Vikinger og korstoge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vikinger og korstoge"

Transkript

1 Vikinger og korstoge de første dansk-franske forbindelser Af Janus Møller Jensen Artiklen beskriver forbindelser mellem Frankrig og Danmark i middelalder og renæssance med vægt på de militære relationer. Den er publiceret i antologien Dansk-franske militære relationer gennem 1000 år, red. Lars Bangert Struwe, Eric Lerdrup Bourgois og Sørens Nørby, Syddansk Universitetsforlag 2014, s Indledning Der har formentligt eksisteret forbindelser mellem Danmark og Frankrig længe inden, der var noget, der hed sådan. Det ved vi bare ikke så meget om præcist, selvom de arkæologiske vidnesbyrd klart viser en forbindelse. Til gengæld kan vi se, at så snart Danmark dukker op i de skriftlige kilder, at forbindelserne er der både politisk, religiøst, kulturelt og militært. Det bliver de ved med at være resten af middelalderen og renæssancen. Med formationen af de tidligt moderne stater i 1500-tallet skete der et skift i de politiske relationer, der blev mere formelle, kildematerialet vokser, og i 1600-tallet sker der desuden et skift i magtbalancen, hvor Danmark bliver en mindre stat og Frankrig en stormagt på den europæiske scene. Formålet med denne artikel er derfor at præsentere en kort oversigt over nogle af disse relationer med hovedvægten på den tidlige periode. Forbindelser mellem hvad? Når det er svært at sige noget præcist om de dansk-franske forbindelser i tiden før Danmark dukker op i de franske kilder første gang i 600-tallet og mere ofte i 700 og 800-tallet, så hænger det blandt andet sammen med, at arkæologiske spor ikke tillader klare svar om disse relationers karakter. Samtidigt er det ikke helt entydigt, hvad vi kan forstå som Frankrig og Danmark. Den moderne nationalstat er en opfindelse af 1700 og 1800-tallets politiske og intellektuelle klima, hvor tanker om blod og sprog knyttet sammen med nationalstaten og dens territorielle grænser gjorde forestillingen om det nationale

2 forskelligt fra tidligere tiders opfattelse. 1 Man tænkte ganske vist i nationale termer, der reflekterede politiske og sociale fællesskaber, geografiske afgrænsninger, kulturelle normer og etnicitet. I hvor høj grad disse forestillinger og fællesskaber har været delt af en elite eller de var bredt til stede i samfundet er vanskeligt at afgøre, men i forhold til loven har det været afgørende, hvilket folk man tilhørte. Af samme grund kunne man blive en del af et folk i lovens forstand uden moderne opfattelser af blod og race har været involveret, selvom man udmærket også kunne tale og tænke i disse termer i middelalderen. I den forstand er de moderne opfattelser af folk en blanding af mange forskellige folk, der er smeltet sammen til en nu forståelse, ny etnicitet, ny selvforståelse gennem politisk udvælgelse og tillempede eller manipulerede navne og genfortællinger af fortiden til en ny identitet en proces der altid har været og stadig er fortløbende. 2 Når vi taler om forbindelser mellem Danmark og Frankrig, så er det altså i en lidt mere bred forstand og fremstillingen her er vel i sig selv med til at bidrage til den fortsatte udvikling af dansk og fransk selvforståelse i et moderne Europa. Budskabet er, at der såmænd nok har eksisteret en reflekteret identifikation med henholdsvis et Danmark og et Frankrig, men at det til enhver tid har været på sine egne præmisser og ikke ud fra et moderne nationalstatsbegreb. Danske middelalderhistorikere har samtidigt lagt vægt på, at dansk historie må opfattes som en del af en fælleseuropæisk historie ganske vist med visse særtræk på en generel fælles baggrund. 3 Det har så til gengæld medført, at det danske materiale eller den danske historie i sin egen ret er et væsentligt bidrag til forståelsen af den europæiske historie og formationen af det Europa vi kender i dag. Det handler ikke om, at the periphery strikes back, men at det har givet et anderledes perspektiv på forholdet mellem periferi og centrum i Europa. 4 I den sammenhæng kan det give god mening at se på relationerne mellem Danmark og Frankrig i lyset af den nyere danske historieskrivning. Forandringen er mest markant for den tidlige periode og hovedvægten er derfor også lagt på tiden før 1500 her, med et udblik til den senere periode til sidst. I fortiden De områder, der i dag udgør Frankrig, blev erobret og gjort til en del af romerriget i det første århundrede før vor tidsregning. Før boede der en række forskellige stammer og folk, som nu blev en del af det romerske imperium. På det tidspunkt var der bronzealder i Danmark, men det er ikke det samme som, at man nødvendigvis var mere tilbagestående end i Gallien. Med romerne kom der en ny 1 Hobsbawm (2004). 2 Geary (2002). 3 Jf. Gelting (1999). 4 Jf. K. V. Jensen (2011).

3 teknologi, ny byggeskik, ny kunst, nye politiske strukturer etc. til Gallien. Ikke mindst kom der et skriftsprog og en administration, der producerede skriftlige kilder og en historieskrivning, der havde et klart syn på verden inden for romerrigets grænser som civiliseret og verden udenfor som barbarisk. Det er ikke nødvendigvis et billede, der bare kan overtages. På baggrund af en lang række arkæologiske og historiske undersøgelser, at det barbariske samfund uden for romerriget, har man slået fast, at de omkringliggende samfund allerede på det tidspunkt var meget mere socialt differentieret og havde en stærkere politisk struktur end tidligere antaget. Man anser nu romernes beskrivelse af de stammer og samfund, der lå uden for romerrigets grænser som barbariske og uciviliserede mere som et udsagn om romernes selvforståelse end som en reel beskrivelse af de komplekse og socialt stratificerede samfund, der rent faktisk var tale om. 5 Den romerske erobring og ekspansion blev foreløbigt bragt til ophør efter det store nederlag ved Teutoburgerskoven i år 9, hvor hele tre romerske legioner blev massakreret. Herefter blev grænsen lagt fast fra Rhinens munding langs floden til Mainz og derfra mod sydøst til Donau og ned til Sortehavet. Grænsen blev befæstet, men der var masser af kontakt med herskerne i området på den anden side. Der er i den senere tid samtidigt blevet en langt større erkendelse af, af indbyggerne i det danske område havde en tæt kontakt med romerriget i århundrederne før og efter Kristus. Det vidner gravfundene fra Hoby, Himlingøje og Gudme, samt de spektakulære fund af våbenofringer om. De arkæologiske fund vidner yderligere om en tæt kontakt, hvor i hvert fald de herskende klasser havde adgang til og brugte importerede, romerske luksusvarer, våben, kultur etc. Fundene og undersøgelserne vidner samtidigt om et langt større handels og alliancenetværk end man måske tidligere har været klar over med forbindelser helt ned til Sortehavet. I samme periode byggedes Olgerdiget et mægtigt forsvarsværk i Sønderjylland. Af hvem og mod hvem det er bygget diskuteres, men er endnu et udtryk for en stærk politisk vilje, der benyttede sig af samme metoder til at sikre grænserne som romerne gjorde. 6 Hvorvidt de romerske fund, der er gjort i det danske område nu stammer fra Gallien eller andre forbindelser, er naturligvis ikke til at sige helt sikkert. Men så snart vi kan følge forbindelserne i de skriftlige kilder, tyder meget på, at de har været der et stykke tid og at der næppe har været synderligt stor forskel i den politiske kultur mellem Danmark og Frankrig. Det er derimod klart, at der var en anden arv efter romerriget kulturelt og historisk, som ikke mindst skabte en litteratur og historieskrivning, som ikke fandtes i Danmark eller som vi i hvert fald ikke kender. 5 Jf. Innes (2007). 6 Bregnsbo & Jensen (2004), s

4 Merovingere og den første danske konge Efter romerrigets fald i vest i 476 opstod der naturligt et magttomrum, hvor lokale herskere forstod at skabe sig riger. Den romerske provins Gallien, der i grove træk dækkede vore dages Frankrig, Belgien og vestlige områder i Tyskland, blev splittet mellem en række stridende folk. Mod nordvest havde frankerne slået sig ned og under deres hersker Klodevig. Han omvendte sig til den katolske tro, og det lykkedes ham gennem en række krige og alliancer at samle et stort rige, der omtrentligt svarer til nutidens Frankrig under den merovingiske kongeslægt. Mange anser det for begyndelsen til det moderne Frankrig, men der er som sagt en lang vej til den moderne nationalstat. Riget skulle splittes op og samles mange gange endnu og nye identiteter og nye kongeslægter tage over før det kom så vidt. Dele af det moderne Frankrig har hørt til mange forskellige imperiedannelser gennem tiden fra det karolingiske kejserrige, der tysk-romerske rige til det angevinske imperium i 1100-tallet. Samtidigt med, at Klodevig samlede sit store rige, hører vi for første gang om en dansk konge, Chochillaicus. Han omtales af den franske krønikeskriver Gregor af Tours, hvis krønike stammer fra 500-tallet. I 515 angreb Chochillaicus et område i Frankrig med sin flåde og tog et stort bytte. Da han ville sikre tilbagetoget blev han imidlertid indhentet og nedkæmpet af Theoderiks søn, der tvang ham til at frigive alle fanger og levere byttet tilbage. Hvor meget Chochillaicus egentligt herskede over er ikke til at sige. 7 Der har sikkert været andre konger. Det er der i hvert fald, når vi kan følge det lidt nærmere senere. Karolingere Den sidste egentlige og effektive merovingiske hersker var Dagobert 1. (død 639). Herefter overgik magten reelt til rigets marsk, et embede, der efter 687 blev domineret af en af rigets mægtige slægter, der senere fik navnet karolingerne. I 732 besejrede marsken Karl Martel en arabisk hær ved Poitiers, der muligvis blot var en fouragerende fortrop for den muslimske hær, der i 711 havde erobret den iberiske halvø. Ikke desto mindre er det blevet opfattet som en skelsættende begivenhed i Europas historie. I løbet af de næste 25 år lykkedes det at drive muslimerne tilbage over Pyrenæerne, og Karls søn, Pippin 3. fik i 740 erne og 750 erne pavens velsignelse til at overtage kongeværdigheden fra merovingerne 7 K. V. Jensen (2011), s. 90.

5 endegyldigt. I år 800 blev Pippins søn Karl den Store kronet som ny vesteuropæisk kejser. Romerriget var genopstået i vest. Næsten samtidigt udførtes en række store byggeprojekter i Danmark. Under de merovingiske konger, der rejste rundt i deres rige i en oksekærrer, og frankernes magtovertagelse og kampe mod muslimerne, byggede de danske konger nogle imponerende store og vigtige anlæg, som for eksempel Tissø, der er en stort anlagt kongsgård på Sjælland, der klart viser et en stærk lokal centralmagt og et stærkt lagdelt samfund helt tilbage fra 600-tallet og frem til 1000-tallet. I 600-tallet påbegyndtes det store sydlige forsvarsværk, der senere blev til Dannevirke. I 737, samtidigt med at Karl Martel kæmpede med muslimerne, fældede man omkring egetræer og udbyggede Dannevirke endeligt som et forsvar hen over den jyske halvø for at spærre adgangsvejen fra det nordlige Tyskland til Danmark. Det er et imponerende byggeprojekt og Nordeuropas største befæstningsværk i den tidlige middelalder. I 726 byggede man Kanhavekanalen tværs over Samsø, der hurtigere kunne bringe skibe fra øst til vest i Danmark. Selvom det tyder på, at der har eksisteret konger i det danske område, der har haft ressourcer og politiske ambitioner, så er det meget usikkert, hvor store deres riger var, hvor meget og hvad de egentlig herskede over. Der har på dette tidspunkt formentligt eksisteret en række småkonger, som kæmpede indbyrdes om magten, ikke så forskelligt fra situationen i 700-tallet i Frankerriget. Danske og franske vikinger Det står mere klart under forholdet til de frankiske herskere. Karolingerriget blev delt i tre allerede i løbet af 800-tallet og forskellige herskere regerede som kejsere over dele af det frankiske rige, indtil kejserværdigheden i anden halvdel af 900-tallet overgik til en ny kongeslægt, Ottonerne. Kilderne er ganske vist sparsomme, men de vidner om et alliancespil mellem de danske og de frankiske konger og kejsere, hvor kristendommen kom til at spille en rolle for magtkampene internt i Danmark og forsøget på at vinde de frankiske konger og kejsere for de danske kongsemners sag. Samtidigt forsøgte de frankiske kejsere, at vinde sig de lokale danske kongers støtte i magtkampene. At der har været mere end en konge i det danske område vidner både de store anlæg i Tissø og i Lejre, der ligeledes har været et kongeligt magtcentrum i perioden fra ca , og de skriftlige kilder, der nu begynder om end kortfattet at give et indblik i datidens politiske alliancespil. De tidligste eksempler er indirekte. I 700-tallet begyndte der at komme missionærer til landet og det må være sket i en eller anden forståelse med en lokal hersker eller konge. Kristendommen var i hvert fald senere som en fast bestanddel af sådanne politiske alliancer. For eksempel indgik den danske konge

6 Harald Klak en alliance med Karl den Store i 811. Han fik kejserens støtte til sin kamp om magten med sine rivaler mod at han tog ærkebiskop Ebbo af Reims med til landet. Han blev dog fordrevet af de andre danske konger. Harald omvendte sig til kristendommen under en stor ceremoni ved den nye kejser Lothars hof, men blev slået igen, da han forsøgte at blive konge i Danmark og fungerede resten af tiden som en slags grænsefyrste mellem frankerriget og Danmark. Andre danske konger indgik alliancer vendt imod de frankiske kejsere, som f.eks. kong Godfred, der beskrives af Saxo som en hel dansk kejser. Han samlede en hær mod Karl den Store, der kom nordpå for at plyndre. Karl den Store valgte at trække sig tilbage, fordi han ikke turde kæmpe med Godfred. Kilderne siger, at Godfred også regerede over det sydlige Norge, hvis indbyggere betalte skat, når de blev tilstrækkeligt truede med våbenmagt, og dele af Skåne. De rige centre i Lejre og Tissø har muligvis hørt under andre konger, der så kan have været allieret med Karl den Store og Lothar, men det ved vi naturligvis ikke noget om. Godfred blev dræbt af sine egne under sit felttog mod frankerriget. 8 Så der har givetvis været flere om buddet. De frankiske kilder omtaler fra 800-tallet nordboernes frygtelige overfald af de danske vikinger, der plyndrer de franske kyster, ja endda nåede helt til Paris i midten af 800-tallet og truede med at brænde byen af, hvis ikke de fik udbetalt en skat. Angrebene ramte også i England og formentligt har sådanne togter fundet sted også under tidligere danske konger, men fra slutningen af 700-tallet og begyndelsen af 800-tallet begynder de engelske og frankiske kilder altså at omtale dem. 9 Det er forsimplet blot at beskrive det som simple plyndringsoverfald. For det første vidner konflikten med Lothar og Karl den Store og belejringen af Paris om, at der her var en militærmagt, der på mange måder kunne matche den frankiske. I det hele taget giver kilderne klart et indtryk af en fælles også politisk kultur, hvor gidseltagning, militær magtanvendelse etc. har været delt af de danske og frankiske herskere og krigereliter og deres relationer. For det andet var det ikke nødvendigvis så forskelligt fra det de frankiske kejsere gjorde. Frankerriget blev skabt via en række militære felttog, hvor kongen belønnede de deltagende krigere med land og bytte. Når man senere skulle opkræve skat af de erobrede eller nærtliggende områder, så skete det ved, at man sendte en hær, som så kunne opkræve skatten under trussel om plyndring. Altså fuldstændigt på samme måde, som de såkaldte vikinger. Det har fået en historiker til ligefrem at kalde frankerne for tidens vikinger til lands. 10 De frankiske kejsere forsvarede riget ved at alliere sig med lokale småkonger, som eksempelvis Harald Klak, der forsøgte at styrke sin egen magtposition i Danmark gennem alliancen med kejseren. Det 8 Bregnsbo & Jensen (2004), s ; Jensen (2011), s Jf. Lund (1993). 10 Reuter (1985), s

7 forsøgte hans søn Harald i øvrigt også og med lige så ringe held i 850 erne. Et af de bedste eksempler på denne form for politik er historien om Rollo, der fik tildelt Normandiet som len først og fremmest ved at love at beskytte Frankerriget mod andre skandinaver. Det skulle vise sig meget levedygtigt og normannerne rejste i 1000-tallet ud over hele Europa og grundlagde nye riger på Sicilien, erobrede England og deltog i korstogene til det Hellige Land. 11 Politiske forbindelser På samme tidspunkt skabte den danske konge overherredømmet over både Danmark, Norge og dele af England, hvor en række danske erobrere i 900-tallet allerede havde slået sig ned. De store monumenter i Jelling og byggeriet af broen ved Ravningen Enge over Vejle Ådal vidner igen om en kongemagt, der havde vilje og evne til at udbygge infrastrukturen. Monumentet i Jelling siger endda, at det blev opført af den Harald (Blåtand), der vandt sig al Danmark og gjorde danerne kristne i 986. Han byggede også de store Trelleborgsanlæg, der kun var i funktion i en ganske kort årrække i de sidste årtier af 900-tallet. Præcis hvad de skulle bruges til og hvem de var rettet mod er omstridt, men måske skulle de simpelthen bruges til at erobre og sikre magten i Danmark. Muligvis virkede de kun så kort tid, fordi Harald blev fordrevet i 987 og døde i landflygtighed. At tale om egentlige diplomatiske alliancer og forbindelser mellem riger og stater giver et misvisende billede. Der var tale om personlige kontrakter og alliancer, og vi ved ikke, hvor store områder, der var tale om i Danmark. Også det frankiske imperium blev holdt sammen af personlige relationer. Og det er disse alliancenetværk, der også udspillede sig på tværs af grænserne. Magtkampene havde derfor mere præg af, at det var dynastier, der kæmpede internt og mod hinanden med komplicerede og tæt indviklede arvekrav på kongetitlerne. 12 De tætte dynastiske forbindelser mellem de forskellige riger og kongefamilier betød, at i begyndelsen af 1000-tallet kunne den danske konge Knud kalde sig konge af England og sætte sig på sin engelske trone i sit nye store imperium, der strakte sig på tværs af Nordsøen fra Danmark og Norge til England. Kristendommen spillede en stor og væsentlig rolle for Knud og hans forbindelser, og har også strakt sig ind i det frankiske rige, hvor han fik tætte forbindelser med det store franske benediktinske kloster i Cluny. Han knyttede sig tæt til pavestolen og tog i 1027 på en storstilet pilgrimsrejse til Rom. Få år forinden havde han doneret et pragthåndskrift til hertugen af Aquitanien, William 5. (el. 7.) den Store, 11 Bregnsbo og Jensen (2004), s. 37; Crouch, The Normans. The History of the Dynasty, London Bregnsbo og Jensen (2004), s. 36.

8 rigt udstyret med guldbogstaver og helgenbilleder. Præcis hvad der lå bag forbindelsen er ikke til at sige længere. 13 Måske var det gennem hertugens bedstefar, Rollo, fra hvem Knuds engelske hustru også nedstammede. Formålet er også uklart, men det er udtryk for de tætte forbindelser, der eksisterede mellem de herskende dynastier og slægter i Europa, der prægede historien også i de kommende århundreder. 14 Da Knud døde gik imperiet delvist i opløsning, men der var flere danske forsøg på at erobre England tilbage. I 1066 døde den ganske vist norske Harald Hårderåde ved Stamford Bridge i færd med at gøre sit legitime krav på den engelske trone gældende. Det betød så nok til gengæld, at Wilhelm Bastarden af Normandiet kunne blive til William 1. Erobreren af England efter invasionen og slaget ved Hastings senere samme år. Der var danske planer om en stor flådeekspedition i 1069, der ikke blev til noget, ligesom Knud den Helliges ( ) store flådetogt i 1085 heller ikke kom af sted. Knud havde haft travlt med at sikre sin sydlige grænse og mødes med kejseren, så stormændene blev trætte af at vente. Det førte til åbenlyst oprør og mordet på kongen i Albani Kirke i Odense i Dynastiske og kulturelle forbindelser Knud den Hellige var søn af Svend Estridsen, der medlem af et europaomspændende netværk af fyrster, de såkaldte fideles sancti Petri, som havde tætte kulturelle og dynastiske bånd til det franske rige centreret omkring Cluny og støttede reformpavedømmets politiske og religiøse program i 1000-tallet. 16 Hvorvidt Knud også var fideles er usikkert, men han var forbundet til de samme kredse. Knud var gift med Adele, der var søster til grev Robert af Flandern. I forbindelse med deres bryllup fandt nogle franske munke ud af, at han nedstammede fra Holder Danske. I øvrigt den første gang Holger Danske omtales i dansk sammenhæng. 17 Ellers var han jo en af Karl den Store 12 jævninge (helte), som det fortælles i Rolandskvadet, der formentligt stammer fra anden halvdel af 1000-tallet. Holger Danske er en af de centrale skikkelser i Rolandskvadet og senere i den franske ridderlitteratur i historierne om Karl den Store og Holger Danske. 18 De blev oversat til norrønt senest i 1200-tallet, men må have været kendt længe før i Danmark. 19 Holger var en dansk kongesøn, der blev anbragt som 13 Danmarks Riges Breve, 1. rk., bd. 1-2, nr. 428, s Jensen (2011), s Jf. Lund (1996). 16 Jf. J. M. Jensen (2000). 17 K. V. Jensen (2006), s The Song of Roland. Jf. J. M. Jensen (2009). 19 Karlamagnús saga, red. Hieatt; J. M. Jensen (2007).

9 gidsel ved Karl den Store hof i et alliancespil med den danske konge. Præcis som det også kendes fra de virkelige politiske forhold. Her kom Holger i et vældigt fint selskab, der trak på den rige klassiske tradition, der hermed også kommer ind i den danske litteratur henvendt til ridderpublikum, der har haft fælles værdier og ideologi over det meste af Europa. Holgers sværd Curtana var i familie med Karl den Store sværd, Joyeuse, og Rolands sværd Durendal og var oprindeligt Tristans (fra Tristan og Isoldes) sværd, der bare var blevet forkortet, så det passede til Holger. I 1800-tallet foreslog franske historikere, at Holger nok slet ikke var dansk, men fra Ardennerne. Det blev imødegået af den danske nationale historieskrivning, hvor han blev fremhævet som en ægte dansk helt og så i øvrigt placeret i kælderen på Kronborg af folkemindesamleren Just Mathias Thiele i Selvom man siger, at ridderskabet først kom til Danmark langt senere end i Frankrig er det nok ikke helt rigtigt. Der har ikke været grundlæggende forskel på krigeridealerne i de to områder. Det var fra samme krigerelite i Skandinavien og i Frankrig, at man rekrutterede mange af de første korsfarere. Greverne i Anjou s stamfader Tertul prises i en slægtskrønike fra 1100-tallet for at være en mand, der vidste hvordan man kvæstede fjenden, sov på den bare jord, tålte sult, udholdt sommer og vinter med samme tålmodighed og ikke frygtede andet end et dårligt ry. Det må de fleste danske krigere formentligt også kunne nikke genkendende til. 21 I løbet af 1100-tallet studerede flere og flere danskere ved universitet i Paris. De blev en del af det lærde selskab og fik mange internationale venner. F.eks. opstod der et nært forhold mellem den danske ærkebiskop Eskild af Lund og den herostratisk berømte cistercienserabbed, Bernard af Clairvaux. Cisterciensermunkene kom til både Danmark, Norge og Sverige i denne periode og der var i det hele taget en stærk påvirkning fra det franske klostervæsen i Danmark. 22 De danske kontakter til det lærde miljø har formentligt også betydet, at de var bekendte med historierne om Holger, ligesom de mange pilgrimme til Santiago de Compostella har været det, fordi Holger var en central del af liturgien ved valfartskirken. Elementer af historierne optræder i de danske kalkmalerier, men mærkeligt nok nævnes Holger ikke af Saxo muligvis fordi han var vasal af den tyske kejser, som de danske konger i anden halvdel af 1100-tallet gerne ville løsrive sig endegyldigt fra Jf. J. M. Jensen (2009), s Esmark & McGuire (1999), s. 59; J. M. Jensen (2006), s Se f.eks. McGuire (1982). 23 K. V. Jensen (2011), s ; J. M. Jensen (2006), s ; J. M. Jensen (2012), s

10 Dynastiske forbindelser og korstog Det første korstog blev allerede i samtiden associeret med Frankrig. Det var en fransk pave oprindeligt munk i Cluny der proklamerede det første korstog og efterfølgende primært prædikede korset under en prædikentur rundt i det franske rige. Herfra blev ordet så spredt via det kirkelige system over hele Europa. Deltagerne kom til at gå under fællesbetegnelsen frankere, men det skal ikke skygge for, at der deltog folk fra hele Europa, selv de yderste øer i Oceanet, som den engelske munk William af Malmesbury skrev i sin krønike fra 1120 erne. Med det mente han Skotland, Wales, Norge og Danmark og den slags. Så snart nyheden om korstoget nåede disse øer, så forlod nordmanden sin daglige kost af rå fisk og danskerne deres uophørlige druk for at drage mod Jerusalem. 24 Budskabet blev også spredt via det dynastiske alliancesystem. En lang række af de første korsfarere blev fundet gennem et netværk af fyrster, der stod i et særligt forhold til pavestolen og var indbyrdes forbundet dynastisk. Mindst to danske hære deltog i det første korstog. Den ene var under ledelse af den danske prins Svend, der sammen med sin forlovede Florina, drog på korstog i spidsen for en hær på 1500 mand, men faldt i et baghold i Lilleasien i 1097 og blev dræbt. En anden hær under ledelse af en nær slægtning (søn eller nevø) til den danske konge og to biskopper drog med en af korstogets ledere Godfred af Bouillon. 25 Deres bedrifter blev senere husket i den franske Chanson de Antioche, hvor de kæmpede på lige fod med de øvrige nationaliteter i korshæren. 26 De dynastiske forbindelser til det franske rige, var i hvert fald til at få øje på. Knud den Hellige havde som omtalt været gift med Adele, hvis bror Robert af Flandern, var gift med en af pave Calixtus 2.s (oprindeligt Guide af Vienne) søstre. En anden af pavens søstre søstre giftede sig med Robert af Flanderns bror, Odo I af Burgund, der også tog på korstog til Jerusalem i Odos datter var den Florina, der var forlovet med Erik Ejegods søn, prins Svend, og blev dræbt i Lilleasien. Man kan sige det på mange måder, men det betyder, at Calixtus søster var gift med den danske konges (eks)svigerindes (Adele) bror (Robert af Flandern); at Calixtus nevøs (Karl af Flandern) onkel var den danske konge; og at den danske konges nevø (Svend) var gift med Calixtus niece (Florina). Calixtus var 24 William of Malmesbury, Gesta regum Anglorum: The History of the English Kings, ed. and trans. R. A. B. Mynors completed by Rodney M. Thomson and Michael Winterbottom, 2 vols (Oxford, 1998), vol. 1, pp J. M. Jensen (2007). 26 La Chanson d Antioche, ed. Suzanne Duparc-Quioc, 2 vols (Paris, ), v. 9004, vol. 1, p. 442 and cf. vol. 2, p

11 i hvert fald periodevis direkte i slægt med Niels på en måde, der i samtiden ikke var et fjernt slægtskab. 27 Det er derfor heller ikke underligt, at der for det første var danske delegater på det første laterankoncil, som Calixtus afholdt i foråret 1123 og hvis cølibatsbestemmelser førte til forfølgelse af danske præster umiddelbart efter. 28 For det andet, at Calixtus planer for at føre korstog i både det Hellige Land og på den iberiske halvø, fik en nordisk udløber, da Niels førte korstog mod de hedenske svenskere i Småland i Korstogskontakten mellem Danmark og Frankrig har naturligvis også ført til mange andre udvekslinger også af kulturel karakter. Det var ganske vist et par jarler fra Norge og Orkney, der i 1150erne på vej til det Hellige Land hjalp, blev så betagede af Eleanor af Aquitanien og hendes hof, at de tog elementer med hjem af tidens nye hoflitteratur og troubadourdigtning og udtrykte den i deres egne skjaldekvad. 29 Under det tredje korstog ( ) ankom flere danske flåder til belejringen af Acre i det Hellige Land. 30 Den viste sig at blive en langtrukken og blodig affære indtil Richard Løvehjerte, herskeren over det angevinske imperium (England og det vestlige Frankrig) og afgjorde sagerne. 31 På det tidspunkt skrev man også korstogslitteratur på samme måde som i det øvrige Europa, og ridderidealerne som den blev skrevet og udtrykt ikke mindst i de franske korstogskrøniker, er fuldt tilstede i det danske og øvrige skandinaviske kildemateriale. 32 En engelsk tempelherre, der beskrev danskerne forklarede da også, at danskerne var særligt egnede til at tage på korstog først og fremmest af tre grunde: De havde stærke lemmer, et uovervindeligt mod og en brændende tro. Desuden kom de fra det barske nord, hvad der gjorde dem naturligt hårdføre. 33 Giftermålet, der gik galt Franske og danske korsfarere kæmpede altså side om side under det første korstog og der var tætte dynastiske og politiske forbindelser mellem Danmark og Frankrig og i øvrigt fortsat forbindelse til det 27 Jf. Kurt Villads Jensen, Danske korstog før og under korstogstiden, i Ett annat 1100-tal. Individ, kollektiv och kulturella mönster i medeltidens Danmark, red. Peter Carelli, Lars Hermanson og Hanne Sanders, Centrum för Danmarksstudier 3, Göteborg 2004, s Conciliourm Oecumenicorum Decreta, s ; Roskildekrøniken, s. 24, 69-70; Breengaard (1982), s Jf. J. M. Jensen (2014), under udgivelse. 30 Jf. J. M. Jensen (2006), s Jf. Asbridge (2010). 32 Skovgaard-Petersen (2001); J. M. Jensen (2007). 33 Das Itinerarium peregrinorum, s Oversat til engelsk i The Chronicle of the Third Crusade, s. 74.

12 store kloster i Cluny, hvor abbeden Peter den Ærværdige, en af tidens største kirkefyrster, i en prædiken også priste danskere og nordmænd for deres korstogsbedrifter. 34 I slutningen af århundredet blev det besluttet, at Valdemar Sejrs datter, Ingeborg, skulle giftes med den franske konge Phillip 2. Det gik sådan set fint nok, lige ind til bryllupsnatten, hvor den skrækslagne Phillip efterfølgende erklærede Ingeborg for heks. Det er ikke godt at vide, hvad der skete i det kongelige sovegemak den nat, men det første til en diplomatisk krise og en international skandale. Forholdet var klart knyttet til tidens storpolitik. Alliancen ville ellers have skabt en stærk modvægt til det tysk-romerske og angevinske imperium, men det modsatte blev nærmest konsekvensen. Paven blandede sig alvorligt i sagen og truede med både kirkelukning og bandlysning, hvis ikke Phillip tog Ingeborg til sig som sin dronning. Det lykkedes formelt i 1213, uden det dog førte til en central placering ved franske hof for Ingeborg, sikkert fordi Phillip havde brug for pavens og kejserens støtte før det store slag ved Bouvines i 1214 mod en stor engelsk hær. Det er endnu en understregning af de personlige bånds betydning for de politiske alliancer. 35 Måske havde kongens allerede på det tidspunkt kig på den danske flåde i kampen om den engelske trone. Det blev i hvert fald seriøst diskuteret i det følgende århundrede. Den gamle pilgrim og den danske flåde I 1350erne forhandlede den danske konge Valdemar Atterdag og den franske konge om en alliance, hvor den danske konges flåde skulle hjælpe den franske konge til at skovlen under England. I 1346 var det, der senere blev kaldt 100års krigen brudt ud, og en alliance var derfor oplagt. Det blev ganske vist aldrig til noget, men de diplomatiske forhandlinger var reelle nok. 36 På den tidhavde den franske konge en vis Phillipe de Mezieres i sin tjeneste. Han blev senere kansler for kong Peter af Cypern og fik en væsentligt rolle i Peters bestræbelser på at vinde sit titulære kongerige Jerusalem tilbage. Det lykkedes aldrig, men Valdemar Atterdag var med til at diskutere planerne ved en stor korstogskonference i Krakow i 1363 og han mødtes med Peter af Cypern på vej til Avignon senere samme år. 37 Ifølge en af beretningerne om pave Clement 8.s liv skulle Valdemar have taget korset i Avignon i 1363, men det kan næppe være rigtigt, mest fordi han var i Danmark på det tidspunkt. Men Valdemar var i 34 Constable (1954), s ; K. V. Jensen (2003). 35 Bregnsbo & Jensen (2004), s According to the instructions, Valdemar was to undertake an invasion of England financed by the French king, Danmarks riges breve, 3. rk., bd. 5, nr. 227, 228, 230, 233A, 234A, 235 etc. Jf. K. V. Jensen (2000), s ; Tägil (1962), s Jf. J. M. Jensen (2007).

13 hvert fald så involveret i korstoget, at en pavelig biografiskriver kunne forestille sig, at han havde taget korset. I det hele taget samarbejdede Valdemar med paven i Avignon. Han fik en række privilegier nogle mere vigtige end andre, men blandt andet lov til at beholde en del af den korstogstiende, der skulle indsamles til krigen mod den svenske konge. 38 I slutningen af 1300-tallet beskrev Phillipe de Mezieres, der nu kaldte sig den gamle pilgrim, det danske sildefiskeri i Øresund. Han beskrev de mange fiskerbåde, der så let som ingenting kunne transportere det europæiske ridderskab til det Hellige Land og vinde Jerusalem tilbage. 39 Allerede den venetianske korstogspropagandist Marino Sanudo havde i 1320erne kommenteret, at fordi riget består af mange øer og halvøer, er der en fin befolkning af dygtige søfolk, der ville være egnede til korstoget. 40 Det blev dog ikke til noget. I stedet gik hæren over land og blev grundigt besejret ved Nicopolis i I 1413 kom den franske ridder Ghillebert de Lannoy også igennem Øresund og kommenterede på sildefiskeriet på vej til slagmarkerne i Livland. 42 Der var altså masser af gode grunde til at forsøge at få den danske konge og hans flåde over på sin side i kampen mellem Frankrig og England. Verden bliver større I anden halvdel af 1400-tallet forsøgte en række europæiske magter at finde søvejen til Indien. Det foregik primært ved at sejle rundt om Afrika. Men man søgte også at sejle mod nord rundt om Grønland, som man mente var en halvø på det indiske kontinent. Det forsøgte både englændere, franskmænd og danskere. En del af den viden, der lå til grund for denne antagelse skyldtes en dansk kartograf, der blandt andet blev nøje studeret ved hertug Phillip af Burgunds hof, af den franske kardinal William Fillastre og dennes søn. Det handlede også om rettighederne til det rige fiskeri i Nordatlanten, hvor franske, danske, engelske, tyske og norske fiskere kæmpede om rettigheder og fangster. Hvorvidt fiskerne nåede helt til Grønland eller endda videre til det nordamerikanske kontinent er ikke helt klart, men forestillingen var delt af en international, lærd elite, og de dynastiske forbindelser på tværs af Europa, der inkluderede dele af Danmark og Frankrig. I slutningen af århundredet opdyrkede man historierne om Holger Danske, der havde grundlagt et stort dansk imperium i orienten. Der var en klar forbindelse mellem interessen i hans historie og bestræbelserne på at nå søvejen til Indien i Danmark. Hans bedrifter kunne man f.eks. læse om i alle 38 Jf. J. M. Jensen (2011), s Philippe de Mézières, bd. 1, s Her citeres den engelske oversættelse i same værk, s Marino Sanudo dictus Torsellus, bd. 2, s , oversat Marino Sanudo Torsello, s Housley (1992); Atiya (1934). 42 OEuvres de Ghillebert de Lannoy, s. 20.

14 tiders bestseller i middelalderen Mandeville s rejse. Men også i en fransk prosaroman fra 1497, som Christian 2.s hofhistorieskriver, Christiern Pedersen, faldt over under en studietur til Paris. Han måtte dog først få den oversat til latin, da han ikke forstod fransk. Så en af de mest kendte nationale myter er altså kommet til Danmark igen via Frankrig, hvor historien i Christiern Pedersens danske bearbejdelse og oversættelse, der blev trykt i Malmø i 1534, blev den mest populære såkaldte folkebog i Danmark i perioden , hvorefter han kunne indgå i den moderne nationale mytedannelse som en del af den danske folkesjæl. 43 Uanset om han så var fra Danmark eller Ardennerne et andet sted. De tidlige stater I 1500-tallet begyndte de moderne statsdannelser at tage form. Der begyndte at være faste ambassader ved de europæiske hoffer, en mere udbygget administration, diplomatiske forbindelser etc. De danske og franske politiske forbindelser bliver herefter, som overalt i Europa, langsomt af en anden karakter end i middelalderen. I 1540erne indgik Danmark og Frankrig en alliance, der gik ud på gensidig støtte og spærring af Øresund for fjendtlige skibe. Christian 3. modtog den franske ridderorden Skt. Michaels Ordenen. I 1543 lå en stor flåde klar til at støtte Frankrig i Nederlandene, men planen måtte opgives grundet dårligt vejr. Med freden i Speyer i 1544 afsluttedes denne traktat, der var vendt imod den habsburgske kejser, Karl Frankrig blev frygteligt optaget af indbyrdes religionskrige og optøjer i anden halvdel af 1500-tallet. Flere danske adelsfolk oplevede rædslerne på Bartholomæusnatten i 1572, hvor flere tusinde franske protestanter blev dræbt af katolikkerne. To danske adelsfolk, der opholdt sig i Paris oplevede rædslerne på hold. Den franske diplomat Charles de Dancay opholdt sig i København i 1560 erne med ordre om at skulle knytte Norden tættere til Frankrig og efter krigsudbruddet mellem Danmark og Sverige i 1563, at arbejde for at forhandle en fredsaftale på plads. Han nød stor anseelse og havde tætte forbindelser med flere danske lærde, herunder Tycho Brahe og Anders Sørensen Vedel. Netop gesandtskaber og de diplomatiske forbindelser var også dengang vigtige formidlere af kulturelle forbindelser. I hvert fald er der en stadig større interesse i Frankrig og fransk kultur i de sidste årtier af 1500-tallet i Danmark. Danske adelsfolk drog til Frankrig for at blive uddannet, en fransk skole indvies i København, franske sproglærere vinder frem ved hoffet og man er i det hele taget meget optaget af fransk kultur også kulinarisk. I begyndelsen af 1600-tallet introduceres gaflen for første gang i Danmark af Christian 4. naturligvis fra Frankrig. 43 Jf. J. M. Jensen (2009). 44 Jf. Dansk udenrigspolitiks historie, bd. 1, s

15 På vej mod nye relationer en afrunding Under Frederik 2. blev Danmark mere og mere involveret aktivt i de europæiske religionskrige, der i anden halvdel af 1500-tallet for alvor havde splittet Frankrig. I begyndelsen af 1600-tallet studerede mange unge danske adelsfolk i Sedan, hvor de forberedte sig på de kommende religionskrige. 45 Det danske engagement i kampen for den sande tro kulminerede under Christian 4., der gik aktivt ind i 30- årskrigen med et katastrofalt nederlag til følge i 1620erne. Derfor sad Danmark ikke engang med ved forhandlingsbordet i Westphalen i 1648, hvor det politiske kort for fremtiden i Europa blev tegnet. Danmark var blevet en mellemstor stat dog stadig med en flåde man måtte regne med. Frankrig derimod havde fået en kulturel central plads og havde rejst sig fra støvet af religionskrigene og var blevet en europæisk stormagt, der kunne gribe afgørende ind i Danmarks skæbne ved forhandlingsbordet sammen med de andre stormagter i Europa. I forhold til middelalderen var magtbalancen i relationerne fuldstændigt ændret. Litteraturliste Asbridge, Thomas S. (2010). The Crusades. The War for the Holy Land, London. Atiya, Aziz Suryal (1934). The Crusade of Nicopolis, London. Breengaard, Carsten (1982). Muren om Israels hus: regnum og sacerdotium i Danmark , København. Bregnsbo, Michael & Jensen, Kurt Villads (2004), Det danske imperium. Storhed og fald, Aschehoug. The Chronicle of the Third Crusade. A Translation of the Itinerarium Peregrinorum et Gesta Regis Ricardi, oversat Helen J. Nicholson, Crusade Texts in Translation, Aldershot Conciliourm Oecumenicorum Decreta, red. Joseph Alberigo m.fl., 3, udg., Bologna Constable, Giles (1954). Petri Venerabilis sermones tres, Revue Bénédictine 64, s Crouch, David (2002), The Normans. The History of the Dynasty, London. Danmarks Riges Breve, 1. rk. ff., bd. 1ff., red. C. A. Christensen m.fl., København 1957 ff. Dansk udenrigspolitiks historie, red. Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen, 6 bd., København Das Itinerarium peregrinorum: Eine zeitgenössische englische Chronik zum dritten Kreuzzug in ursprünglicher Gestalt, red. Hans Eberhard Mayer, Stuttgart Esmark, Kim & McGuire, Brian Patrick (1999). Europa , Roskilde. Geary, Patrick J. (2002). The Myths of Nations. The Medieval Origins of Europe, New Jersey. 45 Et eksempel er adelsmanden Henrik Holck, der dog endte som kejserlig feltmarskal, jf. Gjellerup (1884), s

16 Gelting, Michael H. (1999). Det komparative perspektiv i dansk højmiddelalderforskning. Om Familia og familie, Lið, leding og landeværn, Historisk Tidsskrift 99, s Gjellerup, S. M. (1884). Kejserlig Feltmarschal Henrik Holck. En biografisk Studie. Historisk Tidsskrift, 5. rk., 4, s Hobsbawm, E. J. (2004). Nations and Nationalism since Programme, Myth, Reality, 2.udg., Cambridge. Housley, Norman (1992). The Later Crusades, From Lyons to Alcazar, Oxford. Innes, Matthew (2007). An Introduction to Early Medieval Western Europe, The Sword, the Plough, the Book, Routledge. Jensen, Janus Møller (2000). Danmark og den hellige krig. En undersøgelse af korstogsbevægelsens indflydelse på Danmark, ca , Historisk Tidsskrift 100, s Jensen, Janus Møller (2006). Broderskaber og korstog. Broderlisten i europæisk perspektiv, i Broderliste, Broderskab, Korstog. Bidrag til opklaringen af en gåde fra dansk højmiddelalder, red. Janus Møller Jensen, Odense, s Jensen, Janus Møller (2007). Denmark and the First Crusades. The Impact of Crusade Ideology in Denmark in the First Half of the Twelfth Century, Nordic Historical Review 4, s Jensen, Janus Møller (2007). Denmark and the Crusades , Leiden. Jensen, Janus Møller (2009). Holger Danske og dansk identitet. En dansk helt i kamp for troen, ca , i Tanker om ursprung: Forntiden och medeltiden i nordisk historieanvändning, red. Samuel Edquist & Lars Hermanson, Stockholm, s Jensen, Janus Møller (2011), ˮPolitics and Crusade: Denmark, the Avignon Papacy and the Crusade in the XIVth Century, i La Papauté et les Croisades/The Papacy and the Crusades. Actes du VIIe Congrès de la Society for the Study of the Crusades and the Latin East/Proceedings of the VIIth conference of the Society for the Study of the Crusades and the Latin East, ed. Michel Balard, Aldershot 2011, s Jensen, Janus Møller (2012), Fra korsfarer til skurk Saxo, Erik Emune og korstogene, i Saxo og hans samtid, red. Per Andersen & Thomas K. Heebøll-Holm, Århus, s Jensen, Janus Møller (2014). The Second Crusade and the Significance of Crusading in the North Atlantic Region, i The Second Crusade. Holy War on the Periphery of Latin Christendom, red. Jason T. Roche og Janus Møller Jensen, Turnhout (Under udgivelse). Jensen, Kurt Villads (2000). Korstogstanken i dansk senmiddelalder, i Danmark og Europa i senmiddelalderen, red. Per Ingesman & Bjørn Poulsen, Århus, s Jensen, Kurt Villads (2003). Korstog og kolonisering. Ideologi og praksis i skandinaviske krige i højmiddelalderen, i Krigføring i middelalderen: strategi, ideologi og organisasjon ca , red. Knut P. L. Arstad, Oslo, s Jensen, Kurt Villads (2004). Danske korstog før og under korstogstiden, i Ett annat 1100-tal. Individ, kollektiv och kulturella mönster i medeltidens Danmark, red. Peter Carelli, Lars Hermanson & Hanne Sanders, Göteborg, s Jensen, Kurt Villads (2006). Broderliste, Vederlov og Holger Danske, i Broderliste, Broderskab, korstog. Bidrag til opklaringen af en gåde fra dansk højmiddelalder, red. Janus Møller Jensen, Odense, s Jensen, Kurt Villads (2011). Korstog ved verdens yderste rand. Danmark og Portugal ca til ca. 1250, Odense.

17 Karlamagnús saga. The Saga of Charlemagne and his Heroes, red. og oversat Constance B. Hieatt, 3 bd., Toronto La Chanson d Antioche, red. Suzanne Duparc-Quioc, 2 bd., Paris Lund, Niels (1993). De hærger og de brænder Danmark og England i vikingetiden, Gyldendal. Lund, Niels (1996). Lið, leding og landeværn. Hær og samfund i Danmark i ældre middelalder, Roskilde. Marino Sanudo dictus Torsellus, Liber Secretorum fidelium Crucis, i Jacques Bongar, Gesta Dei per Francos sive Orientalium Expeditionem et Regni Francorum Hierosolimitani Historia a Variis sed illius ævi scriptoribus litteris commendata, 2 bd., Hannover Marino Sanudo Torsello, The Book of the Secrets of the Faithful of the Cross, oversat Peter Lock, Aldershot McGuire, Brian Patrick (1982). The Cistercians in Denmark. Their Attitudes, Roles and Functions in Medieval Society, Kalamazoo. OEuvres de Ghillebert de Lannoy, voyageur, diplomate et moraliste, red. Ch. Potvin, Louvain Philippe de Mézières, Le Songe de Vieil Pelerin, red. G. W. Coopland, 2 bd., Cambridge Reuter, Timothy (1985). Plunder and Tribute in the Carolingian Empire, Transactions of the Royal Historical Society, 5. rk., 35, s Roskildekrøniken, oversat og kommenteret af Michael H. Gelting, 2. udg., Højbjerg Skovgaard-Petersen, Karen (2001). A Journey to the Promised Land. Crusading Theology in the Historia de Profectione Danorum in Hierosolymam (c. 1200), København. The Song of Roland, oversat med introduktion og noter af Glyn Burgess, London Tägil, Sven (1962). Valdemar Atterdag och Europa, Lund. William of Malmesbury, Gesta regum Anglorum: The History of the English Kings, red. og oversat Rodney M. Thomson & Michael Winterbottom, 2 bd., Oxford 1998.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

www.centerforhistorieformidling.dk

www.centerforhistorieformidling.dk TEKST 1: Beretninger om sammenbrud i forhandlinger og henrettelse krigsfanger ved Akko I forbindelse med de muslimske styrkers overgivelse af byen Akko til korsfarerne den 12. juli 1191, blev det aftalt,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Abstract. side 1 af 14

Abstract. side 1 af 14 Abstract This study examines the transition from Asatru (or Germanic neopaganism), to the Roman-Catholic christianity in the period from year 700 to 1100 in Denmark. There are many different sources to

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

En anden historie om Danernes flag

En anden historie om Danernes flag C.A. Lorentzen (1749-1828). Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanis d. 15. juni 1219. Malet 1809. Findes på Statens Museum for Kunst. Legenden om Anders Sunesen, der i slagets mørke

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Drikke vin (Dårlig) Snige/Gemme (Dygtig) Danse (Dygtig) Lytte (Utrolig god)

Drikke vin (Dårlig) Snige/Gemme (Dygtig) Danse (Dygtig) Lytte (Utrolig god) Sidste sommer var du den lykkeligste kvinde i hele Verden. Men så straffede Gud dig for dit hovmod, og tog din kærlighed fra dig. Det var den sommer hvor den Røde Syge kom til Bretagne, og din forlovede

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

En helt i tider med krig

En helt i tider med krig En helt i tider med krig v. Ph.d.-stipendiat Tea Dahl Christensen, SDU og GEM Helten findes i grænselandet mellem fiktion og fakta, mellem fantasi og virkelighed. Litteraturen tilbyder klassiske eksempler

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Rollespil i sommerferien Fra sværdworkshop til Svend Gønge. m. Rollespilsfabrikken & Rollespilsakademiet

Rollespil i sommerferien Fra sværdworkshop til Svend Gønge. m. Rollespilsfabrikken & Rollespilsakademiet Rollespil i sommerferien Fra sværdworkshop til Svend Gønge m. Rollespilsfabrikken & Rollespilsakademiet Har I nogle børn, der godt kunne tænke sig en oplevelse i sommerferien? Så kan vi måske hjælpe. Rollespilsakademiet

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g)

Kronologiforløb dansk/historie, herunder AT-forløb om ungdomsoprøret (1g) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Historie A Søren Helstrup

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

nationalstaternes tid i europa

nationalstaternes tid i europa nationalstaternes tid i europa Lektion 8: Napoleon 3. af Frankrig Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Napoleons magtovertagelse 4. Napoleons indenrigs- og udenrigspolitik 5. Napoleon 3.s

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere