Bilag A-2. De 4 hovedtemaer. Bilag A-0 Vejledning til bilag side 1. Bilag A-1 IT-infrastruktur side 3. Bilag A-3 Kompetence og Uddannelse side 14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag A-2. De 4 hovedtemaer. Bilag A-0 Vejledning til bilag side 1. Bilag A-1 IT-infrastruktur side 3. Bilag A-3 Kompetence og Uddannelse side 14"

Transkript

1 Bilag A De 4 hovedtemaer Bilag A-0 Vejledning til bilag side 1 Bilag A-1 IT-infrastruktur side 3 Bilag A-2 IT-erhvervsudvikling, e-handel og ITrammebetingelser for erhvervslivet side 10 Bilag A-3 Kompetence og Uddannelse side 14 Bilag A-4 Digital forvaltning side 22

2 Bilag A-0 Vejledning til bilag 1

3 Vejledning til bilag Indeholdt i beskrivelserne af de 4 temaer i dette bilag er formuleret en række krav og scenarier til projekter under de pågældende temaer. Disse krav og scenarier skal opfattes som udtryk for målsætninger for de pågældende temaer samt ikke-udtømmende eksempler på emner, der kan indgå i projekter. Udpegning af vindende projekter vil alene ske på baggrund af de tildelingskriterier der er beskrevet i udbudsbetingelsernes kapitel 4 om Generelle kriterier for udvælgelse. Det fremgår heraf at graden af opfyldelse af målsætning for temaer og indsatsområder er ét blandt flere tildelingskriterier. 2

4 Bilag A-1 IT-infrastruktur 3

5 1. Hovedtemaet IT-infrastruktur 1.1 De overordnede mål for IT-infrastrukturprojekter For hovedtemaet IT-infrastruktur gælder følgende mere specifikke mål inden for de overordnede rammer for Det Digitale Nordjylland: Geografisk udbredelse af netværkskapacitet og funktionalitet. Interworking mellem de forskellige transportformer. Konvergens i brugernes adgangsflader Øget mobilitet og global adgang til IT samfundet, uanset aktuel geografisk position Reduktion af omkostninger ved brug af infrastrukturen Styrket forsyningssikkerhed og kvalitet Nye infrastruktur teknologier Øget konkurrence Viden om drift og udvikling af infrastrukturen skal fastholdes i Regionen Fremme af enhed og helhed uden lukkethed og monopolisering. Infrastrukturen vil sætte fokus på følgende indsatsområder: Slutbrugernet, herunder terminaludstyr og faciliteter for adgang til infrastrukturen. Accessnet mellem slutbrugere og transportnet Transportnet mellem regionale accessnet og adgangsveje nationalt og internationalt Faciliteter til access, lagring og distribution af information I de enkelte indsatsområder bruges begrebet scenarie. Scenarierne tjener flere formål. Det første mål er at vejlede i hvilke typer løsninger, gruppen mener, kan anvendes til de enkelte indsatsområder. Dernæst er de anvendelige som før og efter målepinde i forhold til den evaluering som skal laves af projekterne. Endelig vil projektgruppen Infrastruktur bruge scenarierne under vurdering af de indkomne projektforslag, idet der forventes at skulle ske tildelinger på en bred vifte af scenarier. 4

6 1.2 Rammer for indsatsområderne i Infrastruktur Med henblik på en nærmere konkretisering og belysning af rammerne, er der beskrevet fire indsatsområder inden for infrastruktur området og opstillet et antal mulige scenarier. Der vil være to væsentlige udviklingstendenser der skal understøttes og fremmes. Den ene er den geografiske udbredelse, kapacitet, mobilitet, billigere adgang til og transport af information. Den anden er skærpede krav til kvalitet herunder regional sikring mod konsekvenser af større udfald i infrastrukturens komponenter. 1.3 Slutbrugernet Slutbrugernet er in-house netværk, der integrerer brugernes IT terminaler og skaber adgang til netværkssamfundet via et eller flere accessnet. Slutbrugere er private og offentlige virksomheder eller institutioner såvel som private borgere eller brugere, der temporært befinder sig i regionen. Det betones, at brugernes IT-terminaler ikke kun forstås som personligt udstyr tilhørende den enkelte borger eller virksomhed, men også kan være alment tilgængeligt, betjenbart eller ikkebetjenbart udstyr, som kan befinde sig i det offentlige rum (f.eks. i forbindelse med trafikknudepunkter eller lignende) og eventuelt kan være mobilt (i busser eller tog f.eks.). Slutbrugernet kan være baseret på såvel kabelbaserede som trådløse systemer, der skaber en integreret intern transportflade med generelle snitflader for såvel in-house IT udstyr som tilkobling til accessnet. Slutbrugernet omfatter også den teknologi, der er knyttet til den enkelte slutbrugers udstyr uden for hjemmet eller virksomheden i forbindelse med mobilitet. Et særligt fokus på slutbrugersiden ligger på udbredelsen af digital TV og sammensmeltningen af Internet og TV. Kravet til denne sammensmeltning er en set-top-boks, som kan hente indgående signaler fra satellit, terrestrisk eller kabel TV. De udgående signaler skabes gennem brugerens Internet-forbindelse ligegyldigt om den er baseret på telefonmodem, kabelmodem, GSM m.v. 5

7 Der vil blive lagt vægt på support af følgende anvendelser: Internetadgang herunder de brugerflader som brugerne møder, når de går på nettet Telefoni (funktionalitet og nye tjenester) Digital TV og projekter der fremmer samspillet mellem TV og Internet Adgang til regionens informations- og serviceudbud Adgang til telemetri baserede tjenester (måleraflæsning, homecare etc.) Brugervenlige infrastrukturer, der er nemme at installere, konfigurere, opgradere og servicere. Scenarier: Simpel TV-PSTN/ISDN adgang Integrerede TV, PC, Tlf. og Telemetri net, herunder set top boks løsninger Det intelligente hus Den avancerede IT baserede Virksomhed 1.4 Accessnet Accessnet udgør fælles transportsystemer mellem et geografisk afgrænset antal slutbrugernet og transportnettene, og omfatter såvel kabelbaserede som trådløse systemer. Accessnet omfatter også support af mobilitet for såvel permanente som temporære slutbrugernet i det pågældende område. Indenfor dette område ønskes der generelt mere konkurrence og gerne nye aktører på banen, ligesom der ønskes en udvikling, der fremmer udnyttelsen og integrationen af eksisterende infrastrukturer i accessnettene. Her udgør det relativt store antal antenneforeninger i Nordjylland en speciel målgruppe. Der vil blive lagt vægt på support af følgende anvendelser: Opgradering af eksisterende accessnet med fremtidsrettet kapacitet og funktionalitet, der understøtter slutbrugernes behov for integrerede tjenester, med åbne snitflader for tilkobling af såvel slutbrugere som adgang til transportnet. Understøttelse af fremtidsrettede tilkoblingsformer til transportnettene, f.eks. tovejs kommunikation på Kabel-TV systemer, Radiobaserede Dataforbindelser, Digital TV, adgang via el-nettet eller satellit, etc. 6

8 Opgraderinger der forbedrer sikkerhed, tilgængelighed og fremkommelighed til et niveau, der modsvarer den afhængighed, der opstår i et IT baseret samfund. Adgang til transmissionskapacitet for opbygning af nye accessnet. Understøttelse af mobilitet og lokale tjenester knyttet til acces området som f.eks. lokal telefoni. Scenarier: Integrerede access net (services, kombinerede og koordinerede adgangsveje etc.) Accessnet med gradvis skalerbar kapacitet (antal tilslutninger, båndbrede, trafikvolumen) Intelligent by, bydel, landsby Øget digitalisering af en by som pt. Ikke har nogen form for højhastighedsforbindelse til "omverdenen" Avanceret industri/erhvervs område løsninger Trafikinformation og overvågning 1.5 Transportnet Transportnet udgør transportsystemer i regionen der gennem sammenkoblingen slutbrugernet via accessnet skaber den sammenhængende infrastruktur serviceflade samt adgangsveje nationalt og internationalt. Indenfor dette område ønskes der generelt mere konkurrence og gerne nye aktører på banen. Der efterspørges samtidigt en koordineret udvikling, der fremmer udnyttelsen og integrationen af eksisterende infrastruktur. Et centralt punkt i denne sammenhæng er support af QoS parametre (Quality of Service) der skaber en robust infrastruktur, der kan fremme udbredelsen af kritiske netværks distribuerede anvendelser. Dette gælder også for adgangen til kritiske informationsudbud i og uden for regionen. Der vil blive lagt vægt på support af følgende anvendelser: Opgraderinger af eksisterende transportnet med fremtidsrettet kapacitet og funktionalitet, der understøtter åbne snitflader for tilkobling af accessnet Opgraderinger der forbedrer sikkerhed, tilgængelighed og fremkommelighed til et niveau, der modsvarer den afhængighed, der opstår i et IT baseret samfund. Adgang til transmissionskapacitet og transmissionssystemer for opbygning af virtuelle net. Scenarier: 7

9 En samlet back-bone forsynings- og udbygningsplan for regionen med nationale og internationale links 1.6 Faciliteter til access, lagring og distribution af information Dette område omfatter projekter, der fremmer udviklingen af samlede infrastrukturløsninger på tværs af de enkelte udbydere, herunder faciliteter til access, lagring og distribution af information regionalt, nationalt og internationalt, samt understøtter mobilitet. Projekterne under denne overskrift er bl.a. tænkt som de faciliteter der skal være til stede til støtte af projekterne i de 3 øvrige hovedtemaer under DDN. Et af de primære formål er at tilvejebringe overbygningsløsninger, der kan fungere som Virtuelle Infrastrukturer på tværs af de enkelte netværksudbydere med henblik på at forenkle slutbrugernes adgang til informationssamfundet og informationsudbydernes adgang til at stille informationer til rådighed. Projekter i dette delområde vil have et stærkt organisatorisk islæt, hvor operatøren af en Virtuel Infrastruktur påtager sig ansvaret for at den samlede løsning over slutbrugerne. Der kunne her være tale om etablering af en form for broker virksomhed, der til stadighed sikrer den bedste kombination af pris, kvalitet etc. til det pågældende infrastrukturområde. Området omfatter også projekter der understøtter sikkerhed generelt, herunder implementering af infrastruktur og applikationer for generel anvendelse af chipkort til betaling, sikker datatransmission, autentifikation og elektronisk signatur, med udgangspunkt i relevante standarder og relevant sikkerhedsniveau. Der vil blive lagt vægt på projekter der understøtter: Brancheløsninger til private og offentlige virksomheder Etablering af Informations Servere for Regionen, adgang til Videndatabaser Fleksibilitet med henblik på til enhver tid at kunne skabe de økonomisk mest attraktive løsninger for regionen. Løsninger der forbedrer sikkerhed, tilgængelighed og fremkommelighed til et niveau, der modsvarer den afhængighed, der opstår i et IT baseret samfund Løsninger der fremmer udviklingen af nye distribuerede IT baserede tjenester. Løsninger der fremmer udviklingen af nye distribuerede IT baserede produktionsmetoder i industrien. 8

10 Management af samlede infrastrukturløsninger Organisering af allerede eksisterende, bagvedliggende informationsdatabaser og andre datasamlinger med henblik på bredere adgang. Regional processtyring og overvågning Scenarier: 1. Infrastruktur for de private borgere i regionen 2. Infrastruktur for E-handel, fjernundervisning m.v. 3. Industrinet med support af: a. Distribueret Industriel Produktion b. Forskning og Udvikling af nye infrastruktur teknologier og løsninger c. Adgang til Videnscentre d. Fjernundervisningsprogrammer 4. Infrastruktur for kommunale forvaltninger, sundhedssektoren, digital forvaltning, miljøog energi sektoren etc. 5. En forsynings- og udbygningsplan for regionen med nationale og internationale links 9

11 Bilag A-2 IT-erhvervsudvikling, e-handel og IT-rammebetingelser for erhvervslivet 10

12 2 Hovedtemaet IT-erhvervsudvikling, e-handel og ITrammebetingelser for erhvervslivet. Hovedtemaet IT-erhvervsudvikling, e-handel og IT-rammebetingelser for erhvervslivet er opdelt i 3 indsatsområder, der vil blive gennemgået i det følgende. E-handel IT- erhvervsudvikling IT-rammevilkår 2.1 E-handel Når virksomheder eller det offentlige indfører e-handel, åbnes der op for en række muligheder for at effektivisere eksisterende samhandelsmønstre, ligesom der muliggøres en række nye forretningsmodeller som på flere måder ændrer de eksisterende forretningsgange og rutiner samt de nuværende markedsforhold. Gruppen IT-erhvervsudvikling, e-handel og ITrammebetingelser for erhvervslivet anser e-handel for en meget central drivkraft i retning af at give det nordjyske erhvervsliv en konkurrencemæssig fordel. Begrebet e-handel skal i denne sammenhæng forstås meget bredt. IT-investeringer i ny teknik og nye applikationer eller i ny anvendelse af kendt teknik, som giver en forbedret konkurrenceevne og gavner den elektroniske handel anses således for at være indenfor projektgrundlaget. Ændringerne kan således være på indkøbs-, salgs- produktions- eller logistiksiden. Under overskriften e-handel er der to grupper B2B (business to business) og B2C (Business to consumer). B2B fokuserer på såvel effektivisering af de interne forretningsgange mellem samhandlende virksomheder, som udvikling af nye forretningsmodeller for såvel køb som salg. mens B2C også er primært rettet mod slutbrugerne". For alle ansøgninger gælder at ansøgere skal kunne opfylde "et eller flere" af kravene til projekter. 11

13 B2B 1. Projektoplæg skal omfatte samspil mellem fremstillingsindustri, engroshandel/service og den offentlige sektor 2. Projektoplæg skal kunne være af et omfang, som sandsynliggør, at der kan realiseres væsentlige besparelser (økonomiske eller tidsmæssige) og effektiviseringer i den samlede forsyningskæde. 3. Projektdeltagere skal være indstillet på at processen omfatter f.eks. BPR og omlægning af forretningsgange, EDB-rutiner og organisation. B2C 1. Projektoplæg skal omfatte samspil mellem en eller flere kategorier blandt 1)den private forbruger, 2) detailhandel, 3) turisme og 4) den offentlige sektor 2. Projektoplæg skal kunne være af et omfang, som sandsynliggør, at der kan skabes og udvikles en omfattende og vedvarende e-handel mellem forbrugere og detailhandel inden for dagligvaresektoren generelt 3. Projektdeltagere skal være indstillet på at processen omfatter gentænkning (f.eks. BPR) og omlægning af forretningsgange, EDB-rutiner og sammenlægning af - eller øget samspil mellem de enkelte organisationer og interessenter 4. I forhold til turisterhvervet ønskes projektoplæg af et omfang, som sandsynliggør, at der kan: skabes og udvikles en omfattende og vedvarende samlet profilering af Nordjylland som turist- og rekreativt område. realiseres væsentlige besparelser og øget gennemslagskraft i turisterhvervet, målt dels på den samlede ressourceanvendelse og dels på stigningen i tilgangen af turister og deres forbrug i Nordjylland. 2.2 IT-erhvervsudvikling Projektgruppen IT-erhvervsudvikling, e-handel og IT-rammebetingelser for erhvervslivet anser manglen på stærke IT-virksomheder placeret i Nordjylland for at være et særligt problem idet denne mangel får erhvervslivet til at være ekstra tilbageholdende med IT-investeringer. Derfor ønskes der projekter, hvor erhvervslivet og dets IT-virksomheder bringes sammen om større satsninger. Formålet med denne gruppe af projekter er at udvikle IT-selskaber i Nordjylland gennem en række efterspørgselsdrevne IT-projekter, set i relation til rammerne for DDN. For alle ansøgninger gælder at ansøgere skal kunne opfylde "et eller flere" af kravene til projekter. 12

14 1. Projektforslag skal være Efterspørgsels-drevne IT-udviklingsprojekter som understøtter rammerne for DDN 2. Projektforslag skal sikre en videre IT-udvikling f.eks. indenfor de administrative systemer og/eller produktionstekniske systemer herunder indkøbs og logistikfunktionen. 3. Ansøgere kan f.eks. være lokomotiver/knudepunkter indenfor B2B og B2C eller "spirende virksomheder" (kuvøse-projekter). 4. Ansøgerne skal kunne bidrage med løsninger (hardware, software, kommunikation, eller forretningskoncepter), som ikke dags dato er hyldevarer 5. Projektoplæg skal omfatte samspil mellem projektdeltagere i en eller flere projektgrupper. 2.3 IT-rammevilkår. Rammevilkårene skal bedres gennem institutioner og miljøer som giver adgang til viden, erfaringsudveksling og kapital. Projektgruppen ønsker at projekterne under IT-rammevilkår kan løbe videre efter DDN er afsluttet, og at de uddannelsesmæssige dele af projekterne bliver forankret i de nuværende eller officielle uddannelsesinstitutioner. 1. Projektforslag til hvorledes vi sikrer, at et kuvøse miljø for nye IT-virksomheder er tilstede fremover. Dette kan ske dels med udgang i den viden som genereres gennem det digitale nordjyske projekter", og dels ved afdækning af kilder for fremskaffelse af den fornødne venture-kapital. 2. Projektforslag hvorved der sikres etablering af miljøer, der kan medvirke til at udbrede ITanvendelsen i eksisterende virksomheder i regionen, som understøttende for de overordnede mål for DDN. 13

15 Bilag A-3 Kompetence og uddannelse 14

16 3 Hovedtemaet Kompetence og Uddannelse 3.1 Udgangspunkt for projekterne Projekter under temaet Kompetence og Uddannelse skal bidrage til at styrke kompetenceudviklingen i den nordjyske region indenfor IT-relaterede områder eller områder, hvor IT kan bidrage til kompetenceudviklingen i øvrigt. Formålet er at skabe et varigt løft i erhvervsudviklingen, i den offentlige sektors servicetilbud, i udfoldelsen af demokratiet, og i den enkelte borgers deltagelse i fritid, kultur, forbrug m.v. Der skal ske et kompetenceløft i den nordjyske region, som dækker alle - lige fra grupper, der i dag har ingen eller kun få IT-relaterede kompetencer, til grupper, der sidder inde med spidskompetencer inden for et eller flere felter. Derfor efterspørger temaet en bred vifte af forskellige projekter, lige fra projekter, der er rettet mod kompetenceløft inden for avancerede områder, til projekter, der søger at rette op på en skæv velfærdsudvikling mellem samfundsgrupper. Inden for temaet kan man derfor både etablere projekter der styrker bestemte erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og organisatoriske kompetencer, projekter som rummer forskningselementer, projekter der retter sig mod øget velfærd inden for fritid, kultur, demokrati og forbrug m.v., eller projekter som kombinerer forskellige niveauer og indsatsområder. 3.2 Fire indsatsområder for kompetenceudvikling og IT Hovedtemaet om Kompetence og Uddannelse har fire indsatsområder, som beskrives nærmere i det følgende. Der kan etableres projekter inden for et enkelt indsatsområde, men projekter kan også gå på tværs af to eller flere af indsatsområderne IT i undervisningen Uddannelsessystemet står i dag over for nogle udfordringer, som er lettere at tage op, hvis IT integreres i undervisningen. Der er en stigende efterspørgsel efter uddannelse, som den enkelte kan indpasse i et travlt hverdags- og arbejdsliv. Der er et pres på uddannelsessystemet for at tilrettelægge forløb, som følger den enkeltes rytme i indlæringen. Der er et voksende ønske om, at uddannelser opbygges i moduler, så den enkelte kan sammensætte sin egen profil på tværs af etablerede uddannelser. Dette er tendenser, som er fælles for mennesker, der befinder sig i ordinære uddannelsesforløb, og mennesker, som står med et efter- og 15

17 videreuddannelsesbehov. Endelig befinder mange uddannelser sig i international konkurrence og samarbejde, hvor danske statsborgere gennemfører hele eller dele af deres uddannelse på udenlandske institutioner, mens udenlandske statsborgere gør det samme herhjemme. Disse udfordringer stiller krav om en metodisk og organisatorisk omstilling af uddannelsesinstitutionerne og efter- og videreuddannelsesaktiviteter, fordi traditionelle måder at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på ikke altid svarer til de nye krav. Mange steder i det danske uddannelsessystem er der opbygget erfaring med fjernundervisning. Fordelen ved fjernundervisning er, at den på en fleksibel måde giver den enkelte mulighed for at følge uddannelsesforløb i sin egen rytme og indpasse aktiviteterne til det, som man ellers beskæftiger sig med i hverdags- og arbejdslivet, uanset geografisk placering. Men fjernundervisning er ikke problemfri. Der kan være problemer med at etablere den dialog mellem underviser og uddannelsessøgende, som er nødvendig for god undervisning. Der kan også være problemer med at sikre et passende niveau og sammenhæng mellem de enkelte dele, som en samlet uddannelse består af. Der kan være behov for organisatoriske omstillinger og metodisk fornyelse. Der er vanskeligheder knyttet til at sikre den enkelte adgang til nødvendigt udstyr og software. Materialer skal udvikles, og teknisk fantasi udfoldes, så eksisterende tekniske og pædagogiske systemer ikke udelukker nye muligheder. Der er behov for at etablere fjernundervisning, som tager hånd om disse problemer ved at bygge videre på eksisterende erfaringer. Temaet om Kompetence og Uddannelse efterspørger derfor projekter, som tager hånd om udviklingen af nye metoder og former for planlægning, gennemførelse og evaluering af ITstøttet fjernundervisning. Mens det ligger lige for, at IT er integreret i fjernundervisning, forholder det sig mere vanskeligt med integration af IT i den dagligdags nær -undervisning. IT-kompetencerne hos lærerne i uddannelsessystemet er i dag mere ulige fordelt, end man kunne ønske, både på den enkelte uddannelsesinstitution, men også de forskellige institutioner imellem. På den enkelte institution vil der typisk være en lille gruppe af frontløbere, som er godt rustet teknisk og pædagogisk til at integrere IT i undervisningen, og en større gruppe, som endnu er på begynder-stadiet med kompetencer under det niveau, som de uddannelsessøgende har. Imellem de to yderpunkter findes en ret stor gruppe af lærere, som egentlig er parat til at integrere IT i undervisningen, men er famlende over for hvordan. Der er flere behov, som skal dækkes. Lærerne må sikres de nødvendige integrerede 16

18 teknologiske og pædagogiske kompetencer gennem efteruddannelse, projekter i undervisningen og/eller team-orienterede aktiviteter. Det er nødvendigt at klarlægge, hvilke sider i undervisningen IT kan styrke, både inden for det enkelte fagområde og på tværs af fagområder. Man skal også være opmærksom på, at IT ikke bare er et redskab til at fremme læring, men også i sig selv virker motiverende på de uddannelsessøgende - IT i undervisningen påvirker derfor læreprocesserne både direkte og indirekte. IT vil også kunne have en effekt forud for undervisningen i forbindelse med rådgivning og vejledning om uddannelsesforløb. Endelig vil forskellige uddannelsesinstitutioner have forskellige opfattelser af IT s rolle. Temaet om Kompetence og Uddannelse efterspørger derfor projekter, som tager højde for de forskelle, der er mellem grupper af lærere og/eller mellem uddannelsesinstitutioner. Temaet foretrækker projekter, der kombinerer fremme af teknologiske færdigheder og pædagogisk udvikling. Projekterne kan fokusere på en enkelt klasse eller en enkelt institution, men projekter, der går på tværs af klasser og/eller institutioner, er meget velkomne. Projekterne må gerne fokusere på barrierer for integration af IT i undervisningen. I dagligdagen støder IT på modstand fra eksisterende ideer om, hvordan man tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisning. I tværfaglige projekter opstår der konflikter om, hvor det enkelte fags grænser går, og om noget går tabt, når man arbejder på tværs af fagene. Projekter må gerne være opmærksomme på, at barrierer mod forandring ikke nødvendigvis er negative. Barriererne kan være med til at spore udviklingen i en bestemt ønskværdig retning, og de kan pege på problemer, som man ikke tidligere har været opmærksomme på. Endelig vil temaet om Kompetence og Uddannelse også efterspørge projekter, der går på tværs af fjern- og nærundervisning. Det er vigtigt at lære noget om forskellene mellem fjern- og nærundervisning og om, hvordan de kan kombineres. Flere spørgsmål melder sig. Er det nødvendigt, at fjernundervisning lægger mere vægt på faglige traditioner, fordi dialogen mellem underviser og uddannelsessøgende er mindre intens? Kræver fjernundervisning en anden slags pædagogik, fordi kommunikationen mellem underviser og uddannelsessøgende er en anden? Kræver fjernundervisning en højere teknologisk kompetence hos de uddannelsessøgende? Kan man bygge bro mellem fjern- og nærundervisning? I hvilket omfang er det nødvendigt at opbygge nye eksamens- og evalueringsformer, og hvordan kan disse anvendes til videre udvikling af uddannelsestilbudene? Brobygning mellem fjern- og nærundervisning er også vigtig set ud fra ønsket om at give flere samfundsborgere muligheder for at deltage i samfundslivet fremover. Fjernundervisning retter sig mod bredere grupper af samfundsborgere, fordi den kan nå dem, som ikke lige står på spring til at færdes dagligt i uddannelsesinstitutionerne. Fjernundervisning ses ofte som en 17

19 mulighed for de borgere, som har det største behov for opkvalificering og efteruddannelse - men kan man også give disse borgere en indgang til nærundervisning ved at kombinere fjernog nærundervisning, f.eks. ved at uddannelsessøgende fra forskellige dele af uddannelsessystemet følges ad i fælles temaer og moduler? Hvis svaret er ja, hvordan sikrer man så mulighederne for grupper, som står fremmede over for IT-potentialerne? IT på arbejdsmarkedet Der er behov for at tiltrække og fastholde nye IT-kompetencer til den nordjyske region, og samtidig har store dele af den nordjyske arbejdskraft behov for opkvalificering og nye kompetencer. Udfordringen gælder både beskæftigede og arbejdsløse. Men det handler ikke bare om tekniske færdigheder. De private og offentlige arbejdspladser står over for udfordringen om at anvende IT på stadig flere områder og organisere arbejdet på en ny måde. Udbudet af IT-uddannelser i Nordjylland virker som en jungle for mange. Der udbydes mange forskellige uddannelser, men der er også store overlap mellem uddannelserne. Samtidig er der en knivskarp konkurrence, som gør det svært for de forskellige uddannelser at profilere sig og opbygge de nødvendige ressourcer. Det nordjyske erhvervsliv klager over, at uddannelserne ikke er gode nok, mens uddannelserne hævder, at virksomhederne er for dårlige til at sige, hvad de vil have, og investerer for lidt i uddannelse. Mange nordjyske borgere har behov for yderligere uddannelse. Det nordjyske erhvervsliv har nogle stærke IT-kompetencer, men de ligger inden for bestemte områder, som ikke har særlig meget kontakt med andre dele af erhvervslivet. Der er mange muligheder for at udvikle Nordjylland til en IT-stærk region, men der er også mange problemer, som skal tackles. Derfor efterspørger temaet om Kompetence og Uddannelse en bred vifte af projekter. Der er brug for projekter, som tager fat på opkvalificering og udvikling af nye kompetencer, projekter der forbedrer koordinering mellem uddannelser og arbejdsmarked, og projekter der udvikler eller tiltrækker og fastholder spidskompetencer. De forskellige områder må gerne kombineres, men projekter kan også fokusere på et enkelt problem. Det er vigtigt at få projekter på områder, hvor der forventes en mangel på menneskelige ressourcer fremover. Der kan også være tale om projekter, som viser nye måder at organisere arbejdet på. Det er vigtigt, at der både kommer projekter, som retter sig mod behovene hos dem, der er i beskæftigelse, og projekter, som fokuserer på behovene hos ledige. Projekter for beskæftigede kan handle om, hvordan arbejdspladsen udvikler sine menneskelige ressourcer, f.eks. gennem 18

20 organisatorisk forandring, nye typer arbejdspladser og bedre planlægning, der løfter kompetencerne i organisationen. Projekter for ledige kan fokusere på, at de ledige får nye kompetencer, som øger deres chance for at komme varigt i arbejde. Projekter, der belyser IT s rolle i rådgivnings- og vejledningsindsatsen, er også velkomne. Et særligt indsatsområde er udviklingen af den nordjyske konkurrenceevne på den teknologiske front. Arbejdskraftens kvalifikationer må udvikles, så Nordjylland kan tiltrække nye virksomheder. Men der må også udvikles kompetencer og muligheder for at starte nye ITvirksomheder op og/eller anvende nye teknologiske områder inden for eksisterende virksomheder. Endelig er der behov for projekter, som styrker samarbejdet mellem virksomheder og mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, både inden for nuværende styrkepositioner så som mobiltelefoni og inden for nye områder IT i fritid og kultur I de senere år har IT fået en placering i fritids- og kulturlivet, men der er endnu lang vej at gå. For det meste har anvendelsen af IT handlet om at få en hjemmeside op at stå. Det er vigtigt, for det gør fritids- og kulturlivet mere synligt, og man når længere ud med sine informationer, end man kunne tidligere. Men der er mange flere muligheder, som må udnyttes. Anvendelsen af IT gør det muligt at etablere netværksgrupper om et hvilket som helst emne eller en hvilken som helst aktivitet. Foreningsarbejdet bliver mere dynamisk, og selve det at danne en forening får nye perspektiver. Det bliver lettere at skabe kontakter på tværs af fritids- og foreningsliv. Der åbner sig også nye perspektiver for kulturlivet. Allerede nu sælges litteratur og musik over nettet, men kultur på nettet handler ikke kun om køb og salg - det handler om oplevelse og deltagelse. Museer og andre attraktioner får via nettet en enestående mulighed for at vise, hvad de har at byde på. Man kan bruge nettet til at gå på besøg og lede i samlinger og udstillinger, inden man måske vælger at bese dem fysisk. Kulturinstitutioner kan bruge nettet til dialog med borgerne og måske give borgerne mulighed for selv at etablere udstillinger og begivenheder i det virtuelle rum. Det er oplagt at anvende IT i events, ikke blot via nettet, men også direkte. Der er også store muligheder for turismen, hvis fritids- og kulturlivet bindes sammen i det virtuelle rum. Hvis den nordjyske region præsenteres sammenhængende, kan den enkelte turist selv sammensætte sit program i Nordjylland hjemmefra gennem booking, planlægning osv. over nettet. Derfor efterspørger temaet om Kompetence og Uddannelse projekter, hvor fritids- og 19

21 kulturlivet når bredere ud ved at give borgere i og udenfor Nordjylland større indsigt i og muligheder for deltagelse i kultur- og fritidslivet. Der kan være tale om projekter for en enkelt forening eller institution, men projekter, der bygger bro mellem forskellige fritids- og kulturaktiviteter er også meget velkomne. Projekter kan også fokusere på, hvordan man forbedrer det lokale foreningsdemokrati og/eller borgernes evner og muligheder for at deltage i demokratiet via fritids- og kulturlivet. Endelig er der mulighed for at etablere projekter, som øger borgernes kompetencer for at søge og anvende information på Internettet, f.eks. i forbindelse med elektronisk handel, elektroniske bøger og tidsskrifter m.v., som er knyttet til forenings- eller kulturarbejde. Et særligt område er udvikling af nye kunstneriske udtryksformer eller udbredelse af eksisterende udtryksformer til nye grupper af borgere. Sådanne projekter kan dække over enkelte kunstneres arbejde, eller de kan involvere institutioner og samarbejde mellem flere kunstnere og/eller institutioner. Projekter, der bygger bro mellem forskellige kunstarter, er meget velkomne. Det gælder for sådanne projekter, at de skal bidrage til at udvikle oplevelse og indlevelse hos borgere i og uden for Nordjylland, gerne i en form, så der etableres dialog mellem borgere og kulturpersoner IT som velfærdsfremmer Selv om IT-kompetencer altid vil være fordelt forskelligt mellem samfundsgrupper, må de ikke være fordelt ulige på en sådan måde, at bestemte grupper blokeres for deltagelse i samfundslivet. IT-udviklingen risikerer at løbe fra grupper, der mangler ressourcer eller står fremmede over for den nye teknologis muligheder. Omvendt kan IT også være en døråbner for øget velfærd og integration, fordi nye grupper lærer at beherske muligheder, som de ikke havde før. Ældre eller handicappede kan via Internettet få en større kontaktflade med familie, hjemmehjælp, læge, forretningsliv og ligesindede. Flygtninge og indvandrere får en ekstra mulighed for at overvinde sproglige og kulturelle barrierer ved at deltage i danske og måske internationale netværksgrupper. Borgere, som normalt ikke deltager i den politiske debat, lærer gennem praksis at påvirke de politiske beslutninger gennem debat-forum og dialog med politikere. Folkebibliotekerne bliver mødesteder for folk, der gerne vil bevæge sig i det virtuelle rum, men ikke har den nødvendige viden og de økonomiske muligheder for det. Men der er også en bagside af medaljen, som man skal passe på. IT-anvendelsen må ikke ske på bekostning af relationerne mellem mennesker. IT giver nye muligheder for mennesker, der 20

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden

Partnerskabsaftale mellem Hjørring Kommune og UCN. Hjørring Kommune. uc:n. Uddannelse i virkeligheden Partnerskabsaftale mellem og UCN uc:n u r n im Partnerskabsaftale mellem og UCN 1 Indledning For at fremme fælles interesser indgår og UCN en partnerskabsaftale for perioden 1. april 2016-1. april 2018.

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere