LANDSFORRÆDERKORPSENE. (1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSFORRÆDERKORPSENE. (1)"

Transkript

1 nbj Side LANDSFORRÆDERKORPSENE. (1) Titlen på denne artikel har jeg valgt på den baggrund, at samtlige personer der gjorde tjeneste i de korps, hvis uniformer jeg vil beskrive, efter krigen blev dømt, efter Straffelovstillæget af 1. juni 1945, Landssvigerloven. Alene det at have gjort tjeneste i et af korpsene, bevirkede at personen var hjemfalden til mange års fængselsstraf. Jeg har således ikke gjort mig skyldig i at dømme eller frikende nogen. Jeg referer således kun fakta og data, alle fra kendte udgivelser (se kilder), samt egene observationer. Min motivation for at skrive denne artikel, er at jeg fik lejlighed til at hjælpe, ved valget af uniformer til filmatiseringen af Flammen og Citronen. Der havde premiere i I filmen er både Schalburgkorpset og HIPO væsentlige enheder, sammen med tyske polititropper (ORPO). Under min søgen efter uniformeringen af landsforræderkorpsene, i bøger og billeder, samt på nettet, viste det sig at der ikke findes ret meget materiale, jeg var så heldig at få adgang til Frihedsmuseets billedarkiv samt museets lager, her fandt jeg noget billeder samt dele af uniformer. Det er ikke lykkedes for mig at finde ret meget om korpsenes organisation, specielt ikke om HIPO. De to korps blandes meget ofte sammen, især da begrebet for terror schalburgtage blev brugt i en meget bred sammenhæng, mange terrorhandlinger blev da også begået af personer med tilknytning til især HIPO, de var oftest klædt i civilt, når de udførte deres forbrydelser. Af de civilklædte grupper, var en del af dem ansat direkte under GESTAPO, derfor havde de ikke noget at gøre med korpsene der er behandlet i artiklen, eksempelvis Birkedal-gruppen. Jeg vil efterfølgende primært beskæftige mig med uniformerne, og ikke meget med korpsenes historie og handlinger. SCHALBURGKORPSET. Allgemeine-SS havde i årene op til krigen fået en meget dominerede plads i det tyske samfund, med meget store interesser og ejerskab i den tyske industri, samt en total dominans af politi og racepolitik. I Tyskland havde Algemeine-SS desuden en væsentlig funktion som hjælpepoliti (HIPO). Allgemeine-SS er til forskel fra Waffen-SS, en organisation hvor medlemmerne var deltids, de betalte selv for deres uniformer og udrustning, hvilket var en god forretning for korpset, da de selv ejede fabrikkerne der fremstillede uniformerne. Nogle af fabrikkerne var KZ-lejre. I forbindelse med Himmlers ide om skabelsen af et nyt Germansk rige, kaldet Burgundia, besluttedes det at oprette lokale frivillige Germannische-SS enheder i de besatte lande. Flandern 1940, Holland to måneder senere, Norge maj 1941 og Danmark Korpsenes formål var at støtte det lokale politi. I Danmark oprettes korpset 1.april 1943 under navnet Germanske korps men omdøbes i september til Schalburgkorpset. Navnet var valgt med baggrund i heltedyrkelsen af C. F Schalburg, den karismatiske chef for Frikorps Danmark der nyligt var faldet på østfronten. Familien var ikke særlig begejstret for det, og søgte via forskellige kanaler at få det ændret, men propagandaværdien blev anset større end hensynet til familien. Det skal bemærkes i Danmark har korpset ikke nogen politimyndighed i den tid det eksisterer.

2 nbj Side Dette er den senere hvervning til Landstormen, der fungerede som en slags reserve til korpset, de udførte bl.a. Vagttjeneste ved Frimurerlogen. Disse folk blev uddannet på Høveltegård (efter krigen sergent og løjtnantsskole for de to telegrafregimenter Sjællandske og Jyske Telegrafregiment). Landstorm uddannelsen varede tre måneder.

3 nbj Side Høveltegård i Schalburg regi.

4 nbj Side Bemærk at Søren Kam bærer skrårem.

5 nbj Side Schalburgkorpset overtog den beslaglagte Frimurerloge den 25. september 1943 Billedet af hele korpset er fra bogen Schalburgkorpsets Historie i hvilken de fleste af billeder stammer fra Frihedsmuseets arkiv. Det skal bemærkes at korpset på dette tidspunkt kun kunne mønstre ca. 50 mand. Billedteksten taler for sig selv.

6 nbj Side Gradsstruktur. Gradstrukturen følger Allgemeine-SS. Graderne har danske betegnelser, de virker noget kunstige, set i sammenligning med de normalt anvendte danske militære gradsbetegnelser. Det kan dog meget vel være et dansk forsøg på, at adskille sig fra militæret, ligesom SS i Tyskland. Hvis man sammenligner, er en trop og en Rotte (tysk), det man militært kalder en gruppe. De danske betegnelser, underkorporal og korporal ville være korrekt, bemærk dog at, i daglig tjeneste bruges i mange forbindelser på dansk betegnelsen tropsfører, uden at det er nogen grad, men funktionsbestemt.

7 nbj Side Mestergraden er i orden, den bruges eksempelvis i CBU og brandvæsen. Den mest iøjnefaldende grad er overløjtnant, jeg har set den anvendt i et par bøger samt i HIPO befaling nr.1. Graden svarer til den tyske Oberleutnant, det synes at være en direkte oversættelse. Den danske titel premierløjtnant er den, der ville passe. De øvrige officersgrader er de normale danske. Gradstegn for Allgemeine-SS, det er den endelige type hvor også skulderstroppen er vist, skulderstroppen (der var kun en på uniformen), havde den funktion at vise personens gradsklasse, menig og befalingsmand, geledofficer, stabsofficer og Reichsführer.

8 nbj Side UNIFORMEN. Uniformerne korpset blev iklædt var Allgemeine-SS uniformer. Denne sorte uniform var indført 7 juli 1932, da forbuddet mod politiske uniformer blev ophævet. Den sorte farve var valgt med tanke på kejsertidens eliterytteri 1 og 2 Leibhusar Regiment, af nogen kaldet Totenkopfhusaren. Menig husar 1. Leibhusar Regiment ca Samtidigt postkort. Da antallet af deltids SS- personel i Tyskland, var svundet kraftig ind i løbet af krigsårene på grund af øgede indkaldelser samt tab, var uniformslageren på fabrikkerne vokset. Hovedparten af overskudslageret blev sendt til de Baltiske lande, Polen og Ukraine til brug for det stedlige hjælpepolitiet, her blev de forsynet med nye våbenfarver og lokale mærker, al SS symbolik og mærker var fjernet. Resten af uniformerne blev sendt til Flandern, Holland, Norge og Danmark. Her blev de forsynet med egne mærker. Kun meget få Tyske Allgemeine-SS uniformer har overlevet krigen.

9 nbj Side Et eksempel på en uniformeringen i et af de baltiske hjælpepolitikorps. Kasket. Jeg vil begynde en gennemgang af uniformen med hovedbeklædningen. Billederne af kasketten er optaget på Frihedsmuseets lager.

10 nbj Side Kasketten er forsynet med et for Schalburgkorpset specielt fremstillet mærke, et vinget solkors. Dødningehovedet er et standard SS dødningehoved model 1934.

11 nbj Side Kasketmærke ( Frihedsmuseet). Det er sandsynligt at kasketterne blev leveret færdigmonteret fra Tyskland, og mærket således er vævet der. Motivet er væve med hvid tråd, om der fandtes en officersmodel vævet i sølvtråd er uvist. I SS-retorikken samt retningslinjer, var den nordisk mytologi en stor del af grundlaget og brugen af runer var udtryk for elite. Solhjulet, solswastikaet var en gammel nordisk præsentation af solen, der blev brugt som mærke af den nazistiske organisation Thule Selskabet. Det blev ligeledes anvendt af Waffen-SS division Wiking, i hvilken mange skandinaver gjorde tjeneste, det blev så Schalburgkorpsets mærke.

12 nbj Side Fabrikationsmærket fra en HIPO kasket, det samme mærke er i Schalburg kasketten, det ses tydeligt at der tale om en tysk SS kasket fra SS egen fabrik. Til sammenligning en kasket fra Allgemeine-SS, med ørn model 1929 og dødningehoved model 1934, den større ørn blev indfør i 1935.

13 nbj Side Dødningehoved der blev brugt af Schalburgkorpset, er SS model 1934, produceret af udstanset blik, dette eksemplar er fra Frihedsmuseet, det er medtaget af tidens tand. Ligesom valget af den sorte uniform, har baggrund i tysk militær tradition, er valget af et dødningehoved ikke tilfældigt, det er skrevet og sagt meget vrøvl om SS' brug af dødningehoved. Fortidens tyske eliteenheder har ofte anvendt et dødningehoved som mærke. I 1700 tallet var der flere enheder der anvendte dødningehoveder i forskellige udgaver. Staten Braunschweig forsynede sine enheder med et retvendt dødningehoveder i 1809, blandt andet dets Husarregiment. Dette husarregiment var Husar regiment nr.17 ud af de 21 husarregimenter der eksisterede i det Tyske kejserrige før første verdenskrig.

14 nbj Side Pelshue og dødningehoved fra husarregiment nr.17, Regimentet havde ligesom 1 og 2 Leibhusar Regiment sorte husarjakker.

15 nbj Side Flere af frikorpsene der i mellemkrigsårene kæmpede i de Tyske grænseområder mod øst, brugt også dødningehoveder af forskellig udformning.

16 nbj Side Det åbne Preussiske dødningehoved ble brug af Stosstrup Adolf Hitler fra 1923 og båret af SS frem til 1934, hvor modellen med kæbeben blev taget i brug. Dette dødningehoved blev brugt af pansertropperne der som i andre lande havde videreført rytteriets traditioner, det gjaldt også for den sorte uniform. Panzer officers jakke, fra Wehrmacht.

17 nbj Side Hauptfeldwebel pansertropperne, Wehrmacht. Det er ofte sagt at dødningehovedmærker blev brugt for at skræmme fjenden, symbolikken i mærkerne, er at vise at enheden er beredt til at kæmpe til døden. Altså et mærke der symbolisere troskab. Hjelm. Af det første billede samt nogle der følger, fremgår det at Schalburgkorpset brugte den tyske stålhjelm M/35, muligvis også M/42, på billederne ser det ud som om den er malet sort, muligvis blank eller halvblank. Yderligere synes det på diverse fotos at der har været et mærke på den ene side (transfer eller malet), motivet kan ikke identificeres, sandsynligvis er det solhjulet. På billeder synes den venstre side at være uden mærke.

18 nbj Side Det synes på billedet, at der på højre side af hjelmen er et solkors. Jeg vil i øvrigt fra bogen Schalburgkorpsets Historie citere følgende

19 nbj Side Kort efter når Brøndum til Schalburgkorpsets hovedkvarter i Frimuerlogen To bondsk udseende Schalburgsoldater står vagt foran den monumentale indgang og forsøger trods krøllede uniformer, trods dårligt holdt lædertøj, trods swingpjattefrisure, med deres geværer og stålhjelme og skrævende ben at ligne stålsatte tyske SS-soldater. Bløddyr tænker den unge mand Brøndum, foragteligt ( Henning Emil Brøndum tidligere Frikorps Danmark, Schalburkorpset, HIPO henrettet 9maj 1947 i København) Mit gæt er, at der har været tale om den del af Schalburgkorpset, der hed Landstormen, af disse soldater var der udtaget et vagtkompagni på 50 mand, de var fast lønnet og til tjeneste som fast vagt ved Frimuerlogen. En del fandt dog senere vej til HIPO.

20 nbj Side Uniformsjakke. LANDSFORRÆDERKORPSENE. (2) Jakken er fremstillet i sort stof med åben krave, og to påsyede brystlommer og to skjulte lommer med klap i jakkens forskøder. SS-uniformen erkendes tydeligt. Uniformen har kun en skulderstrop, til at holde skråremmen oppe med, samt til at vise bærens rangklasse.(se billedet af officer i tjenesteuniform) gradstegn kravespejl, ærmebånd med enhedens navn, tyske uniformsknapper uden prægning.

21 nbj Side Kravespejl og skulderstrop Højre side af jakken, skulderstroppen hvid/sort snor foldet fire gange og fastholdt med en uniformsknap, samme snor anvendt som kantning på kraven og til kravespejlene.

22 nbj Side Den hvid/sorte snor brugtes til mandskabsgrader og underofficerer, til officererne blev der anvendt sølvsnor. Højre kravespejls motiv er solkorset, det var fælles for alle grader. Sandsynligvis i sølvtråd for officerer. Venstre kravespejl med gradstegnet for: Tropsfører = SS Rottenführer= Korporal Graderne i Schalburgkorpset var parallelle med Waffen-SS. Menige havde blot et sort spejl men med kantsnor.

23 nbj Side Til sammenligning jakke fra Allgemeine-SS

24 nbj Side Dette er et Schalburg officerskravespejl (venstre) for Løjtnant = SS-Untersturmführer, bemærk sølvtråd som kantning. Stjernerne er tyske standard stjerner 12mm i diam, presset i blik. Kantningen er sølv, hvilket er fremstillet af snoet aluminiums litze(litze er en fagbetegnelse for tynde tråde) Gradsstjerner12 mm (det er sølv, belysningen snød ) Knap fra jakken, det er den tyske uniformsknap af Gekörntem mattsilbernen Metall, på dansk kornet matsølv metal.

25 nbj Side På overkanten af venstre ærmes opslag førtes enhedens navnebånd, i dette tilfælde med tillempede tyske bogstaver. Benklæder og fodbeklædning. På alle billeder jeg har set, har Schalburgfolkene været iført sorte spidsbukser (ridebenklæder uden rideforstærkning af skind), denne mode var i øvrigt ikke kun tysk, eksempelvis havde personalet i redningskorpsene Falck og Zonen spidsbukser til deres uniformer, ligeledes havde officererne i den danske hær, samt politiet. Fodbeklædningen var lange sorte skaftestøvler.

26 nbj Side Benklæder og støvler. Schalburgfolk på Rådhuspladsen, under uroligheder i forbindelse med Frikorpsfolks orlov 6. eller 7. juli Bemærk de har handsker på i sommervarmen. Det skal bemærkes at Schalburgkorpset IKKE havde nogen politimyndighed, korpset optrådte i ly af frikorpset, men både det danske politi og tyskerne var ikke henrykte over deres optræden.

27 nbj Side Her ses tydeligt 2 Schalburgfolk, de erkendes tydeligt på uniformen og især på mærket i kasketten, desuden er der en Frikorpsmand og en dansk politimand. 6. eller 7. juli 1943.

28 nbj Side På dette billed ses en officer fra korpset. Det er tydeligt at kaskettens stormrem er erstattet af en sølvkordel, og skulderstroppen er sølv, ligeledes er kantningen på kraven, kravespejl og kasketpulden erstattet med sølvtråd. Om kasketmærket er i sølvtråd vides ikke, ligeledes om ærmebåndets kanter og bogstaver er sølvtråd, men jeg formoder at man også her følger forbilledet Allgemeine-SS. På dette billede samt nogle andre jeg har set af den sorte uniform anes et ærmemærke. Det findes ikke på Frihedsmuseet, jeg troede en tid at der måske var tale om et metalmærke i stil med nogle af de tyske ærmeskjold. Jeg nåede ikke at finde løsningen så mærket kunne fremstilles til filmens uniformer. Jeg mener nu at have fundet løsningen. På et senere tidspunkt fandt jeg en hjemmeside, hvor der bliver viste et billede af en officer, godt nok i kaki-uniform, her var mærket tydeligt, jeg går ud fra at det er det samme mærke.

29 nbj Side Mit første spor var dette billede fra en hjemmeside jeg fandt på nettet. Mandens grad er SS-Hauptsturmführer = Kaptajn, ingen kilder oplyser, om man i korpset brugte den tyske eller den danske gradsbetegnelse i tiltale? Men mærkets motiv kan ses, det er det danske rigsvåben uden krone over. Mit næste spor var: Denne fane der er vist i farver i bogen Flags of the Third Reich af Brian L Davis.

30 nbj Side Det er bogens fejlagtige tekst. Det er klart at der ikke er tale om en hollandsk fane, men som han rigtigt skriver Schalburgkorpset. Denne fane blev ført som en fane, jeg har på et filmklip set den ført sammen med dannebrogsfanen, i en optagelse, hvor korpset marcherede i København. Den hang også sammen med Dannebrog foran Frimuerlogen. På Schalburgflaget anes løverne og hjerterne som mørke prikker. Et nyt spor i sagen dukkede op ved anskaffelsen af bogen The Allgemeine-SS i Men-at-Armsserien fra forlaget Osprey. Her var det følgende billed af en Schalburgmand, af beskrivelsen til billedet fremgår det at, mærket er gult, samt at der på hjelmens højre side skal være et solkors. Det stemmer således overens med de tidligere nævnte formodninger. Det eneste problem er at begge oplysningerne om ærmemærket stammer fra samme serie af bøger.

31 nbj Side Schalburgmand bevæbnet med gevær 98.

32 nbj Side Her er ærmemærket (rigsvåbnet), løverne er lidt tyndere end man normalt ser dem, mærket er fundet på en svensk samlerside på internettet (1. feb af Per Finsted). På samme billed var der andre Schalburg, Frikorps og SS mærker. Det er næsten samme skjold dog uden krone, som politiet i dag bruger som ærmemærke. Mærket bruges i dag af Politiet med krone, som ærmemærke og brystmærke i metal. Forsvaret ændrede sit nationalitetsærmemærke dannebrogsmærket i spidsskjold, da man i Ex- Jugoslavien opdagede en negativ reaktion fra befolkningen, idet de danske SS-enheder, der havde været der under anden verdenskrig, havde båret den type dannebrogsskjold på venstre underarm lige over divisionsnavnebåndet.

33 nbj Side Bælte. Til uniformens sorte læderbælte var der fremstillet et bæltespænde i tysk model, bemærk den danske inskription, der er en direkte oversættelse af den tysk på SS bælter. Meine Ehre heisst Treue Bæltespænde fra Allgemeine-SS til sammenligning. Skjorte og slips. Til uniformen blev båret skjorte og slips, af de foregående billeder kan det anes at den viste officer har hvid skjorte på og sort slips, hvilket muligvis kun har været når det var uniform fin, for de meniges vedkommende samt til hverdagsbrug, har det været en brun skjorte, ligesom forbilledet Allgemeine-SS.

34 nbj Side Til sammenligning Norge, Flandern og Nederland (Holland)

35 nbj Side Efterretningstjenesten (ET). I april 1944 udskilles Schalburgkorpsets efterretningstjeneste fra selv korpset, og bliver koblet på Sicherheitsdienst (SD), de får til huse på Dagmarhus, hvor også GESTAPO holdt til. Personellet fra ET overgår senere til HIPO, hvor de danner grundstammen. Deres uniformering er uklar, de har sandsynligvis mest optrådt i civil, der hersker megen uklarhed omkring denne enhed samt deres uniformering.

36 nbj Side

37 nbj Side ET`s chef politibetjent O. H. Norren. Han er iført Schalburguniform, det erkendes på den tofarvede kantning af kraven og kravespejlene. To ting indikerer at han på dette tidspunkt ikke har officersrang: 1 Skulderstroppen er ikke sølv. 2. Kasketten har ikke sølvkordel og sølvkantning af pulden. På det venstre kravespejl erkendes en måske to gradsstreger, kasketten er forsynet med en Waffen- SS ørn model 35, ikke Schalburgkorpsets vævede mærke, se den tidligere sammenligning af kasketter. Det højre kravespejl har på billedet ikke noget motiv, det anes at der er retoucheret på billedet, sikkert af sikkerhedshensyn, et forsigtigt gæt på kravespejlet er at det kunne være ET spejlet, det har en meget mørk bordeaux rød grundfarve Weinrot, den farve var branchefarven =våbenfarven, som en del af det tysk politi, nemlig Gemeinde Polizei havde. På spejlet var der broderet, med en form for runeskrift ET. Dette kravespejl blev senere brugt af HIPO på højre krave.

38 nbj Side ET kravespejl.

39 nbj Side Uniformsændring. LANDSFORRÆDERKORPSENE (3) Den hidtil beskrevne sorte uniform, bliver i december 1943 udskiftet, med danske uniformer samt bevæbning fra den nedlagte danske hærs depoter. Man ønskede både fra korpset og tysk side, at profilere korpset som den nye danske hær. Korpsets chef Obersturmbannführer (oberstløjtnant) KB Martinsen indrettede hele organisationen efter dansk tradition. Den nye uniform var den kakifarvede danske M/23, for både mandskab og officerer. Den blev blot forsynet med SS kravespejle og gradstegn, med den ændring, nu var der to skulderstropper, så føringen af gradstegn blev fuldstændig identisk med Waffen-SS. Jer har valgt at vise den danske uniform med billeder fra en meget kendt bog med udklipsark, Danmarks Hær og Flaade der blev udgivet af Arthur Jensens Kunstforlag Udklipsbog nr.441 tegnet af Ove Meier. UNIFORM M/23 Officer Officer

40 nbj Side Menig, bemærk snørestøvlerne Officer i feltuniform Korpsets chef Obersturmbannführer (oberstløjtnant) K B Martinsen, over den traditionelle danske uniform, bærer han en tysk læderfrakke og Einheitsfeldmütze M 43 med dansk befalingsmands kokarde, og sølvsnor kantning på pulden, ligesom tyske officerer.

41 nbj Side Einheitsfeldmütze M43 officers model. Dansk kokarde for officerer og befalingsmænd. Denne kokarde bruges stadig af forsvaret.

42 nbj Side Dette er kaki-uniformen, det er ganske interessant at udover krave-distinktionerne, har man også anvendt de tyske ærmegradstegn for Obergefreiter, om det er en menigkokarde i huen lader sig ikke afgøre med billedet som grundlag. Teksten til billedet er noget sludder, den sorte uniform anvendes overhovedet ikke mere efter iklædningen af denne uniform.

43 nbj Side Dette billede må dateres til efter december 1943 pga. uniformen og inden den 30/ Den danske udrustning fremgår klart af billedet, bemærk måden at rulle bukserne op på, samt snørestøvlerne, en befalingsmand er indtrådt i geleddet, iført Einheitsfeldütze M43. I højre side ses en officer med skråhue, denne er kantet med sølvtråd. Prøv at sammenligne med udklipssoldaten! Forandringer. Henrettelsen af Hvidsten-gruppen får uroen i befolkningen til at bryde ud i lys lue, folkestrejken starter i København 30/ Dette får tyskerne til at trække Wehrmacht-tropper til København, formodentlig Landbaseret Marine-enheder, fra kystforsvaret. I København var der af egentlige enheder kun Polititropper og på Sjælland var de ikke nogle særlige hærenheder. Det var det danske politi der primært var indsat imod befolkningen, hvilket fremgår af de følgende billeder. Der forekom dog som vist også episoder med Schalburgfolk involveret, som det ses på billederne, Schalburgmanden er iført den kakifarvede uniform, han bliver arresteret af tysk feltgendarmeri, men overgivet til det danske politi. Et af kraven fra Københavnerne, for at stoppe strejken, var at Schalburgkorpset skulle fjernes fra København. Den 11juli 1944 forlægges Schalburgkorpset til Ringsted kaserne.

44 nbj Side Folkestrejken. Sandsynligvis marineenhed, de brugte samme uniform som hæren, men med marine mærker.

45 nbj Side Dansk politi rydder gaden

46 nbj Side

47 nbj Side Schalburgkorpset i Ringsted. Hovedvagten på Ringsted kaserne, ud mod Teglovnsvej. De to Schalburgfolk bærer geværet i det danske vagtgreb, dette bruges stadig af Den Kongelige Livgarde, før krigen var det almindeligt ved alle enheder. Det ses at Dannebrog vajer på appelpladsen. Samtidig med forflytningen til Ringsted, skifter korpset navn til SS-Ausbildungs Bataljon.

48 nbj Side Bygningen der ses i det fjerne blev efter krigen erstatte af den hovedbygning, hvor feltartilleriets sergentelever var indkvarteret, da Artilleriets Befalingsmands Skoler (ABS) flyttede til Varde kaserne, blev Østre Landsdels Kommando (ELK) flyttet til Ringsted kaserne, fra Lille Amalienborg på Dag Hammerskjölds Allè, i dag har Hjemmeværnsregion Sjælland til huse i bygningen. Sammen vagt sommeren 1966, sergenteleven der stod post, var om dagen kun bevæbnet, med bajonet, dette var meget praktisk, da kæden mellem portstolperne skule tages ned hvergang et køretøj passerede. Om natten gik posten med gevær M/50 med påsat bajonet og iført stålhjelm, uniformen var M/44. Porten var lukket om natten. Flagstangen og hovedbygningen ses tydeligt på billedet. Schalburgkorpset havde forbud mod at komme i København, styrken i Ringsted var på ca. 450 mand, enkadreret i 4 kompagnier, hvilket svare til en bataljon. Korpsets tid gik med almindelig militær uddannelse, samt patruljering på de Sjællandske veje og jernbanestrækninger, her lykkedes det dem også at gøre skade på modstandsbevægelsen..

49 nbj Side Ærmemærket ses tydeligt på denne serie billeder.

50 nbj Side Dette billede er taget på vejen mellem skydebanen og kasernen, her føres kun dannebrogsfanen ikke den tidligere omtalte Schalburgfane. Dette vejstykke er kendt af mange årgange af sergentelever, der hver morgen løb denne strækning, for at blive rigtig vågne! Den sidste måneder, hvor korpset eksistere skifter det navn igen, denne gang til SS-vagtbataljon Sjælland. Ved befrielsen 5. maj 1945 blev korpset opløst, personellet arresteret og stillet for en dommer.

51 nbj Side Eftertidens sammenblanding. Dette billede er fra bogen Danmark besat krig og hverdag har følgende tekst: Dette er ikke HIPO, men Schalburgfolk, det ses på følgende uniformskendetegn, på personen til venstre i billedet, er det nemt at se, at det er en Schalburgmand, han har en smal skulderstrop og mærket foran i kasketten og kantbånd om kraven, manden med GV over skulder er sandsynligvis en tysker, hvis det er en tysker må billedet være fra Dagmarhus hvor ET holdt til. Personen til højre har ingen skulderstrop på venstre skulder. Sandsynligheden er dog størst for at billedet stammer fra

52 nbj Side Frimuerlogen, og røverhistorien med våben i bordpladen holder ikke. Ej heller de internerede politifolk, da politiet blev taget var Schalburgkorpset forflyttet til Ringsted. Dette billede der viser Schalburgkorpset på et tidligt tidspunkt, formodentlig er billedet taget i Frimurerlogens gård. Dette billede blev efter krigen brugt til efterlysning af HIPO folk, i Billedbladet og på plakater, det er korrekt at flere af personerne på billedet var i HIPO og i andre endnu værre grupper. Da jeg havde lejlighed til at gennemgå Frihedsmuseets billedarkiv var dette billede samt flere andre klart erkendtbare billeder arkiveret under HIPO og ikke som rettelig under Schalburg-korpset En anden pudsig sammenblanding er billedet på låget af spillet HIPO spil det er Schalburguniformen der vises med SS runer på kravespejlet.

53 nbj Side Man kan undre sig over denne sammenblanding, tanken om den er bevidst kunne godt snige sig ind på en, specielt når man søger efter HIPO, der findes næsten intet billedmateriale. Som opfølgning på denne artikel vil der komme en om HIPO. NIELS Blangsted-Jensen Bemærkninger 9/ Tiderne skifter og flere af mine henvisninger til nutiden er blevet indhentet af nye forsvarsordninger, Hjemmeværns Regionen har ikke til huse på Ringsted Kaserne mere, X- Jugoslavien er afløst af Afghanistan der nu er ved at blive afsluttet. Fortsættelsen af artiklen der oprindeligt blev skrevet i 2008 vil blive skrevet, hvis der viser sig interesse for emnet, jeg har i årene der er gået samlet materiale til fortsættelsen.

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer PEFINSKIPROD DANMARK Pressemeddelelse Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer Indledning Det var en omtale i Knud J.V. Jespersens bog om Brigaden (Kilde 2), der førte mig på sporet af det (hedengangne)

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

DDS uniformsknapper. Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0

DDS uniformsknapper. Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0 DDS uniformsknapper Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0 Tidsfastsættelse af uniformer i DDS ved hjælp af knapper Navnlig i perioden fra 1909 til medio 50'erne kan det være svært at tidsfastsætte

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Udklipsark: Danmarks hær og flaade

Udklipsark: Danmarks hær og flaade Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens

Læs mere

Gardehusarregimentets Historiske Samling

Gardehusarregimentets Historiske Samling Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om

Læs mere

DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK.

DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK. DET TYSKE MASKINGEVÆR-MÆRKE FRA 1. VK. Tekst og billeder: Dan Obling, fotos N. J. Amorsen Blandt de våbentyper, der især kendetegner 1. verdenskrig, er maskingeværet. Utallige er de overlevende soldaters

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Arbejdsmarkedet-mit job

Arbejdsmarkedet-mit job Arbejdsmarkedet-mit job Hæren Skrevet af Jakob Dalgaard Matthiesen 9.a 4. november 2009 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse: 1. De fysiske rammer.side 3 2. Produktionsproces.side 3 3. Arbejdsfunktioner/arbejdsstyrke.side

Læs mere

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette

Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Et brudstykke af historien om firmaet Brigader Statuette Indledning Et gammelt udklip fra SE og HØR er dukket frem af gemmerne. Det er noget mærket af tidens tand, men desværre ikke dateret. Af historier

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

UKLASSIFICERET FLYVERTAKTISK KOMMANDO MAR 2008

UKLASSIFICERET FLYVERTAKTISK KOMMANDO MAR 2008 FLV UNIFORMSREGLEMENT RFLV 628.1 1 2008-03 GYLDIGHEDSOMRÅDE Nærværende reglement AUTORISATION RFLV 628.1, "UNIFORMSREGLEMENT" fastsætter bestemmelser for sammensætning og brug af flyvevåbnets uniformer.

Læs mere

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.

Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. 1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Niels Iuel under dansk kommando. Niels Iuel på grund ca. 100m fra land i Issefjorden.

Niels Iuel under dansk kommando. Niels Iuel på grund ca. 100m fra land i Issefjorden. Niels Iuel under dansk kommando. Niels Iuel på grund ca. 100m fra land i Issefjorden. Efter kampen i Issefjorden ændre skibets historie sig. Tyskerne slæber det fri af grunden, ned til Kiel hvor det kommer

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Bilag A.1.1.1. Billeddokumentation Guldbroderede, broderede, vævede genstande og filtunderlag

Bilag A.1.1.1. Billeddokumentation Guldbroderede, broderede, vævede genstande og filtunderlag Bilag A.1.1.1 Guldbroderede, broderede, vævede genstande og filtunderlag Side 1 af 37 1. Indledning For at give tilbudsgivere et indtryk af genstandende i aftalen er her en række billeder af dem. Billederne

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -

Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes

Læs mere

Hærens Signaltekniske Tjeneste. (HSGT). Army Signal Technical Service.

Hærens Signaltekniske Tjeneste. (HSGT). Army Signal Technical Service. Hærens Signaltekniske Tjeneste. (HSGT). Army Signal Technical Service. Hærens Signaltekniske Tjeneste, HSGT stod for alt vedrørende hærens elektroniske udstyr. Det hørte under Generalinspektøren for Telegraftropperne

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation.

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Tak for invitationen. Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Billedet viser danske frivillige på vej til Murmansk

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland

Politihistorisk Selskab for Nordjylland Politihistorisk Selskab for Nordjylland 1 I N F O oktober 2008 3. årgang. nr. 8 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Randers Pigegardes Tjenestereglement

Randers Pigegardes Tjenestereglement Randers Pigegardes Tjenestereglement Dette tjenestereglement er gældende fra 1/9 2004. A. Tjenesteuniform: 1. Tjenesteuniform: Uniformen består af en blå, to-radet jakke med skulderstropper og høj, rød

Læs mere

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes

Læs mere

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan

Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af

Læs mere

Jydske Dragonregiment UGE

Jydske Dragonregiment UGE Erhvervspraktik Jydske Dragonregiment UGE Denne folder skal du vise dine nærmeste pårørende samt din klasselærer/skolevejleder - HUSK det! Velkommen til erhvervspraktik Jeg vil herved gerne byde dig velkommen

Læs mere

VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT

VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores

Læs mere

Jeg har oplevet et Danmark uden politi

Jeg har oplevet et Danmark uden politi Af Axel Lange Jeg har oplevet et Danmark uden politi Hverdagsliv.. I løbet af 1944 eroderede strukturen i det danske samfund gradvist. Sabotagehandlingerne blev mere og mere generende for tyskerne. De

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Visuel profil Forsvaret 2002

Visuel profil Forsvaret 2002 Visuel profil Forsvaret 2002 En samlet forsvarsprofil Forsvaret gennemgår i disse år en rivende udvikling, der stiller store krav til os på flere områder. Kursen for fremtiden er sat i Vision 2010, og

Læs mere

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes

Læs mere

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt

Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt Forsideillustration. Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år Indtil 1842 havde hvert dansk infanteriregiment,

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864.

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. Krigen 1864 12:52:26 18-05-2014 Side 1 af 9 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 18-05-2014 12:52 Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando Overg eneral

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Det vi gør, det gør vi ordentligt

Det vi gør, det gør vi ordentligt Det vi gør, det gør vi ordentligt DEAS-nyhedsbrev til viceværter og inspektører / august 2012 NYT ARBEJDSTØJ - NU ER DET ENDELIG KOMMET! Så sker det - du modtager første del af dit nye arbejdstøj i begyndelsen

Læs mere

Soldaterbog. Fornavn: Køn: Klasse: Fornavn: Køn: Klasse:

Soldaterbog. Fornavn: Køn: Klasse: Fornavn: Køn: Klasse: Soldaterbog Fornavn: Køn: Klasse: Fornavn: Køn: Klasse: Indhold: Side 1: Oversigtskort Side 2: Morsekodealfabet. Side 2: Opgave 1: Udfyld forsiden. Side 3: Opgave 2: Morse i terrænet med flag. Side 5:

Læs mere

UKLASIFICERET U-DIR 2400

UKLASIFICERET U-DIR 2400 UKLASIFICERET Fagplan Maritim Alment Befalingsmand Tjenestekendskab U-DIR 2400 Fagplan A. Titel lang Tjenestekendskab B. Titel kort TJEK C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists forudsætninger

Læs mere

Den danske Hær Veterinærtjenesten

Den danske Hær Veterinærtjenesten Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Om dansk rytteri , Del 3

Om dansk rytteri , Del 3 Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Kan dit arkiv bruge bogen Trap Danmark topografisk atlas?

Kan dit arkiv bruge bogen Trap Danmark topografisk atlas? LASS. Indhold: 1. Fra LASS Styrelse. 2. Kurser og møder i LASS. 3. Fra medlemmerne. 4. Hjemmesiden & Nyhedsbrevet. 5. Andre arrangementer. Ad 1: Fra LASS Styrelse: Styrelsens næste møde er planlagt til

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold FEB 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold FEB 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 7. marts 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef for

Læs mere

Tysk luftværnsartilleri

Tysk luftværnsartilleri Tysk luftværnsartilleri Nu er turen så kommet til en lille beskrivelse af mit tyske luftværnsbatteri. Som med mine øvrige tyske krigsspilsenheder er der tale om brug af modeller fra mange forskellige fabrikater

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Frederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1

Frederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1 Frederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 3. Kilder, litteratur Introduktion

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Jydske Dragonregiment UGE

Jydske Dragonregiment UGE Erhvervspraktik Jydske Dragonregiment UGE Denne folder skal du vise dine nærmeste pårørende samt din klasselærer/skolevejleder - HUSK det! Velkommen til erhvervspraktik Jeg vil herved byde dig velkommen

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet

Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet Indledning Sanitetskompagniet var en miniatureudgave af Hærens Lægekorps og havde det lægefaglige ansvar for sanitetstjenesten ved Brigaden. Alt sanitetspersonel (læger, underlæger, sygepassere, sygebærere,

Læs mere

Sydtrafik kræver atdu skal bære slips eller tørklæde fra 1. oktober til 31. marts.

Sydtrafik kræver atdu skal bære slips eller tørklæde fra 1. oktober til 31. marts. Bilag 14 - Uniformsreglement Regler for brug af Sydtrafiks uniform (uddrag fra chaufførhåndbogen) Når du kører for Sydtrafik, har du pligt til at have den uniform på, som Sydtrafik har godkendt. Pligten

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne

Læs mere

Om dansk militærmusik i

Om dansk militærmusik i Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,

Læs mere

Det Tarsiske Forbund. Kære spiller.

Det Tarsiske Forbund. Kære spiller. Det Tarsiske Forbund Kære spiller. Du sidder her med en række ekstra detaljer og instruktioner til kulturerne og spillet. Dokumentet indeholder en udvidet kulturbeskrivelse med en række detaljer, der ikke

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

INTRODUKTION TIL GARDEHUSARREGIMENTETS HESTESKADRON

INTRODUKTION TIL GARDEHUSARREGIMENTETS HESTESKADRON INTRODUKTION TIL GARDEHUSARREGIMENTETS HESTESKADRON 2 REGIMENTSMÆRKET I forbindelse med nyt forsvarsforlig fi k det nuværende Gardehusarregiment (GHR) nyt regimentsmærke, idet de tre gamle regimenter;

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Største operative enhed i hjemmeværnet var kompagniet

Største operative enhed i hjemmeværnet var kompagniet 1 Fakta om Hjemmeværnet 1949 1956 Lars Ellgaard Thursday, July 18th, 1957 Af: Søren Østergaard: Træk af Hjemmeværnets historie 2005 Hjemmeværnet var organiseret i 8 regioner. Disse regioner var så opdelt

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Mandtal over et besat Danmark Den 5. november 1940 var der folketælling i Danmark. Syv måneder før var landet blevet besat af tyske tropper. Folketællingen

Læs mere

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864.

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. Krigen 1864 15:04:19 07-12-2014 Side 1 af 11 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 07-12-2014 15:04 Regiment Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando

Læs mere