Evaluering af Forskningsdatabasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Forskningsdatabasen"

Transkript

1 Biblioteksstyrelsen November 2004 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 1. Forord 1 2. Evalueringens formål, organisering og metode Evalueringens formål Organisering Metode 3 3. Sammenfatning af konklusioner og anbefalinger Behov for information om dansk forskning s opfyldelse af målgruppernes behov Levering af data til s udviklingsmuligheder Synergier i samtænkning 8 4. Kort beskrivelse af Introduktion til databasen Databasens organisering og økonomi Levering af data Markedsføring og antal brugere Tidligere undersøgelser af databasen Generelle behov for information om dansk forskning Forskernes behov for informationssøgning om dansk forskning Virksomhedernes behov for informationssøgning om dansk forskning Forskningsvejledere og -formidleres behov for informationssøgning Styringsaktørers behov for informationssøgning Opsamling og konklusion s opfyldelse af målgruppernes behov Databasens opfyldelse af forskernes behov Databasens opfyldelse af virksomhedernes behov Databasens opfyldelse af forskningsvejledere og -formidleres behov Databasens opfyldelse af styringsaktørernes behov Opsamling Konklusion Levering af data til Dækningsgrad og datakvalitet billedet i dag De tekniske muligheder for at levere data Konsekvenser for databasen af utilstrækkeligt datagrundlag Muligheder for flere og bedre data Import af data fra bibliografiske datakilder Opsamling og konklusioner s udviklingsmuligheder Forslag til en fremtidsvision for databasen Grundlaget for forslaget til vision Databasen i samspil med en eventuel kommende national forskningsportal Centrale indsatsområder for databasen 53

3 8.5 Økonomi og ambitionsniveau for databasen Opsamling og konklusion 60 Bilag: Resultat af brugerundersøgelse 62

4 1. Forord Nedenfor følger en kort beskrivelse af s historie og baggrunden for at iværksætte en evaluering af databasen netop nu. Den Danske Forskningsdatabase har eksisteret siden 1988 dog indtil 1999 under navnet DANDok-basen. I de senere år er der i stigende grad blevet sat spørgsmålstegn ved, om databasen bidrager med den værdi for dansk forskning, som den var tiltænkt. Spørgsmålet rejses bl.a. på baggrund af, at der er et relativt begrænset antal brugere af databasen, og at der i tidligere undersøgelser har været påpeget, at kvaliteten af databasens indhold er utilfredsstillende. Udover de nævnte problemer byder de senere års udvikling dog også på nye muligheder for. For det første er der sket en teknologisk udvikling, der kan udnyttes i forhold til udveksling og præsentation af data. For det andet er der øget fokus på forskningsformidling, ligesom der er seriøse overvejelser om etablering af en dansk forskningsportal, som måske kan spille sammen med. Endelig er der øget fokus blandt forskningsinstitutionerne på at kunne måle omfanget af den videnskabelige publicering, hvor evt. vil kunne tilvejebringe datagrundlaget for målingerne. På den baggrund har E-publiceringsudvalget under Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, DEF, iværksat en evaluering af databasen med henblik på at skabe et godt vidensgrundlag for beslutninger om dens fremtid. E-publiceringsudvalget nedsatte en projektstyregruppe til at gennemføre evalueringen. Som led i gruppens arbejde er nærværende evalueringsrapport bestilt hos Rambøll Management. I rapporten sættes der fokus på helt grundlæggende spørgsmål af strategisk betydning for databasens fremtid. På baggrund af litteraturstudier og interview med en bredt sammensat gruppe af databasens interessenter undersøges det, om bidrager med tilstrækkelig værdi til, at arbejdet med databasen bør fortsættes og i hvilken form. Herunder overvejes det, hvilken rolle databasen kan spille i forhold til en eventuelt kommende dansk forskningsportal. 1

5 2. Evalueringens formål, organisering og metode 2.1 Evalueringens formål Evalueringen har haft til opgave at kortlægge forskellige målgruppers behov for informationssøgning og styringsinformation i relation til dansk forskning. Evalueringen skal vise, i hvilket omfang Den Danske Forskningsdatabase bidrager til at opfylde dette informationsbehov, og hvilke krav det stiller til databasen, hvis den skal kunne bidrage til at opfylde behovet i fremtiden og ingå som et element i et koncept for et fremtidigt forskningskommunikationssystem. I forhold til levering af data skal evalueringen kortlægge motiverne til at levere data, samt besvare hvad der kan få endnu flere til at indberette data i fremtiden. Endelig skal evalueringen kortlægge mulighederne i forhold til, hvilke aktører der i fremtiden vil tage ejerskab til databasen og bidrage til at finansiere denne. Evalueringen er fremadrettet og orienteret mod at give input til overordnede strategiske beslutninger. Dermed sætter evalueringen ikke systematisk fokus på tekniske spørgsmål, funktionalitet, brugervenlighed mv., med mindre dette bringes op af interessenter som væsentlige problemstillinger. Som et eksempel på en strategisk beslutning, som evalueringen skal bidrage til at belyse er, hvorvidt er egnet til at indgå som en grundsten i konceptet for en evt. kommende dansk forskningsportal, jf. en idé fremsat i rapporten Forsk og Fortæl af Videnskabsministeriets tænketank om forståelse for forskning. Rambøll Management har taget udgangspunkt i følgende hovedtemaer i evalueringen: 1. Databasen som søgeredskab a. Hvem bruger databasen? Hvem vil bruge den i fremtiden? Under hvilke forudsætninger vil de bruge den i fremtiden? b. Hvad bruger de den til? (Søgeværktøj, bibliometriske analyser e.l.) Er de tilfredse med det? c. Hvorfor er der ikke flere, der bruger databasen? Hvordan får ikke-brugere de samme behov opfyldt? Hvad kan fremme deres brug? 2. Databasen som udstillingsvindue (leverandørvinklen) a. Hvem leverer data? Hvem vil levere data i fremtiden? Under hvilke forudsætninger vil de levere data i fremtiden? b. Hvad får leverandørerne ud af at levere data? Hvad forventer de at få ud af det i fremtiden? c. Er leverandørerne tilfredse med udbyttet af at levere data? d. Hvorfor er der så mange, der ikke leverer data? Hvordan får ikke-leverandører de samme behov opfyldt? Hvad kan få flere institutioner til at levere? 3. Ejerskab til databasen a. Hvilken rolle udfylder databasen nu og i fremtiden ifølge forskellige styringsaktører? b. Hvem skal være databasens målgrupper? c. Hvilke behov hos disse målgrupper skal databasen kunne opfylde (Søgeværktøj, styringsredskab, links til full text)? 2

6 Evalueringens fokus er aftalt ved to indledende møder mellem Rambøll Management og projektstyregruppen i sommeren 2004 samt efterfølgende korrespondance. Grundlaget for aftalen var endvidere det skriftlige kommissorium, der dannede udgangspunkt for Rambøll Managements tilbud om at varetage undersøgelsen. 2.2 Organisering En projektstyregruppe, som Biblioteksstyrelsen har nedsat til formålet, har det overordnede ansvar for evalueringen. Projektstyregruppen har bestået af følgende medlemmer: Annette Winkel Schwartz, direktør for Danmarks Tekniske Videncenter (DTV), formand for projektstyregruppen og endvidere formand for e- publiceringsudvalget under DEF, Anne Schoen, kommunikationschef, IDA, har deltaget i Videnskabsministeriets tænketank om Forskningskommunikation, Hanne Marie Kværndrup, bibliotekskonsulent, Biblioteksstyrelsen/DEF, Gunnar Sivertsen, forsker, Norsk institutt for studier av forskning og utdanning (NIFU STEP), særlige kompetencer inden for bibliometri, bidrager i Norge til udviklingen af en fælles national forskningsdatabase. Projektstyregruppens medlemmer repræsenterer således forskellige erfaringer og perspektiver i forhold til evalueringens temaer. Projektstyregruppens rolle har været at udstikke rammer og grundlag for undersøgelsen samt give råd og sparring, mens Rambøll Management har haft det indholdsmæssige ansvar for rapportens konklusioner. Rambøll Management har fremlagt hovedkonklusioner om målgruppernes behov og s opfyldelse af disse behov på et midtvejsmøde. Herefter var dagsorden at diskutere forskellige fremadrettede udviklingsmuligheder for databasen. 2.3 Metode Evalueringens væsentligste datakilder er en række interview såvel som gennemlæsning af rapporter og gennemgang af hjemmesider. Vi har således interviewet 35 af databasens interessenter, databasens projektledelse samt Gunnar Sivertsen fra projektstyregruppen. Interessenterne har omfattet forskere, Gymnasieskolernes Lærerforening, Videnskabsjournalister, innovationsvirksomheder og DI, bibliotekarer, videnskabsjournalister, ansvarlige for levering af data til databasen, ikke-leverandører samt udvalgte styringsaktører. Interviewpersonerne er udvalgt i et samarbejde mellem projektstyregruppen og Rambøll Management. Det har været tilstræbt at opnå en stor bredde i interviewpersonerne for at sikre så mange vinkler som muligt på. Eksempelvis er det sikret i rekrutteringen, at interviewpersonerne omfatter både: Brugere og ikke-brugere Forskellige fagområder Forskellige institutionstyper Dataleverandører og ikke-leverandører 3

7 Dataleverandører med henholdsvis en central og decentral placering af leveringsansvaret Analysegrundlag Med den store spredning i interviewpersonerne kombineret med relativt få interview er undersøgelsen ikke repræsentativ for de mange målgrupper enkeltvis. Fx er interview med to innovationsvirksomheder og DI ikke et repræsentativt grundlag for at udtale sig om innovationsvirksomheder generelt. Rambøll Management vurderer derfor, at der er stor usikkerhed forbundet med at generalisere inden for bestemte typer af respondenter. Samlet set er det Rambøll Managements vurdering, at de 35 interview analytisk repræsenterer databasens meget brede målgruppe. Generaliseringerne i konklusionerne i denne rapport bygger derfor på kvalitativ analyse, snarere end statistisk repræsentativitet. På områder, hvor der har været bred enighed på tværs af målgrupper, har vi kunnet konkludere på et relativt sikkert grundlag. På andre områder må evalueringen alene nøjes med at præsentere bredden i de identificerede udsagn. Alle konklusioner i egentlige konklusionsafsnit er sikre efter Rambøll Managements vurdering med mindre andet eksplicit er angivet i teksten. Det gælder konklusionerne i hvert kapitel såvel som for undersøgelsen som helhed. Når der fremlægges udsagn fra interview opdelt på målgrupper, informationstyper o.l., er det bl.a. som dokumentationsgrundlag for undersøgelsens konklusioner. Der kan således kun konkluderes på de enkelte delafsnit i kapitel 5 og 6 med stor varsomhed. Rambøll Management finder overordnet, at der er en høj grad af sikkerhed for evalueringens hovedkonklusioner, som er gengivet i kapitel 3. 4

8 3. Sammenfatning af konklusioner og anbefalinger I dette afsnit sammenfattes evalueringens konklusioner og anbefalinger i forhold til de rejste problemstillinger i kapitel Behov for information om dansk forskning Databasens indehold er i dag opdelt i publikationer, projekter og institutprofiler. Evalueringen identificerede et stort behov blandt forskere, virksomheder, forskningsvejledere og formidlere for at kunne søge efter danske publikationer og projekter. Nogle få specialiserede, internationalt orienterede forskere gav udtryk for, at der findes meget lidt forskning på deres felt i Danmark, og at de let kan holde sig orienteret om denne forskning via netværk. De fleste forskere har dog behov for med mellemrum at søge danske publikationer og projekter dels inden for deres eget område, dels i relation til tværfaglige projekter. Generelt gælder det for alle målgrupperne, at de oplever et mindre behov for at søge efter institutprofiler. Paradoksalt nok kunne information om projekter give en unik position i dansk forskning, da der ikke findes andre projektdatabaser, og da der er efterspørgsel efter dette blandt mange af de interviewede. Problemet i forhold til dette er, at s datagrundlag i forhold til forskningsprojekter er stærkt begrænset. Målgruppernes behov for at søge information om personer, finde forskningsnyheder og udtrække statistikker indgik også i evalueringen. Dette er behov som ikke har som målsætning at opfylde i dag. Evalueringen viser imidlertid, at der er et stort behov for at søge information om personer og forskningsnyheder, og Rambøll Management vurderer, at informationssøgningsbehovet er større på disse områder end for institutprofiler, som indgår i databasen i øjeblikket. Vi anbefaler derfor, at indarbejder disse i sine udviklingsplaner. I forhold til mulighederne for at udtrække statistik om danske forskeres publicering er de aktuelle behov relativt beskedne. I det omfang styringsaktørerne anvender sådanne statistikker bygger de på data fra det internationale og kommercielle tidsskriftsindeks hos Thomson ISI, der kun dækker dele af publikationerne. Vi vurderer dog, at interessen for at kunne danne statistikker over danske publiceringsmønstre vil stige i løbet af de kommende par år, og dette behov bør derfor indgå i planerne for databasens videre udvikling. For det første oplyser Dansk Center for Forskningsanalyse, at centret inden for et par år vil undersøge mulighederne for at iværksætte outputmålinger af institutionernes videnskabelige publikationer med henblik på evt. at benchmarke institutionerne. For det andet er der stigende interesse for at dokumentere resultaterne af forskningen lokalt på institutionerne. For det tredje sker der en sådan udvikling i Norge i disse år. 5

9 3.2 s opfyldelse af målgruppernes behov Evalueringen viser, at der er stor tilslutning blandt alle målgrupper til idéen bag om at skabe en fælles national indgang til at søge information om forskning. vil kunne skabe en unik, samlet indgang til dansk forskning på ovennævnte områder men det kræver forbedringer af af betydeligt omfang. Evalueringen viser, at der generelt er et meget lavt kendskab til, og at der også er relativt få brugere af den. Flere interviewpersoner med godt kendskab til dansk forskning var overraskede over dens eksistens. De interviewede brugere af databasen på tværs af målgrupper var generelt utilfredse med kvaliteten af s indhold og de søgemuligheder, som den giver. Det var også tilfældet for de interviewpersoner, der ikke kendte databasen forud for interviewet. De forskere og institutioner, der indgik i databasen havde samtidig en vurdering af, at databasen reelt ikke bidrager væsentligt til synliggørelse af deres forskning. Rambøll Management anbefaler på denne baggrund, at ambitionerne for enten sættes væsentligt op pga. den store tilslutning til idéen, eller at det seriøst overvejes på længere sigt at lukke databasen. 3.3 Levering af data til Evalueringen viser, at dækningsgraden og kvaliteten af s datagrundlag reelt er dens hovedproblem. En mulig årsag til dette er lokale problemer på institutionerne med at organisere forskningsregistreringen. Et forbedret datagrundlag vil muliggøre etablering af bedre/nye funktioner til søgning og statistik, samt sikre bedre søgeresultater. Databasen vil således i højere grad kunne opfylde forskellige brugergruppers behov, hvilket vil medføre øget brug af databasen, herunder til udtræk af statistik. Når databasen anvendes mere, får det en stigende betydning for forskningsinstitutionerne at være registreret i databasen. Derfor bliver forskningsinstitutionerne mere motiverede til at sikre dækkende registreringer i høj kvalitet af deres forskning. Den teknologiske udvikling muliggør, at data også stilles til rådighed i services til leverandører mv., så forskere fx let kan generere deres CV ud fra databasen og institutioner kan generere lister til brug for årsrapporter. Sådanne nye services kan også forventes at bidrage til at skabe større engagement omkring databasen. Rambøll Management vurderer, at det vil være vanskeligt at forbedre datagrundlaget tilstrækkeligt alene gennem frivillighed. Den frivillige strategi har været prøvet i en årrække uden at give de nødvendige resultater. Vi anbefaler således, at der både anvendes pisk og gulerod i arbejdet for at få leverandørerne til at levere flere data og med højere kvalitet. Rapporter om databasen fra slutningen af 1990 erne peger på stort set de samme problemstillinger som nærværende evaluering. Anbefalingerne i de tidligere undersøgelser har været at foretage mindre justeringer for at forbedre databasen. Det er helt naturligt, at man på dette tidspunkt først forsøgte at løse problemerne med de mindst drastiske midler. 6

10 Denne evaluering syv år senere viser imidlertid, at disse mindre justeringer ikke har været tilstrækkelige til at løse de grundlæggende problemer for databasen. Vi foreslår derfor, at følgende initiativer overvejes: At der fortsat sættes fokus på at lette leveringen af data At leverandørerne får tilbud om nye services fra databasen, fx udtræk af CV er og publikationslister til årsrapporter. At leverandørerne inddrages i processen omkring fastlæggelsen af fremtidens standarder og kvalitetskrav At der anvendes en række økonomiske incitamenter af såvel positiv som negativ karakter, fx betaling for data, tilskud og anvendelse af publiceringsdata i bevillingsmodeller. I Norge arbejdes der pt. på at etablere en fælles national forskningsdatabase, som primært skal baseres på bibliografiske datakilder. Anvendelsen af sådanne kilder forventes bl.a. at forenkle registreringen for de ansatte, at resultere i mere opdaterede data af højere kvalitet, og at man får data med om publikationer, som ansatte ellers glemmer. Vi finder, at det kræver en nærmere undersøgelse, om bibliografiske datakilder kunne skabe en bedre og/eller billigere registrering af forskning i Danmark. Bl.a. er det nødvendigt at anvende en anden løsning til registrering af andre oplysninger end om publikationer, og det bør afklares, hvilke fordele og ulemper dette har sammenlignet med den nuværende strategi om øget brug af høstning af metadata fra lokale forskningsdatabaser (institutional repositories), som en række universiteter pt. er i gang med at etablere eller forbedre. 3.4 s udviklingsmuligheder På baggrund af evalueringen har Rambøll Management opstillet et forslag til en vision for : Visionen er, at skal skabe en samlet indgang til information om dansk forskning, og sikre at indholdet er lettilgængeligt for alle interesserede i alle relevante sammenhænge med henblik på at give overblik over og indblik i dansk forskning. Visionen omhandler således to centrale elementer: Opnåelse af valide data og målrettet formidling af datamaterialet. Visionen tager bl.a. udgangspunkt i, at databasens data skal nyttiggøres optimalt gennem genanvendelse til mange formål og via alle relevante indgange til forskningen. Endvidere skal levering af data organiseres så der sikres data af høj kvalitet og minimale administrationsomkostninger. For at nå visionen er det væsentligt at opstille nogle mål for dækningsgraderne for de forskellige områder (fx litteratur og projekter), så udviklingsarbejdet med forskningsdatabasen kan foregå så fokuseret og målrettet som muligt. På den måde kan skabe nytte i flere forskellige sammenhænge. Databasen skal således kunne: Gøre alt videnskabeligt litteratur fra danske forskningsinstitutioner tilgængeligt gennem links til fuld tekst og gode søgemuligheder, herunder fra forskningsportalen, eksterne søgemaskiner som Google mv., 7

11 Formidle kontakt til forskere for journalister, virksomheder, gymnasielærere mv. Skabe netværk mellem forskere på tværs af fag og traditionelle samarbejdsflader. Generering af troværdig statistik over publikationer mv. til brug for forsknings- og evalueringsformål samt national såvel som lokal styring af forskning, Levere supplerende indhold og yderligere funktionaliteter til relevante hjemmesider, herunder en evt. national forskningsportal, for at opnå synergier for begge parter, Servicere forskere og institutioner med let adgang til automatisk generering af CV ere, litteraturlister til hjemmesider og årsrapporter mv. samt til dokumentation til brug for ansøgninger til Forskningsråd mv., 3.5 Synergier i samtænkning Undersøgelsen indikerer, at der er synergier forbundet med at anlægge et højt ambitionsniveau for databasen. Den teknologiske udvikling gør det relativt enkelt at genanvende data i forskellige sammenhænge. Synergitankegangen indebærer, at en ambitiøs database kan være mere fordelagtig end en beskeden database. Argumentet kan dog ikke udstrækkes uendeligt. I praksis vil marginalomkostningerne forbundet med at imødekomme nogle ret snævre behov overstige marginalnytten ved den ekstra funktion, indgang mv. Der kan fx opnås synergier i forhold til data, da portalen i nogle sammenhænge vil kunne anvende data fra i uredigeret form, men vi vurderer også, at der kan være synergier af teknologisk, organisatorisk og markedsføringsmæssig karakter ved integrationen af databasen og den evt. kommende portal. Forskningsportalen bør fx indeholde en direkte søgeadgang til, så det er muligt at søge i databasen uden at brugeren har en oplevelse af at forlade forskningsportalen. kunne også levere indhold til funktioner som Find en ekspert, hvor man ud fra bestemte nøgleord bliver guidet til de forskere i landet, der har flest referencer i tilknytning til det søgte nøgleord. Endelig kunne databasen og portalen gensidigt kan støtte hinanden i relation til nyhedsstof, da undersøgelsen har vist et relativt stort behov for forskningsnyheder blandt forskere, virksomheder og forskningsvejledere/-formidlere. En realisering af visionen kræver, at der sættes ind på en række indsatsområder i forhold til. Det vigtigste og mest krævende indsatsområde bliver at sikre et datagrundlag af højere kvalitet, men derudover skal der også ske markante forbedringer i forhold til databasens søgemuligheder og markedsføring. I forhold til indholdet skal der opstilles en definition for, hvilke typer af forskning der skal pligtindberettes til databasen. På den ene side kan der være fordele ved at stille meget brede krav for at få en meget alsidig database. På den anden side påfører registreringskrav omkostninger til leverandørerne. I den forbindelse må man afveje fordele og omkostninger forbundet med de konkrete registreringskrav. 8

12 Herudover kan der åbnes op for at også data fra andre databaser kan indberettes til databasen på et frivilligt grundlag. Det er blot vigtigt, at brugerne især i relation til statistik selv kan afgrænse, hvilke typer af forskning søgningen skal omfatte. Rambøll Management vurderer, at der kan være væsentlige synergier forbundet med at samtænke udviklingen af databasen med en eventuelt kommende forskningsportal. Endelig må databasens muligheder for at danne kernen i en evt. kommende dansk forskningsportal vurderes nærmere. 9

13 4. Kort beskrivelse af Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af af overvejende faktuel karakter. 4.1 Introduktion til databasen Den Danske Forskningsdatabase er en fælles, dansk database, der giver til viden om forskningen i Danmark. Databasen indgår i dag i Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek - DEF. Bag DEF-initiativet står Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Kulturministeriet, mens Undervisningsministeriet også deltager fra Den Danske Forskningsdatabase skal medvirke til formidling af dansk forskning og dens resultater nationalt og internationalt ved at gøre det let at få overblik over, hvad der forskes i inden for forskellige områder - en viden, som kan udnyttes direkte i både forskningsmiljøerne, industrien og den offentlige forskningsplanlægning. Formålet med Den Danske Forskningsdatabase er at skabe en let og brugervenlig adgang til dansk forskning og derigennem give alle interesserede adgang til information om dansk forskning, uanset emne og uanset hvor forskningen foregår. Den Danske Forskningsdatabase indeholder tre forskellige typer af information: Litteratur - Publiceret forskning. Referencer til tidsskriftartikler, bøger, kapitler i bøger, rapporter og konferencebidrag Projekter - Beskrivelser af igangværende eller afsluttede forskningsaktiviteter Institutprofiler - Overordnede beskrivelser af forskningen ved en institution eller et institut, et laboratorium eller en afdeling Der er i dag ca forskningsreferencer i Den Danske Forskningsdatabase. Forskningsreferencerne kommer fra universiteter, højere læreanstalter, sektorforskningsinstitutioner, forskningsråd og andre offentlige institutioner med forskningsaktiviteter. Mængden af dataleverandører forøges løbende. Databasen er endnu ikke fuldt dækkende, men med de nye faciliteter forskningsinstitutionerne har fået til at indlægge information i databasen, forventes en væsentlig udbygning i den kommende tid. Basen kan bl.a. benyttes til: at finde lokal ekspertise inden for et fagområde, f.eks. for at søge samarbejdspartnere eller få kontakter til at løse et fagligt problem at få værdifuld baggrundsinformation i relation til forskningspolitiske drøftelser og prioriteringer på alle niveauer at orientere sig om en forskningsinstitutions aktiviteter at orientere sig om projekter under et bestemt forskningsprogram at verificere litteratur inden for et bestemt emne, af en bestemt person eller fra et bestemt institut. Den Danske Forskningsdatabase bruges af forskere, administration og forvaltninger, erhvervslivet, pressen, undervisningssektoren og informationsspecialister. 10

14 4.2 Databasens organisering og økonomi Ansvaret for er organisatorisk placeret hos Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Sekretariatsfunktionen og den daglige projektledelse for DEF er placeret i Biblioteksstyrelsen. Den daglige projektledelse af ligger hos Forskningscenter Risø, hvor serveren også er fysisk placeret. Det er således også projektledelsen, der står for sikkerheden i databasen. DTV indgår som underleverandør til projektledelsen, hvor det er DTV, der udvikler softwaren, og dermed forestår systemudviklingen for databasen. Eftersom projektledelsen ligger hos Forskningscenter Risø, har de også ansvaret for kontakten til dataleverandører, både nuværende og potentielle. Finansieringen af databasen sker af DEF s bevilling. Driftsudgifterne de senere år har ligget på knap 1 mio. kr. pr. år. Der er endvidere givet ekstra bevillinger i forbindelse med større udviklingsprojekter, så de samlede udgifter har ligget mellem 1,17 mio. kr. og 2,63 mio. kr. i Tabel 4.1. Drifts- og udviklingsudgifter i relation til Regnskab 2002 Regnskab 2003 Regnskab 2004 Budget Drift Udvikling I alt Kilde: Biblioteksstyrelsen. 4.3 Levering af data Databasens indhold er baseret på frivillig indberetning fra institutioner og andre, der står for at opsamle forskningsresultater. Med frivillig indberetning forstås, at der ikke fra centralt hold er fastsat krav om indberetningspligt. Det er op til institutionerne og universiteterne at beslutte hvorvidt de vil pålægge deres forskere at indberette. Eksempelvis indbygger nogle fonde i deres betingelser for forskningsstøtte, at forskerne indberetter forskningen i databasen. Leverandørerne til databasen er eksempelvis universiteter, højere læreranstalter, sektorforskningsinstitutioner, finansierede institutioner og andre såsom Kræftens Bekæmpelse, Ålborg sygehus m.fl. Udover at dataleveringen er baseret på frivillig indberetning er leveringen også meget decentraliseret. Det vil sige, at det er op til dataleverandørerne selv at bestemme, hvad de vælger at indberette. Der er således ikke fastsat krav fra centralt hold om, at der er bestemte felter som skal udfyldes. Det står leverandøren frit for, om der skal opgives ISBN-nummer, årstal, titel, navn mm., og om dataene skal kategoriseres som forskning eller ikke. Det betyder, at dataene kan være noget forvirrende at gennemskue i forbindelse med en søgning. Der er forskellige måde leverandørerne kan vælge at levere data til DDF. Grundidéen bag udvalget af leveringsmåder er, at det skal være så nemt som muligt for leverandørerne at indberette, hvilket i praksis betyder, at leverandørernes eksisterende data stort set accepteres. Kapitel 7 uddyber en række problemstillinger om levering af data. 11

15 4.4 Markedsføring og antal brugere Projektledelsen analyserer løbende udviklingen i antallet af unikke brugere på databasen. Det anvendte web-statistikprogram, WebTrends, opgør antallet af unikke brugere på baggrund af brugernes IP-adresser og browserversioner, hvilket er forbundet med visse usikkerheder typiske for web-statistik. Bl.a. konkluderer projektledelsen selv, at forskellige såkaldte spiders og opdateringer i statistikprogrammet i perioden kan påvirke resultaterne. Der ligger i begrebet unikke brugere, at en bruger kun tælles med én gang, selvom han/hun besøger databasen flere gange inden for en måned. Figuren nedenfor viser antallet af unikke brugere pr. måned på i perioden januar 2003 til juni Figur 4.1. Unikke brugere pr. måned på.dk i Anm. jan-03 feb-03 mar-03 apr-03 maj-03 jun-03 jul-03 aug-03 sep-03 okt-03 nov-03 dec-03 jan-04 feb-04 mar-04 apr-04 maj-04 jun-04 Opgjort i WebTrends på baggrund af brugernes IP-adresser og browserversioner. Figuren viser, at antallet af unikke brugere varierer mellem brugere og godt brugere i perioden. Tolkningen af tallene er forbundet med meget stor usikkerhed. Det er ikke muligt at udlede en entydig tendens i antallet af unikke brugere ud fra figuren. Bl.a. er der ingen gode forklaringer på det relativt høje niveau i september december Det er en rimelig antagelse, at der kan være sæsonudsving i brugen af databasen, fx i forbindelse med sommerferier o.l. I månederne januar juni har vi data for både 2003 og I 5 af disse 6 måneder er der færre unikke brugere i 2004 end i En nærmere analyse viser dog, at det er tvivlsomt, om der reelt er tale om et fald i antal brugere, da antallet af brugere, der forlader databasen efter alene at have set fx forsiden 1, er faldet en del fra Såkaldte single access pages besøg. 12

16 I figuren nedenfor er de unikke brugere opdelt efter geografisk fordeling i tre grupper. Figur 4.2. Geografisk fordeling af unikke brugere pr. måned på.dk i jan-03 feb-03 mar-03 apr-03 maj-03 jun-03 jul-03 aug-03 sep-03 okt-03 nov-03 dec-03 jan-04 feb-04 mar-04 apr-04 maj-04 jun-04 Danske brugere Internationale brugere Brugere der ikke kunne identificeres Anm. Opgjort i WebTrends på baggrund af brugernes IP-adresser og browserversioner. Figuren viser, at antallet af identificerede unikke danske brugere pr. måned varierer mellem og godt Minimum er dog 2.200, hvis man udelukker sommermånederne fra analysen. En sammenligning af identificerede danske brugere for kalendermånederne januar juni i henholdsvis 2003 og 2004 viser, at der i 5 ud af de 6 måneder er færre danske brugere i 2004 end i Dette kunne indikere en tendens til et faldende brug af databasen. Fra udlandet varierer antallet af identificerede unikke brugere mellem og I månederne september - december 2003 ligger antallet højt på over pr. måned, hvilket forklarer den store stigning i det samlede antal unikke brugere i perioden. Holdes disse fire måneder ude af analysen er det højeste antal identificerede unikke brugere fra udlandet Antallet af uidentificerbare brugere varierer i perioden mellem og En nærmere analyse af de unikke brugere viser, at et konstant niveau mellem 450 og 600 brugere pr. måned besøger hjemmesiden mere end én gang inden for måneden. Det er naturligvis en positiv indikator, at nogle brugere vender tilbage til databasen, men Rambøll Management finder det vanskeligt at vurdere alene på dette grundlag, om det er udtryk for eksistensen af et egentligt stampublikum. Det er nemlig vanskeligt at afgøre, hvad der får en bruger til at vende tilbage til databasen. Det kan fx være udtryk for, at brugeren ved første besøg konstaterer, hvilke muligheder databasen giver, hvorefter der måske går nogle dage, før brugeren foretager nogle enkelte søgninger i den. Analysen af gentagne besøg er dog udtryk for, at der er en vis stabilitet i brugen af databasen. 13

17 Rambøll Management finder, at brugerstatistikkerne er forbundet med så store usikkerheder og uforklarlige udsving, at det er vanskeligt at træffe præcise konklusioner på baggrund af disse. Brugerstatistikkerne kan dog bidrage til i nogen grad at underbygge konklusionerne i kapitel 6 om, at der er relativt få, der kender og bruger databasen, og at der ikke er noget, der tyder på, at brugen af databasen er i vækst. Projektledelsen oplyser, at der har været anvendt få ressourcer til markedsføring de senere år. Dette skyldes dels en vis usikkerhed om databasens fremtid, dels at projektledelsen primært har brugt ressourcer på systemudvikling og etablering af et bedre datagrundlag. 4.5 Tidligere undersøgelser af databasen Der er i databasens levetid blevet udført to undersøgelser, der har søgt at kortlægge databasens funktionalitet og dens fremtidige muligheder. I 1997 gennemførte Rambøll Management (det daværende PLS Consult) en brugerundersøgelse af databasen. Hovedkonklusionen af undersøgelsen fra 1997 var, at databasen ikke behøvede at ændre på formen, men derimod på indholdet. Det blev således påpeget, at kvaliteten af data skulle højnes betydeligt, og at det kun kunne ske ved at motivere dataleverandørerne yderligere. I forhold til hvordan dataleverandørernes motivation kunne højnes blev det anbefalet, at forskningsadministratorer, herunder i særdeleshed forskningsrådene skulle begynde at bruge basen som et styringsredskab, idet forskerne derved ville blive afhængige af, at de oplysninger, de selv i sidste instans er ansvarlige for, er korrekte og komplette. I 1999 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som havde til formål at se på s fremtidige udvikling. Arbejdsgruppen pegede blandt andet på følgende anbefalinger: at forskningsbasen i lighed med tidligere i videst mulig grad baseres på genbrug og mindst mulig ekstra indsats fra dataleverandørerne at der tilbydes forskellige valgmuligheder for indlægning af data at kravene til basen afstemmes nøje med forskningsbasens primære interessenter at krav og ambitionsniveau fastsættes ud fra en pragmatisk cost/benefit vurdering at der etableres link til elektroniske fuldtekstdokumenter og multimedieprodukter 14

18 5. Generelle behov for information om dansk forskning Dette kapitel indeholder en analyse af de generelle behov for informationssøgning efter dansk forskning, der i dag eksisterer blandt følgende fire målgrupper; forskere, virksomheder, styringsaktører, og forskningsvejledere og -formidlere. Analysen er baseret på interview med repræsentanter fra en række målgrupper, der potentielt kunne have interesse i. Gruppen af forsker omfatter universitetsforskere, sektorforskningsinstitutioner mv., Gruppen af virksomheder omfatter DI og to virksomheder, hvis aktiviteter involverer forskning. Gruppen af forskningsvejledere og -formidlere omfatter gymnasielærere, journalister, bibliotekarer mv., og Gruppen af styringsaktører omfatter Videnskabsministeriet, Forskningsstyrelsen, Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsmiljøforskningsfonden og Det Fri Forskningsråd. Analysens formål er at give et indblik i de generelle behov, der eksisterer blandt de fire målgrupper i relation til informationssøgning om dansk forskning. Analysen giver således et vigtigt fingerpeg i forhold til en række overordnede tendenser og udfordringer, der er relevante i forbindelse med en evaluering af og en vurdering af dens potentialer. Grundet det forholdsvis lille respondentgrundlag bør analysens resultater dog ikke betragtes som repræsentative for de enkelte målgrupper. De analyserede behov indgår i kapitel 6, hvor de fire målgruppers forskellige behov uddybes, og hvor det analyseres, hvorvidt målgruppernes forskellige behov matches af og/eller andre informationskilder. Endvidere bygger kapitel 8, om udviklingsmuligheder og visioner for databasen, videre på resultaterne fra kapitel 5 og 6. Nedenfor følger først en analyse af forskernes generelle behov for information om dansk forskning, hvorefter de tre andre målgruppers generelle behov på området analyseres. For hver målgruppe analyseres behovene for informationssøgning vedr. danske publikationer, projekter, institutter, personer og forskningsnyheder. De undersøgte behov relaterer sig således henholdsvis til tilbud som databasen giver (publikationer, projekter og institutter), og til tilbud, som databasen evt. kunne give i fremtiden. Desuden analyseres behovene for at uddrage statistikker på forskningsområdet, samt forskernes behov for at synliggøre egen forskning. Kapitlet afsluttes med en opsamlende oversigt over målgruppernes generelle behov. 5.1 Forskernes behov for informationssøgning om dansk forskning Nedenfor analyseres som nævnt først forskernes generelle behov for informationssøgning vedrørende dansk forskning: Figur 5.1. Oversigt over forskernes generelle behov Danske publika- Forskerne deler sig i to grupper med hensyn til informationssøgning om 15

19 tioner (informationssøgning) danske publikationer; den største gruppe har et stort behov, mens den mindste gruppe ikke har noget behov: De fleste forskere udtrykker et stort behov for at kunne modtage opdateret information om dansk forskningslitteratur. Det er vigtigt at have et dybdegående indblik i ens eget forskningsområde, og derfor er der stort behov for at have adgang til alle aktuelle publikationer på et givent område. For at sikre at de relevante publikationer kan findes, er der både behov for at kunne søge efter specifikke begreber, og efter mere generelle temaer. Samtidig er det vigtigt at kunne søge publikationer, der går på tværs af traditionelle faggrænser. En landskabs-forsker nævner eksempelvis, at hun både har behov for at kunne finde information om publikationer, der ligger indenfor det filosofiske og det biologiske fagfelt. De fleste forskere udtrykker et behov for at kunne søge information om grå litteratur 2, fx information i forsøgsprotokoller. Forskere har også behov for at kunne søge efter uformel litteratur såsom referater og meddelelser vedrørende publikationer, der endnu ikke er endelig publiceret. Mange forskere ønsker således at kunne søge både specifikt og bredt på litteratur på et givent område, og efter formelle såvel som uformelle informationer. Der er især behov for at søge efter information om ny litteratur; herunder dét, der endnu er under publicering. Enkelte forskere vurderer dog, at de ikke har behov for at søge information om dansk forskningslitteratur, da de arbejder på så smalle områder, at de automatisk får overblik over relevant litteratur via deres daglige forskningsarbejde og/eller fordi de arbejder på felter, hvor det kun er relevant at søge publikationer internationalt. Danske projekter (informationssøgning) Hvad angår søgninger på danske projekter inddeler forskerne sig også i to grupper: Den ene gruppe vurderer at deres område er så smalt at de fint har overblik over igangværende, danske projekter på området. Denne gruppe har derfor ikke behov for informationssøgning på projekter. Den anden gruppe forskere udtrykker et stort behov for at kunne søge information om andre, danske projekter, der kunne have relevans for dem. Eksempelvis nævner en forsker i stordyrs-kirugi at hun gerne vil kunne søge information om andre, danske forskningsprojekter, der også beskæftiger sig med hestesår for at udveksle viden og erfaringer på området. En anden respondent i denne gruppe nævner, at det er vigtigt at kunne søge information om projekter, så man ikke selv igangsætter forskning, der overlapper andre, igangværende projekter i Danmark. Danske institutter (informationssøgning) De fleste forskere har kun et mindre behov for at søge information om danske institutter. Mange forskere forklarer, at de har fint overblik over de relativt få institutter, der er relevante for dem og deres forskning i Danmark. 2 "Grå litteratur" omfatter litteratur, der ikke registreres med et ISBN- eller ISSNnummer. Eksempler på grå litteratur er firma-rapporter, taler fra konferencer, tekniske notater og specifikationer (fx arbejdspapirer). 16

20 Forskerne har derfor typisk ikke noget stort behov for at søge yderligere informationer på dette område. Enkelte forskere vurderer dog modsat at de jævnligt har behov for at søge information om institutter, eksempelvis hvis de bevæger sig ind på et grænseområde i deres forskning. Danske personer (informationssøgning) Mange forskere udtrykker et vist behov for at kunne søge efter danske personer/forskere, eksempelvis i forbindelse med etableringen af nye projekter, hvor det er hensigtsmæssigt at kunne identificere relevante deltagere og samarbejdsparter. Samtidig har forskere behov for at kunne søge efter person-baserede informationer i forbindelse med at vedligeholde/etablere netværk indenfor et givent område. Forskningsnyheder Synliggøre egen forskning Udtrække statistik m.m. Forskere udtrykker generelt et meget stort behov for at kunne følge med i udviklingen på deres forskningsområde i Danmark. Der er derfor et stort behov for løbende information om forskningsnyheder; fx hvad angår nye projekter, publikationer, opfindelser, arrangementer, bevillinger mv. Forskere betragter det generelt som væsentligt at kunne synliggøre egen forskning, nationalt såvel som internationalt. Et centralt formål med synliggørelsen er at kunne blive inviteret med til nye projektsamarbejder med forskere indenfor andre områder. Forskere udtrykker generelt ikke noget behov for at kunne udstrække statistikker på egen og/eller andres forskning. Flere forskere nævner dog, at de har behov for at kunne udtrække deres eget cv og publikationsliste fra en database. Samtidig udtrykker flere forskere at der er behov for én central database hvor alle forskere registrerer publikationer, projekter mm. i, således at andre forskere, styringsaktører etc. selv kan udtrække disse informationer. Flere forskere forklarer, at en sådan database kan spare dem for megen tid mht. dobbeltarbejde, når de fx skal afrapportere på det årlige arbejde til flere, forskellige instanser. 5.2 Virksomhedernes behov for informationssøgning om dansk forskning Efter en gennemgang af forskernes generelle behov vedrørende informationssøgning om dansk forskning, præsenteres nu tilsvarende virksomhedernes generelle behov på området: 3 Figur 5.2. Oversigt over virksomhedernes generelle behov Danske publikationer (informa- vedrørende danske publikationer, om end dette behov er langt mindre De interviewede virksomheder har et behov for informationssøgning tionssøgning) sammenlignet med forskerne. Virksomhedernes behov for informationssøgning om publikationer skal således ses i sammenhæng med deres andre behov på området; de ønsker at kunne søge information om dansk forskning på de områder der 3 Som nævnt i indledningen bør det understreges, at respondentgrundlaget er forholdsvis lille, og at resultaterne derfor bør ses som foreløbige fingerpeg vedrørende målgruppernes generelle behov, og ikke som fyldestgørende eller repræsentative i forhold til den givne målgruppe. 17

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Fællesskab og forældreskab på tværs i Hundige Nord Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og e-mail adresse for den tilskudsansvarlige i projektet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05

DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Maj 2004 DEF E-publicering - Perspektivplan for 2004-05 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Programområdet for elektronisk videnskabelig publicering etableredes

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 I perioden fra 3. april til 9. juni 2009 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsen viser først

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Revideret arbejdsplan, version 3

Revideret arbejdsplan, version 3 1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Application ID: AD 2009_1 17497 03.10.2009 / hjv Revideret arbejdsplan, version 3 Indhold FORMÅL OG MÅL... 2 Formål

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people.

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people. Bilag: Ansøgning om udviklingsstøtte til etablering af CAMPUS FAABORG. Dette materiale er en uddybning af ansøgningen, med fokus på en mere detaljeret beskrivelse af økonomierne i tidligere fremsendte

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Online kundeservice som konvertering. Morten Busk, Partner ecapacity

Online kundeservice som konvertering. Morten Busk, Partner ecapacity Online kundeservice som konvertering Morten Busk, Partner ecapacity Hvad bidrager online kundeservice til på bundlinien? Udfordring: Hvad bidrager online kundeservice til på bundlinien? Den samlede direkte

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Webstrategi 2010-2013 Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Rammerne Baggrund og formål Behovet for en webstrategi udspringer af de krav, der i dag stilles fra centralt hold i forhold til digitalisering,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere