Johann Amos Comenius ( ) - og hans forbindelse med Danmark -Norge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Johann Amos Comenius (1592-1670) - og hans forbindelse med Danmark -Norge"

Transkript

1 Johann Amos Comenius ( ) - og hans forbindelse med Danmark -Norge En skitse Af Thyge Winther-Jensen»Grundlaget for både skabe/sen og erkendelsen af alle ting er hamidni«(pansophia prodromus) Det er i år 400-året for den tjekkiske pædagog Johann Amos Comenius' fødsel den 28. marts Det er ikke en dag, der står megen blæst om herhjemme. Han kunne nok fortjene det, for han er et af pædagogikkens virkeligt store navne. Først og fremmest på grund af den overensstemmelse og harmoni mellem menneskesyn, verdensopfattelse og pædagogiske anbefalinger, som han forstod at tilvejebringe. I Comenius mødtes datidens pædagogiske reformbevægelse med de videnskabelige og filosofiske landvindinger, der fulgte i kølvandet på renæssancen, og omsattes i en stærkt personlig og fremadrettet pædagogik. Senere tiders pædagogiske tanker kommer klart til udtryk i hans forfatterskab, f.eks. enhedsskole, anskuelsesundervisning, selvvirksomhed, human tugt og en undervisning, der følger den naturlige udvikling. Flere forfattere har tillige i Comenius set grundlæggeren af pædagogikken som videnskab.' Her i Norden afholdtes der den april i år i Uppsala et Comenius-symposium med deltagelse af nordiske og tjekkiske forskere. Indbydere til symposiet var Kung\. Vitterhets Historie och Antikvitetsakademien og Kung\.Vetenskapsakademien sammen med Institutionen for ide- och lardomshisloria, Pedagogiska institutionen og Slaviska institutionen ved Uppsala universitet. Blandt deltageme var den i Norge bosatte, men i Tjekkoslovakiet fødte, Mi/ada Blekastad, forfatter til den sidste store Comenius-bibliografi fra 1969: Comenius. Versuch eilles Vmr;sses VOII Leben, Werk und Schicksal des Jan Amos Komells~ y. ' På symposiets første dag åbnede Uppsala universitetsbibliotek en udstilling om»j. A. Comenius och hans verksamhet i Sverige«. Til efteråret er det tanken at fejre 400-året ved et lignende symposium ved Oslo Universitet. Tidligere runde dage er blevet markeret, om end beskedent, her i Norden. Den 28. marts 1892 holdt nordmanden G. Fasting et foredrag om Comenius i»selskabet til videnskabelighedens fremme«i Bergen. Den afsluttende del af foredraget blev op- 19

2 trykt i "Vor Ungdom«samme år. Endvidere havde den ene af tidsskriftets redaktører, Herman Trie/; i tilknytning hertil en længere artikel om Comenius med titlen " Fra Comeniuses Samtid«(skrevet allerede i 1874). Den handler om hans skolegang, de biihmisk-miihriske brødre, akademiet i Herborn saml om David Pareus, en af Comenius' lærere ved universitetet i Heidelberg, der øvede en betydelig indflydelse på ham. Samme år afholdtes en mindefest i Kristiania den 15. november, hvor Ol/o Anderssen, titulær professor i pædagogik, holdt et senere publiceret foredrag om Comenius. J Vender vi os til 350-året, så skrev adjunkt, mag. art. Edward Dirkinek-Holmfeld artiklen»amos Comenius. Et 350-års minde«.' Den tager sit udgangspunkt i hans pansofi. I samme anledning udsendte inspektør Poul MWler, Statens pædagogiske Studiesamling, en fortegnelse o,'er Studiesamlingens Comenius-litteratur. Det ville have været en passende opgave i forbindelse med 400-årsdagen at få denne fortegnelse ført up to date, evt. sammen med den litteratur, som Det kgl. Bibliotek rummer. l det følgende er det intentionen, i forbindelse med en kort præsentation af hans liv og de vigtigste dele af hans forfatterskab, tillige at inddrage hans forbindelse med Danmark. Hans pædagogiske principper bliver med andre ord ikke særskilt behandlet. Barndom og ungdom Comenius blev (sandsynligvis) født i den gamle fæstningsby Uhersky-Brod i Miihren. Forældrene tilhørte den biihmisk-miihriske brødremenighed, et protestantisk trossamfund, hvis skæbne hans egen blev nært forbunden med livet igennem. Begge hans forældre døde, mens han endnu var dreng. Først da han var 16 år gammel begyndte han at lære latin på brødreskolen i Prerov. Et mål for hans lærei ver er, at han knap tre år senere - allerede i kunne lade sig immatrikulere ved universitetet i Herborn i Tyskland. Her studerede han teologi og filosofi i to år. Det var i Herborn han gennem en af sine lærere Joh. Hein. Alsted stiftede bekendtskab med bl.a. den spanske pædagog Luis Vives' arbejder og Ratichius' didaktiske kampskrift Memorial. Ratichius, en af forløberne for 1700-tallets pædagogiske reformbevægelse, som Comenius senere kom til at stå som hovedrepræsentant for, fremlagde ved rigsdagen i Frankfurt i sin plan for en reform af hele det samlede skolevæsen.' Gennem en ny metode lovede han at sætte enhver i stand til hurtigt at lære latin, græsk, kaldæisk, arabisk, hebræisk eller et hvilket som helst andet sprog. En af hemmelighederne ved metoden var at begynde med modersmålet. Metoden lovede ikke blot mirakler på sprogundervisningens område, den ville også gøre det muligt at opretholde et sprog, en regering, og en religion. Det var tanker, der tiltrak sig opmærksomheden i en tid, hvor de politiske og religiøse modsætninger var så store, at de få år senere, i 1618, skulle kaste store dele af Europa ud i en opslidende 30-årig religionskrig. Det var også tanker som disse, der senere forbandt de religiøse forsoningsbestræbelser med de pædagogiske reformtanker. To unge professorer ved universitetet i Giessen Joachim Jungius og Christoph Helviells, blev sammen med kolleger i Jena bedt om at give en udtalelse om Rati- 20

3 Den danske udgave af Comenius: Orbis sellsualium pie/us. lier fra 2. udg. 172 l (Danmarks Pædagogiske Bibliotek). Denftlrs/e danske udg. kom i chius' metode. De begejstredes begge i den grad for den, at de sagde deres stillinger op for at følge Ratichius til Augsburg, hvor han skulle forsøge sig med metoden. Augsburg li gger ikke langt fra Herbom, så forsøget i Augsburg blev fulgt med stor interesse herfra - også af Comenius, der jo "ar kommet til Augsburg året før. Hans beundring for Ratichius stammer fra denne tid. Selv mødte han ham aldrig, men Jungius blev hans ven, og Helvicus, der døde tidligt, mindedes han med taknemmelighed. Når dette nævnes, er det, fordi der her er en fprste forbindelse til datidens pædagogiske Danmark. Blandt Helvicus' elever senere i Giessen befandt der sig en mand ved navn Jens Dinesen Jersin, der havde været rektor ved ridderakademiet i Sorø og lærer for Christian lvs børn.' Han blev senere biskop i Ribe. Jersi n havde sat sig på skolebænken igen for hos Helvicus at lære den nye metode at kende. Han blev senere forfatter ti l en større og mindre latinsk grammatik, der med sine korte og klare regler og ved anvendelse af det danske sprog, navnlig for begyndere, efter datidens 21

4 forhold var et stort fremskridt.' Sjælen i l600-tallets danske pendant til den europæiske, pædagogiske reformbevægelse var ellers rigsråden og den dybt rel igiøse Holger Rosenkrantz»den lærde«, en slægtning til Tyge Brahe og ven med Helvicus. Han var tillige personligt bekendt med Ratichius. Ratichius formåede aldrig selv at realisere si n metode. Han var med sit mistænksomme væsen ikke til sinds at indvi andre i den. Måske var han også lidt af en charlatan. De to professorer indså snart umuligheden af at få et samarbejde i gang og forlod ham. Helvicus vendte tilbage til Giessen, hvor han førte det gode, der var at lære af Ratichius ud i livet. Som det beskedne, ydmyge og måske også lidt naive menneske Comenius var, så bevarede han sin beundring for Ratichius livet igennem og omtaler ham med ærbødighed i forordet til den latinske udgave af»oen store Undervisningslære«. Med tiden overstrålede han ham dog ganske, men han har utvivl somt modtaget nogle vigtige frlrste impulser fra ham, bl.a. forståelsen af modersmålets betydning. Det var også i Herborn, at Comenius udkastede ideen til en alt leksikon, et mægtigt»theatrum«(skueplads), bestående af tre dele, svarende til Guds tre bøger (Den hellige Skrift, naturen og sproget): Th ealrum Sanctae Scripturae, TItealrum universitatis rerum, og TItesaurus linguae Bohemicae. Værket, der for størstedelens vedkommende desværre er gået tabt, betragtes af mange forskere som forløberen til den senere pansofi. Efter en rejse gennem Tyskland og Nederlandene immatrikuleredes han i sommeren ved universitetet i Heidelberg. Han kom her under påvirkning af professor David ParelIS, der med iver talte for en udsoning af lutheranere og calvinister. (Det er især David Pareus, som Herman Trier beskæftiger sig med i ovennævnte artikel fra 1874). Sandsynligvis er allerede her grunden blevet lagt ti l hans tanker om en fredelig udsoning af hele menneskehden, der er et Fremtrædende træk ved hans forfatterskab. Efter afslutningen af sin studietid vendte han i 1614 tilbage til Prerov, hvor han overtog ledelsen af sin gamle skole. Han lod sprogundervisningen her begynde med tekster i stedet for med grammatik, hvilket dog allerede de gamle humanister, som f. eks. Erasmus havde gjort sig til talsmand for. Opholdet i Prerov varede i 4 år. I 1618 blev han kaldet til præst (i 1616 var han blevet ordineret) i Fulnek for brødrene der og tilsynshavende ved skolen. Men 1618 var også det år, hvor de ydre begivenheder begyndte at tage fart. Efter Tilly's sejr ved Det hvide Bjerg i 1620 blev katolicismen atter enerådende i Biihmen og Mahren, og Comenius og hans fam ilie blev tvunget til at forlade Fulnek. Hans papirer blev brændt og hans kone og to børn døde af pest. Et par år levede han under jorden, men i 1622 slog han sig ned i Brandys i Biihmen, hvor han bl.a. forfattede skrifterne Truchlivy og Verdens labyrint og hjertets paradis. ' Trøsteskriftet Truchlivy fandt ad snirklede stier vej til Danmark-Norge, idet biskop Paasche i Bergen, der var en nær ven til ovennævnte Holger Rosenkrantz, i sommeren 1627 lod en lille bog Trauern uber Trc/Uern und Trost uber Trost oversætte til dansk. Forfatteren kendte han ganske vist ikke, men han vidste, at bogen oprindelig 22

5 var skrevet på»ungarsk eller et andet sprog«og var udkommet på tysk i Pressburg Han havde lånt den af Oluf Parsberg i Bergen, der netop var vendt tilbage fra en stor rejse rundt i Vesteuropa. Bogen udkom i 1628 under titlen Bedrøifuelse o//uer Bedrøifuelse oe Trøst oifuer Trøst. Baggrunden for skriftet er de lidelser, som folk og kirke må gennemgå. Det skildrer den sorgfuldes dialog med sin forstand og sin tro, ingen af de to giver trøst. Lindringen kommer først med sk ildringen og forståelsen af Jesu egen lidelsesvej. Som historien viser, skyldes det mest en tilfældighed, at det netop var dette af Comenius' skrifter, der først fandt vej til Danmark, men måske var det ikke så tilfældigt endda, for også her var der på dette tidspunkt brug for trøst. I Jylland blev gårde og landsbyer lagt øde under general Wallensteins hærgen. At det var Guds straf var kun de færreste i tvivl om. Der gik på det nærmeste en religiøs vækkelse over landet. Behovet for et skrift af denne art var i høj grad til stede. Det udkom i fire oplag. På omtrent samme tid - i giftede Comenius sig for anden gang. Året efter blev han sendt til Leszno i Polen, et af menighedens hovedsæder, for at forberede brødrenes ankoms!. På tilbagevejen følte han sig stærkt tiltrukket af nogle åbenbaringer, som en schlesisk garver, Christoph Katter, havde haft om habsburgernes og pavedømmets undergang og grundlæggelsen af tusindsårsriget. Mange har undret sig over, at disse - og senere - profetier i den grad gjorde indtryk på Comenius, at han oversatte dem til b6hmisk og støttede dem i forordet.»dette mystiske træk i Comenius' Religillsitet, som også giver sig Udslag gennem hans senere Liv, og som skulde volde ham selv megen Modgang, hænger«, som Victor Kuhr på sin omstændelige måde forklarer»sammen med det brede, udogmatiske i hele hans Tænkemåde, der... har begunstiget en udogmatisk (»universel«) Karakter ved hans Pædagogik, men altså indenfor den sa!tune Personlighed har kunnet føre til en besynderlig Overtro - der dog har holdt sig isoleret i Forhold til Comenius' pædagogiske Virksomhed. Snarere kan der ses en Forbindelse mellem den berørte Overtro og Brødremenighedernes dybt religiøst bevægede Sindelag, og endnu mere med de ireniske og chiliastiske Overvejelser, der senere (o. 1628) lod Comenius blive optaget med Andrea som Mellemmand i et (navnlig til England knyttet) hemmeligt (»naturfilosofisk«) Broderskab; den dybeste Grund må dog utvivlsomt søges i hans eget sangvinske og derfor godtroende Temperament«.' Selskabet der hentydes til er Societas Christiania. Forbindelsen med Andrea fik, som vi senere skal se, stor betydning for Comenius. Det var ham, der tændte»faklen«, dvs. bibragte ham forestillingen om pansofien som midlet til en»emandatio rerum humanarum«, til en forbedring af de menneskelige forhold. I landflygtighed Efter fordrivelsen nåede menigheden i 1628 til byen Leszno i Polen. Opholdet her beskrives i alle biografier som en tid, hvor han havde lidt af den ro, som han søgte hele livet igennem. Her udgav han sin første egentlige lærebog i latin Janua Unguarum reserata (Sprogenes åbne dør, 1631), der forskaffede ham europæisk berømmelse. Han skrev tillige på tjekkisk Den store undervisningslære. Bogen er aldrig 23

6 oversat til dansk, men derimod til svensk flere gange (sidst ved Thomas Kroksmark i 1989). I tilknytning til»undervisningslæren«skrev han InJormatorium der Mutterschule om opdragelsen af de 0-6 årige. Bogen blev i 1874 oversat til dansk af Jean Pio med titlen»moderskole«. J 1633 udsendte han det besynderlige, men på mange måder spændende værk Synopsis physicae (Sammenfatning af fy sikken), hvor han søger at forene Bacons naturiagttagelse med bibelen som erkendelseskilde. Det var også i Leszno, at de første skriftlige tilkendegivelser vedrørende pansofien så dagens lys: Prodromus pansophiae (Forløberen for filosofien, 1636), COllatuum pansophicorul1l dilucidatio (Oplysning om det pansofiske forehavende, 1639) og Pallsophia diaryposis (Grundrids af pansofien, ). Den pansofiske ide slog især an i England, som Comenius besøgte i efteråret Her skrev han Via lucis, (Lysets vej). Midlet til menneskehedens frelse ser han i udbredelsen af et universelt lys over hele menneskeheden, byggende på det størst mulige kendskab til Gud og naturen. Redskaberne, der er brug for, er universelle lærebøger, uni verselle skoler, et uni verselt kollegium af fromme, indsigtsfulde mænd samt et uni verselt sprog. Det pansofiske sandhedslys skal spredes til alle samfundsgrupper, rige såvel som fatti ge, til alle folkeslag og til alle trosretninger. Ad pædagogisk vej skal der således bringes en uni versel harmoni til reje. I Via luds ser man for første gang pansofien bevidst bragt sammen med pædagogiske reformønsker som midlet til opnåelse af universel forsoning og harmoni. På grund af politiske vanskeligheder måtte planerne om et pansofisk akademi i England imidlertid skrinlægges foreløbig. J stedet modtog Comenius en invitation fra den i Sverige bosatte hollandske købmand Ludvig de Geer om at komme til Sverige. Denne bragte ham i forbindelse med den svenske rigskansler Axel Oxenstiem a, der bad ham om at realisere sine pædagogiske ideer i Elbing i 0stpreussen, men også om at skrinlægge pansofien. Når Comenius modtog dette bestillingsarbejde, hænger det sandsynligvis sammen med to forhold. Dels fik han en understøttelsessum stillet i udsigt for arbejdet, ikke alene til sig selv, men også til menigheden, dels satte han sin lid til, at det var Sverige mere end noget andet land, der i den sidste ende var udset til at befri hans hjemland. Tiden i Elbing varede til samme år som den westfalske fred berøvede menigheden den sidste mulighed for at vende tilbage til hjemlandet. J Elbing brugte han bl.a. tiden til at udarbejde nye udgaver af sine tidligere lærebøger samt forskellige ordbøger og gammatiklærebøger. Det vigtigste værk fra denne tid, hvor pansofien blev lagt på hylden, var Methodus linguarum novissima (Den nyeste sprogmelode, 1648). Den adskiller sig markant fra Den store Undervisningslære. Berøring med Danmark-Norge Der er ikke i denne fremstilling af de mest markante begivenheder fra tiden i Leszno og Elbing og i omtalen af hans vigtigste værker i samme tidsrum meget, der knytter forbindelsen til Danmark. For at finde den må vi lidt længere ned i historien. Et udgangspunkt er de mange hemmelige selskaber, der dengang florerede overalt 24

7 25

8 i Europa. Der var flere af dem, som Comenius på en eller anden måde havde tilknytning til. Et af dem var det tidligere omtalte Socieras Chrisriana, der var blevet oprettet af J. Y. Andrea, forfaner til utopien Reipublicae chrisriollopoliranæ descriprio (Beskrivelse af den kristne stat, 1619). Bogen gjorde stort indtryk pa Comenius, idet den, helt i overensstemmelse med hvad han selv forsøgte, forbandt Bacons filosofi med et religiøst reformprogram, hvori pædagogiske foranstaltninger indtog en helt central plads. Selskabet, der var protestantisk, ønskede kristendommen udbredt efter lidt andre principper end f.eks. katolikken Campanella, der var forfaner til en anden utopi, Civiras solis (Solstaten, 1623). Det var lykkedes Andrea i al hemmelighed at få samlet en større gruppe af indflydelsesrige personer omkring sig med det formål at modarbejde»antikrists«indflydelse på kulturområdet. Man må tænke på, at modreformationen var i fuld gang, og at den indflydelse, der - ikke mindst på det pædagogiske område - udgik fra jesuiterordenen, SocielaS Jesu, på denne tid var på sit højeste. Blandt de initiativer, der udgik fra selskabet, var udsendelsen af et programskrift, som Andrea havde forfanet, til 12 udvalgte personer, deriblandt den danske prins Frederik (den senere kong Frederik III) og den tidligere omtalte Holger Rosenkrantz. Skal vi forfølge dene spor videre, må vi imidlertid over et andet hemmeligt selskab, Anlilia, der også var under indflydelse af Andrea, men som ønskede at bekæmpe Socieras Jesu med dets egne midler, bl.a. gennem et forbedret skolevæsen. Medlemmerne af dette selskab holdt netop til i Elbing (og Oanzig). Blandt medlemmerne befandt sig bl.a. brødrene Hartlib og den skotske præst ved det engelske handelskompagni i Elbing, John Dury. Det er sandsynligt, at også Comenius har været medlem af dette selskab i betragtning af det store arbejde Samuel HaitIib senere udførte i London til fremme af hans tanker. Det er imidlertid John Oury, der i denne sammenhæng er den mest interessante. Han var under stærk indflydelse af datidens ireniske lineratur. Da det engelske handelskompagni opløstes, besluttede han at vie sit liv til udsoningen mellem trosretningerne, først og fremmest de protestantiske. Hans liv udviklede sig til en lang rejse i kirkefredens tj eneste. l f,lrste omgang søgte han at påvirke den svenske konge Gustav Adolf i Tyskland og førle timelange samtaler med ham om kirkefreden, der jo var et af tidens brændende spørgsmål. Senere begav han sig til Sverige for at vinde den svenske regering for de ireniske bestræbelser der, stærkt støttet af Comenius' velynder, hollænderen de Geer; denne ønskede fri religionsudøvelse i Sverige for sine landsmænd, som i vid udstrækning var calvinister. Comenius gav Oury sit plejebarn, den meget sprogkyndige Peler Figulus, med som sekretær og rådgiver. Af forskellige politiske årsager strandede Durys forehavender i Sverige. Under del 2-årige ophold udviklede han imidlertid nye kontakter, bl.a. med den danske gesandt i Sverige Peder Vibe, der havde studeret i Giessen og var en begejstret tilhænger af den nye reformbevægelse. Vibe inviterede gentagne gange Oury til Danmark, da han mente, at der var bedre grobund for hans tanker der. Det samme gjor- 26

9 de rigskansler Christian Friis. Oxenstierna havde intet at indvende herimod, da den svenske og danske reformbevægelse var enige om at stræbe mod en ny tid i den sande kristendoms tegn, mod en almindeli g og udbredt fred i de tre nordiske kongeriger. Antagelsen om den bedre danske grobund må bygge på, at Dury på et tidligere tidspunkt, ca. 1636, sandsynligvis har besøgt Helsingør, hvor han traf sammen med Tyge Brahes søster, den tidligere omtalte Holger Rosenkrantz, hans søn Gunde Rosenkrantz og bi skoppen i Lund, Peder Winstrup.»Muligvis«skriver Milada Blekastad»stammer interessen hos denne kreds for Comenius' undervisningsmetode netop fra denne tid«, dvs. fra mødet med Dury. Spørgsmålet er så, om denne gennem Dury formidlede interesse for Comenius satte sig spor i Danmark. Selvom det kan være vanskeligt i dag at vurdere Durys indflydelse, så er det en kendsgerning, at der blandt Rosenkrantz' tidligere elever på gården Rosenholm var personer, hvis sympatier for det ireniske forbandt sig med en stærk interesse for Comenius' pædagogik. Holger Rosenkrantz var ikke alene særdeles virksom i forbindelse med oprettelsen af ridderakademiet i SorØ, men stod også i forbindelse med de lærere fra udlandet, der blev trukket til stedet, f.eks. den berømte hollandske filolog Johannes Meursius. Om han også havde en fi nger med i spillet, da den ivrige beundrer af Comenius, tyskeren Johan Ralle, i 1639 blev udnævnt til professor i veltalenhed ved ridderakademiet, er måske tvivlsomt, men valget af Raue faldt godt i tråd med de synspunkter og ønsker om pædagogiske reformer, der trivedes i kredsen omkring Rosenkrantz. Personligt finder jeg det ikke utænkeligt, at Rosenkrantz hellere havde set Comenius selv komme. Desværre havde Oxenstierna allerede lagt beslag på ham. Og når både Holger Rosenkrantz og Christian Frii s var så ivrige efter at m0de Dury, var det så ikke for gennem ham at forhøre sig om og knytte forbindelsen til Comenius? Yi må lade spørgsmålene stå åbne. Og da man ikke kunne få mesteren selv, faldt valget på Rau e. Raue var en af de mange tyskere, som trediveårskrigen havde gjort hjemløs. Der foreligger fra hans hånd en del arbejder navnlig om romersk krigshistorie og i tilknytning til Cæsar, Livius og Cornelius Nepos. De er ganske vist forsvaret ved disputats af adelige elever, men skyldes væsentlig Raue selv. '" Påvirkningen rra Comenius lader sig tydeligt påvise." Han fik dog ingen varig betydning som lærer, idet han allerede i 1646 blev afskedi get og»ganzlich cassieret«for det vi i dag ville kalde embedsforsømmelse og samarbejdsvanskeligheder. Mackeprang beskriver ham som»et uroligt hoved«og en stor drivert, der benyttede enhver lejlighed til at rejse bort, når hovmesteren ikke var tilstede.«" Men måske stak der andet bag. B lekastad beskæftiger sig med ham i flere sammenhænge." Bl.a. beretter hun, at ovennævnte Figulus, Durys sekretær, besøgte Raue i Sorø, hvorfra han arbejdede på at indføre Comenius' metode i Danmark. Raue vi lle ganske vist selv skrive skolebøgerne og kun bruge Comenius'»metafysik«. Hos akademiets ledelse og det mægtige adelsparti, der stod i et spændt forhold til Christian ly, stødte Raue imidlertid ind i vanskeligheder, der blev forstærket af hans karakter. Deraf op- 27

10 stod der en plan om, at han med den danske konges understøttelse skulle slå sig ned i Danzig for der at udarbejde sin metode i samarbejde med Comenius. I årene foretog Raue en rejse til Prøjsen og Polen med dette formål. Det var ved tilbagekomsten fra denne rejse, der kom til at vare halvandet år, at han blev afskediget. Samarbejdet med Comenius blev ikke til noget. Comenius' venner så forskellen mellem de tos bestræbelser og lagde sig hindrende i vejen for samarbejdet. Efter afskedigelsen lykkedes det den danske konge at udvirke et ekstraordinært professorat for Raue i Danzig, helt uafhængig af Comenius. Herefter fortaber hans tilknytning til Danmark sig. Eksemplet Raue siger lidt om, hvorledes datidens pædagogiske tanker via de hemmelige selskaber formidledes videre til indflydelsesrige personer omkring konge og rigsråd. Det viser også, hvorledes det nære, idealistiske forbund mellem pædagogisk reform og religiøs forsoningsbestræbelse gang på gang bliver trængt i defensiven af den politiske realisme, således som den f.eks. kommer til udtryk hos den svenske kansler Axel Oxenstierna. Endelig siger det også lidt om den centrale position Comenius indtog i hele denne bevægelse. Det forekommer ikke - som ovenfor antydet - usandsynligt, at man også fra dansk side var interesseret i gennem Dury under en eller anden form at knytte forbindelsen til Comenius. Måske havde endda grobunden for hans tanker været bedre her, således som den danske gesandt i Sverige Peder Vibe mente. Til gengæld antyder fundet af et nyt Comeniusskrift, at Comenius personligt nærede langt større tillid til den svenske end til den danske konge. l4 De sidste år Med Johan Raue ophører - så vidt vides - den spinkle berøring mellem Comenius og Danmark. Den westfalske fred var et hårdt slag for Comenius og brødremenigheden. I de efterfølgende år fik han tilbuddet om i Saras Palak at forestå opbygningen af en pansofisk skole. Det var her han skrev den berømteste af sine lærebøger Orbis Pie/us (1658), der i de næste 200 år udkom i utallige oplag og oversattes til en lang række sprog. Danmarks pædagogiske Bibliotek ejer et eksemplar af 2. udgaven af den danske oversættelse fra 1721, Den ganske Verdenfuld af de Ting som kand sees ae sandsis Afmaledyed J. H. Rhodius. (l. udgaven på Det kgl. Bibliotek er bortkommet). Efter indtagelsen og afbrændingen af Leszno i 1656 opløstes brødremenigheden. Resterne af den måtte atter drage i landflygtighed. Sine sidste år tilbragte Comenius i Amsterdam»som Maria ved Jesu fødder«, hvor først en samlet udgave af hans pædagogiske arbejder i 1657 udkom på latin under titlen Opera didactica omnia. Men sine sidste kræfter brugte han på sin gamle kærlighed, pansofien. Fra fundet i Halle i 1935 ved vi i dag, at det lykkedes ham at færdiggøre sit pansofiske livsværk De rerum hufflanarum emendatione consultatio catholica (Universel overvejelse til forbedring af menneskers forhold). Til del sidste bevarede han troen på, at blev pansofien færdiggjort, ville den på afgørende vis bidrage til forsoningen mellem alle verdslige og religiøse modsætninger. Konsultationsværket er et sådant middel til tilvejebringelse af universel harmoni og»forbedring«af mennesket og dets forhold. Det siger sig selv, at opdragelsen, pampaedia 'en, spiller en cenlral rolle heri. 28

11 Endnu engang fastslås den universelle dannelses principper: at lære alle, alle ting og grundigt (»omnes omnia omnino«)." Det vil sige en fæ ll esmenneskelig dannel se, der søger at forstå en sammenhæng i tilværelsen, overvinde et kaos og bygge bro mellem kulturer og sprog. Det er ikke uforståeligt, at Comenius i vore dage opfattes som en pædagogisk tænker af format og aktualitet. NOler I. F.eks. Qtto Anderssen. se note 3. DCI samme gør Karl von Raumer i si n Geschichte der Piidagogik fra M il ada Blekastad. Comenius. VerSllch dues UmriJSI?\' VOIl Leben, Werk lind Schicksal des J all Amos Komensky. Oslo og Prag På dansk foreligger e n mindre biografi af K. Grue-Sørensen. Comelli LIS. Kbh Otto Anderssen. Den IIwderne Opdragelsesvidellskabs Gml/d/ægger. Foredrag ved Mi ndefesten i Kristiania 15. Nov Kra Vor U!l~dom, aug. 1942, s S~ F. Linderstrøm Langs disputats fra 1903, Woljgollg Ralic:hius. El Bidrag lil Pædagogikkens Hi.~to n e. 6. Sorø. Klosteret. Akademiet gennem TIdetHe, Kbh. 1924, s Sorø, op.cit. S. 590 f. 8. Oversat til norsk af Blekastad, Verdens ll/byrim og hjl/nans paradis. Oslo Victor Kuhr, Det pædagogiske S) srem i Comell;lIs' Didacl;ca MagI/a, Disputats. Kbh s. IX. IO. Sorø. op.dt. s. 427f og 60 I. l l. Se Karen Skovgaard-Pete rsen.»non scholae sed vitae - e n progmmerklæring for latinundervisningen ved Sorø Akademi«i Uddannelseshiswrie /99/. 25. årbog fra Selskabet for Dansk Skolehistorie. s I artiklen påviser forfatteren med stor tydelighed fo rbindelsen til Comenius i de principper. som Raue lægger til grund for oplæringen i sprog og historie. 12. Sorø, op.cit. s Blekastad, op.cjt. s. 376, s. 389, s l irf Benes, Die vhril'li acc/amat;o - e;lil1euer kosmologi.h her Fund, Upubliceret manus fremlagt ved Comenius-symposiet i Uppsala april For en uddybning af hans pædagogiske principper kan der henvises lil Thyge Winther-Jensen, UlIdervisflil/g og m enlleskesyn, Kbh s

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet efter døden Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet i den usynlige verden En kendis vender tilbage fra de døde og fortæller sin historie. Den bedste modgift

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114

2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114 2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år DDS 70: Du kom til vor runde

Læs mere

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11

PÅ DYBT VAND. Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 Luk 5,1-11, s.1 Prædiken af Morten Munch 5. s. e. trin. / d. 30. juni 2013 Tekst: Luk 5,1-11 PÅ DYBT VAND Jesus i Peters båd Der er en skubben og en masen. Alle vil gerne tæt på. Vi er ikke til koncert

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

JOHANNES JØRGENSEN SOM FRANS AF ASSISIS TROUBADUR OG FORSKER.

JOHANNES JØRGENSEN SOM FRANS AF ASSISIS TROUBADUR OG FORSKER. JOHANNES JØRGENSEN SOM FRANS AF ASSISIS TROUBADUR OG FORSKER. Et kortfattet overblik Enhver ved, at ingen person og intet tema betød mere for forfatteren Johannes Jørgensen end den middelalderlige helgen,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori

Decimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere