Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke."

Transkript

1 Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og muligheder beror. Vi har del i eller adgang til den viden om tingene, som den videnskabelige forskning har erhvervet, men hvilken gyldighed har denne viden egentlig, og er der ikke andre former for viden, som spiller en væsentlig rolle for os? Er der flere slags sandhed - fx en religiøs, en dagligdags, en moralsk, en videnskabelig - eller kun én; og hvad er sandhed egentlig? Det er den slags spørgsmål, som filosofferne gennem tiderne har beskæftiget sig med. Ordet»filosofi«er græsk; første del af ordet er afledet af et udsagnsord, der ofte oversættes ved»elske«, men her snarere betyder»stræbe efter«. Anden del betyder»viden«eller visdom. En filosof er således en, der stræber efter viden eller visdom. I denne, den oprindelige betydning, omfatter ordet»filosofi«alle forsøg på at udforske de forskellige sider af virkeligheden og tilværelsen på systematisk og rationel måde. Hos de ældste græske tænkere munder disse forsøg ud i teorier om et grundstof, hvoraf alt er dannet og består. Hvor svagt underbygget og hvor spekulativt prægede disse teorier end er, betegner de dog et brud med den type mystiske forklaringer, som karakteriserer primitiv religiøs tankegang, og som tidligere var enerådende. Langt ned gennem tiderne bevaredes den sprogbrug, hvorefter filosofi omfatter forsøg på at løse problemer, som i dag behandles i de enkelte fagvidenskaber. Ordet»naturfilosofi«indgår i titlen på Isaac Newtons epokegørende fysiske værk fra 1687 og bruges enkelte steder endnu i betegnelser for professorater i fysik. Men efterhånden som ikke blot fysik og kemi, men også psykologi, sociologi, historie osv. er blevet selvstændige forskningsområder og undervisningsfag, skelner man mere og mere mellem filosofi og videnskab. Men hvordan der skal skelnes, er man aldrig blevet enige om. I dagligdags sprogbrug er det at filosofere ofte blot at spekulere, og en filosof er et menneske, der i kraft af en usædvanlig dyb indsigt i tilværelsens væsen kan hæve sig over og med sindsro møde skæbnens tilskikkelser, og som kan lære denne visdom fra sig. Denne opfattelse af filosoffen går også tilbage til græsk kultur, specielt til dennes hellenistiske fase, hvor den fik et prægnant udtryk hos den såkaldte stoiske skole - heraf talemåden»at møde livets tilskikkelser med stoisk ro«. Tanken om, at en filosof kan have en sådan indsigt i tilværelsens væsen, fører nemt til den op-fattelse, at der findes en særlig filosofisk sandhed, der har højere

2 rang end videnskabelig sand-hed. Der har været og er stadig filosoffer, der vil fremhæve begrænsninger i den viden, den er-faringsbaserede videnskabelige forskning kan yde, og hævde, at vi ad fornuftens eller intuitionens vej kan nå en viden, der ikke lider af disse begrænsninger, og som er af særlig betydning for vor livsforståelse og livsførelse. De fleste filosoffer vil dog nok opfatte forholdet mellem filosofi og videnskab på en anden måde. De vil for det første sige, at mens det er videnskabens opgave at skaffe os mere og bedre viden om virkeligheden og større forståelse af, hvorfor der sker det, der sker, tilstræber filosofien ikke at forøge antallet af fastslåede kendsgerninger eller kendte lovmæssigheder. For det andet vil de påpege, at videnskabelig forskning og teoridannelse hviler på en række forudsætninger, som forskerne normalt accepterer uden helt at gøre sig dem klart og sjældent spørger om begrundelse for. Disse forudsætninger er dels knyttet til de anvendte fremgangsmåder, herunder de målestokke man bruger til at afgøre, hvilke kendsgerninger der skal regnes for fastslåede, og hvilken af de to konkurrerende teorier der er»nærmest sandheden«, dels er de knyttet til de begreber, ved hvis hjælp iagttagelserne ordnes og sammenhængene i tilværelsen formuleres. For det tredje vil disse filosoffer gøre opmærksom på, at også hvor vi vurderer mennesker og deres handlinger som gode eller onde, samfundsforhold som retfærdige eller uretfærdige og naturfænomener eller kunstværker som smukke eller grimme, gør vi det ud fra forudsætninger, som trænger til klargørelse og begrundelse. Filosofiens opgave kan da ses som den at reflektere over disse forskellige arter af forudsætninger. Nogle vil så tilføje, at den foruden denne analytiske opgave har en syntetisk: at sam-menfatte den viden om tilværelsens forskellige sider, som til enhver tid findes spredt i de enkelte fagvidenskaber til en samlet verdens- og livsanskuelse. Ser man på, hvad filosoffer ned gennem tiderne har skrevet, vil man finde mange og meget forskelligartede forsøg på at løse denne syntetiske opgave. Men man vil også finde, at der er en række problemer, som gang på gang er taget op til behandling, og som har med refleksion over forudsætninger at gøre. Vi opererer ofte ud fra i hvert fald tilsyneladende modstridende forudsætninger, som når vi på den ene side regner med at have en fri vilje og være ansvarlige for vore handlinger og på den anden side er tilbøjelige til at hævde, at alt, hvad der sker, er årsagsbestemt. Eller når vi på den ene side opfatter tingene som solide, farvede genstande, men på den anden side får at vide, at ifølge fysikerne er de sammensatte af atomkerner og elektroner, som ikke har farve, og som er uhyre små og langt fra hinanden. De filosofiske problemer, som går op for os, når vi tænker lidt over tingene og opdager disse paradokser, falder i forskellige grupper, således at man taler om

3 forskellige filosofiske discipliner. Fra oldtiden stammer en hovedinddeling i teoretisk og praktisk filosofi. Til den førstnævnte henregnes erkendelsesteorien, som omfatter alle spørgsmål om, hvad vi mennesker kan få mere eller mindre sikker viden om, hvordan vi kan få den, hvad viden overhovedet er, og hvad det vil sige, at noget er sandt. Til erkendelsesteorien er knyttet logikken, som er læren om, hvornår en påstand følger af én eller flere påstande. Logikken har i vort århundrede udviklet sig til en med matematikken beslægtet, formel videnskab, men rummer dog stadig en række væsentlige filosofiske problemer, så forbindelsen til filosofien aldrig helt kan brydes. Til den teoretiske filosofi hører også metafysikken, som spørger, hvilke fundamentale træk virkeligheden har. Den be-handler problemer som: Hvad vil det sige, at noget eksisterer? Er eksistens og virkelighed det samme? Er personer til på samme måde som materielle genstande? Hvilken form for eksistens har følelser og tanker, og hvad er forholdet mellem konkrete genstande og de egenskaber, de har, eller de forhold, hvori de står til andre genstande? Diskussionen af disse problemer er ret abstrakt og kan synes meget verdensfjern; når de alligevel har stået i centrum for filosoffernes interesse ned gennem tiderne, skyldes det, at næsten alle spørgsmål, vi kan stille om universet og tilværelsen, fører os tilbage til dem. Det gælder også de spørgsmål, den praktiske filosofi behandler. Denne tager udgangspunkt i mennesket som villende, vurderende og handlende (praksis er græsk for 'handling') væsen. Den omfatter værdifilosofi, moralfilosofi, retsfilosofi, den politiske filosofi (samfundsfilosofi), pæ-dagogisk filosofi og æstetik samt måske også religionsfilosofi. Fra gammel tid har moralfilosofien her stået i centrum; den har stillet spørgsmål som: Hvad er et godt menneske? Hvilke pligter har vi mennesker over for os selv og over for andre? Hvorledes begrundes et udsagn om, at nogen eller noget har moralsk værdi? Kan sådanne udsagn være sande eller falske på samme måde, som påstande om faktiske forhold? Hvad betyder det overhovedet, at en handling er "god", eller "slet"? Sådanne spørgsmål er evigt aktuelle. Grundkurset Grundkurset i filosofi består af 6 moduler: Filosofiens historie Etik og Politisk Filosofi Erkendelse og Tro Logik og Argumentationsteori Videnskabsteori Metafysik

4 Grundmodulerne strækker sig over 10 møder og sigter mod at give en elementær indføring i filosofiens vigtigste discipliner, problemer og skikkelser. Ved at følge alle 6 grundmoduler opnår man således at få et overordnet kendskab til, hvilke problemer der har optaget filosofferne gennem tiden. Modulerne udbydes med varierende mellemrum, idet filosofihistoriemodulet dog udbydes hvert semester. Emnekurser Et emnekursus strækker sig ligesom et grundmodul over 10 møder, men emnet er typisk langt mere snævert og behandles i en større dybde, end tilfældet er på de oversigtsskabende grundmodulkurser. Der er bl.a. derfor ingen emner, som der fast udbydes emnekurser i, og emnerne vil være ganske forskellige fra semester til semester. Der er flere typer emnekurser: Nogle handler om, hvad store tænkere i fortiden har ment og argumenteret for; her vil man således kunne få en vis orientering i den historiske udvikling. Disse kurser afholdes i mange tilfælde sammen med idéhistorie. Som eksempler på, hvad der i de seneste semestre har været udbudt, kan nævnes: - Fra dyder til laster: Adam Smiths filosofi - Religion og etik - Logik og argumentationsteknik - Historiens nytte og ulempe for livet: Nietzsche - Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning - Mystikeren Martinus: Alternative tanker - Jaques Lacan: En introduktion Andre emnekurser behandler enkelte discipliner eller problemer, som det ikke har været muligt at få med i grundkurset, fx: Æstetik Retsfilosofi Videnskabsfilosofi Socialkonstruktivisme Atter andre emnekurser giver en uddybende behandling af dele af grundmodulernes stof: Eksistentialisme Humaniora og videnskab Billedets filosofi Nyere moralfilosofi Uvidenhed og Ansvar.

5 Litteratur Vejledende litteraturliste for den der vil orientere sig om faget. Speciallitteratur oplyses for de enkelte kurser. 1. Meget værdifulde hjælpemidler og oversigtsværker er: Poul Lübcke, red: Politikens filosofi leksikon. Politikens Forlag, Kbh Det knytter sig til følgende værk, som giver en fyldig fremstilling af det 20. århundredes filosofi: Poul Lübcke, red.: Vor tids filosofi. Bd.1: Engagement og forståelse. Bd.2: Videnskab og sprog. Politikens Forlag, Kbh Poul Lübcke, red.: Engelsk og Amerikansk Filosofi. Bd. 1. Fransk Filosofi. Bd. 2. Politikens Forlag, Kbh Jørgen Husted og Poul Lübcke: Politikens filosofihåndbog. Politikens Forlag, Kbh Af et 4-binds værk, som skal præsentere filosofiens udvikling fra den græske oldtid og til slutningen af det 19. århundrede, er udkommet bd.1 og bd. 3: Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie. Antikken. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, Kbh C.H. Koch: Den europæiske filosofis historie fra reformation til oplysningstiden. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, Kbh Af de mere kortfattede filosofisk-historiske værker, der foreligger på dansk, kan nævnes: Gunnar Aspelin: Tankens veje 1-2. Rosenkilde og Bagger, Kbh (svensk original 1958). Arne Næss: Filosofiens historie 1-3. Stjernebøgernes Kulturbliotek. Vintens forlag, Kbh (oversat fra norsk). Genoptrykt på Hans Reitzels Forlag, 1991.

6 Justus Hartnack: Filosofiens historie. C.A. Reitzels Forlag, Berlingske forlag udgav gennem nogle år en serie 'De store tænkere. Berlingske Filosofi Bibliotek' med uddrag af en række store filosoffer i dansk oversættelse og med indledninger og noter. Disse bøger er for nylig genoptrykt af Munksgaards Forlag, Kbh. 4. Af anden litteratur på dansk kan nævnes: Hans Fink m.fl.: Menneske, samfund, natur. 2.udg. Gyldendal Kbh Søren Harnow Klausen: Metafysik - en grundbog. Gyldendal, Kbh Nils Holtug, Klemens Kappel og Kasper Lippert-Rasmussen: Det Retfærdige Samfund: Om lighed som ideal i etik og politik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh Niels Thomassen: Etik. Gyldendal, Kbh Det bør også nævbnes, at mange af filosofiens store klassiske værker i de seneste år er blevet oversat til dansk.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c Margaret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c René Staustrup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Claus Peer Bækby 15FI0C11E15

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC, Albertslund Afdeling, Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Margaret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Vinter 2014 (eksamen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli 2017 Institution HF&VUC KBH SYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Casper Georgsen

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: jw@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Aristoteles om uendelighed

Aristoteles om uendelighed Aristoteles om uendelighed Af Charlotte Stefansen En af de stridigheder man møder inden for matematik vedrører, om man kan tillade brugen af uendeligheder. Groft sagt kan man dele opfattelser af matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen

Religionshistorie. Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionshistorie Studieleder: ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen Religionernes betydning Religioner har efter alt at dømme været en del af menneskets kultur siden forhistorisk tid, og det er

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Rita Buhl

Rita Buhl 1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1

Læs mere

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Oldtidskundskab: I læreplanen for oldtidskundskab står der blandt andet, at eleverne skal kunne: analysere og fortolke oversatte græske og romerske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Nordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer

Nordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Foråret 2013 Københavns

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF og VUC Hf enkeltfag Filosofi C

Læs mere