En fortælling om de danske tandlægeforeninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fortælling om de danske tandlægeforeninger"

Transkript

1 En fortælling om de danske tandlægeforeninger Den faglige organisering af danske tandlæger set i et narrativt og strategisk legitimitetsperspektiv Masteropgave, MPA 2007 Tove Rokkedal Andersen Billedet viser en statue af Apollonia. Apollonia led martyrdøden på bålet, som hun selv besteg hellere end at afsværge sin kristne tro. Inden det kom så vidt, var hun blevet slået så meget i hovedet og på kæberne, at hun mistede alle sine tænder. Derfor blev hun skytshelgen og hjælper folk med tandpine. Det har dog siden ændret sig. Nu er Apollonia ikke længere patienternes, men tandlægernes skytshelgen.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...0 Forord...2 English Summary...3 Indledning....5 Organisering af tandpleje i Danmark...6 Det aktuelle pres...6 Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og Sverige....7 Problem...8 Problemformulering:...9 Genstandsfelt Teoretiske perspektiver...10 Teorivalg Det narrative perspektiv Legitimitetsperspektivet Det strategiske narrative perspektiv Konditionering: Analysestrategi Metode og empiri...23 Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres egen historie?...26 Prolog TNL s fortælling DTF s fortælling Analyse af TNL og DTF s fortællinger Delkonklusion Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive fortællinger?...53 Moralsk legitimitet Pragmatisk legitimitet Kognitiv legitimitet Delkonklusion Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger?...57 Nye veje nye fortællinger?...58 Prolog til den norske fortælling Norsk Tandlægeforenings fortælling Opsummering på den norske fortælling To tandlægeforeninger i Danmark, en i Norge kan vi lære noget af det? Konklusion...70 Analysernes bidrag Besvarelse af problemformuleringen Perspektivering...73 Litteratur- og referenceliste

3 Forord Mit formål med denne opgave har været at belyse den faglige organisering af danske tandlæger fra en anden vinkel end den, der normal anlægges. Gennem den snart 25-årige periode, hvor danske tandlæger organisatorisk har været delt i to foreninger, har der løbende været eksempler på, at organiseringen nok ikke er den mest optimale i alle henseender; ja, undertiden har nogle måske også oplevet den som fastlåst. Men hvad kunne forklaringen være? Inspirationen til at analysere dette nærmere opstod under MPA studiets fag Mellem fortid og fremtid, idet det gik op for mig, at der her var et analyseapparat, som kunne vise sig at være velegnet til at se nærmere på tandlægernes situation. Derfor er mit sigte med opgaven at medvirke til at give de to danske tandlægeforeninger, Dansk Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) en vinkel, der kan inspirere til at se på hinandens og egne foreninger med andre briller end det er tilfældet i dag. På sigt vil denne forståelse måske kunne befordre et bedre samarbejde mellem foreningerne, så det bliver præget af en mere åben og kollegialt ånd. En tak for den imødekommende venlighed jeg har mødt hos såvel de norske som de danske tandlæger, der velvilligt har stillede deres tid og viden til rådighed i forbindelse med de interview, der udgør kernen i opgavens empiri. Tak til min vejleder, Mads Mordhorst, for hans gode input under de inspirerende vejledningsseancer. Og ikke mindst en tak til min familie og min arbejdsplads for den støtte og opmuntring de har givet mig undervejs i mit arbejde med opgaven. Virum, den 9. januar Tove Rokkedal Andersen Overtandlæge, Hørsholm kommunale Tandpleje E mail: 2

4 English Summary This thesis analyses how narratives work in organizations and create parameters for their institutional and strategic legitimacy. I have chosen the case of Denmark s to dental unions, Dansk Tandlægeforening (DTF) and Tandlægerernes Nye landsforening (TNL). The majority of the members of DTF are private dentists whilst most of the dentists employed in public clinics are members of TNL. The background for this split was the tussle for the right to treat different groups in society and ever since, the unions have been at loggerheads. This case focuses on the areas of tension between the unions where some work constantly for fusion and some agitate for the status quo. In Denmark the organization of dental unions differs from other Scandinavian countries where in spite of their differences they have succeeded in maintaining one organization. This has practical and strategic advantages. While both TNL and DTF are at present undergoing institutional pressure one might wonder that the unions do not make capital of the strategic benefit of a fusion. My thesis claims that powers fighting against the benefits of a fusion are to be found in the narratives legitimizing the present on narratives of past history. This brings me to the main question: Why are there to dental unions in Denmark 2007 when all rational thinking points to the fact that there should be just one? I have chosen to elucidate this by asking tree questions: How are the TNL and DTF currently expressing their individual narratives? How do the unions legitimate their individual narratives? How can the individual narratives contribute to maintain the existence of to unions? I have chosen a combination of narrative perspective with the emphasis on Whites theories of metahistory (the theory on guiding tropes) with Suchman s theory of legitimacy. To answer the question on how the unions describe their own histories I have started with the narrative perspective supplied by Whites theories on guiding tropes, which gives a god platform for observation. The analysis shows that TNL s narrative, as described by Whites terminology, is structured in a synecdoche organic form. The guiding trope is an integral trope which expresses the individual as a part of the whole. Originally this was a grassroots narrative an ideological epic drama. This concept was about the fight for dental health which was the narratives main premise. There are now discrepancies in the current narrative which indicate that the original epic drama has lost its power. The undermining forces of the grassroots movement do not function and the union is a well establish organization. DTF s narrative is 3

5 based on the proficiency and the professionalism of dentists. Its basic structure is the contextual ironical form. The original narrative was also contextual, but then the story concerned a union that could influence society in general. Now, society is considered an adversary. This dichotomy causes the narrative to be drawn toward the ironic form, as an expression of creating distance, thus causing inertia. To answer the question on how the unions legitimize the narratives, I focus on institutional and strategic legitimacy. The focal point in the analysis is mainly on how the unions in their narratives utilized the different forms of legitimacy. I TNL s strategy the emphasis is on moral legitimacy based upon dental health. DTF, on the contrary, has a more pragmatic approach based on the dialect which expresses the unions surrender to context. By combining the analysis of narrative structure with the strategies used by the unions to justify and preserve their legitimacy and existence, there is an explanation of why there in Denmark 2007 are two dental unions. This is the case because the unions narratives are an expression of diametrically opposed views of the world. These views of the world provide, uphold and maintain the union s legitimacy. This tension keeps the unions separated. The unions legitimize each other. TNL legitimacy lies in dental health for all. This premise is actively utilized to mark the opposing values compared to DTF. DTF legitimizes and distinguishes itself by emphasizing professional and differentiated services. With this in mind, and with this knowledge, to find future solutions to TNL s and DTF s problems I have chosen to analyze Norsk Tandlægeforenings narratives. By exposing these Norwegian narratives to the same perspectives as their Danish counterparts the analysis shows that the Norwegian narrative has another form, another basic premise. Here is the single thought as understood by the union it self, that it is the union, that is of the ultimate importance, the ultimate premise. Finally I cast light upon the strategic narrative perspective represented by Barry and Elmes in an attempt to find possible elements on which to build a future narrative. With this vision, I see forming the outlines of a future narrative that offers a history built on a synthesis of the best of the past with ample room for future events. I see a story of a union that, with the health paradigm and new liberalism in the future is capable of creating a space for the development of new professional and organizational forms. 4

6 Indledning. Denne master handler om, hvordan fortællinger virker i organisationer og dermed skaber institutionel og strategisk legitimitet. Jeg har valgt Danmarks to tandlægeforeninger, Dansk Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL), som case. Hovedparten af medlemmerne i DTF er privatpraktiserende tandlæger, mens majoriteten af kommunalt ansatte tandlæger er organiseret i TNL. De kommunale tandlæger brød i 1985 ud af det dengang 112 år gamle DTF og dannede TNL. Perioden op til bruddet var præget af konflikter om retten til at behandle forskellige befolkningsgrupper, og lige siden har de to foreninger været mere eller mindre på kollisionskurs. Opgaven har fokus på det spændingsfelt, der er mellem de to foreninger. Der er kræfter på spil for dels at holde de to foreninger adskilte, dels at få dem fusioneret. Udtalelser fra de respektive formænd i foreningerne signalerer i øjeblikket positive forventninger til en kommende samlet forening. Men det har de gjort før og hidtil er initiativerne strandet på tilsyneladende små, men afgørende uenigheder. Men hvorfor er det interessant at studere? Kan det ikke være ganske ligegyldigt, om der er én eller to tandlægeforeninger? Min argumentation for opgavens relevans er en påstand om, at de fortællinger der til enhver tid fortælles i organisationer via deres form og indhold, besidder stærke, men ofte skjulte, kræfter. Kræfter, der medvirker til innovation og arbejdsglæde, men også kræfter, der sender bølger af utilfredshed og stagnation gennem organisationen. For de danske tandlægers vedkommende er der rationelt rigtigt mange gode grunde til, at der fremover kun er én forening. To foreninger svækker gennemslagkraften, så tandpleje reelt bliver sat udenfor den sundhedsfolkelige debat. Begge foreninger er aktuelt udsat for pres, og hvis danske tandlæger skal opnå den nødvendige indflydelse på den fremtidige udvikling af børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen og sundhedsområdet generelt, er det hensigtsmæssigt med et intensiveret samarbejde i en fælles forening. De forskelle, der adskiller TNL og DTF er set i et lidt større perspektiv ubetydelige i forhold til de sammenfald, der samtidig ses i de to foreningers opfattelser og holdninger. Men der er andre kræfter på spil end de rent rationelle. Indledningsvis vil jeg som baggrundstæppe først præsentere hvordan tandplejen er organiseret i Danmark, og kort aktualisere det pres de to foreninger befinder sig i. For yderligere at brede baggrundstæppet ud vil jeg herefter sætte de danske forhold ind i nordisk kontekst. 5

7 Organisering af tandpleje i Danmark. I Danmark er der en markant adskillelse mellem de kommunale og de privatpraktiserende tandlægers virke. Lovgivningen er i dag sådan, at den kommunale tandpleje behandler børn, unge og særligt udsatte grupper af voksne patienter. Tilbuddet er 100 % offentligt finansieret. De privatpraktiserende tandlæger har overenskomst med sygesikringen og servicerer primært voksenbefolkningen. Behandlingen betales dels af sygesikringen, dels af patienterne selv. De kommunale tandlæger kan i dag ikke behandle voksne, betalende patienter, da DTF har en eksklusivaftale med sygesikringen. De private tandlæger kan godt behandle børn og unge. Denne mulighed kom, da paragraffen om valgfrihed og fleksibilitet i blev tilføjet tandplejeloven. Den gør det muligt for de private tandlæger at behandle børn og unge, men tandlægen skal dog først indgå en aftale med kommunen om behandlingen. Herefter gives 65 % refusion fra det det offentlige, mens de resterende 35 % er patienternes egenbetaling. Det aktuelle pres Specifikke problemer/ udfordringer for TNL: En stadig mere markedsliggørelse af den offentlige sektor og et politisk pres på offentlige institutioner i form af konkurrence udsættelse gennem frit valg, krav til kvalitet og begrænsning af ressourcer gennem skattestop udgør en væsentlig udfordring for den kommunale tandpleje. Med ændringen i Lov om tandpleje i 2004 blev der udover fritvalgsordningen for patienterne også givet mulighed for at kommunerne kunne udlicitere tandpleje for børn og unge til private tandlæger. Det har sat de kommunale tandlæger i en konkurrencesituation som er ny. Fra januar 2007 træder lovforslaget om ophør af eksklusivaftaler i kraft, og hermed ophører også DTF s eneret til at forhandle overenskomst med sygesikringen. Det betyder, at tandlæger, der ikke er organiseret i DTF (hovedparten af de kommunale tandlæger), vil få mulighed for at behandle voksne patienter. Det er en udfordring, som kan rumme nye og spændende aspekter. Specifikke problemer/ udfordringer for DTF: Privat praksis er i dag under et konkurrencemæssigt pres fra udenlandske tandlæger. I dagspressen fortælles hyppigere og hyppigere historier om, hvordan stadig flere rejser til udlandet for at få ordnet tænder til en pris, der er mindst 50 % lavere end i Danmark. Samtidig er der indenfor landets grænser fokus på de private tandlægers honorarer, og Forbrugerstyrelsens blad TÆNK har for nylig offentliggjort en prisliste på den populære 1 Lov om tandpleje, 28.maj

8 søgemaskine Skru bissen på, som oplyser priser under devisen: Du kan spare mange penge ved at gå ind på søgemaskinen og sammenligne de danske tandlægers honorarer. Eksklusivbestemmelsernes ophør sætter DTF i en ny situation. Fra januar 2007 skal en tandlæge ikke længere være medlem for at opnå overenskomst med sygesikringen. Det kan betyde medlemsflugt fra DTF. Fælles problemer/ udfordringer: Mangel på tandlæger og det igangværende generationsskifte vil betyde omvæltninger både på de enkelte arbejdspladser og i de to foreninger. Som den ene forening (TNL) polemisk har udtalt, er der med eksklusivaftalernes ophør sket en ophævelse af stavnsbåndet i tandlægebranchen (218 år efter landbruget), og det giver begge foreninger nye udfordringer. Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og Sverige. Organisering af tandpleje Tandplejen i Danmark er organiseret og finansieret anderledes end i vores nordiske nabolande, Norge og Sverige. Norge og Sverige har mange fællestræk, mens Danmark afviger fra denne ellers nordiske lighed på væsentlige punkter. I Danmark er der, som tidligere nævnt, en markant adskillelse mellem de kommunalt ansatte tandlæger, hvis primære arbejdsområde er tandpleje for børn og unge og de privatpraktiserende tandlæger, der servicerer voksenbefolkningen. Sådan er det ikke i Norge og Sverige. I alle tre lande er der gratis tandplejetilbud til børn og unge, ligesom det er en offentlig opgave at stille et tandplejetilbud til rådighed for de voksne patienter, der på grund af deres fysiske eller psykiske handicap ikke er i stand til at benytte sygesikringstandpleje hos de privatpraktiserende tandlæger. I Norge og Sverige har offentligt ansatte tandlæger, modsat Danmark, mulighed for at behandle voksne patienter på de offentlige klinikker sagt populært: at have betalende patienter. Norge og Sverige har fri prisdannelse for tandlægeydelser. Kun i Danmark forhandles de privatpraktiserende tandlægernes takster (med visse få undtagelser) fortsat mellem den offentlige sygesikring og Dansk Tandlægeforening. Organisering af tandlæger Indtil starten af 80érne var foreningsstrukturen i de nordiske lande ganske ensartet. Hovedorganisationerne tog sig af tandpolitiske vigtige sager, mens underudvalgene for de forskellige interessegrupper holdt sig til deres specifikke områder. I 80 erne kom en markant arbejdsløshed med nedjustering af lønniveau og reduceret studenteroptag på uddannelserne til 7

9 følge. Det førte til et tilspidset arbejdsmarked og kamp om patienterne, og desuden et voldsomt ideologisk skisma mellem offentlig og privat tandpleje med konsekvenser for tandlægeorganisationernes struktur. Norge kom først ud med en ny organisationsstruktur. Baggrunden var, at der i 1984 skulle iværksættes en ny tandplejelov. Det gav uenigheder, som resulterede i en søjledannelse indenfor foreningen. Der blev oprettet to søjler, en for de offentligt ansatte og en for de privatpraktiserende. Hver søjle kunne så indenfor eget område optræde selvstændigt. Der blev lavet en frihedsparagraf, som gav den enkelte søjle mulighed for at gå ud med egne synspunkter i sager, hvor der var uenigheder på tværs af sektorerne. Der er senere, i 2003, faldet så meget ro over feltet i Norsk Tandlægeforening, at søjlerne igen er blevet nedlagt. I Danmark blev uenighederne mellem offentlige og private tandlæger i 80erne mere og mere tilspidsede, og de kulminerede i 1985, hvor DTF s hovedbestyrelse sagde nej til en overenskomst, der gav de kommunale tandlæger ret til også at behandle ældre på plejehjem samt andre marginaliserede grupper. DTF så det som en reel trussel mod privat praksis. Konflikten resulterede i et brud. De kommunale tandlæger brød ud af DTF og dannede TNL. Lige siden har Danmark haft to tandlægeforeninger. Et kompromis i form af en søjleopdeling indenfor DTF kom ikke på tale i Danmark. I Sverige var situationen i slutningen af 80erne anderledes end i Danmark. Den offentlige tandpleje i Sverige, Folktandvården, begyndte som et tilbud til børn, men allerede fra midten af 70erne kom der flere og flere voksne ind på de offentlige klinikker. De privatpraktiserende svenske tandlæger følte sig truet af de offentlige ansatte, som var i overtal i foreningen. De privatpraktiserende tandlæger truede med at melde sig ud, hvis de ikke fik større handlefrihed. Kompromisset i Sveriges blev dannelsen af et forbund, Tandläkarforbundet, sammensat af Tjänsttandläkarne (TT) og Privattandläkarne (PT). De har hver to repræsentanter i hovedforbundet. Problem Det har undret mig at tandplejetilbuddet og organisering af tandlæger i Danmark adskiller sig fra det, der ses i vores nordiske nabolande. Selv om forholdet mellem offentlige og private tandlæger heller ikke er uproblematisk i Norge og Sverige, har man dog formået at forblive i en samlet hovedorganisation. Det er tidligere skitseret, at en samlet forening rummer strategiske fordele, så hvorfor har det ikke kunnet lade sig gøre at fusionere i Danmark? Både 8

10 TNL og DTF er aktuelt udsat for et institutionelt pres, men det har de også været tidligere - uden det har resulteret i sammenlægning af foreningerne. Min interesse for at arbejde med emnet er principielt begrundet i to forhold. Det ene er via min profession som tandlæge. Jeg har i 26 år været medlem af tandlægestanden, først organiseret i DTF og siden splittelsen i 1985 som medlem af TNL. Gennem årene har jeg utallige gange været forundret og irriteret over de tilsyneladende meningsløse konflikter, der har været på spil mellem de to foreninger, uden helt at få kunne få klarhed over, hvor den dybere årsag til dem lå. I en kortere årrække efter bruddet mellem de to foreninger i 1985 gav de tilbagevendende konflikter en vis mening, idet de til dels kunne begrundes med udspring i de oprindelige problemstillinger. Men efterhånden som tiden er gået, giver de konkrete konflikter mindre og mindre mening og får i stedet i tiltagende grad karakter af at være stereotype gentagelser til trods for, at de handler om både magt og legitimitet. Det andet forhold er begrundet i den inspiration, jeg har fået ved at arbejde med begrebet stiafhængighed i MPA faget Mellem fortid og fremtid 2. I den historiske fortællings kontekst og med stiafhængighedens optik åbner der sig muligheder for at afdække nye veje til forståelse af de handlingsmønstre, eller sagt med den North ske terminologi: den stiafhængighed, der er i spil. Min tese, eller påstand, er ud fra dette blik, at de kræfter, der bibeholder de to tandlægeforeninger, arbejder mod rationaliteten og for hovedpartens vedkommende er begrundede i nutidens fortællinger om fortiden. Det er funktionen af foreningernes historiske fortællinger i nutiden, der således bliver genstanden for opgaven. Ved at afdække de to foreningers fortællinger om sig selv i dag, er det forventningen at finde de egentlige årsager til at det på trods af rationaliteten ikke hidtil er lykkes igen at blive én samlet forening. Det bringer mig frem til en formulering af problemet. Problemformulering: Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007, når alle rationelle argumenter taler for én? Jeg vil belyse problemet ved at stille fem spørgsmål: 1. Hvordan fortæller de to foreninger, TNL hhv. DTF, i dag deres egen historie? 2. Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier? 3. Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger? 2 Teoretisk perspektiv: North, Douglass C. (1990): Institutions, Institutional change and economic performance. 9

11 4. Hvordan kan en forståelse af denne forklaring pege på nye veje til at løse de aktuelle udfordringer, de to foreninger står overfor? 5. Hvilke elementer kan en ny fortælling bygge på? Genstandsfelt Opgavens genstandsfelt er Danmarks to tandlægeforeninger, DTF og TNL. Foreningerne repræsenteres dels ved de fortællinger, der ligger i form af tilgængelig information på de to foreningers hjemmesider, dels ved fortællinger i form af materiale fra kvalitative interviews af de to foreningers formænd og et menigt medlem fra hver af de respektive foreninger. Til at perspektivere de danske forhold er de norske tandlægers organisatoriske forhold inddraget dels ved en tilsvarende analyse af den Norske Tandlægeforenings (NTF) hjemmeside, dels ved interview af udvalgte nøglepersoner med relation til foreningen. Teoretiske perspektiver Teorivalg Jeg har i problemformuleringen spurgt til, hvordan den historie lyder, som de to tandlægeforeninger fortæller om sig selv. Enhver organisation frembringes gennem fortællingen. Fortællingen har ikke en ontologi i sig selv. Men fortælling og legitimitet hænger sammen. Fortællingen, narrationen, skaber mening en kognitiv legitimitet der skal der knyttes an til, ellers er der ikke nogen fortælling. Fortællingen sætter præmissen for, hvordan vi skal erkende handlingen. Med det narrative perspektiv tilbydes en optik, der kan afdække den betingede kontekst, organisationens anvendelse af legitimitet folder sig ud indenfor. Jeg har fundet det frugtbart at kombinere den narrative teori med Suchmans teori (Suchman, M. 1995) om legitimitet, da Suchman tilbyder en strukturel ontologisk teori, som jeg vil hævde til en vis grad komplementerer det narrative perspektiv, når der er tale om strategiske løsninger i organisationen. Jeg vil afslutningsvis anvende det strategiske narrative perspektiv fra Berry and Elmes. (Barry, D. & Elmes, M.:1997). Dette perspektiv handler om, hvad der giver fortællinger dynamik og gør dem fremadrettede i et strategisk og handlingsorienterede perspektiv. Jeg finder det vil give god mening, når spørgsmålet om hvilke elementer en ny fortælling kan bygge på, senere forsøges besvaret. 10

12 Det narrative perspektiv Det narrative perspektiv, fortælleperspektivet, bygger på den russiske formalist, Vladimir Propps Morphology of the Folketale, som blev udgivet i Propp analyserede de underliggende strukturer i russiske folkeeventyr, og siden er perspektivet videreudviklet af utallige teoretikere. Som eksempler kan nævnes en af Propp s samtidige, amerikaneren Wayne Booth, der var med til at udvikle de narrative teorier, der fokuserer på relationen mellem den, der fortæller, og det der fortælles. Med den franske strukturalisme og Lévi Strauss kom der i 60erne fokus på mønstrene i fortællingens forløb. På modsætningsforholdet mellem sprog og handling (Pedersen, Anne R.: 2005). Men fælles for dem alle er, at de handler om fortællingens struktur, om de elementer der indgår i fortællingen og gør den til et drama. Der er fokus på fortællere, forløb og plots. Fortælleperspektivet handler om den drivende kraft bag al menneskelig handling, om al menneskelig meningsskabelse. Fortællingen skaber legitimitet. I det førmoderne samfund var fortællingens funktion at give stabilitet og handlingsanvisninger. Det moderne samfund er foranderligt, og her er fortællingens funktion at forklare, hvorfor tingene ser ud, som de nu engang gør. Her fokuseres på de historiske fortællingers funktion i nutiden, og hermed bliver det brugen af fortiden i nutiden, der bliver genstanden for fortællingen. (Mordhorst, M.: 2005) Med postmodernismen, der opfatter det moderne samfund som uforudsigeligt og fragmenteret, bliver begrebet fortællinger fuldstændigt forandret. Postmodernismen anvender metoder som dekonstruktion og selvrefleksivitet (Hatch, Mary J.: 2004). Postmodernismen, i sin yderste konsekvens og i skikkelse af Lyotard, proklamerer: de store fortællingers død, og mener hermed, at der ikke mere er nogen sammenhæng eller mening i samfundet (Mordhorts, M.: 2005). Det klassiske eventyr Men tilbage til fortællingen, før postmodernismen. Her er fortællingens fire elementer: Budskabet Konflikten Rollefordelingen - og Handlingen. Det centrale budskab i fortællingen kaldes præmissen. Den ideologiske eller moralske påstand som gennem fortællingen søges fremsat som en kendsgerning. Konflikten driver historiens plot ud fra den antagelse, at mennesket pirres instinktivt til at søge en løsning på konflikten. Rollefordelingen er i den vestlige kultur bygget op omkring det klassiske eventyr, hvor hver rolle afspejler en karakter og indgår som en aktiv handlende del af historien (Fog, K. (et al.): 2003). I det klassiske eventyr er fortællestrukturen beskrevet som eventyrmodellen: Giver Mål Modtager Hjælper Helt Modstander. Disse betegnelser illustrerer funktionen af historiens 11

13 personer og deres roller indbyrdes. Handlingen kan så følge i en fremadskridende bevægelse i et afgrænset tidsforløb. Dette perspektiv kan i den givne empiri give noget meningsfyldt om de to tandlægeforeningers forløb og udvikling. I historierne vil nogle begivenheder inkluderes, andre ekskluderes. Nogle vægtlægges og andre underordnes med det formål at skabe en historie af en bestemt slags. Der laves et plot. Det er plottet, der driver historien. (Fog, K. (et al.): 2003). Den sproglige vending Men en fortælling (et narrativ, en historie) både er - og er om noget (Hauge, H.: 1995 ). Og hvad er dette noget? Her kommer begrebet Den sproglige vending og tilbyder os hjælp. Moderne sprogfilosofi mener, at man begriber dette noget gennem sproget. Den strukturalistiske sprogvidenskab hævder, at sproget erkendelsesmæssigt går forud for synet og konstruerer vores billeder gennem modsætninger (Mordhorst, M.: 2005). Hvordan skulle man kunne forstå, hvad der var varmt, hvis der ikke som modsætning var noget, der var koldt? Hvordan forstå begrebet en mand hvis det ikke som modsætningsforhold var begrebet en kvinde? Man præfigurer verden gennem sproget. (Først når den er sprogligt figureret, kan vi opfatte det). Sproget skaber vores verden. (Hauge, H.: 1995). Med begrebet den sproglige vending bliver opmærksomheden vendt mod sproget og dets funktioner (Mordhorst, M.: 2005). Hayden Whites Metahistory. I den forbindelse bliver den engelske historiker Hayden White interessant. White udgav i 1973 det opsigtsvækkende værk Metahistory The Historical Imagination in Nineteenth- Century Europe. Han påstår, at den historiske sandhed ikke nødvendigvis kommer fra fortiden selv, men fra den form fortællingen har (Mordhorst, M.: 2005). Whites metahistorie viser altså andet og mere, end at historien er narrativ. Som Hayden White udtrykker det: I believe, the historian performs an essentially poetic act, in which he prefigures the historical field and constitutes it as a domain upon which to bring to bear the specific theories he will use to explain what was really happening in it. This act of prefiguration may, in turn, take a number of forms, the types of which are characterizable by linguistic modes in which they are cast. (Ibid: X, preface) White viser hvordan historien skabes ved hjælp af retoriske troper. Troperne er nemlig figurative udtryk (Mordhorst, M.: 2005). Når White siger det, undergraver han sandhedsbegrebet i fortællingerne, men legitimerer det igen som sandhed gennem troperne. White kalder de retoriske troper for styrende, idet han opfatter dem som generative. De fortæller noget om hvordan fortællingen er bygget op. Der er tale om en determinisme, der er 12

14 så gennemgribende, at man, hvis man har man fundet tropen der styrere historien, er i stand til at afsløre historiens metode. Troperne kan projiceres op til full blown verdenssyn (Hauge, H.: 1995). Min hensigt med opgaven er at undersøge, hvordan fortællinger virker i organisationer og medvirker til at legitimere organisationen og dens handlinger. Det narrative perspektiv, med det klassiske eventyr som analysemodel, vil give iagttagelseskraft. Ved yderligere at inddrage Whites analyseapparat åbnes mulighed for at komme et spadestik dybere ned i fortællingerne. Der gives en mulighed for at nå til en forståelse af hvilke grundlæggende værdier, der ligger bag de to tandlægeforeningers fortællinger. En forståelse som kan danne udgangspunkt for en forklaring af, hvorfor der i 2007 stadig er to tandlægeforeninger i Danmark. Fortællingens styrende trope Men tilbage til Whites Metahistory og de styrende troper. Der findes ifølge White fire basistroper til at analysere sprog med: Metaforen, metonymien, synekdoken og ironien. Troperne gør det muligt at karakterisere et objekt i enten direkte eller indirekte diskurser. De er specielt velegnede til at forstå handlinger, når de modstår entydig prosa, så de i stedet kan præfigureres og dermed forberedes til bevidst opfattelse (White, H.: 19973). Skematisk fremstillet, ser troperne sådan ud: Metafor Metonymi Synekdoke Ironi (i overført betydning) (navneændring) (en form metonymi) (inverteret mening) Nægter Lighed med. Forklarer en Navnet på en ting Bygger på en del af det hele på det figurative plan, hvad mindre kendt vending med substitueres med forholdet. Hvor delen der positivt bekræftes på en mere kendt. navnet på helheden. symboliserer det hele, og det det bogstavelige eller hele symboliserer delen. omvendt. Eks.: Eks.: TNL s hus omtales som et Når DTF s formand Eks.: Eks.: monument for den vundne siger, at TNL ved en TNL s værdier udgør hele Når DTF s formanden siger: frihed. eventuel kommende foreningens identitet Og tænk hvis vi var ens alle fusion ikke skal have sammen. Sikke vi dog kælderværelset. kunne blive enige Repræsentativ på en Reducerende på en Integrativ på en Benægtende formalistisk måde (objekt mekanisk måde (del Organisk måde Den er dialektisk objekt) del) (objekt helhed). De tre troper: metafor, synekdoke og metonymi er paradigmer, frembragt af sproget selv. 13

15 De er alle tre naive dvs. tingene opfattes figurativt. De er naive i den forstand, at de tror at kunne repræsentere verden. Ironiens taktik er modsat. Den er nonfigurativ og forudsætter et andet perspektiv på virkeligheden. Den tror ikke, det er muligt at repræsentere verden. Den retoriske figur er aporia (=tvivl på egne udsagn). Formålet med ironiske udtalelser er stiltiende at bekræfte det negative i det, der på det bogstavelige niveau er positivt eller omvendt. Den forudsætter at læseren eller forfatteren allerede ved, eller kan genkende det absurde i metaforen, metonymien eller synekdoken. Ironien erkender, at sprogets natur i sig selv er problematisk. Og ironien er dialektisk dvs. drevet af modsatrettede kræfter. Ironien skaber modmetaforer. Den ironiske trope er et sprogligt paradigme - ikke bare med hensyn til at begribe verden, men også til at begribe den rette sandhed ved hjælp af sproget (White, Hayden: 1973). Fortællemåden; emplotment Troperne er ifølge White knyttet til bestemte fortællemåder, emplotment (måder hvorpå begivenhederne er flettet ind i historien). I opgavens case vil en bestemmelse af emplotment kunne sige noget om, hvilken slags historie de to tandlægeforeninger fortæller. Hos White findes fire slags emplotment (arketyper): Romancen tragedien komedien og satiren. Romancen er et selv- identifikationsdrama. Den er fokuseret på en enkelt karakter og dennes potentiale (helten, der skal kæmpe og gå så meget ondt igennem, før han til sidst vinder hvad der ellers var mistet: kærligheden, livets mening, hæder og glorie). Metaforen er romancens basis trope. Romancen bygger på den romantiske antagelse, at alt i verden har en dybere mening, og at det gode vinder til sidst. Det handler om åbenbaring af livets sande mening. (Czarniawska, B.: 2004) Tragedien er et drama, hvori menneskeheden er underlagt skæbnens love. Mennesket kan ikke ændre vilkårene, men må leve under dem. Skæbnen blotlægges gennem den krise narrationen udgør. Men tragedien tilbyder dog en mulighed for forståelse af, hvorfor tingene én gang er, som de er. Tragedien er bygget omkring metonymien som trope og handler om skæbnens rationelle love. (Czarniawska, B.: 2004) I Komedien betragtes mennesker som en organisk del af en højere enhed, der, på trods af tilbagefald og komplikationer, arbejder på at løse alt, så der bliver harmoni - en happy ending. Komedien arbejder altid med to samfund, et mangelfuldt og et ønskværdigt. Men dette sker ikke uden besværligheder. Besværlighederne udgøres af den obstruktive figur i narrationen. Men der er altid hjælpere, der støtter, så der nås en lykkelig slutning. Både helte og skurke er bundet op til samfundet som sådant. Derfor korresponderer tragedien til den retoriske trope, synekdoken. Den handler om jagten efter en fælles harmoni. (Czarniawska, B.: 2004) 14

16 Satiren viser absurditeten i alt der foregår. Den repræsenterer noget andet end de værdier, der udtrykkes gennem komedien, tragedien og romancen. Den opfatter disse værdier som illusioner. Satiren benytter sig af den ironiske trope; ironisk i en atmosfære skabt af bevidstheden om, at det er umuligt at leve lykkeligt i verden. Satiren forudsiger den ultimative utilstrækkelighed. (Czarniawska, B.: 2004) Fortællingens argument Argumentet siger noget om meningen med et hele. Det handler om forklaringer, som frembringes ved hjælp af en argumentation. Den kan være formel, eksplicit eller diskursiv. Først konstrueres et formelt deduktivt argument. Det kan derefter analyseres i en hovedpræmis (en formodet universal kausal sammenhæng - det kunne være tandsundhed for alle eller fagprofessionen er det basale ), en sidepræmis og til slut i en konklusion. En historisk forklaring betragtet som et diskursivt argument- kan antage fire paradigmer: Formalistisk- Organisk Mekanisk Kontekstuelt. (White, H.: 1973) Formalistisk teori opfatter forklaringer som komplette, når de er rigtigt identificeret (dvs. når den rigtige klasse, oprindelse, specifikke karakteristika og benævnelse er sat på). Herefter kan den historiske forklaring sprede forståelsen af lighederne ud i det aktuelle felt. Formalistisk argumentation forfalder let til generaliseringer. Den gør det unikke til det centrale. Handlingerne som skaber begivenhederne er centrale (og ikke grunden, eller scenen, som disse handlinger opstår ud fra). Formalisterne er spredende i deres analyse af data, mere end at være integrative. De arbejder med en åben ramme mangler konceptuel præcision.(white, H.: 1973). Organisk teori er sandhedsargumenterende. Den er integrativ og bliver dermed mere reduktiv. Den søger at skildre det aktuelle som del af en sammenhængende proces. Her ses individer som dele af processer, som samles til enheder, der er større end eller kvalitativt forskellige fra summen af de enkelte. De organiske narrativer struktureres på en sådan måde, at essensen fra tilsyneladende spredte begivenheder samles. De er orienteret mod et mål og fokuseret på principper og ideer, som kan fortælles til det enkelte individ. (White, H.: 1973). Mekanisk teori er integrativ. Den er som organisk teori reduktiv i stedet for sammenfattende. Den søger efter sammenhængende, kausale love, som er afgørende for resultatet af det, den fortæller om. Fortællingen skal spå om lovene og skrives for at vise i en narrativ form effekterne af disse love. Teorien tenderer mod abstraktion (som i organisk teori) dvs. mod, at 15

17 en forklaring kun er komplet, når den lov er opdaget, som formodes at bestemme fortællingen. Disse love bruges på data på en sådan måde, at de gøres forståelige netop som funktion af disse love. (White, H.: 1973). I Kontekstuel teori forklares begivenhederne ved at blive sat ind i den sammenhæng eller kontekst de er foregået i. Hvorfor det skete som det gjorde skal forklares ved at afsløre den specielle relation, det har til andre begivenheder, der skete i det omgivende historiske rum. Men modsat formalisterne hævder kontekstualisterne, at det der skete kan forklares ud fra en specifikation af sammenhængen med det, der i øvrigt skete på samme tid..(white, H.: 1973). Fortællingens ideologi Denne dimension handler om fortællingens etiske element. De fire ideologiske positioner, anarki, konservatisme, radikalisme og liberalisme, repræsenterer værdisystemer i form af baggrund, videnskab og realitet. De repræsenterer ikke politiske partier eller værdier, men holdninger med henblik på at studere samfundet og det ønskelige i at gøre det. De er kognitivt ansvarlige. Med hensyn til sociale ændringer er tilhængere af den konservative ideologi mistænksomme overfor programmer, der ændrer social status quo (det kunne for eksempel være, når DTF ikke plæderer for andre eksperimenterende former at drive tandpleje på). I den konservative ideologi er målet med alle forandringer at bevare status quo. Liberale, radikale og anarkister er mindre mistænksomme. De er optimistiske mht. hurtige ændringer i social orden. Forandringer opfattes i den konservative ideologi som del af en naturlig rytme, hvorimod tilhængere af liberal ideologi opfatter forandringer som den sociale rytme af den parlamentariske debat. Radikal og anarkistisk ideologi ser forandringer som muligheder, hvor anarkisterne er koncentreret om magten også til at skaffe midler til at realisere forandringerne. (White, H.: 1973) Forandringer opfattes i det tidsmæssige perspektiv af konservativ ideologi som en historisk evolution, en progressiv udvikling af den institutionelle struktur, der til enhver tid hersker. Liberal ideologi forestiller sig en fremtid, hvor den nutidige struktur vil være forbedret, men de projicerer dette Utopia ind i en fjern fremtid på en sådan måde, at det ikke opmuntrer til anstrengelser i nutiden, såsom at realisere det forhastet ved radikale midler (det kunne være TNL, der ønsker lige tandsundhed for alle, men som måske ubevidst, inderst inde, erkender at det er uopnåeligt). Radikal ideologi ser Utopia som snarlig, hvor revolutionære midler er legale at anvende til at opnå målet her og nu. Anarkistisk ideologi idealiserer den fjerne fortid med den naturlige menneskelige uskyld som nu er faldet til et korrupt stadium. (White, H.: 1973). 16

18 Sammenfattende: For at opnå forklarende kraft i narrationen, kan der arbejdes på de tre niveauer: emplotment argument ideologi Romantisk Formalistisk Anarkistisk Tragisk Mekanisk Radikal Komisk Organisk Konservativ Satirisk Kontekstuel Liberal Fortællingens stil repræsenterer en bestemt kombination af emplotment, argument og ideologi, men de kombineres ikke nødvendigvis som i den skematiske fremstilling. Den dialektiske spænding og hermed fortællingens styrke og gennemslagskraft kan opstå ved at kombinere et emplotment eller et argument med en ideologi, som det er inkonsonant med. (White, Hayden: 1973). Opsummerende: Whites analytik kan kategorisere de to tandlægeforeningers fortællemåde, så vi bliver kloge på hvilken slags historie vi har med at gøre (emplotment). Det afslører fortællerens, og dermed organisationens, menneskesyn. Dernæst vil analysen af argumentet fortælle os, hvad meningen med fortællingen er. Hvad er det man vil vise og dermed opnå? Så bedømmes det etiske element: Ideologien hvordan fortællingen forholder sig til sociale ændringer og forandringer over tid. Og endelig troperne, som gør det muligt for os at finde nogle af fortællingens virkemidler. Og troperne, virkemidlerne, er præfigureret af fortælleren, så vi kan opfatte de sproglige billeder. Så det, der ses ud af fortællingerne, er ikke fortiden, men de præfigurerede billeder, der er skabt gennem torperne. Og troperne er skabt af de, der fortæller historierne. Lykkes det at finde den dominerende trope, er der skabt mulighed for en forståelse af det dominerende eller grundlæggende menneskesyn - de værdier der præger organisationen. I opgavens case anvender jeg denne forståelse til at sammenligne fortællingerne. Men det er ikke gjort med det. Whites analytik er både givende og brugbar til kategorisering, men hermed ophører anvendeligheden. For at kunne anvende narrationerne i et mere strategisk øjemed, skal der ledes videre både efter de forskydninger og sprækker der åbenbares i fortællingerne og dette skal yderligere kombineres med de legitimitetsformer foreningerne anvender. 17

19 Legitimitetsperspektivet. I dette perspektiv har jeg valgt at tage udgangspunkt i en artikel skrevet af Mark Suchman (Suchman. M. 1995), der opfatter legitimitetsbegrebet som multifacetteret. Når man spørger til hvad legitimitet er, afføder det ofte spørgsmålet: Legitimitet til hvad? siger han. For legitimitet opererer forskelligt i forskellige kontekster. Er der tale om en strategisk eller institutionel tilgang? Ud fra denne tankegang opstiller Suchman en teori, som bygger på en syntese af strategiske og institutionelle tilgange. Suchman definer legitimitet som: a generalized perception or consumption that the action of an entity are desirable, or appropriate within some socially constructed system and norms, values, beliefs and definitions 3 (ibid:574). Den institutionelle legitimitet handler om konstitutionelle overbevisninger. Legitimitet præsenteres her som et sæt af grundlæggende, kulturelle institutioner, der trænger ind i organisationen og er bestemmende for hvordan den opbygges, styres og som følge deraf også opfattes og bedømmes af omverden. På den måde bliver institutionalisering og legitimitet synonyme. Der ses udefra og ind i organisationen (Suchman, M.: 1995). Med en strategisk tilgang ser organisationen ud i samfundet. Strategisk anvendelse af legitimitet handler om, hvordan en organisation kan bruge legitimitet som en ressource til at arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til omverden. At arbejde med strategisk legitimitet er en ledelsesopgave. (Suchman, M.: 1995) I opgavens kontekst vil begge tilgange være interessante. De to perspektiver anvender forskellige vinkler. I det institutionelle perspektiv ser man fra omverden og ind på de to tandlægeforeninger. En analyse vil kunne fortælle noget om hvilken grundlæggende legitimitet, der danner basis for de to foreningers fortællinger. En analyse af foreningernes strategiske anvendelse af legitimitet bliver interessant i opgavens mere handlingsorienterende, fremadrettede del. Den vil kunne fortælle noget om, hvordan ledelsen i de to foreninger arbejder. Legitimitet kan, ifølge Suchman, søges af flere grunde. For at sikre troværdighed, accept eller stabilitet. For at få aktiv støtte fra omverdenen eller for at få passiv støtte ved at blive ladt i fred. Suchman beskriver tre typer af legitimitet: pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet. De udspringer af tre forskellige former for adfærdsdynamik. 3 Suchman, Mark side

20 Pragmatisk legitimitet er baseret på organisationens egeninteresser. Den kan udøves ved en direkte udveksling mellem organisationen og omgivelserne, via et bytteforhold (exchange legitimacy, Suchman 1995). Det kunne for eksempel være, når tandlægens indkald til regelmæssige tandeftersyn udveksles med patienternes interesse i at få en god tandstatus. Eller det kunne være, når forældrene ved at vælge den kommunale tandpleje til får del i denne sektors særlige kompetence i form af forebyggende ydelser til deres børn. Organisationen kan også opnå legitimitet ved at slække på sin autoritet, og give omgivelserne mulighed for indflydelse (influence legitimacy, Suchman 1995). Når patienten for eksempel får mulighed for at vælge mellem forskellige former for behandling. Da omgivelserne ofte personificerer organisationer, kan legitimitet opnås hvis omgivelserne opfatter organisationer som troværdige, kloge og med de bedste intentioner (dispositionel legitimacy, Suchman 1995). Som når TNL plæderer for lige tandsundhed for alle, eller DTF omtaler sig selv som en organisation, der er præget af kvalitet og tryghed. Moralsk legitimitet reflekterer en positiv, normativ evaluering af organisationen og dens aktiviteter. Den signalerer moralske forskrifter og er baseret på omverdenens bedømmelse af, hvad der er det rigtige at gøre. Denne form for legitimitet opdeler Suchman i fire kategorier. Den første handler om, hvilke konsekvenser organisationens handlinger har (consequential legimacy, Suchman, 1995). Et eksempel er, når den kommunale tandplejes opsøgende virksomhed resulterer i, at næsten alle børn og unge får del i tandplejetilbuddet. I den anden kategori vurderes organisationen på, hvordan den udfører sine opgaver (procedural legitimacy, Suchman, 1995). Det kan være når tandlægen, det være sig i offentlig eller privat regi, bruger steriliserede instrumenter til deres tandbehandlinger. Tredje kategori viser noget om hvordan organisationen opnår legitimitet ved at følge en moralsk accepteret struktur, for eksempel ved at have indrettet tandklinikkerne på en måde der signalerer professionalisme og effektivitet, eller når det er naturligt at kommunale klinikker er beliggende på landets skoler. (structural legitimacy, Suchman, 1995). Den fjerde og sidste kategori indenfor moralsk legitimitet handler om organisationers legitimitet opnået via deres lederes karisma og gennemslagskraft. Kognitiv legitimitet kunne også kaldes for en taget for givet legitimitet og handler om, hvad der er forståeligt i det omgivende kulturelle rum. Det er en erkendelses legitimitet, den er forudsigelig, meningsfuld og inviterende. Tagen for givet betyder, at det at tænke anderledes er utænkeligt. Den er måske den mest magtfulde legitimitet. Et eksempel er opfattelsen af det gode i at have egne sunde tænder. 19

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV

Byggepolitisk konference 01032013. Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV Byggepolitisk konference 01032013 Anders Sælan Ass. Partner, MAA, MBV SKAK > Regler og spillere ændres ikke > Brættet er stabilt > Fast vekslende mønster - jeg trækker/ du venter - pause du trækker/jeg

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark

Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Morten Juul Nielsen Produktchef Microsoft Danmark Er du, din organisation og dit datacenter klar til Skyen? Dynamisk Datacenter & Cloud Computing System Center Suiten med fokus på Service Manager Next

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

FORTÆLLING OG BRANDING

FORTÆLLING OG BRANDING STORYTELLING A BRANDING TOOL FORTÆLLING OG BRANDING (B) 3 Narration is as much a part of human nature as breath and the circulation of blood. A. S.Byatt (writer) Den gode historie Den gode historie bevæger

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere