Det eksemplariske princip i didaktikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det eksemplariske princip i didaktikken"

Transkript

1 Ph.D.-afhandling af Stefan Ting Graf Det eksemplariske princip i didaktikken En historisk-systematisk undersøgelse af Martin Wagenscheins, Wolfgang Klafkis, Oskar Negts, lærekunstdidaktikkens og Günther Bucks konceptioner af eksemplarisk belæring og læring Hovedvejleder: Søren Harnow Klausen Bivejleder: Frede V. Nielsen Indleveret 4. februar 2013 Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet

2

3 Indhold Indhold... 3 Forord... 9 I. Indledning Afhandlingens udgangspunkt og motivering Indholdskategorien i uddannelsespolitik og didaktik Det eksemplariske princip i dansk didaktik Eksemplaritet i andre forskningsparadigmer og -kontekster Afhandlingens formål, genstand og problemstillinger Afhandlingens metode og opbygning Overordnet metodisk placering Metodiske problemstillinger og afgrænsninger Afhandlingens opbygning II. Baggrund for og gennembrud af det eksemplariske princip Begrebshorisont Omgangssproglige betydninger eksposition af det selvfølgelige Store begrebshistoriske betydningsskift Begrebets oprindelse i didaktikken Begrebets gennembrud i didaktikken Tübinger-resolutionen Kontekst og resolutionen En kvalitativ undervisningsreform nedefra Eksemplarisk belæring og læring III. Det eksemplariske princip hos Wagenschein Indledende bemærkninger Fra stofvalgsproblemet til en taksonomi for eksemplaritet Fra subtraktivt til konstruktivt stofvalg Tilgang IV: den strenge eksemplaritet Einstieg sagseksposition eller undervisningens in media res Fra eksempel til det elementare og fundamentale Wagenscheins taksonomi for eksemplaritet... 66

4 2.6. Eksempelviden Eksemplaritet I: Fagmetodisk skoling Taksonomi for fysikmetodisk skoling Funktionsmål på det fagmetodiske niveau Wagenscheins metodebegreb og fysikkens aspektkarakter Eksemplaritet II: Fagsystematisk ekspansion Fagsystematiske tilbygninger og forståelseskontinuitet Fysikkens kanon og anskuelige fænomensammenhænge Eksemplaritet III: Fundamentale dannelsesvirkninger Det fundamentale som dannelseserfaring Videnskabsteoretisk og åndshistorisk betragtning Fra ikke fagdelt virkelighed ind i faget og ud igen Almendannende videnskabspropædeutik og det humaniserende Reformulering af taksonomien for eksemplaritet Det Genetiske princip Fra det eksemplariske til det Genetiske princip Det genetiske i forhold til det eksemplariske og det sokratiske Det sokratiske princip Det genetiske princip som tidslig artikulation Det Genetiske som dannende princip Den videnskabspropædeutiske funktion i forhold til Derbolav Opsummerende teser IV. Det eksemplariske princip hos Klafki Indledende bemærkninger Den kategoriale dannelsesteori Den kategoriale dannelse som indholdsbestemt læringsbegreb Det kategoriales immanent-metodiske karakter Kategorial anskuelse Tre misforståelser af den kategoriale dannelsesteori Opsummering og foreløbige kriterier for valg af eksempler Elementarteoriens grundlag

5 3.1. Elementarteorien som refleksionsmodel for indhold Elementarteorien inden for rammerne af dannelsesmål De tre lag af det elementare Det fundamental-elementare grundretning og etos Det kategorial-elementare Det historisk-elementare De tre elementarlag i sammenhæng Grundformer for det elementare Det fundamentale (som grundform) Det eksemplariske Det typiske Det klassiske Det repræsentative Enkle nytteformer (Zweckformen) Enkle æstetiske former Grundformer i forhold til Derbolav Grundformer i forhold til Scheuerl Overblik over elementarlag, grundformer og grundretninger Det eksemplariske i Klafkis anden fase Dissertationens lagtænkning i forhold til senere lagtænkning Opsummerende diskussion af lagdelingen De tre principper det elementare, det fundamentale og det eksemplariske Eksemplarisk belæring og læring Kritik og problemstillinger vedrørende det elementare Opsummerende teser V. Sociologisk fantasi og eksemplarisk læring hos Negt Indledende bemærkninger Radikal og klassebevidst samfunds- og pædagogik-kritik Arbejderens situation og behovet for intentionel bevidsthedsarbejde Kritik af uddannelsespolitik, pædagogisk teori og praksis Den sociologiske nyformulering af det eksemplariske princip

6 3.1. Eksplicitte afgrænsninger og anknytninger Eksemplarisk læring som indholdsbestemt og åben fremgangsmåde Sociologisk fantasi som metodisk dannelse Indholdets reorganisation og transferværdi Erfaringernes indholdsdimension: motivstruktur og sprogformer Almen reformulering af eksemplarisk læring Negts nye situationsanalyse og den nye grundlagskompetence Eksemplariske læreprocesser og teoretisk sensibilitet At opnå det almene i det særlige Fem samfundsmæssige nøglekompetencer Opsummerende teser VI. Eksemplariske lærestykker og lærekunstdidaktik Indledende bemærkninger Kritik af uddannelsespolitik og didaktikteori Kritik af statslig uddannelsespolitik og skolens organisering Dannelse og skolen Kritik af didaktisk teori og videnskab samt læreruddannelsen Lærekunstdidaktikkens grundlag Lære og kunst Undervisningsstoffets værkhistorie Lærestykker: eksemplariske undervisningsforløb på baggrund af forlæg Lærekunstværksteder som kollektiv undervisningsudvikling Lærestykker som basis for didaktisk teori Lærekunstdidaktikkens principper Fra Wagenscheins til lærekunstdidaktikkens metode-treklang Det eksemplariske princip Det genetiske princip Det dramaturgiske princip Opsummerende teser VII. Eksempellæring hos Buck Indledende bemærkninger

7 2. Erfaring som epagoge og periagoge Læringsbegreb og erfaringsbegreb Aristoteles epagoge og erfaringens fordomsstruktur hos Bacon Husserls erfaringsbegreb og kategorial anskuelse Hegel: Epagoge som periagoge Opsummering Grundlæggende distinktioner med henblik på en eksempelteori Det almenes primat hos Wolff Den subsumtionslogiske forståelse af eksemplet hos Kant En epagogisk forståelse af eksemplet Eksempler og begrebstilegnelse Eksempel-forståelse Fire funktioner ved eksempler Eksempel-forståelsens struktur Analogi-forståelsen Analogi-forståelsens struktur En typologi for analogier Konsekvenser for eksemplarisk belæring og læring VIII. Ansatser til en rekonstruktion af det eksemplariske princip Det eksemplariske princip og kritik Eksemplarisk indhold og læring Det eksemplariske princip og didaktisk strukturtænkning Den didaktiske og den lærende pegehandling Didaktisk strukturtænkning komparativt set Ansats til en ny almendidaktisk grundstruktur Referencer Danske resumé English summery

8 Tilegnet Johanne, Samuel og Naomi

9 Forord Med denne afhandling præsenterer jeg frugterne af mine undersøgelser, som begyndte med et treårigt Ph.D-stipendie ved Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier. Jeg vil indledningsvist takke alle på instituttet for sjove, alvorlige og engagerede samtaler om det faglige, det offentlige og det private i forbindelse med det muntre sociale liv på instituttet. I den forbindelse er deltagelsen i institutbandet uforglemmelig for mig. En særlig tak retter jeg til instituttets ledelse og Marianne Lysholt for uforbeholden venlighed, opbakning og hjælpsomhed, som har gjort opholdet til en god oplevelse. Tak til alle på Ph.D-gangen, hvor der var plads til faglig inspiration og det hyggelige. Især Thomas Albrechtsen skylder jeg tak for mange frugtbare samtaler. Jeg takker Ellen Krogh og hendes forskningsprogram, hvor jeg fik indsigt i gymnasiepædagogik og havde lejlighed til at diskutere egne og andres tekster. Det har især været lærerigt at deltage i planlægningen og gennemførelsen af Nofa II-konferencen. Jeg vil ikke undlade også at takke UCL, især Keld Vorup Sørensen og Niels Grønbæk Nielsen, for deres imødekommenhed, hvad angår de økonomiske og tidsmæssige rammer for dette projekts gennemførelse. En personlig tak retter jeg mod Thomas Illum Hansen og Keld Skovmand for givtige samtaler, sparring og især medleven hele vejen igennem. En stor tak gælder begge mine vejledere, Søren Harnow Klausen og Frede V. Nielsen, som ud over det forventelige har taget sig tid til at give kvalificerende tilbagemeldinger, forslag og opmuntring. En speciel tak skylder jeg korrekturlæser Marianne Dahl Karstoft for at hjælpe mit danske på vej. Tilbageværende sproglige særheder og fejl går dog på min regning. Desuden er jeg taknemlig for den beredvillighed af de mange forskere, som jeg har kontaktet under mit projekt både i ind- og udland, til at indgå i samtaler og mailkorrespondancer med mig om specifikke spørgsmål vedrørende mit projekt: Dietrich Benner, Hans Christoph Berg, Peter Buck, Catherine Elgin, Adam Goldstein, Stefan Hopmann, Werner Jank, Rudolf Künzli, Lars Løvlie, Birger Steen Nielsen, Sven Erik Nordenbo, Wilhelm Peterssen, Kurt Reusser, Karsten Schnack og Heinz Stübig. Stefan Ting Graf 9

10 10

11 I. Indledning 1. Afhandlingens udgangspunkt og motivering a) Denne afhandlings formål er en undersøgelse og rekonstruktion af det eksemplariske princip i og for didaktisk teori. Siden princippets gennembrud i Vesttysklands 1950 ere kan man tale om det som et fagbegreb i den kontinentale didaktik. Til Danmark er princippet blevet importeret i 1970 erne i to stort set parallelle varianter: en Klafkitolkning og en Negt-tolkning. Wagenscheins version er kun stedmoderligt blevet modtaget. Sidenhen er den teoretiske diskussion ebbet ud og dukker i dag kun sporadisk op. I praksisorienterede sammenhænge, i didaktiklærebøger og som indhold i læreruddannelser findes der ikke sjældent korte præsentationer af eller rene henvisninger til det. På den ene side synes det eksemplariske princip intuitivt forståeligt, på den anden side opstår der hurtigt problemer med at forklare, hvad det i grunden dækker over. Her hjælper heller ikke synonymer som det typiske, det paradigmatiske eller sammenligninger med case-metoden. I de eksisterende fremstillinger behandles det eksemplariske princip unisont, som om der ikke fandtes betydningsfuldt forskellige udlægninger. Hverken i ophavslandet Vesttyskland, i Danmark eller andre steder findes der et overblik eller en systematisk udredning af de teoretiske forskelle. Hvordan er princippet blevet til en fagterm og på hvilken baggrund? Under hvilke hovedstridspunkter er det blevet diskuteret? Hvilke reformuleringer og videreudviklinger findes der ud over de to dominerende tolkninger? Min undersøgelse søger derfor at bidrage til en begrebsmæssig afklaring af det eksemplariske princip. Alt i alt spørger jeg, om det er muligt at rekonstruere det eksemplariske princip og i så fald hvordan. Dertil har jeg udvalg fem hovedudlægninger: Martin Wagenschein ( ), Wolfgangs Klafki (*1927), Oskar Negt (*1934), lærekunstdidaktikken ifølge Hans Christoph Berg (*1936) samt Günther Buck ( ). b) Det eksemplariske princip i didaktikken fremhæves som et spørgsmål om indholdsvalg for intentionel undervisning. Det synes at være opstået som et egentligt didaktisk svar på stoftrængsel og gælder som en pædagogisk fornuftig løsning for den rette indholdskoncentration. Ligesom teorier om det elementare, grundlæggende og klassiske tildeles særlig opmærksomhed under samfundsmæssige eller kulturelle krisesituationer, synes også det eksemplariske princip koblet til sådanne særlige uddannelsesmæssige udfordringer. Det har været projektets udgangspunkt, at forstå det 11

12 eksemplariske princip som en særlig didaktisk løsning på bestemte uddannelsesmæssige problemstillinger. Nyere uddannelsespolitiske udfordringer med at styre og reformere skolen og dens indhold udviser en række paralleller til den uddannelsespolitiske situation, hvorfra det didaktiske princip om eksemplaritet i sin tid opstod. Denne indledning tager derfor for det første afsæt i en historisk skitse af problemstillinger vedrørende læreplaner og skolereformer i Danmark. Den didaktiske forskning og teoriudvikling har desuden i mange år på forbavsende vis negligeret indholdskategorien eller undervisningskvalitet til fordel for mange spørgsmål omkring skolens kerneydelse. Indledningen indeholder for det andet et rids over indførelsen og udbredelse af det eksemplariske princip i Danmark, som skal forstås som afsæt for min beskæftigelse med den tyske diskussion. Min efterforskning af det eksemplariske princip uden for det to lande har tilvejebragt enkelte spredte bidrag. Disse vil jeg for det tredje kort udrede hovedsageligt med henblik på afgrænsning. Eftersom der ikke findes en state of the art-opsamling vedrørende det eksemplariske princip, udgør både denne indledning og afhandlingen i sin helhed noget i den retning. Jeg afslutter min indledning for det fjerde med en præcisering af mine forskningsspørgsmål og mine overordnede metodiske overvejelser og valg Indholdskategorien i uddannelsespolitik og didaktik a) Det første udgangspunkt er det felt af problemstillinger, som rejser sig med det uddannelsespolitiske ønske om at definere uddannelsers indhold i form af læreplaner. Fordi folkeskolen er en central uddannelsespolitisk kampplads, kan dens udvikling gælde som seismograf for de generelle tendenser. Det aktuelle ønske om en forstærket styring af skolens indhold begynder allerede i 1990erne, men rækker tilbage til den Blå betænkning fra Den er den første store læreplansreform i anden halvdel af tallet og indeholder på trods af dens reformpædagogiske ambition om oplæring til at lære stadigvæk og hovedsageligt ret klare bestemmelser af indholdet og dets omfang (jf. Undervisningsministeriet 1960). Bestemmelserne udpeger et konkret kundskabsindhold, som ikke efterlader store valgmuligheder til læreren, samtidig med at reformen endnu ikke begrundes med samfundsmæssige forandringer. Faghæfterne, som opstår efter 1975-lovreformen, som derimod i høj grad opstår på baggrund af politiske, økonomiske og kulturelle forandringer, søger omend forsigtigt at styrke færdighedsaspekter frem for kundskabssiden (jf. Nielsen, V. O. 2003). Frem til den 12

13 næste større reform i 1993 findes modsatrettede bestræbelser på at definere skolens indhold. Dels gennemføres en hel vifte med åbne og tværgående udviklingsprojekter under Folkeskolens udviklingsråd ( ), dels er der KUP-rapporter (Kvalitets Udviklings Projekt), som søger at identificere fagenes identitet på tværs af uddannelsestrin. Efter 1993-loven udarbejdes der både CKF er (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder) og læseplaner for hvert fag med angivelse af fagenes mål og indhold. Efterfølgende intensiveres fokus på indhold under overskrifter som paratviden, det centrale, det basale, det grundlæggende, faglighed og kvalitet, og der udkommer en del rapporter, (Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening & Undervisningsministeriet 1999; Kommunernes Landsforening 2000; Undervisningsministeriet 2000). I den sammenhæng er det forbavsende, at almen- og fagdidaktisk teori ikke tilvejebringer et grundlag for disse diskussioner. Indtil videre er de forskellige forslag båret af en overbevisning af, at skolen og læreren skal tildeles en stor grad af selvbestemmelse. Ud over det generelle ønske om at identificere kernefaglighed opstår der en anden tendens, nemlig en eksklusiv og intensiveret interesse for dansk, matematik, engelsk og naturfag. Herved erfarer diskussionen om det grundlæggende ikke kun en alvorlig indsnævring, men er endvidere problematisk, fordi de første tre samtidig tolkes som grundlæggende redskabsfag (læsning, skrivning, matematiske færdigheder, engelskfærdigheder som global-strategisk redskab). b) Siden hen tager det nationale revisionsarbejde til i fart og drives frem gennem internationale studier 1. Uddannelsernes indhold søges mere og mere national-centralt styret gennem både input- og output-kontrol 2. På den ene side bliver input-kontrollen konciperet gennem læreplaner i form af flere og mere detaljerede målbeskrivelser, samtidig med at de samme formuleringer bliver tiltagende mere almene og abstrakte. (Eftersom styringen gennem læreplaner viser sig for lidt effektiv, er man ved at opdage læremidler som input-kontrol.) På den anden side definerer opgaverne i præfabrikerede tests, evalueringer og studierne (output-kontrollen) helt konkrete kundskabs- og færdighedskrav, som ligger helt uden for skolens og lærernes indflydelse. Spørgsmålet 1 IEA 1991 Reading Literacy Study, TIMMS siden 1995, Bologna-processen siden 1999, PISA-studierne siden 2000 og OECD s lande-review fra På input-siden for folkeskolen er de mest væsentlige initiativer Klare mål 2001, en folkeskolelov, som styrker faglighed i form af slutmål fra 2002, læreplanerne Fælles mål for alle fag siden 2003, folkeskolens formålsændring (2006) og revisionen af Fælles mål allerede igen Også output-siden styrkes med oprettelsen af Evalueringsinstituttet (1999), indførelsen af obligatorisk afgangsprøve og nationale tests (2006) og senere offentliggørelsen af testresultater. 13

14 er, om denne tiltagende juridificering af den pædagogisk-didaktiske opgave i grunden er kontraproduktiv for intentionen kvalitet i undervisningen, som i høj grad synes at afhænge af skolen og læreren med hans didaktiske dømmekraft vedrørende indhold. c) Der er endvidere tydelige tegn på en polariseret material- eller formaldannende indholdsopfattelse. Den dannelsesteoretiske objektivisme i national variant kan aflæses i initiativer som fx foreningen og tidsskriftet Folkeskolens genmæle (1998) og en privat Kommission til forsvar for kundskaber (2002), som helt overordnet ønsker mere paratviden i skolen bundet op på nationen. Forestillingen om klassisk material dannelse finder sit konkrete udtryk i de statslige kanon-initiativer 3 : Disse blev meget populære og kan tolkes som koncentrationsbestræbelser om det kulturelt umistelige i forhold til en hurtigt foranderlig og globaliseret verden. Den formaldannende tendens derimod trækker på nyere subjektiveringstendenser, hvor det reformpædagogiske barnet i centrum, som under det solidariske fortegn har vendt sig imod stivnede former og et statisk kundskabsindhold, omkalfatres til mig i centrum, hvor den individuelle lærende, som sit eget livs direktør, ses i et kompetitivt lys med målbare resultater (Hermann 2007: 94). Den formaldannende konception synes at have mere gennemslagskraft, idet den understøttes på makroplan gennem moderniseringer af uddannelser med baggrund i koncepter som New Public Management og Human Ressource Management (fx mål- og rammestyring, taxameter-økonomi, særlige uddannelsesprofiler med tilvalgsordninger, individuelle handleplaner). På det pædagogiske plan udvikles og introduceres fortrinsvist tiltag og koncepter som fx selvdannelse, ansvar for egen læring, storyline, multiple intelligenser og læringsstile, læringsmiljøer, processorientering, kontraktpædagogik, kollaborativ læring, logbog og portfolio, som teoretisk understøttes af bastant konstruktivistiske læringsteorier. I disse konceptioner spiller indholdsrefleksioner og -bestemmelser en ringe rolle og ledsages af en metodisk formalisme (Hermann 2007: 115). Den enten materiale eller formale uddannelsespolitiske orientering geninstallerer gang på gang den kategoriske fejltagelse, som adskiller fag og viden fra dannelse og alsidighed (Hermann 2007: 180). Dette uddannelsespolitisk dobbelte pres på indholdsspørgsmålet modsvares ikke 3 Kanon for dansk litteratur for de almendannende skoler (2004), kanon for dansk kultur inden for litteratur, billedkunst, musik, design, arkitektur, film, scenekunst, børnekultur (2006), demokratikanon (2008) og kanon for dansk natur (2009). Det private initiativ for en naturvidenskabelig kanon (fysik, kemi, matematik, biologi, geografi og geologi) blev af daværende kulturminister sendt videre til videnskabsministeriet, hvor det strandede. 14

15 med samme interesse for indholdskategorien fra den teoretiske didaktiks side. Resultatet er, at den didaktisk centrale indholdskategori er forbavsende lidt undersøgt og reflekteret i den teoretisk orienterede didaktiske litteratur (Nielsen, F. V. 2006: 249). Den følgende vurdering af den danske didaktiks tilstand fra 1995 gælder muligvis stadigvæk i dag. Ifølge forskergruppen skyldes den didaktiske forsknings afmatning at den dels har svært ved at opfange de flertydige tendenser, dels at den egentlige forskning skullet vige for politisk motiverede evaluerings- og udviklingsopgaver (Nordenbo, Reisby & Schnack 1995: 295). d) I forbindelse med temaet for min afhandling vil jeg dog fremhæve Uddannelsesredegørelsen 2000, som med den turbulente udvikling i 00 erne er gået i glemmebogen. Jeg sammenfatter rapportens problemsituation i fire punkter. For det første begrundes nødvendigheden af at fokusere på dynamisk kernefaglighed i det globale, polykulturelle, teknologiserede videns-, informations- og netværkssamfund, med dets voldsomme produktion af ny viden. Informationsoverflod, værdikonflikter og hybridformer fordrer højere præstationer og aktiv stillingtagen af alle, og kræver både tværgående og fagligbasale kundskaber, færdigheder samt holdninger (Undervisningsministeriet 2000: 15). For det andet medfører disse udviklinger på det uddannelsesstrukturelle niveau store og indviklede indholdsmæssige udfordringer til både fag og uddannelser. På den ene side opstår stoftrængsel gennem akkumulation, fordi de kendte fag er presset til at inddrage den allernyeste viden. Det fører til encyklopædiske og kompendieagtige undervisningsformer med overbelastning af den lærende til følge (Undervisningsministeriet 2000: 34). På den anden side opstår der fagtrængsel, fordi kendte fag uddifferentieres i flere nye, og fordi der konstrueres helt nye hybridfag på tværs af de kendte skel. Også den tiltagende valgfrihed i uddannelsessystemet gør indholdsbestemmelser vanskelige. For det tredje opererer redegørelsen med disciplinorienteret kernefaglighed og projektorienteret saglighed som to komplementære tilgange. Mens den sidste dyrker detalje- og ekspertviden inden for små områder (eksemplarisk), burde den første sørge for bredden og den større helhed, som var kendetegnende for studium generale (jf. Undervisningsministeriet 2000: 39). For det fjerde identificeres en problemstilling mellem naturvidenskabelige fagområder og de humanistiske fag, idet førstnævnte (især fysik og kemi) har ringe tilslutning. Vi skal med Wagenschein se, at denne sidste problemstilling ikke er ny. 15

16 e) I Uddannelsesredegørelsen 2000 diskuteres disse indholdsproblemstillinger med begreber som bredde og dybde, væsentlighed/relevans og partikularitet/vilkårlighed, almen kerne og periferi/overbygning/individuel tilvalg, det blivende og det foranderlige, generalist- og specialistviden samt atomisering/fragmentering og sammenhængs- /helhedsforståelse. Både med henblik på problemsituationen og de dertil relevante løsningsforslag henviser redegørelsen til situationen om Tübinger-resolutionen fra 1951 i Vesttyskland og den efterfølgende diskussion af de didaktiske koncepter for det kategoriale, det elementare, det eksemplariske og paradigmatiske samt Klafkis nøgleproblemer (Undervisningsministeriet 2000: 74f.). Når Per Fibæk Laursen konstaterer manglende faglig dybdeforståelse hos de studerende på trods af deres gode karakterer, projektarbejders mangel på problemorientering, manglende eller mekanisk transfer, skyldes det problematiske eksamenskrav og mangel på fagligt avanceret undervisning, hvor den lærende ikke kun selv konstruerer kvalitetskriterierne (Undervisningsministeriet 2000: 90f.). Når Svein Sjøberg søger løsninger på naturfagenes krise, punkterer han myten om at skulle inddrage den allernyeste viden i den almendannende undervisning og tematiserer fagets grænser, virkeligheds- og aktualitetsrelevans samt fagets historiske, samfundsmæssige, filosofiske og erkendelsesteoretiske implikationer (Undervisningsministeriet 2000: 114f.). Peter Harder diskuterer en mellemvej mellem bastante pensumbeskrivelser og substansløse beskrivelser af adfærdsmål. Han foreslår beskrivelser af centrale undervisningseksempler, som udgør en bedre basis for både den didaktiske planlægningsopgave og den offentlige, politisk-administrative kommunikation om undervisningen (Undervisningsministeriet 2000: 136). Uanset uddannelsesredegørelsens kalejdoskopiske karakter, indbyrdes modsætninger og problematiske udlægninger 4 er der en del interessante men efterhånden glemte paralleller til diskussionen om det eksemplariske princip. Også mit projekt knytter an til princippets storhedstid. 4 Fx er uddannelsesredegørelsens henvisning til de fire normdannende kompetencesøjler fra UNESCO 4 netop blottet for indhold (Undervisningsministeriet 2000: 55). Og indholdet har tilsyneladende ikke nogen selvstændig status, når der flere steder udtrykkes at [m]idlerne til at opnå målene er læringsindholdet (Undervisningsministeriet 2000: 19). 16

17 1.2. Det eksemplariske princip i dansk didaktik Fordi mit projekt 5 også er en formidling af den tyske diskussion til Danmark er det alligevel passende indledningsvis at give et overblik over den danske udvikling. Diskussionen om det eksemplariske princip kommer først til Danmark i 1970 erne hvor den tyske debat siden 1951 allerede begynder at ebbe ud. a) Det første skriftlige vidnesbyrd fra dansk hånd findes i en forelæsning fra 1969 på DLH til seminarielærere umiddelbart efter ikrafttrædelsen af den nye læreruddannelse, hvor Carl Aage Larsen ultrakort refererer til Klafkis kategoriale dannelse og til, at indholdsvalget må bestå af eksempler eller temaer, som repræsenterer fagets væsentlige værdier (Larsen 1969/1997: 29). I de følgende år sidestiller Larsen det fragmentariske princip fra den Blå betænkning og det karakteristiske med fx udvælgelsesprincipper som på tysk das exemplarische, på engelsk sample studies (Larsen 1971/1997: 61), og præsenterer kort Den kategoriale dannelsesteori og det eksemplariske undervisningsprincip i et arbejdspapir med samme navn (Larsen 1974/1997). Det må kaldes en beskeden begyndelse. Den første egentlige beskrivelse af eksemplarisk undervisning som princip kommer fra en oversættelse af norske Reidar Myhres Innföring i Pedagogikk (Myhre 1967/1977, 1967/1978), som i en bearbejdet dansk version hedder Pædagogiske temaer (Myhre & Magnussen 1969). Desuden har Myhre viet en hel og udførlig artikel på norsk til det eksemplariske princip (Myhre 1968). I begge udgaver af Ålviks meget brugte Undervisningslære forekommer begrebet ikke (Ålvik 1970, 1974). I K. Grue-Sørensens Almen pædagogik er der en kort henvisning til den illustrerende eksempelmetode, den paradigmatiske metode, hvor et regnestykke bliver til et mønster for andre, og til den tyske diskussion af eksemplarisk undervisning med baggrund i stoftrængsel (Grue-Sørensen 1974: 72). Klafki-tilgangen føres videre af fx Bent Nielsen (Nielsen, B. 1977) og især Holger Henriksen (Henriksen 1979). Interessen for Klafki, men ikke for det eksemplariske princip, fornyes gennem Sven Erik Nordenbo i 1983 med oversættelsen af en række artikler (Klafki 1983b). Men princippet er ikke noget betydningsfuldt tema mere i den tyve bind store udgivelsesserie Didaktiske studier. Bidrag til didaktikkens teori og 5 Det har oprindeligt været min intention hovedsagligt at undersøge den danske reception og tolkning af det eksemplariske princip. Efter indledende korrespondance og samtaler med Henning Hansen, Sven Erik Poulin, Karsten Schnack, Sven Erik Nordenbo, Holger Henriksen, Jens Dolin, Hans Jørgen Kristensen, Birger Steen Nielsen og Stefan Hopmann har det dog vist sig at være for spinkelt et grundlag, både hvad angår det skriftlige og det mundtlige kildegrundlag i såvel kvantitativ som kvalitativ henseende. 17

18 historie fra første halvdel af 1990 erne. Efter at Klafki tildeles æresdoktortitlen på DPU i 1998 og holder en forelæsning på CVU Fyn i 1999 i forbindelse med et didaktiskfagligt udviklingsprojekt (Graf & Skovmand 2004), fornyes interessen for hans bidrag, og flere tekster af ham oversættes i den efterfølgende periode (Klafki 2001, 2004). Hans elementarteori, hvor han beskæftiger sig med den tidlige diskussion af eksemplaritet, forbliver dog underbelyst. Det såkaldt eksemplariske princip bliver meget populært i læreruddannelsen og synes implicit at blive kanoniseret som fagligt stikord. Men det udløser hverken teoretisk-didaktiske afklaringer eller yderligere konkrete udviklings- 6 eller forskningsprojekter med større gennemslagskraft. b) Næsten samtidig med indførelsen af Klafki, men helt anderledes og uafhængig af DLH, kommer Oskar Negts ideologisk eksplicitte idéer om sociologisk fantasi og eksemplariske læreprocesser til Danmark gennem RUC s universitetsdidaktik (1972) tillige med en tidlig oversættelse af hans tekster og centrale værk (Negt 1974, 1975/1981, 1978b). Mens Klafki først i 1977 bliver tilgængelig på dansk, og det tilmed i form af hans spirende kritisk-konstruktive fase (Klafki 1977), oversættes Negt første gang allerede i 1970 (Negt 1970). Båret af datidens 68er-bevægelse og kritisk pædagogisk teori, som definerer sig i modsætning til den borgerlige pædagogik (fx Klafki), vinder Negt-tolkningen af det eksemplariske princip en hurtigt og bred tilslutning. Det sker især gennem arbejder og publikationer af Knud Illeris (Illeris 1974), men også Henning Salling Olesen, Eva Hultengren (Hultengren & Salling Olesen 1977), m.fl. Gennem alternative koncepter og initiativer som projektarbejdspædagogik, erfaringspædagogik og tværfaglighed får Negt-tolkningen medvind i de pædagogisk progressive kredse. Det er hovedsagelig Negt-tolkningen, som slår igennem i skriftlige rapporter og udgivelser i forbindelse med RUC og projektpædagogikken. En undtagelse er Schnack på DPU, som foretrækker Negt og det samfundsmæssigt eksemplariske (Schnack 1981). Med den samtidige udgivelse af Illeris Modkvalificeringens pædagogik i 1981, som bliver genoptrykt frem til 1993 (Illeris 1981), og genoptrykket af Negts centrale værk (Negt 1975/1981) opstår der en fornyet interesse for Negt-tolkningen i 1980 erne (fx Ingemann 1985a, 1985b; Salling Olesen 1981). Derefter findes diskussioner af Negts eksemplariske princip løbende men kun sporadisk i rapporter og videnskabelige artikler (fx Behrens & Højgaard Jensen 6 Undtagelser bekræfter reglen, fx Jens Christian Jacobsens evalueringsrapport 2005: 18

19 1994). Endnu en opblomstring får Negt, da han tildeles æresdoktortitlen på RUC i 1997 (Borgnakke 2002: 198; Nielsen, B. S. 1997; Ulriksen 1997, 2002; Weber, Salling Olesen & Nielsen 1997). Selv den naturfaglige tilgang synes i dag at foretrække Negt frem for Wagenschein (Paulsen 2003/2006). c) Modsat Klafki og Negt har Martin Wagenscheins tilgang til det eksemplariske princip aldrig fået en bred indføring i Danmark. Dels bliver Wagenscheins tanker blot introduceret på niveauet for faglige opslagsværker (jf. Schnack 1978/2001). Dels opnår de få fagdidaktiske arbejder aldrig en bredere virkning (fx Petersen 1980). Desuden er hans tekster til dato ikke tilgængelige på dansk 7. Mens Wagenschein i Tyskland ikke kun tilhører rækken af faste og almen kendte referencer i pædagogik og didaktik, men også fortsat er anledning til forskning og undersøgelser, og udgør en central inspirationskilde for lærekunstdidaktikken, er han i Danmark kun kendt af et fåtal og stort set uden betydning 8. d) Det eksemplariske princip har også ført til fagdidaktiske applikationer. Summarisk kan der nævnes følgende bidrag: historie (Jensen 1978, 1981); kemi (Petersen 1980); fysik (Rasmussen, Dreyer Sørensen & Olsen 1981); matematik (Skovsmose 1981); tværfaglig universitetspædagogik (Ingemann 1985c); geografi (Michelsen 2010; Møller 1992, 2001). En række faglige eksempler for pædagogik, biologi, religion, historie, engelsk, billedkunst/dansk i (Graf & Skovmand 2004). Bortset fra at det skriftlige materiale også her er tyndt og spredt, har det aldrig været min intention at udrede disse forgreninger systematisk. Det kunne dog være et interessant sammenlignende fagdidaktisk projekt at undersøge, hvordan det eksemplariske princip er blevet tolket, videreudviklet, konkretiseret og evt. praktiseret i forskellige faglige sammenhænge. e) Indførelsen af det eksemplariske princip til Danmark kan også vurderes på de to opslagsværker, som udkommer samtidig. Mens Grue-Sørensen i Pædagogikkens Hvem Hvad Hvor kun fremfører nogle overvejelser over det retoriske eksempel og eksemplet som klassisk opdragelsesmiddel (Grue-Sørensen & Winther-Jensen 1978), indeholder 7 På min foranledning er Unge Pædagoger i gang med en oversættelse af en række centrale Wagenscheintekster med planlagt udgivelse i Ifølge Jens Dolin har Wagenschein bestemt betydet noget for naturfagsdidaktikken i Danmark. Der navnes fx Leif Sønderberg Petersen, Albert C. Paulsen, Ole Goldbech, Frederik Voetmann Christiansen og Leif Johansen. Men skriftlige arbejder kunne ikke findes. Generelt synes der at være en kløft mellem Wagenschein og Negt-tolkningen på RUC. 19

20 Karsten Schnacks opslag Eksemplarisk princip og sociologisk fantasi i Pædagogisk Opslagsbog en præsentation af både Wagenschein, Klafki og Negt (Schnack 1978). Måler man diskussionens udvikling igen på samme opslagsværk, er der ikke sket meget sidenhen. Bortset fra en mindre udeladelse af et afsnit med to eksempler fra kritisk pædagogik har man til dato ikke fundet anledning til at ændre opslaget (Schnack 1978/2001). Jeg kan konkludere, at det eksemplariske princip, som det er blevet diskuteret i tysksproget pædagogik, først tyve år senere kommer til Danmark, og tilmed i sparsom og stærkt reduceret form. På den ene side kommer Klafki-versionen i tilknytning til den kategoriale dannelsesteori og hans senere almendannelseskoncept, men uden hans tilgrundliggende elementarteori. På den anden side bliver Negts idéer om det eksemplariske hurtigt taget op og får en dansk teoretisk og praktisk udvikling, men denne sociologiske variant bliver solgt som den eneste didaktisk gyldige. Disse dominante hovedfløje står fortsat uformidlet ved siden af hinanden og den efterfølgende udvikling må betegnes som forfaldshistorie. Der findes ingen historisk-systematisk og sammenlignende fremstilling af det eksemplariske princip, hvorfor det forekommer nødvendigt at generindre dette didaktiske princips opståen og centrale diskussionspunkter Eksemplaritet i andre forskningsparadigmer og -kontekster Udvider man blikket fra det eksemplariske princip til nyere, international forskning under stikord som eksempel, eksemplaritet eller eksempellæring, finder man heller ingen diskussion, som knytter an til de oprindelige tanker og ideer. Til gengæld finder man en række spredte publikationer med meget forskellige udgangspunkter, herunder en del kvantitativ forskning med ret forskellige forskningsinteresser. Den følgende korte redegørelse har delvist karakter af afgrænsning, men udviser også kompatible momenter. a) For det første findes der en kvantitativ tilgang, som søger at udvikle programmer, modeller, curricula og interventioner, som definerer den eksemplariske statistik gennem en særlig overraskende og vedvarende læringseffekt i forhold til kontrolgrupper (Pogrow 1998). Har man en gang identificeret eksemplariske programmer, rejser der sig ikke overraskende det endnu uløste problem, hvordan man kan overføre dem til større elevgrupper og andre kontekster (McDonald, Keesler, Kauffman & Schneider 20

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Hvad er god undervisning?

Hvad er god undervisning? Hvad er god undervisning? Undervisning er en planlagt interaktion mellem undervisende og lærende med henblik på at opbygge saglige, sociale og personlige kompetencer i skolens kontekst (Jank og Meyer 2006,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Arthur Hansen Kim Horsevad Anne Mette Møller Jensen Anne Bak Rasmussen Jens Bak Rasmussen Evaluering og test i biologi Indhold Evaluering og test i faget biologi 7

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fra HCA til Ø Fortællingen som pædagogisk redskab i de naturvidenskabelige fag

Fra HCA til Ø Fortællingen som pædagogisk redskab i de naturvidenskabelige fag Fra HCA til Ø Fortællingen som pædagogisk redskab i de naturvidenskabelige fag Jens Kjær Larsen og Filip Madsen, Amtscentret for Undervisning, Fyns Amt Niels Kring og Claus Michelsen, Syddansk Universitet

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende

Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Kirstine Bach Uhrenholt Kasper Schmidt Engberg Leif Henriksen Lene Hvilsom Larsen Thomas Lillelund Andersen Gry Lottrup Redaktion: Tanja Miller Bodil Christensen

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere