Den politiserende embedsmand i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den politiserende embedsmand i Danmark"

Transkript

1 206 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Den politiserende embedsmand i Danmark Af professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Tim Knudsen Artikler: Den politiserende embedsmand i Danmark I Det er ikke underligt, hvis der er ligheder mellem norsk og dansk forvaltningshistorie. I 434 år var begge lande dele af det samme monarki. Da det oldenborgske monarki mistede Norge i 1814, var de norske embedsmænd som de danske overvejende jurister uddannet ved Københavns Universitet. Da den danske grundlov blev givet i 1849 var den delvist inspireret af den norske. I perioden var Norge og Sverige de vigtigste forvaltningsmæssige inspirationskilder for Danmark. Og fortsat ser man ofte i Danmark på de andre skandinaviske lande, når ændringer på forskellige områder overvejes. Endelig er de to stater også udsat for stort set de samme internationale påvirkninger, også selv om Norge ikke er medlem af EU. Alligevel er der også væsentlige forskelle. Jeg kan på den her afmålte plads kun nævne nogle hovedtræk. Men forskellene kan i meget høj grad forklares ud fra forskelle i den politiske og forfatningsmæssige udvikling. Enevælden faldt i Danmark først i Frem til 1848 kan man egentlig ikke sondre mellem politikere og embedsmænd, fordi de fleste forvaltningsgrene blev styret af kollegier af typisk juristuddannede embedsmænd. Den tids embedsmandtype kan kaldes en politicus, fordi han kombinerede rollen som embedsmand og politiker. II I 1848 blev den første regering etableret på basis af ministerialprincippet, som Norge havde fulgt siden Den danske rigsdag trådte første gang sammen i Men frem til 1857 var ministrene overvejende embedsmænd. Og hvis vi ser på perioden fra 1848 til 1901 som helhed, så blev omkring halvdelen af alle ministre hentet blandt de statsansatte. Men i dette tal indgår ikke kun egentlige administrative embedsmænd. Der indgår også biskopper, professorer, officerer og andre grupper. Den anden halvdel blev hovedsageligt hentet blandt landets konservative godsejere. Parlamentarismen sejrede først som statsskik i Frem mod dette år førtes Europas

2 Artikler: Den politiserende embedsmand i Danmark 207 længste forfatningskamp. Normalt siger vi, at der blev ført forfatningskamp fra 1873, fordi kravet om parlamentarisme blev fremsat dette år. Fra denne tid forventede Højre-regeringerne politisk loyalitet af embedsmændene, og der blev lagt politisk pression på dem, hvis de udviste sympati for oppositionen fra Venstre. Men reelt var der en kamp om grundloven lige fra 1849, som blandt andet førte til en konservativ revision i Det skal også huskes, at enevælden ikke faldt i Slesvig og Holsten i 1848, og at der var en særlig forvaltning for denne del af riget, indtil Slesvig, Holsten og Lauenborg blev tabt for monarkiet i Det er vanskeligt at tale om en dansk»embedsmandsstat«. Og slet ikke i ental og som en ret konstant størrelse. Det er også vanskeligere end i Norge at tale om en sammenhængende elite, snarere var der flere eliter. I forfatningskampen blev embedsmændene politisk klemt og udsat for økonomiske besparelser. Og fra 1894 havde Folketingets finansudvalg en stram kontrol med bevillingerne til regeringen og ministerierne. Det betyder ikke, at der slet ingen reformer foregik. Næringslivet blev liberaliseret i Landet fik et jernbanenet og meget andet. Og ikke mindst foregik der en dyr befæstning af København, som blev gennemført ved provisorisk lovgivning uden om Folketingets flertal. Det fik forfatningskampen til at kulminere i 1880 erne. Men alt dette forudsatte, at der i spidsen for embedsmændene stod ministre, som havde styrke til at slås politisk og vilje til at tage initiativer. Det er for Danmarks vedkommende næppe relevant at tale om et stort indslag af»målrealiserende reformbureaukrati«. III I det hele taget er det min vurdering, at udviklingen væk fra det klassiske bureaukrati gik langsommere i Danmark end i Norge. Tværtimod kan man vel sige, at efter 1901 blev bureaukratrollen i centralforvaltningen understreget af, at rollen som partipolitisk neutral embedsmand blev styrket. I den forbindelse betyder det ganske meget, at intet politisk parti har haft flertal i Folketinget siden Regeringerne var enten mindretalsregeringer eller koalitionsregeringer. Samtidig var der bortset fra årene altid et andet flertal i Landstinget end i Folketinget. Vel fik det danske Socialdemokrati i 1935 over 46 % af stemmerne. Men den tyske besættelse fik et andet forløb i Danmark end i Norge. Formelt kom det aldrig til krigstilstand med Tyskland, og Danmark bevarede sin regering som dog kun arbejdede til Og Danmark havde en centraladministration, som ikke kom under direkte nazistisk styre. De etablerede politiske partier herunder Socialdemokratiet samarbejdede indbyrdes om at føre en forhandlingspolitik over for besættelsesmagten. Det betød to forskelle fra Norge: På den ene side blev den danske centraladministration ikke kompromitteret i samme grad som i Norge. På den anden side betød det forhold, at to socialdemokratiske statsministre stod i spidsen for regeringer, som forhandlede og indgik kompromiser med besættelsesmagten, at Socialdemokratiet blev delvist kompromitteret. Modsat søsterpartierne i Norge og Sverige svækkedes Socialdemokratiet betydeligt i efterkrigsperioden. Hvor Arbeiderpartiet sammen med de norske kommunister rådede over et parlamentarisk flertal efter valget i 1945, der fik det danske Socialdemokrati en tilbagegang til 32,8%. Så hvor Einar Gerhardsen kunne stå i spidsen for ændringer af forvaltningen, der måtte skiftende svage danske regeringer styre fra kompromis til kompromis.

3 208 Tim Knudsen Følgerne heraf var, 1) at det for embedsfolk fortsat var hensigtsmæssigt at optræde som partipolitisk neutrale, 2) at de stod stærkere end deres norske kolleger, når de gik imod ændringer og 3) at det var vanskeligere for skiftende regeringer at få parlamentarisk og opinionsmæssig styrke til at gennemføre dybtgående ændringer i regeringsapparatet. Det betød på den anden side, at når der alligevel blev politisk overskud til at søge ændringer, så var det nærliggende at imitere institutionelle løsninger fra de andre skandinaviske lande. Så retningen for ændringerne blev ofte den samme som ikke mindst i Norge, men ændringernes kom bare senere og ofte også i svagere skikkelse. Også i Danmark blev juristerne suppleret med økonomer og senere også af politologer. Denne og andre ændringer kom bare senere. Hvor Norge får en politologuddannelse i 1951, der får Danmark det først i Hvor Norge får statssekretærer i 1947, diskuteres det kun i Danmark, men indføres aldrig. Hvor departementerne i Norge fra omkring 1955 forsøges omdannet til, hvad der er blevet kaldt politiske redskabsforvaltninger, der begynder det først i 1960 erne i Danmark. Og det gennemføres ikke konsekvent i alle ministerier. Hvor det norske Statsministerium omdannes til et politisk sekretariat for statsministeren i 1955, der omdanner statsminister Jens Otto Krag først det danske Statsministerium i samme retning i 1965, efter at det norske eksempel var blevet grundigt studeret. Hvor man i Norge fra 1957 har en bølge af decentralisering til»fagstyre«i styrelser og direktorater, der begynder denne ændring først at tage fart med en halv snes år senere i Danmark. Hvor Norge får den første forvaltningslov i 1965, der får Danmark den første i Både Norge og Danmark får efter svensk forbillede en offentlighedslov i I begge lande har været senere revisioner af loven. Den norske lovgivning er gået videre end den danske. Blandt andet ved kun at stille krav til myndighederne journalisering og ved at give dem en kortere frist til at besvare anmodninger om aktindsigt. Undtagelsen fra reglen om, at Norge gik foran Danmark, er ombudsmandsinstitutionen igen indført i begge lande efter svensk forbillede. Danmarks første ombudsmand begyndte sit arbejde i Norge måtte vente til 1962 med at indføre denne institution. IV Den noget mere træge ændringstakt i Danmark betyder ikke, at den klassiske regelorienterede bureaukrat har overlevet i fuldstændig uændret form i Danmark. Men de udeblevne reformer af det danske system førte fra 1950 erne til overanstrengelse af en række ministre. I nogle tilfælde var det måske årsagen til, at de døde tidligt. Især fra 1970 kom der et pres fra politikernes side for at få ændringer, så de kunne få mere støtte til politiske initiativer og analyser af de parlamentariske muligheder. Igen blev statssekretærmodellen bragt på bane. Nu af repræsentanter for de største politiske partier. De blev ikke mødt med begejstring fra departementschefernes side erne var en meget urolig periode i det politiske liv med mange politiske partier i Folketinget og svage regeringer. Ønsket om at få statssekretærer fik ikke opbakning fra periodens længst siddende statsminister, socialdemokraten Anker Jørgensen. Ikke at han var imod, men han var ingen Einar Gerhardsen eller Jens Otto Krag, der så et behov for at drive vigtige ændringer igennem uanset, hvad embedsmænd måtte mene. Anker Jørgensen tog ikke stilling. Og de politikere fra flere parti-

4 Artikler: Den politiserende embedsmand i Danmark 209 er, som var for tanken om statssekretærer, havde meget andet at tænke på, de fastholdt ikke et pres. Den politiske kritik af det rådende system fik alligevel effekter. Men andre end de, som fortalerne for statssekretærer ønskede blev der truffet aftale mellem Finansministeriet og embedsmændenes forhandlingsberettigede organisationer om for fremtiden at ændre i topembedsmændenes ansættelsespapirer, så det blev lettere at flytte dem, hvis deres indsats ikke forekom tilfredsstillende. I samme periode blev det muligt for departementschefer at få åremålsansættelse. Og endelig oprettede regeringen i 1977 et ansættelsesudvalg med statsministeren som formand. Udvalget skulle overvåge fremtidige udnævnelser af topembedsmænd. Hensigten synes at have været at forebygge fremtidige meget mekaniske udnævnelser efter anciennitet. Disse ændringer banede vejen for et gradvist skift i de embedsmandstyper, som beklædte topposter. Man kan i nutiden ikke påregne at blive siddende på samme toppost, indtil man går på pension. Man må være kreativ og proaktiv. Man skal have politisk tæft og være en politisk medspiller for sin minister, men også en modspiller, en»djævlens advokat«. Og der skal være en såkaldt god kemi mellem minister og topembedsfolk. Opfylder man ikke de krav, har regeringen mulighed for at forflytte en. Til gengæld har departementschefer fået relativt bedre løn, hvis man eksempelvis sammenligner med professorers lønudvikling. Og endelig har en del departementschefer fået mulighed for at få poster, som ikke just kan kaldes retræteposter. Det er eksempelvis stillinger som direktør for det nationale energiselskab, DONG, direktør for Det kongelige Teater og direktør for Nationalbanken. V Det danske system bygger fortsat på, at alle andre end ministre rekrutteres på grundlag af faglige kvalifikationer. I 1998 indførtes dog en mulighed for at ministrene kunne rekruttere særlig rådgivere. Ministrene kunne her også lægge vægt på rådgiverens politiske orientering, og den særlige rådgiver har visse muligheder for at agere mere partipolitisk, men er i øvrigt underlagt samme krav som embedsfolk. Jeg deltog i arbejdet med at forberede denne ændring. Vi foretog den sædvanlige rejse til Stockholm og Oslo for at høre om erfaringerne her. I Stockholm sagde en svensk forsker, som har boet i Danmark, til os:»det er jer, der har de politiserende embedsmænd.«for en dansk minister har ikke en statssekretær og flere politiske rådgivere til at aflaste. Der er kun almindelige karriereembedsfolk til at aflaste. Danske ministre både er hårdt belastede. Og i de fleste tilfælde er de også uerfarne med deres område, når de tiltræder. Derfor trækkes embedsfolk langt ind i det politiske. Som eksempel på det har vi haft en departementschef, der forhandlede et forsvarsforlig på plads med oppositionen uden, at forsvarsministeren var til stede. Og hvor andre stater lader sig repræsentere af viceministre, der sender Danmark embedsfolk til EU for at forhandle. Desuden inddrages departementschefer i Danmark ofte i, hvad der kaldes politiske skandalesager. Siden denne påpegning har vi også haft et eksempel på, at en kirkeminister lod sin departementschef, Jakob Heinsen, rejse rundt og drøfte kirkepolitik på offentlige møder, der kunne refereres i pressen. Dog ville departementschefen ikke debattere med politikere. Man var i den absurde situation, at alle andre end politikere kunne deltage i kirkepolitiske overvejelser. Kirkeministeren udtalte sin tilfredshed med

5 210 Tim Knudsen ordningen, der tillod ham at vente med at tage kirkepolitisk stillingtagen, indtil departementschefen havde taget temperaturen på opinionen. Min svenske kollegas påpegning har for mig altid stået som en understregning af, hvor nyttigt det kan være at sammenligne sin egen stats system med andre nordiske staters. Det giver et frisk syn på det velkendte. Men egentlig har en af vor tids mest betydningsfulde embedsmænd fremsat en lignende analyse som min svenske kollegas. Daværende departementschef i Finansministeriet, Anders Eldrup, gav i 1994 udtryk for denne opfattelse:»vi embedsmænd må gå langt i det politiske for at blive ved med at være»upolitiske««. 1 mid:// /%23_ftn1 Og ja, embedsfolk i Danmark går langt ind i det politiske arbejde for at undgå, at politisk rekrutterede bliver ministrenes hjælpere. De senere års statsliv i Danmark har givet en række politiske»sager«, hvor embedsfolk spillede en central rolle uden, at Folketinget eller offentligheden kunne stille dem til ansvar. For de fleste danske er det velkendt, at det klimatopmøde, som i 2009 foregik i København, ikke føltes som en succés. Mange forhold, som lå uden for dansk rækkevidde, bidrog til, at topmødet kan kaldes en fiasko. Men den danske forberedelse af mødet syntes heller ikke optimal. Medierne og bøger har fortalt om rivalisering mellem to topembedsfolk i Statsministeriet, henholdsvis Klimaministeriet. De to agerede reelt snarere som viceministre end som embedsfolk. Men på grund af deres status som embedsfolk skulle de ikke stå til ansvar for offentligheden, som aldrig har kunnet komme til bunds i sagen. Noget tilsvarende gælder flere andre»sager«. Blandt dem har været en sag om overbetaling af private sygehuse og en ejendommelig sag om en oversættelse af en bog, der angiveligt rummede militære hemmeligheder, til arabisk. Det er selvsagt et problem, hvis embedsfolk påtager sig at løse ulovlige opgaver. Men det er også et problem, at de påtager sig opgaver, som er så politiske, at de burde løses af personer under ministeransvar. En anden side er, at de i nogle tilfælde lader sig bruge til at skærme ministrene. Det kunne jo ske ved at skjule oplysninger, men også ved at bruge de sig selv som skjold for en minister. Denne sidste noget kamikaze-lignende ministerbeskyttelse bruges formentlig kun af trængte embedsfolk, som føler, at deres stilling vakler. Skønt kun ministeren formelt er ansvarlig over for Folketinget og dermed også offentligheden, har vi til eksempel set en departementschef, der træder frem i en tv-avis for at fortælle, at ministeren intet kendte til denne eller hin fejl på hendes område, og at departementschefen har ansvaret. Det kan hverken Folketinget eller offentligheden bruge til noget, for kun regeringen står til ansvar over for dem, og kun regeringen har personalemæssigt ansvar for embedsfolk. Ved at agere skjold for ministeren i offentligheden, medvirker embedsfolkene på den måde til at sløre ansvarsforholdene. De er de røde klude, der får regeringskritikkens tyr til at fare det forkerte sted hen. At departementschefen i det pågældende eksempel siden er flyttet til et mindre betydeligt ministerium ændrer ikke ved det principielle, at beslutninger og ansvarsforhold kan komme langt fra hinanden. 2 Det er naturligvis svært at måle politiseringen af embedsfolk og sammenligne mellem de nordiske lande. Men jeg tror, at netop fordi man i Danmark har villet undgå politiske embedsfolk, så har man fået mere politiserende embedsfolk end i de andre nordiske lande.

6 Artikler: Den politiserende embedsmand i Danmark 211 Noter 1 DJØF Bladet 1994 nr. 4, s For en uddybning af disse problemer og en række af eksemplerne: Se Tim Knudsen:»Fra folkestyre til markedsdemokrati«, København: Akademisk Forlag 2007, kap. 8.

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Fra enevælde til folkestyre

Fra enevælde til folkestyre Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Folketingsmedlemmet i det moderne folkestyre

Folketingsmedlemmet i det moderne folkestyre 1 1. oktober 2015 Til Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsordenen Folketingsmedlemmet i det moderne folkestyre 1. Ny rapport om samspillet mellem embedsmænd og politikere Bo Smidt-udvalgets

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen 2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj

Læs mere

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt

2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt 2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato: 15. december 2005

STATSMINISTERIET Dato: 15. december 2005 Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 52 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 15. december 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 41-44, nr. 46-48, nr. 50-51

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Folketingets nye debatform skuffer - Retorikforlaget. Skrevet af Marcus Lantz Tirsdag, 04. marts :31

Folketingets nye debatform skuffer - Retorikforlaget. Skrevet af Marcus Lantz Tirsdag, 04. marts :31 Formålet med den nye spørgetime med statsministeren er at skabe en principiel debat hvor de overordnede strømninger i dansk politik kan tages under behandling. Men oppositionens partiledere stiller stadig

Læs mere

Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening.

Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening. OLUF JØRGENSEN 29. november 2009 kronik i Information Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening.

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Det er samrådsspørgsmålet, jeg skal høre, om der er nogen, der ønsker at begrunde samrådsspørgsmålet. Det gør Morten Bødskov, værsgo!

Det er samrådsspørgsmålet, jeg skal høre, om der er nogen, der ønsker at begrunde samrådsspørgsmålet. Det gør Morten Bødskov, værsgo! Finansudvalget 2010-11 (Omtryk) FIU alm. del 16 Bilag 5 Offentligt Samråd i FIU 29.10.2010 Formanden for Finansudvalget Kristian Thulesen Dahl: Ja, så tror jeg, vi er ved at være på plads alle de, der

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget L 70 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 70 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 3. november 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2122902 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Læs mere

om, at Naalakkersuisut har været inddraget i forhandlingerne om en ny af tale det har Naalakkersuisut ikke. Nick har selv siddet i Naalakkersuisut

om, at Naalakkersuisut har været inddraget i forhandlingerne om en ny af tale det har Naalakkersuisut ikke. Nick har selv siddet i Naalakkersuisut t INATSISARTUT OMBUDSMANDIAT OMBUDSMANDEN FOR INATSISARTUT Nick Nielsen 13. marts 2015 Rekommanderet NaL. nr./j.nr.: 2015-720-0002 ÅIL. nr./brevnr.: 36611 SuLL./sagsbeh.: ÅJ Klage over formanden for Naalakkersuisut

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Derfor foreslår Enhedslisten at:

Derfor foreslår Enhedslisten at: Der tales ofte om at beskytte vores demokrati mod udefrakommende farer, men vi glemmer, at demokratiet ikke er kommet af sig selv, men er noget, som generationer før os har tilkæmpet sig. Enhedslisten

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens brug af konsulenter December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse)

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ændring af revisionsbestemmelse) Lovafdelingen Dato: 26. september 2016 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel Sagsnr.: 2016-7650-0008 Dok.: 2079449 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen.

Psykiatrisk sygehus og Psykiatriudvalget, Frederiksborg Amt, afgav ved breve af henholdsvis 7. februar 2003 og 6. marts 2003 udtalelser i sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. januar 2003 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 28. januar 2002 af Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg Amt. I rapporten udtalte jeg kritik og afgav henstilling

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om administrationen af CO 2. -kvoteregisteret. Juni 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om administrationen af CO 2. -kvoteregisteret. Juni 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om administrationen af CO 2 -kvoteregisteret Juni 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd

Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd Institut for Statskundskab Syddansk Universitet Program for politik-ugen 2015 Forholdet mellem politikere og embedsmænd Indhold 1. Årets politik-uge 2. Undervisningens placering 3. Forberedelse til politik-ugen

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Meget mere demokrati - også i folketinget

Meget mere demokrati - også i folketinget En artikel fra KRITISK DEBAT Meget mere demokrati - også i folketinget Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 16. december 2011 Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag

Læs mere

Selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark

Selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark A August 2016 Baggrund & Budskaber Selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark 1. Forslaget: Sundheds- og Ældreministeriet har stillet forslag om at indføre selvvalg af håndkøbsmedicin i Danmark. Forslaget er

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Lovgivningsprocessen i praksis

Lovgivningsprocessen i praksis Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005

Læs mere

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011 2011 12-1. Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Videnskabsministeriet om studerendes og ansøgeres mulighed for at lade sig

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 16. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt TALEPAPIR Dato: 12. oktober 2005 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2005/4111-181 Sagsbeh.:

Læs mere

60. møde. Onsdag den 20. februar 2013 (D) 1. (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Jørn Dohrmann (DF)).

60. møde. Onsdag den 20. februar 2013 (D) 1. (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Jørn Dohrmann (DF)). Onsdag den 20. februar 2013 (D) 1 (Spm. nr. S 1133. Medspørger: Jørn Dohrmann (DF)). 60. møde Onsdag den 20. februar 2013 kl. 13.00 Dagsorden 1) Forespørgsel nr. F 31: Forespørgsel til justitsministeren

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den tidligere SR-regering foreslog i Vækstpakken fra juni 2014 en modernisering af reglerne på dette område.

Den tidligere SR-regering foreslog i Vækstpakken fra juni 2014 en modernisering af reglerne på dette område. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1134 Offentligt TALEMANUSKRIPT (Det talte ord gælder) Side 1 af 13 Samrådstale spg. BP og BQ vedr. den nye bekendtgørelse for godkendelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

Forslag. Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre 2011/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 11-204-150 Fremsat den 13. april 2012 af finansministeren

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Ege Rubak Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 18. januar 011 Som udgangspunkt oplyses det fra Danmarks Statistik at der er 46.440 personer der

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune Vi går videre til sag nummer 12 og 13, henholdsvis styrkelse af handicapområdet

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012

Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012 Skatteudvalget 2011-12 L 12, endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012 Samrådsspørgsmål Samrådsspørgsmål E Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard Knud Heinesen I samtale med Ellen Nørgaard EN: Hvorfor valgte du at læse" KH: Min far var ikke faglært, min mor døde tidligt og min farmor, der var købmandskone, og som jeg så meget til, sagde at jeg havde

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Statsministeriet Tekstrevision: website (stm.dk),

Statsministeriet Tekstrevision: website (stm.dk), Statsministeriet Tekstrevision: website (stm.dk), 19.1.2012 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet stm.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en række udvalgte sider

Læs mere

Offentligt ansattes ytringsfrihed

Offentligt ansattes ytringsfrihed Offentligt ansattes ytringsfrihed I. Regler om åbenhed Ytringsfrihed, grundlovens 77, EMK artikel 10 Aktindsigt, offentlighedsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger Mødeoffentlighed Projektoffentlighed

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Folketinget Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 14. januar 2015 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Inge

Læs mere

Erhvervs- og Vækstministeriet besvarer hermed din præciserede anmodning om aktindsigt for så vidt angår fremsøgte dokumenter i vores journalsystem.

Erhvervs- og Vækstministeriet besvarer hermed din præciserede anmodning om aktindsigt for så vidt angår fremsøgte dokumenter i vores journalsystem. Translatørforeningen Uraniavej 7 8260 Viby J. Denmark 17. marts 2015 15/01581-3 Att.Hanne Sterndorf Kære Hanne Sterndorf Erhvervs- og Vækstministeriet skal hermed besvare din anmodning om aktindsigt af

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere