Inger Askehave* & Marianne Grove Ditlevsen*

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inger Askehave* & Marianne Grove Ditlevsen*"

Transkript

1 Inger Askehave* & Marianne Grove Ditlevsen* 161 Berge, Coppock, Maagerø (red.): Å skape mening med språk. En samling artikler av M.A.K. Halliday, R. Hasan og J.R. Martin. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag as, 1998 Abstract The aim of this review article is to evaluate and discuss the above collection of systemic functional articles translated into Norwegian and edited by Berge, Coppock and Maagerø. Furthermore, the article introduces the core concepts of SFL and provides an overview of the use of SFL in a Danish context. 1. Indledning Så er det her! det første værk om systemisk funktionel lingvistik udgivet på et af de skandinaviske sprog, nemlig norsk. Værket består af fem dele og har et forord af M.A.K. Halliday. Kernen udgøres af udvalgte tidligere publicerede arbejder af M.A.K. Halliday, R. Hasan og J.R. Martin fra perioden , der er blevet oversat fra engelsk til norsk af udgiverne Berge, Coppock og Maagerø. Arbejderne forekommer i hhv. den såkaldte Del II ( Språk, kontekst og tekst aspekter ved språk i et sosialsemiotisk perspektiv ) og Del III ( Anvendt teori ). I Del I ( Om teorien ) og Del IV ( Ordliste og litteraturliste ) finder vi originaltekster af Berge, Coppock og Maagerø, hvis formål det bl.a. er at fungere som ramme for delene II og III (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 31). Men hvorfor dog en sådan glæde over, at dette værk foreligger? Den systemiske funktionelle lingvistik (herefter: SFL) har sin rod i arbejder af den engelsk-australske lingvist M.A.K. Halliday. Og det er * Inger Askehave * Marianne Grove Ditlevsen Department of English Department of German The Aarhus School of Business The Aarhus School of Business Fuglesangs Allé 4 Fuglesangs Allé 4 DK-8210 Aarhus V DK-8210 Aarhus V Hermes, Journal of Linguistics no

2 162 da også omkring hans person, at interessen for SFL er størst. SFL er med andre ord meget udbredt i Australien, som må siges at danne centrum for SFL-lingvister fra hele verden. SFL ses her ikke alene anvendt i forskningssammenhænge, men også i undervisningssammenhænge, og det ovenikøbet på samtlige niveauer i uddannelsessystemet. I vores del af verden anvendes SFL mere eller mindre kun af enkeltpersoner, som primært bruger SFL i forskningsøjemed og evt. undervisning på universitetsniveau. Som eksempler i den sammenhæng kan vi nævne Thomas Bloor, Aston University, Meriel Bloor, University of Warwick, Geoff Thompson, University of Liverpool og Robin Fawcett, University of Wales (Cardiff), i Storbritanien, Erich Steiner, Universität des Saarlandes, Eija Ventola, Martin-Luther-Universität (Halle), og Elke Teich, Universität des Saarlandes, i Tyskland, samt Eva Maagerø, Høgskolen i Agder, i Norge. Derudover er vi nogle stykker i Danmark, der beskæftiger os med SFL, som det vil fremgå af det efterfølgende. Man kan som udløber heraf naturligvis stille sig selv det spørgsmål, hvorfor SFL primært anvendes i engelsktalende områder. Det er der lige så naturligt mange forklaringer på. Men en af forklaringerne kunne være den, at den foreliggende SFL-litteratur for langt hovedpartens vedkommende er skrevet på engelsk, og at der således stort set ikke foreligger litteratur på de enkelte modersmål. Med udgivelsen af Berge/Coppock/ Maagerø 1998 har vi som skandinavere endelig et kvalificeret bud på, hvordan vi kan kommunikere om SFL på vores modersmål. På den baggrund skal vores glæde over udgivelsen af nærværende værk primært ses. Vi har valgt at anmelde Berge/Coppock/Maagerø 1998 som en del af en review article, fordi vi ser udgivelsen som en god anledning til - på dansk - at give et overblik over den systemiske funktionelle lingvistiks udbredelse i Danmark (afsnit 3). Derudover indeholder artiklen naturligvis også en egentlig anmeldelse af Berge/Coppock/Maagerø 1998 (afsnit 4). Inden vi kommer så vidt, vil det dog være på sin plads ganske kort at præsentere grundideerne bag SFL samt at skitsere styrker og svagheder, som vi ser dem. Dette gøres i nedenstående afsnit 2. Ønsker man en egentlig og mere omfattende introduktion til den systemiske funktionelle lingvistik, kan vi anbefale følgende (engelsksprogede) tit-

3 163 ler: Halliday 1994 [1985] 1, Eggins , Martin/Matthiessen/Painter samt Thompson Derudover kan der henvises til Askehave 1998, hvor der i kapitlerne 1-6 ud over en introduktion til selve teorien også findes et historisk overblik. Endelig bør Berge/Coppock/Maagerø 1998 naturligvis fremhæves, dog med visse forbehold som det vil fremgå af afsnit Introduktion til den systemiske funktionelle lingvistik Lad os tage udgangspunkt i titlen Å skape mening med språk. Den er yderst velvalgt, fordi den så at sige er en omskrivning af den funktionelle del af termen systemisk funktionel lingvistik. Som Halliday selv siger i sit forord til Berge/Coppock/Maagerø 1998 er SFL en teori, der tager sit udgangspunkt i mening (engelsk: meaning, norsk: mening ) og ikke i form, hvor mening forklares ved å vise til hvordan språket fungerer i menneskers hverdagsliv (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 5). Det funktionelle er tillige repræsenteret i grammatikanalysen, hvor det vises hvordan enhver grammatikalsk konstruksjon utgjør en organisk sammenføyning av gjensidig funksjonelle deler, og ikke en vilkårlig streng av konstituenter som tilhører samme klasse (Berge/ Coppock/Maagerø 1998: 5). Den systemiske del af SFL kan med lidt god vilje siges at være repræsenteret ved språk. Også her finder vi i forordet Hallidays egen forklaring, idet han siger, at [SFL] forklarer særskilte forekomster av språk i kraft av det allmenne potensialet som har blitt utviklet av menneskene som snakker og skriver språket i forskjellige kontekster (Ber- 1 Dette må siges at være hovedværket for den systemiske funktionelle grammatik og derfor nærmest uomgængeligt, såfremt man ønsker at arbejde med den systemiske funktionelle grammatik. Fremstillingen er til tider vanskelig tilgængelig, hvorfor det anbefales at læse en af de øvrige titler først mhp. at få et overblik. 2 Der er her tale om en relativt let tilgængelig og yderst anbefalelsesværdig fremstilling af den systemiske funktionelle lingvistik i sin helhed. 3 Gennem denne fremstilling får man et mere praktisk indblik i systemisk funktionel grammatik, idet den indeholder øvelser (og en løsningsnøgle). I den forbindelse skal især fremstillingens såkaldte Troubleshooting-kapitler fremhæves, hvor konkrete analyseproblemer diskuteres. 4 Dette værk er et bud på en introduktion til den systemiske funktionelle grammatik, hvor forfatteren til forskel fra Eggins, Martin, Mathiessen og Painter ikke er at finde blandt Hallidays nærmeste kolleger.

4 164 ge/coppock/maagerø 1998: 5). Bag disse ord ligger en basal opprioritering af paradigmatiske relationer i sprogbeskrivelse, sådan som Eggins gør glimrende rede for: The systemic functional approach gives theoretical priority to paradigmatic relations: systemicists take the notion of choice, or opposition, to be of fundamental importance in understanding how language makes meanings. In other words, we model language as choice. We represent language as a resource for making meanings by choosing. (Eggins 1994: 213) Sprog afbildes på den baggrund som et system af valgmuligheder (de paradigmatiske relationer står i centrum), der alle realiseres forskelligt (de syntagmatiske relationer står i centrum). Konsekvensen heraf er, at der på den måde for det enkelte sprog kan modelleres hele netværk af systemer. Med sådanne netværk af sprogspecifikke systemer, der opbygges på basis af de valgmuligheder, der er til rådighed for en sprogbruger, ligger det lige for, at spørgsmål om relationen mellem de potentielle og de trufne valg naturligt vil blive rejst. Om dette skriver Eggins: Thus, systemic linguistics is oriented to asking questions about the relationship between potential and actual meaning choice. Such questions demand a functional approach, and demand that the explanations be sought outside language, in the social and cultural context. This potential/actual orientation also gives us a framework within which it makes sense to compare different choices. In particular, it leads us to consider the appropriacy of linguistic choice. Instead of talking about right or wrong choices, we talk about appropriate or inappropriate choices. (Eggins 1994: 218) Den systemiske tilgang til sprogbeskrivelse danner altså således baggrund for at kunne besvare spørgsmål som: Hvorfor har man valgt udtryksmulighed x og ikke y? eller: Hvorfor er det smartere at vælge udtryksmulighed x fremfor y? Som det ligeledes fremgår af citatet fra Eggins 1994: 218, kan forklaringen ikke søges i sproget i sig selv, men skal så at sige hentes ind udefra, nærmere bestemt fra den såkaldte situationelle og kulturelle kontekst altså fra teksteksterne elementer. En sprogbeskrivelse rækker således ud over beskrivelsen af sproget, hvorfor sprog og tekster bør ses i en større sammenhæng, nemlig i kommunikationssituationen som helhed, hvilket vil sige i de kontekster, hvor sproget bliver anvendt. Der opereres på den baggrund inden for

5 165 SFL med flere såkaldte strata eller niveauer/dimensioner. Vi vil i det efterfølgende ganske kort introducere og sporadisk kommentere disse strata. På de nederste strata finder vi fonologi og fonetik; herefter følger 1. det leksiko-grammatiske stratum, hvor analyseenheden ikke overskrider sætningsniveauet, og som er det niveau, der (bør) refereres til, når der er tale om systemisk funktionel grammatik, 2. det såkaldte diskurs-semantiske stratum, hvor analyseenheden er tekster, 3. det situationelle stratum, hvor elementer som felt, medium og afsender-/modtagerforhold spiller en rolle 5, og endelig 4. det kulturelle stratum. Der er med SFL tale om en holistisk tilgang til sprogbeskrivelse, hvor de enkelte strata ganske vist kan og bør beskrives uafhængigt af hinanden, men hvor forklaringsværdien opstår ved inddragelse af samtlige strata. Halliday selv fremhæver da også, at det er vigtigt at huske, at fænomener skal observeres from below, from above and from around. Opsummerende kan siges, at SFL ikke interesserer sig for sproget i sig selv, men for sproget som realisering af mening til brug i en kommunikationssituation, og at SFL ikke ser realiseringerne som tilfældige, men som bevidst og/eller ubevidst funktionsbestemte. SFL skal ses som en metode til at kunne vise, hvordan, og hvorfor, en tekst betyder [engelsk: means ] det, den gør, samt hvorfor en tekst er, eller ikke er, en effektiv tekst set i forhold til dets formål, sådan som Halliday (1994 [1985]: XV; egen oversættelse) opstiller det som mulige mål for tekstanalyse. Vi ser det som en stor styrke ved SFL, at den stiller et samlet analyseapparat til rådighed, der inden for den samme teori med de samme grundlæggende ideer og mål er i stand til at binde så vidt forskellige niveauer som eksempelvis grammatik og situationel kontekst sammen. Sprogbeskrivelsen trækkes på den baggrund mod en holistisk eller integrativ om man vil tilgang, hvilket øger forklaringspotentialet. Det skal på dette sted siges, at ikke alle strata og deres indbyrdes relationer er lige udviklede 6, men at der til stadighed udvikles på SFL. 5 Inden for SFL indgår de nævnte elementer i de overordnede begreber field, tenor og mode. 6 Den mest udviklede del er den leksiko-grammatiske, den mindst udviklede den kulturelle kontekst og dens samspil med de nedre strata.

6 166 Den store styrke er dog samtidig den helt store svaghed. Instrumentariet og den dertilhørende terminologi er meget omfattende, og derfor er analysearbejdet i sagens natur tidskrævende! Men det må siges at være praktiske problemer. Et større problem og dermed en svaghed ved SFL er af mere kommunikativ art. Hallidays arbejder bygger på arbejder af andre lingvister så som de Saussure, Hjelmslev, Jakobsen, Martinet, Greimas og Firth (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 22), hvilket har medført, at der inden for SFL også anvendes termer, der stammer fra eksempelvis disses arbejder. Problemet er, at nogle af termerne optræder i SFL-litteratur som centrale termer med en (delvis) anden betydning end den gængse uden for SFL (sådan som det for eksempel er tilfældet med det leksiko-grammatiske tema-/rema-begreb). Så selv om Halliday ganske rigtigt konkluderende anfører om tekniske begreber, at: Når det kommer til stykket har det ingen betydning hva du kaller noe. Men det har betydning at termene brukes på en konsistent måte og står i et konsistent forhold til hverandre. (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 6) så må det siges, at det kan være medvirkende til at skabe forvirring i en debat med udenforstående lingvister. Det anføres ofte, at SFL er en teori, der er udviklet på basis af det engelske sprog, og som opviser for stærke bindinger til det engelske sprog. Dette skulle gøre teorien uanvendelig på andre sprog. Dertil kan siges, at vi primært ser teorien som en særlig tankegang eller filosofi, der byder på en særlig tilgang til sprog (-beskrivelse, -opfattelse, -evaluering etc.), og at analysemodellen (de enkelte netværk af systemer inkl. realiseringer) ikke nødvendigvis er applicerbar på alle sprog på samme måde, hvilket SFL-folkene også flere gange selv gør opmærksom på som f.eks. i Halliday 1994 [1985]: xxxiiif. Steiner/Ramm 1995 er i den forbindelse et godt eksempel på, at appliceringen af SFL på et ikke-engelsk sprog, i dette tilfælde tysk, ikke kan og ikke må ske automatisk, idet det dér sandsynliggøres, at der ikke synes at være de samme valgmuligheder for tema-kombination på engelsk og tysk. Det kan naturligvis ses som en svaghed ved teorien, at analysemodellen ikke er umiddelbar applicerbar på samtlige sprog. Men det kan også ses som en styrke, idet SFL således leverer en fælles teoretisk basis til beskrivelse af de enkelte sprog på de respektive sprogs betingelser vel at mærke.

7 Systemisk funktionel lingvistik i Danmark Som allerede nævnt i indledningen (afsnit 1) gælder det for Danmark som for den øvrige del af Europa, at SFL p.t. primært anvendes af enkeltpersoner fra de højere læreranstalter, nærmere bestemt af personer fra Aalborg Universitet, Handelshøjskolen i Århus samt Syddansk Universitet, Odense 7. Set ud fra et interesseperspektiv kan man overordnet tale om to grupper af SFL-lingvister i Danmark. Den ene gruppe bedriver primært anvendt lingvistik, og den anden gruppe tager udgangspunkt i teoridiskussion om applicering af SFL på ikke-engelske sprog. På Aalborg Universitet arbejder Inger Lassen i sin ph.d.-afhandling (Lassen 1999a) med Hallidays begreb grammatiske metaforer. Lassen, der hører til gruppen med størst interesse for den anvendte lingvistik, anvender engelske tekniske manualer til beskrivelsen. På Handelshøjskolen i Århus er vi et par stykker, der arbejder ud fra SFL. Også vi hører til gruppen med størst interesse for den anvendte lingvistik. Inger Askehave har bl.a. i sin ph.d.-afhandling (Askehave 1998) arbejdet med SFL-genrebegrebet og undersøgt, hvordan formålet med engelske virksomhedsbrochurer afspejler sig i brochurens sproglige strukturer. Marianne Grove Ditlevsen arbejder på et projekt om virksomheders årsberetning. En af problemstillingerne går i sin umiddelbare enkelthed ud på at undersøge, hvorvidt og i givet fald hvordan virksomheder med et generelt dårligt årsregnskab på samme tid giver et retvisende billede med dertil hørende negative informationer og udnytter årsberetningen til positiv markedsføring af virksomheden 8. Derudover er der et par kolleger, der i mindre omfang primært i undervisningsøjemed læner sig op ad det apparat, der er udviklet inden for SFL til genrebeskrivelse på det kontekstuelle stratum. På Syddansk Universitet, Odense, finder vi den gruppe af SFL-lingvister, der primært tager udgangspunkt i teoridiskussionen om applicering af SFL på ikke-engelske sprog, og som må siges at spille den 7 Derudover ved vi, at enkeltpersoner på Københavns Dag- og Aftenseminarium også arbejder med SFL. Det har dog desværre ikke været muligt for os at få informationer om, hvilken rolle SFL spiller i den sammenhæng. 8 Første resultater er blevet præsenteret i foredraget Der Geschäftsbericht aus kommunikativ-funktionaler Perspektive på GAL s konference, efteråret 1999.

8 168 største rolle i SFL-sammenhænge og nærmest udgøre en undtagelse 9. Her er der en decideret SFL-projektgruppe for dansk, bestående af Flemming Smedegaard, Bjarne le Fevre Jakobsen, Thomas Lund Andersen og Uwe Helm Petersen. Arbejdsgruppen har i den forløbne periode koncentreret sig om at diskutere, hvorledes den systemiske funktionelle grammatik kan appliceres på dansk. Kompendierne Andersen/Smedegaard 1998 samt Smedegaard 1999 kan ses som udløbere af disse diskussioner. Interessant i den sammenhæng er det at måtte konstatere, at den engelske terminologi fastholdes i begge kompendier. Om dette skriver Smedegaard: Jeg gør opmærksom på, at jeg helt overvejende har valgt at fastholde de engelske begreber i introduktionen for at sikre en tilstrækkelig éntydig begrebsbrug uden misvisende konnotationer til den traditionelle grammatik og for at undgå uheldige oversættelser, da alle problemer i forbindelse med en oversættelse langt fra er tænkt igennem endnu. Da det er hensigten, at denne introduktion skal læses sammen med et af de engelsksprogede introduktionsværker til SFL, sikrer fastholdelsen af de engelske begreber samtidig en éntydig genkendelse af begreberne. (Smedegaard 1999: 6) Der kan være argumenter både for og imod denne fremgangsmåde, men den betyder i hvert fald, at der stadig ikke foreligger et dansk SFL-begrebsapparat, selvom der her kan siges at foreligge dansksproget SFLlitteratur. Kompendierne er et udtryk for, at der på SDU, Odense, finder egentlig undervisning sted, der bygger på SFL. Ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, Odense, indgår SFL allerede i disciplinen Sprogbeskrivelse på sidefagsuddannelsen Virksomhedskommunikation inden for Dansk. Inden for de kommende semestre vil SFL også være at finde på Fransk-, Spansk-, Dansk-, Engelskog Tysk-uddannelserne. Som eksempel på et eksamensprojekt fra Syddansk Universitet, Odense, henvises til Andersen/Vestergaard-Lund 1998a, 1998b og 1998c samt som udløber heraf Andersen I efteråret 1999 startes der på Syddansk Universitet, Odense, iøvrigt tillige en tværsproglig SFL-kreds. Formålet med denne kreds, hvor flere sprog vil være repræsenteret, er at diskutere sprogspecifikke SFLproblemer. 9 Vi vil i den forbindelse gerne takke Lektor Uwe Helm Petersen, Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet, Odense, for at have informeret os om SFL s status på stedet.

9 169 Samlet kan det siges, at der de senere år bliver stadig flere lingvister ved de højere læreranstalter i Danmark, der i større eller mindre omfang arbejder aktivt med SFL (se bl.a. Askehave 1999a, Lassen 1999b og Zethsen 1999 alle fra Maagerø 1999 samt Askehave 1999b.). At interessen for SFL er tilstede i Danmark, blev helt tydeligt i sommeren 1999, da Forskerskolen ved Syddansk Universitet, Odense, udbød et ugekursus ( Principles of Systemic Functional Theory ) med M.A.K.Halliday og C.M.I.Mathiessen som kursusledere. Kurset var godt besøgt af primært indenlandske ph.d.-studerende, men vi var også mange andre interesserede. 4. Anmeldelse Berge/Coppock/Maagerø 1998 er som nævnt i indledningen primært en samling oversatte tidligere publicerede arbejder (Del II og III) med tilføjelse af nye bidrag (Del I og V). På den baggrund har vi fundet det mest oplagt at anmelde Berge/Coppock/Maagerø 1998 ud fra et overordnet perspektiv. Det betyder, at vi primært ønsker at diskutere værkets berettigelse og værdi ud fra stikord som formål, målgruppe og middel (afsnit ). I afsnittet om middel vil der være en egentlig anmeldelse af delene I (afsnit 4.3.1) og IV (afsnit 4.3.2), da de som nævnt ovenfor består af originalarbejder. Vi afstår af gode grunde bevidst fra at kommentere oversættelseskvaliteten. Dertil skal der bedre norskkundskaber til, end vi er i besiddelse af Formål At beskrive formålet med denne artikelsamling er faktisk ikke helt nemt. For selv om Berge i artikelsamlingens indledende kapitel (pp ) giver mindst tre grunde til, at man har valgt at oversætte artikler af Halliday, Hasan og Martin og udgive dem samlet i denne form, leder hans præsentation ikke frem til et eksplicit formål med bogen. De tre grunde er ifølge Berge: For det første at modersmålslærerne (i dette tilfælde norsklærerne) bør have kendskab til, hvad sprog og sprogudvikling er for at kunne hjælpe de studerende med at opbygge en sproglig kompetence i skolens fag. Da Halliday-skolen bl.a. har beskæftiget sig med børns sprog og udviklingen af den sproglige kompetence, er det derfor relevant at oversætte og samle artikler fra denne skole.

10 170 Som anden grund nævnes, at det er lærerne, der har ansvaret for at opbygge og udvikle børns og unges sproglige kompetence. Dette kræver, at man som underviser til stadighed tilegner sig ny viden om sprog: hvad sprog er generelt, hvordan vi skaber mening med sprog, hvilken rolle sproget har osv. Her er Hallidays semiotiske tilgang til sproget brugbar. Tredje grund er, at Halliday-skolens synspunkter stemmer meget godt overens med de synspunkter, Landslaget for norskundervisning (LNU) har fremført i diskussionen om, hvordan man skal undervise i norsk, og hvilke kompetencer, norsklærerne bør have. Hidtil har Landslaget talt varmt for en tilgang til sprog, der fokuserer på sammenhængen mellem kontekst, tekst og sprog uden dog at have haft et konkret teoretisk afsæt. Når man nu udgiver denne bog, er det for at give norsklærerne den teoretiske tilgang til disse elementer via Halliday-skolen. Der er et meget stor overlap mellem ovenstående grunde. Og det er er først efter flere gennemlæsninger, at man med lidt god vilje kan skelne mellem de tre og deraf udlede den overordnede argumentation, som må være: At det er skolens opgave at opbygge og udvikle børn og unges sproglige kompetence (skriftlig såvel som mundtlig). At dette kræver, at man som underviser til stadighed tilegner sig ny viden om sprog: hvad sprog er generelt, hvordan vi skaber mening med sprog, hvilken rolle sproget har osv. Og her kommer denne artikelsamling med bidrag fra Halliday-skolen ind, idet man med denne samling giver underviserne direkte adgang til en sådan teoretisk viden om sprog. Overordnet må man kunne konkludere, at redaktørerne ønsker, at give læseren en sprogteoretisk ballast i form af en generel introduktion til Hallidays funktionelle lingvistik. Denne antagelse bygger vi bl.a. også på Hallidays bemærkning i artikelsamlingens forord, hvor han i en kommentar til valget af tekster til artikelsamlingen siger: Til sammen tilbyr disse [teksterne] en velordnet innføring i teorien [ ]. (Berge/ Coppock/Maagerø 1998: 6). Endemålet med artikelsamlingen må så være at kunne implementere denne viden i undervisningen og dermed være med til at opbygge og udvikle børns sproglige kompetence.

11 171 Det, man måske savner at få at vide, er, hvordan man som læser kommer fra den teoretiske viden til en brug af denne viden i en konkret undervisningssituation med andre ord, hvordan opfyldes bogens endemål? I hvert fald kommer redaktørerne kun med få konkrete redskaber til en sådan brug i denne artikelsamling (her kun i form af en norskengelsk ordliste og Maagerøs introduktion til funktionel sætningsanalyse (se afsnit 4.3.1)). Det vil sige, læseren får vha. artikelsamlingen en generel indføring i en sprogteori, men mangler stadig de helt konkrete redskaber, der gør teorien anvendelig i praksis. Man kan imidlertid ikke klandre redaktørerne for kun at ville fremstille teorien bag Halliday-skolen. Det er jo deres valg. Det havde måske bare været mere i den funktionelle ånd i højere grad at vise, hvad man efterfølgende ville kunne gøre i praksis med dette teoriapparat. Men et sådant bidrag kan jo altid komme som en opfølgning til denne bog Målgruppe Redaktørerne fastslår, at bogen er beregnet for alle, der interesserer sig for sprog, sprogudvikling og sprogindlæring og at den især kan bruges af studerende ved universiteter og højskoler samt lærere på alle niveauer i uddannelsessystemet. Dog nævnes det, at den primære målgruppe er lærerne i dette tilfælde norsklærere på alle niveauer i uddannelsessystemet (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 18). Problemet med denne bogs målgruppe er, at den er meget bred og mangler præcisering. Der er f.eks. forskel på, om man henvender sig til en folkeskolelærer med ringe kendskab til lingvistik og en universitetslektor, der måske selv underviser i lingvistik. Det betyder samtidig, at det stof, man vælger at bringe, kan blive svært at få tilpasset en så forholdsvis bred målgruppe. Der gøres dog forsøg på at tage højde for den del af læserne, hvis kendskab til lingvistik er forholdsvis begrænset (bl.a. vha. introduktionerne i Del I og ordlisten i Del IV se afsnit samt 4.3.3). Sådanne tiltag vidner om, at man erkender, at dele af den primære målgruppe kan få problemer med at forstå bogen. På den anden side må det nævnes som et positivt træk, at bogen præsenteres som et tag-selv-bord, forstået på den måde at læsere med vidt forskellige forudsætninger kan udvælge forskellige dele af bogen. Bl.a. anbefaler redaktørerne, at alle

12 172 læser Del I og II, mens de med særlige interesser (og forudsætninger?) kan tilføje Del III Middel Vi har valgt at kalde dette afsnit middel. Det skal afspejle, at vi vil gøre rede for de måder, hvorpå man forsøger at nå bogens formål og målgruppe. Midlerne kan kort opsummeres som: Introduktioner af Berge og Maagerø (Del I), Artikelsamlingen (Del II og III) samt Ordlisten og Litteraturlisten (Del IV) Del I Om teorien Berges bidrag Å skape mening med språk om Michael Halliday og hans elevers sosialsemiotikk fungerer dels som indledning til værket i sin helhed, som det allerede måtte være fremgået af ovenstående, og dels som introduktion til den systemiske funktionelle teori. Bidraget indeholder en egentlig introduktion til den systemiske funktionelle teori og kan læses uafhængigt af resten af værket. Berge kommer ind på baggrunden for SFL, teoriens ståsted i forhold til andre teorier samt de mest grundlæggende betragtninger inden for SFL såsom sprog som del af semiotikken, kontekstens betydning for de sproglige realiseringer og de tre såkaldte metafunktioner. Ser man på bidraget som indledning til værket i sin helhed, må man sige, at det ville have været oplagt, om Berge henviste direkte til steder i Del II og III, hvor et givet emne eller synspunkt blev taget op. Det havde således f.eks. været en god læsehjælp i forbindelse med temaet kontekst at blive gjort opmærksom på, hvor man kan finde de centrale diskussioner om f.eks. kontekstens betydning (eks. Del I, artikel 1 og 3, samt Del III, artikel 3). Eller Berge kunne have henvist til Del III, artikel 1, i forbindelse med temaet protosprog. Sådanne henvisninger ville have bundet værket som helhed tættere sammen og havde måske i højere grad kunnet bidrage til at lette forståelsen af teksterne i Del II og III. Ser man på bidraget som introduktion til SFL, skal det pointeres, at bidraget vidner om overblik og indsigt. Og så har Berge forstået at formidle et rammende billede af den systemiske funktionelle teori på et relativt letskrevet norsk, som vi kan bedømme det. Der er således tale om dejlig læsning, der kan anbefales den, der ønsker at få et indblik i

13 173 teorien og/eller et overblik over teoriens placering i forhold til andre lingvistiske teorier. Maagerø præsenterer i sit bidrag Hallidays funksjonelle grammatik en presentasjon den mest udbyggede del af den funktionelle lingvistik, nemlig grammatik-delen, hvilket må siges at være en utaknemmelig opgave at gøre på blot ca. 30 sider. Præsentationen sker etter ønske av Michael Halliday selv (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 31). Derudover præsenteres kohæsion, der egentlig ikke hører til grammatikdelen, men til den såkaldte diskurs-semantik. Det synes dog rimeligt ud fra den betragtning, at læseren kan trække på denne viden ved læsning af eksempelvis Del II, artikel 5 et forhold, der godt kunne være blevet ekspliciteret. Man finder i bidraget, der kan læses uafhængigt af resten af værket, en meget kort beskrivelse af de vigtigste elementer inden for den systemiske funktionelle grammatik. Som det var tilfældet med Berges bidrag, kan man også betragte Maagerøs bidrag både som selvstændig introduktion til den systemiske funktionelle grammatik og som understøttende introduktion til værket som helhed. Ser vi først på bidraget som understøttende introduktion til værket som helhed, synes det ved første øjekast at være positivt, at alle de vigtigste delelementer i den systemisk funktionelle grammatik nævnes. Men spørgsmålet er, om ikke en ligeværdig præsentation af samtlige generelt set vigtige aspekter på så lidt plads snarere afskrækker frem for hjælper læseren. Man kan i det hele taget diskutere, hvorvidt et sådant afsnit er berettiget som introducerende del til Del II og III, idet det ikke synes nødvendigt for forståelsen af størsteparten af artiklerne. Alene Martins artikel Livet som substantiv: en undersøkelse av naturvitenskapenes og humanioras univers (Del III, artikel 5) synes at kræve en mere specifik viden. Ser vi på bidraget som selvstændig introduktion til den systemiske funktionelle grammatik, må man sige, at introduktionen desværre efterlader et indtryk af opremsning, hvor man måske i et introducerende afsnit har mere brug for sammenbinding mellem de enkelte komponenter i den systemiske funktionelle grammatik. I forlængelse heraf savner vi med den beskrevne målgruppe for øje en større fokusering på funktionsspektet i grammatik-delen og som udløber heraf kommentarer til, hvad de enkelte analyser så siger noget om, og dermed hvad vi kan bru-

14 174 ge dem til. Et par steder ses ansatsen til netop det, vi her efterlyser. Eksempelvis skriver Maagerø: Relasjonelle prosesser forekommer ofte i undervisningen i skolen i fag som fysikk, geografi, matematikk og økonomi. Gjennom slike prosesser skaper disse fagene et systematisk teknisk vokabular og en måte å klassifisere verden på. (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 45) Dette er informationer, som af mange grunde er yderst væsentlige. Det havde dog været helt optimalt med et par forklarende eksempler. Konkluderende kan det siges om bidraget, at der synes at være stor fokus på den systemiske funktionelle grammatik som analyseapparat, og at man her finder en udmærket første overordnet introduktion til selve analyseapparatet Del II og III Språk, kontekst og tekst aspekter ved språk i et sosialsemiotisk perspektiv samt Anvendt teori Bogen kaldes en artikelsamling. Det er måske lidt misvisende, da den ikke kun indeholder oversatte artikler, men også en oversat bog. Således optræder Halliday og Hasan s bog fra 1985 Language, Context and Text i en fuldstændig oversat version, og udgør artikelsamlingens Del II kaldet Språk, Kontekst og Tekst. Det er derfor først i Del III Anvendt Teori, man finder de udvalgte artikler af Halliday (5 stk) og Martin (2 stk). At man har valgt at lade Halliday og Hasan s Language, Context and Text udgøre Del II er meget rimeligt. Bogen blev i 1989 genoptrykt i en serie af monografier om sprogindlæring tilegnet lærere og lærerstuderende. Dvs. Halliday og Hasans bog har tidligere vist sig at være velegnet til en målgruppe lig denne artikelsamlings målgruppe (en oplysning, som meget apropos kunne være bragt i en kort introduktion til Del II). På trods af sine snart 15 år på bagen giver Language, Context and Text en god forståelse af, hvad socialsemiotik er, og læseren præsenteres for nøglebegreber inden for teorien såsom registervariation, sprogfunktioner, tekststruktur, kohærens alle begreber, som læseren kan bruge i artikelsamlingens Del III. Som nævnt i afsnit 4.1 er artikelsamlingens formål først og fremmest at give en teoretisk introduktion til Halliday-skolen. Dette formål opfyldes til fulde i Del II. Men som læser savner man nok alligevel at blive præsenteret for, hvor-

15 175 dan man selv kan gå i gang med at bruge teorien i praksis. Om ikke andet kunne man have tilføjet, at de, der ønsker at kombinere teori og praksis, kunne prøve at læse Eggins bog fra 1994 An Introduction to Systemic Functional Linguistics, der stort set behandler de samme nøglebegreber, men kombinerer teoriapparatet med konkrete analyser. Del III, kaldet Anvendt Teori, indeholder 7 artikler. De første tre artikler af Halliday om børns sproglige udvikling ( Mening og konstrukjon av virkelighet i tidlig barndom ), sproget som kode/adfærd ( Språket som kode og språket som atferd: en systemisk-funksjonell forståelse av dialogens egenskaper, vekst og utvikling ) samt forholdet mellem sprog og socialstruktur ( En tolkning av den funksjonelle sammenhengen mellom språk og sosial struktur ) er alle karakteriserede ved hovedsageligt at være teoretiske overvejelser om, hvad sprog er. De adskiller sig derfor måske ikke væsentligt fra Del II men bygger videre på mange af de begreber, der blev introduceret i Del II. De næste tre artikler af henholdsvis Halliday og Martin ligger mere inden for anvendt teori. Artikel 4 ( Muntlige og skriftlige måter at mene på ) af Halliday beskriver forskelle i mundtlig og skriftlig kommunikation med fokus på undervisningssituationen. Her gives konkrete eksempler på forskelle mellem skrift og tale, og det er hovedsageligt tekster fra skolen, der analyseres. Artikel 5 ( Skriving i naturfaget: om å lære å behandle tekst som teknologi ) og 6 ( Livet som substantiv: en undersøkelse av naturvitenskapenes og humanioras univers ) af J.R. Martin fokuserer på den skriftlig kommunikation i skolen. Her er der igen eksempler på praktiske analyser af forskellige genrer inden for undervisningsverdenen, og Martins analyser er bestemt interessante for undervisere at stifte bekendtskab med. Endelig følger artikel 7 ( Språket og den naturlige verden ) af Halliday, som igen er et mere teoretisk/filosofisk bidrag om, hvad sprog er, og hvilken rolle sproget spiller nu og i fremtiden. Overordnet må man sige, at set i forhold til artikelsamlingens formål at give læseren en sprogteoretisk ballast i form af en generel introduktion til Hallidays funktionelle grammatik/socialsemiotik er sammensætningen af artikler i denne artikelsamling yderst velvalgt. Artiklerne præsenterer nøgleområderne inden for den funktionelle teori med vægt på relationen mellem sprog og kontekst generelt. Derudover finder man som nævnt også artikler med fokus på sprogbrug i en bestemt kontekst nemlig i undervisningssituationen. Det, man derimod godt

16 176 kunne savne, er at få adgang til artikler, der mere direkte kan opfylde artikelsamlingens endemål at kunne opbygge og udvikle børns sproglige kompetence. Med andre ord, det havde også været relevant med artikler, der viste, hvordan man kunne bruge den funktionelle teori i praksis eller i det mindste en henvisning til nogle af de artikler, der netop omhandler disse aspekter inden for en funktional ramme. Her tænkes f.eks. på artikelsamlingen af Martin & Painter 1986 ( Writing to Mean: Teaching Genre Across the Curriculum ), hvor der findes forskellige bidrag (bl.a. af Martin), der alle i teori og praksis behandler sprog og genrer med udgangspunkt i undervisningssituationen. I et senere tidsskrift Annual Review of Applied Linguistics (1993) 13, giver Martin i sin artikel Genre and Literacy Modelling Context in Educational Linguistics også konkrete anvisninger på, hvordan man som underviser kan bruge SFL til at forbedre de studerendes sproglige kompetence. Her er igen konkrete analyser af tekster og ikke mindst kommentarer, der er brugbare for undervisere. Men ligesom den sproglige ytring iflg. SFL hele tiden sammensættes af valg, er en artikelsamling jo også underlagt valg og fravalg. Og overordnet må man sige, at de valg, der er foretaget her, bestemt er relevante set i forhold til bogens overordnede formål og primære målgruppe. Endelig skal det tilføjes, at i og med at artikelsamlingen består af tekster, der spænder over en tyveårs periode (fra sidst i halvfjerdserne til midt i halvfemserne) havde det været hensigtsmæssigt med en introduktion til hver artikel fra enten Halliday selv eller redaktørerne. En sådan introduktion kunne ridse hovedtrækkene i den efterfølgende artikel op, være med til at sætte den enkelte artikel lidt i perspektiv samt bringe den up-to-date. F.eks. kunne det være interessant at få at vide, hvem artiklens oprindelige målgruppe var, hvordan den blev modtaget i sin tid, hvilke nye teoretiske tiltag, der er blevet gjort siden dengang, hvorfor lige netop denne artikel er valgt ud til artikelsamlingen, osv. Det ville kunne virke som en appetitvækker til hver artikel og være en god støtte til læsere, der stifter bekendtskab med SFL for allerførste gang Del IV Ordliste og litteraturliste Ordlisten i Del IV består af centrale engelsksprogede termer inden for

17 177 SFL og de tilsvarende oversatte norsksprogede termer. Berge skriver om ordlisten, at den er til for å lette lesningen og legge til rette for en framtidig bruk av sosialsemiotikken også på norsk (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 31). Den kan næppe være med til at lette læsningen af delene II og III, da der jo her netop er tale om artikler, der allerede er oversat til norsk. Men dens sigte er helt klart fremadrettet, hvilket også fremgår tydeligt af følgende citat, hvor Berge uddyber ordlistens funktion: For dem som vil lese mer og tilegne seg tekstene på originalspråket, håber vi en slik liste kan gjøre disse tekstene litt mer gjennomsiktige. (Berge/Coppock/Maagerø 1998: 31) Der er næppe tvivl om, at eksistensen af et norsk begrebsapparat - sådan som ordlisten kan ses som udtryk for vil kunne være en god hjælp ikke blot ved læsning af de oversatte tekster på originalsproget, men også ved læsning af anden engelsksproget SFL-litteratur. Det store stykke arbejde, der ligger bag ved den engelsk-norske ordliste kan i høj grad også komme danske lingvister til gode, idet vi med udgangspunkt i ordlisten kan opstille et dansk begrebsapparat. Ser vi på værket som helhed skyldes vor glæde over udgivelsen af Berge/Coppock/Maagerø 1998, som nævnt i indledningen, primært at det er det første værk om SFL på et af de skandinaviske sprog. Forklaringen på, hvorfor vi tillægger dette faktum stor betydning, er den, at vi har erfaring for, at udbredelsen og anvendelsen af en given teori er meget afhængig af, at der foreligger litteratur skrevet på ens modersmål. Dette er et synspunkt, der går imod danskernes generelle opfattelse af, at vi jo alle kan engelsk eller i hvert fald de bedre uddannede af os. Så det burde altså ikke være et problem at tilegne sig teoretisk viden på engelsk 10. Men her er det vigtigt at tage i betragtning, at forståelsen af en teori kun er et første skridt mod også at anvende teorien. Og her viser det sig så som vi vil mene -, at manglen på SFL-litteratur skrevet på ens modersmål og dermed manglen på et sprogspecifikt begrebsapparat for SFL hæmmer (ikke udelukker!) udbredelsen af SFL. Den anden del af del IV består af en litteraturliste. Ikke overraskende finder vi her den litteratur, der henvises til gennem hele værket. Med 10 Om de af os, der ikke har et indgående kendskab til engelsk, virkelig kan tilegne os teoretisk viden, uden meninger går tabt, forhold misforstås o.l., vil vi ikke komme nærmere ind på her.

18 178 målgruppen og formålet for øje havde det dog været ideelt, om denne liste var blevet suppleret med litteratur, der kan henvise læseren til andre relevanter artikler inden for bestemte områder. Hvis man som læser f.eks. er specielt interesseret i børns sproglige udvikling, vil det være meget nyttigt med en henvisning til andre artikler inden for SFL, som har behandlet emnet. Sådanne tiltag ville nemlig være med til at bringe læseren videre. 5. Konklusion Overordnet må man sige, at vi til trods for de problemer, vi har påpeget i forbindelse med anmeldelsen af bogen Å skape mening med språk, anser bogen for et utroligt vigtigt redskab til at udbrede kendskabet til SFL ikke kun i Norge, men i hele Norden. Man ser her, hvordan der for første gang er gjort en stor indsats for at få SFL tilpasset et nordisk publikum vha. oversatte artikler, introduktioner til SFL på norsk og ikke mindst en ordliste. De faldgruber redaktørerne er stødt på i denne proces - såsom et noget uklart formål, en bred målgruppe osv. - skyldes sikkert ikke, at redaktørerne har overset disse, men snarere at de i deres begejstring over alt det, SFL har at byde på, vælger at inkludere så mange forskellige aspekter af SFL som overhovedet muligt for derved at kunne nå ud til så mange potentielle brugere som muligt. Som nævnt tidligere skal bogen derfor måske helst ses som et stort tag-selv-bord, hvor redaktørerne har dækket op med mange forskellige SFL-retter og hvor det nu er op til den enkelte læsere at fylde tallerknen med netop det, han/hun mener at have lyst til. Litteratur: Andersen, T.L. (1999). I begyndelsen var Ordet. Om kommunikative handlingers placering i organisationskulturanalysen (=Merino nr. 28). Center for Erhvervssproglige Studier, Syddansk Universitet, Odense Universitet. Andersen, T.L. & Vestergaard-Lund, Morten (1998a). Symbolistisk kulturanalyse (=Merino nr. 24). Center for Erhvervssproglige Studier, Odense Universitet. Andersen, T.L. & Vestergaard-Lund, Morten (1998b). Funktionel kommunikationsanalyse (=Merino nr. 25). Center for Erhvervssproglige Studier, Odense Universitet. Andersen, T.L. & Vestergaard-Lund, Morten (1998c). Kommunikationsplanlægning (=Merino nr. 26). Center for Erhvervssproglige Studier, Odense Universitet. Andersen, T.L. & Smedegaard, F. (1998). Vejledning i funktionel kommunikationsanalyse. Om brugen af M.A.K. Hallidays systemisk funktionelle grammatik på dansk

19 179 (=U.nr ). Center for Nordiske Studier, Odense Universitet. Askehave, I. (1998). A Functional Interpretation of Company Brochures. From Context to Text. Ph.D.-afhandling. Det Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i Århus. Askehave, I. (1999a). How Do We Account for the Purpose of Texts? A Critical View on Genre Theory. In Maagerø Askehave, I. (1999b). Communicative Purpose as Genre Determinant. In Hermes Eggins, S. (1994). An Introduction to Systemic Functional Linguistic. London: Pinter Publishers. Halliday, M.A.K. (1994 [1985]). An Introduction to Functional Grammar. London: Arnold. Lassen, I. (1999a) Accessibility and Acceptability in Technical Manuals A Survey of Style with the Emphasis on Grammatical Metaphor. Ph.D.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. Lassen, I. (1999b). Modelling Genre in Systemic Functional Linguistics the Technical Manual as a Case in Point. In Maagerø Maagerø, E. (ed.) (1999). Nordic Contribution to the 25 th International Systemic Functional Congress, Cardiff University Agder College. Publications series no. NO51. Martin, J.R. (1993). Genre and Literacy Modelling Context in Educational Linguistics. In Annual Review of Applied Linguistics Martin, J.R., Matthiessen, C.M.I.M. & Painter, C. (1997). Working With Functional Grammar. London: Arnold. Martin, J.R. & Painter, C. (eds.) (1986). Writing to Mean: Teaching Genre Across the Curriculum. Applied Linguistics Association of Autralia. Occasional Papers no 9. Smedegaard, F. (1999). Introduktion til Funktionel Kommunikationsanalyse. Om brugen af den Systemisk Funktionelle Lingvistik til analyse af dansksproget kommunikation (= U.nr ). Institut for Sprog og Kommunikation, Odense Universitet, Syddansk Universitet. Steiner, E. & Ramm, W. (1995). On Theme as a grammatical notion for German. In Functions of Language 2, Thompson, G. (1996). Introducing Functional Grammar. London: Arnold. Zethsen, K.K. (1999). The Multifunctional Nature of Lexical Strings. In Maagerø

20

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Kursusevaluering efterår 2013 SIV spansk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Almen Basisgrammatik

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Teksten i grammatikken

Teksten i grammatikken Teksten i grammatikken Thomas Hestbæk Andersen Alexandra Emilie Møller Holsting Teksten i grammatikken Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 University of Southern

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger. Ruth Mulvad

SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger. Ruth Mulvad SFL-baseret pædagogik varianter og udviklinger Ruth Mulvad Projektet i SFL-baseret pædagogik A functional approach looks at how language enables us to do things in our daily lives. To participate successfully

Læs mere