Læseplan for dansk, sprog I, klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for dansk, sprog I, 1. - 7. klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse"

Transkript

1 Europaskolerne Ref: 2008-D-371-da-4 Orig.: DA Læseplan for dansk, sprog I, klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse GODKENDT AF EUROPASKOLERNES ØVERSTE RÅD DEN 15. OG 16. APRIL I HELSINKI Ændring af læseplaner for Dansk sprog I (1 7. klasse) grundkursus og udvidet kursus for 6. og 7. klasse Godkendt af Europaskolernes Øverste Råd den 26. & 27. januar 2000 i Bruxelles - Ikrafttrædelse den 1. september 2000 Ikrafttrædelse den 1. september D-371-da-4 1/49

2 Ændring af læseplaner for Dansk sprog I (1 7. klasse) grundkursus og udvidet kursus for 6. og 7. klasse Godkendt af Europaskolernes Øverste Råd den 26. & 27. januar 2000 i Bruxelles (réf: 2000-D-228). Ændringerne vedrører udelukkende de følgende kapitler: Læseplan for 6. og 7. klasse i overbygningen - Grundkursus Læseplan for 6. og 7. klasse i overbygningen - Udvidet kursus Bilag: Skriftlig og mundtlig prøve i sprog I - Grundkursus Skriftlig og mundtlig prøve i sprog I - Udvidet kursus Vejledning af læseplan for 6. og 7. klasse i overbygningen Grundkursus og Udvidet kursus samt manual for udarbejdelse af eksamensopgaver De øvrige kapitler er uændret i forhold til de tidligere læseplaner, der har betegnelsen 2000-D Resume Læseplanen for DANSK sprog I gælder hele Europaskolesystemets overbygning. Den er inddelt i afsnit efter overbygningens undervisningstrin (for 6. og 7. klasse er læseplanen inddelt i grundkurser og udvidet kursus) og er blevet revideret i medfør af reglerne vedrørende tilrettelæggelse af læseplaner for fag undervist på Europaskolerne. Læseplanens indhold er sammenhængende og progressivt og afspejler de danske nationale læseplaner for modersmålsundervisning i den første og anden del af overbygningen. Den tager dog også høje for den særlige situation eleverne på Europaskolerne befinder sig i, for hvem undervisningen i sprog I ofte er en af de vigtigste kontakter med de sproglige og kulturelle udviklinger i deres hjemland. Reglerne for de skriftlige og mundtlige studentereksamener samt en omfattende håndbog. som indeholder visse retningslinjer vedrørende udfærdigelsen af eksamensopgaver, er tilføjet som bilag D-371-da-4 2/49

3 Indhold Læseplan for dansk, sprog I, klasse (overbygningen), inklusive udvidet kursus i 6. & 7. klasse...1 Indledning...5 A. Generelle mål for undervisningen...5 B. Evaluering...5 LÆSEPLAN FOR l KLASSE I OVERBYGNINGEN...6 Kapitel 1 - Formål...6 Kapitel 2 - Undervisningens indhold...6 Kapitel 3 - Undervisningens tilrettelæggelse...7 Kapitel 4 - Evaluering...8 LÆSEPLAN FOR 4. OG 5. KLASSE I OVERBYGNINGEN...8 Kapitel 1 - Formål...8 Kapitel 2 - Undervisningens indhold...8 Kapitel 3 - Undervisningens tilrettelæggelse...9 Kapitel 4 - Evaluering...10 LÆSEPLAN FOR 6. OG 7. KLASSE I OVERBYGNINGEN - GRUNDKURSUS...10 LÆSEPLAN FOR 6. OG 7. KLASSE I OVERBYGNINGEN - UDVIDET KURSUS...14 Skriftlig og mundtlig prøve i sprog I Grundkursus...18 GENERELLE MÅL...18 B. DEN SKRIFTLIGE PRØVE Formål Eksamenspensum Prøvens varighed Prøveform Hjælpemidler Karaktergivning...19 C. DEN MUNDTLIGE PRØVE Formål Eksamenspensum Prøvens varighed Prøveform Teksttype Hjælpemidler Karaktergivning...20 Skriftlig og mundtlig prøve i sprog I Udvidet kursus...21 Undervisningsvejledning D-371-da-4 3/49

4 Indledning...26 Vejledning klasse i overbygningen...27 Vejledning klasse i overbygningen...36 Vejledning Klasse i overbygningen Grundkursus og udvidet kursus...39 Manual for udarbejdelse af opgaver til skriftlig studentereksamen D-371-da-4 4/49

5 INDLEDNING A. Generelle mål for undervisningen For Europaskolernes sekundærområde gælder principielt skolens dobbelte mål, nemlig at varetage såvel undervisningsmæssige som alment dannende opgaver. Begrebet undervisning dækker først og fremmest formidlingen af kundskaber, indsigt, færdigheder og kvalifikationer. I mødet med udvalgte temaer og emner i de enkelte undervisningsfag skal eleverne lære at forstå, gengive, tyde, vurdere og anvende bestemte sammenhænge, problemer, løsningsmuligheder og erkendelser. Over for dette henviser begrebet almen dannelse først og fremmest til formidling af social handleevne og adfærd. Eleverne skal lære at udvikle deres egen identitet og at handle socialt ansvarligt i mødet med omverdenen og forholde sig til de historiske betingelser, de nutidige problemer og de fremtidige opgaver. I skolens dagligdag kan disse to begreber ikke skilles fra hinanden. Undervisning og almen dannelse er hele tiden flettet sammen og øver gensidig indflydelse på hinanden. Disse to centrale målsætninger, der hører hjemme i al sekundærundervisning, får deres særlige betydning og særlige dynamik netop i den europæiske kontekst. Det sker gennem en styrkelse af bevidstheden om den europæiske virkeligheds mangfoldighed og kulturelle rigdom. Det er målet, at denne bevidsthed hos eleverne og de erfaringer, de opnår gennem den europæiske sameksistens, resulterer i en adfærd, som samtidig med at den egne identitet bevares, understreger respekten for hvert enkelt europæisk lands traditioner. B. Evaluering Evaluering er en kontinuerlig proces, som skal informere om læreprocessens udvikling hos eleverne. Evalueringen giver ligeledes grundlaget for den videre undervisning af eleverne og spiller en vigtig rolle for elever, forældre og skole i forbindelse med vejledningen om elevernes videre uddannelsesforløb. Evaluering behøver ikke altid at være knyttet til karakterer og må ikke bruges disciplinært. Den skal bedømme præstationer, gøre det muligt for eleverne at bedømme deres egen indsats og motivere dem i det daglige arbejde. For lærerne er resultaterne af evalueringen anledning til at efterprøve undervisningens målsætning, metoder og resultater. Til denne pædagogiske målsætning for evalueringen knytter sig følgende principper for karaktergivningen: - Karaktergivningen omfatter alle bidrag, som eleverne har ydet i forbindelse med undervisningen, dvs. mundtlige og skriftlige bidrag, prøver og evt. praktiske præstationer. - Karaktergivningen vedrører det, som er formidlet, tilegnet og øvet i undervisningen. - Karaktergivning forudsætter, at eleverne i undervisningen har haft lejlighed til at sætte sig ind i og forberede sig på stoffet. - Genstand for bedømmelsen er omfanget af kundskaber, den korrekte og selvstændige anvendelse af dem samt evner, færdigheder og udtryksform. Det betyder, at de krav, der stilles i undervisningen, må være udformet sådan, at de - tilpasset undervisningstrinet - ud over reproduktion også omfatter mere komplekse præstationer som anvendelse af kundskaber, problemløsning og vurdering. Europaskolernes karakterskala skal respekteres. - For eleverne må bedømmelsen af deres præstationer være gennemskuelig - også sammenlignet med de øvrige elever. Koordination mellem faglærerne sikrer i denne sammenhæng sammenligneligheden i karaktergivning mellem sprogsektionerne D-371-da-4 5/49

6 LÆSEPLAN FOR L KLASSE I OVERBYGNINGEN Kapitel 1 - Formål (Se i øvrigt indledningen s. 3) 1.1 Danskundervisningen skal give eleverne muligheder for selv at tage stilling til væsentlige sider af tilværelsen og opbygge personligt funderede værdiforestillinger. 1.2 Formålet med undervisningen er - at eleverne udvikler deres færdighed i at bruge sproget godt og alsidigt og øger deres forståelse af talt og skrevet dansk. - at eleverne udvikler deres udtryks- og læselyst gennem oplevelse og analyse, forståelse og vurdering af ældre og nyere digtning såvel som andre udtryksformer. 1.3 Den særlige sproglige situation for Europaskolernes elever medfører, at kendskabet til grammatiske begreber og sprogets opbygning må tillægges en væsentlig betydning i danskundervisningen. Det er desuden vigtigt, at tekster om danske samfundsforhold og dansk kultur indgår med stor vægt. Kapitel 2 - Undervisningens indhold 2.0 Arbejdet fra grundskolen fortsættes. De grundlæggende færdigheder videreudvikles med en stigende anvendelse af analytisk metode til støtte for og bearbejdelse af oplevelser og erfaringer. 2.1 Læsefærdighed Arbejdet med stillelæsning og oplæsning fortsættes. Forskellige læsemåder indøves, og læsehastigheden optrænes, således at læsningen bliver umiddelbar. 2.2 Tekstlæsning Elevernes læselyst stimuleres gennem arbejde med og analyse af fiktive og ikkefiktive tekster, dels som fælles stof, dels som fri selvstændig læsning. Der skal arbejdes med et bredt udsnit af genrer. Både ældre og nyere tekster skal indgå. Fremmed litteratur i oversættelse samt norske og svenske tekster kan indgå i undervisningen Med udgangspunkt i elevernes oplevelser og erfaringer arbejdes der i stigende grad med forståelse og analyse af tekster og billeder, fx personkarakteristik, miljøbeskrivelse, komposition, fortællerholdning, tema og udtryksform (sproglige eller billedlige virkemidler). 2.3 Mundtligt arbejde Det mundtlige arbejde skal videreudvikle formuleringsevnen og lysten til at udtrykke sig. På dette trin arbejdes mere direkte med den enkeltes mulighed for at udtrykke sig mundtligt i en personlig form med forskellig hensigt i vekslende situationer I arbejdet indgår et bredt udvalg af bundne og frie udtryksformer, fx: - samtale om tekster, herunder genfortælling og referat - resume - fri samtale og drøftelse i fællesskab eller grupper - emne- og paneldiskussion - tale eller foredrag - anmeldelse af bøger - interview - elevernes fri fabuleren og egen fortælling - dramatik i fri og bunden form 2008-D-371-da-4 6/49

7 - film, tv og video Eleverne øves i at - benytte notater og nøgleord - disponere - argumentere - opsummere og konkludere - forme indlæg. 2.4 Skriftligt arbejde Elevernes skrivelyst støttes, og deres sproglige udtryksfærdighed udbygges gennem arbejde med friere og mere bundne opgavetyper. Det tilstræbes, at eleverne udvikler en klar udtryksform, der er tilpasset teksttype og modtager Der lægges vægt på indhold, disponering og frem stilling. Herunder er det vigtigt at anvende forskellige indfaldsvinkler, fx fra den procesorienterede skriveundervisning, til at forbedre elevernes produkter og samtidig udvikle deres færdigheder. 2.5 Sproglære Sproglæren skal støtte elevernes bevidsthed om sprogets opbygning, sprogrigtighed og sprogbrug Arbejdet omfatter skriftsprogets formelle regler, herunder grammatik, hvor der i begyndelsen arbejdes med træk af ordklasselæren, senere med hovedelementerne i sætningsanalysen Retstavning indlæres løbende i forbindelse med fagets forskellige discipliner, og der kan herudover anvendes supplerende træningsmateriale Der arbejdes med sprogiagttagelse, fx skriftsprog og talesprog, let og svært sprog, stilistisk variation samt social, regional og aldersbestemt variation i sproget. 2.6 Håndskrivning Grundskriften udvikles gradvis til en tilpas hurtig og letlæselig håndskrift. Gennem skriftpleje udvikles og fastholdes skriftens læselighedskvaliteter (form, binding, spatiering og hældning), og en hensigtsmæssig skriveteknik stabiliseres. Der arbejdes hen imod en klar og tydelig tekstopsætning. 2.7 Edb I arbejdet med fagets forskellige discipliner bør computeren inddrages, hvor det falder naturligt. Kapitel 3 - Undervisningens tilrettelæggelse 3.1 Undervisningen tilrettelægges og differentieres under hensyntagen til elevernes faglige niveau og modenhed. I det daglige arbejde lægges der vægt på elevernes aktive og konstruktive medvirken, deres initiativ, engagement, flid og pligtfølelse. 3.2 Det er vigtigt, at eleverne oplever, at deres ønsker indgår i planlægningen, og at de er medansvarlige for undervisningen. Derfor bør de i stigende grad inddrages i planlægningen gennem jævnlige samtaler om tekstvalg, arbejdsformer og tilrettelæggelse af det skriftlige arbejde. 3.3 Afhængigt af stoffets beskaffenhed organiseres undervisningen således, at eleverne får lejlighed til både at stifte bekendtskab med klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Ligeledes bør der i undervisningen indgå kortere eller længere forløb med kreative arbejdsformer. 3.4 I planlægning og gennemførelse af undervisningen bør lærer og elever være opmærksomme på de muligheder, der er for tværfagligt samarbejde D-371-da-4 7/49

8 Kapitel 4 - Evaluering (Se i øvrigt indledningen s. 3) 4.1 De enkelte undervisningsforløb bør munde ud i en skriftlig evaluering eller en samtale mellem lærer og elever, hvorunder elevernes indsats og udbytte af undervisningen vurderes. 4.2 Elevernes mundtlige arbejde vurderes i den daglige undervisningssituation på grundlag af deres medleven og aktivitet, deres udtryksfærdighed samt deres faglige forståelse. 4.3 Skriftlige prøver, omfattende fx retstavning, grammatik og tegnsætning, samt elevernes skriftlige arbejder i øvrigt, indgår i en evaluering af deres standpunkt og udbytte af den daglige undervisning. LÆSEPLAN FOR 4. OG 5. KLASSE I OVERBYGNINGEN Kapitel 1 - Formål (Se i øvrigt indledningen s. 3) 1.1 Undervisningen skal fortsat udvikle elevernes sproglige og litterære viden og historiske forståelse som et led i dannelsen af deres personlighed og selvstændighed. 1.2 Formålet med undervisningen er - at eleverne får stimuleret deres sans for modersmålets nuancer, deres lyst og evne til at opleve digtning, deres fantasi og kreative tænkning. - at eleverne opnår en sådan færdighed i at lytte til, tale, læse, analysere og skrive sproget, at de bliver i stand til at opfatte præcist og udtrykke sig sikkert og varieret. - at eleverne får indsigt i dansk kultur og historie i et samspil med den særlige kulturelle situation, de befinder sig i på Europaskolerne. Kapitel 2 - Undervisningens indhold 2.0 Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur, herunder fiktive og ikke-fiktive, ældre og nyere tekster såvel som billeder. De litterære hovedgenrer skal være repræsenteret. Fremmed litteratur i oversættelse samt norske og svenske tekster kan indgå i undervisningen. 2.1 Tekstlæsning Der arbejdes bevidst og systematisk med tekstanalyse og fortolkning: - genrebegreber - person- og miljøkarakteristik - begreberne motiv og tema - fortælleteknik, herunder synsvinkelforhold og fremstillingsformer - komposition, stil og forfatterholdning Danske samfundsforhold og Danmarks historie skal inddrages i tekstarbejdet Eleverne skal i løbet af 5. klasse arbejde med et længerevarende forløb koncentreret omkring en periode eller en genre I løbet af de 2 år skal eleverne på egen hånd læse mindst 4 værker, som de skal gøre rede for enten mundtligt eller skriftligt. 2.2 Mundtligt arbejde Der arbejdes videre med udviklingen af elevernes færdigheder i oplæsning, samtale, diskussion, interview, genfortælling, referat, resume, grupperapport, foredrag og forskellige former for dramatik D-371-da-4 8/49

9 2.3 Skriftligt arbejde I arbejdet indgår et bredt udvalg af forskellige fremstillingsformer, fx: - Opgaver ud fra et givet oplæg i form af et spørgsmål (emnestil), citat, billede el. lign. - Kreative opgaver: Breve, digte noveller, tekster til hørespil, drejebog og avisartikler. - Bundne skriftlige opgaver: Tekstforståelse og -analyse, referat, resume, dispositionsøvelser, boganmeldelse, billedstil og rapportskrivning, fx fra lejrskole, ekskursion eller gruppearbejde. - Flere mindre opgaver kan erstattes af en større skriftlig opgave, hvor eleverne selv formulerer faglige problemstillinger og selvstændigt tilrettelægger arbejdsprocessen, individuelt eller i grupper I begge skoleår indlægges et procesorienteret skriveforløb svarende til undervisningstimer. Forløbet kan afvikles over en længere periode, eller man kan gøre skrivearbejdet til genstand for et mere koncentreret undervisningsforløb. 2.4 Sprog Elevernes viden om sprogets funktion, sprogbrug og sprogrigtighed skal styrkes I forbindelse med det sproglige aspekt arbejdes der med: - syntaks og grammatik - ordenes form og betydning - sprogets afhængighed af historiske, samfundsmæssige, sociale og knøsbetingede forhold. Kapitel 3 - Undervisningens tilrettelæggelse 3.1 Der skal i undervisningen tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger. Læreren skal, uden det overordnede faglige mål tabes af syne, stille opgaver, skaffe varieret materiale og veksle mellem undervisningsformer med det formål at tilgodese alle elevers udvikling. 3.2 I det daglige arbejde lægges der vægt på elevernes aktive og konstruktive medvirken, deres initiativ, engagement, flid og pligtfølelse. 3.3 Det er vigtigt, at eleverne oplever, at deres ønsker indgår i planlægningen, og at de er medansvarlige for undervisningen. Derfor bør de i stigende grad inddrages i planlægningen gennem jævnlige samtaler om tekstvalg, arbejdsformer og tilrettelæggelse af det skriftlige arbejde. 3.4 Afhængigt af stoffets beskaffenhed organiseres undervisningen således, at eleverne får lejlighed til både at stifte bekendtskab med klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Ligeledes bør der i undervisningen indgå kortere eller længere forløb med kreative arbejdsformer. 3.5 I planlægning og gennemførelse af undervisningen bør lærer og elever være opmærksomme på de muligheder, der er for samarbejde med andre fag. 3.6 Der skal indarbejdes hensigtsmæssige arbejdsvaner, metodebevidsthed og en generel studieteknik, herunder referat- og notatteknik. 3.7 Inden for de givne rammer er læreren frit stillet med hensyn til valg af metoder og materialer D-371-da-4 9/49

10 Kapitel 4 - Evaluering (Se i øvrigt indledningen s. 3) 4.1 De enkelte undervisningsforløb bør munde ud i en skriftlig evaluering eller en samtale mellem lærer og elever, hvorunder elevernes udbytte af under visningen og de valgte arbejdsformer vurderes. 4.2 De skriftlige prøver, der danner grundlag for B-karakterene, skal afspejle den daglige undervisnings indhold og metodik. 4.3 Elevernes mundtlige præstationer indgår som en væsentlig faktor i fastlæggelsen af A- karakteren. 4.4 Den harmoniserede afslutningsprøve ved udgangen af 5. klasse afholdes efter reglerne herom. LÆSEPLAN FOR 6. OG 7. KLASSE I OVERBYGNINGEN - GRUNDKURSUS 1. Identitet og formål (Se i øvrigt indledningen s.3) 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og medier. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i forskellige medier etableres et møde med kultur- og bevidsthedsformer i Danmark, Europa og den øvrige verden fra oldtid til i dag. Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil. De litterære og de sproglige aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den receptive og den produktive dimension af faget. 1.2 Formål Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål. I arbejdet med ældre og nyere tekster anskuet i et sprogligt, litterært og kulturelt perspektiv skærpes elevernes kritisk-analytiske sans for at tilegne sig litterære og ikke-litterære udtryksformer og afdække deres betydning. Dermed bidrager faget til både at udvide elevernes dannelseshorisont og at styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå disses indhold og nuancer. Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund. Æstetisk bevidsthed, sproglig refleksion og sprogbeherskelse samt mødet med tekster, hvis oprindelse varierer tidsmæssigt og geografisk, bidrager endvidere til udviklingen af elevernes selv- og omverdensforståelse og udgør et vigtigt grundlag for den personlige identitetsdannelse og dermed for individuel og social udfoldelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: a) udtrykke sig præcist, nuanceret, varieret og personligt såvel mundtligt som skriftligt b) demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed c) anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer med blik for den retoriske dimension, 2008-D-371-da-4 10/49

11 herunder kunne læse op, referere, redegøre, holde oplæg og indgå i dialog, diskussion og debat d) dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, samt træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation e) dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundlæggende terminologi f) anvende et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik g) dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden h) demonstrere viden om den danske litteraturs historie og samspillet med kultur og samfund i) aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder j) navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form. 2.2 Kernestof Kernestoffet er det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen. Det sproglige stofområde Det sproglige arbejde består af en fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige genrer. I stofområdet indgår: - hovedtræk af det danske sprogs historie - grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt - mundtlige og skriftlige udtryksformer og genrer - argumentation - sprogbrug og stilistik i samtidige og historiske tekster - grammatik og sprogrigtighed. Det litterære stofområde Gennem en række epokale nedslag i de sidste 1000 års litteratur læses et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. I stofområdet indgår: - folkevise, eventyr, salme og komedie - tekster fra middelalder, renæssance, oplysningstid og romantik - et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster - mindst syv skønlitterære værker, herunder mindst ét fra tiden før 1800, mindst ét fra tallet og mindst to fra tiden efter 1900, hvoraf mindst ét er fra tiden efter Tre af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb, vælges af eleven og godkendes af læreren. Eleven dokumenterer mundtligt eller skriftligt sit arbejde med hvert af disse tre værker. - svenske og norske tekster på originalsproget - arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder - litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger med udblik til internationale strømninger. I arbejdet med det litterære stofområde skal eleverne stifte bekendtskab med mindst én tekst af hver 2008-D-371-da-4 11/49

12 af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Det mediemæssige stofområde Der arbejdes med forskellige udtryksformer i såvel trykte som elektroniske medier. I stofområdet indgår: - nyhedsgenrer - dokumentargenrer - fiktionsgenrer - visuelle udtryksformer - et værk i form af et større afrundet medieprodukt - kommunikationsteori og pragmatik. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra 5. klasse. Arbejdet med mundtlighed og skriftlighed forbinder de fire kompetencer: at lytte, tale, læse og skrive med en overordnet indsigt i sprog, litteratur og medier og er baseret på en synlig integration af fagets receptive og produktive dimensioner. I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde. Specielt indgår det sproglige arbejde som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning, funktion og historie udnyttes som et grundlag for den nuancerede og veldokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering af tekster. I undervisningen perspektiveres teksterne historisk og systematisk. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer: lærerforedrag, individuelt arbejde, elevoplæg, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde samt internetbaseret tilrettelæggelse, idet der i tilrettelæggelsen markeres en tydelig progression i forhold til det samlede toårige forløb. Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser, som træner elevernes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver, hvor eleverne i en større sammenhængende og ræsonnerende fremstilling behandler en danskfaglig tekst, et danskfagligt emne eller en danskfaglig problemstilling. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen. I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår endvidere i 6. klasse et forløb om skriftlighed, hvor eleverne arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt. Der skrives et antal opgaver svarende til 8-10 studentereksamensopgaver pr. år inkl. prøver og eksamen. Som en del af det skriftlige arbejde udarbejdes en større opgave, danskopgaven, i tilknytning til det faglige arbejde. Opgaveemnet vælges af eleven og skrives under lærerens vejledning. Opgaven har et omfang svarende til 5-8 maskinskrevne sider og udarbejdes over en periode på 3-4 uger i løbet af forårssemestret i 6. klasse. Danskopgaven svarer til 2-3 skriftlige studentereksamensopgaver D-371-da-4 12/49

13 Det mundtlige arbejde omfatter forskellige mundtlige genrer, som anvendes i forbindelse med formidling i forskellige kommunikationssituationer. I tilrettelæggelsen indgår endvidere i 6. klasse et forløb om mundtlighed, hvor eleverne arbejder med forskellige mundtlige genrer. Eleverne arbejder med egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige fremstillinger. 3.3 It Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med: - skriveundervisningen og i arbejdet med præsentationsstøttede mundtlige oplæg - informationssøgning - brug af interaktive programmer i arbejdet med sproglære - etablering af virtuelle konferencer i forbindelse med projektarbejde og faglig vejledning i skriveundervisningen. 4. Evaluering De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer og elev viden om det faglige standpunkt og på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af forskellige evalueringsformer, herunder: - portfolioevaluering, evt. med elektroniske portfolioer, hvori indgår besvarelser af større og mindre skriveopgaver - projektfremlæggelse - mundtlige oplæg - mindre skriftlige prøver. 4.1 Terminsprøver I 6. klasse afholdes 2 skriftlige prøver i henhold til de generelle regler om prøver i 6. klasse. I 7. klasse afholdes en terminsprøve i henhold til reglerne i Gennemførelsesforordningen for studentereksamen, Elevernes aktive medvirken, herunder deltagelse i klassesamtalen, udarbejdelse af foredrag og oplæg til debat, vurderes løbende og indgår på linje med det skriftlige arbejde i vurderingsgrundlaget for A-karakteren. 4.3 Skriftlig studentereksamen Den skriftlige studentereksamen afholdes efter reglerne herom, jf. Gennemførelsesforordningen 6.3 samt bilag Mundtlig studentereksamen Den mundtlige studentereksamen afholdes efter reglerne herom, jf. Gennemførelsesforordningen 6.4 samt bilag 1. Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1, således at de enkelte spørgsmål har ét af stofområderne i fokus. 4.5 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i: - mundtlig fremstilling - at redegøre for det trukne emne - at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i: - skriftlig fremstilling - emnebehandling - at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder D-371-da-4 13/49

14 LÆSEPLAN FOR 6. OG 7. KLASSE I OVERBYGNINGEN - UDVIDET KURSUS 1. Identitet og formål (Se i øvrigt indledningen s.3) 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og medier. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i forskellige medier etableres et møde med kultur- og bevidsthedsformer i Danmark, Europa og den øvrige verden fra oldtid til i dag. Gennem den intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsvinkler, bringes oplevelse, analyse og fortolkning i samspil. De litterære og de sproglige aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den receptive og den produktive dimension af faget. Evnen til fordybelse har en central placering. 1.2 Formål Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål. I arbejdet med ældre og nyere tekster anskuet i et sprogligt, litterært og kulturelt perspektiv skærpes elevernes kritisk-analytiske sans for at tilegne sig litterære og ikke-litterære udtryksformer og afdække deres betydning. Dermed bidrager faget til både at udvide elevernes dannelseshorisont og at styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå disses indhold og nuancer. Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer elevens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund. Æstetisk bevidsthed, sproglig refleksion og sprogbeherskelse samt mødet med tekster, hvis oprindelse varierer tidsmæssigt og geografisk, bidrager endvidere til udviklingen af elevernes selv- og omverdensforståelse og udgør et vigtigt grundlag for den personlige identitetsdannelse og dermed for individuel og social udfoldelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: a) udtrykke sig præcist, nuanceret, varieret og personligt såvel mundtligt som skriftligt b) demonstrere kendskab til normer for mundtlig og skriftlig sprogbrug samt kunne beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed c) beherske forskellige mundtlige og skriftlige genrer med blik for den retoriske dimension, herunder kunne læse op, referere, redegøre, holde oplæg og indgå i dialog, diskussion og debat d) dokumentere indblik i sprogets funktioner og dets betydning for bevidsthedsliv, samfund og samspil mellem mennesker, samt træk af sprogets historie og forskellige former for sproglig variation e) dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundlæggende terminologi f) beherske et tekstanalytisk begrebsapparat i en nuanceret og metodisk bevidst analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af litterære og ikke-litterære tekster, herunder kunne give en sproglig karakteristik g) dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden 2008-D-371-da-4 14/49

15 h) demonstrere overblik over et problemkompleks, belyst gennem såvel litterære som ikke litterære tekster i) demonstrere viden om den danske litteraturs historie og samspil med kultur og samfund j) aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster med blik for samspil mellem skrift og billeder k) navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt og elektronisk form. 2.2 Kernestof Kernestoffet er det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:3:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen. Endvidere området større emner. Det sproglige stofområde Det sproglige arbejde består af en fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige genrer. I stofområdet indgår: - hovedtræk af det danske sprogs historie - grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt - mundtlige og skriftlige udtryksformer og genrer - argumentation - sprogbrug og stilistik i samtidige og historiske tekster - grammatik og sprogrigtighed. Det litterære stofområde Gennem en række epokale nedslag i de sidste 1000 års litteratur læses et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. I stofområdet indgår: - folkevise, eventyr, salme og komedie - tekster fra middelalder, renæssance, oplysningstid og romantik - et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster - mindst 7 skønlitterære værker, herunder mindst ét fra tiden før 1800, mindst ét fra tallet og mindst to fra tiden efter 1900, hvoraf mindst ét er fra tiden efter Tre af værkerne læses i tilknytning til de større emner, jf. nedenfor. - svenske og norske tekster på originalsproget. - arbejde med grundlæggende litteraturteoretiske begreber og metoder - litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger med udblik til internationale strømninger I arbejdet med det litterære stofområde skal eleverne stifte bekendtskab med mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Det mediemæssige stofområde Der arbejdes med forskellige udtryksformer i såvel trykte som elektroniske medier. I stofområdet indgår: - nyhedsgenrer - dokumentargenrer - fiktionsgenrer - visuelle udtryksformer - et værk i form af et større afrundet medieprodukt - kommunikationsteori og pragmatik D-371-da-4 15/49

16 Større emner Der vælges i løbet af 6. og 7. klasse 4-6 større emner. I forbindelse hermed læses tre skønlitterære værker. Udenlandsk litteratur indgår. Valget af to af emnerne i 7. klasse skal af hensyn til den skriftlige eksamen være fælles for de skoler, hvor faget findes. Emnerne fastlægges ved udgangen af 6. klasse. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide elevernes faglige horisont. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra 5. klasse. Arbejdet med mundtlighed og skriftlighed forbinder de fire kompetencer: at lytte, tale, læse og skrive med en overordnet indsigt i sprog, litteratur og medier og er baseret på en synlig integration af fagets receptive og produktive dimensioner. I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde. Specielt indgår det sproglige arbejde som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning, funktion og historie udnyttes som et grundlag for den nuancerede og veldokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering af tekster. I undervisningen perspektiveres teksterne historisk og systematisk. 3.2 Arbejdsformer Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer: lærerforedrag, individuelt arbejde, elevoplæg, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde samt internetbaseret tilrettelæggelse, idet der i tilrettelæggelsen markeres en tydelig progression i forhold til det samlede toårige forløb. Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser, som træner elevernes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver, hvor eleverne i en større sammenhængende og ræsonnerende fremstilling behandler en danskfaglig tekst, et danskfagligt emne eller en danskfaglig problemstilling. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen. I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår endvidere i 6. klasse et forløb om skriftlighed, hvor eleverne arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt. Der skrives et antal opgaver svarende til 8-10 studentereksamensopgaver pr. år inkl. prøver og eksamen. Som en del af det skriftlige arbejde udarbejdes en større opgave, danskopgaven, i tilknytning til det faglige arbejde. Opgaveemnet vælges af eleven og skrives under lærerens vejledning. Opgaven har et omfang svarende til 5-8 maskinskrevne sider og udarbejdes over en periode på 3-4 uger i løbet af forårssemestret i 6. klasse. Danskopgaven svarer til 2-3 skriftlige studentereksamensopgaver. Det mundtlige arbejde omfatter forskellige mundtlige genrer, som anvendes i forbindelse med formidling i forskellige kommunikationssituationer. I tilrettelæggelsen indgår endvidere i 6. klasse et forløb om mundtlighed, hvor eleverne arbejder med forskellige mundtlige genrer. Eleverne arbejder med egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige fremstillinger. 3.3 It Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med: - skriveundervisningen og i arbejdet med præsentationsstøttede mundtlige oplæg 2008-D-371-da-4 16/49

17 - informationssøgning - brug af interaktive programmer i arbejdet med sproglære - etablering af virtuelle konferencer i forbindelse med projektarbejde og faglig vejledning i skriveundervisningen. 4. Evaluering De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer og elev viden om det faglige standpunkt og på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af forskellige evalueringsformer, herunder: - portfolioevaluering, evt. med elektroniske portfolioer, hvori indgår besvarelser af større og mindre skriveopgaver - projektfremlæggelse - mundtlige oplæg - mindre skriftlige prøver. 4.2 Terminsprøver I 6. klasse afholdes 2 skriftlige prøver i henhold til de generelle regler om prøver i 6. klasse. I 7. klasse afholdes en terminsprøve i henhold til reglerne i Gennemførelsesforordningen for studentereksamen, Elevernes aktive medvirken, herunder deltagelse i klassesamtalen, udarbejdelse af foredrag og oplæg til debat, vurderes løbende og indgår på linje med det skriftlige arbejde i vurderingsgrundlaget for A-karakteren. 4.3 Skriftlig studentereksamen Den skriftlige studentereksamen afholdes efter reglerne herom, jf. Gennemførelsesforordningen 6.3 samt bilag Mundtlig studentereksamen Den mundtlige studentereksamen afholdes efter reglerne herom, jf. Gennemførelsesforordningen 6.4 samt bilag 2. Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1, således at de enkelte spørgsmål har ét af stofområderne i fokus. 4.5 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i: - mundtlig fremstilling - at redegøre for det trukne emne - at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i: - skriftlig fremstilling - emnebehandling - at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder D-371-da-4 17/49

18 Europaskolerne Læseplaner Dansk BILAG 1 Den Europæiske Studentereksamen Skriftlig og mundtlig prøve i sprog I Grundkursus Ref.: 3812-D-96 Godkendt af Det Øverste Råd på mødet den januar 1997 Gældende fra studentereksamensterminen 1999 GENERELLE MÅL Prøven skal være egnet til evaluering af elever, som har modtaget undervisning i det pågældende sprog i 12 år i den pågældende sprogafdeling. Formålet med prøven er at bedømme eksaminandernes evne til: at forstå en "tekst" ud fra fagspecifikke og tværfaglige kundskaber Ved "tekst" forstås enhver form for skreven tekst, billeder eller audiovisuelt materiale. En "tekst" kan bestå af et eller flere dokumenter. at bruge sine sproglige kundskaber, evner og færdigheder. at bruge de fagspecifikke og tværfaglige metoder og teknikker, som kræves for at analysere og fortolke en tekst samt for at strukturere et svar og formulere sig hensigtsmæssigt på skrift. B. DEN SKRIFTLIGE PRØVE 1.0. Formål Formålet med prøven er at bedømme eksaminandernes evne til at forstå, analysere og fortolke en tekst samt til at formulere tanker og ideer i forbindelse med teksten ud fra deres almene og litterære baggrundsviden. Formålet med prøven er endvidere at bedømme eksaminandernes beherskelse af det skrevne sprog samt deres evne til skriftligt at fremlægge komplekse tanker og til at argumentere præcist og klart Eksamenspensum Den skriftlige prøve bygger på det gennemgåede stof i 6. og 7. klasse, idet der samtidig gøres brug af tidligere tilegnede kundskaber og færdigheder D-371-da-4 18/49

19 3.0. Prøvens varighed Prøven varer i 240 minutter Prøveform Eksaminanderne skal under prøven udarbejde én eller flere fremstillinger i relation til teksten Opgavernes art og antal Der stilles tre opgaver, af hvilke eksaminanden skal vælge en. Hver opgave omfatter fra et til tre spørgsmål. To af opgaverne har litterær karakter, mens den tredje er af anden type og bygger på fx avis- eller bladartikler Teksttype Der kan forelægges autentiske tekster af enhver art. Tekster, som er rent informative eller beskrivende, bør dog undgås. Tekstens sværhedsgrad, dvs. faktorer som ordforråd, syntaks, informationstæthed, abstraktionsniveau og sprogleje, skal tilpasses det faglige niveau hos elever, der har modtaget undervisning i det pågældende sprog i 12 år. Tekstgrundlaget til den ene af de to litterære opgaver kan have tilknytning til obligatoriske værker eller til de gennemgåede temaer i 7. klasse. I øvrigt må teksterne ikke være gennemgået i klassen. Tekstmaterialet til en opgave har normalt en længde på ca. 700 ord. Dette tal gælder dog ikke for lyriske tekster såsom digte eller sange. Linjerne nummereres 5 ad gangen. Tekstens kilde skal anføres Hjælpemidler Ingen hjælpemidler er tilladt. Hvis ikke prøveteksten tidligere er gennemgået på klassen, kan der i et vist omfang opgives noter vedrørende ord, udtryk eller kendsgerninger, som eksaminanderne ikke kan forventes at kende (højst 6 noter) Karaktergivning Bedømmelsen sker under hensyntagen til de i afsnit 1.0 anførte formål. C. DEN MUNDTLIGE PRØVE 1.0 Formål Formålet med prøven er at bedømme eksaminandernes færdigheder i at: tale, dvs. at udtrykke sig flydende, korrekt og sammenhængende på sproget med en passende udtale og intonation, udtrykke sig frit, selvstændigt og sammenhængende i længere passager, deltage i en dialog, dvs. at forstå lærers og censors spørgsmål og besvare dem, forstå, analysere og fortolke den givne tekst og formulere en personlig besvarelse, anvende deres kundskaber, dvs. at relatere viden om tekstens tema til tekstens budskab, til den kultur, den stammer fra, og til det arbejde, der er udført i undervisningen Eksamenspensum Den mundtlige prøve bygger på det gennemgåede stof fra 6. og 7. klasse, men inddrager viden og færdigheder, der er erhvervet tidligere D-371-da-4 19/49

20 3.0. Prøvens varighed Prøven varer i 20 minutter, inkl. karaktergivning. Eksaminanderne har ca. 20 minutters forberedelsestid før hver prøve Prøveform Der eksamineres som udgangspunkt i en eller flere tekster, som ikke er gennemgået på forhånd, og som udleveres til eksaminanderne 20 minutter før prøven. Der stilles desuden et eller to skriftlige spørgsmål til eksaminanderne for at målrette deres forberedelse. Prøven består af to afsnit, hvorunder eksaminanderne får lejlighed til: at læse højt og give et oplæg om væsentlige sider af tekstens indhold og form, 5.0. Teksttype at samtale med lærer og censor om teksten og/eller om mere almene emner, som er blevet gennemgået i undervisningen (perspektivering). Teksten skal have tilknytning til det stof, der er gennemgået i undervisningen. Der kan forelægges autentiske tekster af enhver art. Tekster, som er rent informative eller beskrivende bør dog undgås. Tekstens sværhedsgrad, dvs. faktorer som ordforråd, syntaks, informationstæthed, abstraktionsniveau og sprogleje, skal tilpasses det faglige niveau hos elever, som har modtaget undervisning i det pågældende sprog i 12 år. Teksten har normalt en længde på ca. 400 ord. Dette tal gælder dog ikke for lyriske tekster såsom digte eller sange. Linjerne nummereres 5 ad gangen. Tekstens kilde skal anføres Hjælpemidler Ingen Karaktergivning Bedømmelsen sker under hensyntagen til de i afsnit 1.0 anførte formål D-371-da-4 20/49

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008

Dansk A på hhx, htx og stx. Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx Fagevalueringer 2008 Dansk A på hhx, htx og stx 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 3. semester og 4. semester Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015

Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 B Skriftlige og mundtlige prøver til studentereksamen for 2g og 3g maj-juni, august og december 2015 Indhold: Prøvekalender for de almengymnasiale uddannelser 2015... s. 2 STX-bekendtgørelsens læreplaner

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk

Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Vores overordnede mål Skriftligt dansk Fælles mål Undervisningen i Dansk på Esrom Dansk er vores modersmål, og dansk er et sprog vi værner om. Vi ser det som vores mål, at vi gør eleverne så dygtige, som deres evner forudsætter. Vort endelige

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Dansk

Selam Friskole Fagplan for Dansk Selam Friskole Fagplan for Dansk Formål Formålet med undervisningen i dansk er at oplive og at udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst HF C i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere