Bilag A-2. De 4 hovedtemaer. Bilag A-0 Vejledning til bilag side 1. Bilag A-1 IT-infrastruktur side 3. Bilag A-3 Kompetence og Uddannelse side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag A-2. De 4 hovedtemaer. Bilag A-0 Vejledning til bilag side 1. Bilag A-1 IT-infrastruktur side 3. Bilag A-3 Kompetence og Uddannelse side 14"

Transkript

1 Bilag A De 4 hovedtemaer Bilag A-0 Vejledning til bilag side 1 Bilag A-1 IT-infrastruktur side 3 Bilag A-2 IT-erhvervsudvikling, e-handel og ITrammebetingelser for erhvervslivet side 10 Bilag A-3 Kompetence og Uddannelse side 14 Bilag A-4 Digital forvaltning side 22

2 Bilag A-0 Vejledning til bilag 1

3 Vejledning til bilag Indeholdt i beskrivelserne af de 4 temaer i dette bilag er formuleret en række krav og scenarier til projekter under de pågældende temaer. Disse krav og scenarier skal opfattes som udtryk for målsætninger for de pågældende temaer samt ikke-udtømmende eksempler på emner, der kan indgå i projekter. Udpegning af vindende projekter vil alene ske på baggrund af de tildelingskriterier der er beskrevet i udbudsbetingelsernes kapitel 4 om Generelle kriterier for udvælgelse. Det fremgår heraf at graden af opfyldelse af målsætning for temaer og indsatsområder er ét blandt flere tildelingskriterier. 2

4 Bilag A-1 IT-infrastruktur 3

5 1. Hovedtemaet IT-infrastruktur 1.1 De overordnede mål for IT-infrastrukturprojekter For hovedtemaet IT-infrastruktur gælder følgende mere specifikke mål inden for de overordnede rammer for Det Digitale Nordjylland: Geografisk udbredelse af netværkskapacitet og funktionalitet. Interworking mellem de forskellige transportformer. Konvergens i brugernes adgangsflader Øget mobilitet og global adgang til IT samfundet, uanset aktuel geografisk position Reduktion af omkostninger ved brug af infrastrukturen Styrket forsyningssikkerhed og kvalitet Nye infrastruktur teknologier Øget konkurrence Viden om drift og udvikling af infrastrukturen skal fastholdes i Regionen Fremme af enhed og helhed uden lukkethed og monopolisering. Infrastrukturen vil sætte fokus på følgende indsatsområder: Slutbrugernet, herunder terminaludstyr og faciliteter for adgang til infrastrukturen. Accessnet mellem slutbrugere og transportnet Transportnet mellem regionale accessnet og adgangsveje nationalt og internationalt Faciliteter til access, lagring og distribution af information I de enkelte indsatsområder bruges begrebet scenarie. Scenarierne tjener flere formål. Det første mål er at vejlede i hvilke typer løsninger, gruppen mener, kan anvendes til de enkelte indsatsområder. Dernæst er de anvendelige som før og efter målepinde i forhold til den evaluering som skal laves af projekterne. Endelig vil projektgruppen Infrastruktur bruge scenarierne under vurdering af de indkomne projektforslag, idet der forventes at skulle ske tildelinger på en bred vifte af scenarier. 4

6 1.2 Rammer for indsatsområderne i Infrastruktur Med henblik på en nærmere konkretisering og belysning af rammerne, er der beskrevet fire indsatsområder inden for infrastruktur området og opstillet et antal mulige scenarier. Der vil være to væsentlige udviklingstendenser der skal understøttes og fremmes. Den ene er den geografiske udbredelse, kapacitet, mobilitet, billigere adgang til og transport af information. Den anden er skærpede krav til kvalitet herunder regional sikring mod konsekvenser af større udfald i infrastrukturens komponenter. 1.3 Slutbrugernet Slutbrugernet er in-house netværk, der integrerer brugernes IT terminaler og skaber adgang til netværkssamfundet via et eller flere accessnet. Slutbrugere er private og offentlige virksomheder eller institutioner såvel som private borgere eller brugere, der temporært befinder sig i regionen. Det betones, at brugernes IT-terminaler ikke kun forstås som personligt udstyr tilhørende den enkelte borger eller virksomhed, men også kan være alment tilgængeligt, betjenbart eller ikkebetjenbart udstyr, som kan befinde sig i det offentlige rum (f.eks. i forbindelse med trafikknudepunkter eller lignende) og eventuelt kan være mobilt (i busser eller tog f.eks.). Slutbrugernet kan være baseret på såvel kabelbaserede som trådløse systemer, der skaber en integreret intern transportflade med generelle snitflader for såvel in-house IT udstyr som tilkobling til accessnet. Slutbrugernet omfatter også den teknologi, der er knyttet til den enkelte slutbrugers udstyr uden for hjemmet eller virksomheden i forbindelse med mobilitet. Et særligt fokus på slutbrugersiden ligger på udbredelsen af digital TV og sammensmeltningen af Internet og TV. Kravet til denne sammensmeltning er en set-top-boks, som kan hente indgående signaler fra satellit, terrestrisk eller kabel TV. De udgående signaler skabes gennem brugerens Internet-forbindelse ligegyldigt om den er baseret på telefonmodem, kabelmodem, GSM m.v. 5

7 Der vil blive lagt vægt på support af følgende anvendelser: Internetadgang herunder de brugerflader som brugerne møder, når de går på nettet Telefoni (funktionalitet og nye tjenester) Digital TV og projekter der fremmer samspillet mellem TV og Internet Adgang til regionens informations- og serviceudbud Adgang til telemetri baserede tjenester (måleraflæsning, homecare etc.) Brugervenlige infrastrukturer, der er nemme at installere, konfigurere, opgradere og servicere. Scenarier: Simpel TV-PSTN/ISDN adgang Integrerede TV, PC, Tlf. og Telemetri net, herunder set top boks løsninger Det intelligente hus Den avancerede IT baserede Virksomhed 1.4 Accessnet Accessnet udgør fælles transportsystemer mellem et geografisk afgrænset antal slutbrugernet og transportnettene, og omfatter såvel kabelbaserede som trådløse systemer. Accessnet omfatter også support af mobilitet for såvel permanente som temporære slutbrugernet i det pågældende område. Indenfor dette område ønskes der generelt mere konkurrence og gerne nye aktører på banen, ligesom der ønskes en udvikling, der fremmer udnyttelsen og integrationen af eksisterende infrastrukturer i accessnettene. Her udgør det relativt store antal antenneforeninger i Nordjylland en speciel målgruppe. Der vil blive lagt vægt på support af følgende anvendelser: Opgradering af eksisterende accessnet med fremtidsrettet kapacitet og funktionalitet, der understøtter slutbrugernes behov for integrerede tjenester, med åbne snitflader for tilkobling af såvel slutbrugere som adgang til transportnet. Understøttelse af fremtidsrettede tilkoblingsformer til transportnettene, f.eks. tovejs kommunikation på Kabel-TV systemer, Radiobaserede Dataforbindelser, Digital TV, adgang via el-nettet eller satellit, etc. 6

8 Opgraderinger der forbedrer sikkerhed, tilgængelighed og fremkommelighed til et niveau, der modsvarer den afhængighed, der opstår i et IT baseret samfund. Adgang til transmissionskapacitet for opbygning af nye accessnet. Understøttelse af mobilitet og lokale tjenester knyttet til acces området som f.eks. lokal telefoni. Scenarier: Integrerede access net (services, kombinerede og koordinerede adgangsveje etc.) Accessnet med gradvis skalerbar kapacitet (antal tilslutninger, båndbrede, trafikvolumen) Intelligent by, bydel, landsby Øget digitalisering af en by som pt. Ikke har nogen form for højhastighedsforbindelse til "omverdenen" Avanceret industri/erhvervs område løsninger Trafikinformation og overvågning 1.5 Transportnet Transportnet udgør transportsystemer i regionen der gennem sammenkoblingen slutbrugernet via accessnet skaber den sammenhængende infrastruktur serviceflade samt adgangsveje nationalt og internationalt. Indenfor dette område ønskes der generelt mere konkurrence og gerne nye aktører på banen. Der efterspørges samtidigt en koordineret udvikling, der fremmer udnyttelsen og integrationen af eksisterende infrastruktur. Et centralt punkt i denne sammenhæng er support af QoS parametre (Quality of Service) der skaber en robust infrastruktur, der kan fremme udbredelsen af kritiske netværks distribuerede anvendelser. Dette gælder også for adgangen til kritiske informationsudbud i og uden for regionen. Der vil blive lagt vægt på support af følgende anvendelser: Opgraderinger af eksisterende transportnet med fremtidsrettet kapacitet og funktionalitet, der understøtter åbne snitflader for tilkobling af accessnet Opgraderinger der forbedrer sikkerhed, tilgængelighed og fremkommelighed til et niveau, der modsvarer den afhængighed, der opstår i et IT baseret samfund. Adgang til transmissionskapacitet og transmissionssystemer for opbygning af virtuelle net. Scenarier: 7

9 En samlet back-bone forsynings- og udbygningsplan for regionen med nationale og internationale links 1.6 Faciliteter til access, lagring og distribution af information Dette område omfatter projekter, der fremmer udviklingen af samlede infrastrukturløsninger på tværs af de enkelte udbydere, herunder faciliteter til access, lagring og distribution af information regionalt, nationalt og internationalt, samt understøtter mobilitet. Projekterne under denne overskrift er bl.a. tænkt som de faciliteter der skal være til stede til støtte af projekterne i de 3 øvrige hovedtemaer under DDN. Et af de primære formål er at tilvejebringe overbygningsløsninger, der kan fungere som Virtuelle Infrastrukturer på tværs af de enkelte netværksudbydere med henblik på at forenkle slutbrugernes adgang til informationssamfundet og informationsudbydernes adgang til at stille informationer til rådighed. Projekter i dette delområde vil have et stærkt organisatorisk islæt, hvor operatøren af en Virtuel Infrastruktur påtager sig ansvaret for at den samlede løsning over slutbrugerne. Der kunne her være tale om etablering af en form for broker virksomhed, der til stadighed sikrer den bedste kombination af pris, kvalitet etc. til det pågældende infrastrukturområde. Området omfatter også projekter der understøtter sikkerhed generelt, herunder implementering af infrastruktur og applikationer for generel anvendelse af chipkort til betaling, sikker datatransmission, autentifikation og elektronisk signatur, med udgangspunkt i relevante standarder og relevant sikkerhedsniveau. Der vil blive lagt vægt på projekter der understøtter: Brancheløsninger til private og offentlige virksomheder Etablering af Informations Servere for Regionen, adgang til Videndatabaser Fleksibilitet med henblik på til enhver tid at kunne skabe de økonomisk mest attraktive løsninger for regionen. Løsninger der forbedrer sikkerhed, tilgængelighed og fremkommelighed til et niveau, der modsvarer den afhængighed, der opstår i et IT baseret samfund Løsninger der fremmer udviklingen af nye distribuerede IT baserede tjenester. Løsninger der fremmer udviklingen af nye distribuerede IT baserede produktionsmetoder i industrien. 8

10 Management af samlede infrastrukturløsninger Organisering af allerede eksisterende, bagvedliggende informationsdatabaser og andre datasamlinger med henblik på bredere adgang. Regional processtyring og overvågning Scenarier: 1. Infrastruktur for de private borgere i regionen 2. Infrastruktur for E-handel, fjernundervisning m.v. 3. Industrinet med support af: a. Distribueret Industriel Produktion b. Forskning og Udvikling af nye infrastruktur teknologier og løsninger c. Adgang til Videnscentre d. Fjernundervisningsprogrammer 4. Infrastruktur for kommunale forvaltninger, sundhedssektoren, digital forvaltning, miljøog energi sektoren etc. 5. En forsynings- og udbygningsplan for regionen med nationale og internationale links 9

11 Bilag A-2 IT-erhvervsudvikling, e-handel og IT-rammebetingelser for erhvervslivet 10

12 2 Hovedtemaet IT-erhvervsudvikling, e-handel og ITrammebetingelser for erhvervslivet. Hovedtemaet IT-erhvervsudvikling, e-handel og IT-rammebetingelser for erhvervslivet er opdelt i 3 indsatsområder, der vil blive gennemgået i det følgende. E-handel IT- erhvervsudvikling IT-rammevilkår 2.1 E-handel Når virksomheder eller det offentlige indfører e-handel, åbnes der op for en række muligheder for at effektivisere eksisterende samhandelsmønstre, ligesom der muliggøres en række nye forretningsmodeller som på flere måder ændrer de eksisterende forretningsgange og rutiner samt de nuværende markedsforhold. Gruppen IT-erhvervsudvikling, e-handel og ITrammebetingelser for erhvervslivet anser e-handel for en meget central drivkraft i retning af at give det nordjyske erhvervsliv en konkurrencemæssig fordel. Begrebet e-handel skal i denne sammenhæng forstås meget bredt. IT-investeringer i ny teknik og nye applikationer eller i ny anvendelse af kendt teknik, som giver en forbedret konkurrenceevne og gavner den elektroniske handel anses således for at være indenfor projektgrundlaget. Ændringerne kan således være på indkøbs-, salgs- produktions- eller logistiksiden. Under overskriften e-handel er der to grupper B2B (business to business) og B2C (Business to consumer). B2B fokuserer på såvel effektivisering af de interne forretningsgange mellem samhandlende virksomheder, som udvikling af nye forretningsmodeller for såvel køb som salg. mens B2C også er primært rettet mod slutbrugerne". For alle ansøgninger gælder at ansøgere skal kunne opfylde "et eller flere" af kravene til projekter. 11

13 B2B 1. Projektoplæg skal omfatte samspil mellem fremstillingsindustri, engroshandel/service og den offentlige sektor 2. Projektoplæg skal kunne være af et omfang, som sandsynliggør, at der kan realiseres væsentlige besparelser (økonomiske eller tidsmæssige) og effektiviseringer i den samlede forsyningskæde. 3. Projektdeltagere skal være indstillet på at processen omfatter f.eks. BPR og omlægning af forretningsgange, EDB-rutiner og organisation. B2C 1. Projektoplæg skal omfatte samspil mellem en eller flere kategorier blandt 1)den private forbruger, 2) detailhandel, 3) turisme og 4) den offentlige sektor 2. Projektoplæg skal kunne være af et omfang, som sandsynliggør, at der kan skabes og udvikles en omfattende og vedvarende e-handel mellem forbrugere og detailhandel inden for dagligvaresektoren generelt 3. Projektdeltagere skal være indstillet på at processen omfatter gentænkning (f.eks. BPR) og omlægning af forretningsgange, EDB-rutiner og sammenlægning af - eller øget samspil mellem de enkelte organisationer og interessenter 4. I forhold til turisterhvervet ønskes projektoplæg af et omfang, som sandsynliggør, at der kan: skabes og udvikles en omfattende og vedvarende samlet profilering af Nordjylland som turist- og rekreativt område. realiseres væsentlige besparelser og øget gennemslagskraft i turisterhvervet, målt dels på den samlede ressourceanvendelse og dels på stigningen i tilgangen af turister og deres forbrug i Nordjylland. 2.2 IT-erhvervsudvikling Projektgruppen IT-erhvervsudvikling, e-handel og IT-rammebetingelser for erhvervslivet anser manglen på stærke IT-virksomheder placeret i Nordjylland for at være et særligt problem idet denne mangel får erhvervslivet til at være ekstra tilbageholdende med IT-investeringer. Derfor ønskes der projekter, hvor erhvervslivet og dets IT-virksomheder bringes sammen om større satsninger. Formålet med denne gruppe af projekter er at udvikle IT-selskaber i Nordjylland gennem en række efterspørgselsdrevne IT-projekter, set i relation til rammerne for DDN. For alle ansøgninger gælder at ansøgere skal kunne opfylde "et eller flere" af kravene til projekter. 12

14 1. Projektforslag skal være Efterspørgsels-drevne IT-udviklingsprojekter som understøtter rammerne for DDN 2. Projektforslag skal sikre en videre IT-udvikling f.eks. indenfor de administrative systemer og/eller produktionstekniske systemer herunder indkøbs og logistikfunktionen. 3. Ansøgere kan f.eks. være lokomotiver/knudepunkter indenfor B2B og B2C eller "spirende virksomheder" (kuvøse-projekter). 4. Ansøgerne skal kunne bidrage med løsninger (hardware, software, kommunikation, eller forretningskoncepter), som ikke dags dato er hyldevarer 5. Projektoplæg skal omfatte samspil mellem projektdeltagere i en eller flere projektgrupper. 2.3 IT-rammevilkår. Rammevilkårene skal bedres gennem institutioner og miljøer som giver adgang til viden, erfaringsudveksling og kapital. Projektgruppen ønsker at projekterne under IT-rammevilkår kan løbe videre efter DDN er afsluttet, og at de uddannelsesmæssige dele af projekterne bliver forankret i de nuværende eller officielle uddannelsesinstitutioner. 1. Projektforslag til hvorledes vi sikrer, at et kuvøse miljø for nye IT-virksomheder er tilstede fremover. Dette kan ske dels med udgang i den viden som genereres gennem det digitale nordjyske projekter", og dels ved afdækning af kilder for fremskaffelse af den fornødne venture-kapital. 2. Projektforslag hvorved der sikres etablering af miljøer, der kan medvirke til at udbrede ITanvendelsen i eksisterende virksomheder i regionen, som understøttende for de overordnede mål for DDN. 13

15 Bilag A-3 Kompetence og uddannelse 14

16 3 Hovedtemaet Kompetence og Uddannelse 3.1 Udgangspunkt for projekterne Projekter under temaet Kompetence og Uddannelse skal bidrage til at styrke kompetenceudviklingen i den nordjyske region indenfor IT-relaterede områder eller områder, hvor IT kan bidrage til kompetenceudviklingen i øvrigt. Formålet er at skabe et varigt løft i erhvervsudviklingen, i den offentlige sektors servicetilbud, i udfoldelsen af demokratiet, og i den enkelte borgers deltagelse i fritid, kultur, forbrug m.v. Der skal ske et kompetenceløft i den nordjyske region, som dækker alle - lige fra grupper, der i dag har ingen eller kun få IT-relaterede kompetencer, til grupper, der sidder inde med spidskompetencer inden for et eller flere felter. Derfor efterspørger temaet en bred vifte af forskellige projekter, lige fra projekter, der er rettet mod kompetenceløft inden for avancerede områder, til projekter, der søger at rette op på en skæv velfærdsudvikling mellem samfundsgrupper. Inden for temaet kan man derfor både etablere projekter der styrker bestemte erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og organisatoriske kompetencer, projekter som rummer forskningselementer, projekter der retter sig mod øget velfærd inden for fritid, kultur, demokrati og forbrug m.v., eller projekter som kombinerer forskellige niveauer og indsatsområder. 3.2 Fire indsatsområder for kompetenceudvikling og IT Hovedtemaet om Kompetence og Uddannelse har fire indsatsområder, som beskrives nærmere i det følgende. Der kan etableres projekter inden for et enkelt indsatsområde, men projekter kan også gå på tværs af to eller flere af indsatsområderne IT i undervisningen Uddannelsessystemet står i dag over for nogle udfordringer, som er lettere at tage op, hvis IT integreres i undervisningen. Der er en stigende efterspørgsel efter uddannelse, som den enkelte kan indpasse i et travlt hverdags- og arbejdsliv. Der er et pres på uddannelsessystemet for at tilrettelægge forløb, som følger den enkeltes rytme i indlæringen. Der er et voksende ønske om, at uddannelser opbygges i moduler, så den enkelte kan sammensætte sin egen profil på tværs af etablerede uddannelser. Dette er tendenser, som er fælles for mennesker, der befinder sig i ordinære uddannelsesforløb, og mennesker, som står med et efter- og 15

17 videreuddannelsesbehov. Endelig befinder mange uddannelser sig i international konkurrence og samarbejde, hvor danske statsborgere gennemfører hele eller dele af deres uddannelse på udenlandske institutioner, mens udenlandske statsborgere gør det samme herhjemme. Disse udfordringer stiller krav om en metodisk og organisatorisk omstilling af uddannelsesinstitutionerne og efter- og videreuddannelsesaktiviteter, fordi traditionelle måder at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på ikke altid svarer til de nye krav. Mange steder i det danske uddannelsessystem er der opbygget erfaring med fjernundervisning. Fordelen ved fjernundervisning er, at den på en fleksibel måde giver den enkelte mulighed for at følge uddannelsesforløb i sin egen rytme og indpasse aktiviteterne til det, som man ellers beskæftiger sig med i hverdags- og arbejdslivet, uanset geografisk placering. Men fjernundervisning er ikke problemfri. Der kan være problemer med at etablere den dialog mellem underviser og uddannelsessøgende, som er nødvendig for god undervisning. Der kan også være problemer med at sikre et passende niveau og sammenhæng mellem de enkelte dele, som en samlet uddannelse består af. Der kan være behov for organisatoriske omstillinger og metodisk fornyelse. Der er vanskeligheder knyttet til at sikre den enkelte adgang til nødvendigt udstyr og software. Materialer skal udvikles, og teknisk fantasi udfoldes, så eksisterende tekniske og pædagogiske systemer ikke udelukker nye muligheder. Der er behov for at etablere fjernundervisning, som tager hånd om disse problemer ved at bygge videre på eksisterende erfaringer. Temaet om Kompetence og Uddannelse efterspørger derfor projekter, som tager hånd om udviklingen af nye metoder og former for planlægning, gennemførelse og evaluering af ITstøttet fjernundervisning. Mens det ligger lige for, at IT er integreret i fjernundervisning, forholder det sig mere vanskeligt med integration af IT i den dagligdags nær -undervisning. IT-kompetencerne hos lærerne i uddannelsessystemet er i dag mere ulige fordelt, end man kunne ønske, både på den enkelte uddannelsesinstitution, men også de forskellige institutioner imellem. På den enkelte institution vil der typisk være en lille gruppe af frontløbere, som er godt rustet teknisk og pædagogisk til at integrere IT i undervisningen, og en større gruppe, som endnu er på begynder-stadiet med kompetencer under det niveau, som de uddannelsessøgende har. Imellem de to yderpunkter findes en ret stor gruppe af lærere, som egentlig er parat til at integrere IT i undervisningen, men er famlende over for hvordan. Der er flere behov, som skal dækkes. Lærerne må sikres de nødvendige integrerede 16

18 teknologiske og pædagogiske kompetencer gennem efteruddannelse, projekter i undervisningen og/eller team-orienterede aktiviteter. Det er nødvendigt at klarlægge, hvilke sider i undervisningen IT kan styrke, både inden for det enkelte fagområde og på tværs af fagområder. Man skal også være opmærksom på, at IT ikke bare er et redskab til at fremme læring, men også i sig selv virker motiverende på de uddannelsessøgende - IT i undervisningen påvirker derfor læreprocesserne både direkte og indirekte. IT vil også kunne have en effekt forud for undervisningen i forbindelse med rådgivning og vejledning om uddannelsesforløb. Endelig vil forskellige uddannelsesinstitutioner have forskellige opfattelser af IT s rolle. Temaet om Kompetence og Uddannelse efterspørger derfor projekter, som tager højde for de forskelle, der er mellem grupper af lærere og/eller mellem uddannelsesinstitutioner. Temaet foretrækker projekter, der kombinerer fremme af teknologiske færdigheder og pædagogisk udvikling. Projekterne kan fokusere på en enkelt klasse eller en enkelt institution, men projekter, der går på tværs af klasser og/eller institutioner, er meget velkomne. Projekterne må gerne fokusere på barrierer for integration af IT i undervisningen. I dagligdagen støder IT på modstand fra eksisterende ideer om, hvordan man tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisning. I tværfaglige projekter opstår der konflikter om, hvor det enkelte fags grænser går, og om noget går tabt, når man arbejder på tværs af fagene. Projekter må gerne være opmærksomme på, at barrierer mod forandring ikke nødvendigvis er negative. Barriererne kan være med til at spore udviklingen i en bestemt ønskværdig retning, og de kan pege på problemer, som man ikke tidligere har været opmærksomme på. Endelig vil temaet om Kompetence og Uddannelse også efterspørge projekter, der går på tværs af fjern- og nærundervisning. Det er vigtigt at lære noget om forskellene mellem fjern- og nærundervisning og om, hvordan de kan kombineres. Flere spørgsmål melder sig. Er det nødvendigt, at fjernundervisning lægger mere vægt på faglige traditioner, fordi dialogen mellem underviser og uddannelsessøgende er mindre intens? Kræver fjernundervisning en anden slags pædagogik, fordi kommunikationen mellem underviser og uddannelsessøgende er en anden? Kræver fjernundervisning en højere teknologisk kompetence hos de uddannelsessøgende? Kan man bygge bro mellem fjern- og nærundervisning? I hvilket omfang er det nødvendigt at opbygge nye eksamens- og evalueringsformer, og hvordan kan disse anvendes til videre udvikling af uddannelsestilbudene? Brobygning mellem fjern- og nærundervisning er også vigtig set ud fra ønsket om at give flere samfundsborgere muligheder for at deltage i samfundslivet fremover. Fjernundervisning retter sig mod bredere grupper af samfundsborgere, fordi den kan nå dem, som ikke lige står på spring til at færdes dagligt i uddannelsesinstitutionerne. Fjernundervisning ses ofte som en 17

19 mulighed for de borgere, som har det største behov for opkvalificering og efteruddannelse - men kan man også give disse borgere en indgang til nærundervisning ved at kombinere fjernog nærundervisning, f.eks. ved at uddannelsessøgende fra forskellige dele af uddannelsessystemet følges ad i fælles temaer og moduler? Hvis svaret er ja, hvordan sikrer man så mulighederne for grupper, som står fremmede over for IT-potentialerne? IT på arbejdsmarkedet Der er behov for at tiltrække og fastholde nye IT-kompetencer til den nordjyske region, og samtidig har store dele af den nordjyske arbejdskraft behov for opkvalificering og nye kompetencer. Udfordringen gælder både beskæftigede og arbejdsløse. Men det handler ikke bare om tekniske færdigheder. De private og offentlige arbejdspladser står over for udfordringen om at anvende IT på stadig flere områder og organisere arbejdet på en ny måde. Udbudet af IT-uddannelser i Nordjylland virker som en jungle for mange. Der udbydes mange forskellige uddannelser, men der er også store overlap mellem uddannelserne. Samtidig er der en knivskarp konkurrence, som gør det svært for de forskellige uddannelser at profilere sig og opbygge de nødvendige ressourcer. Det nordjyske erhvervsliv klager over, at uddannelserne ikke er gode nok, mens uddannelserne hævder, at virksomhederne er for dårlige til at sige, hvad de vil have, og investerer for lidt i uddannelse. Mange nordjyske borgere har behov for yderligere uddannelse. Det nordjyske erhvervsliv har nogle stærke IT-kompetencer, men de ligger inden for bestemte områder, som ikke har særlig meget kontakt med andre dele af erhvervslivet. Der er mange muligheder for at udvikle Nordjylland til en IT-stærk region, men der er også mange problemer, som skal tackles. Derfor efterspørger temaet om Kompetence og Uddannelse en bred vifte af projekter. Der er brug for projekter, som tager fat på opkvalificering og udvikling af nye kompetencer, projekter der forbedrer koordinering mellem uddannelser og arbejdsmarked, og projekter der udvikler eller tiltrækker og fastholder spidskompetencer. De forskellige områder må gerne kombineres, men projekter kan også fokusere på et enkelt problem. Det er vigtigt at få projekter på områder, hvor der forventes en mangel på menneskelige ressourcer fremover. Der kan også være tale om projekter, som viser nye måder at organisere arbejdet på. Det er vigtigt, at der både kommer projekter, som retter sig mod behovene hos dem, der er i beskæftigelse, og projekter, som fokuserer på behovene hos ledige. Projekter for beskæftigede kan handle om, hvordan arbejdspladsen udvikler sine menneskelige ressourcer, f.eks. gennem 18

20 organisatorisk forandring, nye typer arbejdspladser og bedre planlægning, der løfter kompetencerne i organisationen. Projekter for ledige kan fokusere på, at de ledige får nye kompetencer, som øger deres chance for at komme varigt i arbejde. Projekter, der belyser IT s rolle i rådgivnings- og vejledningsindsatsen, er også velkomne. Et særligt indsatsområde er udviklingen af den nordjyske konkurrenceevne på den teknologiske front. Arbejdskraftens kvalifikationer må udvikles, så Nordjylland kan tiltrække nye virksomheder. Men der må også udvikles kompetencer og muligheder for at starte nye ITvirksomheder op og/eller anvende nye teknologiske områder inden for eksisterende virksomheder. Endelig er der behov for projekter, som styrker samarbejdet mellem virksomheder og mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, både inden for nuværende styrkepositioner så som mobiltelefoni og inden for nye områder IT i fritid og kultur I de senere år har IT fået en placering i fritids- og kulturlivet, men der er endnu lang vej at gå. For det meste har anvendelsen af IT handlet om at få en hjemmeside op at stå. Det er vigtigt, for det gør fritids- og kulturlivet mere synligt, og man når længere ud med sine informationer, end man kunne tidligere. Men der er mange flere muligheder, som må udnyttes. Anvendelsen af IT gør det muligt at etablere netværksgrupper om et hvilket som helst emne eller en hvilken som helst aktivitet. Foreningsarbejdet bliver mere dynamisk, og selve det at danne en forening får nye perspektiver. Det bliver lettere at skabe kontakter på tværs af fritids- og foreningsliv. Der åbner sig også nye perspektiver for kulturlivet. Allerede nu sælges litteratur og musik over nettet, men kultur på nettet handler ikke kun om køb og salg - det handler om oplevelse og deltagelse. Museer og andre attraktioner får via nettet en enestående mulighed for at vise, hvad de har at byde på. Man kan bruge nettet til at gå på besøg og lede i samlinger og udstillinger, inden man måske vælger at bese dem fysisk. Kulturinstitutioner kan bruge nettet til dialog med borgerne og måske give borgerne mulighed for selv at etablere udstillinger og begivenheder i det virtuelle rum. Det er oplagt at anvende IT i events, ikke blot via nettet, men også direkte. Der er også store muligheder for turismen, hvis fritids- og kulturlivet bindes sammen i det virtuelle rum. Hvis den nordjyske region præsenteres sammenhængende, kan den enkelte turist selv sammensætte sit program i Nordjylland hjemmefra gennem booking, planlægning osv. over nettet. Derfor efterspørger temaet om Kompetence og Uddannelse projekter, hvor fritids- og 19

21 kulturlivet når bredere ud ved at give borgere i og udenfor Nordjylland større indsigt i og muligheder for deltagelse i kultur- og fritidslivet. Der kan være tale om projekter for en enkelt forening eller institution, men projekter, der bygger bro mellem forskellige fritids- og kulturaktiviteter er også meget velkomne. Projekter kan også fokusere på, hvordan man forbedrer det lokale foreningsdemokrati og/eller borgernes evner og muligheder for at deltage i demokratiet via fritids- og kulturlivet. Endelig er der mulighed for at etablere projekter, som øger borgernes kompetencer for at søge og anvende information på Internettet, f.eks. i forbindelse med elektronisk handel, elektroniske bøger og tidsskrifter m.v., som er knyttet til forenings- eller kulturarbejde. Et særligt område er udvikling af nye kunstneriske udtryksformer eller udbredelse af eksisterende udtryksformer til nye grupper af borgere. Sådanne projekter kan dække over enkelte kunstneres arbejde, eller de kan involvere institutioner og samarbejde mellem flere kunstnere og/eller institutioner. Projekter, der bygger bro mellem forskellige kunstarter, er meget velkomne. Det gælder for sådanne projekter, at de skal bidrage til at udvikle oplevelse og indlevelse hos borgere i og uden for Nordjylland, gerne i en form, så der etableres dialog mellem borgere og kulturpersoner IT som velfærdsfremmer Selv om IT-kompetencer altid vil være fordelt forskelligt mellem samfundsgrupper, må de ikke være fordelt ulige på en sådan måde, at bestemte grupper blokeres for deltagelse i samfundslivet. IT-udviklingen risikerer at løbe fra grupper, der mangler ressourcer eller står fremmede over for den nye teknologis muligheder. Omvendt kan IT også være en døråbner for øget velfærd og integration, fordi nye grupper lærer at beherske muligheder, som de ikke havde før. Ældre eller handicappede kan via Internettet få en større kontaktflade med familie, hjemmehjælp, læge, forretningsliv og ligesindede. Flygtninge og indvandrere får en ekstra mulighed for at overvinde sproglige og kulturelle barrierer ved at deltage i danske og måske internationale netværksgrupper. Borgere, som normalt ikke deltager i den politiske debat, lærer gennem praksis at påvirke de politiske beslutninger gennem debat-forum og dialog med politikere. Folkebibliotekerne bliver mødesteder for folk, der gerne vil bevæge sig i det virtuelle rum, men ikke har den nødvendige viden og de økonomiske muligheder for det. Men der er også en bagside af medaljen, som man skal passe på. IT-anvendelsen må ikke ske på bekostning af relationerne mellem mennesker. IT giver nye muligheder for mennesker, der 20

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Webløsning til Skive Kommune

Webløsning til Skive Kommune Udbud efter tilbudsloven (nationalt udbud) Anmodningsmateriale til prækvalifikation på levering af Webløsning til Skive Kommune Februar 2013 1. Indledning 1.1 Generel beskrivelse af udbuddet Skive Kommune

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere