Embedsregnskab Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen"

Transkript

1 Embedsregnskab udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011

2 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef LEDELSE FAGLIG LEDELSE PERSONALELEDELSE Strategi og planlægning Vi løser vores opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet God ressourceudnyttelse Fogedret Driftsledelse og organisering Strafferet Effektive Arbejdsprocesser EFFEKTIVITET FAGLIG KVALITET TRIVSEL, MOTIVATION SAGSBEHANDLINGSTID BRUGEROPLEVET KVALITET OMDØMME Civilret Skifteret Udviklende arbejdspladser Samarbejdsrelationer Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beretning fra rettens ledelse Resultat 1: Effektivitet, herunder aktivitet og sagsmængde Resultat 2: Sagsbehandlingstider, herunder antal verserende sager Resultat 3: Faglig kvalitet Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Resultat 5: Trivsel og motivation Resultat 6: Omdømme Opgørelse af årsværksforbrug...14

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2010 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Præsentationen er tilpasset, så sammenhængen til DOMHUSET, som er en model for kvalitetsudvikling udarbejdet til brug ved Danmarks Domstole 1, bliver tydeligere. Embedsregnskabet er derfor opbygget, så rapporteringen følger de seks resultattemaer i modellen, som er: Resultat 1: Effektivitet Resultat 2: Sagsbehandlingstider Resultat 3: Faglig kvalitet Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Resultat 5: Trivsel og motivation Resultat 6: Omdømme Temaerne er i et vist omfang udbygget, idet der er medtaget oplysninger, der kan være med til at indikere mulighederne for på kort og længere sigt at forbedre resultaterne. Samtidig vil der løbende kunne ske justeringer under de enkelte temaer, når det er hensigtsmæssigt. Embedsregnskabet giver overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter om udviklingen i 2010, ligesom det i forhold til faglig kvalitet og omdømme også fokuserer på indsatsen i Samtidig bruges det til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Som supplement til årsrapporten for Danmarks Domstole kan embedsregnskaberne også være med til at give domstolenes brugere mv. et indtryk af nøgleresultaterne ved de enkelte byretter. Resultaterne indeholdt i dette embedsregnskab fremkommer efter ensartede principper 2 for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udviklingen, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i beretningen under afsnit 2. Ved vurderingen af resultaterne er det vigtigt at have for øje, at der i 2007 skete en ophobning af sager som følge af, at det naturligvis krævede ikke ubetydelige ressourcer at implementere domstolsreformen. I 1. halvår 2008 var byretterne godt på vej til at nedbringe denne sagsophobning, men finanskrisen fra 2. halvår 2008 bevirkede, at navnlig antallet af modtagne fogedsager og insolvensskiftesager steg ganske betydeligt. Som følge heraf voksede sagsbunkerne på ny. Domstolene har fået tilført en ekstraordinær bevilling for at sikre en nedbringelse af sagsbunkerne og dermed sagsbehandlingstiden - i løbet af 2010 og navnlig De samlede sagsbunker ved byretterne er reduceret i 2010 og de første tegn på en reduktion i sagsbehandlingstiden har vist sig. Det hører med til billedet, at byretterne også i 2010 modtog et ekstraordinært stort antal sager i forhold til tidligere. Et fortsat meget højt niveau for antal modtagne sager i 2011 vil kunne true ønsket om reduktion af sagsbunker og sagsbehandlingstider. Endvidere kan der være grund til at fremhæve, at den fulde tinglysningsopgave overgik endeligt til den Tinglysningsretten i september Ingen byretter har derfor haft ansvar for tinglysningsopgaver i Tinglysningsmedarbejderne har derfor skullet integreres i forhold til de øvrige sagsområder, hvilket kan spille ind i forhold til resultaterne i 2010, herunder navnlig afhængig af, hvornår den enkelte byret rent faktisk overgav tinglysningsopgaverne til den nye tinglysningsret. Som noget nyt er der medtaget data om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for visse dødsboskiftesager, idet skiftesagsområdet dødsboskiftesager og insolvensskifter - også er en vigtig del af domstolenes aktiviteter. På længere sigt forventes der også at blive medtaget data om insolvensskifter mv. 1 Modellen er inspireret af KVIK-modellen (Kvalitetsværktøj til udvikling af VIden og Kompetence). Se mere på 2 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Beretning fra rettens ledelse er gået i gang med 2011 i højeste gear. Ved udgangen af 2010 var på 21 ud af muligt 26 målepunkter bedre end de mål for sagsbehandlingstider, der er opstillet for Danmarks Domstole. Der er i 2011 indført væsentligt skærpede måltal for i forhold til 2010, og skiftesagerne opgøres nu for første gang også i målrapporterne, så det vil kræve en stor indsats at leve op til de nye mål blev et rigtig godt år for. Igen i 2010 fik en stor stigning af sager. Tabel 1 viser en stigning i det nominelle samlede antal modtagne sager fra 2009 til 2010 på 3,178 % og i forhold til 2008 på 20,12 %. Det samlede antal afgjorte sager steg med 5,78 % og i forhold til 2008 med 21,986 %. Stigningen i det samlede antal vægtede afsluttede sager udgør i forhold til ,03 %. Underskuddet i antal afgjorte sager i forhold til antallet af modtagne for 2010 udgør samlet for embedet 52 sager, hvilket svarer til 0,236 % af antallet af modtagne sager. Tabel 3, Figur 1, viser udviklingen i produktivitetsindeks Det ses af figuren, at der har været en helt markant og positiv udvikling i 2009 og en mindre tilbagegang i 2010, som i al væsentlighed tilskrives, at embedet slet ikke havde nævningesager til behandling i I 2011 er der imidlertid allerede gennemført 1 nævningesag, nr. 2 er berammet, og flere er i vente. har på en række punkter indfriet vores målsætning om at være blandt de 5 bedste retter i Danmark. Målopfyldelsen fremgår af Tabel 5. I kategorien straffesager ligger embedet bedre end gennemsnittet af Alle byretter på alle punkter, bortset fra voldtægtssager, og på 6 ud af de 10 resultater ligger vi meget bedre end 5. bedste ret. I kategorien civile sager ligger vi bedre end gennemsnittet af Alle byretter på alle punkter og ligger i 9 ud af 10 punkter væsentligt bedre end 5. bedste ret. Særligt bør bemærkes, at den øgede fokus, retten har haft på behandlingen af forældreansvarssager, har bevirket, at den ønskede effekt om kortere gennemløbstider, har kunnet fastholdes. I kategorien almindelige og særlige fogedsager ligger embedet med hensyn til almindelige fogedsager under 4 måneder inden for kategorien 5. bedste ret og på alle andre punkter bedre end gennemsnittet af Alle byretter. Det bemærkes, at gennemløbstiderne for betalingspåkrav med udgangen af marts måned 2011 er væsentligt bedre end målsætningen for Danmarks Domstole, idet målopfyldelsen nu udgør 58,8 % (målsætning 45 %) under 2 måneder og 88,8 % (målsætning 78 %) under 4 måneder. Tabel 6 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Det skal bemærkes, at med hensyn til alle typer af straffesager, alm. hovedforhandlede civile sager, hovedforhandlede småsager, alle ægteskabssager og alle forældreansvarssager og tvangsauktioner ligger i gruppen af 5. bedste ret. I alle andre sagskategorier, bortset fra betalingspåkrav og private skiftesager, ligger væsentligt bedre end gennemsnittet, hvilket er yderst tilfredsstillende. Det bemærkes særligt, at har forbedret de i forvejen meget korte gennemløbstider i alle kategorier af straffesager yderligere. I embedsregnskabet for 2009 beskrev vi, at vi ikke var tilfredse med gennemløbstiden i småsager, der bliver hovedforhandlet, og der blev derfor sat øget fokus på disse og iværksat en række initiativer. Dette har virket, således at vi nu ligger inden for gruppen af 5. bedste ret. Med hensyn til antallet af verserende sager ultimo 2010 i forhold til antallet af modtagne sager (Tabel 7) ligger embedet på alle sagsområder bedre end Alle byretter, med undtagelse af ægteskabssager og insolvensskifter. Vedrørende domsmandssager, sager uden domsmænd og småsager ligger embedet i gruppen af 5. bedste ret. Det bemærkes særligt, at det er lykkedes embedet at bringe antallet af domsmandssager og sager uden domsmænd under normalbunke -indikatoren (2006-tallene). På trods af en betragtelig stigning i antallet af sager ved embedet hvilket har medført, at der siden Domstolsreformen er tilført embedet to yderligere dommere har embedet færre ventende straffesager end pr. 1. januar

5 og har i det hele taget den højeste målopfyldelse i landet (bortset fra Retten på Bornholm, der er atypisk i denne sammenhæng). har som de ene af to embeder for 2010 grønne tal for yderligere forbedring af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og målopfyldelsen fra 3. til 4. kvartal, og sagsophobningens fordeling (MOVE) mellem embederne ved udgangen af 2010 viser en forbedring fra 1,2 % til 1,1 % i forhold til en forventet andel på ca. 3 %.

6 6

7 7

8 Ved en helt usædvanlig stor og dygtig indsats fra alle ansatte ved lykkedes det i 2009, på trods af en numerisk stigning i sagsantallet i civile sager og straffesager på ca. 10 %, 25 % i fogedsager, 45 % i tvangsauktioner og mere end 80 % stigning i insolvenssagerne, at øge produktiviteten på alle områder væsentligt, så antallet af uafsluttede sager ikke steg nær så dramatisk som antallet af sager, vi modtog. Den samme tendens fortsatte i 2010, hvor straffesagerne igen steg i antal med ca. 10 %, og vi igen nedbragte bunker. Insolvenssagerne steg med yderligere ca. 16 %, mens antallet af modtagne sager i øvrigt holdt sig på samme niveau som i Personaleomsætningen i 2010 ligger kun på 6,7 mod et landsgennemsnit på 9,2. Embedet har således i forhold til de foregående år oplevet en væsentlig større stabilitet i medarbejderstaben, hvilket har haft stor betydning for sikkerheden i og kvaliteten af det arbejde, der er udført. Antallet af sygedage hos medarbejderne ved Retten i Horsens, der ligger på 9,7, er 0,1 under landsgennemsnittet (Tabel 10). I antallet af sygedage indgår flere langtidssygemeldte, herunder med 138, 82, 40 (og 117 sygedage i 2009), 28, 24 og 22 dage. De tre medarbejdere med højest sygefravær er fratrådt i årets løb. Sammendrag vedrørende fra Domstolsstyrelsens Top-5 oversigt over Brugerundersøgelsen 2009: Vedrørende tabel 8 bemærkes, at vore brugere ved den landsdækkende brugerundersøgelse 2009 bedømte Retten i Horsens så godt, at vi kom ind på en samlet 3. plads, hvilket var en stor glæde for hele embedet. Vi var og er selvfølgelig meget stolte over og tilfredse med resultaterne af brugerundersøgelsen, som bringer os ind på en samlet 3. plads kun overgået af Retten på Bornholm og Retten i Esbjerg. En overordnet gennemgang af brugerundersøgelsen viste, at generelt scorer højt på de områder, hvor det er vores personlige indsats, indstilling og kompetencer, der vurderes, mens vi på mere tekniske

9 9 områder, f.eks. indeklima, muligheden for at benytte , standard af tekniske hjælpemidler, hjemmesider og lignende ligger pænt, men ikke helt i top. Det vil vi selvfølgelig gøre noget ved, men på områder som for eksempel indeklima er vi ikke selv i stand til at gøre noget, men venter på fjerde år på, at de relevante styrelser sammen med udlejer skal gå i gang. Men generelt kan og bør alle være stolte over, at på de punkter, hvor det er vores personlige indsats, der vurderes, scorer vi meget højt. Med hensyn til benyttelsen af tog vi opgaven på os og blev det embede, der er gået foran og har været med til at præge udviklingen i hele landet. Vi har fået lydudstyr installeret i 6 af vore 9 retssale, hvilket giver nye muligheder for en mere effektiv afvikling af retsmøderne og en højere grad af sikkerhed i forhold til validiteten af de forklaringer, der danner grundlag for straffesagernes afgørelse. Desuden har vi væsentligt forbedret vores hjemmeside. Det betyder dog ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Vi oplever og kan dokumentere, at de initiativer, vi har sat i gang i en løbende proces, virker for os. I 2011 vil vi derfor i forhold til brugerundersøgelsen: fortsætte med at holde seminarer og andre møder, hvor dommerne sammen med præsidenten gennem drøftelser og forhandlinger søger at definere og kvalitetssikre, at der anvendes effektive og hensigtsmæssige arbejdsprocesser i forhold til målsætningen om, at embedet leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet. Fortsætte med at gennemføre de beslutninger og aftaler, som præsidenten træffer sammen med dommerkollegiet om den faglige ledelse ved embedet, gennem dialoger på ledermøder, lederseminarer og i afdelingerne. fortsætte med at holde regelmæssige møder først og fremmest med advokaterne, anklagerne, kriminalforsorgen, pressen og de børnesagkyndige, så der løbende er en dialog med dem om at optimere samarbejdet med henblik på, at vi leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet. også, men ikke helt så ofte mødes med lægdommerne, stævningsmændene og bedemændene for at drøfte vort samarbejde med henblik på, at vi leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet fortsat være åbne for besøg fra skoler, institutioner, foreninger og udlandet for at udbrede kendskabet til vort arbejde til det omliggende samfund. Trivselsundersøgelsen 2010 for har været meget tilfredsstillende og ligger i det grønne felt med en score på 6,1. Det er en forbedring på 0,3 i forhold til undersøgelsen i 2008 og 0,1 procent bedre end landsgennemsnittet. Undersøgelsen viste også, at trivslen blandt embedets dommere er en af de højeste i landet. Der henvises herved til artikel i Retten Rundt nr. 5, marts 2011, side 20 ff., At lede ledere. Det kan særligt bemærkes fra Trivselsundersøgelsen 2010, at dommernes tilfredshed ved med hensyn til f.eks. et spørgsmål om Åbenhed som grundregel for dialogen mellem ledelsen og medarbejdere ved scorer 6,8 ud af 7 (lokalt spørgsmål), Den overordnede ledelse er positiv over for nye initiativer scorer 6,3 ud af 7, (lokalt spørgsmål), I afdelingen/sektionen arbejder vi løbende med at forbedre og effektivisere vores arbejdsprocesser scorer 6,5 ud af 7 (landsgennemsnit 5,3), og Samarbejdet i min afdeling/sektion fungerer godt scorer 6,3 ud af 7 (landsgennemsnit 5,7). Endelig på spørgsmålene om, hvorvidt Der udvises gensidig respekt mellem kollegaerne i min afdeling/sektion, og Hvis jeg har problemer på arbejdet ved jeg, at jeg kan stole på kollegaerne i min afdeling/sektion er scoren 7 ud af 7, hvor landsgennemsnittet ligger på henholdsvis 6 og 5,9.

10 10 Det bringer altid glæde, når en undersøgelse af egne forhold viser særligt gode resultater. Derfor er det relevant at se på, hvilke spørgsmål, der gav den højeste score, herunder sammenlignet med landsgennemsnit og med Trivselsundersøgelsen For de laveste scorer er det på samme måde relevant at se på, om resultaterne adskiller sig fra landsgennemsnittet og fra Trivselsundersøgelsen Spørgsmålet om opfølgningen på medarbejderudviklingssamtale har det været interessant at drøfte, idet det entydigt er blevet oplyst, at en ikke ubetydelig del af medarbejderne (dommerfuldmægtige og elever) er blevet ansat på et tidspunkt, hvor de årlige medarbejdersamtaler var holdt og nye endnu ikke i gang. Besvarelserne fra dem har derfor naturligt været negative. Dette giver grund til overvejelser med henblik på næste trivselsundersøgelse om, hvordan et sådant spørgsmål bør formuleres, så resultatet bliver retvisende.

11 11 Der har i januar 2011 været lejlighed for alle ansatte til i trivselsgrupper at have fordomsfri drøftelser af, hvilke trivselsspørgsmål der fylder de ansatte i det daglige. På personalemødet i februar 2011 har grupperne meldt tilbage om, hvilke forslag de har til, hvordan trivslen kan blive endnu bedre.

12 12 3. Resultat 1: Effektivitet, herunder aktivitet og sagsmængde Antallet af sager ved retten i fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for, at der kan være forskelle mellem de enkelte byretter i forhold til, hvor ressourcekrævende den enkelte sagstype gennemsnitlig er. Alle notarialforretninger vægtes ens, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identisk for denne sagstype. Tabel 1. Oversigt over antal sager ved retten i perioden Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Afsluttede Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 1) Notarialforretninger Samlet Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antallet af uvægtede sager (modtagne og afsluttede). Dernæst følger antal vægtede afsluttede sager (aktiviteten) samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at antallet af vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke summer op til det samlede antal vægtede sager. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikator for rettens effektivitet sammenlignet med effektiviteten ved de øvrige byretter beregnes et indeks for de enkelte retters samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede aktivitet målt som afsluttede vægtede sager og rettens samlede årsværksforbrug 3. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsfordeling, idet det er det samlede årsværksforbrug (inkl. generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv.), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter i 2007 skete et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Tabel 2. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit for byretterne i 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2010 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste Samlet produktivitet ved retten 90,2 109,6 103,7 107,8 111,4 I tabel 2 og figur 1 nedenfor angives det samlede produktivitetsindeks for retten, som gennemsnit for byretterne og for 5. bedste byret. 3 Der foretages en vægtning af årsværksforbruget, således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

13 13 Figur 1. Samlet produktivitetsindeks fra (gennemsnit for byretterne 2008= indeks 100). Samlet produktivitetsindeks Top-5 Gnst. byretterne Retten I tabel 3 er produktivitetsindekset beregnet for de enkelte sagsområder 4. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv., nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå en højere produktivitet på de enkelte sagsområder ved at fordele mere tid på generel ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten ved byretterne i 2008 på sagsområderne. I forhold til produktiviteten på de enkelte sagsområder kan tallene være behæftet med en vis usikkerhed, da tidsfordelingen ved retterne i et vist omfang foretages skønsmæssigt. Der blev i 2008 og 2009 implementeret et elektronisk værktøj, Time-Sag, der understøtter tidsfordelingen. Dette vil på sigt være med til at øge datakvaliteten. Tabel 3. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2010 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste Retssager samlet 86,3 124,9 105,9 108,4 112,9 -straffesager 83,8 140,9 117,2 107,3 117,2 -civile sager 91,4 115,3 101,7 108,9 116,2 Fogedsager 96,1 86,7 97,5 103,4 116,9 Skiftesager 96,1 90,8 101,3 109,6 129,2 I forhold til retter, der har været med i forskellige udviklingsprojekter på domstolsområdet, herunder navnlig NyFoged og lydoptagelse af forklaringer i straffesager, kan produktiviteten samlet for retten og på de enkelte sagsområder være påvirket heraf. 4 I 2008 og 2009 er det direkte årsværksforbrug på tinglysningsområdet trukket ud ved disse beregninger.

14 14 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Tabel 4 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Man skal holde sig for øje, at der i 2008 blev anvendt ikke ubetydelige ressourcer til den fortsatte implementering af domstolsreformen. Tabel 4. Rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. 5 Alle byretter LedAdm mv. LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv Jurister 1,60 1,36 0,88 11,8% 9,3% 17,15 6,4% 51,68 48,51 45,48 12,3% 11,1% 10,1% ####### ###### Kontorfunktionærer 6,78 6,61 4,98 26,8% 23,2% 29,23 18,0% 195,55 190,47 186,56 22,1% 20,0% 18,0% ####### ###### Elever 0,25 0,41 0,66 12,8% 10,7% 2,36 15,8% 12,34 17,21 15,51 14,8% 16,1% 15,8% ####### ###### Beskæftigelsesordning mv. 1,44 1,23 2,25 59,3% 43,6% 3,31 54,4% 26,24 27,70 30,79 55,4% 48,9% 44,9% ####### ###### Øvrigt personale 2,95 3,13 3,09 95,0% 100,0% 2,95 100,0% 90,42 97,26 91,25 90,4% 86,5% 86,5% ####### ###### Samlet for retten 13,02 12,74 11,88 28,0% 24,1% 22,4% 376,23 381,14 369,59 24,5% 22,9% 21,0% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det kan være vanskeligt præcist at sige, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, så der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten. Den kan også være for stor, så der anvendes årsværk til ledelse og administration, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Det er vigtigt at finde den rigtige balance med henblik på at anvende ressourcerne effektivt. 4. Resultat 2: Sagsbehandlingstider, herunder antal verserende sager Som led i domstolsreformen er der fastsat en række konkrete mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne og de overordnede retter. For byretterne er målsætningen umiddelbart at nedbringe sagsbehandlingstiden til niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i den kommende årrække. I venstre side af tabel 5 er den opstillede målsætning for sagsbehandlingstiden i 2010 (delmål på vejen mod at nedbringe sagsbehandlingstiderne til 2006-niveau) sammenholdt med rettens resultat for året, ligesom resultat for 2009 også fremgår. Disse resultater kan sammenlignes med gennemsnittet for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. 5 Tinglysningsårsværk er i forhold til 2008 og 2009 trukket ud inden beregningen.

15 15 Tabel 5. Rettens målopfyldelse i forhold til straffesager, civile sager og fogedsager i 2009 og Alle byretter Resultater i 2010 Straffesager Målsætning for 2010 Resultat Gennemsnit 5. bedste Nævningesager 60 % under 4 mdr. # - 25,0% 36,2% 100,0% 80 % under 6 mdr. # - 100,0% 65,4% 100,0% Domsmandssager 58 % under 3 mdr. 75,4% 76,0% 47,2% 60,7% 83 % under 6 mdr. 88,6% 85,6% 72,5% 87,0% Sager uden domsmænd 56 % under 2 mdr. 87,2% 81,4% 49,2% 74,4% 95 % under 6 mdr. 98,1% 95,6% 87,8% 95,4% Tilståelsessager 48 % under 2 mdr. 67,8% 73,9% 38,2% 50,8% 72 % under 6 mdr. 97,0% 94,7% 73,4% 92,1% Voldssager 50 % inden for 37 dg. 52,9% 55,1% 43,2% 57,3% 70 % under 2 mdr. 64,7% 65,3% 58,1% 67,9% Voldtægtssager 45 % inden for 37 dg. 33,3% 100,0% 34,3% 50,0% 64 % under 2 mdr. 33,3% 100,0% 58,2% 100,0% Civile sager med hovedforhandling "Tunge" alm. sager 40 % under 15 mdr. 88,9% 60,9% 42,5% 55,6% 60 % under 18 mdr. 88,9% 65,2% 59,2% 67,7% Øvrige alm. sager 45 % under 12 mdr. 52,8% 48,3% 30,9% 50,0% 60 % under 15 mdr. 70,2% 63,2% 48,6% 60,0% Alle almindelige civile sager 1) 55 % under 6 mdr. 70,3% 70,1% 68,0% 72,9% 70 % under 12 mdr. 89,1% 87,6% 83,8% 87,9% Ægteskabssager 40 % under 4 mdr. 70,0% 61,5% 46,0% 63,3% 75 % under 6 mdr. 85,0% 80,8% 71,5% 83,3% Forældreansvarssager 2) 55 % under 6 mdr. 69,0% 66,7% 48,9% 65,8% 73 % under 8 mdr. 80,3% 85,7% 67,5% 78,1% Fogedsager Alm. fogedsager 60 % inden for 2 mdr. 70,5% 69,4% 45,8% 72,2% 85 % under 4 mdr. 91,9% 90,6% 75,6% 91,8% Særlige fogedsager 70 % inden for 2 mdr. 73,8% 70,9% 66,0% 87,3% 93 % under 4 mdr. 94,9% 93,6% 89,1% 97,2% Betalingspåkrav 45 % inden for 2 mdr. 42,9% 45,8% 46,4% 70,3% 78 % under 4 mdr. 76,1% 78,9% 76,6% 93,7% 1) Inkluderer også ikke domsforhandlede sager. 2) Inkluderer hovedforhandlede sager, sager sluttet efter forlig og sager sluttet efter retsmægling. Navnlig som følge af den store stigning i antallet af modtagne sager under finanskrisen har det indtil nu været en udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene blev ved udgangen af 2008 justeret, herunder målet for ægteskabssager og forældreansvarssager, på baggrund af de indhøstede erfaringer med de nye sagstyper. I tabel 6 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid man som bruger kan forvente i de enkelte sagstyper.

16 16 Tabel 6. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i Alle byretter Resultater i 2010 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forh.maksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Boudlæg Uskiftet bo Privat skifte Forenklet privat skifte En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager i en periode er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes. Tabel 7 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2009 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2010 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er principielt, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret.

17 17 Tabel 7. Antal verserende sager pr. ultimo 2009 og 2010 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2010 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" 2010 Verserende ultimo % ift. modtagne 3) Verserende ultimo % ift. modtagne 3) "normalbunke" indikator % ift. modtagne Straffesager: Nævningesager ,2% 0,0% Domsmandssager ,1% ,0% 26,3% 25,4% Sager uden domsmænd ,8% ,0% 19,0% 14,5% Tilståelsessager ,9% ,0% 24,8% 21,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime ,7% ,1% 42,9% 44,8% - almindelige sager ,3% ,1% 64,5% - boligretssager ,0% ,2% 50,0% - småsagsproces ,9% ,4% 27,9% Sager om familieret 1) ,3% ,0% 37,7% 36,7% - ægteskabssager ,7% ,8% 34,6% 29,7% - forældreansvarssager 2) ,4% ,0% 38,6% Alm. og særlige fogedsager ,8% ,4% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav ,4% ,1% 21,8% 19,4% Tvangsauktioner ,5% ,3% 27,9% 19,6% Insolvensskifter ,9% ,7% 46,7% 51,6% Dødsboskifter ,4% ,9% 43,8% 43,8% 1) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 2) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2010 med antallet af modtagne sager i I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager skal være. 5. Resultat 3: Faglig kvalitet Et vigtigt element i forhold til at komme rigtigt på plads efter domstolsreformen har været at sikre, at kvaliteten af domstolenes ydelser fortsat ligger på et højt niveau, herunder bl.a. i forhold til den faglige kvalitet og den brugeroplevede kvalitet, jf. neden for pkt. 6. De enkelte retter får i et vist omfang feedback vedrørende den faglige kvalitet i forbindelse med de løbende brugerundersøgelser, jf. neden for pkt. 6, idet der i disse eksempelvis er spørgsmål om mødeledelsen, sprogbrugen og begrundelser i domme mv. Det kan være vanskeligt præcis at måle den faglige kvalitet ved de enkelte retter. Domstolenes har dog iværksat et arbejde, der har til formål at dokumentere og udvikle den faglige kvalitet. Arbejdet fortsætter i Et vigtigt led i arbejdet er, at der ved de enkelte retter gennemføres initiativer og projekter vedrørende kvaliteten. Neden for fremgår det, hvilke kvalitetsprojekter og initiativer, som retten dels har arbejdet med i 2010, samt hvilke projekter og initiativer, som retten vil arbejde med i Ved har vi set, at den måde, vi arbejder på, har givet embedet en betydelig øget effektivitet, hvilket understreges af, at vi i det hele taget har den højeste målopfyldelse i landet (bortset fra Retten på Bornholm, der er atypisk i denne sammenhæng). Men selvfølgelig kan vi blive endnu bedre, og som det

18 18 fremgår af embedets handlingsplan - vil vi arbejde på det i Det er vigtigt at tænke effektivitet ind i alle arbejdsprocesser, hvad enten det gælder sagsbehandlingstider, kvalitet eller service. Vedrørende fokusområdet kvalitet vil embedet fortsætte arbejdet med løbende at gennemgå arbejdsprocesserne i afdelingerne med henblik på effektivisering. Det er dejligt at se, at medarbejderne oplever det som et naturligt led i arbejdet ved embedet, at vi arbejder med vore arbejdsprocesser. Det ses udtrykt i den score, som fremgår af Trivselsundersøgelsen 2010 (6,1 i forhold til landsgennemsnit på 5,8), og at de ser forandringer som en naturlig del af deres arbejde (6,0 - lokalt spørgsmål). Det er vigtigt i denne proces, at hver enkelt af os får feedback på det arbejde, vi udfører. Det gælder både fra kolleger, men også fra vore samarbejdspartnere og brugere. Det kræver åbenhed og tillid, som er positive egenskaber, vi ønsker at værne om i vores organisation. Det er vigtigt i denne proces, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten, men at hver eneste af os bliver så kompetent som overhovedet muligt til at udføre vort arbejde. Der er i det hele taget ved enighed om, at aftaler baseret på dialog og opfølgning baseret på åbne og gennemsigtige resultatmålinger er effektive instrumenter til at skabe et godt arbejdsmiljø og en høj produktivitet. Og samtidig er der enighed om, at aftaler og målemetoder altid kan justeres og forbedres, og at den dialog-baserede aftalemodel løbende skal forbedres, men i en evolutionær udvikling og ikke på den måde at det, der ikke fungerer optimalt, forkastes, og noget nyt opfindes. Dialogen giver mulighed for at identificere de elementer i aftaler eller målepunkter, der ikke fungerer optimalt, og så justere dem samtidig med, at det vedtagne aftalegrundlag stadig fungerer. Det giver en tryghed i dagligdagen og en sikkerhed for, at aftaler holdes, og målepunkter er fornuftige, forståelige og gennemsigtige. Samarbejdet i og med dommerkollegiet er en høj prioritet, og det er fra embedets start i 2007 tilstræbt, at de aftaler, retspræsidenten indgår med dommerne om sagernes fordeling og den administrative behandling af sagerne, foreligger i skriftlig form. Aftalerne er løbende blevet revideret og justeret i takt med erfaringer og behov. Der holdes som udgangspunkt to uden-for-huset-dommerkollegieseminarer om året, hvor der målrettet arbejdes med kvalitetssikring af både strafferetspleje og civilretspleje spørgsmål. Desuden tilstræbes, at der holdes dommerkollegiemøder af minimum ½ dags varighed ca. hver anden måned til drøftelse og opfølgning på faglige spørgsmål med henblik på til stadighed at forbedre kvaliteten af rettens arbejde og sikre dommerne indflydelse på embedets faglige ledelse. har ligeledes fra begyndelsen af 2007 prioriteret, at der for alle afdelinger udarbejdes køreplaner, så retningslinjerne er tilgængelige for alle, idet de bliver lagt på intranettet. Det har resulteret i mange produkter, som løbende revideres og opdateres, og der kommer stadig nye til: Dommerkollegiet: Der er i forbindelse med dommerkollegieseminarer og møder i dommerkollegiet udarbejdet blandt andet følgende detaljerede aftaler og vejledninger, der i høj grad bidrager til at kvalitetssikre arbejdet ved embedet: Notat om sagsfordeling og administrativ behandling af sager ved, rev. maj Aftaler om kvalitetssikring af gennemførelsen af nævningesager på dommerkollegieseminar den 24. og 25. september Køreplan om grundlovsvagt på hverdage, i weekender/helligdage og ved behandling af arrestantsager på hverdage, maj Notat om drøftelser på dommerkollegieseminar den 20. og 21. maj 2010 om specialisering.

19 19 Drøftelser om dekorum ved på dommerkollegieseminar den 24. og 25. september Retningslinjer til vagt/retsbude om deres forberedelse af retssale retssalsdekorum, maj Aftaler om kvalitetssikring af behandlingen af småsager på dommerkollegieseminar den 24. og 25. september 2009, opdateret den maj Udkast til retsbog til telefonmøder/forberedende retsmøder (kvalitetssikring af resultatet af retsmøderne), maj Aftaler om prioritering af opgaver i retssekretariatet, oktober Retningslinjer for lydoptagelse af forklaringer under hovedforhandlinger i straffesager, marts Retningslinjer for registrering af retssagsprøver ved, marts Instruks til retssekretariatet behandling af civile sager (Beskikkede advokater ægteskabs- og forældreansvarssager), marts Instruks til retssekretariatet behandling af straffesager (Beskikkede forsvarere og bistandsadvokater), marts Igangværende: Kvikguide til lydoptagelse. Notat om unge lovovertrædere mellem 14 og 18 år. Rapporter over dommerproduktivitet både med hensyn til retstid og afgørelser løbende. Køreplan for sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse. Retssekretariatet: Der er udarbejdet og vedligeholdes detaljerede køreplaner og vejledninger for følgende områder: Køreplan for sagsbehandling af almindelige borgerlige retssager i retssekretariatet rev. februar 2011 Køreplan for straffesager, rev. februar 09 Køreplan for sagsbehandling af grundlovssager, juni 2010 Køreplan for børnefjernelsessager, 2009 Vejledning om behandling af småsager i retsafdelingen, 2010 Køreplan for faderskabssager, 2010 Køreplan for værgemålssager, rev. februar 2011 Køreplan for forældreansvarssager, rev. februar 2011 Vejledning om anke- og klagenævn, jf. retsplejelovens 361, 2010 Notat om fri proces og sagsomkostninger ved byretten, rev. januar 2011 Fællessekretariatet Køreplan for sagsbehandling af borgerlige sager i fællessekretariatet, rev. januar 2011 Køreplan for betalingspåkrav i fællessekretariatet, rev. august 2010

20 20 Skifteafdelingen: Afdelingen har udarbejdet en omfangsrig køreplan for både insolvens- og dødsboskifterne. Dette sikrer en ensartethed i den kontormæssige behandling af sagerne, hvilket er en kvalitet både for de ansatte og brugerne. Det er aftalt, at køreplanen skal opdeles efter emne, hvilket sikrer en smidigere mulighed for opdatering og anvendelse. Bedste praksis -forløbet, senest i januar 2011, forventes at kunne bidrage til en yderligere højnelse af kvaliteten, service og effektivitet i arbejdets udførelse ved at vælge den arbejdsform, som bedst tilgodeser brugernes behov, herunder blandt andet ved som hovedregel at tilbyde skriftlig behandling af dødsboer, så brugerne ikke behøver at rejse langt og bruge tid, hvis sagsbehandlingen kan klares uden. Fogedafdelingen: Afdelingen har iværksat det projekt, at salgsopstillinger af rekvirenten sendes også via til afdelingen, hvorefter afdelingen videresender salgsopstillingen pr. , hvis adressen er oplyst. Dette er en kvalitet for modtagerne, der i vidt omfang sagsbehandler elektronisk. Afdelingen har besluttet at skærpe sin fokus på at nedbringe antallet af sager, der ligger til politifremstilling, og holder møder med repræsentanter fra politiet for at sikre dette. Dette er en kvalitet for rekvirenterne og for de ansatte, der herved ikke rykkes for svar i sagerne. Vejledninger af generel karakter: Personoplysninger i s, 2010 Enhedspostkasser, 2010 Mails, der skal gemmes på U-drevet, 2010 Vejledning i håndtering af gæster ved, 2010 Det bemærkes, at der ikke er tale om egentlig formidling af resultater vedrørende den faglige kvalitet, men om indsatser, der kan være med til at sikre et fortsat højt fagligt niveau i de kommende år. 6. Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Danmarks Domstole gennemførte i slutningen af 2009 en brugerundersøgelse ved retterne, der giver et indtryk af den brugeroplevede kvalitet. Samlet set var 78 % af brugerne (almindelige og professionelle brugere) tilfredse med retterne. I en tilsvarende brugerundersøgelse fra 2005 var procenten af tilfredse brugere på 90 %. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at retterne har været gennem en omfattende reform, hvorfor resultatet fra den seneste undersøgelse anses for tilfredsstillende. Tabel 8 viser rettens resultat i brugerundersøgelsen i forhold til den samlede tilfredshed med retten, rettens personale og rettens sagsbehandling 6. Tabel 8. Resultater i forhold til overordnede spørgsmål i brugerundersøgelsen Resultater Alle byretter i 2009 Overordnet tilfredshed med retten (%) Retten Gennemsnit Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller 5. bedste Utilfreds Tilfreds Hverken eller Retten generelt 91% 9% 0% 78% 17% 5% 88% 9% 3% Rettens medarbejdere 95% 5% 0% 84% 14% 2% 91% 8% 1% Rettens sagsbehandling 82% 15% 3% 63% 24% 13% 76% 17% 7% Utilfreds 6 På domstol.dk samt de enkelte retters hjemmesider ligger der mere materiale om resultaterne af brugerundersøgelsen.

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 s bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 13 4. Produktivitet... 15 5. Sagsbehandlingstider... 18 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for 2011

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 Indledning Retten i Horsens er lokal byret for Horsens, Skanderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aarhus har

Læs mere

Der er for 2012 fastsat følgende indsatsområder: 1. Konkrete forbedringer af kvalitet, service og effektivitet i rettens ydelser.

Der er for 2012 fastsat følgende indsatsområder: 1. Konkrete forbedringer af kvalitet, service og effektivitet i rettens ydelser. Handlingsplan 2012 Der er for 2012 fastsat følgende indsatsområder: 1. Konkrete forbedringer af kvalitet, service og effektivitet i rettens ydelser. Der er særlig fokus på indsatser, der forbedrer: 1.

Læs mere

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg 1. Indledning 2. Strategi 2011 årets indsatsområder 3. Domhuset selvevaluering 2010 4. Rammen Viborgs 5 indsatsområder Bilag: Fællessekretariatets handlingsplan for

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

Københavns Byrets Handlingsplan 2015

Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret... 4 3. Byrettens organisation... 5 4. Overordnet handlingsplan

Læs mere

Retten i Hillerød. Jan Forsing og Lisa Andersson

Retten i Hillerød. Jan Forsing og Lisa Andersson Retten i Hillerød Jan Forsing og Lisa Andersson Fakta om Retten i Hillerød Tidligere byretter og nye storkommuner i retskredsen Retten i Hillerød omfatter 3 tidligere retter: - Retten i Frederikssund -

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Klar-parat-digital Sikre at alle medarbejdere kan betjene

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Domstolsstyrelsen 2009

Strategi- og handlingsplan for Domstolsstyrelsen 2009 Strategi- og handlingsplan for Domstolsstyrelsen 2009 1. Indledning Dette dokument indeholder Domstolsstyrelsens strategi for de kommende fire år og styrelsens handlingsplan for 2009. Strategi- og handlingsplanen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2014

DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2014 DANMARKS DOMSTOLE ÅRSRAPPORT 2014 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET Hovedkonti på finansloven: 11.41.01 Domstolsstyrelsen (driftsbevilling) 11.41.02 Retterne (driftsbevilling) 11.41.04

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Strategi & handlingsplan 2012

Strategi & handlingsplan 2012 Strategi & handlingsplan 2012 Retten i Holstebro Side 1 Strategi & Handlingsplan 2012 Indholdsfortegnelse 1. Rettens opgaver og organisering 2. Vision og værdier 3. Retten - en attraktiv arbejdsplads 3.1.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten

Østre Landsret Præsidenten Østre Landsret Præsidenten Den 04/03-2014 J.nr. 11F-ØL-6-13 Østre Landsrets embedsregnskab for 2013 1. Indledning Østre Landsretten oplevede i perioden 2009-2012 en stigning i antallet af civile sager.

Læs mere

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten Resultatoversigt for Sø og Handelsretten BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er kun stillet til professionelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er kun stillet til almindelige brugere. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Handlingsplan 2009 for Retten i Hillerød

Handlingsplan 2009 for Retten i Hillerød Handlingsplan 2009 for Retten i Hillerød Forord 2 Handlingsplan 2009 er den tredje i rækken af handlingsplaner, siden retten blev etableret i 2007. Vi har i år valgt at anvende den såkaldte KVIK-model

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide

Den Kommunale Kvalitetsmodel. Spørgsmålsguide Den Kommunale Kvalitetsmodel Spørgsmålsguide Indhold Forord 2 Selvevaluering af Indsatser 3 Tema 1: Ledelse 5 Tema 2: Ressourcer 7 Tema 3: Medarbejdere 9 Tema 4: Metoder og processer 11 Selvevaluering

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole HANDLINGSPLAN 2015 Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole 1 Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling Juridisk videndeling Videndeling i hverdagen

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 Bilag 60/2014 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Sø- og Handelsretten. Handlingsplan 2013

Sø- og Handelsretten. Handlingsplan 2013 Sø- og Handelsretten Handlingsplan 2013 2 Indholdsfortegnelse 1. Sø- og Handelsrettens visioner... 3 1.1 Retsafdelingen... 3 1.2 Skifteafdelingen... 3 2. Danmarks Domstoles mål... 4 3. Sø- og Handelsrettens

Læs mere

Status for implementering af domstolsreformen

Status for implementering af domstolsreformen Status for implementering af domstolsreformen April 2009 Domstolsstyrelsen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 J.nr. 4202-2009-2

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM

ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM ANKLAGEMYNDIGHEDENS KVALITETSPROGRAM ANKLAGERFAGLIG STOLTHED Anklagemyndigheden har og skal have en stærk kvalitetskultur. Anklagemyndigheden arbejder hver eneste dag med straffesager, der kan have vidtrækkende

Læs mere

Retten i Roskilde. Organisationsplan

Retten i Roskilde. Organisationsplan Retten i Roskilde Organisationsplan 1 Indholdsfortegnelse Retten i Roskilde... 1 Organisationsplan... 1 Rettens øverste ledelse... 3 Rettens afdelinger:... 4 Administrationsafdelingen... 4 A. Regnskabsenheden...

Læs mere

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport

Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristfor- længelsessager - Bilagsrapport Perspektivering af videodemonstrationsprojekt i Syd- og Sønderjylland Brug af videokonferenceudstyr særligt i fristforlængelsessager - Bilagsrapport 3. september 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Bilagsrapport

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Domstolsstyrelsen Beretning 2004

Domstolsstyrelsen Beretning 2004 Domstolsstyrelsen Beretning 00 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.domstol.dk Grafisk design: Rumfang 00- Fotograf: Station Tryk: Arco Grafisk, Skive Oplag:.000

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Indhold. 1. Indledning 3. 2. Sammenfatning 4

Indhold. 1. Indledning 3. 2. Sammenfatning 4 21. februar 2005 Indhold 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Kortlægning af Københavns Byret 7 3.1. Organisation 7 3.2. Opgaver 10 3.3. Arealanvendelse 18 3.4. Vurdering af datakvaliteten 19 3.5. Samlet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Strategi og handlingsplan for Domstolsstyrelsen 2008

Strategi og handlingsplan for Domstolsstyrelsen 2008 Den 21. januar 2008 Strategi og handlingsplan for Domstolsstyrelsen 2008 1. Indledning Dette dokument indeholder Domstolsstyrelsens strategi for de kommende fire år og styrelsens handlingsplan for 2008.

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Handlingsplan 2010. - Nedbringelse af sagsbehandlingstider. - Digitalisering. - Kvalitet, service og effektivitet i sagsbehandlingen.

Handlingsplan 2010. - Nedbringelse af sagsbehandlingstider. - Digitalisering. - Kvalitet, service og effektivitet i sagsbehandlingen. Handlingsplan 2010 Sø- og Handelsretten har - i overensstemmelse med den overordnede strategi 2010 for Danmarks Domstole - følgende overordnede mål i 2010: - Nedbringelse af sagsbehandlingstider - Digitalisering

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2009

VIRKSOMHEDSPLAN 2009 SYDØSTJYLLANDS VIRKSOMHEDSPLAN 2009 1. Indledning skal i 2009 løse en række vigtige og store opgaver. Politikredsen skal overordnet set virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet ved at udøve

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

Domstolsstyrelsen Beretning 2003

Domstolsstyrelsen Beretning 2003 Domstolsstyrelsen Beretning 00 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 www.domstol.dk Grafisk design: Rumfang 00- Fotograf: Station Tryk: Arco Grafisk, Skive Oplag:.000

Læs mere

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret

Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Præsidenterne for Vestre og Østre Landsret Den 17/12-2008 J.nr. 85A-VL-008-07 72A-ØL-009-08 Notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager. 1. Dette notat erstatter notat af 17. juni 2005 om afgørelser,

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 23.november 2006 1. Kørsel mellem midlertidige adresser og tjenestesteder 2. Flytning af tinglysningsservere og pc ere 3. Inventar og flytning 4.

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1069 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-740-0267 Senere ændringer til forskriften LOV nr 539 af 08/06/2006

Læs mere

Lokalebehovet ved fremtidens byret

Lokalebehovet ved fremtidens byret Lokalebehovet ved fremtidens byret Redegørelse afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen København, april 2005 1 Indledning...4 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium...4 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning...5

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 Sag 251/2012 (2. afdeling) Lærernes Centralorganisation som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen)

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere