En fortælling om de danske tandlægeforeninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fortælling om de danske tandlægeforeninger"

Transkript

1 En fortælling om de danske tandlægeforeninger Den faglige organisering af danske tandlæger set i et narrativt og strategisk legitimitetsperspektiv Masteropgave, MPA 2007 Tove Rokkedal Andersen Billedet viser en statue af Apollonia. Apollonia led martyrdøden på bålet, som hun selv besteg hellere end at afsværge sin kristne tro. Inden det kom så vidt, var hun blevet slået så meget i hovedet og på kæberne, at hun mistede alle sine tænder. Derfor blev hun skytshelgen og hjælper folk med tandpine. Det har dog siden ændret sig. Nu er Apollonia ikke længere patienternes, men tandlægernes skytshelgen.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...0 Forord...2 English Summary...3 Indledning....5 Organisering af tandpleje i Danmark...6 Det aktuelle pres...6 Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og Sverige....7 Problem...8 Problemformulering:...9 Genstandsfelt Teoretiske perspektiver...10 Teorivalg Det narrative perspektiv Legitimitetsperspektivet Det strategiske narrative perspektiv Konditionering: Analysestrategi Metode og empiri...23 Hvordan fortæller de to foreninger TNL hhv. DTF i dag deres egen historie?...26 Prolog TNL s fortælling DTF s fortælling Analyse af TNL og DTF s fortællinger Delkonklusion Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive fortællinger?...53 Moralsk legitimitet Pragmatisk legitimitet Kognitiv legitimitet Delkonklusion Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger?...57 Nye veje nye fortællinger?...58 Prolog til den norske fortælling Norsk Tandlægeforenings fortælling Opsummering på den norske fortælling To tandlægeforeninger i Danmark, en i Norge kan vi lære noget af det? Konklusion...70 Analysernes bidrag Besvarelse af problemformuleringen Perspektivering...73 Litteratur- og referenceliste

3 Forord Mit formål med denne opgave har været at belyse den faglige organisering af danske tandlæger fra en anden vinkel end den, der normal anlægges. Gennem den snart 25-årige periode, hvor danske tandlæger organisatorisk har været delt i to foreninger, har der løbende været eksempler på, at organiseringen nok ikke er den mest optimale i alle henseender; ja, undertiden har nogle måske også oplevet den som fastlåst. Men hvad kunne forklaringen være? Inspirationen til at analysere dette nærmere opstod under MPA studiets fag Mellem fortid og fremtid, idet det gik op for mig, at der her var et analyseapparat, som kunne vise sig at være velegnet til at se nærmere på tandlægernes situation. Derfor er mit sigte med opgaven at medvirke til at give de to danske tandlægeforeninger, Dansk Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL) en vinkel, der kan inspirere til at se på hinandens og egne foreninger med andre briller end det er tilfældet i dag. På sigt vil denne forståelse måske kunne befordre et bedre samarbejde mellem foreningerne, så det bliver præget af en mere åben og kollegialt ånd. En tak for den imødekommende venlighed jeg har mødt hos såvel de norske som de danske tandlæger, der velvilligt har stillede deres tid og viden til rådighed i forbindelse med de interview, der udgør kernen i opgavens empiri. Tak til min vejleder, Mads Mordhorst, for hans gode input under de inspirerende vejledningsseancer. Og ikke mindst en tak til min familie og min arbejdsplads for den støtte og opmuntring de har givet mig undervejs i mit arbejde med opgaven. Virum, den 9. januar Tove Rokkedal Andersen Overtandlæge, Hørsholm kommunale Tandpleje E mail: tro@horsholm.dk 2

4 English Summary This thesis analyses how narratives work in organizations and create parameters for their institutional and strategic legitimacy. I have chosen the case of Denmark s to dental unions, Dansk Tandlægeforening (DTF) and Tandlægerernes Nye landsforening (TNL). The majority of the members of DTF are private dentists whilst most of the dentists employed in public clinics are members of TNL. The background for this split was the tussle for the right to treat different groups in society and ever since, the unions have been at loggerheads. This case focuses on the areas of tension between the unions where some work constantly for fusion and some agitate for the status quo. In Denmark the organization of dental unions differs from other Scandinavian countries where in spite of their differences they have succeeded in maintaining one organization. This has practical and strategic advantages. While both TNL and DTF are at present undergoing institutional pressure one might wonder that the unions do not make capital of the strategic benefit of a fusion. My thesis claims that powers fighting against the benefits of a fusion are to be found in the narratives legitimizing the present on narratives of past history. This brings me to the main question: Why are there to dental unions in Denmark 2007 when all rational thinking points to the fact that there should be just one? I have chosen to elucidate this by asking tree questions: How are the TNL and DTF currently expressing their individual narratives? How do the unions legitimate their individual narratives? How can the individual narratives contribute to maintain the existence of to unions? I have chosen a combination of narrative perspective with the emphasis on Whites theories of metahistory (the theory on guiding tropes) with Suchman s theory of legitimacy. To answer the question on how the unions describe their own histories I have started with the narrative perspective supplied by Whites theories on guiding tropes, which gives a god platform for observation. The analysis shows that TNL s narrative, as described by Whites terminology, is structured in a synecdoche organic form. The guiding trope is an integral trope which expresses the individual as a part of the whole. Originally this was a grassroots narrative an ideological epic drama. This concept was about the fight for dental health which was the narratives main premise. There are now discrepancies in the current narrative which indicate that the original epic drama has lost its power. The undermining forces of the grassroots movement do not function and the union is a well establish organization. DTF s narrative is 3

5 based on the proficiency and the professionalism of dentists. Its basic structure is the contextual ironical form. The original narrative was also contextual, but then the story concerned a union that could influence society in general. Now, society is considered an adversary. This dichotomy causes the narrative to be drawn toward the ironic form, as an expression of creating distance, thus causing inertia. To answer the question on how the unions legitimize the narratives, I focus on institutional and strategic legitimacy. The focal point in the analysis is mainly on how the unions in their narratives utilized the different forms of legitimacy. I TNL s strategy the emphasis is on moral legitimacy based upon dental health. DTF, on the contrary, has a more pragmatic approach based on the dialect which expresses the unions surrender to context. By combining the analysis of narrative structure with the strategies used by the unions to justify and preserve their legitimacy and existence, there is an explanation of why there in Denmark 2007 are two dental unions. This is the case because the unions narratives are an expression of diametrically opposed views of the world. These views of the world provide, uphold and maintain the union s legitimacy. This tension keeps the unions separated. The unions legitimize each other. TNL legitimacy lies in dental health for all. This premise is actively utilized to mark the opposing values compared to DTF. DTF legitimizes and distinguishes itself by emphasizing professional and differentiated services. With this in mind, and with this knowledge, to find future solutions to TNL s and DTF s problems I have chosen to analyze Norsk Tandlægeforenings narratives. By exposing these Norwegian narratives to the same perspectives as their Danish counterparts the analysis shows that the Norwegian narrative has another form, another basic premise. Here is the single thought as understood by the union it self, that it is the union, that is of the ultimate importance, the ultimate premise. Finally I cast light upon the strategic narrative perspective represented by Barry and Elmes in an attempt to find possible elements on which to build a future narrative. With this vision, I see forming the outlines of a future narrative that offers a history built on a synthesis of the best of the past with ample room for future events. I see a story of a union that, with the health paradigm and new liberalism in the future is capable of creating a space for the development of new professional and organizational forms. 4

6 Indledning. Denne master handler om, hvordan fortællinger virker i organisationer og dermed skaber institutionel og strategisk legitimitet. Jeg har valgt Danmarks to tandlægeforeninger, Dansk Tandlægeforening (DTF) og Tandlægernes Nye Landsforening (TNL), som case. Hovedparten af medlemmerne i DTF er privatpraktiserende tandlæger, mens majoriteten af kommunalt ansatte tandlæger er organiseret i TNL. De kommunale tandlæger brød i 1985 ud af det dengang 112 år gamle DTF og dannede TNL. Perioden op til bruddet var præget af konflikter om retten til at behandle forskellige befolkningsgrupper, og lige siden har de to foreninger været mere eller mindre på kollisionskurs. Opgaven har fokus på det spændingsfelt, der er mellem de to foreninger. Der er kræfter på spil for dels at holde de to foreninger adskilte, dels at få dem fusioneret. Udtalelser fra de respektive formænd i foreningerne signalerer i øjeblikket positive forventninger til en kommende samlet forening. Men det har de gjort før og hidtil er initiativerne strandet på tilsyneladende små, men afgørende uenigheder. Men hvorfor er det interessant at studere? Kan det ikke være ganske ligegyldigt, om der er én eller to tandlægeforeninger? Min argumentation for opgavens relevans er en påstand om, at de fortællinger der til enhver tid fortælles i organisationer via deres form og indhold, besidder stærke, men ofte skjulte, kræfter. Kræfter, der medvirker til innovation og arbejdsglæde, men også kræfter, der sender bølger af utilfredshed og stagnation gennem organisationen. For de danske tandlægers vedkommende er der rationelt rigtigt mange gode grunde til, at der fremover kun er én forening. To foreninger svækker gennemslagkraften, så tandpleje reelt bliver sat udenfor den sundhedsfolkelige debat. Begge foreninger er aktuelt udsat for pres, og hvis danske tandlæger skal opnå den nødvendige indflydelse på den fremtidige udvikling af børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen og sundhedsområdet generelt, er det hensigtsmæssigt med et intensiveret samarbejde i en fælles forening. De forskelle, der adskiller TNL og DTF er set i et lidt større perspektiv ubetydelige i forhold til de sammenfald, der samtidig ses i de to foreningers opfattelser og holdninger. Men der er andre kræfter på spil end de rent rationelle. Indledningsvis vil jeg som baggrundstæppe først præsentere hvordan tandplejen er organiseret i Danmark, og kort aktualisere det pres de to foreninger befinder sig i. For yderligere at brede baggrundstæppet ud vil jeg herefter sætte de danske forhold ind i nordisk kontekst. 5

7 Organisering af tandpleje i Danmark. I Danmark er der en markant adskillelse mellem de kommunale og de privatpraktiserende tandlægers virke. Lovgivningen er i dag sådan, at den kommunale tandpleje behandler børn, unge og særligt udsatte grupper af voksne patienter. Tilbuddet er 100 % offentligt finansieret. De privatpraktiserende tandlæger har overenskomst med sygesikringen og servicerer primært voksenbefolkningen. Behandlingen betales dels af sygesikringen, dels af patienterne selv. De kommunale tandlæger kan i dag ikke behandle voksne, betalende patienter, da DTF har en eksklusivaftale med sygesikringen. De private tandlæger kan godt behandle børn og unge. Denne mulighed kom, da paragraffen om valgfrihed og fleksibilitet i blev tilføjet tandplejeloven. Den gør det muligt for de private tandlæger at behandle børn og unge, men tandlægen skal dog først indgå en aftale med kommunen om behandlingen. Herefter gives 65 % refusion fra det det offentlige, mens de resterende 35 % er patienternes egenbetaling. Det aktuelle pres Specifikke problemer/ udfordringer for TNL: En stadig mere markedsliggørelse af den offentlige sektor og et politisk pres på offentlige institutioner i form af konkurrence udsættelse gennem frit valg, krav til kvalitet og begrænsning af ressourcer gennem skattestop udgør en væsentlig udfordring for den kommunale tandpleje. Med ændringen i Lov om tandpleje i 2004 blev der udover fritvalgsordningen for patienterne også givet mulighed for at kommunerne kunne udlicitere tandpleje for børn og unge til private tandlæger. Det har sat de kommunale tandlæger i en konkurrencesituation som er ny. Fra januar 2007 træder lovforslaget om ophør af eksklusivaftaler i kraft, og hermed ophører også DTF s eneret til at forhandle overenskomst med sygesikringen. Det betyder, at tandlæger, der ikke er organiseret i DTF (hovedparten af de kommunale tandlæger), vil få mulighed for at behandle voksne patienter. Det er en udfordring, som kan rumme nye og spændende aspekter. Specifikke problemer/ udfordringer for DTF: Privat praksis er i dag under et konkurrencemæssigt pres fra udenlandske tandlæger. I dagspressen fortælles hyppigere og hyppigere historier om, hvordan stadig flere rejser til udlandet for at få ordnet tænder til en pris, der er mindst 50 % lavere end i Danmark. Samtidig er der indenfor landets grænser fokus på de private tandlægers honorarer, og Forbrugerstyrelsens blad TÆNK har for nylig offentliggjort en prisliste på den populære 1 Lov om tandpleje, 28.maj

8 søgemaskine Skru bissen på, som oplyser priser under devisen: Du kan spare mange penge ved at gå ind på søgemaskinen og sammenligne de danske tandlægers honorarer. Eksklusivbestemmelsernes ophør sætter DTF i en ny situation. Fra januar 2007 skal en tandlæge ikke længere være medlem for at opnå overenskomst med sygesikringen. Det kan betyde medlemsflugt fra DTF. Fælles problemer/ udfordringer: Mangel på tandlæger og det igangværende generationsskifte vil betyde omvæltninger både på de enkelte arbejdspladser og i de to foreninger. Som den ene forening (TNL) polemisk har udtalt, er der med eksklusivaftalernes ophør sket en ophævelse af stavnsbåndet i tandlægebranchen (218 år efter landbruget), og det giver begge foreninger nye udfordringer. Organisering af tandpleje og tandlæger i Danmark, Norge og Sverige. Organisering af tandpleje Tandplejen i Danmark er organiseret og finansieret anderledes end i vores nordiske nabolande, Norge og Sverige. Norge og Sverige har mange fællestræk, mens Danmark afviger fra denne ellers nordiske lighed på væsentlige punkter. I Danmark er der, som tidligere nævnt, en markant adskillelse mellem de kommunalt ansatte tandlæger, hvis primære arbejdsområde er tandpleje for børn og unge og de privatpraktiserende tandlæger, der servicerer voksenbefolkningen. Sådan er det ikke i Norge og Sverige. I alle tre lande er der gratis tandplejetilbud til børn og unge, ligesom det er en offentlig opgave at stille et tandplejetilbud til rådighed for de voksne patienter, der på grund af deres fysiske eller psykiske handicap ikke er i stand til at benytte sygesikringstandpleje hos de privatpraktiserende tandlæger. I Norge og Sverige har offentligt ansatte tandlæger, modsat Danmark, mulighed for at behandle voksne patienter på de offentlige klinikker sagt populært: at have betalende patienter. Norge og Sverige har fri prisdannelse for tandlægeydelser. Kun i Danmark forhandles de privatpraktiserende tandlægernes takster (med visse få undtagelser) fortsat mellem den offentlige sygesikring og Dansk Tandlægeforening. Organisering af tandlæger Indtil starten af 80érne var foreningsstrukturen i de nordiske lande ganske ensartet. Hovedorganisationerne tog sig af tandpolitiske vigtige sager, mens underudvalgene for de forskellige interessegrupper holdt sig til deres specifikke områder. I 80 erne kom en markant arbejdsløshed med nedjustering af lønniveau og reduceret studenteroptag på uddannelserne til 7

9 følge. Det førte til et tilspidset arbejdsmarked og kamp om patienterne, og desuden et voldsomt ideologisk skisma mellem offentlig og privat tandpleje med konsekvenser for tandlægeorganisationernes struktur. Norge kom først ud med en ny organisationsstruktur. Baggrunden var, at der i 1984 skulle iværksættes en ny tandplejelov. Det gav uenigheder, som resulterede i en søjledannelse indenfor foreningen. Der blev oprettet to søjler, en for de offentligt ansatte og en for de privatpraktiserende. Hver søjle kunne så indenfor eget område optræde selvstændigt. Der blev lavet en frihedsparagraf, som gav den enkelte søjle mulighed for at gå ud med egne synspunkter i sager, hvor der var uenigheder på tværs af sektorerne. Der er senere, i 2003, faldet så meget ro over feltet i Norsk Tandlægeforening, at søjlerne igen er blevet nedlagt. I Danmark blev uenighederne mellem offentlige og private tandlæger i 80erne mere og mere tilspidsede, og de kulminerede i 1985, hvor DTF s hovedbestyrelse sagde nej til en overenskomst, der gav de kommunale tandlæger ret til også at behandle ældre på plejehjem samt andre marginaliserede grupper. DTF så det som en reel trussel mod privat praksis. Konflikten resulterede i et brud. De kommunale tandlæger brød ud af DTF og dannede TNL. Lige siden har Danmark haft to tandlægeforeninger. Et kompromis i form af en søjleopdeling indenfor DTF kom ikke på tale i Danmark. I Sverige var situationen i slutningen af 80erne anderledes end i Danmark. Den offentlige tandpleje i Sverige, Folktandvården, begyndte som et tilbud til børn, men allerede fra midten af 70erne kom der flere og flere voksne ind på de offentlige klinikker. De privatpraktiserende svenske tandlæger følte sig truet af de offentlige ansatte, som var i overtal i foreningen. De privatpraktiserende tandlæger truede med at melde sig ud, hvis de ikke fik større handlefrihed. Kompromisset i Sveriges blev dannelsen af et forbund, Tandläkarforbundet, sammensat af Tjänsttandläkarne (TT) og Privattandläkarne (PT). De har hver to repræsentanter i hovedforbundet. Problem Det har undret mig at tandplejetilbuddet og organisering af tandlæger i Danmark adskiller sig fra det, der ses i vores nordiske nabolande. Selv om forholdet mellem offentlige og private tandlæger heller ikke er uproblematisk i Norge og Sverige, har man dog formået at forblive i en samlet hovedorganisation. Det er tidligere skitseret, at en samlet forening rummer strategiske fordele, så hvorfor har det ikke kunnet lade sig gøre at fusionere i Danmark? Både 8

10 TNL og DTF er aktuelt udsat for et institutionelt pres, men det har de også været tidligere - uden det har resulteret i sammenlægning af foreningerne. Min interesse for at arbejde med emnet er principielt begrundet i to forhold. Det ene er via min profession som tandlæge. Jeg har i 26 år været medlem af tandlægestanden, først organiseret i DTF og siden splittelsen i 1985 som medlem af TNL. Gennem årene har jeg utallige gange været forundret og irriteret over de tilsyneladende meningsløse konflikter, der har været på spil mellem de to foreninger, uden helt at få kunne få klarhed over, hvor den dybere årsag til dem lå. I en kortere årrække efter bruddet mellem de to foreninger i 1985 gav de tilbagevendende konflikter en vis mening, idet de til dels kunne begrundes med udspring i de oprindelige problemstillinger. Men efterhånden som tiden er gået, giver de konkrete konflikter mindre og mindre mening og får i stedet i tiltagende grad karakter af at være stereotype gentagelser til trods for, at de handler om både magt og legitimitet. Det andet forhold er begrundet i den inspiration, jeg har fået ved at arbejde med begrebet stiafhængighed i MPA faget Mellem fortid og fremtid 2. I den historiske fortællings kontekst og med stiafhængighedens optik åbner der sig muligheder for at afdække nye veje til forståelse af de handlingsmønstre, eller sagt med den North ske terminologi: den stiafhængighed, der er i spil. Min tese, eller påstand, er ud fra dette blik, at de kræfter, der bibeholder de to tandlægeforeninger, arbejder mod rationaliteten og for hovedpartens vedkommende er begrundede i nutidens fortællinger om fortiden. Det er funktionen af foreningernes historiske fortællinger i nutiden, der således bliver genstanden for opgaven. Ved at afdække de to foreningers fortællinger om sig selv i dag, er det forventningen at finde de egentlige årsager til at det på trods af rationaliteten ikke hidtil er lykkes igen at blive én samlet forening. Det bringer mig frem til en formulering af problemet. Problemformulering: Hvorfor er der to tandlægeforeninger i Danmark 2007, når alle rationelle argumenter taler for én? Jeg vil belyse problemet ved at stille fem spørgsmål: 1. Hvordan fortæller de to foreninger, TNL hhv. DTF, i dag deres egen historie? 2. Hvordan legitimerer foreningerne deres respektive historier? 3. Hvordan kan fortællingerne være med til at forklare opretholdelsen af de to foreninger? 2 Teoretisk perspektiv: North, Douglass C. (1990): Institutions, Institutional change and economic performance. 9

11 4. Hvordan kan en forståelse af denne forklaring pege på nye veje til at løse de aktuelle udfordringer, de to foreninger står overfor? 5. Hvilke elementer kan en ny fortælling bygge på? Genstandsfelt Opgavens genstandsfelt er Danmarks to tandlægeforeninger, DTF og TNL. Foreningerne repræsenteres dels ved de fortællinger, der ligger i form af tilgængelig information på de to foreningers hjemmesider, dels ved fortællinger i form af materiale fra kvalitative interviews af de to foreningers formænd og et menigt medlem fra hver af de respektive foreninger. Til at perspektivere de danske forhold er de norske tandlægers organisatoriske forhold inddraget dels ved en tilsvarende analyse af den Norske Tandlægeforenings (NTF) hjemmeside, dels ved interview af udvalgte nøglepersoner med relation til foreningen. Teoretiske perspektiver Teorivalg Jeg har i problemformuleringen spurgt til, hvordan den historie lyder, som de to tandlægeforeninger fortæller om sig selv. Enhver organisation frembringes gennem fortællingen. Fortællingen har ikke en ontologi i sig selv. Men fortælling og legitimitet hænger sammen. Fortællingen, narrationen, skaber mening en kognitiv legitimitet der skal der knyttes an til, ellers er der ikke nogen fortælling. Fortællingen sætter præmissen for, hvordan vi skal erkende handlingen. Med det narrative perspektiv tilbydes en optik, der kan afdække den betingede kontekst, organisationens anvendelse af legitimitet folder sig ud indenfor. Jeg har fundet det frugtbart at kombinere den narrative teori med Suchmans teori (Suchman, M. 1995) om legitimitet, da Suchman tilbyder en strukturel ontologisk teori, som jeg vil hævde til en vis grad komplementerer det narrative perspektiv, når der er tale om strategiske løsninger i organisationen. Jeg vil afslutningsvis anvende det strategiske narrative perspektiv fra Berry and Elmes. (Barry, D. & Elmes, M.:1997). Dette perspektiv handler om, hvad der giver fortællinger dynamik og gør dem fremadrettede i et strategisk og handlingsorienterede perspektiv. Jeg finder det vil give god mening, når spørgsmålet om hvilke elementer en ny fortælling kan bygge på, senere forsøges besvaret. 10

12 Det narrative perspektiv Det narrative perspektiv, fortælleperspektivet, bygger på den russiske formalist, Vladimir Propps Morphology of the Folketale, som blev udgivet i Propp analyserede de underliggende strukturer i russiske folkeeventyr, og siden er perspektivet videreudviklet af utallige teoretikere. Som eksempler kan nævnes en af Propp s samtidige, amerikaneren Wayne Booth, der var med til at udvikle de narrative teorier, der fokuserer på relationen mellem den, der fortæller, og det der fortælles. Med den franske strukturalisme og Lévi Strauss kom der i 60erne fokus på mønstrene i fortællingens forløb. På modsætningsforholdet mellem sprog og handling (Pedersen, Anne R.: 2005). Men fælles for dem alle er, at de handler om fortællingens struktur, om de elementer der indgår i fortællingen og gør den til et drama. Der er fokus på fortællere, forløb og plots. Fortælleperspektivet handler om den drivende kraft bag al menneskelig handling, om al menneskelig meningsskabelse. Fortællingen skaber legitimitet. I det førmoderne samfund var fortællingens funktion at give stabilitet og handlingsanvisninger. Det moderne samfund er foranderligt, og her er fortællingens funktion at forklare, hvorfor tingene ser ud, som de nu engang gør. Her fokuseres på de historiske fortællingers funktion i nutiden, og hermed bliver det brugen af fortiden i nutiden, der bliver genstanden for fortællingen. (Mordhorst, M.: 2005) Med postmodernismen, der opfatter det moderne samfund som uforudsigeligt og fragmenteret, bliver begrebet fortællinger fuldstændigt forandret. Postmodernismen anvender metoder som dekonstruktion og selvrefleksivitet (Hatch, Mary J.: 2004). Postmodernismen, i sin yderste konsekvens og i skikkelse af Lyotard, proklamerer: de store fortællingers død, og mener hermed, at der ikke mere er nogen sammenhæng eller mening i samfundet (Mordhorts, M.: 2005). Det klassiske eventyr Men tilbage til fortællingen, før postmodernismen. Her er fortællingens fire elementer: Budskabet Konflikten Rollefordelingen - og Handlingen. Det centrale budskab i fortællingen kaldes præmissen. Den ideologiske eller moralske påstand som gennem fortællingen søges fremsat som en kendsgerning. Konflikten driver historiens plot ud fra den antagelse, at mennesket pirres instinktivt til at søge en løsning på konflikten. Rollefordelingen er i den vestlige kultur bygget op omkring det klassiske eventyr, hvor hver rolle afspejler en karakter og indgår som en aktiv handlende del af historien (Fog, K. (et al.): 2003). I det klassiske eventyr er fortællestrukturen beskrevet som eventyrmodellen: Giver Mål Modtager Hjælper Helt Modstander. Disse betegnelser illustrerer funktionen af historiens 11

13 personer og deres roller indbyrdes. Handlingen kan så følge i en fremadskridende bevægelse i et afgrænset tidsforløb. Dette perspektiv kan i den givne empiri give noget meningsfyldt om de to tandlægeforeningers forløb og udvikling. I historierne vil nogle begivenheder inkluderes, andre ekskluderes. Nogle vægtlægges og andre underordnes med det formål at skabe en historie af en bestemt slags. Der laves et plot. Det er plottet, der driver historien. (Fog, K. (et al.): 2003). Den sproglige vending Men en fortælling (et narrativ, en historie) både er - og er om noget (Hauge, H.: 1995 ). Og hvad er dette noget? Her kommer begrebet Den sproglige vending og tilbyder os hjælp. Moderne sprogfilosofi mener, at man begriber dette noget gennem sproget. Den strukturalistiske sprogvidenskab hævder, at sproget erkendelsesmæssigt går forud for synet og konstruerer vores billeder gennem modsætninger (Mordhorst, M.: 2005). Hvordan skulle man kunne forstå, hvad der var varmt, hvis der ikke som modsætning var noget, der var koldt? Hvordan forstå begrebet en mand hvis det ikke som modsætningsforhold var begrebet en kvinde? Man præfigurer verden gennem sproget. (Først når den er sprogligt figureret, kan vi opfatte det). Sproget skaber vores verden. (Hauge, H.: 1995). Med begrebet den sproglige vending bliver opmærksomheden vendt mod sproget og dets funktioner (Mordhorst, M.: 2005). Hayden Whites Metahistory. I den forbindelse bliver den engelske historiker Hayden White interessant. White udgav i 1973 det opsigtsvækkende værk Metahistory The Historical Imagination in Nineteenth- Century Europe. Han påstår, at den historiske sandhed ikke nødvendigvis kommer fra fortiden selv, men fra den form fortællingen har (Mordhorst, M.: 2005). Whites metahistorie viser altså andet og mere, end at historien er narrativ. Som Hayden White udtrykker det: I believe, the historian performs an essentially poetic act, in which he prefigures the historical field and constitutes it as a domain upon which to bring to bear the specific theories he will use to explain what was really happening in it. This act of prefiguration may, in turn, take a number of forms, the types of which are characterizable by linguistic modes in which they are cast. (Ibid: X, preface) White viser hvordan historien skabes ved hjælp af retoriske troper. Troperne er nemlig figurative udtryk (Mordhorst, M.: 2005). Når White siger det, undergraver han sandhedsbegrebet i fortællingerne, men legitimerer det igen som sandhed gennem troperne. White kalder de retoriske troper for styrende, idet han opfatter dem som generative. De fortæller noget om hvordan fortællingen er bygget op. Der er tale om en determinisme, der er 12

14 så gennemgribende, at man, hvis man har man fundet tropen der styrere historien, er i stand til at afsløre historiens metode. Troperne kan projiceres op til full blown verdenssyn (Hauge, H.: 1995). Min hensigt med opgaven er at undersøge, hvordan fortællinger virker i organisationer og medvirker til at legitimere organisationen og dens handlinger. Det narrative perspektiv, med det klassiske eventyr som analysemodel, vil give iagttagelseskraft. Ved yderligere at inddrage Whites analyseapparat åbnes mulighed for at komme et spadestik dybere ned i fortællingerne. Der gives en mulighed for at nå til en forståelse af hvilke grundlæggende værdier, der ligger bag de to tandlægeforeningers fortællinger. En forståelse som kan danne udgangspunkt for en forklaring af, hvorfor der i 2007 stadig er to tandlægeforeninger i Danmark. Fortællingens styrende trope Men tilbage til Whites Metahistory og de styrende troper. Der findes ifølge White fire basistroper til at analysere sprog med: Metaforen, metonymien, synekdoken og ironien. Troperne gør det muligt at karakterisere et objekt i enten direkte eller indirekte diskurser. De er specielt velegnede til at forstå handlinger, når de modstår entydig prosa, så de i stedet kan præfigureres og dermed forberedes til bevidst opfattelse (White, H.: 19973). Skematisk fremstillet, ser troperne sådan ud: Metafor Metonymi Synekdoke Ironi (i overført betydning) (navneændring) (en form metonymi) (inverteret mening) Nægter Lighed med. Forklarer en Navnet på en ting Bygger på en del af det hele på det figurative plan, hvad mindre kendt vending med substitueres med forholdet. Hvor delen der positivt bekræftes på en mere kendt. navnet på helheden. symboliserer det hele, og det det bogstavelige eller hele symboliserer delen. omvendt. Eks.: Eks.: TNL s hus omtales som et Når DTF s formand Eks.: Eks.: monument for den vundne siger, at TNL ved en TNL s værdier udgør hele Når DTF s formanden siger: frihed. eventuel kommende foreningens identitet Og tænk hvis vi var ens alle fusion ikke skal have sammen. Sikke vi dog kælderværelset. kunne blive enige Repræsentativ på en Reducerende på en Integrativ på en Benægtende formalistisk måde (objekt mekanisk måde (del Organisk måde Den er dialektisk objekt) del) (objekt helhed). De tre troper: metafor, synekdoke og metonymi er paradigmer, frembragt af sproget selv. 13

15 De er alle tre naive dvs. tingene opfattes figurativt. De er naive i den forstand, at de tror at kunne repræsentere verden. Ironiens taktik er modsat. Den er nonfigurativ og forudsætter et andet perspektiv på virkeligheden. Den tror ikke, det er muligt at repræsentere verden. Den retoriske figur er aporia (=tvivl på egne udsagn). Formålet med ironiske udtalelser er stiltiende at bekræfte det negative i det, der på det bogstavelige niveau er positivt eller omvendt. Den forudsætter at læseren eller forfatteren allerede ved, eller kan genkende det absurde i metaforen, metonymien eller synekdoken. Ironien erkender, at sprogets natur i sig selv er problematisk. Og ironien er dialektisk dvs. drevet af modsatrettede kræfter. Ironien skaber modmetaforer. Den ironiske trope er et sprogligt paradigme - ikke bare med hensyn til at begribe verden, men også til at begribe den rette sandhed ved hjælp af sproget (White, Hayden: 1973). Fortællemåden; emplotment Troperne er ifølge White knyttet til bestemte fortællemåder, emplotment (måder hvorpå begivenhederne er flettet ind i historien). I opgavens case vil en bestemmelse af emplotment kunne sige noget om, hvilken slags historie de to tandlægeforeninger fortæller. Hos White findes fire slags emplotment (arketyper): Romancen tragedien komedien og satiren. Romancen er et selv- identifikationsdrama. Den er fokuseret på en enkelt karakter og dennes potentiale (helten, der skal kæmpe og gå så meget ondt igennem, før han til sidst vinder hvad der ellers var mistet: kærligheden, livets mening, hæder og glorie). Metaforen er romancens basis trope. Romancen bygger på den romantiske antagelse, at alt i verden har en dybere mening, og at det gode vinder til sidst. Det handler om åbenbaring af livets sande mening. (Czarniawska, B.: 2004) Tragedien er et drama, hvori menneskeheden er underlagt skæbnens love. Mennesket kan ikke ændre vilkårene, men må leve under dem. Skæbnen blotlægges gennem den krise narrationen udgør. Men tragedien tilbyder dog en mulighed for forståelse af, hvorfor tingene én gang er, som de er. Tragedien er bygget omkring metonymien som trope og handler om skæbnens rationelle love. (Czarniawska, B.: 2004) I Komedien betragtes mennesker som en organisk del af en højere enhed, der, på trods af tilbagefald og komplikationer, arbejder på at løse alt, så der bliver harmoni - en happy ending. Komedien arbejder altid med to samfund, et mangelfuldt og et ønskværdigt. Men dette sker ikke uden besværligheder. Besværlighederne udgøres af den obstruktive figur i narrationen. Men der er altid hjælpere, der støtter, så der nås en lykkelig slutning. Både helte og skurke er bundet op til samfundet som sådant. Derfor korresponderer tragedien til den retoriske trope, synekdoken. Den handler om jagten efter en fælles harmoni. (Czarniawska, B.: 2004) 14

16 Satiren viser absurditeten i alt der foregår. Den repræsenterer noget andet end de værdier, der udtrykkes gennem komedien, tragedien og romancen. Den opfatter disse værdier som illusioner. Satiren benytter sig af den ironiske trope; ironisk i en atmosfære skabt af bevidstheden om, at det er umuligt at leve lykkeligt i verden. Satiren forudsiger den ultimative utilstrækkelighed. (Czarniawska, B.: 2004) Fortællingens argument Argumentet siger noget om meningen med et hele. Det handler om forklaringer, som frembringes ved hjælp af en argumentation. Den kan være formel, eksplicit eller diskursiv. Først konstrueres et formelt deduktivt argument. Det kan derefter analyseres i en hovedpræmis (en formodet universal kausal sammenhæng - det kunne være tandsundhed for alle eller fagprofessionen er det basale ), en sidepræmis og til slut i en konklusion. En historisk forklaring betragtet som et diskursivt argument- kan antage fire paradigmer: Formalistisk- Organisk Mekanisk Kontekstuelt. (White, H.: 1973) Formalistisk teori opfatter forklaringer som komplette, når de er rigtigt identificeret (dvs. når den rigtige klasse, oprindelse, specifikke karakteristika og benævnelse er sat på). Herefter kan den historiske forklaring sprede forståelsen af lighederne ud i det aktuelle felt. Formalistisk argumentation forfalder let til generaliseringer. Den gør det unikke til det centrale. Handlingerne som skaber begivenhederne er centrale (og ikke grunden, eller scenen, som disse handlinger opstår ud fra). Formalisterne er spredende i deres analyse af data, mere end at være integrative. De arbejder med en åben ramme mangler konceptuel præcision.(white, H.: 1973). Organisk teori er sandhedsargumenterende. Den er integrativ og bliver dermed mere reduktiv. Den søger at skildre det aktuelle som del af en sammenhængende proces. Her ses individer som dele af processer, som samles til enheder, der er større end eller kvalitativt forskellige fra summen af de enkelte. De organiske narrativer struktureres på en sådan måde, at essensen fra tilsyneladende spredte begivenheder samles. De er orienteret mod et mål og fokuseret på principper og ideer, som kan fortælles til det enkelte individ. (White, H.: 1973). Mekanisk teori er integrativ. Den er som organisk teori reduktiv i stedet for sammenfattende. Den søger efter sammenhængende, kausale love, som er afgørende for resultatet af det, den fortæller om. Fortællingen skal spå om lovene og skrives for at vise i en narrativ form effekterne af disse love. Teorien tenderer mod abstraktion (som i organisk teori) dvs. mod, at 15

17 en forklaring kun er komplet, når den lov er opdaget, som formodes at bestemme fortællingen. Disse love bruges på data på en sådan måde, at de gøres forståelige netop som funktion af disse love. (White, H.: 1973). I Kontekstuel teori forklares begivenhederne ved at blive sat ind i den sammenhæng eller kontekst de er foregået i. Hvorfor det skete som det gjorde skal forklares ved at afsløre den specielle relation, det har til andre begivenheder, der skete i det omgivende historiske rum. Men modsat formalisterne hævder kontekstualisterne, at det der skete kan forklares ud fra en specifikation af sammenhængen med det, der i øvrigt skete på samme tid..(white, H.: 1973). Fortællingens ideologi Denne dimension handler om fortællingens etiske element. De fire ideologiske positioner, anarki, konservatisme, radikalisme og liberalisme, repræsenterer værdisystemer i form af baggrund, videnskab og realitet. De repræsenterer ikke politiske partier eller værdier, men holdninger med henblik på at studere samfundet og det ønskelige i at gøre det. De er kognitivt ansvarlige. Med hensyn til sociale ændringer er tilhængere af den konservative ideologi mistænksomme overfor programmer, der ændrer social status quo (det kunne for eksempel være, når DTF ikke plæderer for andre eksperimenterende former at drive tandpleje på). I den konservative ideologi er målet med alle forandringer at bevare status quo. Liberale, radikale og anarkister er mindre mistænksomme. De er optimistiske mht. hurtige ændringer i social orden. Forandringer opfattes i den konservative ideologi som del af en naturlig rytme, hvorimod tilhængere af liberal ideologi opfatter forandringer som den sociale rytme af den parlamentariske debat. Radikal og anarkistisk ideologi ser forandringer som muligheder, hvor anarkisterne er koncentreret om magten også til at skaffe midler til at realisere forandringerne. (White, H.: 1973) Forandringer opfattes i det tidsmæssige perspektiv af konservativ ideologi som en historisk evolution, en progressiv udvikling af den institutionelle struktur, der til enhver tid hersker. Liberal ideologi forestiller sig en fremtid, hvor den nutidige struktur vil være forbedret, men de projicerer dette Utopia ind i en fjern fremtid på en sådan måde, at det ikke opmuntrer til anstrengelser i nutiden, såsom at realisere det forhastet ved radikale midler (det kunne være TNL, der ønsker lige tandsundhed for alle, men som måske ubevidst, inderst inde, erkender at det er uopnåeligt). Radikal ideologi ser Utopia som snarlig, hvor revolutionære midler er legale at anvende til at opnå målet her og nu. Anarkistisk ideologi idealiserer den fjerne fortid med den naturlige menneskelige uskyld som nu er faldet til et korrupt stadium. (White, H.: 1973). 16

18 Sammenfattende: For at opnå forklarende kraft i narrationen, kan der arbejdes på de tre niveauer: emplotment argument ideologi Romantisk Formalistisk Anarkistisk Tragisk Mekanisk Radikal Komisk Organisk Konservativ Satirisk Kontekstuel Liberal Fortællingens stil repræsenterer en bestemt kombination af emplotment, argument og ideologi, men de kombineres ikke nødvendigvis som i den skematiske fremstilling. Den dialektiske spænding og hermed fortællingens styrke og gennemslagskraft kan opstå ved at kombinere et emplotment eller et argument med en ideologi, som det er inkonsonant med. (White, Hayden: 1973). Opsummerende: Whites analytik kan kategorisere de to tandlægeforeningers fortællemåde, så vi bliver kloge på hvilken slags historie vi har med at gøre (emplotment). Det afslører fortællerens, og dermed organisationens, menneskesyn. Dernæst vil analysen af argumentet fortælle os, hvad meningen med fortællingen er. Hvad er det man vil vise og dermed opnå? Så bedømmes det etiske element: Ideologien hvordan fortællingen forholder sig til sociale ændringer og forandringer over tid. Og endelig troperne, som gør det muligt for os at finde nogle af fortællingens virkemidler. Og troperne, virkemidlerne, er præfigureret af fortælleren, så vi kan opfatte de sproglige billeder. Så det, der ses ud af fortællingerne, er ikke fortiden, men de præfigurerede billeder, der er skabt gennem torperne. Og troperne er skabt af de, der fortæller historierne. Lykkes det at finde den dominerende trope, er der skabt mulighed for en forståelse af det dominerende eller grundlæggende menneskesyn - de værdier der præger organisationen. I opgavens case anvender jeg denne forståelse til at sammenligne fortællingerne. Men det er ikke gjort med det. Whites analytik er både givende og brugbar til kategorisering, men hermed ophører anvendeligheden. For at kunne anvende narrationerne i et mere strategisk øjemed, skal der ledes videre både efter de forskydninger og sprækker der åbenbares i fortællingerne og dette skal yderligere kombineres med de legitimitetsformer foreningerne anvender. 17

19 Legitimitetsperspektivet. I dette perspektiv har jeg valgt at tage udgangspunkt i en artikel skrevet af Mark Suchman (Suchman. M. 1995), der opfatter legitimitetsbegrebet som multifacetteret. Når man spørger til hvad legitimitet er, afføder det ofte spørgsmålet: Legitimitet til hvad? siger han. For legitimitet opererer forskelligt i forskellige kontekster. Er der tale om en strategisk eller institutionel tilgang? Ud fra denne tankegang opstiller Suchman en teori, som bygger på en syntese af strategiske og institutionelle tilgange. Suchman definer legitimitet som: a generalized perception or consumption that the action of an entity are desirable, or appropriate within some socially constructed system and norms, values, beliefs and definitions 3 (ibid:574). Den institutionelle legitimitet handler om konstitutionelle overbevisninger. Legitimitet præsenteres her som et sæt af grundlæggende, kulturelle institutioner, der trænger ind i organisationen og er bestemmende for hvordan den opbygges, styres og som følge deraf også opfattes og bedømmes af omverden. På den måde bliver institutionalisering og legitimitet synonyme. Der ses udefra og ind i organisationen (Suchman, M.: 1995). Med en strategisk tilgang ser organisationen ud i samfundet. Strategisk anvendelse af legitimitet handler om, hvordan en organisation kan bruge legitimitet som en ressource til at arbejde handlingsorienteret med at legitimere sig i forhold til omverden. At arbejde med strategisk legitimitet er en ledelsesopgave. (Suchman, M.: 1995) I opgavens kontekst vil begge tilgange være interessante. De to perspektiver anvender forskellige vinkler. I det institutionelle perspektiv ser man fra omverden og ind på de to tandlægeforeninger. En analyse vil kunne fortælle noget om hvilken grundlæggende legitimitet, der danner basis for de to foreningers fortællinger. En analyse af foreningernes strategiske anvendelse af legitimitet bliver interessant i opgavens mere handlingsorienterende, fremadrettede del. Den vil kunne fortælle noget om, hvordan ledelsen i de to foreninger arbejder. Legitimitet kan, ifølge Suchman, søges af flere grunde. For at sikre troværdighed, accept eller stabilitet. For at få aktiv støtte fra omverdenen eller for at få passiv støtte ved at blive ladt i fred. Suchman beskriver tre typer af legitimitet: pragmatisk, moralsk og kognitiv legitimitet. De udspringer af tre forskellige former for adfærdsdynamik. 3 Suchman, Mark side

20 Pragmatisk legitimitet er baseret på organisationens egeninteresser. Den kan udøves ved en direkte udveksling mellem organisationen og omgivelserne, via et bytteforhold (exchange legitimacy, Suchman 1995). Det kunne for eksempel være, når tandlægens indkald til regelmæssige tandeftersyn udveksles med patienternes interesse i at få en god tandstatus. Eller det kunne være, når forældrene ved at vælge den kommunale tandpleje til får del i denne sektors særlige kompetence i form af forebyggende ydelser til deres børn. Organisationen kan også opnå legitimitet ved at slække på sin autoritet, og give omgivelserne mulighed for indflydelse (influence legitimacy, Suchman 1995). Når patienten for eksempel får mulighed for at vælge mellem forskellige former for behandling. Da omgivelserne ofte personificerer organisationer, kan legitimitet opnås hvis omgivelserne opfatter organisationer som troværdige, kloge og med de bedste intentioner (dispositionel legitimacy, Suchman 1995). Som når TNL plæderer for lige tandsundhed for alle, eller DTF omtaler sig selv som en organisation, der er præget af kvalitet og tryghed. Moralsk legitimitet reflekterer en positiv, normativ evaluering af organisationen og dens aktiviteter. Den signalerer moralske forskrifter og er baseret på omverdenens bedømmelse af, hvad der er det rigtige at gøre. Denne form for legitimitet opdeler Suchman i fire kategorier. Den første handler om, hvilke konsekvenser organisationens handlinger har (consequential legimacy, Suchman, 1995). Et eksempel er, når den kommunale tandplejes opsøgende virksomhed resulterer i, at næsten alle børn og unge får del i tandplejetilbuddet. I den anden kategori vurderes organisationen på, hvordan den udfører sine opgaver (procedural legitimacy, Suchman, 1995). Det kan være når tandlægen, det være sig i offentlig eller privat regi, bruger steriliserede instrumenter til deres tandbehandlinger. Tredje kategori viser noget om hvordan organisationen opnår legitimitet ved at følge en moralsk accepteret struktur, for eksempel ved at have indrettet tandklinikkerne på en måde der signalerer professionalisme og effektivitet, eller når det er naturligt at kommunale klinikker er beliggende på landets skoler. (structural legitimacy, Suchman, 1995). Den fjerde og sidste kategori indenfor moralsk legitimitet handler om organisationers legitimitet opnået via deres lederes karisma og gennemslagskraft. Kognitiv legitimitet kunne også kaldes for en taget for givet legitimitet og handler om, hvad der er forståeligt i det omgivende kulturelle rum. Det er en erkendelses legitimitet, den er forudsigelig, meningsfuld og inviterende. Tagen for givet betyder, at det at tænke anderledes er utænkeligt. Den er måske den mest magtfulde legitimitet. Et eksempel er opfattelsen af det gode i at have egne sunde tænder. 19

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Hvad er værdibaseret ledelse?

Hvad er værdibaseret ledelse? 6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger

Læs mere

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke

EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE. Maria Lykke EN NARRATIV TILGANG TIL AT ARBEJDE MED BØRN OG UNGE Maria Lykke AGENDA Del I: Den narrative tilgang Den narrative tiilgangs forståelse af mening og identitet Hvad betyder denne forståelse for os som professionelle

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517)

Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517) Skriftlig Eksamen Beregnelighed (DM517) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Mandag den 31 Oktober 2011, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug af lommeregner

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level

Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission. Leaving Certificate Marking Scheme. Danish. Higher Level Coimisiún na Scrúduithe Stáit State Examinations Commission Leaving Certificate 2017 Marking Scheme Danish Higher Level Note to teachers and students on the use of published marking schemes Marking schemes

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard

EPJ i et narrativt perspektiv. Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard EPJ i et narrativt perspektiv Janni Lerche Allan Kofoed-Enevoldsen Lasse Nørgaard fortælling - et sundhedsfagligt instrument Klinikere fortæller Relation til EPJ Fortælling er rationelt Fortælling er rationelt

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019

Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 American Summer 33 Camp 34 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 9 Tekst og medier (fase 1) Samtale (fase 2) Læringsmål I can use information from

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid

OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid OPSAMLING Fortsat udvikling af Uhre Friskole midt i en brydningstid Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning De næste par timer Opsamling hvordan er det

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Reventlow Lille Skole

Reventlow Lille Skole 1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 5.-6. klasse Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere