Det eksemplariske princip i didaktikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det eksemplariske princip i didaktikken"

Transkript

1 Ph.D.-afhandling af Stefan Ting Graf Det eksemplariske princip i didaktikken En historisk-systematisk undersøgelse af Martin Wagenscheins, Wolfgang Klafkis, Oskar Negts, lærekunstdidaktikkens og Günther Bucks konceptioner af eksemplarisk belæring og læring Hovedvejleder: Søren Harnow Klausen Bivejleder: Frede V. Nielsen Indleveret 4. februar 2013 Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet

2

3 Indhold Indhold... 3 Forord... 9 I. Indledning Afhandlingens udgangspunkt og motivering Indholdskategorien i uddannelsespolitik og didaktik Det eksemplariske princip i dansk didaktik Eksemplaritet i andre forskningsparadigmer og -kontekster Afhandlingens formål, genstand og problemstillinger Afhandlingens metode og opbygning Overordnet metodisk placering Metodiske problemstillinger og afgrænsninger Afhandlingens opbygning II. Baggrund for og gennembrud af det eksemplariske princip Begrebshorisont Omgangssproglige betydninger eksposition af det selvfølgelige Store begrebshistoriske betydningsskift Begrebets oprindelse i didaktikken Begrebets gennembrud i didaktikken Tübinger-resolutionen Kontekst og resolutionen En kvalitativ undervisningsreform nedefra Eksemplarisk belæring og læring III. Det eksemplariske princip hos Wagenschein Indledende bemærkninger Fra stofvalgsproblemet til en taksonomi for eksemplaritet Fra subtraktivt til konstruktivt stofvalg Tilgang IV: den strenge eksemplaritet Einstieg sagseksposition eller undervisningens in media res Fra eksempel til det elementare og fundamentale Wagenscheins taksonomi for eksemplaritet... 66

4 2.6. Eksempelviden Eksemplaritet I: Fagmetodisk skoling Taksonomi for fysikmetodisk skoling Funktionsmål på det fagmetodiske niveau Wagenscheins metodebegreb og fysikkens aspektkarakter Eksemplaritet II: Fagsystematisk ekspansion Fagsystematiske tilbygninger og forståelseskontinuitet Fysikkens kanon og anskuelige fænomensammenhænge Eksemplaritet III: Fundamentale dannelsesvirkninger Det fundamentale som dannelseserfaring Videnskabsteoretisk og åndshistorisk betragtning Fra ikke fagdelt virkelighed ind i faget og ud igen Almendannende videnskabspropædeutik og det humaniserende Reformulering af taksonomien for eksemplaritet Det Genetiske princip Fra det eksemplariske til det Genetiske princip Det genetiske i forhold til det eksemplariske og det sokratiske Det sokratiske princip Det genetiske princip som tidslig artikulation Det Genetiske som dannende princip Den videnskabspropædeutiske funktion i forhold til Derbolav Opsummerende teser IV. Det eksemplariske princip hos Klafki Indledende bemærkninger Den kategoriale dannelsesteori Den kategoriale dannelse som indholdsbestemt læringsbegreb Det kategoriales immanent-metodiske karakter Kategorial anskuelse Tre misforståelser af den kategoriale dannelsesteori Opsummering og foreløbige kriterier for valg af eksempler Elementarteoriens grundlag

5 3.1. Elementarteorien som refleksionsmodel for indhold Elementarteorien inden for rammerne af dannelsesmål De tre lag af det elementare Det fundamental-elementare grundretning og etos Det kategorial-elementare Det historisk-elementare De tre elementarlag i sammenhæng Grundformer for det elementare Det fundamentale (som grundform) Det eksemplariske Det typiske Det klassiske Det repræsentative Enkle nytteformer (Zweckformen) Enkle æstetiske former Grundformer i forhold til Derbolav Grundformer i forhold til Scheuerl Overblik over elementarlag, grundformer og grundretninger Det eksemplariske i Klafkis anden fase Dissertationens lagtænkning i forhold til senere lagtænkning Opsummerende diskussion af lagdelingen De tre principper det elementare, det fundamentale og det eksemplariske Eksemplarisk belæring og læring Kritik og problemstillinger vedrørende det elementare Opsummerende teser V. Sociologisk fantasi og eksemplarisk læring hos Negt Indledende bemærkninger Radikal og klassebevidst samfunds- og pædagogik-kritik Arbejderens situation og behovet for intentionel bevidsthedsarbejde Kritik af uddannelsespolitik, pædagogisk teori og praksis Den sociologiske nyformulering af det eksemplariske princip

6 3.1. Eksplicitte afgrænsninger og anknytninger Eksemplarisk læring som indholdsbestemt og åben fremgangsmåde Sociologisk fantasi som metodisk dannelse Indholdets reorganisation og transferværdi Erfaringernes indholdsdimension: motivstruktur og sprogformer Almen reformulering af eksemplarisk læring Negts nye situationsanalyse og den nye grundlagskompetence Eksemplariske læreprocesser og teoretisk sensibilitet At opnå det almene i det særlige Fem samfundsmæssige nøglekompetencer Opsummerende teser VI. Eksemplariske lærestykker og lærekunstdidaktik Indledende bemærkninger Kritik af uddannelsespolitik og didaktikteori Kritik af statslig uddannelsespolitik og skolens organisering Dannelse og skolen Kritik af didaktisk teori og videnskab samt læreruddannelsen Lærekunstdidaktikkens grundlag Lære og kunst Undervisningsstoffets værkhistorie Lærestykker: eksemplariske undervisningsforløb på baggrund af forlæg Lærekunstværksteder som kollektiv undervisningsudvikling Lærestykker som basis for didaktisk teori Lærekunstdidaktikkens principper Fra Wagenscheins til lærekunstdidaktikkens metode-treklang Det eksemplariske princip Det genetiske princip Det dramaturgiske princip Opsummerende teser VII. Eksempellæring hos Buck Indledende bemærkninger

7 2. Erfaring som epagoge og periagoge Læringsbegreb og erfaringsbegreb Aristoteles epagoge og erfaringens fordomsstruktur hos Bacon Husserls erfaringsbegreb og kategorial anskuelse Hegel: Epagoge som periagoge Opsummering Grundlæggende distinktioner med henblik på en eksempelteori Det almenes primat hos Wolff Den subsumtionslogiske forståelse af eksemplet hos Kant En epagogisk forståelse af eksemplet Eksempler og begrebstilegnelse Eksempel-forståelse Fire funktioner ved eksempler Eksempel-forståelsens struktur Analogi-forståelsen Analogi-forståelsens struktur En typologi for analogier Konsekvenser for eksemplarisk belæring og læring VIII. Ansatser til en rekonstruktion af det eksemplariske princip Det eksemplariske princip og kritik Eksemplarisk indhold og læring Det eksemplariske princip og didaktisk strukturtænkning Den didaktiske og den lærende pegehandling Didaktisk strukturtænkning komparativt set Ansats til en ny almendidaktisk grundstruktur Referencer Danske resumé English summery

8 Tilegnet Johanne, Samuel og Naomi

9 Forord Med denne afhandling præsenterer jeg frugterne af mine undersøgelser, som begyndte med et treårigt Ph.D-stipendie ved Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier. Jeg vil indledningsvist takke alle på instituttet for sjove, alvorlige og engagerede samtaler om det faglige, det offentlige og det private i forbindelse med det muntre sociale liv på instituttet. I den forbindelse er deltagelsen i institutbandet uforglemmelig for mig. En særlig tak retter jeg til instituttets ledelse og Marianne Lysholt for uforbeholden venlighed, opbakning og hjælpsomhed, som har gjort opholdet til en god oplevelse. Tak til alle på Ph.D-gangen, hvor der var plads til faglig inspiration og det hyggelige. Især Thomas Albrechtsen skylder jeg tak for mange frugtbare samtaler. Jeg takker Ellen Krogh og hendes forskningsprogram, hvor jeg fik indsigt i gymnasiepædagogik og havde lejlighed til at diskutere egne og andres tekster. Det har især været lærerigt at deltage i planlægningen og gennemførelsen af Nofa II-konferencen. Jeg vil ikke undlade også at takke UCL, især Keld Vorup Sørensen og Niels Grønbæk Nielsen, for deres imødekommenhed, hvad angår de økonomiske og tidsmæssige rammer for dette projekts gennemførelse. En personlig tak retter jeg mod Thomas Illum Hansen og Keld Skovmand for givtige samtaler, sparring og især medleven hele vejen igennem. En stor tak gælder begge mine vejledere, Søren Harnow Klausen og Frede V. Nielsen, som ud over det forventelige har taget sig tid til at give kvalificerende tilbagemeldinger, forslag og opmuntring. En speciel tak skylder jeg korrekturlæser Marianne Dahl Karstoft for at hjælpe mit danske på vej. Tilbageværende sproglige særheder og fejl går dog på min regning. Desuden er jeg taknemlig for den beredvillighed af de mange forskere, som jeg har kontaktet under mit projekt både i ind- og udland, til at indgå i samtaler og mailkorrespondancer med mig om specifikke spørgsmål vedrørende mit projekt: Dietrich Benner, Hans Christoph Berg, Peter Buck, Catherine Elgin, Adam Goldstein, Stefan Hopmann, Werner Jank, Rudolf Künzli, Lars Løvlie, Birger Steen Nielsen, Sven Erik Nordenbo, Wilhelm Peterssen, Kurt Reusser, Karsten Schnack og Heinz Stübig. Stefan Ting Graf 9

10 10

11 I. Indledning 1. Afhandlingens udgangspunkt og motivering a) Denne afhandlings formål er en undersøgelse og rekonstruktion af det eksemplariske princip i og for didaktisk teori. Siden princippets gennembrud i Vesttysklands 1950 ere kan man tale om det som et fagbegreb i den kontinentale didaktik. Til Danmark er princippet blevet importeret i 1970 erne i to stort set parallelle varianter: en Klafkitolkning og en Negt-tolkning. Wagenscheins version er kun stedmoderligt blevet modtaget. Sidenhen er den teoretiske diskussion ebbet ud og dukker i dag kun sporadisk op. I praksisorienterede sammenhænge, i didaktiklærebøger og som indhold i læreruddannelser findes der ikke sjældent korte præsentationer af eller rene henvisninger til det. På den ene side synes det eksemplariske princip intuitivt forståeligt, på den anden side opstår der hurtigt problemer med at forklare, hvad det i grunden dækker over. Her hjælper heller ikke synonymer som det typiske, det paradigmatiske eller sammenligninger med case-metoden. I de eksisterende fremstillinger behandles det eksemplariske princip unisont, som om der ikke fandtes betydningsfuldt forskellige udlægninger. Hverken i ophavslandet Vesttyskland, i Danmark eller andre steder findes der et overblik eller en systematisk udredning af de teoretiske forskelle. Hvordan er princippet blevet til en fagterm og på hvilken baggrund? Under hvilke hovedstridspunkter er det blevet diskuteret? Hvilke reformuleringer og videreudviklinger findes der ud over de to dominerende tolkninger? Min undersøgelse søger derfor at bidrage til en begrebsmæssig afklaring af det eksemplariske princip. Alt i alt spørger jeg, om det er muligt at rekonstruere det eksemplariske princip og i så fald hvordan. Dertil har jeg udvalg fem hovedudlægninger: Martin Wagenschein ( ), Wolfgangs Klafki (*1927), Oskar Negt (*1934), lærekunstdidaktikken ifølge Hans Christoph Berg (*1936) samt Günther Buck ( ). b) Det eksemplariske princip i didaktikken fremhæves som et spørgsmål om indholdsvalg for intentionel undervisning. Det synes at være opstået som et egentligt didaktisk svar på stoftrængsel og gælder som en pædagogisk fornuftig løsning for den rette indholdskoncentration. Ligesom teorier om det elementare, grundlæggende og klassiske tildeles særlig opmærksomhed under samfundsmæssige eller kulturelle krisesituationer, synes også det eksemplariske princip koblet til sådanne særlige uddannelsesmæssige udfordringer. Det har været projektets udgangspunkt, at forstå det 11

12 eksemplariske princip som en særlig didaktisk løsning på bestemte uddannelsesmæssige problemstillinger. Nyere uddannelsespolitiske udfordringer med at styre og reformere skolen og dens indhold udviser en række paralleller til den uddannelsespolitiske situation, hvorfra det didaktiske princip om eksemplaritet i sin tid opstod. Denne indledning tager derfor for det første afsæt i en historisk skitse af problemstillinger vedrørende læreplaner og skolereformer i Danmark. Den didaktiske forskning og teoriudvikling har desuden i mange år på forbavsende vis negligeret indholdskategorien eller undervisningskvalitet til fordel for mange spørgsmål omkring skolens kerneydelse. Indledningen indeholder for det andet et rids over indførelsen og udbredelse af det eksemplariske princip i Danmark, som skal forstås som afsæt for min beskæftigelse med den tyske diskussion. Min efterforskning af det eksemplariske princip uden for det to lande har tilvejebragt enkelte spredte bidrag. Disse vil jeg for det tredje kort udrede hovedsageligt med henblik på afgrænsning. Eftersom der ikke findes en state of the art-opsamling vedrørende det eksemplariske princip, udgør både denne indledning og afhandlingen i sin helhed noget i den retning. Jeg afslutter min indledning for det fjerde med en præcisering af mine forskningsspørgsmål og mine overordnede metodiske overvejelser og valg Indholdskategorien i uddannelsespolitik og didaktik a) Det første udgangspunkt er det felt af problemstillinger, som rejser sig med det uddannelsespolitiske ønske om at definere uddannelsers indhold i form af læreplaner. Fordi folkeskolen er en central uddannelsespolitisk kampplads, kan dens udvikling gælde som seismograf for de generelle tendenser. Det aktuelle ønske om en forstærket styring af skolens indhold begynder allerede i 1990erne, men rækker tilbage til den Blå betænkning fra Den er den første store læreplansreform i anden halvdel af tallet og indeholder på trods af dens reformpædagogiske ambition om oplæring til at lære stadigvæk og hovedsageligt ret klare bestemmelser af indholdet og dets omfang (jf. Undervisningsministeriet 1960). Bestemmelserne udpeger et konkret kundskabsindhold, som ikke efterlader store valgmuligheder til læreren, samtidig med at reformen endnu ikke begrundes med samfundsmæssige forandringer. Faghæfterne, som opstår efter 1975-lovreformen, som derimod i høj grad opstår på baggrund af politiske, økonomiske og kulturelle forandringer, søger omend forsigtigt at styrke færdighedsaspekter frem for kundskabssiden (jf. Nielsen, V. O. 2003). Frem til den 12

13 næste større reform i 1993 findes modsatrettede bestræbelser på at definere skolens indhold. Dels gennemføres en hel vifte med åbne og tværgående udviklingsprojekter under Folkeskolens udviklingsråd ( ), dels er der KUP-rapporter (Kvalitets Udviklings Projekt), som søger at identificere fagenes identitet på tværs af uddannelsestrin. Efter 1993-loven udarbejdes der både CKF er (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder) og læseplaner for hvert fag med angivelse af fagenes mål og indhold. Efterfølgende intensiveres fokus på indhold under overskrifter som paratviden, det centrale, det basale, det grundlæggende, faglighed og kvalitet, og der udkommer en del rapporter, (Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening & Undervisningsministeriet 1999; Kommunernes Landsforening 2000; Undervisningsministeriet 2000). I den sammenhæng er det forbavsende, at almen- og fagdidaktisk teori ikke tilvejebringer et grundlag for disse diskussioner. Indtil videre er de forskellige forslag båret af en overbevisning af, at skolen og læreren skal tildeles en stor grad af selvbestemmelse. Ud over det generelle ønske om at identificere kernefaglighed opstår der en anden tendens, nemlig en eksklusiv og intensiveret interesse for dansk, matematik, engelsk og naturfag. Herved erfarer diskussionen om det grundlæggende ikke kun en alvorlig indsnævring, men er endvidere problematisk, fordi de første tre samtidig tolkes som grundlæggende redskabsfag (læsning, skrivning, matematiske færdigheder, engelskfærdigheder som global-strategisk redskab). b) Siden hen tager det nationale revisionsarbejde til i fart og drives frem gennem internationale studier 1. Uddannelsernes indhold søges mere og mere national-centralt styret gennem både input- og output-kontrol 2. På den ene side bliver input-kontrollen konciperet gennem læreplaner i form af flere og mere detaljerede målbeskrivelser, samtidig med at de samme formuleringer bliver tiltagende mere almene og abstrakte. (Eftersom styringen gennem læreplaner viser sig for lidt effektiv, er man ved at opdage læremidler som input-kontrol.) På den anden side definerer opgaverne i præfabrikerede tests, evalueringer og studierne (output-kontrollen) helt konkrete kundskabs- og færdighedskrav, som ligger helt uden for skolens og lærernes indflydelse. Spørgsmålet 1 IEA 1991 Reading Literacy Study, TIMMS siden 1995, Bologna-processen siden 1999, PISA-studierne siden 2000 og OECD s lande-review fra På input-siden for folkeskolen er de mest væsentlige initiativer Klare mål 2001, en folkeskolelov, som styrker faglighed i form af slutmål fra 2002, læreplanerne Fælles mål for alle fag siden 2003, folkeskolens formålsændring (2006) og revisionen af Fælles mål allerede igen Også output-siden styrkes med oprettelsen af Evalueringsinstituttet (1999), indførelsen af obligatorisk afgangsprøve og nationale tests (2006) og senere offentliggørelsen af testresultater. 13

14 er, om denne tiltagende juridificering af den pædagogisk-didaktiske opgave i grunden er kontraproduktiv for intentionen kvalitet i undervisningen, som i høj grad synes at afhænge af skolen og læreren med hans didaktiske dømmekraft vedrørende indhold. c) Der er endvidere tydelige tegn på en polariseret material- eller formaldannende indholdsopfattelse. Den dannelsesteoretiske objektivisme i national variant kan aflæses i initiativer som fx foreningen og tidsskriftet Folkeskolens genmæle (1998) og en privat Kommission til forsvar for kundskaber (2002), som helt overordnet ønsker mere paratviden i skolen bundet op på nationen. Forestillingen om klassisk material dannelse finder sit konkrete udtryk i de statslige kanon-initiativer 3 : Disse blev meget populære og kan tolkes som koncentrationsbestræbelser om det kulturelt umistelige i forhold til en hurtigt foranderlig og globaliseret verden. Den formaldannende tendens derimod trækker på nyere subjektiveringstendenser, hvor det reformpædagogiske barnet i centrum, som under det solidariske fortegn har vendt sig imod stivnede former og et statisk kundskabsindhold, omkalfatres til mig i centrum, hvor den individuelle lærende, som sit eget livs direktør, ses i et kompetitivt lys med målbare resultater (Hermann 2007: 94). Den formaldannende konception synes at have mere gennemslagskraft, idet den understøttes på makroplan gennem moderniseringer af uddannelser med baggrund i koncepter som New Public Management og Human Ressource Management (fx mål- og rammestyring, taxameter-økonomi, særlige uddannelsesprofiler med tilvalgsordninger, individuelle handleplaner). På det pædagogiske plan udvikles og introduceres fortrinsvist tiltag og koncepter som fx selvdannelse, ansvar for egen læring, storyline, multiple intelligenser og læringsstile, læringsmiljøer, processorientering, kontraktpædagogik, kollaborativ læring, logbog og portfolio, som teoretisk understøttes af bastant konstruktivistiske læringsteorier. I disse konceptioner spiller indholdsrefleksioner og -bestemmelser en ringe rolle og ledsages af en metodisk formalisme (Hermann 2007: 115). Den enten materiale eller formale uddannelsespolitiske orientering geninstallerer gang på gang den kategoriske fejltagelse, som adskiller fag og viden fra dannelse og alsidighed (Hermann 2007: 180). Dette uddannelsespolitisk dobbelte pres på indholdsspørgsmålet modsvares ikke 3 Kanon for dansk litteratur for de almendannende skoler (2004), kanon for dansk kultur inden for litteratur, billedkunst, musik, design, arkitektur, film, scenekunst, børnekultur (2006), demokratikanon (2008) og kanon for dansk natur (2009). Det private initiativ for en naturvidenskabelig kanon (fysik, kemi, matematik, biologi, geografi og geologi) blev af daværende kulturminister sendt videre til videnskabsministeriet, hvor det strandede. 14

15 med samme interesse for indholdskategorien fra den teoretiske didaktiks side. Resultatet er, at den didaktisk centrale indholdskategori er forbavsende lidt undersøgt og reflekteret i den teoretisk orienterede didaktiske litteratur (Nielsen, F. V. 2006: 249). Den følgende vurdering af den danske didaktiks tilstand fra 1995 gælder muligvis stadigvæk i dag. Ifølge forskergruppen skyldes den didaktiske forsknings afmatning at den dels har svært ved at opfange de flertydige tendenser, dels at den egentlige forskning skullet vige for politisk motiverede evaluerings- og udviklingsopgaver (Nordenbo, Reisby & Schnack 1995: 295). d) I forbindelse med temaet for min afhandling vil jeg dog fremhæve Uddannelsesredegørelsen 2000, som med den turbulente udvikling i 00 erne er gået i glemmebogen. Jeg sammenfatter rapportens problemsituation i fire punkter. For det første begrundes nødvendigheden af at fokusere på dynamisk kernefaglighed i det globale, polykulturelle, teknologiserede videns-, informations- og netværkssamfund, med dets voldsomme produktion af ny viden. Informationsoverflod, værdikonflikter og hybridformer fordrer højere præstationer og aktiv stillingtagen af alle, og kræver både tværgående og fagligbasale kundskaber, færdigheder samt holdninger (Undervisningsministeriet 2000: 15). For det andet medfører disse udviklinger på det uddannelsesstrukturelle niveau store og indviklede indholdsmæssige udfordringer til både fag og uddannelser. På den ene side opstår stoftrængsel gennem akkumulation, fordi de kendte fag er presset til at inddrage den allernyeste viden. Det fører til encyklopædiske og kompendieagtige undervisningsformer med overbelastning af den lærende til følge (Undervisningsministeriet 2000: 34). På den anden side opstår der fagtrængsel, fordi kendte fag uddifferentieres i flere nye, og fordi der konstrueres helt nye hybridfag på tværs af de kendte skel. Også den tiltagende valgfrihed i uddannelsessystemet gør indholdsbestemmelser vanskelige. For det tredje opererer redegørelsen med disciplinorienteret kernefaglighed og projektorienteret saglighed som to komplementære tilgange. Mens den sidste dyrker detalje- og ekspertviden inden for små områder (eksemplarisk), burde den første sørge for bredden og den større helhed, som var kendetegnende for studium generale (jf. Undervisningsministeriet 2000: 39). For det fjerde identificeres en problemstilling mellem naturvidenskabelige fagområder og de humanistiske fag, idet førstnævnte (især fysik og kemi) har ringe tilslutning. Vi skal med Wagenschein se, at denne sidste problemstilling ikke er ny. 15

16 e) I Uddannelsesredegørelsen 2000 diskuteres disse indholdsproblemstillinger med begreber som bredde og dybde, væsentlighed/relevans og partikularitet/vilkårlighed, almen kerne og periferi/overbygning/individuel tilvalg, det blivende og det foranderlige, generalist- og specialistviden samt atomisering/fragmentering og sammenhængs- /helhedsforståelse. Både med henblik på problemsituationen og de dertil relevante løsningsforslag henviser redegørelsen til situationen om Tübinger-resolutionen fra 1951 i Vesttyskland og den efterfølgende diskussion af de didaktiske koncepter for det kategoriale, det elementare, det eksemplariske og paradigmatiske samt Klafkis nøgleproblemer (Undervisningsministeriet 2000: 74f.). Når Per Fibæk Laursen konstaterer manglende faglig dybdeforståelse hos de studerende på trods af deres gode karakterer, projektarbejders mangel på problemorientering, manglende eller mekanisk transfer, skyldes det problematiske eksamenskrav og mangel på fagligt avanceret undervisning, hvor den lærende ikke kun selv konstruerer kvalitetskriterierne (Undervisningsministeriet 2000: 90f.). Når Svein Sjøberg søger løsninger på naturfagenes krise, punkterer han myten om at skulle inddrage den allernyeste viden i den almendannende undervisning og tematiserer fagets grænser, virkeligheds- og aktualitetsrelevans samt fagets historiske, samfundsmæssige, filosofiske og erkendelsesteoretiske implikationer (Undervisningsministeriet 2000: 114f.). Peter Harder diskuterer en mellemvej mellem bastante pensumbeskrivelser og substansløse beskrivelser af adfærdsmål. Han foreslår beskrivelser af centrale undervisningseksempler, som udgør en bedre basis for både den didaktiske planlægningsopgave og den offentlige, politisk-administrative kommunikation om undervisningen (Undervisningsministeriet 2000: 136). Uanset uddannelsesredegørelsens kalejdoskopiske karakter, indbyrdes modsætninger og problematiske udlægninger 4 er der en del interessante men efterhånden glemte paralleller til diskussionen om det eksemplariske princip. Også mit projekt knytter an til princippets storhedstid. 4 Fx er uddannelsesredegørelsens henvisning til de fire normdannende kompetencesøjler fra UNESCO 4 netop blottet for indhold (Undervisningsministeriet 2000: 55). Og indholdet har tilsyneladende ikke nogen selvstændig status, når der flere steder udtrykkes at [m]idlerne til at opnå målene er læringsindholdet (Undervisningsministeriet 2000: 19). 16

17 1.2. Det eksemplariske princip i dansk didaktik Fordi mit projekt 5 også er en formidling af den tyske diskussion til Danmark er det alligevel passende indledningsvis at give et overblik over den danske udvikling. Diskussionen om det eksemplariske princip kommer først til Danmark i 1970 erne hvor den tyske debat siden 1951 allerede begynder at ebbe ud. a) Det første skriftlige vidnesbyrd fra dansk hånd findes i en forelæsning fra 1969 på DLH til seminarielærere umiddelbart efter ikrafttrædelsen af den nye læreruddannelse, hvor Carl Aage Larsen ultrakort refererer til Klafkis kategoriale dannelse og til, at indholdsvalget må bestå af eksempler eller temaer, som repræsenterer fagets væsentlige værdier (Larsen 1969/1997: 29). I de følgende år sidestiller Larsen det fragmentariske princip fra den Blå betænkning og det karakteristiske med fx udvælgelsesprincipper som på tysk das exemplarische, på engelsk sample studies (Larsen 1971/1997: 61), og præsenterer kort Den kategoriale dannelsesteori og det eksemplariske undervisningsprincip i et arbejdspapir med samme navn (Larsen 1974/1997). Det må kaldes en beskeden begyndelse. Den første egentlige beskrivelse af eksemplarisk undervisning som princip kommer fra en oversættelse af norske Reidar Myhres Innföring i Pedagogikk (Myhre 1967/1977, 1967/1978), som i en bearbejdet dansk version hedder Pædagogiske temaer (Myhre & Magnussen 1969). Desuden har Myhre viet en hel og udførlig artikel på norsk til det eksemplariske princip (Myhre 1968). I begge udgaver af Ålviks meget brugte Undervisningslære forekommer begrebet ikke (Ålvik 1970, 1974). I K. Grue-Sørensens Almen pædagogik er der en kort henvisning til den illustrerende eksempelmetode, den paradigmatiske metode, hvor et regnestykke bliver til et mønster for andre, og til den tyske diskussion af eksemplarisk undervisning med baggrund i stoftrængsel (Grue-Sørensen 1974: 72). Klafki-tilgangen føres videre af fx Bent Nielsen (Nielsen, B. 1977) og især Holger Henriksen (Henriksen 1979). Interessen for Klafki, men ikke for det eksemplariske princip, fornyes gennem Sven Erik Nordenbo i 1983 med oversættelsen af en række artikler (Klafki 1983b). Men princippet er ikke noget betydningsfuldt tema mere i den tyve bind store udgivelsesserie Didaktiske studier. Bidrag til didaktikkens teori og 5 Det har oprindeligt været min intention hovedsagligt at undersøge den danske reception og tolkning af det eksemplariske princip. Efter indledende korrespondance og samtaler med Henning Hansen, Sven Erik Poulin, Karsten Schnack, Sven Erik Nordenbo, Holger Henriksen, Jens Dolin, Hans Jørgen Kristensen, Birger Steen Nielsen og Stefan Hopmann har det dog vist sig at være for spinkelt et grundlag, både hvad angår det skriftlige og det mundtlige kildegrundlag i såvel kvantitativ som kvalitativ henseende. 17

18 historie fra første halvdel af 1990 erne. Efter at Klafki tildeles æresdoktortitlen på DPU i 1998 og holder en forelæsning på CVU Fyn i 1999 i forbindelse med et didaktiskfagligt udviklingsprojekt (Graf & Skovmand 2004), fornyes interessen for hans bidrag, og flere tekster af ham oversættes i den efterfølgende periode (Klafki 2001, 2004). Hans elementarteori, hvor han beskæftiger sig med den tidlige diskussion af eksemplaritet, forbliver dog underbelyst. Det såkaldt eksemplariske princip bliver meget populært i læreruddannelsen og synes implicit at blive kanoniseret som fagligt stikord. Men det udløser hverken teoretisk-didaktiske afklaringer eller yderligere konkrete udviklings- 6 eller forskningsprojekter med større gennemslagskraft. b) Næsten samtidig med indførelsen af Klafki, men helt anderledes og uafhængig af DLH, kommer Oskar Negts ideologisk eksplicitte idéer om sociologisk fantasi og eksemplariske læreprocesser til Danmark gennem RUC s universitetsdidaktik (1972) tillige med en tidlig oversættelse af hans tekster og centrale værk (Negt 1974, 1975/1981, 1978b). Mens Klafki først i 1977 bliver tilgængelig på dansk, og det tilmed i form af hans spirende kritisk-konstruktive fase (Klafki 1977), oversættes Negt første gang allerede i 1970 (Negt 1970). Båret af datidens 68er-bevægelse og kritisk pædagogisk teori, som definerer sig i modsætning til den borgerlige pædagogik (fx Klafki), vinder Negt-tolkningen af det eksemplariske princip en hurtigt og bred tilslutning. Det sker især gennem arbejder og publikationer af Knud Illeris (Illeris 1974), men også Henning Salling Olesen, Eva Hultengren (Hultengren & Salling Olesen 1977), m.fl. Gennem alternative koncepter og initiativer som projektarbejdspædagogik, erfaringspædagogik og tværfaglighed får Negt-tolkningen medvind i de pædagogisk progressive kredse. Det er hovedsagelig Negt-tolkningen, som slår igennem i skriftlige rapporter og udgivelser i forbindelse med RUC og projektpædagogikken. En undtagelse er Schnack på DPU, som foretrækker Negt og det samfundsmæssigt eksemplariske (Schnack 1981). Med den samtidige udgivelse af Illeris Modkvalificeringens pædagogik i 1981, som bliver genoptrykt frem til 1993 (Illeris 1981), og genoptrykket af Negts centrale værk (Negt 1975/1981) opstår der en fornyet interesse for Negt-tolkningen i 1980 erne (fx Ingemann 1985a, 1985b; Salling Olesen 1981). Derefter findes diskussioner af Negts eksemplariske princip løbende men kun sporadisk i rapporter og videnskabelige artikler (fx Behrens & Højgaard Jensen 6 Undtagelser bekræfter reglen, fx Jens Christian Jacobsens evalueringsrapport 2005: 18

19 1994). Endnu en opblomstring får Negt, da han tildeles æresdoktortitlen på RUC i 1997 (Borgnakke 2002: 198; Nielsen, B. S. 1997; Ulriksen 1997, 2002; Weber, Salling Olesen & Nielsen 1997). Selv den naturfaglige tilgang synes i dag at foretrække Negt frem for Wagenschein (Paulsen 2003/2006). c) Modsat Klafki og Negt har Martin Wagenscheins tilgang til det eksemplariske princip aldrig fået en bred indføring i Danmark. Dels bliver Wagenscheins tanker blot introduceret på niveauet for faglige opslagsværker (jf. Schnack 1978/2001). Dels opnår de få fagdidaktiske arbejder aldrig en bredere virkning (fx Petersen 1980). Desuden er hans tekster til dato ikke tilgængelige på dansk 7. Mens Wagenschein i Tyskland ikke kun tilhører rækken af faste og almen kendte referencer i pædagogik og didaktik, men også fortsat er anledning til forskning og undersøgelser, og udgør en central inspirationskilde for lærekunstdidaktikken, er han i Danmark kun kendt af et fåtal og stort set uden betydning 8. d) Det eksemplariske princip har også ført til fagdidaktiske applikationer. Summarisk kan der nævnes følgende bidrag: historie (Jensen 1978, 1981); kemi (Petersen 1980); fysik (Rasmussen, Dreyer Sørensen & Olsen 1981); matematik (Skovsmose 1981); tværfaglig universitetspædagogik (Ingemann 1985c); geografi (Michelsen 2010; Møller 1992, 2001). En række faglige eksempler for pædagogik, biologi, religion, historie, engelsk, billedkunst/dansk i (Graf & Skovmand 2004). Bortset fra at det skriftlige materiale også her er tyndt og spredt, har det aldrig været min intention at udrede disse forgreninger systematisk. Det kunne dog være et interessant sammenlignende fagdidaktisk projekt at undersøge, hvordan det eksemplariske princip er blevet tolket, videreudviklet, konkretiseret og evt. praktiseret i forskellige faglige sammenhænge. e) Indførelsen af det eksemplariske princip til Danmark kan også vurderes på de to opslagsværker, som udkommer samtidig. Mens Grue-Sørensen i Pædagogikkens Hvem Hvad Hvor kun fremfører nogle overvejelser over det retoriske eksempel og eksemplet som klassisk opdragelsesmiddel (Grue-Sørensen & Winther-Jensen 1978), indeholder 7 På min foranledning er Unge Pædagoger i gang med en oversættelse af en række centrale Wagenscheintekster med planlagt udgivelse i Ifølge Jens Dolin har Wagenschein bestemt betydet noget for naturfagsdidaktikken i Danmark. Der navnes fx Leif Sønderberg Petersen, Albert C. Paulsen, Ole Goldbech, Frederik Voetmann Christiansen og Leif Johansen. Men skriftlige arbejder kunne ikke findes. Generelt synes der at være en kløft mellem Wagenschein og Negt-tolkningen på RUC. 19

20 Karsten Schnacks opslag Eksemplarisk princip og sociologisk fantasi i Pædagogisk Opslagsbog en præsentation af både Wagenschein, Klafki og Negt (Schnack 1978). Måler man diskussionens udvikling igen på samme opslagsværk, er der ikke sket meget sidenhen. Bortset fra en mindre udeladelse af et afsnit med to eksempler fra kritisk pædagogik har man til dato ikke fundet anledning til at ændre opslaget (Schnack 1978/2001). Jeg kan konkludere, at det eksemplariske princip, som det er blevet diskuteret i tysksproget pædagogik, først tyve år senere kommer til Danmark, og tilmed i sparsom og stærkt reduceret form. På den ene side kommer Klafki-versionen i tilknytning til den kategoriale dannelsesteori og hans senere almendannelseskoncept, men uden hans tilgrundliggende elementarteori. På den anden side bliver Negts idéer om det eksemplariske hurtigt taget op og får en dansk teoretisk og praktisk udvikling, men denne sociologiske variant bliver solgt som den eneste didaktisk gyldige. Disse dominante hovedfløje står fortsat uformidlet ved siden af hinanden og den efterfølgende udvikling må betegnes som forfaldshistorie. Der findes ingen historisk-systematisk og sammenlignende fremstilling af det eksemplariske princip, hvorfor det forekommer nødvendigt at generindre dette didaktiske princips opståen og centrale diskussionspunkter Eksemplaritet i andre forskningsparadigmer og -kontekster Udvider man blikket fra det eksemplariske princip til nyere, international forskning under stikord som eksempel, eksemplaritet eller eksempellæring, finder man heller ingen diskussion, som knytter an til de oprindelige tanker og ideer. Til gengæld finder man en række spredte publikationer med meget forskellige udgangspunkter, herunder en del kvantitativ forskning med ret forskellige forskningsinteresser. Den følgende korte redegørelse har delvist karakter af afgrænsning, men udviser også kompatible momenter. a) For det første findes der en kvantitativ tilgang, som søger at udvikle programmer, modeller, curricula og interventioner, som definerer den eksemplariske statistik gennem en særlig overraskende og vedvarende læringseffekt i forhold til kontrolgrupper (Pogrow 1998). Har man en gang identificeret eksemplariske programmer, rejser der sig ikke overraskende det endnu uløste problem, hvordan man kan overføre dem til større elevgrupper og andre kontekster (McDonald, Keesler, Kauffman & Schneider 20

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Eksemplaritet, projektarbejde og opfattelsen af fag

Eksemplaritet, projektarbejde og opfattelsen af fag 64 Kommentarer Eksemplaritet, projektarbejde og opfattelsen af fag Kommentar af Frederik Voetmann Christiansen, Institut for Farmaci, Social and Clinical Pharmacy, KU Som opfølgning på oversættelsen af

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Didaktik og dannelse

Didaktik og dannelse Småbørns institutions- og hverdagsliv i en flerfaglig belysning og dialog 11. Juni 2013 Didaktik og dannelse Dynamisk demokratisk pædagogisk planlægning Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Læring

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kapitel 1: Indledning

Kapitel 1: Indledning i Forord vii Tak xi Kapitel 1: Indledning 1. Introduktion 2 1.1 Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne 3 1.2 Voksen i en andetsproglig kontekst 5 1.3 Didaktik 7 1.3.1 En dannelsesteoretisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans

Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder,

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere

Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere 79 Når skolematematik gør børn dumme og voksne til forbrugere Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Matematik er noget man bruger til at lave

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere