UDVIKLING AF EGU-DIDAKTIKKEN

Transkript

1 UDVIKLING AF EGU-DIDAKTIKKEN Viborg Ungdomsskole har i samarbejde med EGU Silkeborg besluttet at etablere et større forsøgs- og udviklingsprojekt, der sætter EGU-deltageren i centrum og med det overordnede formål at skabe en yderligere professionalisering af EGU-udbuddet. Projektets mål er at udvikle en mere nuanceret didaktisk praksis, der kan inkludere en betragtelig andel af de EGU-deltagere, (jf. Rambøll s effektundersøgelse drejer det sig på landsplan om 40% af en EGU-årgang), der efter deres EGU-forløb, hverken kommer i job eller påbegynder en uddannelse. Derudover vil projektet resultere i en dybere forståelse af, hvad der fører til henholdsvis positive EGU-forløb, hvilket her forstås som de tilfælde, hvor EGU-deltageren efterfølgende enten kommer i beskæftigelse eller i uddannelse, og negative EGU-forløb, hvilket her vil sige de tilfælde, hvor EGU-deltageren hverken kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Forudsætningen for at endnu flere EGU-deltagere kommer i enten job eller uddannelse er, at der udvikles en langt dybere forståelse af de mennesker, der påbegynder EGU-uddannelsen. Denne forståelse vil yde et væsentligt bidrag til en øget professionalisering af EGU-udbuddet, hvilket er ensbetydende med udviklingen af et mere nuanceret fagsprog for den særlige didaktik, der kendetegner EGU-udbuddet. Metoder til indfrielse af projektresultatet: PROJEKTBESKRIVELSE Repræsentanter fra uddannelsessektoren, arbejdsmarkedsområdet, socialrådgivere, UU-vejledningen m.fl. inviteres til en inspirationskonference, hvor projektets formål præsenteres, og hvor repræsentanterne får mulighed for at diskutere og kommentere projektet. Projektet bidrager til en yderligere professionalisering af EGU-udbuddet, gennem udviklingen af et mere specifikt fagsprog, der bidrager til at forstå og videreudvikle den særlige didaktik, der kendetegner EGU-udbuddet. Dette fagsprog vil inkludere forslag til en ny pædagogisk praksis, der vil resultere i, at stadig flere EGU-deltagere kommer i enten job eller uddannelse. Fagsproget vil indeholde en beskrivelse af EGU-deltagernes prototypiske kendetegn, hvilket bl.a. vil indbefatte: deres faglige og sociale udgangspunkter samt EGU-deltagernes uddannelses-, familie- og beskæftigelsesmæssige drømme/mål. Fagsproget vil tillige indeholde en bearbejdning af de copingsstrategier som EGU-deltagerne anvender for at håndtere de krav, forhåbninger og for ventninger som de konfronteres med fra EGU-vejledere, forældre, prak tikværter, socialrådgivere, UU-vejledere m.fl. Fagsproget vil endvidere indeholde en prototypebeskrivelse af de individuelle EGU-uddannelsesforløb, der fører EGU-deltageren i beskæftigelse eller ud dannelse og en prototypebeskrivelse af de forløb, som fører til at EGU-delt ageren, hverken kommer i job eller påbegynder uddannelse. Afholdelse af en EGU-fagdag, hvor EGU-vejledere, EGU-ledere, praktikværter og øvrige interesserede fra hele landet introduceres til en ny pædagogiske praksis, der kan sikre, at flere EGU-deltagere kommer i enten job eller ud

2 dannelse. Fagdagen anvendes endvidere til at præsentere projektets afdækning af de forventninger, krav og færdigheder som såvel arbejdsmarkedet som ud dannelsesinstitutionerne efterspørger hos EGU-deltagerne. Fagdagen anvendes endvidere til at præsentere og teste et særligt tilrettelagt introduktionsforløb for EGU-praktikværter. Projektets formidlingsaktiviteter vil medføre en yderligere udbredelse af kendskabet til EGU-uddannelsen hvilket medfører, at uddannelsen bliver endnu mere attraktiv for potentielle EGU-deltagere og EGU-praktikværter. Projektdeltagere Da EGU-deltagerne er specialister på egen situation og egne læreprocesser, er det naturligt at EGU-deltagerne inddrages aktivt i alle projektfaser. Derudover inddrages alle de mennesker, der omgiver EGU-deltagerne: forældre, EGU-vejledere, EGU-ledere, UU-vejledere, socialrådgivere/sagsbehandlere, praktikværter og undervisere/ledere fra relevante uddannelsesinstitutioner. Projektbaggrund Udgangspunktet for nærværende FoU-projekt er, at det eksisterende EGU-udbud (jf. Rambøll effektundersøgelse af EGU-uddannelsen) på landsplan resulterer i, at 60% af en EGU-årgang efter deres EGU-forløb kommer i enten job eller uddannelse. Der er god mening i at anerkende den indsats, som EGU-deltagerne, deres forældre, EGU-vejledere, EGU-ledere, praktikværter m.fl. yder i hverdagen. På trods af EGU-uddannelsens meget positive resultater er der ikke udviklet en beskrivelse eller dokumentation af den hverdagspraksis eller didaktik, der frembringer disse positive resultater. Den manglende beskrivelse eller dokumentation af EGU-didaktikken betyder, at det dels er vanskeligt at videreudvikle og professionalisere f.eks. vejlederes og praktikværters hverdagspraksis og dels, at det er vanskeligt at afdække, hvor den anvendte hverdagspraksis har sine begrænsninger. Ved at beskrive den særlige hverdagspraksis og didaktik bliver det altså ikke blot muligt at professionalisere den eksisterende hverdagspraksis, men det bliver også muligt at afdække dens mangler eller blinde pletter og derigennem udvikle en ny hverdagspraksis, der kan inkludere en væsentlig del af de, (jf. Rambøll s effektundersøgelse) på landsplan 40% af en EGU-årgang, der hverken kommer i job eller påbegynder en uddannelse. Forudsætningen for at opnå en yderligere professionalisering af EGU-uddannelsen er, at der skabes en grundlæggende forståelse for EGU-deltagerne og deres individuelt tilrettelagte EGU-forløb. EGU-vejledere, UU-vejledere, socialrådgivere m.fl. beskriver det imidlertid (jf. Rambølls effektundersøgelse af EGU-uddannelsen) som umuligt at sætte ansigt på EGU-deltagerne, da de har meget forskellige udgangspunkter, ressourcer, kompetencer etc. Da EGU-uddannelsen samtidig beskrives som et stærkt individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, bliver det også vanskeligt at foretage en beskrivelse af EGU-deltagernes forløb. Kombinationen af manglende afgrænsning af EGU-deltagerne og deres uddannelsesforløb gør det vanskeligt for EGU-vejledere, EGU-ledere, praktikværter, UU-vejledere m.fl. at lære af og videreudvikle deres hverdagspraksis og den særlige EGU-didaktik, som kendetegner EGU-området. Intentionen med nærværende FoU-projekt er at sætte ansigt på EGU-deltageren samt at udforme en beskrivelse af de individuelle EGU-uddannelsesforløb, der fører EGU-deltagere i beskæftigelse eller uddannelse. Derigennem skabes der et grundlag for at videreudvikle EGU-uddannelsens nuværende styrkepositioner. Men der skabes også et grundlag for at

3 beskrive kontrasten nemlig de EGU-forløb, der ikke fører til job eller uddannelse. Dermed skaber FoU-projektet grundlag for dels at videreudvikle de tiltag, som allerede er velfungerende og dels mulighed for at udvikle nye didaktiske/pædagogiske metoder, der kan hjælpe den andel af EGU-deltagerne, som ellers ikke synes at få et konkret udbytte af deres EGU-forløb. I dette FoU-projekt vil der blive udviklet en metode til at afgrænse EGU-deltagerne og deres henholdsvis positive og negative EGU-forløb uden at dette resulterer i ikke-anvendelige rationalistiske definitioner. Gennem FoU-projektet søges der udviklet en metode, der kan beskrive prototypen på succesfulde individuelle uddannelsesforløb samt på EGU-deltagere, som efterfølgende kommer videre til beskæftigelse eller uddannelse. Derved bliver det dels muligt at udvikle en ny didaktisk praksis, som sikrer at stadig flere af EGU-deltagerne efterfølgende kommer i enten beskæftigelse eller uddannelse. Som følge af ovenstående bliver det vigtigt at behandle følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilke prototypiske kendetegn har EGU-deltagerne, som efter EGU-forløbet henholdsvis kommer og ikke kommer i beskæftigelse eller uddannelse? Hvilke faglige og sociale udgangspunkter har de EGU-deltagere, der kommer videre i henholdsvis job eller uddannelsen? Hvilke uddannelses-, familie- og beskæftigelsesmæssige drømme/mål knytter de forskellige EGU-deltagertyper til fremtiden? Hvilke didaktiske/uddannelsesmæssige metoder, der virker henholdsvis positiv eller negativ på de enkelte deltagertyper? Forudsætningen for at FoU-projekt bliver en succes er, at det inkluderer andre end blot de professionelle, dvs. UU-vejledere, EGU-vejledere og socialrådgivere m.fl. Gennem FoU-projektet skabes der altså et 360o perspektiv på EGU-uddannelsen ved at involvere alle interessenter herunder i særdeleshed EGU-deltagere, forældre, praktikværter, EGU-underviserne, EGU-ledere, repræsentanter fra relevante uddannelsesinstitutioner m.fl. Ved at anlægge dette 360o perspektiv bliver det imidlertid også muligt at få afdækket de forventninger, krav og færdigheder som såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesinstitutionerne efterspørger hos EGU-deltagerne. Det bliver imidlertid også muligt at forstå, hvordan f.eks. den enkelte praktikvært i sin hverdagspraksis bidrager til at gøre EGU-deltagerens uddannelsesforløb til en succes. En sideeffekt af dette vil blive en yderligere professionalisering af praktikværternes indsats, der vil udmønte sig i udviklingen af et særligt tilrettelagt introduktionsforløb for EGU-praktikværter, som sætter dem i stand til bedst muligt at bidrage til EGU-deltagerens fortsatte udvikling. Ved at inddrage EGU-deltagere, EGU-vejledere og ledere i FoU-projektet skabes der samtidig også mulighed for at opnå en grundlæggende forståelse af de forskellige copingsstrategier, eller overlevelsesstrategier, som EGU-deltagere anvender for derved at kunne håndtere eller evt. afvise de krav, forhåbninger og forventninger som f.eks. EGU-vejledere, forældre, praktikværter, socialrådgivere, UU-vejledere etc. stiller til dem. Arbejdet med copingstrategierne skal forstås som opbygningen af en dybere og mere anvendelig socialpædagogisk forståelse af den indsats, der bedst muligt bidrager til at den enkelte EGU-deltager får et godt liv. Projektopbygning Projektet er opdelt i 4 faser: etablerings- og opstartsfasen, undersøgelsesfasen, forsøgs- & udviklingsfasen samt evaluerings- og rapporteringsfasen. Projektets etablerings- og opstartsfase forløber fra til den I denne fase giver lederne af Viborg Ungdomsskole og EGU Silkeborg projektlederen til opgave at indkalde medlemmerne af arbejdsgruppen og udarbejde et beslutningsnotat vedr. projektets organisation, tids- og handleplan. Arbejdsgruppen mødes for at gennemgå den foreliggende projekt-

4 beskrivelse samt tids- og handleplan. På baggrund af dette arbejde udarbejder projektlederen et beslutningsnotat, der fremsendes til lederne af Viborg Ungdomsskole samt EGU Silkeborg. Viborg Ungdomsskole og EGU Silkeborg tager initiativ til at indkalde styregruppen til det første møde, hvor dagsordenen er: konstitution af styregruppen samt godkendelse af beslutningsnotat fremsendt af arbejdsgruppen. Beslutningsreferat fra styregruppemødet fremsendes til projektlederen og denne påbegynder forberedelsen af projektets undersøgelsesfase. Når projektet således er etableret inviteres repræsentanter fra uddannelsessektoren, arbejdsmarkedsområdet, socialrådgivere, UU-vejledningen m.fl. til en inspirationskonference, hvor projektets formål præsenteres, og hvor repræsentanterne får mulighed for at diskutere og kommentere projektet. Projektets undersøgelsesfase forløber i perioden fra den til den Det centrale i denne fase er gennemførelsen af kvalitative fokusgruppeinterviews samt deltagerobservation. De kvalitative interviews gennemføres i første halvdel af undersøgelsesfasen og består af 2 runder med kvalitative fokusgruppeinterviews med EGU-deltagere, forældre, praktikværter, EGU-vejledere, EGU-ledere og UU-vejledere. I første runde foretages der kvalitative fokusgruppeinterview med henblik på at opnå en grundlæggende forståelse af EGU-området. Fokusgruppeinterviewene udskrives, analyseres og bearbejdes, hvorefter resultaterne præsenteres for deltagerne i 2. runde af de kvalitative fokusgruppeinterviews. Sideløbende med de kvalitative fokusgruppeinterviews gennemføres deltagerobservation, hvilket består i en kombination mellem observationer af henholdsvis undervisning og praktikophold kombineret med uformelle kvalitative interviews med EGU-deltagere, forældre, praktikværter, EGU-vejledere, EGU-ledere og UU-vejledere. Projektets forsøgs- & udviklingsfase forløber i perioden fra den til den Selv om forsøgs- & udviklingsfasen først påbegyndes efter undersøgelsesfasen vil projektlederen gennem projektperioden indsamle og nedskrive ideer og tanker, der kan anvendes i projektets forsøgs- og udviklingsfase. Omdrejningspunktet for denne fase er at afholde udviklingsmøder med deltagelse af EGU-praktikværter, EGU-deltagere, EGU-vejledere og EGU-ledere, UU-vejledere og evt. socialrådgivere. Resultaterne af disse forsøgs- og udviklingsmøder er, at der udvikles, beskrives og testes et fagsprog, der kan favne den særlige EGU hverdagspraksis og -didaktik. Blandt elementerne i dette fagsprog indgår prototypebeskrivelser af EGU-deltagere, positive og negative EGU-uddannelses- og praktikforløb, EGU-deltageres forskellige typer af copingstrategier samt prototypebeskrivelser af de redskaber, som anvendes af kompetente praktikværter og EGU-vejledere. Et centralt element i forsøgs- og udviklingsfasen er, at fagsproget løbende testes i den daglige undervisning af institutionernes vejledere og ledere. Derudover vil projektets rådgivende følgegruppe løbende blive præsenteret for overvejelser, erfaringer og ideer. Erfaringerne fra disse test og fra de input som projektets rådgivende følgegruppe giver vil indgå i den kontinuerlige udvikling af fagsproget. Projektfasen afsluttes med udarbejdelsen af en rapport om EGU-uddannelsens fagsprog, der distribueres til samtlige EGU-uddannelsesinstitutioner. Projektets evaluerings- og rapporteringsfase løber i perioden fra til Gennem hele projektperioden foregår der løbende formidlingsaktiviteter dels gennem de planlagte møder i den rådgivende følgegruppe og dels gennem artikler i lokalpressen. Når lokalpressen vælges skyldes det, at lokalpressen har en relativ stor bevågenhed i institutionernes lokalområder, der vil kunne medvirke til at skærpe interessen for EGU-uddannelsen hos potentielle praktikværter og EGU-deltagere. I projektets evaluerings- og rapporteringsfase udarbejder projektets arbejdsgruppe en skriftlig evaluering, der foreligges styregruppen til godkendelse. Derudover udarbejdes 4 til 6 artikler, der i lettilgængeligt sprog beskriver de centrale elementer i det udviklede fagsprog for EGU-uddannelsen. Disse artikler vil blive præsenteret for EGU-vejledere, praktikværter, EGU-ledere, UU-vejledere, socialrådgivere og

5 andre interesserede på en særlig tilrettelagt fagdag for EGU-uddannelsen, der afholdes på Viborg Ungdomsskole medio marts Der vil være mulighed for at deltage i fagdagen enten gennem fysisk eller virtuel deltagelse. Projektet afsluttes formelt med styregruppens godkendelse af projektgruppens formidlings- & evalueringsrapport. Projektets organisering Projektet består af en arbejdsgruppe, en styregruppe og en rådgivende følgegruppe. Styregruppen er projektejere, der har det overordnede ansvar for FoU-projektet. Repræsentanter fra de deltagende institutioner samt projektlederen, der deltager i møderne som observatør med taleret, udgør medlemmerne af styregruppen. Det er styregruppen, der ansætter og overdrager det daglige projektansvar til projektlederen. Styregruppen fastsætter selv sin dagsorden og konstituerer sig med en formand. Der afholdes som minimum 1 møde i hvert kvartal. Forud for hvert styregruppemøde udarbejder projektlederen et beslutningsnotat vedr. projekts resultater og fremdrift. Efter hvert møde udarbejdes og rundsendes beslutningsreferat. Projektets arbejdsgruppe har til opgave at være udførende og sammensættes af projektlederen. Arbejdsgruppen består af de personer, der på det givne tidspunkt bidrager til projektets fremdrift. Projektlederen har som opgave at føre logbog over møder i arbejdsgruppen. Projektets rådgivende følgegruppe har som overordnet opgave at rådgive styregruppen og derigennem projektlederen. Derudover har den rådgivende følgegruppe som opgave at videreformidle viden om og information om projektet til interessenter. Styregruppens formand indkalder, minimum 1 gang hvert halve år, den rådgivende følgegruppe til møder. På disse møder præsenteres medlemmer af den rådgivende følgegruppe for diskussionsoplæg. Der udarbejdes og rundsendes et kort referat efter hvert møde. Charlotte Hertel, Projektleder Mariane Fenger Børge Hansen Underviser ved Institut for Kommunikation, Viceforstander Ungdomsskoleinspektør Aalborg Universitet Silkeborg Produktionshøjskole Viborg Ungdomsskole