Vikinger og korstoge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vikinger og korstoge"

Transkript

1 Vikinger og korstoge de første dansk-franske forbindelser Af Janus Møller Jensen Artiklen beskriver forbindelser mellem Frankrig og Danmark i middelalder og renæssance med vægt på de militære relationer. Den er publiceret i antologien Dansk-franske militære relationer gennem 1000 år, red. Lars Bangert Struwe, Eric Lerdrup Bourgois og Sørens Nørby, Syddansk Universitetsforlag 2014, s Indledning Der har formentligt eksisteret forbindelser mellem Danmark og Frankrig længe inden, der var noget, der hed sådan. Det ved vi bare ikke så meget om præcist, selvom de arkæologiske vidnesbyrd klart viser en forbindelse. Til gengæld kan vi se, at så snart Danmark dukker op i de skriftlige kilder, at forbindelserne er der både politisk, religiøst, kulturelt og militært. Det bliver de ved med at være resten af middelalderen og renæssancen. Med formationen af de tidligt moderne stater i 1500-tallet skete der et skift i de politiske relationer, der blev mere formelle, kildematerialet vokser, og i 1600-tallet sker der desuden et skift i magtbalancen, hvor Danmark bliver en mindre stat og Frankrig en stormagt på den europæiske scene. Formålet med denne artikel er derfor at præsentere en kort oversigt over nogle af disse relationer med hovedvægten på den tidlige periode. Forbindelser mellem hvad? Når det er svært at sige noget præcist om de dansk-franske forbindelser i tiden før Danmark dukker op i de franske kilder første gang i 600-tallet og mere ofte i 700 og 800-tallet, så hænger det blandt andet sammen med, at arkæologiske spor ikke tillader klare svar om disse relationers karakter. Samtidigt er det ikke helt entydigt, hvad vi kan forstå som Frankrig og Danmark. Den moderne nationalstat er en opfindelse af 1700 og 1800-tallets politiske og intellektuelle klima, hvor tanker om blod og sprog knyttet sammen med nationalstaten og dens territorielle grænser gjorde forestillingen om det nationale

2 forskelligt fra tidligere tiders opfattelse. 1 Man tænkte ganske vist i nationale termer, der reflekterede politiske og sociale fællesskaber, geografiske afgrænsninger, kulturelle normer og etnicitet. I hvor høj grad disse forestillinger og fællesskaber har været delt af en elite eller de var bredt til stede i samfundet er vanskeligt at afgøre, men i forhold til loven har det været afgørende, hvilket folk man tilhørte. Af samme grund kunne man blive en del af et folk i lovens forstand uden moderne opfattelser af blod og race har været involveret, selvom man udmærket også kunne tale og tænke i disse termer i middelalderen. I den forstand er de moderne opfattelser af folk en blanding af mange forskellige folk, der er smeltet sammen til en nu forståelse, ny etnicitet, ny selvforståelse gennem politisk udvælgelse og tillempede eller manipulerede navne og genfortællinger af fortiden til en ny identitet en proces der altid har været og stadig er fortløbende. 2 Når vi taler om forbindelser mellem Danmark og Frankrig, så er det altså i en lidt mere bred forstand og fremstillingen her er vel i sig selv med til at bidrage til den fortsatte udvikling af dansk og fransk selvforståelse i et moderne Europa. Budskabet er, at der såmænd nok har eksisteret en reflekteret identifikation med henholdsvis et Danmark og et Frankrig, men at det til enhver tid har været på sine egne præmisser og ikke ud fra et moderne nationalstatsbegreb. Danske middelalderhistorikere har samtidigt lagt vægt på, at dansk historie må opfattes som en del af en fælleseuropæisk historie ganske vist med visse særtræk på en generel fælles baggrund. 3 Det har så til gengæld medført, at det danske materiale eller den danske historie i sin egen ret er et væsentligt bidrag til forståelsen af den europæiske historie og formationen af det Europa vi kender i dag. Det handler ikke om, at the periphery strikes back, men at det har givet et anderledes perspektiv på forholdet mellem periferi og centrum i Europa. 4 I den sammenhæng kan det give god mening at se på relationerne mellem Danmark og Frankrig i lyset af den nyere danske historieskrivning. Forandringen er mest markant for den tidlige periode og hovedvægten er derfor også lagt på tiden før 1500 her, med et udblik til den senere periode til sidst. I fortiden De områder, der i dag udgør Frankrig, blev erobret og gjort til en del af romerriget i det første århundrede før vor tidsregning. Før boede der en række forskellige stammer og folk, som nu blev en del af det romerske imperium. På det tidspunkt var der bronzealder i Danmark, men det er ikke det samme som, at man nødvendigvis var mere tilbagestående end i Gallien. Med romerne kom der en ny 1 Hobsbawm (2004). 2 Geary (2002). 3 Jf. Gelting (1999). 4 Jf. K. V. Jensen (2011).

3 teknologi, ny byggeskik, ny kunst, nye politiske strukturer etc. til Gallien. Ikke mindst kom der et skriftsprog og en administration, der producerede skriftlige kilder og en historieskrivning, der havde et klart syn på verden inden for romerrigets grænser som civiliseret og verden udenfor som barbarisk. Det er ikke nødvendigvis et billede, der bare kan overtages. På baggrund af en lang række arkæologiske og historiske undersøgelser, at det barbariske samfund uden for romerriget, har man slået fast, at de omkringliggende samfund allerede på det tidspunkt var meget mere socialt differentieret og havde en stærkere politisk struktur end tidligere antaget. Man anser nu romernes beskrivelse af de stammer og samfund, der lå uden for romerrigets grænser som barbariske og uciviliserede mere som et udsagn om romernes selvforståelse end som en reel beskrivelse af de komplekse og socialt stratificerede samfund, der rent faktisk var tale om. 5 Den romerske erobring og ekspansion blev foreløbigt bragt til ophør efter det store nederlag ved Teutoburgerskoven i år 9, hvor hele tre romerske legioner blev massakreret. Herefter blev grænsen lagt fast fra Rhinens munding langs floden til Mainz og derfra mod sydøst til Donau og ned til Sortehavet. Grænsen blev befæstet, men der var masser af kontakt med herskerne i området på den anden side. Der er i den senere tid samtidigt blevet en langt større erkendelse af, af indbyggerne i det danske område havde en tæt kontakt med romerriget i århundrederne før og efter Kristus. Det vidner gravfundene fra Hoby, Himlingøje og Gudme, samt de spektakulære fund af våbenofringer om. De arkæologiske fund vidner yderligere om en tæt kontakt, hvor i hvert fald de herskende klasser havde adgang til og brugte importerede, romerske luksusvarer, våben, kultur etc. Fundene og undersøgelserne vidner samtidigt om et langt større handels og alliancenetværk end man måske tidligere har været klar over med forbindelser helt ned til Sortehavet. I samme periode byggedes Olgerdiget et mægtigt forsvarsværk i Sønderjylland. Af hvem og mod hvem det er bygget diskuteres, men er endnu et udtryk for en stærk politisk vilje, der benyttede sig af samme metoder til at sikre grænserne som romerne gjorde. 6 Hvorvidt de romerske fund, der er gjort i det danske område nu stammer fra Gallien eller andre forbindelser, er naturligvis ikke til at sige helt sikkert. Men så snart vi kan følge forbindelserne i de skriftlige kilder, tyder meget på, at de har været der et stykke tid og at der næppe har været synderligt stor forskel i den politiske kultur mellem Danmark og Frankrig. Det er derimod klart, at der var en anden arv efter romerriget kulturelt og historisk, som ikke mindst skabte en litteratur og historieskrivning, som ikke fandtes i Danmark eller som vi i hvert fald ikke kender. 5 Jf. Innes (2007). 6 Bregnsbo & Jensen (2004), s

4 Merovingere og den første danske konge Efter romerrigets fald i vest i 476 opstod der naturligt et magttomrum, hvor lokale herskere forstod at skabe sig riger. Den romerske provins Gallien, der i grove træk dækkede vore dages Frankrig, Belgien og vestlige områder i Tyskland, blev splittet mellem en række stridende folk. Mod nordvest havde frankerne slået sig ned og under deres hersker Klodevig. Han omvendte sig til den katolske tro, og det lykkedes ham gennem en række krige og alliancer at samle et stort rige, der omtrentligt svarer til nutidens Frankrig under den merovingiske kongeslægt. Mange anser det for begyndelsen til det moderne Frankrig, men der er som sagt en lang vej til den moderne nationalstat. Riget skulle splittes op og samles mange gange endnu og nye identiteter og nye kongeslægter tage over før det kom så vidt. Dele af det moderne Frankrig har hørt til mange forskellige imperiedannelser gennem tiden fra det karolingiske kejserrige, der tysk-romerske rige til det angevinske imperium i 1100-tallet. Samtidigt med, at Klodevig samlede sit store rige, hører vi for første gang om en dansk konge, Chochillaicus. Han omtales af den franske krønikeskriver Gregor af Tours, hvis krønike stammer fra 500-tallet. I 515 angreb Chochillaicus et område i Frankrig med sin flåde og tog et stort bytte. Da han ville sikre tilbagetoget blev han imidlertid indhentet og nedkæmpet af Theoderiks søn, der tvang ham til at frigive alle fanger og levere byttet tilbage. Hvor meget Chochillaicus egentligt herskede over er ikke til at sige. 7 Der har sikkert været andre konger. Det er der i hvert fald, når vi kan følge det lidt nærmere senere. Karolingere Den sidste egentlige og effektive merovingiske hersker var Dagobert 1. (død 639). Herefter overgik magten reelt til rigets marsk, et embede, der efter 687 blev domineret af en af rigets mægtige slægter, der senere fik navnet karolingerne. I 732 besejrede marsken Karl Martel en arabisk hær ved Poitiers, der muligvis blot var en fouragerende fortrop for den muslimske hær, der i 711 havde erobret den iberiske halvø. Ikke desto mindre er det blevet opfattet som en skelsættende begivenhed i Europas historie. I løbet af de næste 25 år lykkedes det at drive muslimerne tilbage over Pyrenæerne, og Karls søn, Pippin 3. fik i 740 erne og 750 erne pavens velsignelse til at overtage kongeværdigheden fra merovingerne 7 K. V. Jensen (2011), s. 90.

5 endegyldigt. I år 800 blev Pippins søn Karl den Store kronet som ny vesteuropæisk kejser. Romerriget var genopstået i vest. Næsten samtidigt udførtes en række store byggeprojekter i Danmark. Under de merovingiske konger, der rejste rundt i deres rige i en oksekærrer, og frankernes magtovertagelse og kampe mod muslimerne, byggede de danske konger nogle imponerende store og vigtige anlæg, som for eksempel Tissø, der er en stort anlagt kongsgård på Sjælland, der klart viser et en stærk lokal centralmagt og et stærkt lagdelt samfund helt tilbage fra 600-tallet og frem til 1000-tallet. I 600-tallet påbegyndtes det store sydlige forsvarsværk, der senere blev til Dannevirke. I 737, samtidigt med at Karl Martel kæmpede med muslimerne, fældede man omkring egetræer og udbyggede Dannevirke endeligt som et forsvar hen over den jyske halvø for at spærre adgangsvejen fra det nordlige Tyskland til Danmark. Det er et imponerende byggeprojekt og Nordeuropas største befæstningsværk i den tidlige middelalder. I 726 byggede man Kanhavekanalen tværs over Samsø, der hurtigere kunne bringe skibe fra øst til vest i Danmark. Selvom det tyder på, at der har eksisteret konger i det danske område, der har haft ressourcer og politiske ambitioner, så er det meget usikkert, hvor store deres riger var, hvor meget og hvad de egentlig herskede over. Der har på dette tidspunkt formentligt eksisteret en række småkonger, som kæmpede indbyrdes om magten, ikke så forskelligt fra situationen i 700-tallet i Frankerriget. Danske og franske vikinger Det står mere klart under forholdet til de frankiske herskere. Karolingerriget blev delt i tre allerede i løbet af 800-tallet og forskellige herskere regerede som kejsere over dele af det frankiske rige, indtil kejserværdigheden i anden halvdel af 900-tallet overgik til en ny kongeslægt, Ottonerne. Kilderne er ganske vist sparsomme, men de vidner om et alliancespil mellem de danske og de frankiske konger og kejsere, hvor kristendommen kom til at spille en rolle for magtkampene internt i Danmark og forsøget på at vinde de frankiske konger og kejsere for de danske kongsemners sag. Samtidigt forsøgte de frankiske kejsere, at vinde sig de lokale danske kongers støtte i magtkampene. At der har været mere end en konge i det danske område vidner både de store anlæg i Tissø og i Lejre, der ligeledes har været et kongeligt magtcentrum i perioden fra ca , og de skriftlige kilder, der nu begynder om end kortfattet at give et indblik i datidens politiske alliancespil. De tidligste eksempler er indirekte. I 700-tallet begyndte der at komme missionærer til landet og det må være sket i en eller anden forståelse med en lokal hersker eller konge. Kristendommen var i hvert fald senere som en fast bestanddel af sådanne politiske alliancer. For eksempel indgik den danske konge

6 Harald Klak en alliance med Karl den Store i 811. Han fik kejserens støtte til sin kamp om magten med sine rivaler mod at han tog ærkebiskop Ebbo af Reims med til landet. Han blev dog fordrevet af de andre danske konger. Harald omvendte sig til kristendommen under en stor ceremoni ved den nye kejser Lothars hof, men blev slået igen, da han forsøgte at blive konge i Danmark og fungerede resten af tiden som en slags grænsefyrste mellem frankerriget og Danmark. Andre danske konger indgik alliancer vendt imod de frankiske kejsere, som f.eks. kong Godfred, der beskrives af Saxo som en hel dansk kejser. Han samlede en hær mod Karl den Store, der kom nordpå for at plyndre. Karl den Store valgte at trække sig tilbage, fordi han ikke turde kæmpe med Godfred. Kilderne siger, at Godfred også regerede over det sydlige Norge, hvis indbyggere betalte skat, når de blev tilstrækkeligt truede med våbenmagt, og dele af Skåne. De rige centre i Lejre og Tissø har muligvis hørt under andre konger, der så kan have været allieret med Karl den Store og Lothar, men det ved vi naturligvis ikke noget om. Godfred blev dræbt af sine egne under sit felttog mod frankerriget. 8 Så der har givetvis været flere om buddet. De frankiske kilder omtaler fra 800-tallet nordboernes frygtelige overfald af de danske vikinger, der plyndrer de franske kyster, ja endda nåede helt til Paris i midten af 800-tallet og truede med at brænde byen af, hvis ikke de fik udbetalt en skat. Angrebene ramte også i England og formentligt har sådanne togter fundet sted også under tidligere danske konger, men fra slutningen af 700-tallet og begyndelsen af 800-tallet begynder de engelske og frankiske kilder altså at omtale dem. 9 Det er forsimplet blot at beskrive det som simple plyndringsoverfald. For det første vidner konflikten med Lothar og Karl den Store og belejringen af Paris om, at der her var en militærmagt, der på mange måder kunne matche den frankiske. I det hele taget giver kilderne klart et indtryk af en fælles også politisk kultur, hvor gidseltagning, militær magtanvendelse etc. har været delt af de danske og frankiske herskere og krigereliter og deres relationer. For det andet var det ikke nødvendigvis så forskelligt fra det de frankiske kejsere gjorde. Frankerriget blev skabt via en række militære felttog, hvor kongen belønnede de deltagende krigere med land og bytte. Når man senere skulle opkræve skat af de erobrede eller nærtliggende områder, så skete det ved, at man sendte en hær, som så kunne opkræve skatten under trussel om plyndring. Altså fuldstændigt på samme måde, som de såkaldte vikinger. Det har fået en historiker til ligefrem at kalde frankerne for tidens vikinger til lands. 10 De frankiske kejsere forsvarede riget ved at alliere sig med lokale småkonger, som eksempelvis Harald Klak, der forsøgte at styrke sin egen magtposition i Danmark gennem alliancen med kejseren. Det 8 Bregnsbo & Jensen (2004), s ; Jensen (2011), s Jf. Lund (1993). 10 Reuter (1985), s

7 forsøgte hans søn Harald i øvrigt også og med lige så ringe held i 850 erne. Et af de bedste eksempler på denne form for politik er historien om Rollo, der fik tildelt Normandiet som len først og fremmest ved at love at beskytte Frankerriget mod andre skandinaver. Det skulle vise sig meget levedygtigt og normannerne rejste i 1000-tallet ud over hele Europa og grundlagde nye riger på Sicilien, erobrede England og deltog i korstogene til det Hellige Land. 11 Politiske forbindelser På samme tidspunkt skabte den danske konge overherredømmet over både Danmark, Norge og dele af England, hvor en række danske erobrere i 900-tallet allerede havde slået sig ned. De store monumenter i Jelling og byggeriet af broen ved Ravningen Enge over Vejle Ådal vidner igen om en kongemagt, der havde vilje og evne til at udbygge infrastrukturen. Monumentet i Jelling siger endda, at det blev opført af den Harald (Blåtand), der vandt sig al Danmark og gjorde danerne kristne i 986. Han byggede også de store Trelleborgsanlæg, der kun var i funktion i en ganske kort årrække i de sidste årtier af 900-tallet. Præcis hvad de skulle bruges til og hvem de var rettet mod er omstridt, men måske skulle de simpelthen bruges til at erobre og sikre magten i Danmark. Muligvis virkede de kun så kort tid, fordi Harald blev fordrevet i 987 og døde i landflygtighed. At tale om egentlige diplomatiske alliancer og forbindelser mellem riger og stater giver et misvisende billede. Der var tale om personlige kontrakter og alliancer, og vi ved ikke, hvor store områder, der var tale om i Danmark. Også det frankiske imperium blev holdt sammen af personlige relationer. Og det er disse alliancenetværk, der også udspillede sig på tværs af grænserne. Magtkampene havde derfor mere præg af, at det var dynastier, der kæmpede internt og mod hinanden med komplicerede og tæt indviklede arvekrav på kongetitlerne. 12 De tætte dynastiske forbindelser mellem de forskellige riger og kongefamilier betød, at i begyndelsen af 1000-tallet kunne den danske konge Knud kalde sig konge af England og sætte sig på sin engelske trone i sit nye store imperium, der strakte sig på tværs af Nordsøen fra Danmark og Norge til England. Kristendommen spillede en stor og væsentlig rolle for Knud og hans forbindelser, og har også strakt sig ind i det frankiske rige, hvor han fik tætte forbindelser med det store franske benediktinske kloster i Cluny. Han knyttede sig tæt til pavestolen og tog i 1027 på en storstilet pilgrimsrejse til Rom. Få år forinden havde han doneret et pragthåndskrift til hertugen af Aquitanien, William 5. (el. 7.) den Store, 11 Bregnsbo og Jensen (2004), s. 37; Crouch, The Normans. The History of the Dynasty, London Bregnsbo og Jensen (2004), s. 36.

8 rigt udstyret med guldbogstaver og helgenbilleder. Præcis hvad der lå bag forbindelsen er ikke til at sige længere. 13 Måske var det gennem hertugens bedstefar, Rollo, fra hvem Knuds engelske hustru også nedstammede. Formålet er også uklart, men det er udtryk for de tætte forbindelser, der eksisterede mellem de herskende dynastier og slægter i Europa, der prægede historien også i de kommende århundreder. 14 Da Knud døde gik imperiet delvist i opløsning, men der var flere danske forsøg på at erobre England tilbage. I 1066 døde den ganske vist norske Harald Hårderåde ved Stamford Bridge i færd med at gøre sit legitime krav på den engelske trone gældende. Det betød så nok til gengæld, at Wilhelm Bastarden af Normandiet kunne blive til William 1. Erobreren af England efter invasionen og slaget ved Hastings senere samme år. Der var danske planer om en stor flådeekspedition i 1069, der ikke blev til noget, ligesom Knud den Helliges ( ) store flådetogt i 1085 heller ikke kom af sted. Knud havde haft travlt med at sikre sin sydlige grænse og mødes med kejseren, så stormændene blev trætte af at vente. Det førte til åbenlyst oprør og mordet på kongen i Albani Kirke i Odense i Dynastiske og kulturelle forbindelser Knud den Hellige var søn af Svend Estridsen, der medlem af et europaomspændende netværk af fyrster, de såkaldte fideles sancti Petri, som havde tætte kulturelle og dynastiske bånd til det franske rige centreret omkring Cluny og støttede reformpavedømmets politiske og religiøse program i 1000-tallet. 16 Hvorvidt Knud også var fideles er usikkert, men han var forbundet til de samme kredse. Knud var gift med Adele, der var søster til grev Robert af Flandern. I forbindelse med deres bryllup fandt nogle franske munke ud af, at han nedstammede fra Holder Danske. I øvrigt den første gang Holger Danske omtales i dansk sammenhæng. 17 Ellers var han jo en af Karl den Store 12 jævninge (helte), som det fortælles i Rolandskvadet, der formentligt stammer fra anden halvdel af 1000-tallet. Holger Danske er en af de centrale skikkelser i Rolandskvadet og senere i den franske ridderlitteratur i historierne om Karl den Store og Holger Danske. 18 De blev oversat til norrønt senest i 1200-tallet, men må have været kendt længe før i Danmark. 19 Holger var en dansk kongesøn, der blev anbragt som 13 Danmarks Riges Breve, 1. rk., bd. 1-2, nr. 428, s Jensen (2011), s Jf. Lund (1996). 16 Jf. J. M. Jensen (2000). 17 K. V. Jensen (2006), s The Song of Roland. Jf. J. M. Jensen (2009). 19 Karlamagnús saga, red. Hieatt; J. M. Jensen (2007).

9 gidsel ved Karl den Store hof i et alliancespil med den danske konge. Præcis som det også kendes fra de virkelige politiske forhold. Her kom Holger i et vældigt fint selskab, der trak på den rige klassiske tradition, der hermed også kommer ind i den danske litteratur henvendt til ridderpublikum, der har haft fælles værdier og ideologi over det meste af Europa. Holgers sværd Curtana var i familie med Karl den Store sværd, Joyeuse, og Rolands sværd Durendal og var oprindeligt Tristans (fra Tristan og Isoldes) sværd, der bare var blevet forkortet, så det passede til Holger. I 1800-tallet foreslog franske historikere, at Holger nok slet ikke var dansk, men fra Ardennerne. Det blev imødegået af den danske nationale historieskrivning, hvor han blev fremhævet som en ægte dansk helt og så i øvrigt placeret i kælderen på Kronborg af folkemindesamleren Just Mathias Thiele i Selvom man siger, at ridderskabet først kom til Danmark langt senere end i Frankrig er det nok ikke helt rigtigt. Der har ikke været grundlæggende forskel på krigeridealerne i de to områder. Det var fra samme krigerelite i Skandinavien og i Frankrig, at man rekrutterede mange af de første korsfarere. Greverne i Anjou s stamfader Tertul prises i en slægtskrønike fra 1100-tallet for at være en mand, der vidste hvordan man kvæstede fjenden, sov på den bare jord, tålte sult, udholdt sommer og vinter med samme tålmodighed og ikke frygtede andet end et dårligt ry. Det må de fleste danske krigere formentligt også kunne nikke genkendende til. 21 I løbet af 1100-tallet studerede flere og flere danskere ved universitet i Paris. De blev en del af det lærde selskab og fik mange internationale venner. F.eks. opstod der et nært forhold mellem den danske ærkebiskop Eskild af Lund og den herostratisk berømte cistercienserabbed, Bernard af Clairvaux. Cisterciensermunkene kom til både Danmark, Norge og Sverige i denne periode og der var i det hele taget en stærk påvirkning fra det franske klostervæsen i Danmark. 22 De danske kontakter til det lærde miljø har formentligt også betydet, at de var bekendte med historierne om Holger, ligesom de mange pilgrimme til Santiago de Compostella har været det, fordi Holger var en central del af liturgien ved valfartskirken. Elementer af historierne optræder i de danske kalkmalerier, men mærkeligt nok nævnes Holger ikke af Saxo muligvis fordi han var vasal af den tyske kejser, som de danske konger i anden halvdel af 1100-tallet gerne ville løsrive sig endegyldigt fra Jf. J. M. Jensen (2009), s Esmark & McGuire (1999), s. 59; J. M. Jensen (2006), s Se f.eks. McGuire (1982). 23 K. V. Jensen (2011), s ; J. M. Jensen (2006), s ; J. M. Jensen (2012), s

10 Dynastiske forbindelser og korstog Det første korstog blev allerede i samtiden associeret med Frankrig. Det var en fransk pave oprindeligt munk i Cluny der proklamerede det første korstog og efterfølgende primært prædikede korset under en prædikentur rundt i det franske rige. Herfra blev ordet så spredt via det kirkelige system over hele Europa. Deltagerne kom til at gå under fællesbetegnelsen frankere, men det skal ikke skygge for, at der deltog folk fra hele Europa, selv de yderste øer i Oceanet, som den engelske munk William af Malmesbury skrev i sin krønike fra 1120 erne. Med det mente han Skotland, Wales, Norge og Danmark og den slags. Så snart nyheden om korstoget nåede disse øer, så forlod nordmanden sin daglige kost af rå fisk og danskerne deres uophørlige druk for at drage mod Jerusalem. 24 Budskabet blev også spredt via det dynastiske alliancesystem. En lang række af de første korsfarere blev fundet gennem et netværk af fyrster, der stod i et særligt forhold til pavestolen og var indbyrdes forbundet dynastisk. Mindst to danske hære deltog i det første korstog. Den ene var under ledelse af den danske prins Svend, der sammen med sin forlovede Florina, drog på korstog i spidsen for en hær på 1500 mand, men faldt i et baghold i Lilleasien i 1097 og blev dræbt. En anden hær under ledelse af en nær slægtning (søn eller nevø) til den danske konge og to biskopper drog med en af korstogets ledere Godfred af Bouillon. 25 Deres bedrifter blev senere husket i den franske Chanson de Antioche, hvor de kæmpede på lige fod med de øvrige nationaliteter i korshæren. 26 De dynastiske forbindelser til det franske rige, var i hvert fald til at få øje på. Knud den Hellige havde som omtalt været gift med Adele, hvis bror Robert af Flandern, var gift med en af pave Calixtus 2.s (oprindeligt Guide af Vienne) søstre. En anden af pavens søstre søstre giftede sig med Robert af Flanderns bror, Odo I af Burgund, der også tog på korstog til Jerusalem i Odos datter var den Florina, der var forlovet med Erik Ejegods søn, prins Svend, og blev dræbt i Lilleasien. Man kan sige det på mange måder, men det betyder, at Calixtus søster var gift med den danske konges (eks)svigerindes (Adele) bror (Robert af Flandern); at Calixtus nevøs (Karl af Flandern) onkel var den danske konge; og at den danske konges nevø (Svend) var gift med Calixtus niece (Florina). Calixtus var 24 William of Malmesbury, Gesta regum Anglorum: The History of the English Kings, ed. and trans. R. A. B. Mynors completed by Rodney M. Thomson and Michael Winterbottom, 2 vols (Oxford, 1998), vol. 1, pp J. M. Jensen (2007). 26 La Chanson d Antioche, ed. Suzanne Duparc-Quioc, 2 vols (Paris, ), v. 9004, vol. 1, p. 442 and cf. vol. 2, p

11 i hvert fald periodevis direkte i slægt med Niels på en måde, der i samtiden ikke var et fjernt slægtskab. 27 Det er derfor heller ikke underligt, at der for det første var danske delegater på det første laterankoncil, som Calixtus afholdt i foråret 1123 og hvis cølibatsbestemmelser førte til forfølgelse af danske præster umiddelbart efter. 28 For det andet, at Calixtus planer for at føre korstog i både det Hellige Land og på den iberiske halvø, fik en nordisk udløber, da Niels førte korstog mod de hedenske svenskere i Småland i Korstogskontakten mellem Danmark og Frankrig har naturligvis også ført til mange andre udvekslinger også af kulturel karakter. Det var ganske vist et par jarler fra Norge og Orkney, der i 1150erne på vej til det Hellige Land hjalp, blev så betagede af Eleanor af Aquitanien og hendes hof, at de tog elementer med hjem af tidens nye hoflitteratur og troubadourdigtning og udtrykte den i deres egne skjaldekvad. 29 Under det tredje korstog ( ) ankom flere danske flåder til belejringen af Acre i det Hellige Land. 30 Den viste sig at blive en langtrukken og blodig affære indtil Richard Løvehjerte, herskeren over det angevinske imperium (England og det vestlige Frankrig) og afgjorde sagerne. 31 På det tidspunkt skrev man også korstogslitteratur på samme måde som i det øvrige Europa, og ridderidealerne som den blev skrevet og udtrykt ikke mindst i de franske korstogskrøniker, er fuldt tilstede i det danske og øvrige skandinaviske kildemateriale. 32 En engelsk tempelherre, der beskrev danskerne forklarede da også, at danskerne var særligt egnede til at tage på korstog først og fremmest af tre grunde: De havde stærke lemmer, et uovervindeligt mod og en brændende tro. Desuden kom de fra det barske nord, hvad der gjorde dem naturligt hårdføre. 33 Giftermålet, der gik galt Franske og danske korsfarere kæmpede altså side om side under det første korstog og der var tætte dynastiske og politiske forbindelser mellem Danmark og Frankrig og i øvrigt fortsat forbindelse til det 27 Jf. Kurt Villads Jensen, Danske korstog før og under korstogstiden, i Ett annat 1100-tal. Individ, kollektiv och kulturella mönster i medeltidens Danmark, red. Peter Carelli, Lars Hermanson og Hanne Sanders, Centrum för Danmarksstudier 3, Göteborg 2004, s Conciliourm Oecumenicorum Decreta, s ; Roskildekrøniken, s. 24, 69-70; Breengaard (1982), s Jf. J. M. Jensen (2014), under udgivelse. 30 Jf. J. M. Jensen (2006), s Jf. Asbridge (2010). 32 Skovgaard-Petersen (2001); J. M. Jensen (2007). 33 Das Itinerarium peregrinorum, s Oversat til engelsk i The Chronicle of the Third Crusade, s. 74.

12 store kloster i Cluny, hvor abbeden Peter den Ærværdige, en af tidens største kirkefyrster, i en prædiken også priste danskere og nordmænd for deres korstogsbedrifter. 34 I slutningen af århundredet blev det besluttet, at Valdemar Sejrs datter, Ingeborg, skulle giftes med den franske konge Phillip 2. Det gik sådan set fint nok, lige ind til bryllupsnatten, hvor den skrækslagne Phillip efterfølgende erklærede Ingeborg for heks. Det er ikke godt at vide, hvad der skete i det kongelige sovegemak den nat, men det første til en diplomatisk krise og en international skandale. Forholdet var klart knyttet til tidens storpolitik. Alliancen ville ellers have skabt en stærk modvægt til det tysk-romerske og angevinske imperium, men det modsatte blev nærmest konsekvensen. Paven blandede sig alvorligt i sagen og truede med både kirkelukning og bandlysning, hvis ikke Phillip tog Ingeborg til sig som sin dronning. Det lykkedes formelt i 1213, uden det dog førte til en central placering ved franske hof for Ingeborg, sikkert fordi Phillip havde brug for pavens og kejserens støtte før det store slag ved Bouvines i 1214 mod en stor engelsk hær. Det er endnu en understregning af de personlige bånds betydning for de politiske alliancer. 35 Måske havde kongens allerede på det tidspunkt kig på den danske flåde i kampen om den engelske trone. Det blev i hvert fald seriøst diskuteret i det følgende århundrede. Den gamle pilgrim og den danske flåde I 1350erne forhandlede den danske konge Valdemar Atterdag og den franske konge om en alliance, hvor den danske konges flåde skulle hjælpe den franske konge til at skovlen under England. I 1346 var det, der senere blev kaldt 100års krigen brudt ud, og en alliance var derfor oplagt. Det blev ganske vist aldrig til noget, men de diplomatiske forhandlinger var reelle nok. 36 På den tidhavde den franske konge en vis Phillipe de Mezieres i sin tjeneste. Han blev senere kansler for kong Peter af Cypern og fik en væsentligt rolle i Peters bestræbelser på at vinde sit titulære kongerige Jerusalem tilbage. Det lykkedes aldrig, men Valdemar Atterdag var med til at diskutere planerne ved en stor korstogskonference i Krakow i 1363 og han mødtes med Peter af Cypern på vej til Avignon senere samme år. 37 Ifølge en af beretningerne om pave Clement 8.s liv skulle Valdemar have taget korset i Avignon i 1363, men det kan næppe være rigtigt, mest fordi han var i Danmark på det tidspunkt. Men Valdemar var i 34 Constable (1954), s ; K. V. Jensen (2003). 35 Bregnsbo & Jensen (2004), s According to the instructions, Valdemar was to undertake an invasion of England financed by the French king, Danmarks riges breve, 3. rk., bd. 5, nr. 227, 228, 230, 233A, 234A, 235 etc. Jf. K. V. Jensen (2000), s ; Tägil (1962), s Jf. J. M. Jensen (2007).

13 hvert fald så involveret i korstoget, at en pavelig biografiskriver kunne forestille sig, at han havde taget korset. I det hele taget samarbejdede Valdemar med paven i Avignon. Han fik en række privilegier nogle mere vigtige end andre, men blandt andet lov til at beholde en del af den korstogstiende, der skulle indsamles til krigen mod den svenske konge. 38 I slutningen af 1300-tallet beskrev Phillipe de Mezieres, der nu kaldte sig den gamle pilgrim, det danske sildefiskeri i Øresund. Han beskrev de mange fiskerbåde, der så let som ingenting kunne transportere det europæiske ridderskab til det Hellige Land og vinde Jerusalem tilbage. 39 Allerede den venetianske korstogspropagandist Marino Sanudo havde i 1320erne kommenteret, at fordi riget består af mange øer og halvøer, er der en fin befolkning af dygtige søfolk, der ville være egnede til korstoget. 40 Det blev dog ikke til noget. I stedet gik hæren over land og blev grundigt besejret ved Nicopolis i I 1413 kom den franske ridder Ghillebert de Lannoy også igennem Øresund og kommenterede på sildefiskeriet på vej til slagmarkerne i Livland. 42 Der var altså masser af gode grunde til at forsøge at få den danske konge og hans flåde over på sin side i kampen mellem Frankrig og England. Verden bliver større I anden halvdel af 1400-tallet forsøgte en række europæiske magter at finde søvejen til Indien. Det foregik primært ved at sejle rundt om Afrika. Men man søgte også at sejle mod nord rundt om Grønland, som man mente var en halvø på det indiske kontinent. Det forsøgte både englændere, franskmænd og danskere. En del af den viden, der lå til grund for denne antagelse skyldtes en dansk kartograf, der blandt andet blev nøje studeret ved hertug Phillip af Burgunds hof, af den franske kardinal William Fillastre og dennes søn. Det handlede også om rettighederne til det rige fiskeri i Nordatlanten, hvor franske, danske, engelske, tyske og norske fiskere kæmpede om rettigheder og fangster. Hvorvidt fiskerne nåede helt til Grønland eller endda videre til det nordamerikanske kontinent er ikke helt klart, men forestillingen var delt af en international, lærd elite, og de dynastiske forbindelser på tværs af Europa, der inkluderede dele af Danmark og Frankrig. I slutningen af århundredet opdyrkede man historierne om Holger Danske, der havde grundlagt et stort dansk imperium i orienten. Der var en klar forbindelse mellem interessen i hans historie og bestræbelserne på at nå søvejen til Indien i Danmark. Hans bedrifter kunne man f.eks. læse om i alle 38 Jf. J. M. Jensen (2011), s Philippe de Mézières, bd. 1, s Her citeres den engelske oversættelse i same værk, s Marino Sanudo dictus Torsellus, bd. 2, s , oversat Marino Sanudo Torsello, s Housley (1992); Atiya (1934). 42 OEuvres de Ghillebert de Lannoy, s. 20.

14 tiders bestseller i middelalderen Mandeville s rejse. Men også i en fransk prosaroman fra 1497, som Christian 2.s hofhistorieskriver, Christiern Pedersen, faldt over under en studietur til Paris. Han måtte dog først få den oversat til latin, da han ikke forstod fransk. Så en af de mest kendte nationale myter er altså kommet til Danmark igen via Frankrig, hvor historien i Christiern Pedersens danske bearbejdelse og oversættelse, der blev trykt i Malmø i 1534, blev den mest populære såkaldte folkebog i Danmark i perioden , hvorefter han kunne indgå i den moderne nationale mytedannelse som en del af den danske folkesjæl. 43 Uanset om han så var fra Danmark eller Ardennerne et andet sted. De tidlige stater I 1500-tallet begyndte de moderne statsdannelser at tage form. Der begyndte at være faste ambassader ved de europæiske hoffer, en mere udbygget administration, diplomatiske forbindelser etc. De danske og franske politiske forbindelser bliver herefter, som overalt i Europa, langsomt af en anden karakter end i middelalderen. I 1540erne indgik Danmark og Frankrig en alliance, der gik ud på gensidig støtte og spærring af Øresund for fjendtlige skibe. Christian 3. modtog den franske ridderorden Skt. Michaels Ordenen. I 1543 lå en stor flåde klar til at støtte Frankrig i Nederlandene, men planen måtte opgives grundet dårligt vejr. Med freden i Speyer i 1544 afsluttedes denne traktat, der var vendt imod den habsburgske kejser, Karl Frankrig blev frygteligt optaget af indbyrdes religionskrige og optøjer i anden halvdel af 1500-tallet. Flere danske adelsfolk oplevede rædslerne på Bartholomæusnatten i 1572, hvor flere tusinde franske protestanter blev dræbt af katolikkerne. To danske adelsfolk, der opholdt sig i Paris oplevede rædslerne på hold. Den franske diplomat Charles de Dancay opholdt sig i København i 1560 erne med ordre om at skulle knytte Norden tættere til Frankrig og efter krigsudbruddet mellem Danmark og Sverige i 1563, at arbejde for at forhandle en fredsaftale på plads. Han nød stor anseelse og havde tætte forbindelser med flere danske lærde, herunder Tycho Brahe og Anders Sørensen Vedel. Netop gesandtskaber og de diplomatiske forbindelser var også dengang vigtige formidlere af kulturelle forbindelser. I hvert fald er der en stadig større interesse i Frankrig og fransk kultur i de sidste årtier af 1500-tallet i Danmark. Danske adelsfolk drog til Frankrig for at blive uddannet, en fransk skole indvies i København, franske sproglærere vinder frem ved hoffet og man er i det hele taget meget optaget af fransk kultur også kulinarisk. I begyndelsen af 1600-tallet introduceres gaflen for første gang i Danmark af Christian 4. naturligvis fra Frankrig. 43 Jf. J. M. Jensen (2009). 44 Jf. Dansk udenrigspolitiks historie, bd. 1, s

15 På vej mod nye relationer en afrunding Under Frederik 2. blev Danmark mere og mere involveret aktivt i de europæiske religionskrige, der i anden halvdel af 1500-tallet for alvor havde splittet Frankrig. I begyndelsen af 1600-tallet studerede mange unge danske adelsfolk i Sedan, hvor de forberedte sig på de kommende religionskrige. 45 Det danske engagement i kampen for den sande tro kulminerede under Christian 4., der gik aktivt ind i 30- årskrigen med et katastrofalt nederlag til følge i 1620erne. Derfor sad Danmark ikke engang med ved forhandlingsbordet i Westphalen i 1648, hvor det politiske kort for fremtiden i Europa blev tegnet. Danmark var blevet en mellemstor stat dog stadig med en flåde man måtte regne med. Frankrig derimod havde fået en kulturel central plads og havde rejst sig fra støvet af religionskrigene og var blevet en europæisk stormagt, der kunne gribe afgørende ind i Danmarks skæbne ved forhandlingsbordet sammen med de andre stormagter i Europa. I forhold til middelalderen var magtbalancen i relationerne fuldstændigt ændret. Litteraturliste Asbridge, Thomas S. (2010). The Crusades. The War for the Holy Land, London. Atiya, Aziz Suryal (1934). The Crusade of Nicopolis, London. Breengaard, Carsten (1982). Muren om Israels hus: regnum og sacerdotium i Danmark , København. Bregnsbo, Michael & Jensen, Kurt Villads (2004), Det danske imperium. Storhed og fald, Aschehoug. The Chronicle of the Third Crusade. A Translation of the Itinerarium Peregrinorum et Gesta Regis Ricardi, oversat Helen J. Nicholson, Crusade Texts in Translation, Aldershot Conciliourm Oecumenicorum Decreta, red. Joseph Alberigo m.fl., 3, udg., Bologna Constable, Giles (1954). Petri Venerabilis sermones tres, Revue Bénédictine 64, s Crouch, David (2002), The Normans. The History of the Dynasty, London. Danmarks Riges Breve, 1. rk. ff., bd. 1ff., red. C. A. Christensen m.fl., København 1957 ff. Dansk udenrigspolitiks historie, red. Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen, 6 bd., København Das Itinerarium peregrinorum: Eine zeitgenössische englische Chronik zum dritten Kreuzzug in ursprünglicher Gestalt, red. Hans Eberhard Mayer, Stuttgart Esmark, Kim & McGuire, Brian Patrick (1999). Europa , Roskilde. Geary, Patrick J. (2002). The Myths of Nations. The Medieval Origins of Europe, New Jersey. 45 Et eksempel er adelsmanden Henrik Holck, der dog endte som kejserlig feltmarskal, jf. Gjellerup (1884), s

16 Gelting, Michael H. (1999). Det komparative perspektiv i dansk højmiddelalderforskning. Om Familia og familie, Lið, leding og landeværn, Historisk Tidsskrift 99, s Gjellerup, S. M. (1884). Kejserlig Feltmarschal Henrik Holck. En biografisk Studie. Historisk Tidsskrift, 5. rk., 4, s Hobsbawm, E. J. (2004). Nations and Nationalism since Programme, Myth, Reality, 2.udg., Cambridge. Housley, Norman (1992). The Later Crusades, From Lyons to Alcazar, Oxford. Innes, Matthew (2007). An Introduction to Early Medieval Western Europe, The Sword, the Plough, the Book, Routledge. Jensen, Janus Møller (2000). Danmark og den hellige krig. En undersøgelse af korstogsbevægelsens indflydelse på Danmark, ca , Historisk Tidsskrift 100, s Jensen, Janus Møller (2006). Broderskaber og korstog. Broderlisten i europæisk perspektiv, i Broderliste, Broderskab, Korstog. Bidrag til opklaringen af en gåde fra dansk højmiddelalder, red. Janus Møller Jensen, Odense, s Jensen, Janus Møller (2007). Denmark and the First Crusades. The Impact of Crusade Ideology in Denmark in the First Half of the Twelfth Century, Nordic Historical Review 4, s Jensen, Janus Møller (2007). Denmark and the Crusades , Leiden. Jensen, Janus Møller (2009). Holger Danske og dansk identitet. En dansk helt i kamp for troen, ca , i Tanker om ursprung: Forntiden och medeltiden i nordisk historieanvändning, red. Samuel Edquist & Lars Hermanson, Stockholm, s Jensen, Janus Møller (2011), ˮPolitics and Crusade: Denmark, the Avignon Papacy and the Crusade in the XIVth Century, i La Papauté et les Croisades/The Papacy and the Crusades. Actes du VIIe Congrès de la Society for the Study of the Crusades and the Latin East/Proceedings of the VIIth conference of the Society for the Study of the Crusades and the Latin East, ed. Michel Balard, Aldershot 2011, s Jensen, Janus Møller (2012), Fra korsfarer til skurk Saxo, Erik Emune og korstogene, i Saxo og hans samtid, red. Per Andersen & Thomas K. Heebøll-Holm, Århus, s Jensen, Janus Møller (2014). The Second Crusade and the Significance of Crusading in the North Atlantic Region, i The Second Crusade. Holy War on the Periphery of Latin Christendom, red. Jason T. Roche og Janus Møller Jensen, Turnhout (Under udgivelse). Jensen, Kurt Villads (2000). Korstogstanken i dansk senmiddelalder, i Danmark og Europa i senmiddelalderen, red. Per Ingesman & Bjørn Poulsen, Århus, s Jensen, Kurt Villads (2003). Korstog og kolonisering. Ideologi og praksis i skandinaviske krige i højmiddelalderen, i Krigføring i middelalderen: strategi, ideologi og organisasjon ca , red. Knut P. L. Arstad, Oslo, s Jensen, Kurt Villads (2004). Danske korstog før og under korstogstiden, i Ett annat 1100-tal. Individ, kollektiv och kulturella mönster i medeltidens Danmark, red. Peter Carelli, Lars Hermanson & Hanne Sanders, Göteborg, s Jensen, Kurt Villads (2006). Broderliste, Vederlov og Holger Danske, i Broderliste, Broderskab, korstog. Bidrag til opklaringen af en gåde fra dansk højmiddelalder, red. Janus Møller Jensen, Odense, s Jensen, Kurt Villads (2011). Korstog ved verdens yderste rand. Danmark og Portugal ca til ca. 1250, Odense.

17 Karlamagnús saga. The Saga of Charlemagne and his Heroes, red. og oversat Constance B. Hieatt, 3 bd., Toronto La Chanson d Antioche, red. Suzanne Duparc-Quioc, 2 bd., Paris Lund, Niels (1993). De hærger og de brænder Danmark og England i vikingetiden, Gyldendal. Lund, Niels (1996). Lið, leding og landeværn. Hær og samfund i Danmark i ældre middelalder, Roskilde. Marino Sanudo dictus Torsellus, Liber Secretorum fidelium Crucis, i Jacques Bongar, Gesta Dei per Francos sive Orientalium Expeditionem et Regni Francorum Hierosolimitani Historia a Variis sed illius ævi scriptoribus litteris commendata, 2 bd., Hannover Marino Sanudo Torsello, The Book of the Secrets of the Faithful of the Cross, oversat Peter Lock, Aldershot McGuire, Brian Patrick (1982). The Cistercians in Denmark. Their Attitudes, Roles and Functions in Medieval Society, Kalamazoo. OEuvres de Ghillebert de Lannoy, voyageur, diplomate et moraliste, red. Ch. Potvin, Louvain Philippe de Mézières, Le Songe de Vieil Pelerin, red. G. W. Coopland, 2 bd., Cambridge Reuter, Timothy (1985). Plunder and Tribute in the Carolingian Empire, Transactions of the Royal Historical Society, 5. rk., 35, s Roskildekrøniken, oversat og kommenteret af Michael H. Gelting, 2. udg., Højbjerg Skovgaard-Petersen, Karen (2001). A Journey to the Promised Land. Crusading Theology in the Historia de Profectione Danorum in Hierosolymam (c. 1200), København. The Song of Roland, oversat med introduktion og noter af Glyn Burgess, London Tägil, Sven (1962). Valdemar Atterdag och Europa, Lund. William of Malmesbury, Gesta regum Anglorum: The History of the English Kings, red. og oversat Rodney M. Thomson & Michael Winterbottom, 2 bd., Oxford 1998.

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Knuds glemte korstog. En ny historie om Nyborg Slots grundlægger. Hvor meget kan man sige om ting, man ikke ved? Ikke så lidt i virkeligheden.

Knuds glemte korstog. En ny historie om Nyborg Slots grundlægger. Hvor meget kan man sige om ting, man ikke ved? Ikke så lidt i virkeligheden. KNUDS GLEMTE KORSTOG 7 Knuds glemte korstog En ny historie om Nyborg Slots grundlægger Janus Møller Jensen Hvor meget kan man sige om ting, man ikke ved? Ikke så lidt i virkeligheden. Det vil det følgende

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig] [lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske

Læs mere

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender? 10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Dagmarstenen i Vitten

Dagmarstenen i Vitten Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Undervisningsbeskrivelse for: 2b hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1b Termin: Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløboversigt (8): 1

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Holger Danske og Nyborg

Holger Danske og Nyborg Holger Danske og Nyborg Af Janus Møller Jensen I dag er Holger Danske mest kendt for at sidde i kælderen på Kronborg og komme landet til undsætning, hvis der for alvor skulle opstå problemer. Men sådan

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

En europæisk Danmarkshistorie

En europæisk Danmarkshistorie Lars Hovbakke Sørensen En europæisk Danmarkshistorie - fra oldtiden til i dag Gyldendal Indholdsfortegnelse Forord 11 DEL I - Fra oldtiden til Kalmarunionens opløsning De ældste danskere (indtil ca. 4.000

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til.

1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. Opgave 4: Elevoplæg om kvinder i korstogsbevægelsen 1. Læs den nedenstående introduktion samt de tilhørende kilder, der henvises til. 2. Lav et kort oplæg, hvori følgende spørgsmål besvares: a) Beskriv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Læringsforløb REFORMATIONEN

Læringsforløb REFORMATIONEN Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

Plancher Oversigt over historisk og litterære kilder

Plancher Oversigt over historisk og litterære kilder Oversigt over historisk og litterære kilder Bedste kilde er den samtidige Thietmar, hvor der kun er grundlag for at sætte spørgsmål ved hans overdrevene omtale af kulten men kult i Lejre er nu bevist arkæologisk.

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A Jens Christensen

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene?

Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen. Hvad betyder ordene? Europa i vækst højmiddelalderen (side 74-87) Karakteriser højmiddelalderen Beskriv situationen i Danmark omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring periodens afslutning Hvordan

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Skibene samles og sættes i havet

Skibene samles og sættes i havet TOGT TIDENDE 22. august 1015 Knud den Store drager mod England Manden, hævntogtet og den engelske krone. Togt Tidende har været så heldige at få fingrene i selveste Knud den Stores dagbog. Læs mere på

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde. Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Læringsforløb KORSTOGENE

Læringsforløb KORSTOGENE Læringsforløb KORSTOGENE Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Korstogene 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Thomas Meloni Rønn og istockphoto.com.

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/ Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere