Beethovens9. Koncerhuset Klassisk Sæson

Transkript

1 Beethovens Koncerhuset Klassisk Sæson

2 Program Koncerthuset 2008/09 2 TORSDAGSKONCERT FREDAGSKONCERT Torsdag 5. februar 2009 kl. 20 Fredag 6. februar 2009 kl. 20 Koncerthuset, Koncertsalen (Studie 1) DR SymfoniOrkestret DR VokalEnsemblet DR KoncertKoret Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 9, d-mol, op. 125 ( ) 1. Allegro ma non troppo, un poco maestoso 2. Molto vivace 3. Adagio molto e cantabile Andante moderato 4. Presto Varighed: ca. 70 Der er ingen pause Dirigent: Herbert Blomstedt Solister: Inger Dam-Jensen, sopran Randi Stene, alt Christian Elsner, tenor Johan Reuter, bas Koncertmester: Johannes Søe Hansen Korindstudering: Fredrik Malmberg Torsdagkoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 6. feb. kl. 21 (DR Klassisk) 8. feb. kl (DR Klassisk) 8. feb. kl. 13 (P2) Koncerten sendes desuden i Norge, Rumænien, Korea, Australien og i EBU s Natradio Redaktion: Line Breuning Korrektur og sangtekster: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: e-types A/S Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Ivar Munk Teknik: Lars Christensen Regissører: Jakob Helmer Mørck og Peter Tönshoff

3 Dirigent Koncerthuset 2008/09 3 Æresdirigent Herbert Blomstedt Født i Sverige Af Jens Cornelius Journalist Den store svenske dirigent Herbert Blomstedt er DR SymfoniOrkestrets æresdirigent. I årene 1967 til 1977 var Blomstedt chefdirigent for orkestret og hævede standarden til nye højder. Til glæde for både orkestret og publikum vender Herbert Blomstedt som æresdirigent jævnligt tilbage til DR SymfoniOrkestret, og det er hver gang en begivenhed. Foto: Martin UK Lengemann I sine internationale dirigentstillinger har Blomstedt været en god mand for dansk og nordisk musik. Han har opført Carl Nielsens musik overalt, hans indspilninger af Nielsens seks symfonier med San Fransisco Symfonikerne er skelsættende, og ved en tidligere koncert med DR SymfoniOrkestret skænkede Blomstedt hele sit honorar som startkapital for en bogudgave af Carl Nielsens samlede breve.for sine fortjenester for dansk musik er Herbert Blomstedt udnævnt til Ridder af Dannebrog, og han har også modtaget Carl Nielsen Prisen. Herbert Blomstedt blev uddannet i efterkrigstidens Stockholm og i Uppsala. Han studerede ny musik hos den amerikanske avantgardekomponist John Cage i Darmstadt og direktion hos Igor Markevitj i Paris og Leonard Bernstein i USA. Han debuterede officielt som orkesterdirigent i Stockholm Efter sin periode hos DR SymfoniOrkestret har Blomstedt været chef for en række orkestre, der i dag alle taler om deres Blomstedt-tid. De længste perioder har han haft hos Dresdens Statskapel fra 1975 til 1985 og hos San Francisco Symfonikerne fra 1985 til Hans sidste chefstilling var hos Gewandhaus Orkestret i Leipzig, hvor han stoppede som chefdirigent i Ved siden af sine faste stillinger har Blomstedt gæstedirigeret de fleste af verdens betydeligste orkestre, bl.a. Concertgebouw Orkestret, Berliner Filharmonikerne og alle de store amerikanske symfoniorkestre. Han har indspillet hundredvis af værker på cd; blandt de nyeste er musik af Richard Strauss og en dobbelt-cd med et moderne storværk, Sven-David Sandströms Messe. Det tyske plademærke Querstand har de seneste år udgivet en hel serie med koncertoptagelser fra hans periode som chefdirigent i Leipzig, senest Bruckners 7. Symfoni.

4 / VIOLIN OG KLAVER Elisabeth Zeuthen Schnieider og Ulrich Stærch spiller sonater af Schuman og Brahms samt E Rigidis af Niels Rosing-Schouw. (Musiksalen i Viborg 29. januar) / MENDELSSOHN 200 ÅR Mendelssohns opera Soldaterkærlighed, som han skrev som bare 11 årig, med bl.a. Joan Ribalta, Gerlinde Illich, Linlin Fan, Bernardo Kim og Serge Novique. Altenburg-Geras Filharmoniske Orkester. Thüringens Teaters Operakor. Dirigent: Eric Solén / MUSIK ANNO 1909 Ålborg Symfoniorkester fejrer 2009 med musik skrevet for 100 år siden. Vaughan Williams: The Wasps. Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 3. Olga Kern, klaver. Randi Østergård, klarinet. Dirigent: Stefan Solyom. (Koncert 29. januar) / HAYDNS ÅRSTIDERNE Silke Schwarz, sopran. Markus Schäftner, tenor. Klaus Mertens, baryton. Arys Bourgogne Koret. Luxembourgs Filharmoniske Orkester. Dirigent: Pierre Cao. (Luxemborg Filharmonien 29.1.) / KONCERT MED TROMPET FRA HANNOVER. Wolfgang Rihm: Rapsodi fra trompet, slagtøj og orkester. Sjostakovitj: Koncert for klaver, trompet og strygere. Rimskij-Korsakov: Scheherazade. Reinhold Friedrich, trompet. Wolfgang Schneider, slagtøj. Denys Proshayev, klaver. NDR s Filharmoniske Orkester. Dirigent: Elvind Gullberg Jensen. (Koncert ) / TRIO CON BRIO I KONCERTHUSET - DIREKTE FRA DR BYEN Haydn: Klavertrio, G-dur, Alle Zingarese. Mendelssohn: Klavertrio nr. 2, c-mol. Smetana: Klavertrio, g-mol / TORSDAGSKONCERT MED ANDREAS SCHOLL - direkte fra Koncerthuset i DR Byen. Händel: Arier fra operaerne Rodelinda, Serse og Julius Cæsar. Concerto grosso, opus 6 nr. 1, Fyrværkerimusik. Orgelsolo. Andreas Scholl, kontratenor. DR SymfoniOrkestret. Dirigent og orgel: Ton Koopman.

5 Solist Koncerthuset 2008/09 5 Solist Inger Dam-Jensen Født i Danmark Af Jens Cornelius Journalist Foto: Isak Hoffmeyer Inger Dam-Jensen er en af Skandinaviens førende sopraner. Hun er solist ved Det Kgl. Teater og en skattet gæst hos DR SymfoniOrkestret. Allerede kort efter sin debut blev Inger Dam-Jensen et internationalt navn. Hun debuterede i 1991 på Den Jyske Opera i noget så dansk som syngespillet Ungdom og galskab, men blot to år senere vandt hun den store konkurrence Singer of the World i direkte tv på BBC. Siden har hun sunget på bl.a. Covent Garden i London, Bastille Operaen i Paris og ved Glyndebourne Festivalen i England. Hun har været solist med de bedste engelske orkestre, med Berliner Filharmonikerne og med New York Filharmonikerne. Inden længe skal hun optræde med bl.a. Cleveland Orkestret og Milano Symfoniorkester. Blandt de berømte dirigenter, hun har optrådt sammen med, er Colin Davis, Bernard Haitink og Vladimir Ashkenazy. I år er hun udnævnt til Artist in residence hos DR. Det indebærer, at hun synger ved hele otte koncerter i Koncerthuset i årets løb. Til april kan man fx høre hende i et andet repertoire, når hun giver en solokoncert med lieder og arier af Richard Strauss og Händel. Inger Dam-Jensen har især sunget meget Mozart, Richard Strauss og Mahler. Vokalpartierne i Mahlers symfonier har hun sunget med bl.a. Berliner Filharmonikerne under Bernard Haitink og med Philharmonia Orkestret dirigeret af Christoph von Dohnányi. Hun synger også megen barokmusik og fik stor ros for sin rolle som Cleopatra i Händels opera Julius Cæsar, hvor titelrollen blev sunget af kontratenorstjernen Andreas Scholl. Forestillingen er også udkommet på dvd. I denne sæson har hun igen sunget med Scholl på Det Kgl. Teater, denne gang i Händels opera Partenope. Med Paul McCreesh og hans Gabrieli Consort har Inger Dam- Jensen indspillet Händels oratorium Solomon. Hun medvirker også på en lang række cd er med dansk musik.

6 Solist Koncerthuset 2008/09 6 Solist Randi Stene Født i Norge Af Jens Cornelius Journalist Den norske mezzosopran Randi Stene har til glæde for det danske publikums haft base i Danmark gennem stort set hele sin karriere. Hun er født og opvokset i nærheden af Trondheim. Uddannelsen til operasanger afsluttede hun på Opera-Akademiet i København, og hun blev senere dansk gift. Randi Stene optrådte første gang på Det Kgl. Teater i 1989, og siden år 2000 har hun været fast solist på teatret. Foto: Johs Boe Hun fik sit internationale gennembrud i den engelske konkurrence Singer of the World i 1991, og da hun sang partiet som Octavian i Richard Strauss Rosenkavaleren på Bastille Operaen i Paris. Siden har hun optrådt på verdens førende scener, bl.a. Metropolitan Operaen i New York og Covent Garden i London. I denne måned synger hun for første gang hovedrollen i Benjamin Brittens Lucretia, som Det Kgl. Teater har premiere på 24. februar. Mange af Randi Stenes partier har været de såkaldte bukseroller, der skal synges af en mørk mezzosopran, fx Cherubino i Figaros bryllup og Orfeus i Glucks Orfeus og Eurydike. Men hun har også sunget meget kvindelige figurer som Bizets Carmen, Cornelia i Händels Julius Cæsar og Olga i Tjajkovskijs Eugen Onegin. Også i Wagner-faget har Randi Stene haft stor succes: Hun har bl.a. sunget Fricka i Kasper Bech Holtens opsætning af Nibelungens ring og Brangäne i Tristan og Isolde. Randi Stene er en meget benyttet koncertsangerinde, der har optrådt under ledelse af store dirigenter som Esa-Pekka Salonen, Pierre Boulez og Christoph von Dohnányi. Hun er desuden meget interesseret i lieder og har indsunget cd er med sange og romancer af især nordiske komponister.

7 Solist Koncerthuset 2008/09 7 Solist Christian Elsner Født i Tyskland Af Jens Cornelius Journalist Den tyske tenor Christian Elsner har studeret hos legenden Dietrich Fischer-Dieskau og er i dag en af de førende eksponenter for det tyske vokalrepertoire. Elsner synger især lieder og oratorier. Han er en efterspurgt liedsanger, og som koncertsanger optræder han med en lang række af Europas førende symfoniorkestre. Foto: Anne Hoffmann På operascenen har Christian Elsner især sunget Mozartroller, men i 2007 sprang han ud i det tungere Wagnerrepertoire. Det var ved en opsætning i Weimar af Wagners Valkyrien, hvor han fik stor ros for sin fremstilling af Siegmund. Samme rolle skal han i år synge i Zürich under ledelse af dirigenten David Zinman. Christian Elsner optræder ofte med nogle af verdens største dirigenter, og han har bl.a. sunget under ledelse af Carlo Maria Giulini, Nikolaus Harnoncourt og Riccardo Chailly. Han er en god bekendt af dansk musikliv, for han har flere gange optrådt med DR SymfoniOrkestret og med DR Underholdnings- Orkestret. Elsners seneste cd-indspilning er Mozarts opera Idomeneo med dirigenten Adam Fischer og DR UnderholdningsOrkestret, og han har tidligere indspillet Liszts Faustsymfoni med DR SymfoniOrkestret og Thomas Dausgaard. I dag er Elsner også sangprofessor ved musikkonservatoriet i Würzburg. Han får desuden tid til to særlige interesser: Den ene er at synge mandskvartetter i ensemblet Liedertafel, den anden er at skrive børnebøger! På baggrund af velkendte operaer har han skrevet bøgerne Lennie og tryllefløjten, Lennie i ulveslugten og Lennie og Nibelungens ring.

8 Solist Koncerthuset 2008/09 8 Solist Johan Reuter Født i Danmark Af Jens Cornelius Journalist Barytonen Johan Reuter er en af de mest succesrige danske operasangere. Ved siden af sine optrædener på Det Kgl. Teater synger han jævnligt på internationale scener som Covent Garden, Bastille Operaen i Paris og Deutsche Oper i Berlin. Han har også optrådt ved store musikfestivaler som Salzburg Festspillene og The Proms i London. Johan Reuter er uddannet i København på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og på Opera-Akademiet. Blandt de store partier, han har sunget på operascenerne, er Mozarts Figaro, Wotan i Rhinguldet af Wagner, titelrollen i Macbeth af Verdi og hovedrollen i Alban Bergs dramatiske opera Wozzeck, som han sang ved sin debut på Covent Garden sidste år. Covent Garden har inviteret Johan Reuter til at uropføre et nyt værk af den engelske komponist Harrison Birtwistle til næste år. På Det Kgl. Teater synger han i denne sæson bl.a. Figaros bryllup, og han er selveste Struensee i Bo Holtens opera Livlægens besøg. Johan Reuter kan høres på mange cd er, bl.a. en række bemærkelsesværdige plader, hvor han synger Schuberts Winterreise og andre lieder oversat til dansk. Han har medvirket på markante danske indspilninger af bl.a. Poul Ruders seneste opera Proces Kafka og Vagn Holmboes Requiem for Nietzsche. Johan Reuter har også indsunget ældre dansk musik af bl.a. Buxtehude og Kunzen og senest orkestersange af Lange- Müller.

9 Værker Koncerthuset 2008/09 9 Beethovens 9. Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 9, d-mol, op. 125 ( ) Af Jens Cornelius Journalist Beethovens hymne Ode an die Freude er kendt af alle musikinteresserede mennesker i verden. Melodien bliver spillet af skolebørn på blokfløjter, den bliver fremført ved sportskonkurrencer og er annekteret af EU som officiel Europa-hymne. Melodien er klimaks i Beethovens sidste symfoni, den store Symfoni nr. 9. Her bliver den enkle melodi brugt til et værk i allerstørste format. Faktisk er der næppe noget stykke i musikkens historie, der har sat så kraftigt et skel op som Beethovens 9. Symfoni. Beethovens eftertid så simpelthen 9. Symfoni som enden på al musik nu var alting sagt, og nye musikværker ville ikke kunne blive andet end overflødig snak. I 100 år kunne symfonien få selv den største komponist til at ryste på hånden. Havde det overhovedet nogen nytte at skrive mere musik efter dette? Symfonien er en milepæl af flere grunde. Den afrunder det arbejde, europæiske komponister gennem 100 år havde lagt i symfonien som genre. Samtidig afslutter Beethoven med sin sidste symfoni den klassiske periode og åbner for romantikken, hvor komponistens personlige livssyn kommer i centrum. Symfonien er en fremtidsvision, et etisk og kunstnerisk testamente fra en aldrende, stokdøv komponist. I varighed, omfang og antal af medvirkende er den større end nogen symfoni, man endnu havde hørt. Og den er proppet med nytænkning. Alene det at bruge sang i en symfoni var noget aldeles nyt dengang i Det er et meget drastisk skridt, hvor Beethoven gør menneskets stemme til klimaks i en genre, der er ren og abstrakt, fordi symfonier ellers er forbeholdt ordløse instrumenter. Med andre ord gør mennesket her sin indmarch i

10 Værker Koncerthuset 2008/09 10 musikkens mest ophøjede genre. Ved at forene kræfterne viser Beethoven, at uanede højder kan nås, hvis vi er fælles. Teksten til hymnen i den store finale, der varer en lille halv time, havde Beethoven haft i tankerne i over 30 år. Ordene er Friedrich Schillers digt Ode an die Freude, (Ode til glæden), der er fra Beethoven arbejdede med digtet allerde i 1793, hvor han brugte det i en sang, der desværre er bortkommet. Men Schillers tanker om en humanistisk og fredelig fremtid glemte Beethoven aldrig. Drømmen om frihed, fred og broderskab, at menneskene skal blive én ligestillet slægt, var et berusende budskab i en tid præget af krig og revolutioner. Førstesatsen beskriver menneskehedens naturlige ur-tilstand, en gryende begyndelse og en præsentation af det gevaldige, uforløste potentiale. Den hurtige andensats symboliserer en søgen efter lykke i kortvarige, hastige fornøjelser. Tredjesatsen vender sig fromt mod troen. Tilsammen hænger satserne sammen gennem en uundgåelig, fremaddrivende bevægelse. I finalen samler trådene sig hvorefter Beethoven afbryder musikken og løfter den op på et højere plan. Den store finale begynder i voldsom, dissonerende buldren. Intensiteten, der har hobet sig op, har nået sit klimaks. Basser og celloer tager ordet og taler ordløst til orkestrets og publikums forsamling. Det foregår i en slags musikalsk Powerpoint-show, hvor temaer fra de tre første satser bringes i erindring ét for ét. Efter citatet fra den langsomme 3. sats høres for første gang et brudstykke af Freude-temaet spillet af træblæserne. Og så kommer det i sin endelige form, præsenteret fra dybet af kontrabasserne: Det er et stort budskab, der er på vej, og det kommer helt indefra. Temaet udvikler sig, men den kaotiske begyndelsespassage vender tilbage. Denne gang bliver det afbrudt af en stemme, bas-solisten, der ene mand udbryder: Venner, ikke disse toner! Lad os i stedet istemme noget mere behageligt og frydefuldt. De ord er Beethovens egne, og de fungerer som personligt oplæg til Schillers allerede dengang kendte digt. I resten af symfonien udfoldes glædes-temaet og dets budskab på helt mageløs vis. Man får temaet at høre i flere forskellige variationer for kor, sangsolister og orkester, inden teksten når til ordene om, at alle skabninger lige fra ormen til keruben favnes af Guds kærlighed.

11 Værker Koncerthuset 2008/09 11 Her stopper en generalpause musikken på dens højdepunkt: ordet Gud. Alle holder vejret, og igen overrasker Beethoven ved at fortsætte på en uventet måde. I stedet for en sidste larmende apoteose følger en festmarch i tyrkisk militær-stil, der får digtets omtalte helte til at myldre frem i form af en fuga. Med en klanglig eksplosion bryder koret derefter ud i de afsluttende linier, Seid umschlungen, Millionen, den endelige forbrødring af menneskeheden. En uafrystelig prædiken om menneskets lyksalige fremtid, der venter forude, hvis bare vi vil gribe glæden, den guddommelige gnist Freude, schöner Götterfunken. Det er tit blevet fortalt, hvordan den døve Beethoven dirigerede uropførelsen uden at opdage, at salen brød ud i et voldsomt bifald til slut. Sandheden er knap så patetisk: Orkestrets faste kapelmester, Michael Umlauf, vidste udmærket, at den døve Beethoven aldrig ville kunne dirigere det lange og komplekse værk, så man aftalte, at Beethoven skulle slå tempoet an til hver sats, og at Umlauf derefter ville holde sammen på tropperne. Der var altså to dirigenter på scenen, og det bekymrede ikke nogen. I Wien var man for længst vant til, at Beethoven levede i sin egen verden, også når han optrådte. Han blev derfor stående på scenen gennem hele opførelsen og dirigerede det, han hørte for sit indre øre. Beethoven var ikke selv nået til slutningen, da orkestret var færdigt med at spille symfonien, og han ville gerne have de sidste sider med, så han dirigerede videre. Et ryk i frakkeærmet fra alt-solisten fik ham dog til at stoppe, så publikum kunne overbringe ham deres jubel. Jubelen gjaldt ikke alene symfonien, men også at ingen havde set Beethoven på en scene i 12 år. Øjenvidner fortæller, at der var hele fem fremkaldelser. Normalt brugte man ellers højst tre, og det antal var i øvrigt forbeholdt den kejserlige families fremtrædener. Beethoven var dybt rørt over jubelen men noget skuffet over aftenens billetindtægter, da kassen var blevet talt op.

12 dr.dk/koncerthuset Live Deluxe Onsdag 11. feb. kl. 20 Koncerthuset, Studie 2 Køb billet på Billetnet.dk dr.dk/koncerthuset Torsdag 19. feb. kl. 20 Koncerthuset, Koncertsalen (Studie 1) Køb billet på Billetnet.dk dr.dk/koncerthuset Lørdag 21. feb. kl. 20 Koncerthuset, Koncertsalen (Studie 1) Køb billet på Billetnet.dk dr.dk/koncerthuset Trio con Brio Haydn, Mendelssohn og Smetana DR SymfoniOrkestret Wagner Bl.a. Siegfried-idyl, Liebestod fra Tristan og Isolde og slutscene fra Ragnarok Katarina Dalayman, sopran dirigeret af Marek Janowski DR UnderholdningOrkestret Vild med Vivaldi Solist: Ditte H. Andersen DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C T

13 Sangtekster Koncerthuset 2008/09 13 Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 9 Tekst til finalen: An die Freude af Friedrich Schiller. Oversættelse: J.V. Lind Recitativ; baryton: O Freunde, nicht diese Töne, sondern lasst uns angenehmere anstimmen, und freudenvollere. An die Freude Baryton og kor: Freude, schöner Götterfunken, Tochter aus Elysium! Wir betreten feuertrunken, Himmlische, dein Heiligtum! Deine Zauber binden wieder was die Mode streng geteilt; alle Menschen werden Brüder, wo dein sanfter Flügel weilt. Solokvartet: Wem der grosse Wurf gelungen eines Freundes Freund zu sein, wer ein holdes Weib errungen mische seinen Jubel ein! Solokvartet og kor: Ja, wer auch nur eine Seele sein nennt auf dem Erdenrund! Und wer s nie gekonnt, der stehle weinend sich aus diesem Bund. Solokvartet og kor: Freude trinken alle Wesen an den Brüsten der Natur! alle Guten, alle Bösen folgen ihrer Rosenspur. O venner, ej disse toner; vor sang skal være behagelig og frydefuld. Til glæden Glæde, gnist fra guddomsflammen, datter af Elysium! Luedrukne fandt vi sammen, engel, i dit tempelrum. For din tryllekraft forsvinder skel, som vedtægt skænked hus. Brodersind os nu forbinder ved din vinges blide sus. Lod du lykkens terning rinde og gav vennehånd til ven, vandt du dig en yndig kvinde, giv dig i vor jubel hen! Ja, om du blandt alle sjæle kun har én, som du står næst! Men hvis ikke, bort du stjæle grædende dig fra vor fest! Glæde drikker alle munde ved naturens moderbryst, alle gode, alle onde trænges i dens spor med lyst.

14 Sangtekster Koncerthuset 2008/09 14 Küsse gab sie uns und Reben, einen Freund geprüft im Tod; Wollust ward dem Wurm gegeben, und der Cherub steht vor Gott! Tenor og kor: Froh, wie seine Sonnen fliegen durch des Himmels prächt gen Plan, laufet, Brüder, eure Bahn, freudig wie ein Held zum Siegen. Kor: Freude, schöner Götterfunken, Tochter aus Elysium... Kor: Seid umschlungen, Millionen! Diesen Kuss der ganzen Welt! Brüder! Überm Sternenzelt muss ein lieber Vater wohnen. Kor: Ihr stürzt nieder, Millionen! Ahnest du den Schöpfer, Welt? Such ihn über m Sternenzelt! Über Sternen muss er wohnen. Solokvartet og kor: Freude, schöner Götterfunken, Tochter aus Elysium! Wir betreten feuertrunken, Himmlische, dein Heiligtum! Deine Zauber binden wieder was die Mode streng geteilt; alle Menschen werden Brüder, wo dein sanfter Flügel weilt. Os ved vin og kys den bænked med en ven i sol som slud, ormen har den vellyst skænket, og keruben skuer Gud. Brødre, glad som sole jager over himlens firmament, ile I, hvor I blev sendt, fro som helt til sejer drager. Glæde, gnist fra guddomsflammen, datter af Elysium... Værer favnet, millioner! Dette kys til verdens rund! Brødre! Over stjerners grund der en kærlig fader troner. Styrt i støvet, millioner! Verden, an din skabers magt! Søg bag stjernehvælvet pagt, over stjerner står hans troner! Glæde, gnist fra guddomsflammen, datter af Elysium! Luedrukne fandt vi sammen, engel, i dit tempelrum. For din tryllekraft forsvinder skel, som vedtægt skænked hus. Brodersind os nu forbinder ved din vinges blide sus.

15 Vores rejser er som skabt til samvær og glæde! Specialrejser for foreninger og fi rmaer. Vi er 6 specialrejsekonsulenter, der glæder os til jeres henvenselse Katalogrejser med bus, fl y og skib. Ring efter katalog eller fi nd din rejse på Operarejser Koncertrejser Balletrejser Lemvig: Vestergade 18, Lemvig Tlf Lyngby: Lyngby Hovedgade 47, Kgs. Lyngby Tlf

16 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj Korchef Lene Nordin Chefdirigent Thomas Dausgaard Æresdirigent Herbert Blomstedt DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark