niveauet i I 2001 fordobles antallet i forhold til i 2000, men det er endnu for tidligt at afgøre, om der er tale om en tendens eller et tilfældigt udsving. Faldet i anmeldte lidelser frem til 2000 skyldes især et fald i allergiske/irritative hudlidelser, som udgør halvdelen af samtlige anmeldte lidelser for denne aldersgruppe. Bevægeapparatlidelser udgør 1/3 af samtlige anmeldte lidelser. Stigningen fra ses inden for begge typer af lidelser. XV

18 Sammenfatning Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Til arbejdssteder inden for udvalgte branchegrupper er stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer unge under 18 års særlige risiko i arbejdsmiljøet, og hvilke holdninger de har til forebyggende aktiviteter på dette område. Det er især på de større arbejdssteder, de unge under 18 års arbejdsmiljø er indarbejdet. 1/3 angiver, at de ved en arbejdspladsvurdering vurderer arbejdsmiljøet for unge under 18 år på linje med de øvrige ansatte Under 10 pct. angiver, at de ved en arbejdspladsvurdering særskilt vurderer unge under 18 år Lidt under 20 pct. tager arbejdsmiljøet for unge under 18 år op til særskilt behandling i fx sikkerhedsorganisationen. Det er især på de større arbejdssteder, det forekommer Omtrent 65 pct. af ledelsessiden og kun halvdelen af arbejdstagersiden angiver, at man orienterer forældrene om, hvad de unge under 18 år er beskæftiget med. Det vil med andre ord sige, at godt 1/3 af arbejdsstederne ikke har orienteret de unge under 18 års forældre om arbejdet, hvilket er bemærkelsesværdigt, da der er oplysningspligt over for forældre, når et barn eller en ung under 18 år indgår et ansættelsesforhold Kun omtrent 10 pct. mener, at de gældende love og regler om unge under 18 års arbejde enten er uoverskuelige eller bør strammes årige Data om påvirkninger og helbredsforhold Resultaterne af overvågningen viser, at den i begyndelsen af perioden ( ) højere anmeldeincidens for arbejdsulykker blandt årige udlignes i forhold til aldersgruppen år. Således ligger anmeldincidensen for årige på samme niveau som aldersgruppen år i Når det drejer sig om øvrige alvorlige arbejdsulykker, ses der er ingen forskel imellem de to aldersgrupper. Opdeles yderligere på køn, har unge mænd over 18 år den højeste anmeldeincidens, efterfulgt at mænd mellem 25 og 49 år, en forskel der også reduceres de seneste år. Blandt kvinder er der tilsyneladende ingen forskel mellem de unge og de ældre. Vedrørende arbejdsulykker ses følgende hovedtendenser: Anmeldeincidensen for samtlige arbejdsulykker topper i 1995, for herefter at falde konstant til et niveau i 2001, der svarer til niveauet i En udvikling der svarer til den, der ses for samtlige aldersgrupper. Tilsvarende forløb ses i udviklingen i anmeldeincidensen for øvrige alvorlige arbejdsulykker. I perioden ses i 13 branchegrupper en faldende anmeldeincidens for arbejdsulykker, mens den er stigende i to branchegrupper. I de resterende 34 branchegrupper er forløbet varierende eller uændret. Vedrørende arbejdsrelaterede lidelser ses følgende hovedtendenser: XVI

19 Sammenfatning Anmeldeincidensen for samtlige arbejdsrelaterede lidelser falder frem til 1999, mens den de seneste år har ligget konstant. Fald i anmeldeincidensen for bevægeapparatlidelser, som er mest udtalt fra Fald i anmeldeincidensen for allergiske/irritative hudlidelser frem til 2000, mens der ses en stigning i Fald i anmeldincidensen for allergiske/irritative luftvejslidelser. I 15 branchegrupper er anmeldeincidensen for arbejdsrelaterede lidelser faldende, mens forløbet i de resterende 34 branchegrupper er varierende eller uændret. De anmeldte lidelser blandt årige domineres af bevægeapparatlidelser, der udgør halvdelen, og allergiske/irritative hudlidelser, der udgør 1/3. Mønstret for anmeldte lidelser er forskelligt fra aldersgruppen over 24 år. Der rapporteres dobbelt så mange allergiske/irritative hudlidelser blandt de unge, mens hyppigheden af bevægeapparatlidelser kun udgør knap halvdelen af, hvad der ses for den ældre aldersgruppe. En forklaring på, at det især er årige der rammes af allergiske/irritative hudlidelser, kan være, at det overvejende er de unge, som er beskæftiget med ufaglært risikoarbejde først og fremmest det våde arbejde. Anmeldelser af allergiske/irritative hudlidelser sker i de traditionelle risikobrancher som levnedsmiddelbranchen, hotel- og restaurationsbranchen samt plejesektoren, hvor det våde arbejde har et stort omfang. En supplerende årsag kan være, at kontakteksem normalt optræder med kort latenstid, og at de unge, når de først har fået sygdommen, forlader risikobrancherne og ikke senere søger ind i lignende risikojob. Tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde Tunge løft Data om påvirkninger og helbredsforhold Vedrørende anmeldte arbejdsskader ses følgende hovedtendenser: Anmeldeincidensen for lidelser relateret til tunge løft falder frem til 1999, dog med en top undervejs i De seneste år ligger anmeldeincidensen tilnærmelsesvis konstant, hvilket skal ses i lyset af, at antallet af samtlige lidelser stiger de seneste år. Anmeldeincidensen for akutte løfteskader som følge af løft mv. topper i 1996 for herefter at falde frem til De seneste år sker der ingen væsentlige ændringer, og det skal ses i lyset af, at anmeldeincidensen for samtlige arbejdsulykker konstant falder siden Der er således de seneste år tale om en stagnation i anmeldeincidenserne, og spørgsmålet er, om der er tale om en begyndende ændring i den tilsyneladende positive udvikling siden slutningen af 90 erne. XVII

20 Sammenfatning For både anmeldte arbejdsrelaterede lidelser og akutte overbelastninger ses en mindre forskydning med hensyn til skadet legemsdel, således at andelen af rygskader falder en smule i perioden, mens andelen af lidelser i nakke, skuldre og arme stiger. Denne forskydning kan muligvis forklares ved, at der i perioden sker en ændring i belastningerne, således at der sker en mindre reduktion af de meget tunge løft, samtidig med at mængden af lettere, længerevarende og mere ensformigt løftearbejde stiger. Sammenholdes udviklingen i lidelser relateret til tunge løft anmeldt til Arbejdstilsynet med resultatet af Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagere (Overvågning Rapport 2000), kan man ikke i undersøgelsen af lønmodtagere genfinde den faldende tendens, der ses for anmeldeincidensen for lidelser relateret til tunge løft. Dette kan hænge sammen med, at de adspurgte i undersøgelsen af lønmodtagere svarer bekræftende ved lette former for bevægeapparatbesvær, mens de tilfælde, der anmeldes, udgør mere alvorlige og længerevarende lidelser. Dette synspunkt understøttes af, at der er tale om et relativt lille antal anmeldelser i forhold til den procentandel af de beskæftigede, der angiver besvær i undersøgelsen af lønmodtagere. Dette kan pege i retning af, at de lette former for bevægeapparatbesvær er mere udbredt i år 2000, mens de mere alvorlige tilfælde er faldende. Samtidig er det også i sundhedssektoren blevet en udbredt praksis at sende folk med svære ryglidelser hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet til et tilpasset job, da dette kan føre til hurtigere helbredelse/bedring af lidelsen. I 18 branchegrupper falder anmeldeincidensen for lidelser relateret til tunge løft, i de resterende branchegrupper er forløbet enten varierende eller uændret. Når det drejer sig om de akutte overbelastninger, så er tendensen faldende i ti branchegrupper og stigende i syv. En stor del af de brancher, hvor der ses en faldende anmeldetendens, både vedrørende lidelser og akutte overbelastninger, er brancher som Arbejdstilsynet, branchearbejdsmiljørådene eller andre gennem diverse indsatser mv. har haft fokus på gennem en årrække. Faldet kan muligvis tolkes som en langsigtet effekt af flere af arbejdsmiljøsystemets indsatser. Hvad angår de akutte overbelastninger som følge af løft mv. som følge af løft, kan det forventes, at der vil være en relativt kortsigtet effekt af arbejdsmiljøsystemets indsatser. I branchegrupperne Transport af passagerer og Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne, hvor Arbejdstilsynet har haft indsatser rettet mod tunge løft, ses en faldende anmeldeincidens. Lidelser relateret til tunge løft udgør stadig en stor del af det samlede antal anmeldte lidelser. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en stor udbredelse af lettere besvær, hvilket kræver en indsats i forhold til at tilpasse arbejdets krav til arbejdsstyrken med henblik på at opnå et fald i antallet af anmeldelser. Der er samtidig tale om, at der på mange arbejdssteder eksisterer et betydeligt forebyggelsespotentiale, således at risiciene ved manuel håndtering kan reduceres betragteligt. XVIII

21 Sammenfatning Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Til udvalgte branchegrupper er stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer problemerne vedrørende manuel håndtering, herunder tunge løft, skub og træk, og hvilken viden de har om disse områder. Den samlede indsats i forhold til tunge løft blandt de adspurgte arbejdssteder ser ud til at have haft begrænset gennemslagskraft, idet: Omkring halvdelen af arbejdsstederne har kortlagt den manuelle håndtering gennem en arbejdspladsvurdering. Ca. 15 pct. har lavet en selvstændig kortlægning. Langt færre har lavet en handlingsplan for reduktion af belastninger ved manuel håndtering, idet: 15 pct. har udarbejdet den som led i en arbejdspladsvurdering og 10 pct. har udarbejdet en selvstændig handlingsplan. Det ser dog ud til, at der på virksomhedsniveau kan opnås resultater uden selvstændige kortlægninger, idet: 35 pct. har taget initiativer til eller gennemført indsatser, der har medført, at færre ansatte udfører manuel håndtering. Omkring halvdelen bekræfter at have kendskab til de to meddelelser udgivet af Arbejdstilsynet, som vedrører manuel håndtering og manuelle løft. Resultaterne peger på, at der stadig er et stort forebyggelsespotentiale blandt branchegrupper i risiko. Ensidigt, gentaget arbejde Data om påvirkninger og helbredsforhold Vedrørende anmeldte lidelser relateret til ensidigt, gentaget arbejde ses følgende hovedtendens: Anmeldeincidensen varierer over årene, således at der ses en stigning frem til 1997 og derefter et fald frem til De seneste år har anmeldeincidensen derimod ligget konstant, og denne ændring sker på et tidspunkt, hvor antallet af anmeldte arbejdsrelaterede lidelser stiger svagt. Kurven kan være et udslag af, at der i perioden med parternes handlingsplan har været øget fokus på området, mens interessen i de seneste år har været aftagende. Faldet kan imidlertid også afspejle manglende motivation til at anmelde, idet muligheden for at opnå erstatning er forholdsvis ringe. Der kan være tale om en modsatrettet tendens, der gør, at der i de seneste år er tale om en stagnation i anmeldeincidensen frem for et fald. Den stigende gennemsnitsalder på arbejdsmarkedet gør nemlig, at der er flere beskæftigede, der har haft en lang EGA-eksponeringstid, hvilket kan resultere i flere anmeldelser. På branchegruppeniveau ses en faldende tendens i fire branchegrupper, mens der for en enkelt ( Butikker ) ses en stigende. Branchegrupperne Jord, beton og belægning og Kemisk industri er brancher, som XIX

22 Sammenfatning Arbejdstilsynet, BAR-systemet og andre gennem diverse indsatser mv. har haft fokus på gennem en årrække. Her ses der en faldende anmeldetendens. Faldet kan muligvis tolkes som en langsigtet effekt af flere af arbejdsmiljøsystemets indsatser. I de øvrige indsatsbrancher er anmeldelincidensen uændret eller varierende. Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagere viser en varierende udviklingstendens, hvor EGA er mindsket i nogle branchegrupper og steget i andre, således at den samlede procentdel af lønmodtagerne, der har EGA i 2000, nærmest er uforandret i forhold til undersøgelsen af lønmodtagere fra 1995 (Overvågning Rapport 2000). Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Til udvalgte branchegrupper er stillet en række spørgsmål om, hvordan arbejdsstederne håndterer problemerne vedrørende ensidigt, gentaget arbejde, og hvilken viden de har om disse områder. Resultaterne af virksomhedsundersøgelsen peger i retning af, at de adspurgte arbejdssteders samlede aktiviteter i forhold til at reducere forekomsten af ensidigt, gentaget arbejde har været begrænsede, idet: Kun ca. 15 pct. af de adspurgte arbejdssteder har gennemført en selvstændig kortlægning af omfanget af sådant arbejde. Omkring halvdelen har kortlagt ensidigt, gentaget arbejde gennem en arbejdspladsvurdering. Her er det Arbejdstilsynets vurdering, at det kræver en selvstændig kortlægning i risikobrancherne for at få det nødvendige overblik over forekomsten af ensidigt, gentaget arbejde på de enkelte arbejdssteder. Langt færre har lavet en handlingsplan omfattende ensidigt, gentaget arbejde, idet: 25 pct. har udarbejdet den som led i en arbejdspladsvurdering. Omtrent 10 pct. har udarbejdet en selvstændig handlingsplan. Det ser dog ud til, at der på virksomhedsniveau kan opnås resultater uden selvstændige kortlægninger, idet: Omkring halvdelen angiver, at de har gennemført en indsats over for ensidigt, gentaget arbejde, der har medført en reduktion i antallet af ansatte med ensidigt, gentaget arbejde mindst 3-4 timer dagligt. Det er Arbejdstilsynets vurdering 1, at indsatsen mod reduktion af ensidigt, gentaget arbejde i industrien har båret frugt, men at der sker en stigning i udsættelsen for ensidigt, gentaget arbejde i den administrative sektor, primært ved skærmarbejde. Denne form for skærmarbejde falder i visse tilfælde uden for definitionen af ensidigt, gentaget arbejde og karakteriseres som ensidigt, belastende arbejde 2. På denne baggrund er der fortsat behov for en massiv indsats for at få 1 Vurderingen er baseret på Center for Alternativ Samfundsanalyses og Danmarks Tekniske Universitets evaluering af ensidigt, gentaget arbejde (Hasle P et al. 2001) samt Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagere i Se At-vejledning D.3.2 Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde. XX

23 Sammenfatning reduceret problemerne med ensidigt, gentaget arbejde gennem en helhedsorienteret indsats, der også koncentrerer sig om ensidigt, gentaget arbejde med forværrende faktorer samt kombinationen af flere forskellige former for ensidigt, gentaget arbejde i kortere perioder af arbejdsdagen et problem der ofte opstår, efter at der er indført jobrotation på virksomheder med stor udbredelse af ensidigt, gentaget arbejde. Resultaterne fra virksomhedsundersøgelsen peger derudover på, at der er behov for initiativer, kvalificeret rådgivning mv. over for de brancher og virksomheder, der er gået i stå med indsatsen, med udgangspunkt i eksempler fra de gode brancher og virksomheder. Psykosociale forhold Data om påvirkninger og helbredsforhold Det er af metodiske grunde ikke muligt at tegne en generel udviklingsprofil på det psykosociale område. I stedet er man henvist til at betragte enkeltelementer fortrinsvis belyst via spørgsmål i Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagerne i 1990, 1995 og På påvirkningssiden er der i 2000 sammenlignet med 1995: Relativt flere lønmodtagere som angiver, at arbejdet kræver deres fulde opmærksomhed og koncentration næsten hele arbejdstiden. Relativt flere lønmodtagere som angiver, at de det meste af arbejdstiden gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen. Relativt flere lønmodtagere som finder arbejdet afvekslende. Relativt flere lønmodtagere som angiver, at de er med til at tilrettelægge eget arbejde. Relativt flere lønmodtagere som angiver, at de har mulighed for at tale med kolleger under arbejdet. Relativt færre lønmodtagere som angiver at være bekymret for at blive overflødige på grund af ny teknik. Relativt færre lønmodtagere som angiver at være bekymret for, om de vil kunne finde nyt arbejde. På helbredssiden er der i samme periode blevet: Relativt flere lønmodtagere der vurderer eget helbred som meget dårligt, dårligt eller blot nogenlunde. Disse forskelle mellem 1995 og 2000 er statistisk signifikante for hele gruppen af lønmodtagere. For spørgsmålet om opmærksomhed og koncentration er den negative udvikling stærkest med næsten et helt svarskalapoint på fem år for svarpersoner beskæftiget i den samme branchegruppe ved begge interviewrunder. Forskellen er endvidere statistisk signifikant for alle branchegrupper, der er repræsenteret med mindst 40 svarpersoner, mens der for de øvrige spørgsmål er forskelle branchegrupperne imellem. Men som det fremgår, er der også positive tendenser, hvad angår de selvrapporterede påvirkninger, fx med hensyn XXI