MIO i Danmark
|
|
- Randi Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet for dette projekt er de erfaringer, der er gjort i Norge. Af Lone Kathrine Petersen, Michael Wahl Andersen og Bent Lindhardt MIO er et observationmateriale, der kan anvendes i børnehaven. De norske erfaringer viser, at der er et behov for en kompetenceudvikling hos personalet i børnehaverne indenfor dette fagområde. Den norske arbejdshypotese er, at observationsmaterialet MIO kan blive et redskab i forhold til en tidlig indsats overfor elever, der kommer i vanskeligheder i matematik, og ikke mindst som et redskab for personalets kompetenceudvikling indenfor det vi kalder matematisk opmærksomhed. Vi har til orientering om projektet oversat og bearbejdet en artikel af Hilde Skaar Davidsen, som har været en del af den gruppe, der har udviklet MIO.
2 Side 2 Navimat Navimat Side 3 Af Hilde Skaar Davidsen, rådgiver, Forum for matematikkmestring, Sørlandet kompetansesenter, Norge Matematik i børnehaven udvikling af observationsmaterialet MIO (Matematikken Individet Omgivelserne) Matematik er et redskab til at beskrive og håndtere virkeligheden. Det er en særlig måde at strukturere virkeligheden på hvor udviklingen af begreber og kategorier er vigtige for at vi kan orientere os i verden, kommunikere med andre mennesker og foretag hensigtsmæssige handlinger (Jahr 1996). Matematik har betydning for førskolebørns liv her og nu og for deres tankemæssige udvikling. De erfarer matematik med hele kroppen (Andersson, 2006; Doverborg, 2006; Doverborg og Samuelsson, 2001; Reikerås og Solem, 2008). I den nye rammeplan 2006 for børnehaver er matematik blevet et selvstændigt fagområde, der går under betegnelsen Antal, rum og form. Fagområdet har formulerede procesmål for børnenes udvikling og læring og præciserer endvidere personalets ansvar i forhold til disse mål. Børnehavens arbejde med matematik beskrives således i rammeplanen: Gennem arbejdet med antal, rum og form skal børnehaven bidrage til at barnet oplever glæde ved at udforske og lege med tal og former tilegner sig gode og brugbare matematiske begreber erfarer, udforsker og leger med form og mønstre erfarer forskellige størrelser, former og mål ved at sortere og sammenligne erfarer placering og orientering og på den måde udvikler sine evner til lokalisering (s. 24) [oversat, red.]. Erfaring og forskning viser at dette er et vigtigt område at fokusere på (Lunde, 2003; Sterner, 2000; Sønnesyn, 2005; Mazzocco og Thompson, 2005; Gersten, Jordan og Flojo, 2005). Punkterne ovenfor repræsenterer en alsidighed som vi også har lagt vægt på i udviklingen af observationsmaterialet MIO. Rammeplanen fremhæver, at når personalet arbejder i forhold til de forskellige mål, skal de tage udgangspunkt i barnets nysgerrighed, interesser og forudsætninger. Personalet skal stimulere barnet til at opleve med alle sanser, til at iagttage og undre sig, både individuelt og i fællesskab. Barnet skal have forskelligartede oplevelser og gøre sig nyttige erfaringer, der skal støtte dets udvikling af kundskaber, færdigheder og holdninger. I forhold til matematik vil jeg illustrere dette nærmere ved hjælp af Matematikkens hus som Forum for matematikkmestring benytter som model. I Matematikkens hus er børnehavens opgave først og fremmest at sørge for at alle børnene får gode oplevelser og mange forskellige erfaringer inden for matematikkens mange område. Det er vigtigt at personalet anvender de rigtige matematikord og bruger præcise begreber når de taler med børnene. Børnene behøver ikke nødvendigvis bruge dem; det vigtigste er at de hører dem og så småt indlemmer dem i deres eget ordforråd. På den måde bevæger børnene sig videre op mod 1. etage i Matematikkens hus, hvor deres egne erfaringer udgør fundamentet. Når børnene i børnehaven senere skal stifte bekendtskab med symboler som tal og cifre, vil de komme op på 2. etage i Matematikkens hus. Matematikundervisningen i skolen vil gradvis indføre matematiske symboler som også vil basere sig på børnenes matematikord og deres egne erfaringer. Under fagområdet Kommunikation, sprog og tekst står der, at børnehaven skal bidrage til at barnet: videreudvikler sin begrebsforståelse og bruger et varieret ordforråd bliver fortroligt med talsymboler Matematik er et mangesidigt fagområde. Beskrivelserne ovenfor refererer til forskellige aspekter ved matematikken. Jeg vil også fremhæve betydningen af god begrebsforståelse for børns matematiklæring. 2. etage: Symboler og symbolhåndtering 1. etage: Matematikord og begreber Kælderen: Egne erfaringer Matematikkens hus
3 Side 4 Navimat Navimat Side 5 Forum for matematikkmestring fremhæver det forebyggende aspekt som et særdeles vigtigt fokus i arbejdet. Formålet med at opbygge solide matematiske erfaringer allerede hos førskolebørn og i indskolingen er at reducere antallet af børn som senere får problemer med matematikken i skolen. Det er vigtigt at matematisk opmærksomhed hos de yngste børn fokuserer på og rummer forskellige aspekter, da det kan hjælpe med at forebygge eventuelle vanskeligheder senere hen. Forskning viser at børn kan have problemer i forhold til forskellige områder inden for matematikken (se sorlandet/matematikk). Ved at arbejde med alle områderne i rammeplanen gennem længere tid vil man kunne lægge et solidt grundlag for barnets videre matematiske udvikling. Det er dette arbejde MIO har taget udgangspunkt i. Udvikling af MIO (Matematikken - Individet - Omgivelserne) MIO er et observationsmateriale til brug i børnehaven. Det består af en håndbog og et observationsark. MIO er udviklet i et samarbejde mellem Sørlandet kompetansesenter og Universitetet i Stavanger. Projektgruppens erfaring er, at mange førskolelærere har en mangelfuld viden om matematik, og om hvordan de kan arbejde med matematisk opmærksomhed i børnehaven. Det var først i skoleåret 1995/96 at rammeplanen for matematik i førskolelæreruddannelsen udkom, og af den årsag er der også mange førskolelærere som aldrig har tilegnet sig fagkundskaber på dette området. En svensk undersøgelse (Doverborg, 2006) viser at førskolelærere som skulle deltage i et kompetenceudviklingsprojekt om matematik i børnehaven, havde begrænset viden om hvad matematik er. Mange satte lighedstegn mellem matematik og regning og manglede således vigtig viden om matematikkens mangfoldighed. Det er grund til at antage at de norske førskolelærere ikke er så forskellige fra de svenske. Konsekvenserne af dette kan muligvis være at færdigt undervisningsmateriale kan få en alt for styrende rolle i børnehavens arbejde, eller at arbejdet følger skolestrukturens opdeling i emner så man organiserer førskoletimer hvor børnene skal øve sig i at skrive tal og lære regningsarter. Matematisk opmærksomhed for førsko- lebørn må bygge på børnehavens tradition hvad angår brugen af temaarbejde og ikke mindst leg og hverdagens mange muligheder. Førskolelærerne har en vigtig opgave i forhold til at se, bruge og udnytte situationer hvor barnet udfordres i sin tænkning og kan prøve forskellige strategier og løsninger af. Indhold teoretisk grundlag I udarbejdelsen af MIO har vi valgt at tage udgangspunkt i Magnes (2003) inddeling af tre hovedområder i den elementære matematikundervisning. Disse områder er i arbejdet med MIO blevet bearbejdet og tilpasset vores formål. De tre områder er problemløsning (P-området), geometri (G-området) og Antal og om at tællel (T-området). Hvert af disse tre områder er igen delt op i to områder. I det følgende vil jeg kort præsentere disse. P Problemløsning: Matematisk sprog Ræsonnement Barnet udvikler sproget i sociale sammenhænge, også det matematiske sprog. Evnen til problemløsning udvikles gennem samtaler om hverdagsproblemer hvor barnet er en aktiv deltager. Der gøres her opmærksom på sprogforståelsen, som indgår som en naturlig del af problemløsningen. Der er mange begreber som er vigtige at fokusere på i førskolealderen som fx elementære kvantitetsbegreber, ordninger, længde, højde, bredde, tykkelse og vægt. MIO s observationspunkter berører flere af disse begreber. Barnet skal både kunne bruge ord som beskriver genstande, og ord som sammenligner dem. Problemløsning i hverdagen knytter sig til legeaktiviteter, mad og måltider, tøj og hygiejne, hus og familie. Et eksempel er borddækning i børnehaven. Hvad har vi brug for at kunne spise, hvor skal tingene placeres og hvor mange skal der være osv.? G Geometri: Form og position samt mønstre og orden Hele kroppen og alle sanserne er i brug når barnet udvikler sine begreber om rum og form (geometri). Når barnet i sine lege, undersøger, smager, mærker på, opdage og senere beskriver legenes centrale kendetegn er det en indfaldsvinkel til formgenkendelse. Barnet undersøger afstand og retning ved at bevæge sig i rummet, og det finder ud af hvor tingene er i forhold til hinanden. For de FAKTA Formålet med MIO er at udbrede viden om børns matematiske udvikling, om hvad matematik kan være for små børn og om hvordan børnehaven kan arbejde med matematisk opmærksomhed. På bagsiden af håndbogen er disse intentioner sammenfattet i tre punkter: MIO er et observationsmateriale til børnehaven med det formål at: støtte arbejdet med matematikken i rammeplanen (Personalet) skabe muligheder for god matematisk udvikling hos alle (Børnene) samle de børn op der har brug for mere opfølgning (Individet).
4 Side 6 Navimat Navimat Side 7 mindste børn tager dette område udgangspunkt i barnets egen krop. Barnet forstår ordene for de forskellige kropsdele og kender deres placering på kroppen. Når barnet bygger, tegner og modellerer med forskellige materialer, udvikles dets abstrakte viden om geometriske former. Barnet ser, forstår og laver egne mønstre. Barnets evne til at sortere og ordne udvikles på baggrund af dets tidlige erfaringer med genkendelse og sammenligning. T Antal og om at tælle: Tal, talrække og at tælle samt antal I dagligsproget møder barnet tal brugt på flere måder som kardinaltal, ordenstal og tal som identitet. Hverdagsaktiviteter og leg er også her udgangspunktet for at barnet gør sig sine egne erfaringer og gradvis udvikler talbegreberne. Barnet får de første erfaringer med talbegreber i sine første leveår. Dette får det ved at skelne mellem én og mange og ved at se mængder i forhold til antal. MIO lægger vægt på barnets interesse for talord, talremser, tællesange og -regler og på pegetælling. Gelman og Gallistels (1986) fem principper for børns tælle- og antalsudvikling har været retningsgivende for observationspunkterne: én til én-princippet, princippet om tallenes orden, kardinalprincippet, abstraktionsprincippet og princippet om irrelevant orden. Der er altid store udfordringer i at kategorisere og lave opdelinger. Det har der også været i dette arbejde. På baggrund af to afprøvninger af MIO har vi foretaget mange ændringer og justeringer. Afprøvningerne har været vigtige i forhold til at gøre matematikken i observationspunkterne helt tydelig for førskolelærerne. I praksis vil de tre hovedområder alligevel lappe over hinanden. Observationspunkterne er nært knyttet til barnets egen aktivitet og leg. Flere førskolelærere har undervejs i processen bidraget aktivt med deres praktiske erfaringer på dette felt. Punkterne er udformet som påstande [om barnet, red.], ikke som spørgsmål, fx: Viser at det skelner mellem forskellige former (Fx ved at lægge enkle knoppuslespil og bruge putteboks) og Bruger ord om forholdet mellem størrelser. (Fx: ballonen er lettere end stenen, jeg har længere hår end dig.) [Oversat, red.]. Observationspunkterne er udarbejdet sådan, at % af børnene kan klare opgaverne inden for deres eget alderstrin. For de børn der ikke klarer dette indhold, vil personalet på baggrund af observationerne kunne tilrettelægge lege og aktiviteter sådan at barnet udfordres og får erfaringer, der passer til dets udviklingsniveau. Statistiske analyser fra afprøvningerne af observationspunkterne kan læses i vores egen artikel af Lunde og Løge (2008). Observation af det enkelte barn MIO kan benyttes på forskellige måder. Fra MIO blev introduceret i Norge i juni 2008 og frem til i dag, har vi fået flere tilbagemeldinger omkring nyttige erfaringer fra personale i børnehaver og på skoler. Erfaringerne er knyttet til kompetenceudviklingen for personalegrupperne, til en bedre tilrettelæggelse af matematikaktiviteter for børnene og til at kunne se og bruge de gyldne matematikøjeblikke (Dalvang og Davidsen, In press 2009). Erfaringerne er også knyttet til arbejdet med det enkelte barn. Baseret på børnehavens tradition er observation en metode, der benyttes til at få indsigt og viden om hvert barns udvikling og læring. Observationerne foregår i det daglige arbejde i børnehaven. Barnet observeres i leg, hverdagsaktiviteter og i mere organiserede aktiviteter/temaforløb. MIO-cirkelen består af tre ringe. Den inderste ring repræsenterer alderen 2-3 år, den midterste 3-4 år, og den yderste ring 4-5 år. Cirkelen viser at der er to observationspunkter til hvert delområde på hvert alderstrin.
5 Side 8 Navimat MIO er et systematisk tilrettelagt observationsmateriale der belyser barnets matematiske udvikling. Dette må ikke forveksles med en standardiseret test. MIO må aldrig benyttes på den måde at barnet bliver placeret i et adskilt rum, hvor en voksen så stiller barnet spørgsmål med udgangspunkt i observationspunkterne. For at benytte MIO i forhold til det enkelte barn er det en forudsætning at personalegruppen har sat sig ind i det teoretiske grundlag og har en solid forståelse af de forskellige observationspunkter. Hensigten er, at MIO-arket skal udfyldes i fællesskab så hele personalegruppen deltager og bidrager med observationer. På den måde kan gruppen reflektere over, hvad de har observeret, og sørge for at hvert enkelt barn og gruppe af børn får væsentlige erfaringer og oplevelser som basis for den videre udvikling og læring. Observationerne bidrager også til at personalet bliver mere bevidst om de børn der sjældent opsøger nye situationer og i mindre grad udtrykker deres interesser. Personalet har et særligt ansvar for at vække interessen hos disse børn (Rammeplan 2006).
Årsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereMed Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereBørn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk
Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereFaglig årsplan for 2. klasse. Matematik
1 Faglig årsplan for 2. klasse Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv... Undervisningen tilrettelægges, så
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereVejledende læseplan Matematik
2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereTalforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv
Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv Mit første møde med matematikken Odense 09.02.17 Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo DPU, Aarhus Universitet Program Hvad er et kognitivt perspektiv? Hvad
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereBørnehaveklassen Fælles Mål
Børnehaveklassen Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter børnehaveklassen 5 FÆLLES MÅL Børnehaveklassen 2 1 Fagets
Læs mereVelkommen i børnehaveklassen
Velkommen i børnehaveklassen Undervisningsministeriet 2003 2 Ny klarhed om børnehaveklassens opgave Af undervisningsminister Ulla Tørnæs Med denne pjece byder jeg velkommen i børnehaveklassen. Velkomsten
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereIndholdsplaner for matematik 2017/18
Indholdsplaner for matematik 2017/18 MATEMATIK I A-KLASSEN: Formål: Formålet med matematik i A klassen er at eleverne bliver i stad til at anvende matematik i sammenhæng, der vedrøre dagligliv, samfundsliv
Læs mereIntroduktion til MIO Aarhus
Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus
ÅRSPLAN 3. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv. Undervisningen
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereFælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereBekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereReformen. Forenklede Fælles Mål
Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereFælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november
Fælles Mål Matematik Indskolingen Roskilde 4. november 05-11-2015 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Bindende/vejledende Bindende mål og tekster: Fagets formål Kompetencemål (12 stk.) Færdigheds- og vidensmål (122
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereForenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014
Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereHasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave
Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus
ÅRSPLAN 1. KLASSE MATEMATIK 2016/2017 Eva Bak Nyhuus Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv. Undervisningen
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mereMatematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)
Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Undervisningsministeriets forenklede fælles mål: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Problembehandling
Læs mereNumeracy Hvad og hvorfor?
Rødovre 06.11.14 Numeracy Hvad og hvorfor? Michael Wahl Andersen, mwa@ucc.dk Børn/elever anvender matematik uden, at de egentlig er sig bevidste om, at det er matematik, de anvender Er på besøg i 0. klasse.
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereMål for børnehaveklassen
Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereInformationsmøde 9. marts 2016 Forældre til kommende 0. klasser Kongsbjergskolen.dk
Informationsmøde 9. marts 2016 Forældre til kommende 0. klasser Kongsbjergskolen.dk Program 1. Velkomst og præsentation v. Lise Platz, skoleleder 2. Glidende overgang 1. Praktisk information v. Betina
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereÅrsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk
Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Matematik
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereHvorfor lære matematik? Hvad er matematik?
Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereÅrsplan for 0A & 0B skoleåret 2014/2015
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Trinmål: Undervisningens indhold: Det talte sprog
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereM A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:
M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges
Læs mere2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!
2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere
Læs mereHer følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:
BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som
Læs mereKortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet
Kortlægning 1 Hvis en test skal være i orden så Skal den være valid gyldig. Er det man undersøger også det man ønsker at undersøge. Finder man fx elevernes idrætsevner ved at observere, hvordan de smider
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan. Slangerup
Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereÅrsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn
Årsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn 2017-2018. Årsplanen er en beskrivelse af hvilke mål, sociale og faglige, som vi gennem året vil arbejde med. Målene står
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 03A Periode: Oprettet af: BK Mål for undervisningen: Årsplan Matematik 3.klasse 2017/2018 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2
Læs mereÅrsplan for matematik 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereÅrsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereMATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE
MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE Birgitte Lund Jensen, LSUL & UCSYD Linda Ahrenkiel, LSUL & UCL Kaj Nedergaard Jepsen, LSUL & UCSYD Velkommen Matematisk opmærksomhed i den styrkede pædagogiske lærerplan
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereÅrsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mere