D ANSKSPROGET DIGTNING UNDER F REDERIK II. Af Flemming Lundgreen-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D ANSKSPROGET DIGTNING UNDER F REDERIK II. Af Flemming Lundgreen-Nielsen"

Transkript

1 D ANSKSPROGET DIGTNING UNDER F REDERIK II Af Flemming Lundgreen-Nielsen Late medieval Catholic poetry and Lutheran pamphlets had made up the bulk of the printed matter that was published in Denmark before Under Frederik II an artistically valuable secular Danish literature slowly came into being, written by parsons, historians and teachers. Generally combining respect for the culture of ancient Rome and Greece with an eagerness to further Lutheranism, they unfortunately lacked a contemporary poetical idiom and therefore stuck to traditional stylistic devices and oldfashioned medieval metres considered outdated abroad. Anders Sørensen Vedel s Danish translation of Saxo s Gesta Danorum (1575) featured prominently, as did his anthology of 100 medieval popular ballads (1591), commissioned by two consecutive chancellors and by the queen respectively. Frederik II hentede gerne dygtige udlændinge til Danmark for at bibringe riget den moderne europæiske renæssances normer i arkitektur og musik og til organisering af hoflivet. Det kunne han selvsagt ikke gøre, når det drejede sig om dansksproget digtning. Den måtte graves ud af fødelandets egen jord, ressourcerne var indskrænket til hans egne uddannede og dannede undersåtter. Baggrund I 1495 udkom Then danskæ Krønnickæ (oftest kaldt Rimkrøniken) som den første bog på dansk, der også var trykt i Danmark. 1 Det er en middelalderlig tekst med uvis oprindelse, som formentlig foreligger redigeret sammen fra 1430 rne, måske ved en broder Niels i Sorø. Værket tjener med sin lange række tilbageskuende monologer af danske konger et nationalhistorisk formål som versificeret lærebog for regenter og deres undersåtter, altså den genre, der hedder speculum regale (Kongespejl). I indledende verslinjer og opsummerende karakteristikker indsættes kristelig moralisme til understregning af, hvor ilde det går konger, som ringeagter kirker, klostre og gejstligheden. For udgivelsen står den til København indvandrede hollandske bogtrykker Gotfred af Ghemen ( ca. 1510), hvis danske produktion på ca. 25 titler blandt andet omfatter versromanen Flores og Blanseflor (ca og igen 1509), den dialogiske skolebog Lucidarius (1510) og Skånske og Sjællandske Lov (begge 1505). Hans repertoire består 1 Toldberg 1961.

2 Side 2 af 16 i mangel af passende samtidslitteratur mest af ældre middelalderligt materiale, som dog ikke er totalt blottet for eksempler på en vis sprogfærdighed og finesse. Et vidnesbyrd om den sidste katolske tid i Danmark udgør tre teologiske læredigte af Odense-præsten Hr. Michael, Jomfru Mariæ rosenkrans (skrevet 1496), Om skabelsen og Om menneskets levned, trykt af Poul Ræff i København ; 2 sidstnævnte genudgives ved Anders Sørensen Vedel ( ) i Det anonyme skuespil Ludus de Sancto Canuto Duce (Spillet om hellig hertug Knud) er et drama bygget over første halvdel af den middelalderlige legende om den danske helgen Knud Lavard og skrevet i danske rimede vers; sprogformen i en afskrift fra 1574 ff. daterer det til ca. 1500, men det trykkes først i 1868 og kommer i en ny udgave Derimod blev de 19 år mellem 1517 og 1536 en ventesal for en skønlitterær fornyelse, mens store kræfter anvendtes på at gennemføre den evangelisk-lutherske religionstolkning i Danmark. Tre lutherske kampskrifter i form af rimet dramatik har alle udenlandske forbilleder trods en til tider djærv dansk lokaliseringsproces, således er værtshussamtalen Peder Smed og Adser Bonde fra ca henlagt til Skive i Salling og et madonna-billede i Grimmental i Thüringerwald fra det tyske forlæg erstattet af et tilsvarende i Karup. 4 Dansksproget digtning, der ikke vedrørte kirkekamp eller gudstjeneste, blev ikke prioriteret højt. En undtagelse danner to udgivelser fra 1534 ved Christiern IIs "undervisnings- og kulturminister", humanisten Christiern Pedersen (ca ), begge trykt i Malmø lige før udbruddet af borgerkrigen Grevens Fejde, nemlig Olger Danskes Krønike (12 optryk frem til 1914) og Karl Magnus' Krønike (17 optryk frem til 1847). Trods Ghemens tidlige tryk fra ca af sidstnævnte (som dog kun har overlevet i et halvt eksemplar) er det først i Chr. Pedersens to oversættelser, Holger Danske for alvor gør sin entre som dansk nationalhelt. I 1591 medtager Anders Sørensen Vedel to Holger-viser i sin patriotiske folkeviseantologi It Hundrede vduaalde Danske Viser (sædvanligvis kaldt Hundredvisebogen) (I:12-13). 5 Utrykt i perioden forbliver de tre ældste skuespil på dansk, farcen Den utro Hustru, moraliteten Paris s Dom og helgenindestykket Dorotheæ Comoedia, nedtegnet i Odenselæreren Christiern Hansens håndskrift fra ca. 1530, udgivet tekstkritisk i 1874 og Claus Christoffersen Lyschander ( ) forfattede på privat bestilling i en rimkrønike om adelsslægten Bille. Den blev udfærdiget i fem håndskrevne eksemplarer, som atter genererede senere afskrifter, men tryktes først i 1722 under det 2 Molbech Birket Smith 1868 og Stedstrup Mogensen Thuesen 1993, 83-85, Birket Smith 1874, Stedstrup 2004.

3 Side 3 af 16 forkerte forfatternavn Birgitte Bille og blev udgivet videnskabeligt i 1888 og på ny i I en afskrift foranstaltet og opbevaret (senest fra 1624) af Tycho Brahes søster Sophia meddeles det, at teksten går tilbage til en kortere anekrønike fra ca. 1540; 8 denne er det imidlertid ikke lykkedes at opspore. Manuskriptet til et muligt hovedværk er ligeledes gået tabt, Chr. Pedersens efter sigende meget bredt omskrivende danske Saxo-oversættelse. Efterreformatorisk litteratur. I sine 23 regeringsår fra 1536 til 1559 havde Christian III travlt med at hele befolkningens sår efter borgerkrigen og forsone indenlandske fjender med sig og hinanden, hvad der i rigt mål lykkedes. Omkring århundredets midte har reformationen konsolideret sig som ny kultur. Det markeres litterært ved den første hele trykte danske bibeloversættelse i 1550, opkaldt efter Christian III; format og pris viser, at bogen er beregnet på kirkebrug, ikke på private læsere. Og nu bliver der så omsider energi til overs til igen at beskæftige sig med verdslig litteratur på dansk i det nye trykmedium. Hermann Weigere ( ca. 1555), broder til humanisten Henrik Smith, udsendte i 1555 En Ræffue Bog, oversat fra en nedertysk version af den middelalderlige franske Roman de Renard og trykt i Lübeck. I en moderne tekstkritisk udgave fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fylder teksten 601 velvoksne sider. 9 Det er i dyrefablens form en lystig satire over samfundet set nedefra. Versemålet er middelalderens standardvers, knittelverset, som regelmæssigt har 4 trykstærke stavelser pr. linje, nogle gange dog kun 3, kombineret med en friere udfyldning linje for linje med tryksvage stavelser, der formentlig stemmer med ukunstlet talesprog. I sin dedikation til kong Christian III, dateret 20. september 1554, opridser Weigere efter en udførlig beskrivelse af kongens fromhed og gode kristelige gerninger under reformationen kort og præcist den litterære situation: Kære naadigste Herre wi haffue gantske faa Bøger her vdi Danmarck paa vart Danske maal vdi huilcke eder K.M. eller andre kunde haffue lyst at læse, vden eniste denne Bibel som nu er sagt och naagle faa Postiller, Nw er dog icke vel mueligt, at eders naade kunde stedse och idelige læse i den hellige scrifft, Men haffue oc stundem behoff at forlyste eders K.M. sind och forstand vdi Historier och andre høuiske verdslige Bøger som icke Ere mod Gud eller hans hellige ord, Thi aff Mange och atskillige Bøger, kan man annamme och lære allehonde forstand vnderuisninger och lærdomme. Det sidste er faktisk en temmelig dristig påstand, som Weigere omgående på god renæssancevis belægger med eksempler fra antikken, nemlig den græske maler Zeu(x)sis med et idealiseret Juno-billede sammensat af træk fra syv udvalgte kvindelige modeller, den romerske politiker Cicero med 7 Rørdam 1888, Lundgreen-Nielsen & Petersen Lundgreen-Nielsen & Petersen 1989, II, Møller & Sandfeld

4 Side 4 af 16 hans retoriske selvopdragelse og dennes landsmand Quintilian med hans generelle opfordring til at studere mange begavede mænds bedrifter (Liber X.1). For en sikkerheds skyld slutter Weigeres argumentation dog med at konstatere, at læsning af mange verdslige bøger er bedre end læsning af en eneste, men at Bibelen ikke har brug for at blive suppleret af andre bøger. 10 I et originalt indledningsrim, hvor oversætteren lader bogen tale om sig selv, gør den opmærksom på de lærde noter, der oplyser den digteriske tekst. 11 Det videnskabelige apparat til denne folkesprogsudgivelse er da også fornemt, overført som det er fra samtidige internationale udgaver af antikke tekster. Weigere skriver talrige korte marginalnoter, som dels opsummerer, hvad der sker, dels moraliserer over det. Hver bog (del) har et forhåndsreferat i prosa (argumentum), og hvert afsnit (kapitel) i vers tilknyttes en undertiden meget fyldig kommentar (glos(s)e) med bibelhenvisninger, citater af andre forfattere og yderligere moralske udlægninger, gerne pædagogisk og praktisk nok nummererede. Endelig er værket gennemillustreret med prægtige træsnit, også i glosserne; de stammer fra de to nedertyske Rostock-udgaver af digtet besørget 1539 og 1549 af Ludwig Dietz, der siden kom til at lede trykningen af den danske 1550-Bibel. Den danske Rævebog kan ses som mønster for udgivelse af verdslige tekster også under Frederik II. Kun er det lidt vanskeligt at forestille sig, at en bog i et så dyrt og elitepræget udstyr skulle kunne ramme det folkelige publikum, som primært måtte føle sig tiltalt af digtets syn på de herskende samfundslag. Et særligt problem rejses i det 16. århundrede af den gruppe digte, der langt senere får betegnelsen folkeviser. De bliver i stort tal indsamlet, nedskrevet og kopieret fra omkring 1550 til omkring 1600 i en række håndskrifter, der udgør overleveringens grundstamme: Hjertebogen, Anders Sørensen Vedels visearkiv (Svaning I og II, Rentzell, den tabte tomus IV), Karen Brahes folio. Trods en udbredt forestilling i dag om kulturelt aktive adelskvinders særlige rolle i traderingen skyldes den ældste overlevering dog unge adelsmænd, der tager initiativer til og ejer håndskrifter. En forsker har talt om "en sand poesibogs-mani": man anbefalede visetekster til hinanden og udvekslede dem. 12 Det var professionelle skrivere, der blev sat til at afskrive, men håndskrifterne har også nu og da ejerens personlige betragtninger i egen hånd. Vedel noterede rask væk ændringer i de håndskrifter, han disponerede over. Om folkevisernes alder hersker der stor uenighed, rækkende fra 900- tallet (Svend Grundtvig m.fl.) til nedskrivningstidspunktet (Paul V. Rubow, Helge Toldberg, Erik Sønderholm, Flemming Lundgreen-Nielsen). 13 Man kan fastslå, at folkeviser er en litteratur, der altovervejende handler om overklassen i middelalderen og også dyrkes og trives i en overklasse, da de 10 Møller 1915, 12-14; K.M. = Kongelig Majestæt(s). 11 Møller 1915, Bom 1973, Lundgreen-Nielsen 2002,

5 Side 5 af 16 bliver mode ved Christian IIIs og Frederik IIs hoffer. En meget lang mundtlig tradition forudsættes gerne, men de ældste sikre, altså nedskrevne, spor af folkeviser kan dårligt følges længere tilbage end til ca. 1440, hvor enkeltordene i første strofe af visen om Angelfyr og Helmer Kamp 14 i mangel af bedre viden må posere som stednavne på Grønland i en kopi af den danske geograf Claudius Clavus landkort over den fjerne ø. 15 Et større uddrag af en senere i helhed kendt vise danner syv strofer af forklædningsvisen "Ridderen i Hjorteham", som er overleveret i et blandingshåndskrift i Linköping fra 1490erne. 16 Christian IVs formelle og reelle magtovertagelse ved kroningen i 1596 markerer afslutningen på de hjemlige folkevisers accept ved hove den unge konge var meget interesseret i moderne musik og hidkaldte udenlandske musikere og komponister til riget for at bringe Danmark på europæisk niveau også i denne henseende. Den ældste melodinedtegning til en folkevise, nemlig "Oluf Strangesens Dystridt", 17 er i øvrigt foretaget af Anders Sørensen Vedel 18 i forbindelse med redigeringen af tekster til Hundredvisebogen, 1591 der imidlertid slet ikke medtager melodier. Nogle af viseteksterne i en andagtsbog med åndelige sange og prosabønner ved præsten Hans Christensen Sthen ( ), En liden Haandbog, 1578, deler stilistisk træk og grundtone med folkeviserne. 19 Sthens senere smukke folkeviseagtige kristelige lyrik offentliggøres i endnu en andagtssamling, En Vandrebog, Hvilken vej påvirkningen er gået, kan diskuteres. I stil og versbygning adskiller folkeviserne sig ikke væsentligt fra den signerede og tildels også trykte samtidslyrik under Frederik II. Frederik II som dansk litterær mæcen Kommer vi nu til Frederik IIs regeringstid, betyder den korte Ditmarskenkrig i 1559 og Den Nordiske Syvårskrig nok en forsinkelse for oparbejdelsen af en seriøs litterær kultur på dansk. En dansk udgave af en fransk versroman, Persenober og Konstantianobis, udsendes af bergenseren Henrik Christensen i 1560, men kun et optryk fra 1572 er bevaret. 21 Krigsårene fremkalder en håndfuld lejlighedsdigte, hvoraf nogle kendes i enkelttryk som flyveblade, andre som afskrifter i håndskrifter, atter andre falder i begge kategorier. 22 Og naturligvis skal man nævne Den danske Psalmebog, met mange Christelige Psalmer, Ordentlig tilsammenset, formeret oc forbedret, 1569, den første autoriserede for den evangelisklutherske kirke i Danmark, redigeret af Hans Thomissøn ( ). Det 14 Grundtvig 1853, nr. 19 D, Grüner-Nielsen , Bjørnbo & Petersen Grundtvig 1854, nr. 67 A. 17 Olrik 1895, nr. 329 B og C. 18 Nielsen 1976, 270 ( med forkert oplysning om anonymitet), Lyster Lyster Olrik Grüner-Nielsen

6 Side 6 af 16 digteriske håndværk såvel i de originale som oversatte salmer fremkalder ikke megen æstetisk nydelse hos moderne læsere på grund af den blandede metrik. Verslinjerne defineres nemlig ligesom i folkeviserne ved antallet af trykstærke stavelser, men dette princip søges forenet med forestillingen om et fast antal af stavelser i hver linje uanset stærktryk eller svagtryk svarende til de tyske middelalderlige mestersange. En versteori, der gælder dansk poesi, findes næppe. Digteren og komponisten Niels Olufsen Halveg(ius) (ca ), rektor i Roskilde , skal have skrevet poetologiske overvejelser på latin og komponeret melodier til Horatsiske oder, hvoraf der ses glimt i et manuskript fra 1627 af metrikeren Peder Jensen Roskilde, 23 men ellers er de ikke bevaret. En elev fra Thomissøns tid som ung rektor i Ribe er den tidligere nævnte, kun ti år yngre Anders Sørensen Vedel, for hvem det i 1571 lige efter freden i Stettin lykkedes at få udgivet værket Antichristus Romanus. Romske Paffuers leffnede oc gerninger. Bogen, hvis egentlige tekst omfatter 464 tryksider med over verslinjer (hvortil skal lægges fortale, æredigte, efterskrift og historiske oversigter), bygger på en efterladt versificeret fordanskning ved Århus-bispen Mads Lang ( 1557) af en latinsk pavekrønike, som stammer fra den italienske humanist Platina ( 1481). Vedel har gennemgående forkortet sit forlæg for den ældre paverækkes vedkommende, mens de seneste paver til gengæld får en kraftigt udvidet behandling. Vedels tekst begynder i Rom med en samtale mellem en dansk pilgrim og nogle romere, men skifter fra og med 2. bog (af i alt 8) over til pavemonologer. Tendensen bliver naturligvis antipavelig. Det ambitiøse epos er bearbejdet på initiativ af kansler Johan Friis og har til og med Marita Akhøj Nielsens disputats Anders Sørensen Vedels filologiske arbejder, 1-2, 2004, været regnet for Vedels selvstændigste digteriske præstation. Ved forsvarshandlingen 19. november samme år oplyste doktoranden imidlertid, at hun havde lokaliseret en afskrift af Vedels forlæg og herefter måtte konstatere, at hans trykte tekst vidtgående var en stilistisk bearbejdelse af Langs oversættelse. En videnskabelig udgave af Vedels tryk, som hun arbejder på til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, vil behandle sagen nøjere. Et sprogligt hovedværk i Vedels forfatterskab er hans Saxo-oversættelse fra 1575, igangsat og støttet af hele to successive kanslere, Johan Friis og Niels Kaas. Vedels udgangspunkt er formentlig en håndskreven oversættelse udført af Christiern Pedersen. Dette forlæg er desværre siden gået tabt ved Københavns brand 1728, så det er ikke muligt at afgøre, hvilken hjælp Vedel har fået af Pedersen. Vedel erklærede selv i forord, at såvel Mads Langs som Chr. Pedersens forsøg ikke var meget værd, men måske skal man mere se det som et taktisk træk fra aktiv skribent over for døde forgængere end som den saglige sandhed. En seriøs forfatter på Frederik IIs 23 Arnholtz 1953, 34, 48, 61, 63.

7 Side 7 af 16 tid er helt afhængig af sine høje protektorer og derfor interesseret i at promovere sig selv. Saxo-oversættelsen blev senere til betydelig inspiration i en anden renæssance, den oldnordisk-romantiske, som bl.a. Oehlenschläger og Grundtvig stod for i første halvdel af det 19. århundrede. Det kan endvidere bemærkes, at Vedel i 1577 Christian IVs fødselsår udgav en dansk oversættelse af syv bodssalmer af Petrarca på begæring af medicinprofessor Hans Philipsen (Pratensis) ( 1576) det er dog uvist, om hans kilde er den italienske original eller en latinsk gendigtning. 24 I årene satte Vedel sig selv det mål med støtte fra kongen og rigsrådet at forberede og skrive en Danmarkshistorie i fortsættelse af Saxo. Vedel vaklede længe mellem at udføre den på latin eller dansk, inden han besluttede sig for modersmålet. Færdig blev en fortale og en behandling af Svend Tveskæg, begge udgivet på tryk i 1705 ved et oldebarn af Vedel, Johannes Lauerentzen. Men på grund af de mange forarbejder, Vedel måtte indsamle materiale til og derpå skrive drøftende versioner af, kom han tilsyneladende ikke videre. I 1595 tabte formynderregeringen tålmodigheden med ham, fratog ham det meste af støtten og beordrede ham til at aflevere, hvad han havde skrevet og excerperet, til en efterfølger med officiel titel af kongelig historiograf, Niels Krag. Herefter publicerede Vedel intet i de sidste tyve år inden sin død i Vedel må være den første dansksprogede forfatter, der i moderne forstand har sit eget forfattermæle genkendeligt lige fra pavekrøniken til hans sidste trykte værk tyve år senere, Hundredvisebogen, Den skyldtes i øvrigt også en bestilling, denne gang fra Frederik IIs hustru, den mecklenburg-schwerinsk-fødte dronning Sophia ( ). Da hun og Vedel i sommeren 1586 tilfældigt blev fastholdt under en storm på øen Hven, hvor de besøgte Tycho Brahes forskningsinstitut, bad dronningen om en afskrift af de viser, Vedel underholdt hende med og om. 25 Selvom Vedel trods flere rykkere lod projektet trække i langdrag, endte han faktisk med at realisere det, endda i en trykt bog med 100 numre den første samling af anonyme folkeviser på tryk i Europa og grundlæggende for Danmarks ry som den nordeuropæiske episk-lyriske ballades hovedland. Frederik II var ikke til stede på Hven i 1586, men det er ikke usandsynligt, at Vedel på sin tilbagerejse til Ribe mødte kongen på dennes vej fra Lüneburg til København og benyttede lejligheden til at sikre sig tilladelse til at oprette et lille privattrykkeri i sin ripensiske bolig. 26 Det kom dog kun i funktion med trykning af otte bøger I tilegnelsen til enkedronningen i 1591 erklærer Vedel, at de sidste år ikke har været en tid at synge viser i vist en hentydning til Frederik IIs død i 1588 som knap 54-årig. I den følgende fortale til læseren den første afhandling om folkevisegenren som sådan og forbløffende alsidig opbyder Vedel megen snilde for i argumenter og 24 Sørensen Thuesen 1993, Wegener 1847, med noterne 12 og Dal 1998,

8 Side 8 af 16 retoriske vendinger at karakterisere folkeviserne som smuk og religiøst set uskadelig fiktion. Med et uigendriveligt citat af Horats (Ars Poetica, v. 333) kan de såvel fornøje som gavne det sidste som kilde til historie, til morallære, til kulturhistorie og til sprogkendskab. Til slut erklærer Vedel ud fra endnu et Horats-citat (sammesteds, v. 9-10), at poesiens sande væsen ligger i den kunstneriske frihed til at medtage og udnytte selv usandsynlige eller eventyrlige træk. Folkeviserne skal nydes af dem, der kan, og de, som ikke ynder dem, må have lov til at gå uden om dem. Men Vedel pointerer, at folkeviserne er mindre skadelige for den sande kristne end kødelige boleeller elskovsviser og forargelige skændedigte, for slet ikke at snakke om andre farlige tidsfordriv som drukkenskab og kort- eller brætspil. 28 Vedels tone i forsvaret for verdslig digtning er mærkbart sikrere end Weigeres i Rævebogen 36 år tidligere. Det ses let, at Vedel har to sjæle i sit bryst: en protestantisk præstesjæl, der bør tage afstand fra det ikke-kristelige som tidsspilde, og en renæssancesjæl, der tillader sig at søge skønhed med belæg i antik kultur. Splittelsen bemærkes også, skønt svagere, i redaktionelle fortaler til en række danske reformatoriske salmebøger Den søgende og prøvende Anders Sørensen Vedel er i kraft af belæsthed og sprogtalent sin tids absolutte litterære hovedskikkelse. Som en anden dansk epiker i Frederik IIs regeringstid kan noteres Rødby-præsten Rasmus Hansen Reravius (?-1582) med Frederichs den Andens ( ) Kronings oc Brøllups Historie, 1574 (optrykt allerede i 1576), der i jævne og uprydede parrimede knittelvers skildrer de to titelbegivenheder. Om kanonsalutten ved dronningens kroning hedder det således malende, men måske lidt overdrevet: "Der beffuede Jord oc Husene ved, / Oc stene aff tagene fulde da ned, / Glasset falt vd aff Vinduffue ocsaa, / Dørrene ned paa gulffuet da laa. / Hestene sprunge de skrøde oc rende, / Stor lyst oc glæde vaar der for hende". 30 Reravius forord priser den bundne form, fordi vers er lettere at huske end anden skrift, hvad der antyder et sigte på oplæsning snarere end individuel stillelæsning. Frederik IIs død i 1588 foranlediger Falster-præsten Oluf Pedersen Kongsted (Regiostadanus) (?- 1593) til at udgive en Graffscrifft over ham året efter, ligeledes på vers. I et rim "Til Læseren" undskylder han den forsinkede offentliggørelse med, at tiden løb fra ham, og forsikrer, at han ikke ønsker at forny kongehusets sorg, men vil pleje den afdødes salige ihukommelse. De to præster skriver journalistisk belærende samtidsreportager uden at hæve sig til en nationalhistorisk monumentalitet. Kongsted siger selv afbødende om sin digtning: "I lærde Mend tager oc den for got, / Eders pæn maa den Corrigere, / Dog acter ieg intet Zoili spot, / Som pleyer alt vilde Mestere, / Det er hans gamle Arpe oc seed, / (Ah, at hand vilde mig høre) / Andris at 28 Lundgreen-Nielsen 2002, , Balslev-Clausen 2004, Reravius 1574, K v v.

9 Side 9 af 16 laste hand saare vel veed, / Dog lidet hand selff kand giøre". 31 Til hollænderen Hans Kniepers tapeter, vævet til den store sal på det nye slot Kronborg, skriver abbed Iver Bertelsen (?-1583) på bestilling en række monologiske kongerim, ret hjælpeløst formulerede i primitiv rimkrønikestil. De bruges imidlertid ikke, overlever i private afskrifter og offentliggøres i 1646 i trykkeren Jørgen Holsts bog Regum Danicæ Icones (Danmarks kongers billeder). Desuden er anonymt oversatte prosahistorier på markedet, de såkaldte folkebøger, som gengiver tysk og især fransk versepik fra middelalderen i en kunstløs og til tider primitiv dansk prosatone. De var populære blandt almindelige læsere. Den tyske beretning fra 1587 om doktor Fausts fantastiske liv og gruelige død foreligger således allerede i 1588 på dansk. På danske vers udkommer ligeledes i 1588 den oversatte Kong Laurins Historie, som dog kun haves i ét defekt eksemplar. 32 Ellers er den mest frugtbare digteriske genre under Frederik II skolekomedien. Egentlig er det lidt sært, eftersom danskerne først får et offentligt tilgængeligt teater i en dertil indrettet bygning med det københavnske Operahus i Fredericiagade (nu sæde for Østre Landsret) og mere væsentligt med den københavnske Lille Grønnegadescene i Skoledramaet opføres, som navnet siger, på latinskolerne af disciplene og er et led i den retoriske og moralske uddannelse, de skal gennemgå. Idealet var pietas, virtus, eloquentia (fromhed, duelighed, veltalenhed). Forestillinger på latin skabte behov for forestillinger på modersmålet til glæde for disciplenes forældre og for den lokale befolkning. I mangel af andre dansksprogede skuespil brugtes skolekomedierne også ved hofbegivenheder, og kongefamilien synes ærligt at sætte pris på genren. Et kronologisk-geografisk rundskue kan etableres. Det kan begynde i Helsingør, hvor Hans Christensen Sthen som ung rektor lod sine elever opføre skuespil, hvis titler desværre ikke er oplyst. Det anonyme drama Kortt Wendingh fra begyndelsen af 1570erne er nok skrevet af Sthen i hvert fald genfindes partier af teksten ordret i det af ham publicerede og signerede digt Lyckens Hiul fra Sthens komedie består af en lang række stærkt skematiske monologer af personer, der skifter lykke til ulykke og omvendt; teksten omfatter verslinjer samt tre sange, som placeres efter hver af de tre akter. Udgangspunktet er et udtryk fra romeren Terents komedie Eunuchus (II, 2, 45): "Omnium rerum vicissitudo" (Alle tings vekslen). Kortt Wendingh trykkes først Peder Jensen Hegelund ( ) står for bibeldramaet Susanna og mellemspillet Calumnia sev diabola personata (Bagtalelse, fremstillet som en djævelsk kvinde, se billedet s. 16). Susanna har et samtidigt forlæg på 31 Kongsted 1589, J iv v; Zoilos er typenavn på en bitter og negativ kritiker, efter en græker fra ca. 270 f.kr., som bl.a. kritiserede Homer; mestere = dadle, kritisere strengt og arrogant; Arpe = sårskorpe, udslæt i hovedbunden. 32 Olrik 1925, , Birket Smith ; en ny tekstkritisk udgave ved Leif Stedstrup er i arbejde.

10 Side 10 af 16 nylatin af tyskeren Sixtus Birck (Betuleius), men opførtes i 1576 i Ribe i Hegelunds fordanskning; Calumnia er en meget lang monolog, der redegør for alle bagtalelsens reelle og mulige udformninger. Begge tekster blev udgivet under ét i 1579 (med trykkeåret 1578) med en lang dedikation til dronning Sophia. 34 Det prægtige originaltryk er udstyret med talrige marginalnoter, der paralleliserer til antikke klassikere, til Bibelen og til latinske sentenser. Ja, der bringes endda for første gang i dansk teaterhistorie en skitse til et kostume i form af et træsnit af bagtalelsen. Det fromme bibelske emne om den kyske dvs. trofaste, for hun var gift Susanna (fra Daniels Bog) og den moraliserende selvstændigt påfundne gennemgang af det onde rygtes udseende og væsen sikrede dramatikeren mod kirkelige angreb for letfærdighed. Interessant er de meget detaljerede regibemærkninger, der giver indtryk af både forventninger og muligheder i det scenografiske. De parrimede knittelvers afløses på dramatiske højdepunkter af kortlinjer med kun 2 trykstærke stavelser, en variation, der imponerede samtiden. Hegelund gør pædagogisk effektivt brug af danske ordsprog, mens den afsluttende retsscene kan være et mønster på juridisk eloquentia i modersmålet. En række humanistiske kolleger, som vel også har været den trykte bogs primære publikum, hylder i nylatinske og danske gratulationsvers foran i bogen Hegelund for hans digteriske bedrift. Iver Bertelsen roser de "skøne oc vel bequemme ord", mens filologen, historikeren og diplomaten Niels Krag påstår, at "Met beder skick, skøner sprog, artliger ord / Saadan Bog paa Danske nep findis er giord". 35 Fem andre bibelske dramaer af Hegelund kendes som titler, men er ikke overleveret, har måske endda aldrig været trykt. I Kolding står Søren Kjær (Paludanus) (ca ) i 1570erne for nu tabte oversættelser af tyske skoledramatikere. Hegelunds gejstlige kollega i Viborg, Hieronimus Justesen Ranch ( ), fejrede den lille prins Christians hylding til Frederik IIs efterfølger på tinget i Viborg 16. juni 1584 med det gammeltestamentlige drama Kong Salomons Hylding, udgivet af ham selv i 1585 i stateligt udstyr med religiøse og moralske kommentarer samt danske ordsprog og latinske sentenser i marginen. 36 Den satiriske klovneræsonnør spilledes ved forestillingen for kongefamilien af Ranch. To senere stykker af ham, syngestykket Samsons Fængsel og komedien Karrig Niding, skrives omkring århundredskiftet den sidste kasseres vist nok af den teologiske censur i København, med rette, for så vidt som handlingen viser en ekstremt gerrig husbond, der franarres hustru, familie, gård og gods af en livsglad og særdeles verdslig vagabond. Prologens og epilogens generelle moraler med bibelhenvisninger kan ikke skjule stykkets genrebestemte manglende interesse for borgerlig anstændighed, hvad angår ejendomsret og ægteskab. Ligeledes efter Frederik IIs regeringstid ligger et håndskrift fra omkring 1600, der stammer fra rektor Peder Thøgersen ( Birket Smith Birket Smith , 16 og 19; artliger = kunstfærdigere. 36 Birket Smith ,

11 Side 11 af ) i Randers. Det rummer bearbejdelser ved ham af i alt 9 skuespil, men næppe tekster af ham. Herfra trykkes Tobiæ Comoedia i 1884, tre mellemspil i 1929 og omsider hele håndskriftet i Skuespillet som Anders Sørensen Vedel aldrig dyrkede blev således via uddannelsessystemet og hoffet den foretrukne genre. Desværre må man konstatere, at intet af denne dramatik fra Frederik IIs tid kommer i blot nærhed af den lidt yngre Shakespeare i England ( ) og dennes samtidige. Afrundende skal fremhæves, som det ses af de nævnte bynavne, at skolekomedien under Frederik II er et provinsbyfænomen. Der er ingen københavnske af arten, og i det hele taget er det først under den entreprenante bygherre Christian IV, at hovedstaden bliver mere og mere central i rigets åndelige liv. Medtager man saglitteratur og teologi, må man også have Malmø med som en vigtig dansk kulturby. Eftermæle for litteraturen under Frederik II Regnskabet for dansksproget digtning under Frederik IIs 29 år som dansk konge er lidt mismodigt at gøre op. Kongen havde kun en mådelig boglig uddannelse, var vist også ordblind og rodede i sit skriftsprog frem og tilbage mellem nedertysk og dårligt stavet dansk måske netop derfor ytrede kongen sig helst mundtlig ved borddiskussioner, en yndet selskabsskik dengang, eller gennem sine medhjælpere. 38 Hans personlige interesse for dansk digtning lader sig kun usikkert belyse. Hans tugtemester i barndommen var fra 1541 til 1552 historikeren Hans Svaning ( ), der i 1577 blev Vedels første svigerfader, men hvis ry som krønikeskriver allerede blegnede i hans levetid. På sin fyrstelige elevs Norgesrejse i 1548 tog Svaning kontakt med bonden Laurents Hanssøn og bad denne oversætte de norske kongesagaer til dansk til prinsen, hvad han også gjorde. 39 Da Frederik blev konge, imødekom han tidens tendenser ved at ansætte historieskrivere, der dengang ofte også var historiske digtere, til at underbygge berettigelsen af Danmarks udenrigspolitik. Hvis kongen selv var svag i det bogligt-videnskabelige, indså han nok, at forskere som Tycho Brahe kunne kaste glans over hans kongerige. Desuden favoriserede Frederik II i topstillinger, navnlig i kanslerembedet, som universitetet hørte ind under, veluddannede og kulturorienterede adelige, der havde overordnede ideer og kunne give specielle opdrag. Under Frederik IIs renæssance er forfatterne præster og skolemænd, som i deres rimede værker søger at behandle nationale og nationalhistoriske emner uden at korte af på deres tro. Pligten til at indlevere tekster, der skulle trykkes, til censur hos teologerne, garanterede mod kætterier og ugudelighed. At anerkendte digtere helt frem til og med Thomas Kingo ( 1703) forventedes at beskæftige sig med objektive emner og ikke udtrykte et personligt følt eller 37 Birket Smith 1884, Pedersen 1929, Stedstrup Jensen 1997, Rørdam 1867, 70-72, oversættelsen tryktes ved Gustav Storm

12 Side 12 af 16 oplevet indre liv, er et træk, som først bliver bemærket og modarbejdet i oplysningstiden, hvor de rent menneskelige interesser i stigende grad tillades, og begrebet om individuel personlighed dukker op. Alligevel skal man ikke overse, at en lødig digtning på dansk, der skridt for skridt frigjorde sig fra religionen og lod verdslige synsvinkler tone frem, kunne trives under Frederik II og i Christian IVs umyndighedsår. Overgangstiden fra reformationens fuldbyrdelse til det 17. århundrede kan betegnes som renæssancehumanisme. Men de skønlitterære titler i årene er ret få. Den professionelle og seriøse forfatter, der kan leve af at skrive og sælge sine bøger, bliver først mulig med Holberg-tiden. Et bæredygtigt publikum i borgerskabet er en forudsætning for en litterær udvikling i europæisk forstand. Hvis dansk renæssance skal gøres identisk med Frederik IIs tre tiår hvad der er for snæver en afgrænsning for danske litteraturhistorikere kan man sammenfatte i tre punkter. For det første er den æstetiske holdning i dansk digtning præget af respekt for de antikke klassikere, den litteratur, der også var den dominerende i latinskolerne. Det gælder såvel genrevalg, komposition som kommentering. For det andet er den ideologiske holdning protestantismens med front såvel mod folkelig hedensk overtro som mod samtidig katolicisme. Den skærpes teologisk under efterfølgeren Christian IV til en indædt kamp imod de jesuitiske modreformatorer og imod protestanter med kalvinistisk tendens i fortolkningen af nadverlæren. Det resulterer fra og med reformationsjubilæet i 1617 i en bogstavtro luthersk ortodoksi. Christian IVs regimente markerer højdepunktet af danske hekseprocesser. Og for det tredje og væsentligst i dansk litteraturs historie savnede Frederik II-tidens danske digtere rent praktisk-digterisk en tidssvarende litterær formverden at trække på. Det betyder, at middelalderlige genrer, stiltræk og versemål hos dem fik et overraskende langt efterliv, faktisk på over hundrede år. Det positivt betragtet smidige og måske talesprogsnære knittelvers fra middelalderen forblev et ideal til og med provsten, historiografen og digteren Claus Christoffersen Lyschanders død i årsskiftet I trykte rimværker Den Grønlandske Chronica, 1608, Den Calmarnske Triumph, 1611, og Christian den Femtis Vdvellelsis oc Hyldings Historia, 1623, samt den da kun i håndskrifter mangfoldiggjorte Billeslægtens rimkrønike, , forstod Lyschander nænsomt at forenkle og polere de gamle uregelmæssige gangarter til et højdepunkt af naturlighed som dog turde bero på digterisk omhu af samme art som Vedels, når han udbedrede verslinjer og uden afslørende moderne fingeraftryk ændrede eller tilsatte strofer i sine vise-gengivelser. Stilistisk og vershistorisk betragtet begynder dansk renæssancepoesi først i 1610erne. Fra og med Anders Arrebo ( ) med et

13 Side 13 af 16 lejlighedsdigt om Kalmars erobring 1611, 40 trykt samme år, bestræber yngre digtere sig for regelmæssigt alternerende versrytme i nordeuropæiske renæssancepoetologers smag. Niveauet angives i den schlesiske teoretiker og digter Martin Opitz tidstypiske Prosodia Germanica oder Buch von der deutschen Poeterey, Den konsekvente gennemførelse af det nye princip lykkedes dog først for Arrebo fra og med hans sørgedigt over Christian IVs dronning i En nutidig iagttager, der har prøvet at snedkre konfirmations- eller bryllupssange sammen, forstår næppe, hvorfor det dengang var så svært for begavede og veluddannede mennesker at få sproget til at passe ind i de nye rytmer. Herefter er regelmæssig alternation eksemplarisk for alle gode digtere fra Arrebos højt beundrede aleksandrinerepos Hexaëmeron, efterladt 1637 og først trykt posthumt ved hans søn 1661, over Kingo, Holberg og Tullin frem til Ewald og Wessel. Det varer, indtil førromantikere og romantikere igen krænger spændetrøjen af sig og, foruden til oldislandske strofeformer, vender tilbage til middelalderlige knittelvers og Nibelungen- og folkevisestrofer. Det betyder en genkomst af dansk og nordisk oldtid og middelalder og har umiddelbart kun lidt at gøre med de ældre forsøg på at importere en glorværdig fælleseuropæisk renæssancebevægelse under Frederik IIs regimente. Den første danske efter moderne kriterier videnskabelige litteraturhistorie, N.M. Petersens, har i 1856 den knappe formulering om vor konge: "Frederik den Anden var næppe nogen udmærket Mand, og alligevel er hans Regjeringstid velgjørende og hæderlig". 42 Det har været en rimelig formel lige siden og kan også gælde periodens digtning på modersmålet. Litteraturliste Arnholtz, Arthur m.fl. (udg.) 1953, Danske metrikere, I. Fra Bielke til Gerner, Balslev-Clausen, Peter 2004: "Forordene i reformationstidens danske salmebøger", Hymnologiske Meddelelser, 33. årg., Birket Smith, S. (udg.) : "Kortt Wendingh", Danske Samlinger for Historie, Topographi, Personal- og Literaturhistorie, I, Birket Smith, S. (udg.) 1868, LVDVS DE SANCTO KANVTO DVCE. Et fædrelandsk Skuespil fra Reformationstiden, Birket Smith, S.(udg.) 1874, De tre ældste danske Skuespil ("Christiern Hansens Komedier"), Birket Smith, S. (udg.) , Hieronymus Justesen Ranch s Danske Skuespil og Fuglevise, Birket Smith, S. (udg.) 1884, Tobiæ Comoedia, Birket Smith, S. (udg.) , Peder Hegelund s Susanna og Calumnia, 40 Simonsen 1965, Simonsen 1965, Petersen 1856, 8; hæderlig = hæderfuld.

14 Side 14 af 16 Bjørnbo, Axel Anthon & Carl S. Petersen 1904, Fyenboen Claudius Clavus Swart (Claudius Clavus), Nordens ældste Kartograf. En Monografi, Bom, Kaj 1973, "Danmarks norske Folkeviser", Danske Studier 1973, (med tillæg). Dal, Erik 1998, "Liljebjerget Anders Sørensen Vedels bogtrykkeri ", By, marsk og geest 10. Kulturhistorisk årbog for Ribe-egnen, Ribe, DgF, se Grundtvig 1853, Grundtvig 1854, Olrik 1895, Grüner-Nielsen , Knudsen Grundtvig, Svend (udg.) 1853, Danmarks gamle Folkeviser, I, Grundtvig, Svend (udg.) 1854, Danmarks gamle Folkeviser, II, Grüner-Nielsen, H. (udg.) / , Danske Viser fra Adelsvisebøger og Flyveblade , I-VI, Grüner-Nielsen, H. m.fl. (red.) , Danmarks gamle Folkeviser, X, Grüner-Nielsen, H. (red.) 1933: "Tillæg til Nr. 19. Angelfyr og Helmer Kamp", Grüner-Nielsen , Jensen, Frede P. 1997: "Frederik 2.", Lund 1997, København, 83. Knudsen, Thorkild m.fl. (udg.) 1976, Danmarks gamle Folkeviser, XI, Kongsted (Regiostadanus), Oluf Pedersen 1589, Graffscrifft [ ], Lund, Jørn (red.) 1997, Den Store Danske Encyklopædi. Danmarks Nationalleksikon, 7, Lundgreen-Nielsen, Flemming 2002: "Anders Sørensen Vedel og Peder Syv. To lærde folkeviseudgivere", Lundgreen-Nielsen & Ruus 2002, København, Lundgreen-Nielsen, Flemming & Erik Petersen (udg.) 1989, C.C. Lyschanders Digtning , I-II, Lundgreen-Nielsen, Flemming & Hanne Ruus (red.) 2002, Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur , Bind 4 Lærdom og overtro, Lyster, Jens & Jens Højgård (udg.) 1994, Hans Christensen Sthens Skrifter, I. En liden Vandrebog, Lyster, Jens & Jens Højgård (udg.) 2003, Hans Christensen Sthens Skrifter, II. Christelige oc vdkaarne Bøner og En Liden Haandbog, Mogensen, Svend (udg.) 1936, Peder Smed og Adser Bonde efter Trykket 1559, Aarhus - Molbech, Christian (udg.) 1836, Præsten i Odense Herr Michaels tre danske Riimværker fra A. 1496, Møller, Niels & K. Sandfeld Jensen (udg.) , En Ræffue Bog. Herman Weigeres Oversættelse af Reinke de Vos, I: Text, II: Oplysninger og Ordbog,

15 Side 15 af 16 Nielsen, Marita Akhøj 2004, Anders Sørensen Vedels filologiske arbejder, 1. Analyser og tolkninger, 2. Tekstbilag. Litteraturlister. Registre, Nielsen, Svend (udg.) 1976: "Melodierne", Knudsen 1976, Olrik, Axel (udg.) 1895, Danmarks gamle Folkeviser, VI, Olrik, Jørgen (udg.) 1925: "Persenober og Konstantianobis" og "Dværgekongen Lavrin", Olrik & Paulli 1925, , og , Olrik, Jørgen & R. Paulli (udg.) 1925, Danske Folkebøger fra 16. og 17. Aarhundrede, VI, Pedersen, Johs. (udg.) 1929: "Tre danske mellemspil fra Randershåndskriftet ", Danske Studier 1929, Petersen, N.M. 1856, Bidrag til den danske Literaturs Historie i det lærde Tidsrum , Reravius, Rasmus 1574, Frederichs den Andens [ ] Kronings oc Brøllups Historie, Rørdam, Holger Fr. 1867, Historieskrivningen og Historieskriverne i Danmark og Norge siden Reformationen, I. Tidsrummet fra Reformationen til Anders Sørensen Vedel, København (det udkomne). Rørdam, Holger Fr. (udg.) 1888, Klavs Lyskander, Billeslægtens Rimkrønike, Simonsen, Vagn Lundgaard (udg.) 1965, Anders Arrebo Samlede Skrifter, I. Hexaëmeron. Lejlighedsdigte - Breve, Stedstrup, Leif (udg.) 2001, Randershåndskriftet. En samling skolekomedier fra ca En diplomatarisk udgave af GkS 794,2º, 1-3, Stedstrup, Leif (udg.) 2004, Tre skolekomedier. Fra tiden omkring En diplomatarisk udgave af håndskriftet Thott 780 fol., Stedstrup, Leif (udg.) 2005, Ludus de Sancto Canuto Duce. Et spil om Hellig Hertug Knud Lavard. En diplomatarisk udgave af håndskriftet Thott 1409,4º, Sørensen, Søren 2004: "Petrarca som salmedigter", Hymnologiske Meddelelser, 33. årgang, Thomissøn, Hans (red.) 1569, Den danske Psalmebog, met mange Christelige Psalmer, Ordentlig tilsammenset, formeret oc forbedret, Thuesen, Karen (udg.) 1993, Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog. Faksimileudgave med indledning og noter, Toldberg, Helge 1961, Den danske Rimkrønike, I Ghementrykket 1495 med variantapparat, Wegener, C.F. 1847, Historiske Efterretninger om Anders Sørensen Vedel,

16 Side 16 af 16 Bagtalelsen, træsnit fra Peder Hegelunds Calumnia (København, Vingaard, 1579). Her efter Birket Smith , s. 149.

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare... FORLAGET VISTOFT Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT 1. En lille lyrisk Aare... 11 INDLEDNING 11 Hvad taler vi om? 13 Sangkulturen er ændret 14 En ambitiøs

Læs mere

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Red.: Steinsland, Gro; Red.: Sørensen, Preben Meulengracht: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Red.: Lund, Karin Birgitte; Red.: Lassen, Annette: Ravnkels saga

Læs mere

Herman Bang. Dramatik

Herman Bang. Dramatik Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom

LITTERATURHISTORIE. 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Red.: Sørensen, Preben Meulengracht; Red.: Steinsland, Gro: Vølvens Spådom 1 Kilde: Vølvens Spådom Høst & Søn, 2001 ISBN: 8714297612 2 Oversætter: Springborg, Peter; Lassen, Annette: Ravnkels saga 22

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel

Optakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Litteraturhistorie - Kompendium 1

Litteraturhistorie - Kompendium 1 1 Thomsen, Mads Rosendahl; Larsen, Svend Erik: "Introduktion" 1 Kilde: Litteraturhistoriografi Aarhus Universitetsforlag, 2005 ISBN: 8779341225 2 Brøndsted, Mogens: "Periodiseringsproblemet i litteraturhistorien"

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus Svøbt i mår Dansk Folkevisekultur 1550-1700 Bind 2 Et spørgsmål om stil Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus C.A. Reitzel Indholdsfortegnelse Svøbt i mår 2 Et spørgsmål om stil Hanne Ruus

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Litteraturhistorie. 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: "Modul 4: Litteraturhistorie"

Litteraturhistorie. 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: Modul 4: Litteraturhistorie 1 Studienævnet for Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab: "Modul 4: Litteraturhistorie" 1 Kilde: Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Dansk, 2012-ordningen Det Humanistiske

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN?

HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? SIDE 1 AF SISSEL WORM GLASS LEKTOR I DANSK OG DRAMATIK, FAVRSKOV GYMNASIUM HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Reformationen er et eksempel på et religiøst brud, der også har haft politiske konsekvenser,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 1 Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 Åbningshilsen Det er den første søndag i november. Mere mørke,

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Litteraturhistorie 1. Bind 1

Litteraturhistorie 1. Bind 1 1 Schou, Søren: "Litteraturhistoriens forvandlinger" 1 Kilde: Kritik Kritik, Nr. 178, 2005 ISSN: 04545354 2 Lorenzen, Jørgen: "Periode" 10 Kilde: Litteratur Gad, 1976 ISBN: 8712231002 3 Mylius, Johan de:

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Svensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber

Svensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber SVENSK Svensk 1a Nationalbibliografi Svensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber Svensk 1b Fagbibliografi Svensk 1c Bogvæsen. Palæografi. Skrift Svensk 1d Blandede afhandkinger Svensk 2a Ordbøger

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek

134 TijdSchrift voor Skandinavistiek Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Danmarks kirkehistorie

Danmarks kirkehistorie Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG KØBENHAVN skildret af danske forfattere En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG Indhold Rastnus Ny er up: Danmark i Compendium*) 9 Fra»Kjøbenhavns Beskrivelse«, 1800 Jacob Paludan: Midnatsjunglen

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN

KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN INSPIRATIONSMATERIALE FOR 6-10 ÅRIGE Følgende inspirationsmateriale er forslag til øvelser, der støtter op om temaet eventyr og fantasi i forestillingen Kong Gulerod og Tudeprinsessen

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3006/3007

Generation XI Ane nr. 3006/3007 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter Sprove Ane nr.

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Herning HF og VUC HF Dansk A Tania Lund Nyby Hold 1.V

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Pinsedag den 15. maj 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) STX Dansk A Peter Balmer Hold 1.i

Læs mere