Johann Amos Comenius ( ) - og hans forbindelse med Danmark -Norge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Johann Amos Comenius (1592-1670) - og hans forbindelse med Danmark -Norge"

Transkript

1 Johann Amos Comenius ( ) - og hans forbindelse med Danmark -Norge En skitse Af Thyge Winther-Jensen»Grundlaget for både skabe/sen og erkendelsen af alle ting er hamidni«(pansophia prodromus) Det er i år 400-året for den tjekkiske pædagog Johann Amos Comenius' fødsel den 28. marts Det er ikke en dag, der står megen blæst om herhjemme. Han kunne nok fortjene det, for han er et af pædagogikkens virkeligt store navne. Først og fremmest på grund af den overensstemmelse og harmoni mellem menneskesyn, verdensopfattelse og pædagogiske anbefalinger, som han forstod at tilvejebringe. I Comenius mødtes datidens pædagogiske reformbevægelse med de videnskabelige og filosofiske landvindinger, der fulgte i kølvandet på renæssancen, og omsattes i en stærkt personlig og fremadrettet pædagogik. Senere tiders pædagogiske tanker kommer klart til udtryk i hans forfatterskab, f.eks. enhedsskole, anskuelsesundervisning, selvvirksomhed, human tugt og en undervisning, der følger den naturlige udvikling. Flere forfattere har tillige i Comenius set grundlæggeren af pædagogikken som videnskab.' Her i Norden afholdtes der den april i år i Uppsala et Comenius-symposium med deltagelse af nordiske og tjekkiske forskere. Indbydere til symposiet var Kung\. Vitterhets Historie och Antikvitetsakademien og Kung\.Vetenskapsakademien sammen med Institutionen for ide- och lardomshisloria, Pedagogiska institutionen og Slaviska institutionen ved Uppsala universitet. Blandt deltageme var den i Norge bosatte, men i Tjekkoslovakiet fødte, Mi/ada Blekastad, forfatter til den sidste store Comenius-bibliografi fra 1969: Comenius. Versuch eilles Vmr;sses VOII Leben, Werk und Schicksal des Jan Amos Komells~ y. ' På symposiets første dag åbnede Uppsala universitetsbibliotek en udstilling om»j. A. Comenius och hans verksamhet i Sverige«. Til efteråret er det tanken at fejre 400-året ved et lignende symposium ved Oslo Universitet. Tidligere runde dage er blevet markeret, om end beskedent, her i Norden. Den 28. marts 1892 holdt nordmanden G. Fasting et foredrag om Comenius i»selskabet til videnskabelighedens fremme«i Bergen. Den afsluttende del af foredraget blev op- 19

2 trykt i "Vor Ungdom«samme år. Endvidere havde den ene af tidsskriftets redaktører, Herman Trie/; i tilknytning hertil en længere artikel om Comenius med titlen " Fra Comeniuses Samtid«(skrevet allerede i 1874). Den handler om hans skolegang, de biihmisk-miihriske brødre, akademiet i Herborn saml om David Pareus, en af Comenius' lærere ved universitetet i Heidelberg, der øvede en betydelig indflydelse på ham. Samme år afholdtes en mindefest i Kristiania den 15. november, hvor Ol/o Anderssen, titulær professor i pædagogik, holdt et senere publiceret foredrag om Comenius. J Vender vi os til 350-året, så skrev adjunkt, mag. art. Edward Dirkinek-Holmfeld artiklen»amos Comenius. Et 350-års minde«.' Den tager sit udgangspunkt i hans pansofi. I samme anledning udsendte inspektør Poul MWler, Statens pædagogiske Studiesamling, en fortegnelse o,'er Studiesamlingens Comenius-litteratur. Det ville have været en passende opgave i forbindelse med 400-årsdagen at få denne fortegnelse ført up to date, evt. sammen med den litteratur, som Det kgl. Bibliotek rummer. l det følgende er det intentionen, i forbindelse med en kort præsentation af hans liv og de vigtigste dele af hans forfatterskab, tillige at inddrage hans forbindelse med Danmark. Hans pædagogiske principper bliver med andre ord ikke særskilt behandlet. Barndom og ungdom Comenius blev (sandsynligvis) født i den gamle fæstningsby Uhersky-Brod i Miihren. Forældrene tilhørte den biihmisk-miihriske brødremenighed, et protestantisk trossamfund, hvis skæbne hans egen blev nært forbunden med livet igennem. Begge hans forældre døde, mens han endnu var dreng. Først da han var 16 år gammel begyndte han at lære latin på brødreskolen i Prerov. Et mål for hans lærei ver er, at han knap tre år senere - allerede i kunne lade sig immatrikulere ved universitetet i Herborn i Tyskland. Her studerede han teologi og filosofi i to år. Det var i Herborn han gennem en af sine lærere Joh. Hein. Alsted stiftede bekendtskab med bl.a. den spanske pædagog Luis Vives' arbejder og Ratichius' didaktiske kampskrift Memorial. Ratichius, en af forløberne for 1700-tallets pædagogiske reformbevægelse, som Comenius senere kom til at stå som hovedrepræsentant for, fremlagde ved rigsdagen i Frankfurt i sin plan for en reform af hele det samlede skolevæsen.' Gennem en ny metode lovede han at sætte enhver i stand til hurtigt at lære latin, græsk, kaldæisk, arabisk, hebræisk eller et hvilket som helst andet sprog. En af hemmelighederne ved metoden var at begynde med modersmålet. Metoden lovede ikke blot mirakler på sprogundervisningens område, den ville også gøre det muligt at opretholde et sprog, en regering, og en religion. Det var tanker, der tiltrak sig opmærksomheden i en tid, hvor de politiske og religiøse modsætninger var så store, at de få år senere, i 1618, skulle kaste store dele af Europa ud i en opslidende 30-årig religionskrig. Det var også tanker som disse, der senere forbandt de religiøse forsoningsbestræbelser med de pædagogiske reformtanker. To unge professorer ved universitetet i Giessen Joachim Jungius og Christoph Helviells, blev sammen med kolleger i Jena bedt om at give en udtalelse om Rati- 20

3 Den danske udgave af Comenius: Orbis sellsualium pie/us. lier fra 2. udg. 172 l (Danmarks Pædagogiske Bibliotek). Denftlrs/e danske udg. kom i chius' metode. De begejstredes begge i den grad for den, at de sagde deres stillinger op for at følge Ratichius til Augsburg, hvor han skulle forsøge sig med metoden. Augsburg li gger ikke langt fra Herbom, så forsøget i Augsburg blev fulgt med stor interesse herfra - også af Comenius, der jo "ar kommet til Augsburg året før. Hans beundring for Ratichius stammer fra denne tid. Selv mødte han ham aldrig, men Jungius blev hans ven, og Helvicus, der døde tidligt, mindedes han med taknemmelighed. Når dette nævnes, er det, fordi der her er en fprste forbindelse til datidens pædagogiske Danmark. Blandt Helvicus' elever senere i Giessen befandt der sig en mand ved navn Jens Dinesen Jersin, der havde været rektor ved ridderakademiet i Sorø og lærer for Christian lvs børn.' Han blev senere biskop i Ribe. Jersi n havde sat sig på skolebænken igen for hos Helvicus at lære den nye metode at kende. Han blev senere forfatter ti l en større og mindre latinsk grammatik, der med sine korte og klare regler og ved anvendelse af det danske sprog, navnlig for begyndere, efter datidens 21

4 forhold var et stort fremskridt.' Sjælen i l600-tallets danske pendant til den europæiske, pædagogiske reformbevægelse var ellers rigsråden og den dybt rel igiøse Holger Rosenkrantz»den lærde«, en slægtning til Tyge Brahe og ven med Helvicus. Han var tillige personligt bekendt med Ratichius. Ratichius formåede aldrig selv at realisere si n metode. Han var med sit mistænksomme væsen ikke til sinds at indvi andre i den. Måske var han også lidt af en charlatan. De to professorer indså snart umuligheden af at få et samarbejde i gang og forlod ham. Helvicus vendte tilbage til Giessen, hvor han førte det gode, der var at lære af Ratichius ud i livet. Som det beskedne, ydmyge og måske også lidt naive menneske Comenius var, så bevarede han sin beundring for Ratichius livet igennem og omtaler ham med ærbødighed i forordet til den latinske udgave af»oen store Undervisningslære«. Med tiden overstrålede han ham dog ganske, men han har utvivl somt modtaget nogle vigtige frlrste impulser fra ham, bl.a. forståelsen af modersmålets betydning. Det var også i Herborn, at Comenius udkastede ideen til en alt leksikon, et mægtigt»theatrum«(skueplads), bestående af tre dele, svarende til Guds tre bøger (Den hellige Skrift, naturen og sproget): Th ealrum Sanctae Scripturae, TItealrum universitatis rerum, og TItesaurus linguae Bohemicae. Værket, der for størstedelens vedkommende desværre er gået tabt, betragtes af mange forskere som forløberen til den senere pansofi. Efter en rejse gennem Tyskland og Nederlandene immatrikuleredes han i sommeren ved universitetet i Heidelberg. Han kom her under påvirkning af professor David ParelIS, der med iver talte for en udsoning af lutheranere og calvinister. (Det er især David Pareus, som Herman Trier beskæftiger sig med i ovennævnte artikel fra 1874). Sandsynligvis er allerede her grunden blevet lagt ti l hans tanker om en fredelig udsoning af hele menneskehden, der er et Fremtrædende træk ved hans forfatterskab. Efter afslutningen af sin studietid vendte han i 1614 tilbage til Prerov, hvor han overtog ledelsen af sin gamle skole. Han lod sprogundervisningen her begynde med tekster i stedet for med grammatik, hvilket dog allerede de gamle humanister, som f. eks. Erasmus havde gjort sig til talsmand for. Opholdet i Prerov varede i 4 år. I 1618 blev han kaldet til præst (i 1616 var han blevet ordineret) i Fulnek for brødrene der og tilsynshavende ved skolen. Men 1618 var også det år, hvor de ydre begivenheder begyndte at tage fart. Efter Tilly's sejr ved Det hvide Bjerg i 1620 blev katolicismen atter enerådende i Biihmen og Mahren, og Comenius og hans fam ilie blev tvunget til at forlade Fulnek. Hans papirer blev brændt og hans kone og to børn døde af pest. Et par år levede han under jorden, men i 1622 slog han sig ned i Brandys i Biihmen, hvor han bl.a. forfattede skrifterne Truchlivy og Verdens labyrint og hjertets paradis. ' Trøsteskriftet Truchlivy fandt ad snirklede stier vej til Danmark-Norge, idet biskop Paasche i Bergen, der var en nær ven til ovennævnte Holger Rosenkrantz, i sommeren 1627 lod en lille bog Trauern uber Trc/Uern und Trost uber Trost oversætte til dansk. Forfatteren kendte han ganske vist ikke, men han vidste, at bogen oprindelig 22

5 var skrevet på»ungarsk eller et andet sprog«og var udkommet på tysk i Pressburg Han havde lånt den af Oluf Parsberg i Bergen, der netop var vendt tilbage fra en stor rejse rundt i Vesteuropa. Bogen udkom i 1628 under titlen Bedrøifuelse o//uer Bedrøifuelse oe Trøst oifuer Trøst. Baggrunden for skriftet er de lidelser, som folk og kirke må gennemgå. Det skildrer den sorgfuldes dialog med sin forstand og sin tro, ingen af de to giver trøst. Lindringen kommer først med sk ildringen og forståelsen af Jesu egen lidelsesvej. Som historien viser, skyldes det mest en tilfældighed, at det netop var dette af Comenius' skrifter, der først fandt vej til Danmark, men måske var det ikke så tilfældigt endda, for også her var der på dette tidspunkt brug for trøst. I Jylland blev gårde og landsbyer lagt øde under general Wallensteins hærgen. At det var Guds straf var kun de færreste i tvivl om. Der gik på det nærmeste en religiøs vækkelse over landet. Behovet for et skrift af denne art var i høj grad til stede. Det udkom i fire oplag. På omtrent samme tid - i giftede Comenius sig for anden gang. Året efter blev han sendt til Leszno i Polen, et af menighedens hovedsæder, for at forberede brødrenes ankoms!. På tilbagevejen følte han sig stærkt tiltrukket af nogle åbenbaringer, som en schlesisk garver, Christoph Katter, havde haft om habsburgernes og pavedømmets undergang og grundlæggelsen af tusindsårsriget. Mange har undret sig over, at disse - og senere - profetier i den grad gjorde indtryk på Comenius, at han oversatte dem til b6hmisk og støttede dem i forordet.»dette mystiske træk i Comenius' Religillsitet, som også giver sig Udslag gennem hans senere Liv, og som skulde volde ham selv megen Modgang, hænger«, som Victor Kuhr på sin omstændelige måde forklarer»sammen med det brede, udogmatiske i hele hans Tænkemåde, der... har begunstiget en udogmatisk (»universel«) Karakter ved hans Pædagogik, men altså indenfor den sa!tune Personlighed har kunnet føre til en besynderlig Overtro - der dog har holdt sig isoleret i Forhold til Comenius' pædagogiske Virksomhed. Snarere kan der ses en Forbindelse mellem den berørte Overtro og Brødremenighedernes dybt religiøst bevægede Sindelag, og endnu mere med de ireniske og chiliastiske Overvejelser, der senere (o. 1628) lod Comenius blive optaget med Andrea som Mellemmand i et (navnlig til England knyttet) hemmeligt (»naturfilosofisk«) Broderskab; den dybeste Grund må dog utvivlsomt søges i hans eget sangvinske og derfor godtroende Temperament«.' Selskabet der hentydes til er Societas Christiania. Forbindelsen med Andrea fik, som vi senere skal se, stor betydning for Comenius. Det var ham, der tændte»faklen«, dvs. bibragte ham forestillingen om pansofien som midlet til en»emandatio rerum humanarum«, til en forbedring af de menneskelige forhold. I landflygtighed Efter fordrivelsen nåede menigheden i 1628 til byen Leszno i Polen. Opholdet her beskrives i alle biografier som en tid, hvor han havde lidt af den ro, som han søgte hele livet igennem. Her udgav han sin første egentlige lærebog i latin Janua Unguarum reserata (Sprogenes åbne dør, 1631), der forskaffede ham europæisk berømmelse. Han skrev tillige på tjekkisk Den store undervisningslære. Bogen er aldrig 23

6 oversat til dansk, men derimod til svensk flere gange (sidst ved Thomas Kroksmark i 1989). I tilknytning til»undervisningslæren«skrev han InJormatorium der Mutterschule om opdragelsen af de 0-6 årige. Bogen blev i 1874 oversat til dansk af Jean Pio med titlen»moderskole«. J 1633 udsendte han det besynderlige, men på mange måder spændende værk Synopsis physicae (Sammenfatning af fy sikken), hvor han søger at forene Bacons naturiagttagelse med bibelen som erkendelseskilde. Det var også i Leszno, at de første skriftlige tilkendegivelser vedrørende pansofien så dagens lys: Prodromus pansophiae (Forløberen for filosofien, 1636), COllatuum pansophicorul1l dilucidatio (Oplysning om det pansofiske forehavende, 1639) og Pallsophia diaryposis (Grundrids af pansofien, ). Den pansofiske ide slog især an i England, som Comenius besøgte i efteråret Her skrev han Via lucis, (Lysets vej). Midlet til menneskehedens frelse ser han i udbredelsen af et universelt lys over hele menneskeheden, byggende på det størst mulige kendskab til Gud og naturen. Redskaberne, der er brug for, er universelle lærebøger, uni verselle skoler, et uni verselt kollegium af fromme, indsigtsfulde mænd samt et uni verselt sprog. Det pansofiske sandhedslys skal spredes til alle samfundsgrupper, rige såvel som fatti ge, til alle folkeslag og til alle trosretninger. Ad pædagogisk vej skal der således bringes en uni versel harmoni til reje. I Via luds ser man for første gang pansofien bevidst bragt sammen med pædagogiske reformønsker som midlet til opnåelse af universel forsoning og harmoni. På grund af politiske vanskeligheder måtte planerne om et pansofisk akademi i England imidlertid skrinlægges foreløbig. J stedet modtog Comenius en invitation fra den i Sverige bosatte hollandske købmand Ludvig de Geer om at komme til Sverige. Denne bragte ham i forbindelse med den svenske rigskansler Axel Oxenstiem a, der bad ham om at realisere sine pædagogiske ideer i Elbing i 0stpreussen, men også om at skrinlægge pansofien. Når Comenius modtog dette bestillingsarbejde, hænger det sandsynligvis sammen med to forhold. Dels fik han en understøttelsessum stillet i udsigt for arbejdet, ikke alene til sig selv, men også til menigheden, dels satte han sin lid til, at det var Sverige mere end noget andet land, der i den sidste ende var udset til at befri hans hjemland. Tiden i Elbing varede til samme år som den westfalske fred berøvede menigheden den sidste mulighed for at vende tilbage til hjemlandet. J Elbing brugte han bl.a. tiden til at udarbejde nye udgaver af sine tidligere lærebøger samt forskellige ordbøger og gammatiklærebøger. Det vigtigste værk fra denne tid, hvor pansofien blev lagt på hylden, var Methodus linguarum novissima (Den nyeste sprogmelode, 1648). Den adskiller sig markant fra Den store Undervisningslære. Berøring med Danmark-Norge Der er ikke i denne fremstilling af de mest markante begivenheder fra tiden i Leszno og Elbing og i omtalen af hans vigtigste værker i samme tidsrum meget, der knytter forbindelsen til Danmark. For at finde den må vi lidt længere ned i historien. Et udgangspunkt er de mange hemmelige selskaber, der dengang florerede overalt 24

7 25

8 i Europa. Der var flere af dem, som Comenius på en eller anden måde havde tilknytning til. Et af dem var det tidligere omtalte Socieras Chrisriana, der var blevet oprettet af J. Y. Andrea, forfaner til utopien Reipublicae chrisriollopoliranæ descriprio (Beskrivelse af den kristne stat, 1619). Bogen gjorde stort indtryk pa Comenius, idet den, helt i overensstemmelse med hvad han selv forsøgte, forbandt Bacons filosofi med et religiøst reformprogram, hvori pædagogiske foranstaltninger indtog en helt central plads. Selskabet, der var protestantisk, ønskede kristendommen udbredt efter lidt andre principper end f.eks. katolikken Campanella, der var forfaner til en anden utopi, Civiras solis (Solstaten, 1623). Det var lykkedes Andrea i al hemmelighed at få samlet en større gruppe af indflydelsesrige personer omkring sig med det formål at modarbejde»antikrists«indflydelse på kulturområdet. Man må tænke på, at modreformationen var i fuld gang, og at den indflydelse, der - ikke mindst på det pædagogiske område - udgik fra jesuiterordenen, SocielaS Jesu, på denne tid var på sit højeste. Blandt de initiativer, der udgik fra selskabet, var udsendelsen af et programskrift, som Andrea havde forfanet, til 12 udvalgte personer, deriblandt den danske prins Frederik (den senere kong Frederik III) og den tidligere omtalte Holger Rosenkrantz. Skal vi forfølge dene spor videre, må vi imidlertid over et andet hemmeligt selskab, Anlilia, der også var under indflydelse af Andrea, men som ønskede at bekæmpe Socieras Jesu med dets egne midler, bl.a. gennem et forbedret skolevæsen. Medlemmerne af dette selskab holdt netop til i Elbing (og Oanzig). Blandt medlemmerne befandt sig bl.a. brødrene Hartlib og den skotske præst ved det engelske handelskompagni i Elbing, John Dury. Det er sandsynligt, at også Comenius har været medlem af dette selskab i betragtning af det store arbejde Samuel HaitIib senere udførte i London til fremme af hans tanker. Det er imidlertid John Oury, der i denne sammenhæng er den mest interessante. Han var under stærk indflydelse af datidens ireniske lineratur. Da det engelske handelskompagni opløstes, besluttede han at vie sit liv til udsoningen mellem trosretningerne, først og fremmest de protestantiske. Hans liv udviklede sig til en lang rejse i kirkefredens tj eneste. l f,lrste omgang søgte han at påvirke den svenske konge Gustav Adolf i Tyskland og førle timelange samtaler med ham om kirkefreden, der jo var et af tidens brændende spørgsmål. Senere begav han sig til Sverige for at vinde den svenske regering for de ireniske bestræbelser der, stærkt støttet af Comenius' velynder, hollænderen de Geer; denne ønskede fri religionsudøvelse i Sverige for sine landsmænd, som i vid udstrækning var calvinister. Comenius gav Oury sit plejebarn, den meget sprogkyndige Peler Figulus, med som sekretær og rådgiver. Af forskellige politiske årsager strandede Durys forehavender i Sverige. Under del 2-årige ophold udviklede han imidlertid nye kontakter, bl.a. med den danske gesandt i Sverige Peder Vibe, der havde studeret i Giessen og var en begejstret tilhænger af den nye reformbevægelse. Vibe inviterede gentagne gange Oury til Danmark, da han mente, at der var bedre grobund for hans tanker der. Det samme gjor- 26

9 de rigskansler Christian Friis. Oxenstierna havde intet at indvende herimod, da den svenske og danske reformbevægelse var enige om at stræbe mod en ny tid i den sande kristendoms tegn, mod en almindeli g og udbredt fred i de tre nordiske kongeriger. Antagelsen om den bedre danske grobund må bygge på, at Dury på et tidligere tidspunkt, ca. 1636, sandsynligvis har besøgt Helsingør, hvor han traf sammen med Tyge Brahes søster, den tidligere omtalte Holger Rosenkrantz, hans søn Gunde Rosenkrantz og bi skoppen i Lund, Peder Winstrup.»Muligvis«skriver Milada Blekastad»stammer interessen hos denne kreds for Comenius' undervisningsmetode netop fra denne tid«, dvs. fra mødet med Dury. Spørgsmålet er så, om denne gennem Dury formidlede interesse for Comenius satte sig spor i Danmark. Selvom det kan være vanskeligt i dag at vurdere Durys indflydelse, så er det en kendsgerning, at der blandt Rosenkrantz' tidligere elever på gården Rosenholm var personer, hvis sympatier for det ireniske forbandt sig med en stærk interesse for Comenius' pædagogik. Holger Rosenkrantz var ikke alene særdeles virksom i forbindelse med oprettelsen af ridderakademiet i SorØ, men stod også i forbindelse med de lærere fra udlandet, der blev trukket til stedet, f.eks. den berømte hollandske filolog Johannes Meursius. Om han også havde en fi nger med i spillet, da den ivrige beundrer af Comenius, tyskeren Johan Ralle, i 1639 blev udnævnt til professor i veltalenhed ved ridderakademiet, er måske tvivlsomt, men valget af Raue faldt godt i tråd med de synspunkter og ønsker om pædagogiske reformer, der trivedes i kredsen omkring Rosenkrantz. Personligt finder jeg det ikke utænkeligt, at Rosenkrantz hellere havde set Comenius selv komme. Desværre havde Oxenstierna allerede lagt beslag på ham. Og når både Holger Rosenkrantz og Christian Frii s var så ivrige efter at m0de Dury, var det så ikke for gennem ham at forhøre sig om og knytte forbindelsen til Comenius? Yi må lade spørgsmålene stå åbne. Og da man ikke kunne få mesteren selv, faldt valget på Rau e. Raue var en af de mange tyskere, som trediveårskrigen havde gjort hjemløs. Der foreligger fra hans hånd en del arbejder navnlig om romersk krigshistorie og i tilknytning til Cæsar, Livius og Cornelius Nepos. De er ganske vist forsvaret ved disputats af adelige elever, men skyldes væsentlig Raue selv. '" Påvirkningen rra Comenius lader sig tydeligt påvise." Han fik dog ingen varig betydning som lærer, idet han allerede i 1646 blev afskedi get og»ganzlich cassieret«for det vi i dag ville kalde embedsforsømmelse og samarbejdsvanskeligheder. Mackeprang beskriver ham som»et uroligt hoved«og en stor drivert, der benyttede enhver lejlighed til at rejse bort, når hovmesteren ikke var tilstede.«" Men måske stak der andet bag. B lekastad beskæftiger sig med ham i flere sammenhænge." Bl.a. beretter hun, at ovennævnte Figulus, Durys sekretær, besøgte Raue i Sorø, hvorfra han arbejdede på at indføre Comenius' metode i Danmark. Raue vi lle ganske vist selv skrive skolebøgerne og kun bruge Comenius'»metafysik«. Hos akademiets ledelse og det mægtige adelsparti, der stod i et spændt forhold til Christian ly, stødte Raue imidlertid ind i vanskeligheder, der blev forstærket af hans karakter. Deraf op- 27

10 stod der en plan om, at han med den danske konges understøttelse skulle slå sig ned i Danzig for der at udarbejde sin metode i samarbejde med Comenius. I årene foretog Raue en rejse til Prøjsen og Polen med dette formål. Det var ved tilbagekomsten fra denne rejse, der kom til at vare halvandet år, at han blev afskediget. Samarbejdet med Comenius blev ikke til noget. Comenius' venner så forskellen mellem de tos bestræbelser og lagde sig hindrende i vejen for samarbejdet. Efter afskedigelsen lykkedes det den danske konge at udvirke et ekstraordinært professorat for Raue i Danzig, helt uafhængig af Comenius. Herefter fortaber hans tilknytning til Danmark sig. Eksemplet Raue siger lidt om, hvorledes datidens pædagogiske tanker via de hemmelige selskaber formidledes videre til indflydelsesrige personer omkring konge og rigsråd. Det viser også, hvorledes det nære, idealistiske forbund mellem pædagogisk reform og religiøs forsoningsbestræbelse gang på gang bliver trængt i defensiven af den politiske realisme, således som den f.eks. kommer til udtryk hos den svenske kansler Axel Oxenstierna. Endelig siger det også lidt om den centrale position Comenius indtog i hele denne bevægelse. Det forekommer ikke - som ovenfor antydet - usandsynligt, at man også fra dansk side var interesseret i gennem Dury under en eller anden form at knytte forbindelsen til Comenius. Måske havde endda grobunden for hans tanker været bedre her, således som den danske gesandt i Sverige Peder Vibe mente. Til gengæld antyder fundet af et nyt Comeniusskrift, at Comenius personligt nærede langt større tillid til den svenske end til den danske konge. l4 De sidste år Med Johan Raue ophører - så vidt vides - den spinkle berøring mellem Comenius og Danmark. Den westfalske fred var et hårdt slag for Comenius og brødremenigheden. I de efterfølgende år fik han tilbuddet om i Saras Palak at forestå opbygningen af en pansofisk skole. Det var her han skrev den berømteste af sine lærebøger Orbis Pie/us (1658), der i de næste 200 år udkom i utallige oplag og oversattes til en lang række sprog. Danmarks pædagogiske Bibliotek ejer et eksemplar af 2. udgaven af den danske oversættelse fra 1721, Den ganske Verdenfuld af de Ting som kand sees ae sandsis Afmaledyed J. H. Rhodius. (l. udgaven på Det kgl. Bibliotek er bortkommet). Efter indtagelsen og afbrændingen af Leszno i 1656 opløstes brødremenigheden. Resterne af den måtte atter drage i landflygtighed. Sine sidste år tilbragte Comenius i Amsterdam»som Maria ved Jesu fødder«, hvor først en samlet udgave af hans pædagogiske arbejder i 1657 udkom på latin under titlen Opera didactica omnia. Men sine sidste kræfter brugte han på sin gamle kærlighed, pansofien. Fra fundet i Halle i 1935 ved vi i dag, at det lykkedes ham at færdiggøre sit pansofiske livsværk De rerum hufflanarum emendatione consultatio catholica (Universel overvejelse til forbedring af menneskers forhold). Til del sidste bevarede han troen på, at blev pansofien færdiggjort, ville den på afgørende vis bidrage til forsoningen mellem alle verdslige og religiøse modsætninger. Konsultationsværket er et sådant middel til tilvejebringelse af universel harmoni og»forbedring«af mennesket og dets forhold. Det siger sig selv, at opdragelsen, pampaedia 'en, spiller en cenlral rolle heri. 28

11 Endnu engang fastslås den universelle dannelses principper: at lære alle, alle ting og grundigt (»omnes omnia omnino«)." Det vil sige en fæ ll esmenneskelig dannel se, der søger at forstå en sammenhæng i tilværelsen, overvinde et kaos og bygge bro mellem kulturer og sprog. Det er ikke uforståeligt, at Comenius i vore dage opfattes som en pædagogisk tænker af format og aktualitet. NOler I. F.eks. Qtto Anderssen. se note 3. DCI samme gør Karl von Raumer i si n Geschichte der Piidagogik fra M il ada Blekastad. Comenius. VerSllch dues UmriJSI?\' VOIl Leben, Werk lind Schicksal des J all Amos Komensky. Oslo og Prag På dansk foreligger e n mindre biografi af K. Grue-Sørensen. Comelli LIS. Kbh Otto Anderssen. Den IIwderne Opdragelsesvidellskabs Gml/d/ægger. Foredrag ved Mi ndefesten i Kristiania 15. Nov Kra Vor U!l~dom, aug. 1942, s S~ F. Linderstrøm Langs disputats fra 1903, Woljgollg Ralic:hius. El Bidrag lil Pædagogikkens Hi.~to n e. 6. Sorø. Klosteret. Akademiet gennem TIdetHe, Kbh. 1924, s Sorø, op.cit. S. 590 f. 8. Oversat til norsk af Blekastad, Verdens ll/byrim og hjl/nans paradis. Oslo Victor Kuhr, Det pædagogiske S) srem i Comell;lIs' Didacl;ca MagI/a, Disputats. Kbh s. IX. IO. Sorø. op.dt. s. 427f og 60 I. l l. Se Karen Skovgaard-Pete rsen.»non scholae sed vitae - e n progmmerklæring for latinundervisningen ved Sorø Akademi«i Uddannelseshiswrie /99/. 25. årbog fra Selskabet for Dansk Skolehistorie. s I artiklen påviser forfatteren med stor tydelighed fo rbindelsen til Comenius i de principper. som Raue lægger til grund for oplæringen i sprog og historie. 12. Sorø, op.cit. s Blekastad, op.cjt. s. 376, s. 389, s l irf Benes, Die vhril'li acc/amat;o - e;lil1euer kosmologi.h her Fund, Upubliceret manus fremlagt ved Comenius-symposiet i Uppsala april For en uddybning af hans pædagogiske principper kan der henvises lil Thyge Winther-Jensen, UlIdervisflil/g og m enlleskesyn, Kbh s

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Matematik, der afgør spil

Matematik, der afgør spil Artikeltype 47 Matematik, der afgør spil Sandsynlighedsregning vinder ofte. Kombinatorisk spilteori sejrer hver gang Mads Thrane Hvis du er træt af at tabe opvasketjansen i Sten Saks Papir eller Terning,

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere