En fortælling om de danske tandlægeforeninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fortælling om de danske tandlægeforeninger"

Transkript

1 En fortælling om de danske tandlægeforeninger Den faglige organisering af danske tandlæger set i et narrativt og strategisk legitimitetsperspektiv Masteropgave, MPA 2007 Tove Rokkedal Andersen Billedet viser en statue af Apollonia. Apollonia led martyrdøden på bålet, som hun selv besteg hellere end at afsværge sin kristne tro. Inden det kom så vidt, var hun blevet slået så meget i hovedet og på kæberne, at hun mistede alle sine tænder. Derfor blev hun skytshelgen og hjælper folk med tandpine. Det har dog siden ændret sig. Nu er Apollonia ikke længere patienternes, men tandlægernes skytshelgen.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...0 Forord...2 English Summary...3 Indledning....5 Organisering af tandpleje i Danmark...6 Det aktuelle pres...6 Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og Sverige....7 Problem...8 Problemformulering:...9 Genstandsfelt Teoretiske perspektiver...10 Teorivalg Det narrative perspektiv Legitimitetsperspektivet Det strategiske narrative perspektiv Konditionering: Analysestrategi Metode og empiri...23 Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres egen historie?...26 Prolog TNL s fortælling DTF s fortælling Analyse af TNL og DTF s fortællinger Delkonklusion Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive fortællinger?...53 Moralsk legitimitet Pragmatisk legitimitet Kognitiv legitimitet Delkonklusion Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger?...57 Nye veje nye fortællinger?...58 Prolog til den norske fortælling Norsk Tandlægeforenings fortælling Opsummering på den norske fortælling To tandlægeforeninger i Danmark, en i Norge kan vi lære noget af det? Konklusion...70 Analysernes bidrag Besvarelse af problemformuleringen Perspektivering...73 Litteratur- og referenceliste

3 Forord Mit formål med denne opgave har været at belyse den faglige organisering af danske tandlæger fra en anden vinkel end den, der normal anlægges. Gennem den snart 25-årige periode, hvor danske tandlæger organisatorisk har været delt i to foreninger, har der løbende været eksempler på, at organiseringen nok ikke er den mest optimale i alle henseender; ja, undertiden har nogle måske også oplevet den som fastlåst. Men hvad kunne forklaringen være? Inspirationen til at analysere dette nærmere opstod under MPA studiets fag Mellem fortid og fremtid, idet det gik op for mig, at der her var et analyseapparat, som kunne vise sig at være velegnet til at se nærmere på tandlægernes situation. Derfor er mit sigte med opgaven at medvirke til at give de to danske tandlægeforeninger, Dansk Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) en vinkel, der kan inspirere til at se på hinandens og egne foreninger med andre briller end det er tilfældet i dag. På sigt vil denne forståelse måske kunne befordre et bedre samarbejde mellem foreningerne, så det bliver præget af en mere åben og kollegialt ånd. En tak for den imødekommende venlighed jeg har mødt hos såvel de norske som de danske tandlæger, der velvilligt har stillede deres tid og viden til rådighed i forbindelse med de interview, der udgør kernen i opgavens empiri. Tak til min vejleder, Mads Mordhorst, for hans gode input under de inspirerende vejledningsseancer. Og ikke mindst en tak til min familie og min arbejdsplads for den støtte og opmuntring de har givet mig undervejs i mit arbejde med opgaven. Virum, den 9. januar Tove Rokkedal Andersen Overtandlæge, Hørsholm kommunale Tandpleje E mail: 2

4 English Summary This thesis analyses how narratives work in organizations and create parameters for their institutional and strategic legitimacy. I have chosen the case of Denmark s to dental unions, Dansk Tandlægeforening (DTF) and Tandlægerernes Nye landsforening (TNL). The majority of the members of DTF are private dentists whilst most of the dentists employed in public clinics are members of TNL. The background for this split was the tussle for the right to treat different groups in society and ever since, the unions have been at loggerheads. This case focuses on the areas of tension between the unions where some work constantly for fusion and some agitate for the status quo. In Denmark the organization of dental unions differs from other Scandinavian countries where in spite of their differences they have succeeded in maintaining one organization. This has practical and strategic advantages. While both TNL and DTF are at present undergoing institutional pressure one might wonder that the unions do not make capital of the strategic benefit of a fusion. My thesis claims that powers fighting against the benefits of a fusion are to be found in the narratives legitimizing the present on narratives of past history. This brings me to the main question: Why are there to dental unions in Denmark 2007 when all rational thinking points to the fact that there should be just one? I have chosen to elucidate this by asking tree questions: How are the TNL and DTF currently expressing their individual narratives? How do the unions legitimate their individual narratives? How can the individual narratives contribute to maintain the existence of to unions? I have chosen a combination of narrative perspective with the emphasis on Whites theories of metahistory (the theory on guiding tropes) with Suchman s theory of legitimacy. To answer the question on how the unions describe their own histories I have started with the narrative perspective supplied by Whites theories on guiding tropes, which gives a god platform for observation. The analysis shows that TNL s narrative, as described by Whites terminology, is structured in a synecdoche organic form. The guiding trope is an integral trope which expresses the individual as a part of the whole. Originally this was a grassroots narrative an ideological epic drama. This concept was about the fight for dental health which was the narratives main premise. There are now discrepancies in the current narrative which indicate that the original epic drama has lost its power. The undermining forces of the grassroots movement do not function and the union is a well establish organization. DTF s narrative is 3

5 based on the proficiency and the professionalism of dentists. Its basic structure is the contextual ironical form. The original narrative was also contextual, but then the story concerned a union that could influence society in general. Now, society is considered an adversary. This dichotomy causes the narrative to be drawn toward the ironic form, as an expression of creating distance, thus causing inertia. To answer the question on how the unions legitimize the narratives, I focus on institutional and strategic legitimacy. The focal point in the analysis is mainly on how the unions in their narratives utilized the different forms of legitimacy. I TNL s strategy the emphasis is on moral legitimacy based upon dental health. DTF, on the contrary, has a more pragmatic approach based on the dialect which expresses the unions surrender to context. By combining the analysis of narrative structure with the strategies used by the unions to justify and preserve their legitimacy and existence, there is an explanation of why there in Denmark 2007 are two dental unions. This is the case because the unions narratives are an expression of diametrically opposed views of the world. These views of the world provide, uphold and maintain the union s legitimacy. This tension keeps the unions separated. The unions legitimize each other. TNL legitimacy lies in dental health for all. This premise is actively utilized to mark the opposing values compared to DTF. DTF legitimizes and distinguishes itself by emphasizing professional and differentiated services. With this in mind, and with this knowledge, to find future solutions to TNL s and DTF s problems I have chosen to analyze Norsk Tandlægeforenings narratives. By exposing these Norwegian narratives to the same perspectives as their Danish counterparts the analysis shows that the Norwegian narrative has another form, another basic premise. Here is the single thought as understood by the union it self, that it is the union, that is of the ultimate importance, the ultimate premise. Finally I cast light upon the strategic narrative perspective represented by Barry and Elmes in an attempt to find possible elements on which to build a future narrative. With this vision, I see forming the outlines of a future narrative that offers a history built on a synthesis of the best of the past with ample room for future events. I see a story of a union that, with the health paradigm and new liberalism in the future is capable of creating a space for the development of new professional and organizational forms. 4

6 Indledning. Denne master handler om, hvordan fortællinger virker i organisationer og dermed skaber institutionel og strategisk legitimitet. Jeg har valgt Danmarks to tandlægeforeninger, Dansk Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL), som case. Hovedparten af medlemmerne i DTF er privatpraktiserende tandlæger, mens majoriteten af kommunalt ansatte tandlæger er organiseret i TNL. De kommunale tandlæger brød i 1985 ud af det dengang 112 år gamle DTF og dannede TNL. Perioden op til bruddet var præget af konflikter om retten til at behandle forskellige befolkningsgrupper, og lige siden har de to foreninger været mere eller mindre på kollisionskurs. Opgaven har fokus på det spændingsfelt, der er mellem de to foreninger. Der er kræfter på spil for dels at holde de to foreninger adskilte, dels at få dem fusioneret. Udtalelser fra de respektive formænd i foreningerne signalerer i øjeblikket positive forventninger til en kommende samlet forening. Men det har de gjort før og hidtil er initiativerne strandet på tilsyneladende små, men afgørende uenigheder. Men hvorfor er det interessant at studere? Kan det ikke være ganske ligegyldigt, om der er én eller to tandlægeforeninger? Min argumentation for opgavens relevans er en påstand om, at de fortællinger der til enhver tid fortælles i organisationer via deres form og indhold, besidder stærke, men ofte skjulte, kræfter. Kræfter, der medvirker til innovation og arbejdsglæde, men også kræfter, der sender bølger af utilfredshed og stagnation gennem organisationen. For de danske tandlægers vedkommende er der rationelt rigtigt mange gode grunde til, at der fremover kun er én forening. To foreninger svækker gennemslagkraften, så tandpleje reelt bliver sat udenfor den sundhedsfolkelige debat. Begge foreninger er aktuelt udsat for pres, og hvis danske tandlæger skal opnå den nødvendige indflydelse på den fremtidige udvikling af børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen og sundhedsområdet generelt, er det hensigtsmæssigt med et intensiveret samarbejde i en fælles forening. De forskelle, der adskiller TNL og DTF er set i et lidt større perspektiv ubetydelige i forhold til de sammenfald, der samtidig ses i de to foreningers opfattelser og holdninger. Men der er andre kræfter på spil end de rent rationelle. Indledningsvis vil jeg som baggrundstæppe først præsentere hvordan tandplejen er organiseret i Danmark, og kort aktualisere det pres de to foreninger befinder sig i. For yderligere at brede baggrundstæppet ud vil jeg herefter sætte de danske forhold ind i nordisk kontekst. 5

7 Organisering af tandpleje i Danmark. I Danmark er der en markant adskillelse mellem de kommunale og de privatpraktiserende tandlægers virke. Lovgivningen er i dag sådan, at den kommunale tandpleje behandler børn, unge og særligt udsatte grupper af voksne patienter. Tilbuddet er 100 % offentligt finansieret. De privatpraktiserende tandlæger har overenskomst med sygesikringen og servicerer primært voksenbefolkningen. Behandlingen betales dels af sygesikringen, dels af patienterne selv. De kommunale tandlæger kan i dag ikke behandle voksne, betalende patienter, da DTF har en eksklusivaftale med sygesikringen. De private tandlæger kan godt behandle børn og unge. Denne mulighed kom, da paragraffen om valgfrihed og fleksibilitet i blev tilføjet tandplejeloven. Den gør det muligt for de private tandlæger at behandle børn og unge, men tandlægen skal dog først indgå en aftale med kommunen om behandlingen. Herefter gives 65 % refusion fra det det offentlige, mens de resterende 35 % er patienternes egenbetaling. Det aktuelle pres Specifikke problemer/ udfordringer for TNL: En stadig mere markedsliggørelse af den offentlige sektor og et politisk pres på offentlige institutioner i form af konkurrence udsættelse gennem frit valg, krav til kvalitet og begrænsning af ressourcer gennem skattestop udgør en væsentlig udfordring for den kommunale tandpleje. Med ændringen i Lov om tandpleje i 2004 blev der udover fritvalgsordningen for patienterne også givet mulighed for at kommunerne kunne udlicitere tandpleje for børn og unge til private tandlæger. Det har sat de kommunale tandlæger i en konkurrencesituation som er ny. Fra januar 2007 træder lovforslaget om ophør af eksklusivaftaler i kraft, og hermed ophører også DTF s eneret til at forhandle overenskomst med sygesikringen. Det betyder, at tandlæger, der ikke er organiseret i DTF (hovedparten af de kommunale tandlæger), vil få mulighed for at behandle voksne patienter. Det er en udfordring, som kan rumme nye og spændende aspekter. Specifikke problemer/ udfordringer for DTF: Privat praksis er i dag under et konkurrencemæssigt pres fra udenlandske tandlæger. I dagspressen fortælles hyppigere og hyppigere historier om, hvordan stadig flere rejser til udlandet for at få ordnet tænder til en pris, der er mindst 50 % lavere end i Danmark. Samtidig er der indenfor landets grænser fokus på de private tandlægers honorarer, og Forbrugerstyrelsens blad TÆNK har for nylig offentliggjort en prisliste på den populære 1 Lov om tandpleje, 28.maj

8 søgemaskine Skru bissen på, som oplyser priser under devisen: Du kan spare mange penge ved at gå ind på søgemaskinen og sammenligne de danske tandlægers honorarer. Eksklusivbestemmelsernes ophør sætter DTF i en ny situation. Fra januar 2007 skal en tandlæge ikke længere være medlem for at opnå overenskomst med sygesikringen. Det kan betyde medlemsflugt fra DTF. Fælles problemer/ udfordringer: Mangel på tandlæger og det igangværende generationsskifte vil betyde omvæltninger både på de enkelte arbejdspladser og i de to foreninger. Som den ene forening (TNL) polemisk har udtalt, er der med eksklusivaftalernes ophør sket en ophævelse af stavnsbåndet i tandlægebranchen (218 år efter landbruget), og det giver begge foreninger nye udfordringer. Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og Sverige. Organisering af tandpleje Tandplejen i Danmark er organiseret og finansieret anderledes end i vores nordiske nabolande, Norge og Sverige. Norge og Sverige har mange fællestræk, mens Danmark afviger fra denne ellers nordiske lighed på væsentlige punkter. I Danmark er der, som tidligere nævnt, en markant adskillelse mellem de kommunalt ansatte tandlæger, hvis primære arbejdsområde er tandpleje for børn og unge og de privatpraktiserende tandlæger, der servicerer voksenbefolkningen. Sådan er det ikke i Norge og Sverige. I alle tre lande er der gratis tandplejetilbud til børn og unge, ligesom det er en offentlig opgave at stille et tandplejetilbud til rådighed for de voksne patienter, der på grund af deres fysiske eller psykiske handicap ikke er i stand til at benytte sygesikringstandpleje hos de privatpraktiserende tandlæger. I Norge og Sverige har offentligt ansatte tandlæger, modsat Danmark, mulighed for at behandle voksne patienter på de offentlige klinikker sagt populært: at have betalende patienter. Norge og Sverige har fri prisdannelse for tandlægeydelser. Kun i Danmark forhandles de privatpraktiserende tandlægernes takster (med visse få undtagelser) fortsat mellem den offentlige sygesikring og Dansk Tandlægeforening. Organisering af tandlæger Indtil starten af 80érne var foreningsstrukturen i de nordiske lande ganske ensartet. Hovedorganisationerne tog sig af tandpolitiske vigtige sager, mens underudvalgene for de forskellige interessegrupper holdt sig til deres specifikke områder. I 80 erne kom en markant arbejdsløshed med nedjustering af lønniveau og reduceret studenteroptag på uddannelserne til 7

9 følge. Det førte til et tilspidset arbejdsmarked og kamp om patienterne, og desuden et voldsomt ideologisk skisma mellem offentlig og privat tandpleje med konsekvenser for tandlægeorganisationernes struktur. Norge kom først ud med en ny organisationsstruktur. Baggrunden var, at der i 1984 skulle iværksættes en ny tandplejelov. Det gav uenigheder, som resulterede i en søjledannelse indenfor foreningen. Der blev oprettet to søjler, en for de offentligt ansatte og en for de privatpraktiserende. Hver søjle kunne så indenfor eget område optræde selvstændigt. Der blev lavet en frihedsparagraf, som gav den enkelte søjle mulighed for at gå ud med egne synspunkter i sager, hvor der var uenigheder på tværs af sektorerne. Der er senere, i 2003, faldet så meget ro over feltet i Norsk Tandlægeforening, at søjlerne igen er blevet nedlagt. I Danmark blev uenighederne mellem offentlige og private tandlæger i 80erne mere og mere tilspidsede, og de kulminerede i 1985, hvor DTF s hovedbestyrelse sagde nej til en overenskomst, der gav de kommunale tandlæger ret til også at behandle ældre på plejehjem samt andre marginaliserede grupper. DTF så det som en reel trussel mod privat praksis. Konflikten resulterede i et brud. De kommunale tandlæger brød ud af DTF og dannede TNL. Lige siden har Danmark haft to tandlægeforeninger. Et kompromis i form af en søjleopdeling indenfor DTF kom ikke på tale i Danmark. I Sverige var situationen i slutningen af 80erne anderledes end i Danmark. Den offentlige tandpleje i Sverige, Folktandvården, begyndte som et tilbud til børn, men allerede fra midten af 70erne kom der flere og flere voksne ind på de offentlige klinikker. De privatpraktiserende svenske tandlæger følte sig truet af de offentlige ansatte, som var i overtal i foreningen. De privatpraktiserende tandlæger truede med at melde sig ud, hvis de ikke fik større handlefrihed. Kompromisset i Sveriges blev dannelsen af et forbund, Tandläkarforbundet, sammensat af Tjänsttandläkarne (TT) og Privattandläkarne (PT). De har hver to repræsentanter i hovedforbundet. Problem Det har undret mig at tandplejetilbuddet og organisering af tandlæger i Danmark adskiller sig fra det, der ses i vores nordiske nabolande. Selv om forholdet mellem offentlige og private tandlæger heller ikke er uproblematisk i Norge og Sverige, har man dog formået at forblive i en samlet hovedorganisation. Det er tidligere skitseret, at en samlet forening rummer strategiske fordele, så hvorfor har det ikke kunnet lade sig gøre at fusionere i Danmark? Både 8

10 TNL og DTF er aktuelt udsat for et institutionelt pres, men det har de også været tidligere - uden det har resulteret i sammenlægning af foreningerne. Min interesse for at arbejde med emnet er principielt begrundet i to forhold. Det ene er via min profession som tandlæge. Jeg har i 26 år været medlem af tandlægestanden, først organiseret i DTF og siden splittelsen i 1985 som medlem af TNL. Gennem årene har jeg utallige gange været forundret og irriteret over de tilsyneladende meningsløse konflikter, der har været på spil mellem de to foreninger, uden helt at få kunne få klarhed over, hvor den dybere årsag til dem lå. I en kortere årrække efter bruddet mellem de to foreninger i 1985 gav de tilbagevendende konflikter en vis mening, idet de til dels kunne begrundes med udspring i de oprindelige problemstillinger. Men efterhånden som tiden er gået, giver de konkrete konflikter mindre og mindre mening og får i stedet i tiltagende grad karakter af at være stereotype gentagelser til trods for, at de handler om både magt og legitimitet. Det andet forhold er begrundet i den inspiration, jeg har fået ved at arbejde med begrebet stiafhængighed i MPA faget Mellem fortid og fremtid 2. I den historiske fortællings kontekst og med stiafhængighedens optik åbner der sig muligheder for at afdække nye veje til forståelse af de handlingsmønstre, eller sagt med den North ske terminologi: den stiafhængighed, der er i spil. Min tese, eller påstand, er ud fra dette blik, at de kræfter, der bibeholder de to tandlægeforeninger, arbejder mod rationaliteten og for hovedpartens vedkommende er begrundede i nutidens fortællinger om fortiden. Det er funktionen af foreningernes historiske fortællinger i nutiden, der således bliver genstanden for opgaven. Ved at afdække de to foreningers fortællinger om sig selv i dag, er det forventningen at finde de egentlige årsager til at det på trods af rationaliteten ikke hidtil er lykkes igen at blive én samlet forening. Det bringer mig frem til en formulering af problemet. Problemformulering: Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007, når alle rationelle argumenter taler for én? Jeg vil belyse problemet ved at stille fem spørgsmål: 1. Hvordan fortæller de to foreninger, TNL hhv. DTF, i dag deres egen historie? 2. Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier? 3. Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger? 2 Teoretisk perspektiv: North, Douglass C. (1990): Institutions, Institutional change and economic performance. 9

11 4. Hvordan kan en forståelse af denne forklaring pege på nye veje til at løse de aktuelle udfordringer, de to foreninger står overfor? 5. Hvilke elementer kan en ny fortælling bygge på? Genstandsfelt Opgavens genstandsfelt er Danmarks to tandlægeforeninger, DTF og TNL. Foreningerne repræsenteres dels ved de fortællinger, der ligger i form af tilgængelig information på de to foreningers hjemmesider, dels ved fortællinger i form af materiale fra kvalitative interviews af de to foreningers formænd og et menigt medlem fra hver af de respektive foreninger. Til at perspektivere de danske forhold er de norske tandlægers organisatoriske forhold inddraget dels ved en tilsvarende analyse af den Norske Tandlægeforenings (NTF) hjemmeside, dels ved interview af udvalgte nøglepersoner med relation til foreningen. Teoretiske perspektiver Teorivalg Jeg har i problemformuleringen spurgt til, hvordan den historie lyder, som de to tandlægeforeninger fortæller om sig selv. Enhver organisation frembringes gennem fortællingen. Fortællingen har ikke en ontologi i sig selv. Men fortælling og legitimitet hænger sammen. Fortællingen, narrationen, skaber mening en kognitiv legitimitet der skal der knyttes an til, ellers er der ikke nogen fortælling. Fortællingen sætter præmissen for, hvordan vi skal erkende handlingen. Med det narrative perspektiv tilbydes en optik, der kan afdække den betingede kontekst, organisationens anvendelse af legitimitet folder sig ud indenfor. Jeg har fundet det frugtbart at kombinere den narrative teori med Suchmans teori (Suchman, M. 1995) om legitimitet, da Suchman tilbyder en strukturel ontologisk teori, som jeg vil hævde til en vis grad komplementerer det narrative perspektiv, når der er tale om strategiske løsninger i organisationen. Jeg vil afslutningsvis anvende det strategiske narrative perspektiv fra Berry and Elmes. (Barry, D. & Elmes, M.:1997). Dette perspektiv handler om, hvad der giver fortællinger dynamik og gør dem fremadrettede i et strategisk og handlingsorienterede perspektiv. Jeg finder det vil give god mening, når spørgsmålet om hvilke elementer en ny fortælling kan bygge på, senere forsøges besvaret. 10

12 Det narrative perspektiv Det narrative perspektiv, fortælleperspektivet, bygger på den russiske formalist, Vladimir Propps Morphology of the Folketale, som blev udgivet i Propp analyserede de underliggende strukturer i russiske folkeeventyr, og siden er perspektivet videreudviklet af utallige teoretikere. Som eksempler kan nævnes en af Propp s samtidige, amerikaneren Wayne Booth, der var med til at udvikle de narrative teorier, der fokuserer på relationen mellem den, der fortæller, og det der fortælles. Med den franske strukturalisme og Lévi Strauss kom der i 60erne fokus på mønstrene i fortællingens forløb. På modsætningsforholdet mellem sprog og handling (Pedersen, Anne R.: 2005). Men fælles for dem alle er, at de handler om fortællingens struktur, om de elementer der indgår i fortællingen og gør den til et drama. Der er fokus på fortællere, forløb og plots. Fortælleperspektivet handler om den drivende kraft bag al menneskelig handling, om al menneskelig meningsskabelse. Fortællingen skaber legitimitet. I det førmoderne samfund var fortællingens funktion at give stabilitet og handlingsanvisninger. Det moderne samfund er foranderligt, og her er fortællingens funktion at forklare, hvorfor tingene ser ud, som de nu engang gør. Her fokuseres på de historiske fortællingers funktion i nutiden, og hermed bliver det brugen af fortiden i nutiden, der bliver genstanden for fortællingen. (Mordhorst, M.: 2005) Med postmodernismen, der opfatter det moderne samfund som uforudsigeligt og fragmenteret, bliver begrebet fortællinger fuldstændigt forandret. Postmodernismen anvender metoder som dekonstruktion og selvrefleksivitet (Hatch, Mary J.: 2004). Postmodernismen, i sin yderste konsekvens og i skikkelse af Lyotard, proklamerer: de store fortællingers død, og mener hermed, at der ikke mere er nogen sammenhæng eller mening i samfundet (Mordhorts, M.: 2005). Det klassiske eventyr Men tilbage til fortællingen, før postmodernismen. Her er fortællingens fire elementer: Budskabet Konflikten Rollefordelingen - og Handlingen. Det centrale budskab i fortællingen kaldes præmissen. Den ideologiske eller moralske påstand som gennem fortællingen søges fremsat som en kendsgerning. Konflikten driver historiens plot ud fra den antagelse, at mennesket pirres instinktivt til at søge en løsning på konflikten. Rollefordelingen er i den vestlige kultur bygget op omkring det klassiske eventyr, hvor hver rolle afspejler en karakter og indgår som en aktiv handlende del af historien (Fog, K. (et al.): 2003). I det klassiske eventyr er fortællestrukturen beskrevet som eventyrmodellen: Giver Mål Modtager Hjælper Helt Modstander. Disse betegnelser illustrerer funktionen af historiens 11

13 personer og deres roller indbyrdes. Handlingen kan så følge i en fremadskridende bevægelse i et afgrænset tidsforløb. Dette perspektiv kan i den givne empiri give noget meningsfyldt om de to tandlægeforeningers forløb og udvikling. I historierne vil nogle begivenheder inkluderes, andre ekskluderes. Nogle vægtlægges og andre underordnes med det formål at skabe en historie af en bestemt slags. Der laves et plot. Det er plottet, der driver historien. (Fog, K. (et al.): 2003). Den sproglige vending Men en fortælling (et narrativ, en historie) både er - og er om noget (Hauge, H.: 1995 ). Og hvad er dette noget? Her kommer begrebet Den sproglige vending og tilbyder os hjælp. Moderne sprogfilosofi mener, at man begriber dette noget gennem sproget. Den strukturalistiske sprogvidenskab hævder, at sproget erkendelsesmæssigt går forud for synet og konstruerer vores billeder gennem modsætninger (Mordhorst, M.: 2005). Hvordan skulle man kunne forstå, hvad der var varmt, hvis der ikke som modsætning var noget, der var koldt? Hvordan forstå begrebet en mand hvis det ikke som modsætningsforhold var begrebet en kvinde? Man præfigurer verden gennem sproget. (Først når den er sprogligt figureret, kan vi opfatte det). Sproget skaber vores verden. (Hauge, H.: 1995). Med begrebet den sproglige vending bliver opmærksomheden vendt mod sproget og dets funktioner (Mordhorst, M.: 2005). Hayden Whites Metahistory. I den forbindelse bliver den engelske historiker Hayden White interessant. White udgav i 1973 det opsigtsvækkende værk Metahistory The Historical Imagination in Nineteenth- Century Europe. Han påstår, at den historiske sandhed ikke nødvendigvis kommer fra fortiden selv, men fra den form fortællingen har (Mordhorst, M.: 2005). Whites metahistorie viser altså andet og mere, end at historien er narrativ. Som Hayden White udtrykker det: I believe, the historian performs an essentially poetic act, in which he prefigures the historical field and constitutes it as a domain upon which to bring to bear the specific theories he will use to explain what was really happening in it. This act of prefiguration may, in turn, take a number of forms, the types of which are characterizable by linguistic modes in which they are cast. (Ibid: X, preface) White viser hvordan historien skabes ved hjælp af retoriske troper. Troperne er nemlig figurative udtryk (Mordhorst, M.: 2005). Når White siger det, undergraver han sandhedsbegrebet i fortællingerne, men legitimerer det igen som sandhed gennem troperne. White kalder de retoriske troper for styrende, idet han opfatter dem som generative. De fortæller noget om hvordan fortællingen er bygget op. Der er tale om en determinisme, der er 12

14 så gennemgribende, at man, hvis man har man fundet tropen der styrere historien, er i stand til at afsløre historiens metode. Troperne kan projiceres op til full blown verdenssyn (Hauge, H.: 1995). Min hensigt med opgaven er at undersøge, hvordan fortællinger virker i organisationer og medvirker til at legitimere organisationen og dens handlinger. Det narrative perspektiv, med det klassiske eventyr som analysemodel, vil give iagttagelseskraft. Ved yderligere at inddrage Whites analyseapparat åbnes mulighed for at komme et spadestik dybere ned i fortællingerne. Der gives en mulighed for at nå til en forståelse af hvilke grundlæggende værdier, der ligger bag de to tandlægeforeningers fortællinger. En forståelse som kan danne udgangspunkt for en forklaring af, hvorfor der i 2007 stadig er to tandlægeforeninger i Danmark. Fortællingens styrende trope Men tilbage til Whites Metahistory og de styrende troper. Der findes ifølge White fire basistroper til at analysere sprog med: Metaforen, metonymien, synekdoken og ironien. Troperne gør det muligt at karakterisere et objekt i enten direkte eller indirekte diskurser. De er specielt velegnede til at forstå handlinger, når de modstår entydig prosa, så de i stedet kan præfigureres og dermed forberedes til bevidst opfattelse (White, H.: 19973). Skematisk fremstillet, ser troperne sådan ud: Metafor Metonymi Synekdoke Ironi (i overført betydning) (navneændring) (en form metonymi) (inverteret mening) Nægter Lighed med. Forklarer en Navnet på en ting Bygger på en del af det hele på det figurative plan, hvad mindre kendt vending med substitueres med forholdet. Hvor delen der positivt bekræftes på en mere kendt. navnet på helheden. symboliserer det hele, og det det bogstavelige eller hele symboliserer delen. omvendt. Eks.: Eks.: TNL s hus omtales som et Når DTF s formand Eks.: Eks.: monument for den vundne siger, at TNL ved en TNL s værdier udgør hele Når DTF s formanden siger: frihed. eventuel kommende foreningens identitet Og tænk hvis vi var ens alle fusion ikke skal have sammen. Sikke vi dog kælderværelset. kunne blive enige Repræsentativ på en Reducerende på en Integrativ på en Benægtende formalistisk måde (objekt mekanisk måde (del Organisk måde Den er dialektisk objekt) del) (objekt helhed). De tre troper: metafor, synekdoke og metonymi er paradigmer, frembragt af sproget selv. 13

15 De er alle tre naive dvs. tingene opfattes figurativt. De er naive i den forstand, at de tror at kunne repræsentere verden. Ironiens taktik er modsat. Den er nonfigurativ og forudsætter et andet perspektiv på virkeligheden. Den tror ikke, det er muligt at repræsentere verden. Den retoriske figur er aporia (=tvivl på egne udsagn). Formålet med ironiske udtalelser er stiltiende at bekræfte det negative i det, der på det bogstavelige niveau er positivt eller omvendt. Den forudsætter at læseren eller forfatteren allerede ved, eller kan genkende det absurde i metaforen, metonymien eller synekdoken. Ironien erkender, at sprogets natur i sig selv er problematisk. Og ironien er dialektisk dvs. drevet af modsatrettede kræfter. Ironien skaber modmetaforer. Den ironiske trope er et sprogligt paradigme - ikke bare med hensyn til at begribe verden, men også til at begribe den rette sandhed ved hjælp af sproget (White, Hayden: 1973). Fortællemåden; emplotment Troperne er ifølge White knyttet til bestemte fortællemåder, emplotment (måder hvorpå begivenhederne er flettet ind i historien). I opgavens case vil en bestemmelse af emplotment kunne sige noget om, hvilken slags historie de to tandlægeforeninger fortæller. Hos White findes fire slags emplotment (arketyper): Romancen tragedien komedien og satiren. Romancen er et selv- identifikationsdrama. Den er fokuseret på en enkelt karakter og dennes potentiale (helten, der skal kæmpe og gå så meget ondt igennem, før han til sidst vinder hvad der ellers var mistet: kærligheden, livets mening, hæder og glorie). Metaforen er romancens basis trope. Romancen bygger på den romantiske antagelse, at alt i verden har en dybere mening, og at det gode vinder til sidst. Det handler om åbenbaring af livets sande mening. (Czarniawska, B.: 2004) Tragedien er et drama, hvori menneskeheden er underlagt skæbnens love. Mennesket kan ikke ændre vilkårene, men må leve under dem. Skæbnen blotlægges gennem den krise narrationen udgør. Men tragedien tilbyder dog en mulighed for forståelse af, hvorfor tingene én gang er, som de er. Tragedien er bygget omkring metonymien som trope og handler om skæbnens rationelle love. (Czarniawska, B.: 2004) I Komedien betragtes mennesker som en organisk del af en højere enhed, der, på trods af tilbagefald og komplikationer, arbejder på at løse alt, så der bliver harmoni - en happy ending. Komedien arbejder altid med to samfund, et mangelfuldt og et ønskværdigt. Men dette sker ikke uden besværligheder. Besværlighederne udgøres af den obstruktive figur i narrationen. Men der er altid hjælpere, der støtter, så der nås en lykkelig slutning. Både helte og skurke er bundet op til samfundet som sådant. Derfor korresponderer tragedien til den retoriske trope, synekdoken. Den handler om jagten efter en fælles harmoni. (Czarniawska, B.: 2004) 14

16 Satiren viser absurditeten i alt der foregår. Den repræsenterer noget andet end de værdier, der udtrykkes gennem komedien, tragedien og romancen. Den opfatter disse værdier som illusioner. Satiren benytter sig af den ironiske trope; ironisk i en atmosfære skabt af bevidstheden om, at det er umuligt at leve lykkeligt i verden. Satiren forudsiger den ultimative utilstrækkelighed. (Czarniawska, B.: 2004) Fortællingens argument Argumentet siger noget om meningen med et hele. Det handler om forklaringer, som frembringes ved hjælp af en argumentation. Den kan være formel, eksplicit eller diskursiv. Først konstrueres et formelt deduktivt argument. Det kan derefter analyseres i en hovedpræmis (en formodet universal kausal sammenhæng - det kunne være tandsundhed for alle eller fagprofessionen er det basale ), en sidepræmis og til slut i en konklusion. En historisk forklaring betragtet som et diskursivt argument- kan antage fire paradigmer: Formalistisk- Organisk Mekanisk Kontekstuelt. (White, H.: 1973) Formalistisk teori opfatter forklaringer som komplette, når de er rigtigt identificeret (dvs. når den rigtige klasse, oprindelse, specifikke karakteristika og benævnelse er sat på). Herefter kan den historiske forklaring sprede forståelsen af lighederne ud i det aktuelle felt. Formalistisk argumentation forfalder let til generaliseringer. Den gør det unikke til det centrale. Handlingerne som skaber begivenhederne er centrale (og ikke grunden, eller scenen, som disse handlinger opstår ud fra). Formalisterne er spredende i deres analyse af data, mere end at være integrative. De arbejder med en åben ramme mangler konceptuel præcision.(white, H.: 1973). Organisk teori er sandhedsargumenterende. Den er integrativ og bliver dermed mere reduktiv. Den søger at skildre det aktuelle som del af en sammenhængende proces. Her ses individer som dele af processer, som samles til enheder, der er større end eller kvalitativt forskellige fra summen af de enkelte. De organiske narrativer struktureres på en sådan måde, at essensen fra tilsyneladende spredte begivenheder samles. De er orienteret mod et mål og fokuseret på principper og ideer, som kan fortælles til det enkelte individ. (White, H.: 1973). Mekanisk teori er integrativ. Den er som organisk teori reduktiv i stedet for sammenfattende. Den søger efter sammenhængende, kausale love, som er afgørende for resultatet af det, den fortæller om. Fortællingen skal spå om lovene og skrives for at vise i en narrativ form effekterne af disse love. Teorien tenderer mod abstraktion (som i organisk teori) dvs. mod, at 15

17 en forklaring kun er komplet, når den lov er opdaget, som formodes at bestemme fortællingen. Disse love bruges på data på en sådan måde, at de gøres forståelige netop som funktion af disse love. (White, H.: 1973). I Kontekstuel teori forklares begivenhederne ved at blive sat ind i den sammenhæng eller kontekst de er foregået i. Hvorfor det skete som det gjorde skal forklares ved at afsløre den specielle relation, det har til andre begivenheder, der skete i det omgivende historiske rum. Men modsat formalisterne hævder kontekstualisterne, at det der skete kan forklares ud fra en specifikation af sammenhængen med det, der i øvrigt skete på samme tid..(white, H.: 1973). Fortællingens ideologi Denne dimension handler om fortællingens etiske element. De fire ideologiske positioner, anarki, konservatisme, radikalisme og liberalisme, repræsenterer værdisystemer i form af baggrund, videnskab og realitet. De repræsenterer ikke politiske partier eller værdier, men holdninger med henblik på at studere samfundet og det ønskelige i at gøre det. De er kognitivt ansvarlige. Med hensyn til sociale ændringer er tilhængere af den konservative ideologi mistænksomme overfor programmer, der ændrer social status quo (det kunne for eksempel være, når DTF ikke plæderer for andre eksperimenterende former at drive tandpleje på). I den konservative ideologi er målet med alle forandringer at bevare status quo. Liberale, radikale og anarkister er mindre mistænksomme. De er optimistiske mht. hurtige ændringer i social orden. Forandringer opfattes i den konservative ideologi som del af en naturlig rytme, hvorimod tilhængere af liberal ideologi opfatter forandringer som den sociale rytme af den parlamentariske debat. Radikal og anarkistisk ideologi ser forandringer som muligheder, hvor anarkisterne er koncentreret om magten også til at skaffe midler til at realisere forandringerne. (White, H.: 1973) Forandringer opfattes i det tidsmæssige perspektiv af konservativ ideologi som en historisk evolution, en progressiv udvikling af den institutionelle struktur, der til enhver tid hersker. Liberal ideologi forestiller sig en fremtid, hvor den nutidige struktur vil være forbedret, men de projicerer dette Utopia ind i en fjern fremtid på en sådan måde, at det ikke opmuntrer til anstrengelser i nutiden, såsom at realisere det forhastet ved radikale midler (det kunne være TNL, der ønsker lige tandsundhed for alle, men som måske ubevidst, inderst inde, erkender at det er uopnåeligt). Radikal ideologi ser Utopia som snarlig, hvor revolutionære midler er legale at anvende til at opnå målet her og nu. Anarkistisk ideologi idealiserer den fjerne fortid med den naturlige menneskelige uskyld som nu er faldet til et korrupt stadium. (White, H.: 1973). 16

18 Sammenfattende: For at opnå forklarende kraft i narrationen, kan der arbejdes på de tre niveauer: emplotment argument ideologi Romantisk Formalistisk Anarkistisk Tragisk Mekanisk Radikal Komisk Organisk Konservativ Satirisk Kontekstuel Liberal Fortællingens stil repræsenterer en bestemt kombination af emplotment, argument og ideologi, men de kombineres ikke nødvendigvis som i den skematiske fremstilling. Den dialektiske spænding og hermed fortællingens styrke og gennemslagskraft kan opstå ved at kombinere et emplotment eller et argument med en ideologi, som det er inkonsonant med. (White, Hayden: 1973). Opsummerende: Whites analytik kan kategorisere de to tandlægeforeningers fortællemåde, så vi bliver kloge på hvilken slags historie vi har med at gøre (emplotment). Det afslører fortællerens, og dermed organisationens, menneskesyn. Dernæst vil analysen af argumentet fortælle os, hvad meningen med fortællingen er. Hvad er det man vil vise og dermed opnå? Så bedømmes det etiske element: Ideologien hvordan fortællingen forholder sig til sociale ændringer og forandringer over tid. Og endelig troperne, som gør det muligt for os at finde nogle af fortællingens virkemidler. Og troperne, virkemidlerne, er præfigureret af fortælleren, så vi kan opfatte de sproglige billeder. Så det, der ses ud af fortællingerne, er ikke fortiden, men de præfigurerede billeder, der er skabt gennem torperne. Og troperne er skabt af de, der fortæller historierne. Lykkes det at finde den dominerende trope, er der skabt mulighed for en forståelse af det dominerende eller grundlæggende menneskesyn - de værdier der præger organisationen. I opgavens case anvender jeg denne forståelse til at sammenligne fortællingerne. Men det er ikke gjort med det. Whites analytik er både givende og brugbar til kategorisering, men hermed ophører anvendeligheden. For at kunne anvende narrationerne i et mere strategisk øjemed, skal der ledes videre både efter de forskydninger og sprækker der åbenbares i fortællingerne og dette skal yderligere kombineres med de legitimitetsformer foreningerne anvender. 17

19 Legitimitetsperspektivet. I dette perspektiv har jeg valgt at tage udgangspunkt i en artikel skrevet af Mark Suchman (Suchman. M. 1995), der opfatter legitimitetsbegrebet som multifacetteret. Når man spørger til hvad legitimitet er, afføder det ofte spørgsmålet: Legitimitet til hvad? siger han. For legitimitet opererer forskelligt i forskellige kontekster. Er der tale om en strategisk eller institutionel tilgang? Ud fra denne tankegang opstiller Suchman en teori, som bygger på en syntese af strategiske og institutionelle tilgange. Suchman definer legitimitet som: a generalized perception or consumption that the action of an entity are desirable, or appropriate within some socially constructed system and norms, values, beliefs and definitions 3 (ibid:574). Den institutionelle legitimitet handler om konstitutionelle overbevisninger. Legitimitet præsenteres her som et sæt af grundlæggende, kulturelle institutioner, der trænger ind i organisationen og er bestemmende for hvordan den opbygges, styres og som følge deraf også opfattes og bedømmes af omverden. På den måde bliver institutionalisering og legitimitet synonyme. Der ses udefra og ind i organisationen (Suchman, M.: 1995). Med en strategisk tilgang ser organisationen ud i samfundet. Strategisk anvendelse af legitimitet handler om, hvordan en organisation kan bruge legitimitet som en ressource til at arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til omverden. At arbejde med strategisk legitimitet er en ledelsesopgave. (Suchman, M.: 1995) I opgavens kontekst vil begge tilgange være interessante. De to perspektiver anvender forskellige vinkler. I det institutionelle perspektiv ser man fra omverden og ind på de to tandlægeforeninger. En analyse vil kunne fortælle noget om hvilken grundlæggende legitimitet, der danner basis for de to foreningers fortællinger. En analyse af foreningernes strategiske anvendelse af legitimitet bliver interessant i opgavens mere handlingsorienterende, fremadrettede del. Den vil kunne fortælle noget om, hvordan ledelsen i de to foreninger arbejder. Legitimitet kan, ifølge Suchman, søges af flere grunde. For at sikre troværdighed, accept eller stabilitet. For at få aktiv støtte fra omverdenen eller for at få passiv støtte ved at blive ladt i fred. Suchman beskriver tre typer af legitimitet: pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet. De udspringer af tre forskellige former for adfærdsdynamik. 3 Suchman, Mark side

20 Pragmatisk legitimitet er baseret på organisationens egeninteresser. Den kan udøves ved en direkte udveksling mellem organisationen og omgivelserne, via et bytteforhold (exchange legitimacy, Suchman 1995). Det kunne for eksempel være, når tandlægens indkald til regelmæssige tandeftersyn udveksles med patienternes interesse i at få en god tandstatus. Eller det kunne være, når forældrene ved at vælge den kommunale tandpleje til får del i denne sektors særlige kompetence i form af forebyggende ydelser til deres børn. Organisationen kan også opnå legitimitet ved at slække på sin autoritet, og give omgivelserne mulighed for indflydelse (influence legitimacy, Suchman 1995). Når patienten for eksempel får mulighed for at vælge mellem forskellige former for behandling. Da omgivelserne ofte personificerer organisationer, kan legitimitet opnås hvis omgivelserne opfatter organisationer som troværdige, kloge og med de bedste intentioner (dispositionel legitimacy, Suchman 1995). Som når TNL plæderer for lige tandsundhed for alle, eller DTF omtaler sig selv som en organisation, der er præget af kvalitet og tryghed. Moralsk legitimitet reflekterer en positiv, normativ evaluering af organisationen og dens aktiviteter. Den signalerer moralske forskrifter og er baseret på omverdenens bedømmelse af, hvad der er det rigtige at gøre. Denne form for legitimitet opdeler Suchman i fire kategorier. Den første handler om, hvilke konsekvenser organisationens handlinger har (consequential legimacy, Suchman, 1995). Et eksempel er, når den kommunale tandplejes opsøgende virksomhed resulterer i, at næsten alle børn og unge får del i tandplejetilbuddet. I den anden kategori vurderes organisationen på, hvordan den udfører sine opgaver (procedural legitimacy, Suchman, 1995). Det kan være når tandlægen, det være sig i offentlig eller privat regi, bruger steriliserede instrumenter til deres tandbehandlinger. Tredje kategori viser noget om hvordan organisationen opnår legitimitet ved at følge en moralsk accepteret struktur, for eksempel ved at have indrettet tandklinikkerne på en måde der signalerer professionalisme og effektivitet, eller når det er naturligt at kommunale klinikker er beliggende på landets skoler. (structural legitimacy, Suchman, 1995). Den fjerde og sidste kategori indenfor moralsk legitimitet handler om organisationers legitimitet opnået via deres lederes karisma og gennemslagskraft. Kognitiv legitimitet kunne også kaldes for en taget for givet legitimitet og handler om, hvad der er forståeligt i det omgivende kulturelle rum. Det er en erkendelses legitimitet, den er forudsigelig, meningsfuld og inviterende. Tagen for givet betyder, at det at tænke anderledes er utænkeligt. Den er måske den mest magtfulde legitimitet. Et eksempel er opfattelsen af det gode i at have egne sunde tænder. 19

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Finn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP

Finn Hansson, lektor emeritus CBS/MPP Hvordan skal vi forstå innovation i den offentlige sektor? Kan vi bruge erfaringer fra innovationsteorier i virksomheder til den offentlige sektor? Hvor kommer innovationer fra? Hvem er innovationsaktører?

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

EPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard

EPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard EPJ i et narrativt perspektiv Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard fortælling - et sundhedsfagligt instrument Klinikere fortæller Relation til EPJ Fortælling er rationelt Fortælling er rationelt

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer Una Jensen, specialkonsulent, Nykøbing Falster sygehus Marianne Søgaard Hansen, projektleder, Guldborgsund

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere