Den politiserende embedsmand i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den politiserende embedsmand i Danmark"

Transkript

1 206 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Den politiserende embedsmand i Danmark Af professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Tim Knudsen Artikler: Den politiserende embedsmand i Danmark I Det er ikke underligt, hvis der er ligheder mellem norsk og dansk forvaltningshistorie. I 434 år var begge lande dele af det samme monarki. Da det oldenborgske monarki mistede Norge i 1814, var de norske embedsmænd som de danske overvejende jurister uddannet ved Københavns Universitet. Da den danske grundlov blev givet i 1849 var den delvist inspireret af den norske. I perioden var Norge og Sverige de vigtigste forvaltningsmæssige inspirationskilder for Danmark. Og fortsat ser man ofte i Danmark på de andre skandinaviske lande, når ændringer på forskellige områder overvejes. Endelig er de to stater også udsat for stort set de samme internationale påvirkninger, også selv om Norge ikke er medlem af EU. Alligevel er der også væsentlige forskelle. Jeg kan på den her afmålte plads kun nævne nogle hovedtræk. Men forskellene kan i meget høj grad forklares ud fra forskelle i den politiske og forfatningsmæssige udvikling. Enevælden faldt i Danmark først i Frem til 1848 kan man egentlig ikke sondre mellem politikere og embedsmænd, fordi de fleste forvaltningsgrene blev styret af kollegier af typisk juristuddannede embedsmænd. Den tids embedsmandtype kan kaldes en politicus, fordi han kombinerede rollen som embedsmand og politiker. II I 1848 blev den første regering etableret på basis af ministerialprincippet, som Norge havde fulgt siden Den danske rigsdag trådte første gang sammen i Men frem til 1857 var ministrene overvejende embedsmænd. Og hvis vi ser på perioden fra 1848 til 1901 som helhed, så blev omkring halvdelen af alle ministre hentet blandt de statsansatte. Men i dette tal indgår ikke kun egentlige administrative embedsmænd. Der indgår også biskopper, professorer, officerer og andre grupper. Den anden halvdel blev hovedsageligt hentet blandt landets konservative godsejere. Parlamentarismen sejrede først som statsskik i Frem mod dette år førtes Europas

2 Artikler: Den politiserende embedsmand i Danmark 207 længste forfatningskamp. Normalt siger vi, at der blev ført forfatningskamp fra 1873, fordi kravet om parlamentarisme blev fremsat dette år. Fra denne tid forventede Højre-regeringerne politisk loyalitet af embedsmændene, og der blev lagt politisk pression på dem, hvis de udviste sympati for oppositionen fra Venstre. Men reelt var der en kamp om grundloven lige fra 1849, som blandt andet førte til en konservativ revision i Det skal også huskes, at enevælden ikke faldt i Slesvig og Holsten i 1848, og at der var en særlig forvaltning for denne del af riget, indtil Slesvig, Holsten og Lauenborg blev tabt for monarkiet i Det er vanskeligt at tale om en dansk»embedsmandsstat«. Og slet ikke i ental og som en ret konstant størrelse. Det er også vanskeligere end i Norge at tale om en sammenhængende elite, snarere var der flere eliter. I forfatningskampen blev embedsmændene politisk klemt og udsat for økonomiske besparelser. Og fra 1894 havde Folketingets finansudvalg en stram kontrol med bevillingerne til regeringen og ministerierne. Det betyder ikke, at der slet ingen reformer foregik. Næringslivet blev liberaliseret i Landet fik et jernbanenet og meget andet. Og ikke mindst foregik der en dyr befæstning af København, som blev gennemført ved provisorisk lovgivning uden om Folketingets flertal. Det fik forfatningskampen til at kulminere i 1880 erne. Men alt dette forudsatte, at der i spidsen for embedsmændene stod ministre, som havde styrke til at slås politisk og vilje til at tage initiativer. Det er for Danmarks vedkommende næppe relevant at tale om et stort indslag af»målrealiserende reformbureaukrati«. III I det hele taget er det min vurdering, at udviklingen væk fra det klassiske bureaukrati gik langsommere i Danmark end i Norge. Tværtimod kan man vel sige, at efter 1901 blev bureaukratrollen i centralforvaltningen understreget af, at rollen som partipolitisk neutral embedsmand blev styrket. I den forbindelse betyder det ganske meget, at intet politisk parti har haft flertal i Folketinget siden Regeringerne var enten mindretalsregeringer eller koalitionsregeringer. Samtidig var der bortset fra årene altid et andet flertal i Landstinget end i Folketinget. Vel fik det danske Socialdemokrati i 1935 over 46 % af stemmerne. Men den tyske besættelse fik et andet forløb i Danmark end i Norge. Formelt kom det aldrig til krigstilstand med Tyskland, og Danmark bevarede sin regering som dog kun arbejdede til Og Danmark havde en centraladministration, som ikke kom under direkte nazistisk styre. De etablerede politiske partier herunder Socialdemokratiet samarbejdede indbyrdes om at føre en forhandlingspolitik over for besættelsesmagten. Det betød to forskelle fra Norge: På den ene side blev den danske centraladministration ikke kompromitteret i samme grad som i Norge. På den anden side betød det forhold, at to socialdemokratiske statsministre stod i spidsen for regeringer, som forhandlede og indgik kompromiser med besættelsesmagten, at Socialdemokratiet blev delvist kompromitteret. Modsat søsterpartierne i Norge og Sverige svækkedes Socialdemokratiet betydeligt i efterkrigsperioden. Hvor Arbeiderpartiet sammen med de norske kommunister rådede over et parlamentarisk flertal efter valget i 1945, der fik det danske Socialdemokrati en tilbagegang til 32,8%. Så hvor Einar Gerhardsen kunne stå i spidsen for ændringer af forvaltningen, der måtte skiftende svage danske regeringer styre fra kompromis til kompromis.

3 208 Tim Knudsen Følgerne heraf var, 1) at det for embedsfolk fortsat var hensigtsmæssigt at optræde som partipolitisk neutrale, 2) at de stod stærkere end deres norske kolleger, når de gik imod ændringer og 3) at det var vanskeligere for skiftende regeringer at få parlamentarisk og opinionsmæssig styrke til at gennemføre dybtgående ændringer i regeringsapparatet. Det betød på den anden side, at når der alligevel blev politisk overskud til at søge ændringer, så var det nærliggende at imitere institutionelle løsninger fra de andre skandinaviske lande. Så retningen for ændringerne blev ofte den samme som ikke mindst i Norge, men ændringernes kom bare senere og ofte også i svagere skikkelse. Også i Danmark blev juristerne suppleret med økonomer og senere også af politologer. Denne og andre ændringer kom bare senere. Hvor Norge får en politologuddannelse i 1951, der får Danmark det først i Hvor Norge får statssekretærer i 1947, diskuteres det kun i Danmark, men indføres aldrig. Hvor departementerne i Norge fra omkring 1955 forsøges omdannet til, hvad der er blevet kaldt politiske redskabsforvaltninger, der begynder det først i 1960 erne i Danmark. Og det gennemføres ikke konsekvent i alle ministerier. Hvor det norske Statsministerium omdannes til et politisk sekretariat for statsministeren i 1955, der omdanner statsminister Jens Otto Krag først det danske Statsministerium i samme retning i 1965, efter at det norske eksempel var blevet grundigt studeret. Hvor man i Norge fra 1957 har en bølge af decentralisering til»fagstyre«i styrelser og direktorater, der begynder denne ændring først at tage fart med en halv snes år senere i Danmark. Hvor Norge får den første forvaltningslov i 1965, der får Danmark den første i Både Norge og Danmark får efter svensk forbillede en offentlighedslov i I begge lande har været senere revisioner af loven. Den norske lovgivning er gået videre end den danske. Blandt andet ved kun at stille krav til myndighederne journalisering og ved at give dem en kortere frist til at besvare anmodninger om aktindsigt. Undtagelsen fra reglen om, at Norge gik foran Danmark, er ombudsmandsinstitutionen igen indført i begge lande efter svensk forbillede. Danmarks første ombudsmand begyndte sit arbejde i Norge måtte vente til 1962 med at indføre denne institution. IV Den noget mere træge ændringstakt i Danmark betyder ikke, at den klassiske regelorienterede bureaukrat har overlevet i fuldstændig uændret form i Danmark. Men de udeblevne reformer af det danske system førte fra 1950 erne til overanstrengelse af en række ministre. I nogle tilfælde var det måske årsagen til, at de døde tidligt. Især fra 1970 kom der et pres fra politikernes side for at få ændringer, så de kunne få mere støtte til politiske initiativer og analyser af de parlamentariske muligheder. Igen blev statssekretærmodellen bragt på bane. Nu af repræsentanter for de største politiske partier. De blev ikke mødt med begejstring fra departementschefernes side erne var en meget urolig periode i det politiske liv med mange politiske partier i Folketinget og svage regeringer. Ønsket om at få statssekretærer fik ikke opbakning fra periodens længst siddende statsminister, socialdemokraten Anker Jørgensen. Ikke at han var imod, men han var ingen Einar Gerhardsen eller Jens Otto Krag, der så et behov for at drive vigtige ændringer igennem uanset, hvad embedsmænd måtte mene. Anker Jørgensen tog ikke stilling. Og de politikere fra flere parti-

4 Artikler: Den politiserende embedsmand i Danmark 209 er, som var for tanken om statssekretærer, havde meget andet at tænke på, de fastholdt ikke et pres. Den politiske kritik af det rådende system fik alligevel effekter. Men andre end de, som fortalerne for statssekretærer ønskede blev der truffet aftale mellem Finansministeriet og embedsmændenes forhandlingsberettigede organisationer om for fremtiden at ændre i topembedsmændenes ansættelsespapirer, så det blev lettere at flytte dem, hvis deres indsats ikke forekom tilfredsstillende. I samme periode blev det muligt for departementschefer at få åremålsansættelse. Og endelig oprettede regeringen i 1977 et ansættelsesudvalg med statsministeren som formand. Udvalget skulle overvåge fremtidige udnævnelser af topembedsmænd. Hensigten synes at have været at forebygge fremtidige meget mekaniske udnævnelser efter anciennitet. Disse ændringer banede vejen for et gradvist skift i de embedsmandstyper, som beklædte topposter. Man kan i nutiden ikke påregne at blive siddende på samme toppost, indtil man går på pension. Man må være kreativ og proaktiv. Man skal have politisk tæft og være en politisk medspiller for sin minister, men også en modspiller, en»djævlens advokat«. Og der skal være en såkaldt god kemi mellem minister og topembedsfolk. Opfylder man ikke de krav, har regeringen mulighed for at forflytte en. Til gengæld har departementschefer fået relativt bedre løn, hvis man eksempelvis sammenligner med professorers lønudvikling. Og endelig har en del departementschefer fået mulighed for at få poster, som ikke just kan kaldes retræteposter. Det er eksempelvis stillinger som direktør for det nationale energiselskab, DONG, direktør for Det kongelige Teater og direktør for Nationalbanken. V Det danske system bygger fortsat på, at alle andre end ministre rekrutteres på grundlag af faglige kvalifikationer. I 1998 indførtes dog en mulighed for at ministrene kunne rekruttere særlig rådgivere. Ministrene kunne her også lægge vægt på rådgiverens politiske orientering, og den særlige rådgiver har visse muligheder for at agere mere partipolitisk, men er i øvrigt underlagt samme krav som embedsfolk. Jeg deltog i arbejdet med at forberede denne ændring. Vi foretog den sædvanlige rejse til Stockholm og Oslo for at høre om erfaringerne her. I Stockholm sagde en svensk forsker, som har boet i Danmark, til os:»det er jer, der har de politiserende embedsmænd.«for en dansk minister har ikke en statssekretær og flere politiske rådgivere til at aflaste. Der er kun almindelige karriereembedsfolk til at aflaste. Danske ministre både er hårdt belastede. Og i de fleste tilfælde er de også uerfarne med deres område, når de tiltræder. Derfor trækkes embedsfolk langt ind i det politiske. Som eksempel på det har vi haft en departementschef, der forhandlede et forsvarsforlig på plads med oppositionen uden, at forsvarsministeren var til stede. Og hvor andre stater lader sig repræsentere af viceministre, der sender Danmark embedsfolk til EU for at forhandle. Desuden inddrages departementschefer i Danmark ofte i, hvad der kaldes politiske skandalesager. Siden denne påpegning har vi også haft et eksempel på, at en kirkeminister lod sin departementschef, Jakob Heinsen, rejse rundt og drøfte kirkepolitik på offentlige møder, der kunne refereres i pressen. Dog ville departementschefen ikke debattere med politikere. Man var i den absurde situation, at alle andre end politikere kunne deltage i kirkepolitiske overvejelser. Kirkeministeren udtalte sin tilfredshed med

5 210 Tim Knudsen ordningen, der tillod ham at vente med at tage kirkepolitisk stillingtagen, indtil departementschefen havde taget temperaturen på opinionen. Min svenske kollegas påpegning har for mig altid stået som en understregning af, hvor nyttigt det kan være at sammenligne sin egen stats system med andre nordiske staters. Det giver et frisk syn på det velkendte. Men egentlig har en af vor tids mest betydningsfulde embedsmænd fremsat en lignende analyse som min svenske kollegas. Daværende departementschef i Finansministeriet, Anders Eldrup, gav i 1994 udtryk for denne opfattelse:»vi embedsmænd må gå langt i det politiske for at blive ved med at være»upolitiske««. 1 mid:// /%23_ftn1 Og ja, embedsfolk i Danmark går langt ind i det politiske arbejde for at undgå, at politisk rekrutterede bliver ministrenes hjælpere. De senere års statsliv i Danmark har givet en række politiske»sager«, hvor embedsfolk spillede en central rolle uden, at Folketinget eller offentligheden kunne stille dem til ansvar. For de fleste danske er det velkendt, at det klimatopmøde, som i 2009 foregik i København, ikke føltes som en succés. Mange forhold, som lå uden for dansk rækkevidde, bidrog til, at topmødet kan kaldes en fiasko. Men den danske forberedelse af mødet syntes heller ikke optimal. Medierne og bøger har fortalt om rivalisering mellem to topembedsfolk i Statsministeriet, henholdsvis Klimaministeriet. De to agerede reelt snarere som viceministre end som embedsfolk. Men på grund af deres status som embedsfolk skulle de ikke stå til ansvar for offentligheden, som aldrig har kunnet komme til bunds i sagen. Noget tilsvarende gælder flere andre»sager«. Blandt dem har været en sag om overbetaling af private sygehuse og en ejendommelig sag om en oversættelse af en bog, der angiveligt rummede militære hemmeligheder, til arabisk. Det er selvsagt et problem, hvis embedsfolk påtager sig at løse ulovlige opgaver. Men det er også et problem, at de påtager sig opgaver, som er så politiske, at de burde løses af personer under ministeransvar. En anden side er, at de i nogle tilfælde lader sig bruge til at skærme ministrene. Det kunne jo ske ved at skjule oplysninger, men også ved at bruge de sig selv som skjold for en minister. Denne sidste noget kamikaze-lignende ministerbeskyttelse bruges formentlig kun af trængte embedsfolk, som føler, at deres stilling vakler. Skønt kun ministeren formelt er ansvarlig over for Folketinget og dermed også offentligheden, har vi til eksempel set en departementschef, der træder frem i en tv-avis for at fortælle, at ministeren intet kendte til denne eller hin fejl på hendes område, og at departementschefen har ansvaret. Det kan hverken Folketinget eller offentligheden bruge til noget, for kun regeringen står til ansvar over for dem, og kun regeringen har personalemæssigt ansvar for embedsfolk. Ved at agere skjold for ministeren i offentligheden, medvirker embedsfolkene på den måde til at sløre ansvarsforholdene. De er de røde klude, der får regeringskritikkens tyr til at fare det forkerte sted hen. At departementschefen i det pågældende eksempel siden er flyttet til et mindre betydeligt ministerium ændrer ikke ved det principielle, at beslutninger og ansvarsforhold kan komme langt fra hinanden. 2 Det er naturligvis svært at måle politiseringen af embedsfolk og sammenligne mellem de nordiske lande. Men jeg tror, at netop fordi man i Danmark har villet undgå politiske embedsfolk, så har man fået mere politiserende embedsfolk end i de andre nordiske lande.

6 Artikler: Den politiserende embedsmand i Danmark 211 Noter 1 DJØF Bladet 1994 nr. 4, s For en uddybning af disse problemer og en række af eksemplerne: Se Tim Knudsen:»Fra folkestyre til markedsdemokrati«, København: Akademisk Forlag 2007, kap. 8.

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

SYV C E N T R A L E PLIGTER

SYV C E N T R A L E PLIGTER SYV CENTRALE PLIGTER KODEX VII KODEX VII SYV C E N T R A L E PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN KODEX VII SYV CENTRALE PLIGTER FOR EMBEDSMÆND I CENTRALADMINISTRATIONEN Syv centrale pligter

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009

Tillægsbetænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2009 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2008-09 Tillægsbetænkning afgivet af Finansudvalget den 4. december 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

SOF beretning 2013-2014

SOF beretning 2013-2014 SOF beretning 2013-2014 To til tillid Sammen med gode kollegaer fra de andre faglige organisationer har jeg brugt meget tid med forvaltningsledelsen på at tegne og følge op på tillidsreformen. Det har

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008

REFERAT. Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 REFERAT Sagsbehandler: Stine Kjerckebye J.nr.: 6.kt. 2008/000590 27. januar 2009 MØDE I TURNUSUDVALGET 15. DECEMBER 2008 Dagsorden: 1. Godkendelse af referat fra mødet den 25. juni 2008 2. Orientering

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé

Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé Læringsmiljø og projekter i Skatteministeriets Departement - et resumé Maj 2005 Introduktion Skatteministeriets Departement har de seneste år gennemført en større omstillingsproces, hvor organisationsstrukturen,

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Det Systemiske Risikoråd) 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret ved 2 i lov nr. 512 af 16.

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

bo smith-udvalgets bo smith-udvalget udvalget har i 2014-2015 EmbEds udvalgets analyser udvalgets RaPPoRt bo smith-udvalget udvalgets anbefalinger

bo smith-udvalgets bo smith-udvalget udvalget har i 2014-2015 EmbEds udvalgets analyser udvalgets RaPPoRt bo smith-udvalget udvalgets anbefalinger Embeds manden i det moderne folkestyre Bo Smith-udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd Jurist- og Økonomforbundets Forlag Embedsmanden i det moderne folkestyre Bo Smith-udvalget

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om ministres og kommissionsmedlemmers. April 2011

Beretning til Statsrevisorerne om ministres og kommissionsmedlemmers. April 2011 Beretning til Statsrevisorerne om ministres og kommissionsmedlemmers rejser April 2011 BERETNING OM MINISTRES OG KOMMISSIONSMEDLEMMERS REJSER Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II.

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt

4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt 4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere

Læs mere