Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til grundskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til grundskolen"

Transkript

1 Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til grundskolen Hvem bestemmer, hvordan historien fortælles? Hvordan kan historie fortælles fra en regional frem for en national vinkel? Og hvordan vil en kanon se ud, hvis det ikke er politikere og eksperter, men almindelige unge, der skal bestemme, hvilke begivenheder er vigtige at huske, og hvilke der kan sendes på glemslens losseplads? Lad dine elever være med til at skrive deres regions historie! Den sønderjyske historiekanon er et interaktivt læremiddel, hvor dine elever kan blive klogere på den sønderjyske historie og debattere, hvilke begivenheder i Sønderjyllands historie der har størst betydning for deres liv i dag. På den måde kan de få en fornemmelse for, hvorfor det er væsentligt at kunne forholde sig til fortiden. Eleverne bliver gennem tekst og video præsenteret for 20 forskellige højdepunkter fra den sønderjyske historie og skal på den baggrund tage stilling til, hvor betydningsfuld hver enkelt af disse begivenheder er for dem selv i dag. De får endvidere en mulighed for at begrunde, hvorfor en begivenhed er vigtig og kan på den måde indgå i en dialog med andre unge om, hvilke dele af fortiden der er mest betydningsfulde for dem. På baggrund af de svar, eleverne giver, genereres der dels en individuel Min historiekanon og en kollektiv Sønderjysk historiekanon. Begge disse kanoner kan bruges som udgangspunkt for diskussioner om, i hvilken grad man kan tale om en sønderjysk identitet. I det følgende introduceres hjemmesidens forskellige elementer, og til sidst kan du finde et undervisningsforløb, der lægger op til at arbejde målrettet med historiebevidsthed. FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL... 2 ELEMENTER PÅ HJEMMESIDEN... 3 ADGANG... 3 FORSIDEN... 3 DE HISTORISKE HØJDEPUNKTSIDER... 4 HISTORISK BATTLE... 7 MIN HISTORIEKANON... 8 FÆLLES HISTORIEKANON... 9 OM HISTORIEBEVIDSTHED... 9 SØNDERJYLLAND ELLER SLESVIG?... 9 LOGIN DINE GRUPPER DEN SØNDERJYSKE HISTORIEKANON PÅ YOUTUBE...14 FORSLAG TIL UNDERVISNINGSFORLØB

2 Færdigheds- og vidensmål Den Sønderjyske Historiekanon lægger især op til at arbejde med historisk bevidsthed og med forholdet mellem den regionale og den nationale historie. I klasse vil det derfor være oplagt at bruge hjemmesiden i et forløb med fokus på følgende arbejdsområder og færdigheds- og vidensmål: Historisk bevidsthed (spec. fase 2) Eleven kan diskutere egen og andres historiske bevidsthed Eleven har viden om faktorer, der kan påvirke historisk bevidsthed Det lokale, regionale og globale Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt Endvidere kan materialet bidrage til elevernes historiske overblik og forståelse af kausale sammenhænge, som det kommer til udtryk i følgende arbejdsområde: Kronologi, brud og kontinuitet Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger 2

3 Elementer på hjemmesiden Adgang Hjemmesiden giver forskellige muligheder afhængig af, om man er logget ind eller ej. Langt de fleste informationer kan tilgås uden login, men for at få adgang til sidens interaktive elementer er elever og lærere nødt til at logge ind (Om login: se nedenfor!). I de følgende afsnit vil det fremgå, hvilke elementer man kun kan anvende, når man er logget ind. Forsiden Som på andre hjemmesider indeholder forsiden i den sønderjyske historiekanon de væsentligste informationer og navigationsstier. Allerede kan man i designet se det gennemgående træk, at interaktive elementer markeres med okkergul signalfarve. Centralt på siden er en tidslinje med de 20 historiske højdepunkter, der udgør hjemmesidens kerne. På tidslinjen er der billeder med links til undersider om hvert enkelt historisk højdepunkt. For eleverne vil det være hovedværktøjet til at navigere rundt på siden. Det kan dog være en god idé også at gøre dem opmærksom på menuen i øverste højre hjørne, da den giver adgang til andre informationer og funktioner. På forsiden kan eleverne (og andre interesserede) endvidere få adgang til historiske battles (mere herom nedenfor) og starte deres egen historiekanon. Endelig finder man et grafisk overblik over, hvilke højdepunkter, de deltagende elever mener, har størst betydning for dem som sønderjyder i dag. Nederst findes et interaktivt kort over geografiske steder, der knytter sig til de historiske højdepunkter. Ved at trykke på markørerne på kortet kan eleverne få informationer om stedet og det tilknyttede højdepunkt. 3

4 Klik på de gule markører på kortet for mere information. De historiske højdepunktsider Hjemmesiden indeholder undersider med 20 højdepunkter i hele Sønderjyllands historie fra 700-tallet til i dag, udvalgt og skrevet af Museum Sønderjylland. Fra forsiden kommer man ind på højdepunktsiderne ved at klikke på et af ikonerne på tidslinjen. Her finder man en kort tekst med billeder og tilhørende video, hvor højdepunktet udfoldes. Til hvert højdepunkt er der knyttet et sted, der også beskrives kort, ligesom det er muligt at se dets placering på et kort over Sønderjylland. Højdepunktsiderne indeholder desuden links til supplerende læsning og til interaktive multiple choice-opgaver, som eleverne kan bruge til at tjekke, om de har fået styr på det centrale under læsningen. Eksempel på dele af en højdepunktsside: 4

5 Er eleverne logget ind, har de desuden adgang til at give deres bedømmelse af, hvilken betydning højdepunktet har for deres liv som sønderjyder i dag. Nederst på siden vil der være andre elevers begrundelser for, hvorfor netop dette højdepunkt er væsentligt. Disse begrundelser kan eleverne bruge som inspiration, når de skal tage stilling. Begrundelsesdelen er også et interaktivt element på siden. Hvis eleverne giver højdepunktet 3 point eller derover, bliver de bedt om at begrunde, hvorfor de mener, at netop dette højdepunkt er vigtigt. Når de har trykket Indsend, vil deres begrundelse indgå i den elevgenererede liste, så andre elever, der kommer til at arbejde med siden på et senere tidspunkt, vil kunne bruge den, når de skal træffe deres valg. Begrundelserne kan altså bruges til at påvirke andres opfattelse, og de kunne fx bruges, hvis man som 5

6 enkeltperson eller klasse ønsker at slå et slag for et historisk højdepunkt, der knytter sig til et sted i ens nærområde. Eleverne har desuden mulighed for at like hinandens begrundelser. Det har betydning for, hvilke begrundelser der vises. Det er nemlig kun de to mest populære begrundelser, der er synlige hele tiden der er dog altid mulighed for at få vist alle begrundelser, hvis man ønsker det. Der er også mulighed for at se de nyeste begrundelser under fanen Vis nyeste eller ens egen ved at trykke på knappen Se din begrundelse. Om de førnævnte interaktive tjek-opgaver bør det bemærkes, at de primært er designet for at sikre, at eleverne arbejder mere seriøst med indholdet og får de vigtigste pointer med. For mange elever i klasse vil opgaverne dog være ret svære. Når man trykker på Start, åbner en ny fane det giver mulighed for, at eleverne kan søge tilbage i teksten for at finde oplysninger, som de måske ikke fik med ved første gennemlæsning. Opgaverne indeholder desuden en udførlig respons på hver enkelt spørgsmål, og det vil derfor være en god idé at bede eleverne læse denne respons grundigt, især hvis de har svaret forkert. Endelig gives der mulighed for, at eleverne kan udskrive en oversigt over deres svar til sidst. Denne funktion kan med fordel bruges til at kontrollere, om eleverne arbejder med en eller flere højdepunktsider hjemme, og om de gør det grundigt nok. Sæt fx som krav, at eleverne skal have opnået 100 % korrekt besvarelse, før de må stoppe, og bed dem om at medbringe en udskrift som bevis. 6

7 Via knappen under Vil du vide mere er der desuden links til digitalt ekstra-materiale for hvert højdepunkt. Elevernes arbejde på den enkelte højdepunktside afsluttes naturligt med, at de trykker på knappen i bunden af siden, der leder til Min historiekanon, hvor de kan gøre status over deres arbejde so far. Historisk battle I et historisk battle sættes to historiske højdepunkter over for hinanden, og elevernes opgave er at bestemme, hvilket af dem der har haft størst betydning. I hvert battle får eleverne de mest centrale informationer om højdepunktet og træffer beslutningen på den baggrund (eller ud fra, hvad de øvrigt ved). Eleverne kan støde på de historiske battles på to måder. Den første måde er ved at gå via forsiden og vælge historisk battle, og de vil så få sat tilfældige højdepunkter over for hinanden. Denne type battle kan fx bruges som appetitvækker, inden eleverne går i gang med det mere dybdegående arbejde med højdepunktsiderne. Den anden måde er, når eleverne har givet deres bedømmelse på højdepunktsiderne. Hvis eleverne har givet flere højdepunkter samme pointtal, fx 3 point, vil eleverne blive præsenteret for et historisk battle, der skal vise, hvilken af de to begivenheder, de mener, er vigtigst. Denne type battles har betydning for, i hvilken rækkefølge højdepunkterne placeres på elevernes egen historiekanon og evt. for hvilke højdepunkter der kommer med. Sidstnævnte battles forekommer kun, hvis man er logget ind. 7

8 Min historiekanon Efterhånden som eleverne bedømmer de enkelte historiske højdepunkters betydning og gennemfører historiske battles, genererer hjemmesiden automatisk elevens egen historiekanon, kaldet Min historiekanon. Denne liste, der efter login kan findes via menuen i toppen af alle sider, indeholder de 7 højdepunkter, som eleverne har tillagt størst betydning. Min historiekanon kan således ses som en form for slutprodukt for elevernes aktiviteter på selve hjemmesiden, og der er derfor mulighed for, at eleverne skriver kanonen ud. Dermed ikke sagt at elevernes arbejde nødvendigvis skal slutte med, at de skriver historiekanonen ud. Som det vil fremgå af forslag til undervisningsforløb nedenfor kan elevernes egne historiekanoner være et godt udgangspunkt for en diskussion om identitet og historiebevidsthed i grupper eller på klassen eller for individuelt skrivearbejde (jf. de faglige mål ovenfor). Når eleven er logget ind, har hun også mulighed for at tilgå de personlige dele af siden: Min historiekanon og Mine indstillinger. 8

9 Fælles historiekanon Sideløbende med, at hjemmesiden skaber elevernes individuelle historiekanon, genereres også en samlet historiekanon for alle unge i det sønderjyske område. Denne kanon vises som sagt i grafisk fremstilling på forsiden, men den kan desuden findes i listeform under Fælles historiekanon i menuen. Denne liste kan som elevernes individuelle historiekanoner være et oplagt udgangspunkt for en klassediskussion hvor ligheder og forskelle mellem enkeltelevers, klassens og alle de deltagende unge sønderjyders opfattelser bruges til at sætte fokus på, hvordan fortiden kan tolkes forskelligt. Om historiebevidsthed I menuen kan du finde en tekst, der forklarer, hvad historiebevidsthed er, hvilken relevans begrebet har for Den Sønderjyske Historiekanon, og hvordan arbejdet med Den Sønderjyske Historiekanon kan styrke elevernes historiebevidsthed. Teksten forklarer begreber som levet historie, fortalt historie, at være historieskabt og historieskabende, erindringsfællesskab, erindringspolitik og kanon. Teksten vil nok være for svær og for abstrakt for de fleste elever i klasse, men kan bruges som udfordringsopgave for de dygtigste og mest interesserede elever. Sønderjylland eller Slesvig? I menuen findes desuden en kort tekst om, hvad begreberne Sønderjylland og Slesvig dækker over. Teksten kan med fordel læses i starten af forløbet for at skærpe elevernes bevidsthed om, hvor vigtigt det er at være præcise i sin brug af disse betegnelser for regionen. 9

10 Login Elevens login For at logge ind skal eleverne blot angive sin mailadresse og en adgangskode. Første gang de logger ind, skal de dog vælge Ny bruger og oprette sig. Det kan gøres på to måder. Skal man arbejde med Den Sønderjyske Historiekanon i undervisningen, så bruges venstre side af tilmeldingen, hvor der kræves en klassekode. Klassekoden genereres, når læreren opretter en ny gruppe, og er en sikring af, at eleverne kobles til den rigtige klasse/lærer. Det er derfor vigtigt, at denne kode indtastes korrekt. Derefter skal eleven angive fornavn, efternavn, mailadresse, fødselsdato, postnummer. De får så tilsendt en mail med et aktiveringslink og password, og når de har trykket på linket, kan de logge ind på normal vis og starte deres arbejde. 10

11 Bemærk, at elevens navn og mailadresse kun bruges til login og til, at elevens egen lærer kan identificere vedkommende på hjemmesiden vil eleven blive anonymiseret, så der ved elevens indlæg fx kommer til at stå Elev1, 2.y, Sønderborg Statsskole. Under elevernes registrering kan du som lærer følge med under Mine grupper og tjekke, om eleverne tilmelder sig med deres eget navn og angiver øvrige oplysninger korrekt. Og du har muligheden for at slette falske profiler og redigere i elevernes oplysninger om nødvendigt. Lærerens login Der er en særlig login for lærere, der giver en række særlige muligheder for dels at følge elevernes arbejde og dels redigere/censurere i egne klassers arbejde på hjemmesiden ( se mere om disse muligheder i afsnittet Dine grupper nedenfor). For at logge ind første gang som lærer, skal du vælge Ny bruger og angive fornavn og på trin 1, samt efternavn, postnummer og fødselsdag på trin 2, og din skoles navn og institutionsnummer på trin 3. Du får så tilsendt en mail med et aktiveringslink og adgangskode, og når du har trykket på linket, kan du logge ind på normal vis og starte dit arbejde. Bemærk, at skolens 6-cifrede institutionsnummer kan findes via UVM s institutionsregister på 11

12 Dine grupper Er du logget ind på hjemmesiden, kan du via Dine grupper oprette dine hold og følge med i dine elevers arbejde. Sådan opretter du et hold Du kan oprette et nyt hold ved at angive holdets navn, fx 9.a eller 2.y, i det dertil indrettede felt. Tryk derefter på Generer klassekode, så du får den kode, som du skal give til de elever, der skal tilmeldes holdet (se under Elevens login ovenfor ). Gem derefter holdet, som så vil kunne ses under Dine grupper nedenfor. Overblik over dine elevers arbejde Under det enkelte hold er der forskellige muligheder for at få overblik over dine elevers arbejde. Via Se Elevliste kan du se, hvilke elever, der er tilknyttet dit hold, og der er en rød knap, hvor du kan slette evt. falske profiler, og en gul knap, som du kan bruge til at se den pågældende elevs oplysninger og aktiviteter. Det er her, du kan følge med i, hvordan eleverne registrerer sig under opstarten, og hvor du har mulighed for at ændre elevens oplysninger (jf. Elevens login ). Og det er her, du vil kunne slette evt. utilbørlige indlæg (jf. nedenfor). Når eleverne går i gang med arbejdet, kan du endvidere via Elevers vurderinger af højdepunkter og Elevbegrundelser følge med i, hvor mange point eleverne giver de enkelte højdepunkter, og hvilke begrundelser de giver for, at et højdepunkt har stor betydning for dem. Elevbegrundelser giver dig således en indsigt, som du kan bruge til at tage en samtale med enkeltelever om, hvordan de kan arbejde med at gøre deres begrundelser mere fagligt funderede. 12

13 I Elevers vurderinger af højdepunkter er elevernes point og begrundelser ordnet, så man hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad klassen som helhed mener om et højdepunkt. Denne indgang kan med fordel bruges til at starte en diskussion på klassen om relevansen af det konkrete højdepunkt. Dette kan være relevant, både hvis der er stor forskel i elevernes svar (her vil diskussionen nok køre af sig selv), og hvis alle elever har svaret nogenlunde det samme (her skal man nok som lærer spille djævlens advokat og forsøge at udfordre og rykke elevernes opfattelser). Mulighed for at redigere og censurere En væsentlig del af elevernes arbejde med Den Sønderjyske Historiekanon består i at skrive indlæg på hjemmesiden, hvor de begrunder vigtigheden af udvalgte historiske begivenheder. Disse begrundelser vil ligge offentligt tilgængeligt. For at undgå, at nogle elever føler sig udstillet ved, at deres navn bliver knyttet til tekster, de skriver i en kontekst, hvor fokus er på at lære og forbedre sig, har vi valgt at anonymisere afsenderne på hjemmesiden. Der kommer derfor på selve siden til at stå fx Elev1, 2.y, Sønderborg Statsskole, således at kun elevens lærer og webmasteren ved, hvem der har skrevet hvad. Et problem med relativ anonymitet er naturligvis, at der kan være personer, der som følge heraf handler mere uansvarligt og benytter forummet til at føre smædekampagner mod andre. Der er derfor blevet indbygget forskellige elementer på hjemmesiden for at dæmme op for sådan adfærd. For det første får elever (og andre brugere) mulighed for at anmelde andres ytringer som stødende ved at trykke på v- ikonet til højre ud for den enkelte begrundelse. For det andet får man som lærer rettigheder til at se og slette egne elevers indlæg, så man kan censurere, hvis der skulle opstå en situation, hvor det skulle være nødvendigt. Desuden får man en advarsel, hvis en ytring fra ens elever er blevet anmeldt som stødende, så man ikke selv skal trawle alle udsagn på hjemmesiden hele tiden. For det tredje får webmasteren besked, når indlæg anmeldes som stødende, og han har rettigheder til at slette indlæg fra alle brugere. 13

14 Den sønderjyske historiekanon på YouTube Ved siden af hjemmesiden har Videncentret etableret en YouTube-kanal, hvor eleverne kan indgå i dialog med elever fra andre skoler (og øvrige interesserede). Her kan eleverne nemlig uploade videoer mv., som de er særlig stolte af og måske gerne vil have ud til et bredere publikum med navns nævnelse. YouTube kan også bruges, hvis en gruppe af elever eller en hel klasse beslutter sig for at føre kampagne for at sikre, at andre får øjnene op for et bestemt højdepunkt. Det kunne fx være et højdepunkt, der er knyttet til et sted i elevernes lokalområde, eller et, som de af familiemæssige årsager føler særlig tilknytning til. 14

15 Forslag til undervisningsforløb Som præsentationen af hjemmesidens enkelte elementer lægger op til, kan siden anvendes på mange forskellige måder. Den kan fx bruges til at finde oplysninger om et enkelt af de historiske højdepunkter, til at få et hurtigt overblik over Sønderjyllands historie gennem tidslinjen på forsiden, til lidt underholdning gennem historiske battles, til at lære mere om historiebevidsthed eller til at få et indtryk af, hvilke historiske begivenheder de sønderjyske unge opfatter som vigtigst for deres sønderjyske identitet. Skal man udnytte hjemmesidens fulde potentiale som læremiddel, bør man dog inddrage så mange af disse aspekter som muligt i et undervisningsforløb. Her følger et bud på, hvordan man kan gøre netop dette. Først beskrives forløbets enkelte elementer udførligt og derefter samles elementerne i en timeplan i skemaform. Det foreslåede forløb strækker sig over ca. 13 timer af 45 min, men man kan selvfølgelig afkorte det eller tilføje ekstra elementer efter behov. Introduktion: Start med en runde historiske battles (25-30 min.) Start med en introduktion til forløbet og hjemmesiden. Introduktionen kan evt. indledes med en hurtigskrivning og klassesamtale om, hvad det vil sige at være sønderjyde. Denne samtale kan være med til at afdække elevernes forforståelse af deres egen identitet. Det vil fx ikke nødvendigvis være alle elever, der føler sig som sønderjyder, men giver elever udtryk for det, kan man tage en snak om, at det at være sønderjyde både kan handle om, hvor man er født/bor (geografi), og om, hvad man føler sig knyttet til (identitet/kultur). Som en del af introduktionen kan man endvidere bruge de historiske battles som en appetitvækker. I de historiske battles er der nemlig en kort tekst om de enkelte begivenheder, som kan være med til at give eleverne et indtryk af, hvad de skal i gang med at bearbejde mere med. For nogle elever kan det måske være lidt frustrerende, at de ikke på nuværende tidspunkt har det historiske skelet og derfor ikke helt kan overskue, hvor begivenhederne hører til i tid. Denne øvelse kan derfor være anledning til at forklare dem, at det blandt andet er dette overblik, hele forløbet skal være med til at give. Lad eleverne prøve en runde på 10 battles. Lad eleverne oprette sig som brugere (15-20 min.) Se afsnittet om login på s. 10. Bearbejdelse af de 20 historiske højdepunktsider Den overordnede pointe i Den Sønderjyske Historiekanon er at lave sin egen historiekanon og deltage i udarbejdelsen af den samlede kanon. Begge dele kræver viden om alle de 20 begivenheder. Uden en sådan viden vil eleverne ikke på oplyst og demokratisk vis kunne tage stilling til, hvilken betydning hver enkelt begivenhed har for dem. Det er derfor altafgørende, at forløbet tilrettelægges, så alle elever får indsigt i samtlige 20 højdepunkter. For langt de fleste elever vil et forløb, hvor højdepunkterne bearbejdes på samme måde (fx individuelt eller i par) fra den ene ende til den anden, være lige lovligt ensformigt. Det anbefales derfor at veksle mellem individuelt, par- og gruppearbejde med teksterne, kombineret med fremlæggelse i matrixgrupper eller på klassen. Endvidere kan man variere ved at lade eleverne kombinere elementerne på højdepunktssiderne på forskellige måder fx kan de ved nogle højdepunkter se videoen og blot skimme teksten, ved andre læse teksten grundigt og ved andre igen læse teksten lidt hurtigere og søge ekstra information gennem linksene. Der er også en mulighed for at lade eleverne arbejde med tjekopgaverne på højdepunktsiderne for at finde ud af, om eleverne har fået de centrale pointer med. Dog skal man være opmærksom på, at disse tests er ret svære. Det vil derfor være en god idé at starte med at lade eleverne 15

16 tage en enkelt test og derefter kun inddrage opgaverne i resten af forløbet, hvis de synes, at opgaverne er til at forstå og besvare. Hvis elevernes bedømmelse af begivenhedernes betydning skal være nogenlunde retvisende, er det dog vigtigt, at man som lærer bestræber sig på, at der ikke er for stor forskel på den tid og dybde, der sættes af til begivenhederne. Ellers vil der være en risiko for, at eleverne blot overtager lærerens vægtning af begivenhederne, og det vil således ikke være deres egen, men lærerens stemme, der kommer til udtryk ved afstemningerne. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre at give alle begivenheder nøjagtig samme opmærksomhed, men man kan have i baghovedet, at det er vigtigt ikke at komme til at præge eleverne for meget på denne måde. Rækkefølge Værd at overveje er, i hvilken rækkefølge eleverne skal arbejde med højdepunkterne. Selvom hjemmesiden er opbygget med tidslinjer, hvor det måske kan synes oplagt at starte med det ældste højdepunkt, Dannevirke-grænsen, er det ikke ensbetydende med, at det giver det bedste resultat at arbejde med højdepunkterne i kronologisk rækkefølge. Der kan være en pointe i at lade det allerførste højdepunkt, som eleverne støder på, være et højdepunkt, som man forventer, at eleverne vil tillægge stor betydning, fx Det vil formodentlig gøre eleverne mere engagerede i projektet, og det vil gøre det lettere at få eleverne til at reflektere over, hvordan man på forskellig vis kan begrunde, hvorfor en begivenhed er væsentlig. For nogle vil det måske være, fordi de har set 1864-serien på DR eller hørt om begivenheden i medierne, altså en henvisning til den nationale danske historiebevidsthed. Andre vil måske vide, at nederlaget i 1864 udskilte Sønderjylland fra resten af Danmark og gjorde, at området fik en særlig historie af den grund (regional forklaring). Mens andre igen måske har familiehistorier om tipoldeforældre, der deltog (altså en familie- eller slægtsvinkel) eller hver dag cykler forbi et sted eller et mindesmærke fra højdepunktet (individuel/lokal tilknytning). I det hele taget kan der være mening i at springe rundt i tid fx for at sikre, at der i hver lektion optræder højdepunkter, som eleverne vil finde interessante og føle personlig tilknytning til. Vælger man denne løsning, vil det dog være en god idé at gøre meget ud af, at eleverne knytter de enkelte højdepunkter til den overordnede tidslinje på forsiden, så de ikke taber overblikket over den generelle udvikling. En anden mulighed vil være at tilrettelægge forløbet omvendt kronologisk, så eleverne starter i nutiden og ved at skrælle fortiden af lag for lag langsomt bevæger sig bagud i tid. Det kan være med til at understøtte pointen om, at vi undersøger fortiden for at forstå, hvorfor nutiden er kommet til at se ud, som den gør. Oplæg En variationsmulighed (som blandt andet bruges nedenfor i time 4 og 6 i skemaet nedenfor) vil være at lade eleverne forberede oplæg, som de skal holde for deres klassekammerater. Sådanne oplæg kan basere sig på informationerne på højdepunktsiderne, og dygtige elever kan få den ekstraudfordring ved også at finde ekstraoplysninger via de links, der er på siden. Det kan være en god idé at sige til eleverne, at oplæggene primært skal være faktuelle og gengive alle de vigtigste pointer fra teksten, men at eleverne også gerne må slutte af med kort at reflektere over, hvorfor dette højdepunkt kan siges at være relevant i dag. Vurdering af højdepunkternes betydning Selvom eleverne undervejs kan give hinanden bud på, hvorfor og hvordan et højdepunkt er betydningsfuldt, er det dog væsentligt at indskærpe, at den endelige afgørelse er individuel. Det vil være 16

17 en god idé at opfordre eleverne til ikke at samtale med hinanden eller kigge på hinandens skærme, når de afgiver deres vurdering. På den måde får den enkelte elev et rum til refleksion og dannelse af egen holdning, som er helt central for den historiske kanon som demokratisk proces. Diskussion om, hvad sønderjysk identitet er Da hele projektet handler om, hvilken betydning fortidige begivenheder har for de unge som sønderjyder, vil det være nødvendigt at adressere spørgsmålet om, hvad det vil sige at være sønderjyde, eller sagt på en anden måde, hvad sønderjysk identitet er. I den forbindelse vil det være oplagt at sætte fokus på, at identitet handler om, hvordan man forstår sig selv, men i lige så høj grad, hvordan omverdenen ser på én. Og at det indre og det ydre blik påvirker hinanden i en dynamisk proces, således at identitet ikke er noget en gang fastlagt, men er i konstant forandring. I lektionsplanen lægges der op til at gøre det både først, midtvejs og til sidst i forløbet. Det vil være oplagt at starte induktivt fx med en fælles brainstorm, der kan afdække elevernes forforståelse. Midtvejs kan refleksionen skærpes dels ved at læreren bringer historiebevidsthedsbegrebet på banen (se nedenfor) og dels ved at eleverne bringer deres konkrete erfaringer fra arbejdet med højdepunkterne i spil. Formodentlig er der nogle begivenheder, som har fået eleverne til at blive opmærksom på andre særlige kendetegn ved det at være sønderjysk. En god diskussion at tage mod slutningen af forløbet vil være, i hvilken grad eleverne mener, at det samlede afstemningsresultat, altså den autogenererede fælles Sønderjyske Historiekanon, giver et godt billede på, hvad sønderjysk identitet er. Det er jo på ingen måde sikkert, at den enkelte eller hele klassen er enig i, hvad unge i andre dele af regionen mener. Inddrag historiebevidsthed i klassesamtaler Som nævnt indeholder hjemmesiden en teoretisk tekst om historiebevidsthed, der introducerer en række af historiefagets centrale begreber. Disse begreber kan man som lærer inddrage i diskussionerne om den sønderjyske identitet undervejs i forløbet. Fx kan det være relevant at få eleverne til at skelne mellem familie-, regional og national historie hvad er særligt dansk, hvad er særligt sønderjysk, og hvad er personligt? Oplagt kunne det også være at spørge eleverne, om de tænker sig som historieskabte eller historieskabende, når de skal vurdere højdepunkternes betydning og give begrundelser. Dette spørgsmål kan formentlig give anledning til en samtale om, at de i virkeligheden er begge dele, og måske en diskussion, om det gør en forskel på deres besvarelse, om de ser sig som historieskabte eller -skabende. En sådan samtale fungerer nok bedst i en situation, hvor alle elever i klassen på samme tid skal i gang med en vurderings- og begrundelsesrunde, så de har noget konkret at forholde sig til. Min historiekanon og de andres Når eleverne har arbejdet med samtlige 20 højdepunkter, kan de finde deres egen endelige historiekanon med 7 højdepunkter under Min historiekanon og printe den ud. Denne udskrevne kanon skal eleverne bruge til at sammenligne med klassekammeraterne og reflektere over de valg, de har truffet. En del af denne refleksion kan foregå på klassen, hvor alle elevernes historiekanoner bliver hængt op på opslagstavlen. Man kan så bede eleverne om at finde begivenheder, der går igen på alle eller de fleste af kanonerne, og spørge ind til, hvorfor så mange har opfattelsen af, at netop disse begivenheder er vigtige: Skyldes det fx, at de har hørt meget om disse begivenheder før forløbet? Gennem film/tv? At de er vokset op med historier om begivenhederne fra deres forældre, bedsteforældre eller andre? 17

18 Endvidere vil også være oplagt at få eleverne til at reflektere over, om de i klassen har bedømt højdepunkterne på samme måde som andre unge sønderjyder. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan man spørge eleverne, om det er et udtryk for, at der findes en særlig sønderjysk identitet. Hvis der viser sig store forskelle i forhold til den fælles Sønderjyske Historiekanon, kan man til gengæld bede eleverne forklare, hvorfor de har en anden opfattelse. Skyldes det fx, at de bor et bestemt sted i Sønderjylland, hvor man fortæller bestemte historier, fordi man bor tæt på bestemte mindesmærker el. lign.? Eller er der en anden forklaring? I forlængelse heraf kan eleverne gå sammen i par eller små grupper og sammenligne deres historiekanoner igen denne gang med fokus på at finde forskelle mellem deres kanoner. Ved hver enkelt elevs kanon skal de udpege 1-2 begivenheder, som han/hun har vurderet som mere betydningsfulde, end de fleste andre har gjort. Eleverne får nu 5 min. til at forberede deres argumentation for, hvorfor vedkommende har tillagt denne/disse begivenheder større betydning, og skal derefter fremføre den for gruppen. Som lærer kan man gå rundt og lytte med, og derefter udvælge 4-5 elever, der kan fremføre deres begrundelser over for hele klassen. Her vil det være en god idé ikke kun at vælge elever, der argumenterer ud fra teksterne, men også at fremhæve elever, der fx begrunder ud fra personlige oplevelser, familiens historie eller at de bor tæt på, hvor begivenheden har fundet sted. Sådanne begrundelser viser jo, at eleverne er i stand til at koble faget til deres eget liv, og begrundelserne kan bruges til at vise, at eleverne som alle andre mennesker tillægger betydning til begivenheder på baggrund af, hvad de har oplevet eller fået fortalt, dvs. at de er historieskabte. Egen sønderjysk historie Denne arbejdsopgave tager også den udskrevne Min historiekanon som udgangspunkt og går ud på, at hver elev skal lave en sammenhængende mundtlig fortælling om Sønderjyllands historie med udgangspunkt i de 7 højdepunkter i deres egen Min historiekanon. På den måde kommer de også til at arbejde individuelt med det at skabe historiefortællinger og at danne sig et kronologisk overblik og en fornemmelse for sammenhæng mellem begivenhederne. Målet er desuden, at eleverne gennem arbejdet får en forståelse for, at der bag enhver historisk fortælling både ligger udvælgelse og et arbejde med at skabe sammenhæng. Eleven starter med at klippe billederne til begivenhederne på deres Min historiekanon ud og klistre dem fast på en tidslinje på et A3-ark. Der skal være plads under billederne til at skrive stikord, der kan hjælpe dem med at huske, hvad begivenheden går ud på. Derefter skal han/hun skabe en fortælling, der lever op til følgende krav: Alle 7 højdepunkter skal indgå. Dog kan eleven udskifte 1-2 højdepunkter på listen med begivenheder, der ikke var blandt de 20 højdepunkter, hvis vedkommende mener, at der er andre begivenheder, der er vigtigere. Fortællingen skal give overblik over en del af eller hele Sønderjyllands historie Der skal være en rød tråd, dvs. der skal være en indledning, midte og en slutning, og der skal skabes sammenhæng mellem alle begivenhederne. Når eleverne har skabt deres egen fortælling og skrevet stikord på A3-planchen, fortæller de deres historie for en klassekammerat. Derefter udvælges nogle elever til at fremlægge for hele klassen med udgangspunkt i deres planche. Ved evalueringen af opgaven bør der især lægges vægt på, hvorvidt eleverne er i stand til at skabe overblik og sammenhæng mellem begivenhederne, så deres fortælling kommer til at fremstå som en helstøbt fortælling. Endvidere vil elevernes fremlæggelser være en god lejlighed til at tale om, at selvom 18

19 fortællingerne er forskellige, kan de alle sagtens være gode versioner af Sønderjyllands historie de baserer sig blot på forskellige perspektiver. Vores højdepunkt Denne øvelse skærper elevernes bevidsthed om, hvordan man kan være historieskabende, og er tænkt som et kreativt indslag, hvor eleverne ved hjælp af deres mobiltelefoner og simpel filmredigering laver en kort film. Eleverne arbejder i grupper, hvor de starter med at sammenligne deres historiekanoner og i fællesskab udvælger det højdepunkt, som de mener, er det vigtigste for dem som sønderjyder. Opgaven er derefter at fremstille en max. 2 minutter lang reklame-video, der begrunder, hvorfor netop dette højdepunkt er det vigtigste for sønderjyder og forsøger at overbevise andre om det. Videoen skal senere vises for resten af klassen, og gruppens medlemmer skal i den forbindelse præsentere deres film. Når alle videoer er fremvist, diskuterer hele klassen, hvilket højdepunkt der har været/bør være det vigtigste for den sønderjyske identitet. På den baggrund udvælger de, hvilke videoer klassen skal uploade til YouTube. Øvelsen har fokus på sam-skabelse af historie og bygger ovenpå de løbende diskussioner om, hvad sønderjysk identitet er. Håbet er, at eleverne bliver personligt engagerede, og forhåbentlig kan denne øvelse bringe nogle andre elevtyper (fx teknik-nørden) på banen og inddrage dem i det faglige arbejde. Timeplan i skemaform I tilrettelæggelsen af forløbet er der taget udgangspunkt i, at klassen er opdelt i grupper med 4 elever. 1. time Opstart Introduktion med historiske battles og opretning af brugere 2. time Bearbejdelse af 2 højdepunkter: 25 min.: Det første højdepunkt indledes med at se videoklip på klassen og derefter individuel læsning af tekst og kort samtale på klassen (spørgsmål til indhold og samtale om, hvordan højdepunktet kan siges at have haft betydning). Elever vurderer højdepunktet. Samtale om, hvad elever kan skrive som begrundelse. 20 min.: Andet højdepunkt behandles i par: Læs, se videoklip, løs opgaver, vurdér betydning, begrund betydning Evt. overskydende tid kan bruges til en diskussion om relevansen af det højdepunkt, som læreren ud fra Min lærerside kan se, vil være interessant at diskutere (fordi alle svarer det samme eller fordi der er stor uenighed om betydningen) 3. time Bearbejdelse af 4 højdepunkter 15 min.: Det første højdepunkt indledes med at se videoklip på klassen og derefter højtlæsning af tekst. Elever vurderer individuelt højdepunktet. Samtale om, hvad elever kan skrive som begrundelse. 30 min.: Tre andre højdepunkter behandles i par: Det første: Se videoklip, skim tekst, vurdér betydning, begrund betydning. Det andet: Læs tekst, løs opgaver, vurdér betydning, begrund betydning. Det tredje: Læs tekst og søg på andre hjemmesider via links, vurdér betydning, begrund betydning. 4. time Bearbejdelse af 4 højdepunkter min.: Gruppearbejde: Undersøg et højdepunkt (læs tekst, se video og undersøg via links) og forbered et kort oplæg om det. Grupperne arbejder med 4 forskellige højdepunkter min.: Grupper holder på skift oplæg for resten af klassen om deres højdepunkt. De øvrige elever følger med på højdepunktsiden og vurderer efter hvert oplæg betydningen af det pågældende højdepunkt. 5. time Bearbejdelse af 2 højdepunkter og refleksion over sønderjysk identitet min.: Pararbejde med to højdepunkter: Se video, læs tekst, vurdér og begrund min.: Diskussion af, hvad det vil sige at være sønderjysk. Udgangspunkt tages i de begivenheder, som eleverne har vurderet som de vigtigste hvorfor har de givet netop disse punkter flest point? Evt. introduktion af begreber fra teksten om historiebevidsthed. 6. time Bearbejdelse af 4 højdepunkter 19

20 20-25 min.: Eleverne sidder i 4-mandsgrupper, og hver elev i gruppen tildeles et højdepunkt, som vedkommende individuelt skal forberede et oplæg om ud fra videoen, teksten og evt. linksene min.: Eleverne holder oplæg for hinanden på skift i grupperne. Når en elev fortæller, følger de andre elever med på højdepunktsiden, og efter hvert oplæg giver eleverne deres vurdering og skriver begrundelse, inden ordet går videre til næste elev. 7. time Bearbejdelse af 4 højdepunkter og udskrivning af Min historiekanon 40 min.: Eleverne arbejder individuelt med de resterende 4 højdepunkter, dvs. ser video, læser tekst, vurderer og begrunder. Hvis enkelte elever skøjter hen over indholdet, kan man bede dem om at tage de tilhørende tests for at se, om de har fået det vigtigste med. 5 min.: Udskrivning af Min historiekanon og ophængning på opslagstavlen i klassen 8. time Min historiekanon og de andres Sammenligning af og refleksion over Min historiekanon først på klassen (20 min.) og derefter i par/grupper (25 min.) se ovenfor time Egen sønderjysk historie 45 min.: Elever arbejder individuelt med at skabe deres egen fortælling om den sønderjyske historie ud fra en planche med billeder fra deres Min historiekanon 15 min.: Elever fremlægger parvis for hinanden. 15 min.: Udvalgte elever fremlægger for klassen efterfulgt af samtale om den gode historiefortælling time Video om Vores højdepunkt Elever skal arbejde i 4-mandsgrupper. 15 min.: I hver gruppe sammenligner eleverne deres historiekanoner og udvælger i fællesskab det højdepunkt, de mener, er det vigtigste for dem som sønderjyder. 40 min.. Hver gruppe fremstiller en drejebog for en video, der begrunder, hvorfor netop dette højdepunkt er det vigtigste for sønderjyder og forsøger at overbevise andre om det. 35 min.: Grupperne optager og klipper filmen sammen 15 min.: Gruppen forbereder præsentation af tankerne bag filmen. 13. time Video om Vores højdepunkt 40 min.: Fremvisning af alle gruppers videoer på klassen: Hver gruppe indleder med kort præsentation af tankerne bag inden fremvisningen. 5 min.: Diskussion og afstemning om, hvilke videoer der skal uploades til Youtube-kanal for Den Sønderjyske Historiekanon 20

Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til grundskolen

Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til grundskolen Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til grundskolen Hvem bestemmer, hvordan historien fortælles? Hvordan kan historie fortælles fra en regional frem for en national vinkel? Og hvordan vil en

Læs mere

Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne

Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne Hvem bestemmer, hvordan historien fortælles? Hvordan kan historie fortælles fra en regional frem for en national vinkel? Og hvordan

Læs mere

Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne

Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne Hvem bestemmer, hvordan historien fortælles? Hvordan kan historie fortælles fra en regional frem for en national vinkel? Og hvordan

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio og Office365 Efter gennemgangen af dette modul skal du:

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio og Office365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio og Office365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: 1. Være kommet på skolens trådløse netværk 2. Kunne se dit skema og dine lektier

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office

Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office Modul 1 Adgang til det trådløse netværk, Kommunikation i Lectio, Office 365 Efter gennemgangen af dette modul skal du: 1. Være kommet på skolens trådløse netværk 2. Kunne se dit skema og dine lektier i

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Manual til Rsiden.dk for koordinatorer

Manual til Rsiden.dk for koordinatorer 1 Manual til Rsiden.dk for koordinatorer Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere og koordinatorer på

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf.

Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. Munkekærskolen Tjørnholmvej 10 2680 Solrød Strand www.munkekaerskolen.dk eller www.munkekaer.dk E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk Tlf. 5618 2600 Forældreintra 1 September 2007 Vejledning for forældre ForældreIntra

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Guide: Mentor 1. Indhold Log på første gang Dashboard Min stamdata Min profil. Log på første gang og opret nyt password

Guide: Mentor 1. Indhold Log på første gang Dashboard Min stamdata Min profil. Log på første gang og opret nyt password Guide: Mentor 1 I denne guide gennemgår vi, hvad du skal gøre første gang, du vil logge på administrationsdelen af GoMentor.dk og skal vælge en ny adgangskode. Vi gennemgår desuden to områder af dit nye

Læs mere

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter

At aktivere elevernes forhåndsviden Åben diskussion 20-25 minutter Forløb korstogene Faglige mål: reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem redegøre for centrale udviklingslinjer og

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING. Til klinikker og brugere i voresklinik.info

BRUGERVEJLEDNING. Til klinikker og brugere i voresklinik.info BRUGERVEJLEDNING Til klinikker og brugere i voresklinik.info 1. LIDT OM VORESKLINIK.INFO voresklinik.info er både navnet og adressen på jeres nye intranetløsning. Der kan tilføjes en masse spændende funktioner

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

LEVER værktøj til anerkendelse af realkomptencer Vejledning

LEVER værktøj til anerkendelse af realkomptencer Vejledning Modelling informal learning and transversal competences in the voluntary service experience to increase employment and mobility of citizens - LEVER 2014-1-IT01-KA200-002618 LEVER værktøj til anerkendelse

Læs mere

AgeForce MINI vejledning

AgeForce MINI vejledning AgeForce MINI vejledning Velkommen til AgeForce et enkelt og sikkert netværk for dig over 50 I denne korte guide fortæller vi dig hvordan du: - Opretter en gratis profil på www.ageforce.dk. - Redigerer

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata

Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata Søfartsstyrelsen kan tilbyde samtlige rederier mulighed for at kunne indberette mønstringsdata elektronisk. Den elektroniske indberetning

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Smart-ebizz Manual til Bookinsystem Indholdsfortegnelse Kom hurtigt i gang med dit booking system:... 3 Overblikket over dit bookingsystem... 4 Hovedside... 4 Kunder... 4 Opret ny Kunde... 4 Vagtplaner...

Læs mere

Vejledning i.

Vejledning i. Vejledning i Denne vejledning hjælper dig trin for trin i gang med Søger du svar på et enkelt spørgsmål, kan du også klikke direkte på følgende overskrifter: 1. OPRET DIN FORBRUGERWEB-KONTO... 2 1.1 Sådan

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kom godt i gang www.pengeuge.dk

Kom godt i gang www.pengeuge.dk Kom godt i gang www.pengeuge.dk Denne vejledning gennemgår: 1. Log på med sikkerhedskode (kun til oprettelse af kontaktpersoner) 2. Opret og login kontaktperson 3. Rediger profil og skift password 4. Vælg

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd.

Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. Sæt YSMEN.DK på programmet til en klubaften - og giv hinanden gode råd. En dreng sagde til sin far: Jamen, når I ikke havde computere, hvordan kom I så på nettet? Nettet er ikke noget problem for børn,

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

www.evalueringssystem.dk

www.evalueringssystem.dk Brugervejledning Indledning... 3 Log på evalueringssystemet... 4 Afprøv en evaluering... 8 Åbn en evaluering eller en øvelse... 10 Gennemfør en evaluering og en øvelse... 13 Luk en evaluering... 15 Se

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sådan kommer du i gang

Sådan kommer du i gang Sådan kommer du i gang 1. Åbn Internet Explorer 2. Skriv følgende adresse i adresselinjen: http://rudersdal.emshost.dk 3. Tryk på ENTER-tasten 4. Tilføj adressen til dine foretrukne hjemmesider: 1 Log

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

INSTRUKTIONSMANUAL FOR SPILLERE OG FORÆLDRE TIL HIFEREN

INSTRUKTIONSMANUAL FOR SPILLERE OG FORÆLDRE TIL HIFEREN INSTRUKTIONSMANUAL FOR SPILLERE OG FORÆLDRE TIL HIFEREN Hjallerup Idrætsforening har fået ny hjemmeside. Dette har betydning for dig som bruger/medlem af HIF og som forældre til børn, der er bruger/medlem

Læs mere

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012

Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Brugervejledning for TrivselsRADAR Version 1.5 revideret 30. november 2012 Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S for Uddannelsesbenchmark.dk Hvad er TrivselsRADAR TrivselsRADAR er et interaktivt web-baseret værktøj,

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/wp-admin. Brugernavn: Password:

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/wp-admin. Brugernavn: Password: WordPress manual.hjerteforeningen.dk/wp-admin Brugernavn: Password: April, 2015 Generelt Du kan benytte WordPress fra alle platforme. Det vil sige, du kan redigere jeres hjemmeside fra din computer, din

Læs mere

WISEflow Guide til deltagere

WISEflow Guide til deltagere WISEflow Guide til deltagere Version 2.8.0 1 Indhold Deltager: Sådan kommer du i gang... 3 Opsætning af profil... 3 Flow-oversigt... 6 Flow-typer... 7 Flowets tilstand... 7 Hvordan afleverer jeg min besvarelse?...

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

Elevplan vejledning 2013

Elevplan vejledning 2013 Elevplan vejledning 2013 Indhold Sådan logger du på:... 1 Sådan indtaster du dit mobilnummer og ændre din mailadresse:... 2 Fraværsbesked sendt fra startsiden... 3 Fraværsbesked sendt fra skemaet... 4

Læs mere

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk Elevadministrations modulet Brugervejledning Optagelse.dk Elevadministrations modulet Brugervejledning Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen UNI C UNI C, 19.12.2013 Indhold 1 Indledning... 5 1.1

Læs mere

Quickguide til www.erhvervskvinder.dk

Quickguide til www.erhvervskvinder.dk Quickguide til www.erhvervskvinder.dk ErhvervsKvinders hjemmeside er opdelt i en del, som er åben for alle og en del, der er forbeholdt medlemmerne. Viden om ErhvervsKvinder: Vil du vide noget om ErhvervsKvinder?

Læs mere

Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3. 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3. 3 Overblik over siderne... 5

Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3. 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3. 3 Overblik over siderne... 5 Skolekvalitet.dk Manual Version 1.0 Indhold 1 Om Skolekvalitet.dk...3 2 Vælg evalueringsmodel før du går i gang...3 3 Overblik over siderne... 5 3.1 Oversigt over centrale funktioner:... 6 4 Kom godt i

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Hardeknud gruppe. Brugermanual. Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside

Hardeknud gruppe. Brugermanual. Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside Hardeknud gruppe Brugermanual Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside Indhold Indledning... 4 Om denne brugermanual... 4 Formålet med Gruppeweb... 4 Hjemmesidens opbygning... 4 Redaktører... 5 Log

Læs mere

Brugervejledning til løntermometeret

Brugervejledning til løntermometeret Brugervejledning til løntermometeret Dette er en brugervejledning til løntermometeret. Vejledningen er skrevet til de to personer, en leder og en medarbejderrepræsentant, som har ansvar for at bruge løntermometeret.

Læs mere

Quickguide til skoleadministrator Skriftsproglig udvikling. Administrators rolle. Kom godt i gang

Quickguide til skoleadministrator Skriftsproglig udvikling. Administrators rolle. Kom godt i gang Quickguide til skoleadministrator Skriftsproglig udvikling Denne quickguide gennemgår de vigtigste trin, du som skoleadministrator skal igennem, når du benytter Skoleportalen til afvikling af prøver i

Læs mere

Kom godt igang med OpenMeetings

Kom godt igang med OpenMeetings Kom godt igang med OpenMeetings Kom godt igang med OpenMeetings Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Log på / Registrer dig... 3 1.1 Find Forsvarets Elektroniske Skole på internettet... 3 1.2 Login skærmen...

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang.

Allerede ved modtagelse af mailen med aktiveringslinket, har du adgang. Kære lærer! Med Medielogin får du og dine elever adgang til Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten på alle platforme. Dermed kan du også logge ind på din telefon eller tablet. Men først skal du aktivere

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Professionel Hjernetræning - Nyt layout og nye funktioner

Professionel Hjernetræning - Nyt layout og nye funktioner Professionel Hjernetræning - Nyt layout og nye funktioner Onsdag d. 24. september bliver der gennemført en større opdatering af Professionel Hjernetræning. Der kommer nogle nye funktioner, og andre steder

Læs mere

Vejledning til Elevplan for virksomheder

Vejledning til Elevplan for virksomheder Version: 07.03.2015 1 Vejledning til Elevplan for virksomheder Læsevejledning Denne vejledning er delt op i tre dele: Første del er for alle og indeholder de funktioner, som alle virksomhedsmedarbejdere

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

1 Forside. Side 1 af 15

1 Forside. Side 1 af 15 Side 1 af 15 1 Forside Fra forsiden af Byg & Miljø, er der flere 'indgange' til både mere viden og muligheder for at ansøge. BEMÆRK - På forsiden af Byg & Miljø kan du blive mødt af forskellige fejlmeddelelser,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Bruger (kursist/deltager) Kom godt i gang med plan2learn. Version 0.01 Versionslog: 0.01

Bruger (kursist/deltager) Kom godt i gang med plan2learn. Version 0.01 Versionslog: 0.01 Bruger (kursist/deltager) Kom godt i gang med plan2learn Version 0.01 Versionslog: 0.01 1 Oprettet: 01.08.2014 Indhold 1. Formål med vejledningen...3 2. Katalogforsiden...4 2.1 Brugeradgang...5 2.2 Skift

Læs mere

Elev vejledning. Elev vejledning version 2.0 - Januar 2011 1. Figur 1 - Forsiden af Optagelse.dk

Elev vejledning. Elev vejledning version 2.0 - Januar 2011 1. Figur 1 - Forsiden af Optagelse.dk Elev vejledning Denne vejledning omhandler ansøgning til ungdomsuddannelse eller 10. klasse og beskriver, hvordan du som elev skal udfylde felterne i din uddannelsesplan på Optagelse.dk. Vigtigt! Der er

Læs mere

Faglige netværk for kliniske diætister

Faglige netværk for kliniske diætister Faglige netværk for kliniske diætister Kost & Ernæringsforbundet ønsker dig velkommen til det faglige netværk for kliniske diætister. Det faglige netværk er en mulighed for dig til, at dele viden og erfaringer

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever

Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk. Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever Sådan laves en uddannelsesplan i Optagelse.dk Vejledning til elever UNI C UNI C, 03.02.2011 Indhold 1 Kom godt i gang... 5 1.1 Start

Læs mere

FORORD... 1 LOG PÅ... 1 INDSTILLINGER... 2 ADRESSEBOGEN...

FORORD... 1 LOG PÅ... 1 INDSTILLINGER... 2 ADRESSEBOGEN... 2017 BI Fodbold Guide til brug af Conventus. Billund Idrætsforenings medlemssystem for trænere og holdledere. Indhold FORORD... 1 LOG PÅ... 1 INDSTILLINGER... 2 ADRESSEBOGEN... 4 Vis info... 5 Log... 5

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

FSFI s guide til DFR s elektronisk bevissystem

FSFI s guide til DFR s elektronisk bevissystem FSFI s guide til DFR s elektronisk bevissystem Dette er en kort guide i anvendelsen af Dansk Førstehjælpsråd elektroniske bevissystem. Guiden viser og forklarer, hvordan du som instruktør og medlem af

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: 2015-05-27 / LW. Side 1 Vejledning til prækvalifikation Rev.: 2015-05-27 / LW Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Opret din bruger... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 5 Glemt password... 5 Brugerfladen

Læs mere

Netprøver.dk. Brugervejledning til Bedømmere

Netprøver.dk. Brugervejledning til Bedømmere Netprøver.dk Brugervejledning til Bedømmere 15. maj 2017 Indhold 1 Introduktion... 3 2 Dine forberedelser i Netprøver.dk før du skal bedømme skriftlige besvarelser... 3 2.1 Sådan logger du på www.netprøver.dk...

Læs mere

www.munkebjergskolen.odense.dk

www.munkebjergskolen.odense.dk ForældreIntra er del af Munkebjergskolens hjemmeside. Her åbnes op for en større, direkte kontakt mellem skole og hjem. ForældreIntra er et lukket univers, som forældrene skal angive brugernavn og adgangskode

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

Indholdsoversigt. Emne. Side

Indholdsoversigt. Emne. Side Indholdsoversigt Emne o Log-in på din Idify Tidslinje Åben Idify Timeline på din ipad Indtast dine log-in oplysninger o Navigation af din tidslinje Tidslinjens oversigt Åbne Favorit erindring Navigér og

Læs mere

www.kjellerupskole.dk

www.kjellerupskole.dk ForældreIntra er et lukket univers, hvor forældre skal angive brugernavn og adgangskode for at blive lukket ind. I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktioner i ForældreIntra. Man finder

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

It-@fdelingen UC Syddanmark 7266 2400

It-@fdelingen UC Syddanmark 7266 2400 UNI-Login Installation af SkoleKom og ændring af kodeord SkoleKom er et udbredt mail- og konferencesystem i skoleverdenen i Danmark. For at komme på SkoleKom, skal du oprettes som bruger, hvor du får 3

Læs mere

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj 1 Indhold: mininstitution vejledning til forældre... 3 Sådan logger du på systemet... 4 Sådan opsætter du din profil

Læs mere

Guide til første gang du skal på shopeasy.dk.

Guide til første gang du skal på shopeasy.dk. Guide til første gang du skal på shopeasy.dk. Når du skal købe tøj første gang skal du først og fremmest sikre dig, at du er blevet oprettet som bruger i webshoppens system. Dette sker gennem KFD s bestyrelse

Læs mere

1. Første gang du logger ind

1. Første gang du logger ind PMTO: Trin-for-trinvejledninger til terapeuten 1 Indhold 1. Første gang du logger ind... 3 2. Sådan gør du et behandlingsforløb aktivt igen (første gang du logger ind)... 4 3. Sådan logger du ind... 7

Læs mere

Elev-manual til Køreklar e-læring

Elev-manual til Køreklar e-læring Version 2.0 September 2016 Elev-manual til Køreklar e-læring Nyt Juridisk Forlag Gothersgade 137 1123 København K 39 13 55 00 koreklar@koreklar.dk 2 Indhold 1. Første gang du logger dig på Køreklar e-læring...

Læs mere

FSFIs lynguide til DFRs elektronisk bevissystem

FSFIs lynguide til DFRs elektronisk bevissystem FSFIs lynguide til DFRs elektronisk bevissystem Dette er en kort guide i anvendelsen af Dansk Førstehjælpsråd elektroniske bevissystem. Guiden viser og forklarer hvordan du som instruktør og medlem af

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Vejledning til Forum på Foreningens Hjemmeside. Skrevet af Carl Andersen Vemmelev Webdesign

Vejledning til Forum på Foreningens Hjemmeside. Skrevet af Carl Andersen Vemmelev Webdesign Vejledning til Forum på Foreningens Hjemmeside Skrevet af Carl Andersen Vemmelev Webdesign 1 Anvendelse af vejledning: Vejledningen fortæller hvordan du bruger og formaterer indlæg på Korsør Roklubs Forum.

Læs mere

Netprøver.dk. Brugervejledning til Bedømmere og Vejledere

Netprøver.dk. Brugervejledning til Bedømmere og Vejledere Netprøver.dk Brugervejledning til Bedømmere og Vejledere 15. november 2017 Indhold 1 Introduktion... 3 1.1 Rollen som Bedømmer og Vejleder... 3 2 Dine forberedelser i Netprøver.dk før du skal bedømme skriftlige

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

KIF Brugerguide Holdsider webmaster@kjellerupif.dk

KIF Brugerguide Holdsider webmaster@kjellerupif.dk Indholdsfortegnelse 1)Login på hjemmesiden...2 1.1)Oprettelse af en bruger med adgang...2 1.2)Generel login information...2 1.2.1)Glemt personlig kode...2 2)Forklaring af administrationssiden...3 2.1)Navigationsområdet...4

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere