MIO i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.navimat.dk MIO i Danmark"

Transkript

1 MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet for dette projekt er de erfaringer, der er gjort i Norge. Af Lone Kathrine Petersen, Michael Wahl Andersen og Bent Lindhardt MIO er et observationmateriale, der kan anvendes i børnehaven. De norske erfaringer viser, at der er et behov for en kompetenceudvikling hos personalet i børnehaverne indenfor dette fagområde. Den norske arbejdshypotese er, at observationsmaterialet MIO kan blive et redskab i forhold til en tidlig indsats overfor elever, der kommer i vanskeligheder i matematik, og ikke mindst som et redskab for personalets kompetenceudvikling indenfor det vi kalder matematisk opmærksomhed. Vi har til orientering om projektet oversat og bearbejdet en artikel af Hilde Skaar Davidsen, som har været en del af den gruppe, der har udviklet MIO.

2 Side 2 Navimat Navimat Side 3 Af Hilde Skaar Davidsen, rådgiver, Forum for matematikkmestring, Sørlandet kompetansesenter, Norge Matematik i børnehaven udvikling af observationsmaterialet MIO (Matematikken Individet Omgivelserne) Matematik er et redskab til at beskrive og håndtere virkeligheden. Det er en særlig måde at strukturere virkeligheden på hvor udviklingen af begreber og kategorier er vigtige for at vi kan orientere os i verden, kommunikere med andre mennesker og foretag hensigtsmæssige handlinger (Jahr 1996). Matematik har betydning for førskolebørns liv her og nu og for deres tankemæssige udvikling. De erfarer matematik med hele kroppen (Andersson, 2006; Doverborg, 2006; Doverborg og Samuelsson, 2001; Reikerås og Solem, 2008). I den nye rammeplan 2006 for børnehaver er matematik blevet et selvstændigt fagområde, der går under betegnelsen Antal, rum og form. Fagområdet har formulerede procesmål for børnenes udvikling og læring og præciserer endvidere personalets ansvar i forhold til disse mål. Børnehavens arbejde med matematik beskrives således i rammeplanen: Gennem arbejdet med antal, rum og form skal børnehaven bidrage til at barnet oplever glæde ved at udforske og lege med tal og former tilegner sig gode og brugbare matematiske begreber erfarer, udforsker og leger med form og mønstre erfarer forskellige størrelser, former og mål ved at sortere og sammenligne erfarer placering og orientering og på den måde udvikler sine evner til lokalisering (s. 24) [oversat, red.]. Erfaring og forskning viser at dette er et vigtigt område at fokusere på (Lunde, 2003; Sterner, 2000; Sønnesyn, 2005; Mazzocco og Thompson, 2005; Gersten, Jordan og Flojo, 2005). Punkterne ovenfor repræsenterer en alsidighed som vi også har lagt vægt på i udviklingen af observationsmaterialet MIO. Rammeplanen fremhæver, at når personalet arbejder i forhold til de forskellige mål, skal de tage udgangspunkt i barnets nysgerrighed, interesser og forudsætninger. Personalet skal stimulere barnet til at opleve med alle sanser, til at iagttage og undre sig, både individuelt og i fællesskab. Barnet skal have forskelligartede oplevelser og gøre sig nyttige erfaringer, der skal støtte dets udvikling af kundskaber, færdigheder og holdninger. I forhold til matematik vil jeg illustrere dette nærmere ved hjælp af Matematikkens hus som Forum for matematikkmestring benytter som model. I Matematikkens hus er børnehavens opgave først og fremmest at sørge for at alle børnene får gode oplevelser og mange forskellige erfaringer inden for matematikkens mange område. Det er vigtigt at personalet anvender de rigtige matematikord og bruger præcise begreber når de taler med børnene. Børnene behøver ikke nødvendigvis bruge dem; det vigtigste er at de hører dem og så småt indlemmer dem i deres eget ordforråd. På den måde bevæger børnene sig videre op mod 1. etage i Matematikkens hus, hvor deres egne erfaringer udgør fundamentet. Når børnene i børnehaven senere skal stifte bekendtskab med symboler som tal og cifre, vil de komme op på 2. etage i Matematikkens hus. Matematikundervisningen i skolen vil gradvis indføre matematiske symboler som også vil basere sig på børnenes matematikord og deres egne erfaringer. Under fagområdet Kommunikation, sprog og tekst står der, at børnehaven skal bidrage til at barnet: videreudvikler sin begrebsforståelse og bruger et varieret ordforråd bliver fortroligt med talsymboler Matematik er et mangesidigt fagområde. Beskrivelserne ovenfor refererer til forskellige aspekter ved matematikken. Jeg vil også fremhæve betydningen af god begrebsforståelse for børns matematiklæring. 2. etage: Symboler og symbolhåndtering 1. etage: Matematikord og begreber Kælderen: Egne erfaringer Matematikkens hus

3 Side 4 Navimat Navimat Side 5 Forum for matematikkmestring fremhæver det forebyggende aspekt som et særdeles vigtigt fokus i arbejdet. Formålet med at opbygge solide matematiske erfaringer allerede hos førskolebørn og i indskolingen er at reducere antallet af børn som senere får problemer med matematikken i skolen. Det er vigtigt at matematisk opmærksomhed hos de yngste børn fokuserer på og rummer forskellige aspekter, da det kan hjælpe med at forebygge eventuelle vanskeligheder senere hen. Forskning viser at børn kan have problemer i forhold til forskellige områder inden for matematikken (se sorlandet/matematikk). Ved at arbejde med alle områderne i rammeplanen gennem længere tid vil man kunne lægge et solidt grundlag for barnets videre matematiske udvikling. Det er dette arbejde MIO har taget udgangspunkt i. Udvikling af MIO (Matematikken - Individet - Omgivelserne) MIO er et observationsmateriale til brug i børnehaven. Det består af en håndbog og et observationsark. MIO er udviklet i et samarbejde mellem Sørlandet kompetansesenter og Universitetet i Stavanger. Projektgruppens erfaring er, at mange førskolelærere har en mangelfuld viden om matematik, og om hvordan de kan arbejde med matematisk opmærksomhed i børnehaven. Det var først i skoleåret 1995/96 at rammeplanen for matematik i førskolelæreruddannelsen udkom, og af den årsag er der også mange førskolelærere som aldrig har tilegnet sig fagkundskaber på dette området. En svensk undersøgelse (Doverborg, 2006) viser at førskolelærere som skulle deltage i et kompetenceudviklingsprojekt om matematik i børnehaven, havde begrænset viden om hvad matematik er. Mange satte lighedstegn mellem matematik og regning og manglede således vigtig viden om matematikkens mangfoldighed. Det er grund til at antage at de norske førskolelærere ikke er så forskellige fra de svenske. Konsekvenserne af dette kan muligvis være at færdigt undervisningsmateriale kan få en alt for styrende rolle i børnehavens arbejde, eller at arbejdet følger skolestrukturens opdeling i emner så man organiserer førskoletimer hvor børnene skal øve sig i at skrive tal og lære regningsarter. Matematisk opmærksomhed for førsko- lebørn må bygge på børnehavens tradition hvad angår brugen af temaarbejde og ikke mindst leg og hverdagens mange muligheder. Førskolelærerne har en vigtig opgave i forhold til at se, bruge og udnytte situationer hvor barnet udfordres i sin tænkning og kan prøve forskellige strategier og løsninger af. Indhold teoretisk grundlag I udarbejdelsen af MIO har vi valgt at tage udgangspunkt i Magnes (2003) inddeling af tre hovedområder i den elementære matematikundervisning. Disse områder er i arbejdet med MIO blevet bearbejdet og tilpasset vores formål. De tre områder er problemløsning (P-området), geometri (G-området) og Antal og om at tællel (T-området). Hvert af disse tre områder er igen delt op i to områder. I det følgende vil jeg kort præsentere disse. P Problemløsning: Matematisk sprog Ræsonnement Barnet udvikler sproget i sociale sammenhænge, også det matematiske sprog. Evnen til problemløsning udvikles gennem samtaler om hverdagsproblemer hvor barnet er en aktiv deltager. Der gøres her opmærksom på sprogforståelsen, som indgår som en naturlig del af problemløsningen. Der er mange begreber som er vigtige at fokusere på i førskolealderen som fx elementære kvantitetsbegreber, ordninger, længde, højde, bredde, tykkelse og vægt. MIO s observationspunkter berører flere af disse begreber. Barnet skal både kunne bruge ord som beskriver genstande, og ord som sammenligner dem. Problemløsning i hverdagen knytter sig til legeaktiviteter, mad og måltider, tøj og hygiejne, hus og familie. Et eksempel er borddækning i børnehaven. Hvad har vi brug for at kunne spise, hvor skal tingene placeres og hvor mange skal der være osv.? G Geometri: Form og position samt mønstre og orden Hele kroppen og alle sanserne er i brug når barnet udvikler sine begreber om rum og form (geometri). Når barnet i sine lege, undersøger, smager, mærker på, opdage og senere beskriver legenes centrale kendetegn er det en indfaldsvinkel til formgenkendelse. Barnet undersøger afstand og retning ved at bevæge sig i rummet, og det finder ud af hvor tingene er i forhold til hinanden. For de FAKTA Formålet med MIO er at udbrede viden om børns matematiske udvikling, om hvad matematik kan være for små børn og om hvordan børnehaven kan arbejde med matematisk opmærksomhed. På bagsiden af håndbogen er disse intentioner sammenfattet i tre punkter: MIO er et observationsmateriale til børnehaven med det formål at: støtte arbejdet med matematikken i rammeplanen (Personalet) skabe muligheder for god matematisk udvikling hos alle (Børnene) samle de børn op der har brug for mere opfølgning (Individet).

4 Side 6 Navimat Navimat Side 7 mindste børn tager dette område udgangspunkt i barnets egen krop. Barnet forstår ordene for de forskellige kropsdele og kender deres placering på kroppen. Når barnet bygger, tegner og modellerer med forskellige materialer, udvikles dets abstrakte viden om geometriske former. Barnet ser, forstår og laver egne mønstre. Barnets evne til at sortere og ordne udvikles på baggrund af dets tidlige erfaringer med genkendelse og sammenligning. T Antal og om at tælle: Tal, talrække og at tælle samt antal I dagligsproget møder barnet tal brugt på flere måder som kardinaltal, ordenstal og tal som identitet. Hverdagsaktiviteter og leg er også her udgangspunktet for at barnet gør sig sine egne erfaringer og gradvis udvikler talbegreberne. Barnet får de første erfaringer med talbegreber i sine første leveår. Dette får det ved at skelne mellem én og mange og ved at se mængder i forhold til antal. MIO lægger vægt på barnets interesse for talord, talremser, tællesange og -regler og på pegetælling. Gelman og Gallistels (1986) fem principper for børns tælle- og antalsudvikling har været retningsgivende for observationspunkterne: én til én-princippet, princippet om tallenes orden, kardinalprincippet, abstraktionsprincippet og princippet om irrelevant orden. Der er altid store udfordringer i at kategorisere og lave opdelinger. Det har der også været i dette arbejde. På baggrund af to afprøvninger af MIO har vi foretaget mange ændringer og justeringer. Afprøvningerne har været vigtige i forhold til at gøre matematikken i observationspunkterne helt tydelig for førskolelærerne. I praksis vil de tre hovedområder alligevel lappe over hinanden. Observationspunkterne er nært knyttet til barnets egen aktivitet og leg. Flere førskolelærere har undervejs i processen bidraget aktivt med deres praktiske erfaringer på dette felt. Punkterne er udformet som påstande [om barnet, red.], ikke som spørgsmål, fx: Viser at det skelner mellem forskellige former (Fx ved at lægge enkle knoppuslespil og bruge putteboks) og Bruger ord om forholdet mellem størrelser. (Fx: ballonen er lettere end stenen, jeg har længere hår end dig.) [Oversat, red.]. Observationspunkterne er udarbejdet sådan, at % af børnene kan klare opgaverne inden for deres eget alderstrin. For de børn der ikke klarer dette indhold, vil personalet på baggrund af observationerne kunne tilrettelægge lege og aktiviteter sådan at barnet udfordres og får erfaringer, der passer til dets udviklingsniveau. Statistiske analyser fra afprøvningerne af observationspunkterne kan læses i vores egen artikel af Lunde og Løge (2008). Observation af det enkelte barn MIO kan benyttes på forskellige måder. Fra MIO blev introduceret i Norge i juni 2008 og frem til i dag, har vi fået flere tilbagemeldinger omkring nyttige erfaringer fra personale i børnehaver og på skoler. Erfaringerne er knyttet til kompetenceudviklingen for personalegrupperne, til en bedre tilrettelæggelse af matematikaktiviteter for børnene og til at kunne se og bruge de gyldne matematikøjeblikke (Dalvang og Davidsen, In press 2009). Erfaringerne er også knyttet til arbejdet med det enkelte barn. Baseret på børnehavens tradition er observation en metode, der benyttes til at få indsigt og viden om hvert barns udvikling og læring. Observationerne foregår i det daglige arbejde i børnehaven. Barnet observeres i leg, hverdagsaktiviteter og i mere organiserede aktiviteter/temaforløb. MIO-cirkelen består af tre ringe. Den inderste ring repræsenterer alderen 2-3 år, den midterste 3-4 år, og den yderste ring 4-5 år. Cirkelen viser at der er to observationspunkter til hvert delområde på hvert alderstrin.

5 Side 8 Navimat MIO er et systematisk tilrettelagt observationsmateriale der belyser barnets matematiske udvikling. Dette må ikke forveksles med en standardiseret test. MIO må aldrig benyttes på den måde at barnet bliver placeret i et adskilt rum, hvor en voksen så stiller barnet spørgsmål med udgangspunkt i observationspunkterne. For at benytte MIO i forhold til det enkelte barn er det en forudsætning at personalegruppen har sat sig ind i det teoretiske grundlag og har en solid forståelse af de forskellige observationspunkter. Hensigten er, at MIO-arket skal udfyldes i fællesskab så hele personalegruppen deltager og bidrager med observationer. På den måde kan gruppen reflektere over, hvad de har observeret, og sørge for at hvert enkelt barn og gruppe af børn får væsentlige erfaringer og oplevelser som basis for den videre udvikling og læring. Observationerne bidrager også til at personalet bliver mere bevidst om de børn der sjældent opsøger nye situationer og i mindre grad udtrykker deres interesser. Personalet har et særligt ansvar for at vække interessen hos disse børn (Rammeplan 2006).

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

TEMABREV 18 - AUGUST 2014 PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 ÅR HEJ MATEMATIK!

TEMABREV 18 - AUGUST 2014 PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 ÅR HEJ MATEMATIK! TEMABREV 18 - AUGUST 2014 PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 ÅR HEJ MATEMATIK! INDHOLD FORORD 3 VI BYGGER HULE 4 HVORFOR ER DET VIGTIGT MED MATEMATIK I DAGTILBUDDENE? 5 MATEMATISK OPMÆRKSOMHED ER MEDFØDT 6

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Undervisningsplan for Børnehaveklassen

Undervisningsplan for Børnehaveklassen Undervisningsplan for Børnehaveklassen Årsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets overordnede Fælles mål for børnehaveklassen. Undervisningen i børnehaveklassen bliver tilrettelagt så børnene

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv 23-10-2014. Matematik i børnehøjde

En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv. En dag i Oskars liv 23-10-2014. Matematik i børnehøjde 2 Åh nej IKKE matematik Matematik i børnehøjde Århus 2014 1 Kompetencecenteret i Matematikdidaktik 3 4 En dag i Oskars liv Oskar vågner og tænker på om det er tid at stå op. Han hører at hunden går rundt

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Evaluering af årets matematikprøver Følgende rapport er udformet således, at resultater fra karakterdatabasen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder

ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder ROSKILDE 2014 Matematikvanskeligheder Præsentation 1 HVAD ER MATEMATIKVANSKELIGHEDER? 2 Matematikvanskeligheder Magne 1998 Dyskalkuli (matematikvanskeligheder) Akalkuli (kan ikke regne) Generelle matematikvanskeligheder

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

De gamle grækere og deres venner. Redegørelse 1. De gamle grækere og deres venner

De gamle grækere og deres venner. Redegørelse 1. De gamle grækere og deres venner Årsplan for faget: Matematik i 10 x & y skoleåret 2013/14 Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Introplan Introplan Skema Fre: Surprice 34 Man: Fre: Lejrskole 35 Man: Bøf 12 Fre: Fri 36

Læs mere