The PROMISE European Guidelines for training health and social care professionals in mental health promotion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "The PROMISE European Guidelines for training health and social care professionals in mental health promotion"

Transkript

1 The PROMISE European Guidelines for training health and social care professionals in mental health promotion

2 HVAD ER PROMISE EUROPÆISKE RETNINGSLINIER FOR UDDANNELSE AF PERSONALE INDENFOR PSYKIATRIEN? PROMISE Europæiske retningslinier for uddannelse af personale indenfor psykiatrien er en række kvalitetskriterier, der kan anvendes når man tilrettelægger generelle uddannelsesprogrammer for medarbejdere i psykiatrien eller vedrørende et specifikt emne indenfor psykiatrien, der retter sig mod en specifik befolkningsgruppe. Retningslinierne kan bruges til generelle kurser eller længerevarende/videregående uddannelser. De kan også anvendes, når man starter lokale projekter med et specifikt psykiatri-emne: f.eks. undervise medarbejdere i sundhedsfremme på arbejdspladsen. Hvordan skal en uddannelsesplanlægger bruge retningslinierne? Start med at udarbejde en foreløbig uddannelsesplan. Se derefter på hver enkelt af de 10 kvalitetskriterier og tjek om uddannelsesprogrammet opfylder disse kvalitetskriterier. Det HJÆLPEVÆRKTØJ, der er tilknyttet hvert kriterium, indeholder en kort tjekliste, der kan gøre det lettere at vurdere programmet med hensyn til det pågældende kriterium. Gå videre til næste kriterium hvis uddannelsesplanen opfylder det pågældende kvalitetskriterium. Se nærmere på det tilknyttede HJÆLPEVÆRKTØJ hvis dette ikke er tilfældet. Hvert HJÆLPEVÆRKTØJ er inddelt i 4 dele for hvert kvalitetskriterium: - Del 1 er en letanvendelig tjekliste, der kan bruges til at evaluere i hvor høj grad uddannelsesplanen opfylder hvert enkelt kvalitetskriterium. - Del 2 er en liste med hovedmålsætninger, der kan bruges til at understøtte og legitimere denne kvalitetsindikator i uddannelsesplanen (mange undervisere bruger denne liste som materiale, der kan distribueres til deltagerne som læsestof eller til brug i planlægningen af undervisningen). - Del 3 indeholder links til yderligere læsestof indenfor det pågældende område. - Del 4 er en liste med undervisningsmateriale, der kan være brugbart når man planlægger en effektiv undervisning, der opfylder dette kvalitetskriterium: o Plakater, brochurer, dias o Eksempler på uddannelsesplaner. o Eksempler på programmer til fremme af psykisk sundhed, der opfylder det pågældende kriterium o Links til hjemmesider for professionelle og bruger interessentgrupper på forskellige europæiske sprog, der giver udtryk for deres holdninger til emner, der er relateret til dette kvalitetskriterium. Vigtige ting at huske om disse retningslinier 1. Disse retningslinier er ikke en uddannelsesplan. De er en liste af kvalitetskriterier, anbefalinger for personer, der udarbejder uddannelsesplaner. 2. Disse retningslinier er ikke en plan til fremme af psykisk sundhed, ej heller en liste over kompetencer. De er en list med principper, der skal tages hensyn til når man uddanner fagpersoner til at implementere planer for fremme af psykisk sundhed. 2

3 3. Selv om PROMISE projektet specielt adresserer uddannelse af fagpersoner indenfor fremme af psykisk sundhed, skal det understreges, at formålet med retningslinierne er at de skal bruges i en tværfaglig kontekst. 3

4 PROMISE EUROPÆISKE RETNINGSLINIER FOR UDDANNELSE AF PERSONALE INDENFOR PSYKIATRIEN Planer for at uddanne fagpersoner indenfor fremme af psykisk sundhed skal overholde de 10 følgende kvalitetskriterier. Under hvert kriterium beskrives betydningen af grund- og videreuddannelse, eksempler på mulige uddannelsesmoduler og hjælpeværktøjer. 1. Inddragelse af principperne bag fremme af psykisk sundhed Uddannelsesplanen omfatter idéen om at fremme af psykisk sundhed ikke er det samme som forebyggelse af psykisk sygdom eller behandling. Positiv psykisk sundhed opfattes som en ressource, en værdi i sig selv og en grundlæggende menneskeret, der er vigtig for en social og økonomisk udvikling. Fremme af psykisk sundhed har til formål at påvirke faktorer for psykisk sundhed for at styrke en positiv psykisk sundhed og mindske uligheder. Hvad betyder dette kriterium for behandlingspersonale I de fleste EU-lande har hver enkelt behandlingsfaggruppe juridisk definerede roller og ansvar. Med hensyn til faggrupper indenfor psykiatrien har disse generelt stort fokus på behandling og beskyttelse af personer med psykiske problemer. Dette levner traditionelt set ikke meget plads til fremme af psykisk sundhed, der generelt figurerer langt ned på listen over ansvar indenfor psykiatrien. Behandlingspersonalet bliver nødt til at integrere den idé at positiv psykisk sundhed ikke er det samme som sygdomsfri. Når man planlægger indgreb, der skal imødese behov både hos enkeltpersoner og grupper er man nødt til at tage hensyn til personens styrker og positive livsvilkår. Dette omfatter integration af idéen om positiv psykisk sundhed: velbefindende, salutogenetiske faktorer (f.eks. optimisme), ukuelighed (evnen til at klare modgang) og livskvalitet. Frem for alt drejer sundhedsfremme sig ikke kun om at ændre holdninger og adfærd, men også om at forsvare folks ret til sundhed og ændrede livsbetingelser. Uligheder i samfundet kan føre til dårligere psykisk helbred hos personer med få psykiske ressourcer. Fremme af psykisk sundhed omfatter handling vedr. de afgørende faktorer for psykisk sundhed, herunder brugernes og lokalsamfundets sociale og miljømæssige forhold, indkomst, arbejdsforhold, bolig, fritid, daglige rutiner, transport, sociale og fysiske miljø. Hvad betyder dette kriterium for grunduddannelse af behandlingspersonale Fra den allerførste start på grunduddannelsen skal man præsentere sundheds- og social behandling som fremme af godt helbred og velbefindende og ikke som behandling af en sygdom eller omsorg for en patient. Man skal tale om personer før man taler om sygdom. Begynd med at definere sundhed, psykisk sundhed og sundhedsfremme og begynd først derefter at tale om at behandle, løse eller forebygge psykiske problemer. Undersøgelse og udvikling af begreber som f.eks. ukuelighed (modsat sårbarhed) vil hjælpe eleverne med at integrere filosofien bag psykisk sundhed. Husk at begrebet sundhed og sundhedsfremme har et andet teoretisk grundlag end begrebet forebyggelse eller behandling: sundhedsuddannelse i en positiv betydning bibringer stor viden vedrørende det social-økonomiske miljø. Det inkluderer discipliner som f.eks. antropologi, sociologi og miljø. I grunduddannelsen kan indgå aktiviteter, som kan hjælpe de studerende til at forstå, at psykisk sundhed er en menneskeret og at behandlingspersonale har en væsentlig rolle at spille når det gælder at sikre individer og lokalsamfund denne ret gennem handling vedr. de 4

5 afgørende faktorer for psykisk sundhed. Dette omfatter en form for social handling, hvor personalet bliver nødt til at identificere de aspekter i lovgivningen, der hindrer folk i at opnå deres ret til sundhed og psykisk sundhed eller hindrer dem i at benytte andre rettigheder, der har indflydelse på deres psykiske helbred. Idéer til undervisningsmoduler/øvelser Et undervisningsmodul om den gode og støttende relation skal vise, at den første og vigtigste opgave for behandlingspersonale indenfor psykiatrien ikke er at identificere og behandle en patients problem eller sygdom, men derimod at hjælpe og støtte en person med et godt psykisk helbred til at bevare og /eller optimere dennes psykiske sundhed og velbefindende. For at kunne gøre dette skal personalet besidde en forståelse for de miljømæssige, sociale og økonomiske faktorer, der har indflydelse på folks psykiske helbred. I starten af uddannelsen skal også indgå moduler omhandlende de afgørende faktorer for behandlingspersonalets psykiske sundhed eller sågar studerendes psykiske sundhed. Inkluder moduler om de afgørende faktorer for de studerendes egen psykiske sundhed. De studerende skal forstå, at hvert enkelt individ kan have en forskellig definition på velbefindende og et godt psykisk helbred. Sammenlign definitionerne og diskuter betydningen af disse for udarbejdelse af en fælles plan for fremme af psykisk sundhed. Understreg de principper, der skal respekteres for at kunne garantere Retten til Sundhed og skeln her mellem fremme af psykisk sundhed og traditionelle forebyggelses aktiviteter. Brug fysisk sundhedsfremme som en analog (f.eks. søvn, seksualitet, sund kost, motion) for at kunne forstå hvordan emner til fremme af psykisk sundhed, der retter sig mod f.eks. interpersonelle kompetencer og coping færdigheder adskiller sig fra de traditionelle tilgange indenfor sygdomsforebyggelse (risikogrupper, risikofaktorer mv) Anvend øvelser med rollespil, hvor de studerende arbejder i par og skiftes til at identificere afgørende faktorer, der kan have indflydelse på den anden studerendes psykiske sundhed og velbefindende. Bed de studerende om at udfærdige øko-mapper 1 med og for hinanden, hvor de tegner de ressourcer i lokalsamfundet der vil have indflydelse på deres psykiske sundhed og velbefindende. Udfærdig strategier til brug for håndtering af disse afgørende faktorer. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes ved længerevarende/videregående uddannelse Erfarne fagfolk vil som regel have fået undervisning i og/eller have erfaring med forebyggelsesprogrammer indenfor psykiatrien. Forståelse for forskellen mellem fremme og forebyggelse har stor indflydelse på de traditionelle temaer for forebyggelse indenfor psykiatrien. Sundhedsfremmeparadigmet ændrer dynamikken fundamentalt. Man må regne med, at deltagere med mange års arbejdserfaring kan finde det sværere at ændre deres professionelle holdning. Desuden har plejepersonale ofte brugt så meget tid på at prøve at løse klienter/patienters alvorlige problemer, at psykisk sundhedsfremme opfattes som en luksus, der ikke er relevant for hverdagens barske realiteter og daglige professionelle aktiviteter. Fagfolk skal forstå, at psykisk sundhedsfremme også kan reducere folks problemer. 1 5

6 Undersøg konsekvenserne af dette indenfor de forskellige områder, hvor deltagerne arbejder (børn, unge, kvinder/mænd, socialt udstødte osv.). Længerevarende/videregående uddannelse for plejepersonale, uanset hvilket område de arbejder indenfor, bør omfatte undervisning i hvordan man aktivt forsvarer folks rettigheder og agerer på de afgørende faktorer for psykisk sundhed. Idéer til undervisningsmoduler/øvelser Undervisning i psykisk sundhedsfremme og sund levevis omfatter udarbejdelse af planer for hvordan man bor sammen, håndtering af konflikter, motion, hygiejne, god søvn, fritid, at finde den rette balance mellem arbejde og fritid, forståelse for følelser osv. Begynd med moduler om fremme af godt psykisk helbred. Husk, at plejepersonale med flere års erfaring kan finde det sværere at revurdere deres professionelle rolle, især hvis deres rolle primært har drejet sig om sygdomsforebyggelse, mobning eller vold, screening og pleje af børn, der allerede er syge eller løsning af sociale problemer for familier med skolesøgende børn. De studerende skal forstå, at psykisk sundhed er en rettighed. Inkluder diskussioner om, hvordan retten til et godt helbred kan sammenlignes med andre basale menneskerettigheder såsom kulturelle, sociale, økonomiske og politiske rettigheder. Udarbejd planer for deltagernes nuværende organisationer omkring implementering af retten til psykisk sundhed. Hvilke konsekvenser kan planen få for organisationens nuværende arbejdsmåde? Bed deltagerne identificere mulige spændinger mellem helbredende eller forebyggende tilgange og sundhedsfremmende tilgange. Tag hensyn til, at nogle af de studerende måske selv har dårlige arbejdsbetingelser, der skaber problemer i balancen mellem arbejde og fritid, udbrændthed osv. Brug de personlige erfaringer til at hjælpe de studerende til ikke kun at forstå svage punkter, forskelle og forhindringer men ogå til at udarbejde planer for at kunne overvinde disse problemer. Diskuter i små grupper hvordan deres egne organisationer respekterer principperne for psykisk sundhed. Brug case undersøgelser, der sætter fokus på sociale faktorer og social støtte som beskyttende elementer når man står overfor vanskelige livssituationer og fokus på hvordan en god livsstil opbygger et positivt psykisk helbred. Spil rollespil i små grupper (3-4 personer) hvor hvert gruppemedlem skriver og holder et oplæg for de øvrige gruppemedlemmer, der drejer sig om behovet for en politik eller ændring i lovgivningen hvad angår behov og ønsker i en særlig befolkningsgruppe. Vælg en befolkningsgruppe, undersøg den viden der foreligger om denne befolkningsgruppes behov, klarlæg hvilken lovgivning og politikker der kan være til hindring for denne befolkningsgruppes sundhed, forbered oplægget med argumenter for behovet for ændring. Tilhørerne spiller rollen som evaluatorer, der bedømmer kvaliteten af oplægget ud fra følgende kriterier: tydelighed, læseligheden af den skriftlige version, relevansen af politiske eller lovgivningsmæssige restriktioner der har indflydelse på den valgte befolkningsgruppes behov, relevansen af de foreslåede politiske ændringer. Brug det følgende hjælpeværktøj til at finde yderlige information, relevante lovmæssige eller politiske tekster og eksempler på plakater, dias og undervisningsprogrammer der opfylder dette kriterium: 6

7 HJÆLPEVÆRKTØJ 1 Tjekliste for kriterium 1 Opfylder min undervisningsplan kvalitetskriterium nr. 1? Afkryds for hvert udsagn i følgende tjekliste, om du er helt enig, delvis enig, ved ikke, delvis uenig eller helt uenig. Din endelige gennemsnitlige score er din samlede score for dette kriterium 1.1. Undervisningsplanen omhandler fremme af psykisk sundhed generelt eller et specifikt psykisk helbredsemne og ikke kun forebyggelse af psykisk sygdom 1.2. Godt psykisk helbred anses for at være en ressource, en værdi i sig selv og en basal menneskerettighed 1.3. Undervisningsplanen fokuserer på hvordan man kan påvirkede væsentlige faktorer for psykisk sundhed for at øge psykisk sundhed og mindske uligheder 1.4. Undervisningsplanen respekterer principperne for sundhedsfremme som en metode til at få enkeltpersoner eller lokalsamfund til at øge deres helbred Undervisningsplanen fokuserer på uligheder og retfærdighed indenfor sundhed. Det anses at være en menenskeret at have lige adgang til de ressourcer der er nødvendige for at opnå og bevare psykisk sundhed 1.6. Undervisningsplanen henviser til WHO s og europæiske politikkers vigtigste definitioner på psykisk sundhedsfremme 1.7. Undervisningsplanen henviser til lokale, regionale eller nationale politikker (hvis sådanne findes), lovmæssige bekendtgørelser (hvis sådanne findes)og forskrifter for professional praksis (inkl. socialarbejdere, sundhedspersonale, politi og andre faggrupper) vedr. psykisk sundhedsfremme, som deltagerne kan anvende når de implementerer planer for psykisk sundhedsfremme. 2. At give alle interessenter mulighed for effektiv deltagelse Undervisningsplanen omfatter princippet om samfundsmæssig deltagelse og involvering. Psykisk sundhedsfremme omfatter at opfordre og bemyndige alle interessenter til at deltage i generel psykisk sundhedsfremme eller til at udvikle specifikke projekter omkring psykisk sunhedsfremme. Når det drejer sig om at uddanne fagpersoner til specifikke projekter om psykisksundhed opfordres repræsentanter fra de befolkningsgrupper, der direkte berøres af den psykiske sundhedsfremme, til at hjælpe med at fastsætte af de sundhedsfaglige mål og udarbejde og præsenterer planen. Undervisningsplanen viser også hvordan de berørte befolkningsgrupper skal blive i stand til at klare deres sundhedsfremme på en holdbar måde (økonomi, tid osv.) 7

8 Hvad dette kriterium betyder for plejepersonale En stor opgave for plejepersonale vil være at hjælpe forskellige interessegrupper med at skaffe de informationer og ressourcer, der er nødvendige for dem for at kunne deltage i debatten. Det er ikke plejepersonalets opgave at fortælle folk, hvad de bør gøre, men at sikre at alle parter er i stand til at deltage og har ressourcer til at opnå de færdigheder, der er nødvendige for at deltage effektivt. Et nøglebegreb er samfundsmæssig opbygning af evner. Det... styrker organisationers og gruppers evne til at opbygge deres strukturer, systemer, personer og færdigheder så de er bedre til at definere og opnå deres mål og engagere sig i konsultation og planlægning, håndtere samfundsmæssige projekter og tage del i samarbejder og foretagend, organiseret og planlagt på en bevidst måde, der afspejler bemyndigelse og lighed (Skinner S, Building Community Strengths; a Resource Book on capacity Building, Community Development Foundation, London, 1997). Fagpersoner og fremtidige fagpersoner skal lære at samarbejde med dem, der traditionelt set kun har forventedes at spille en passiv rolle med hensyn til psykiske sundhedsinterventioner. Dette indebærer, at fagpersoner vil arbejde sammen med andre personer og organisationer end de, der forventes af mange samfundsborgere. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes i en grunduddannelse Grunduddannelsen bør introducere forskellige samfundsmåder. Det er vigtigt at kende til og forstå bemyndigelse samt se og opleve eksempler på bemyndigelse og lære, hvordan man som en fremtidig fagperson kan hjælpe med at udvikle dette. Ved at studere psykisk sundhedsfremme projekter, hvor samfundet har deltaget, kan man blive mere bevidst om vigtigheden af samfundsinvolvering. Giv de fremtidige fagpersoner mulighed for at diskutere traditionelle opfattelser af medarbejdere indenfor psykiatrien og deres roller for at kunne forbedre samfundsbemyndigelse og lære at samarbejde med alle interessenter. Bed de studerende om at klarlægge strategier om psykisk sundhedsfremme i lokalsamfundet omkring den institution hvor undervisningen foregår. Beskriv igangværende projekter og hvorledes de integreres i lokalsamfundet, de lokale NGO er og de forskellige lokale aktørers roller. Bed de studerende planlægge metoder til psykisk sundhedsfremme i lokalsamfundet under hensyntagen til alle de forskellige interessenter og klarlæg måder hvorpå de kan integreres. Bed de studerende planlægge et projekt for psykisk sundhedsfremme, der skal fremme sundhed og trivsel enten i en landsby i et landområde eller i en bydel i en storby. Find og involver alle de forskellige interessenter(f.eks. ikke kun sundhedspersonalet i landsbyen eller i den pågældende bydel). Undersøg hvordan man kan hjælpe forskellige interessenter til en effektiv deltagelse, adgang til uddannelse og til at evaluere hvad de har lært af deres personlige erfaringer. Deltagerne skal forstå, at psykisk sundhed er et fælles anliggende, at alle interessenter skal tage hensyn til deres eget psykiske helbred og at alle interessenter besidder ressourcer, der gør dem i stand til at dele de fælles mål. Det er vigtigt, at de alle kan se, at de har deres egne interesser i projektet. Eksempel: Rollespil om at opbygge 8

9 sunde skoler. Opdel de studerende i grupper på fire eller fem og give hvert gruppemedlem en beskrivelse af den rolle vedkommende skal spille: skoleleder, lærer, forælder, elev og sundhedsmedarbejder. Der er specifikke instruktioner for hver rolle: 1. Skolelederen skal forsvare det økonomiske aspekt og insistere på, at enhver ny plan vil være for dyr. 2. Læreren ønsker ikke at miste sin magtposition og ønsker altid at få ret og få det sidste ord, undtagen når han/hun taler med skolelederen. Han/hun ønsker ikke at få ekstra pligter og ansvar. 3. Repræsentanten for forældrerådet forsvarer elevernes rettigheder og insisterer på, at skolen har et ansvar for at sørge for børnenes trivsel. 4. Repræsentant for elevrådet forsvarer elevernes behov og idéer. 5. Sundhedsmedarbejderen skal være moderator og skal sørge for, at alle indslag bliver hørt, overvejet og respekteret og at der ikke sker magtmisbrug. Til sidst skal alle grupper fremlægge hvordan de følte at være i deres respektive roller og dele de erfaringer og færdigheder de har fået af øvelsen. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes ved længerevarende/videregående uddannelse Underviseren kan støde på større modstand fra fagfolk, der har arbejdet i situationer, hvor diskurs om sundhed traditionelt har været kontrolleret og retfærdiggjort af de lægelige myndigheder alene. Princippet bag psykisk sundhedsfremme: enhver borger skal have mulighed for og være i stand til at opnå de færdigheder, der er nødvendige for at deltage in samfundsdebatten om trivsel, sund levevis og sundhed. Sundhedsmedarbejdere spiller en stor rolle i at muliggøre denne deltagelse og hjælpe alle deltagerne til at få tiltro til deres rettigheder og evne til at deltage. Nogle fagfolk oplever at ved at skulle tage hånd om folks problemer dag efter dag er deres holdning blevet pessimistisk fordi der kun fokuseres på hvad der går galt. De opfatter ikke længere deres klienter som aktive medspillere i en participativ samfundsmæssig trivsel, men kun som personer med problemer. Det er vigtigt at forny deltagernes færdigheder til at støtte klienter i at udtrykke og forsvare deres meninger om positiv psykisk sundhed og trivsel i almindelighed. Hvis det drejer sig om et projekt med en specifik befolkningsgruppe, som f.eks. et projekt om unge i en særlig landsby eller bydel, kan de unge inviteres med til at fastsætte projektets formål og indholdet i programmet samt til at deltage i præsentationen af programmet. Når der planlægges projekter, skal man sikre sig, at der bliver taget hensyn til, hvordan de pågældende interessenter vil være i stand til at gøre projektet levedygtig. Hvad vil der ske efter to år, når de unge, der hjalp med at starte projektet er kommet videre og ikke længere er unge. Diskuter de forskellige sundhedsmedarbejderes rolle når det gælder at gøre projekter om psykisk sundhedsfremme levedygtige. Brug det følgende hjælpeværktøj til at finde yderlige information, relevante lovmæssige eller politiske tekster og eksempler på plakater, dias og undervisningsprogrammer der opfylder dette kriterium: HJÆLPEVÆRKTØJ 2 9

10 Opfylder min undervisningsplan kvalitetskriterium nr. 2? Afkryds for hvert udsagn i følgende tjekliste, om du er helt enig, delvis enig, ved ikke, delvis uenig eller helt uenig. Din endelige gennemsnitlige score er din samlede score for dette kriterium 2.1. Undervisningsplanen opfylder princippet om samfundsinvolvering. Den bygger på enkeltpersoners/gruppes/samfundets livshistorier/erfaringer/styrker ang. psykisk sundhed eller psykisk det aktuelle psykiske sundhedsemne, den omhandler. Den anbefaler at bruge enkeltpersoners/gruppers/samfundets livshistorier/erfaringer/styrker til at fremme psykisk sundhed. Den støtter involvering af brugere og sundhedspersonale i politikker eller beslutningstagen ang. det sundhedsemne den omhandler Undervisningsplanen tager fat på betydningen af at tage ved lære at målgruppen. Når det drejer sig om at uddanne fagfolk til specifikke projekter om psykisk sundhedsfremme skal repræsentanter fra den befolkningsgruppe, der er målgruppe for projektet (f.eks. gymnasieelever i et alkohol program, der henvender sig til gymnasieelever) deltage i fastsættelsen af sundhedsemner og planlægning og præsentation af programmet. 2.3 Undervisningsplanen tager fat i hvordan man bemyndiger forskellige samfundsinteressenter med hensyn til viden og færdigheder angående psykisk sundhed og psykisk sundhedsfremme 2.4. Undervisningsplanen tager højde for, hvordan befolkningsgrupper vil være i stand til at klare deres sundhedsfremme på en levedygtig måde (økonomi, tid osv.) 2.5. Undervisningen omfatter den støtte, som befolkningsgrupper har brug for for at kunne opretholde gejsten og effektiviteten over tid, så er der er en varig effekt. 1. totally agree 2. mostly agree 3. don t know 4. mostly disagree 5. totally disagree 3. Indførelse af en tværfaglig og tværsektoriel tilgang Undervisningsplanen tager højde for den nødvendige tværfaglige og tværsektorielle tilgang til psykisk sundhedsfremme. Målsætningen er at alle interessenter skal have fælles ejerskab over undervisningsplanen og de indgreb i psykisk sundhedsfremme, der indeholdes i planen. Den opfordrer til tilegnelse af lederkompetencer for at kunne opbygge en fælles vision, en fælles planlægning og strategi for psykisk sundhedsfremme. Hvad dette kriterium betyder for plejepersonale "Fremme af psykisk sundhed begrænser sig ikke kun til medarbejdere indenfor psykiatrien. Faktisk er udbyttet større jo mere forskellige de involverede parter er: ændringer i samfundsværdier skal indeholde mange faggrupper og folk fra forskellige samfundsklasser med forskellige jargoner og forskellige sprog (Sartorius 1992) 1 De komplekse interaktioner mellem de væsentlige faktorer for psykisk sundhed (sociale netværk, sygdomme, bolig, indkomst, uddannelse ) kan skabe tilsvarende komplekse interaktioner mellem de forskellige sektorer, fag, lovmæssige tekster, administrationer og politiske instanser, der er involverede. Sidestillingen af disse faglige områder kan give 1 Sartorius N The promotion of mental health: Meaning and tasks. In: The promotion of mental health. Volume 1, Trent, Dennis, Ashgate, Avebury Limited (1992) 10

11 modvisende reaktioner. Personer kan være tvunget til at cirkulere rundt fra det ene system til det andet, fra den ene sektor til den anden. Alt sundhedspersonale må forstå hvilken betydning det har for psykisk sundhedsfremme at arbejde (a) med andre sundhedsfaggrupper og (b) medarbejdere fra institutioner udenfor sundhedsvæsenet. Den tværfaglige tilgang betyder, at plejemedarbejderen skal forstå at han/hun ikke længere er alene ved patientens sygeseng, men arbejder sammen med personer fra andre faggrupper (psykiatere, psykologer, administrativt personale, socialrådgivere.). Den tværsektorielle tilgang betyder at de skal udvikle kompetencer til at kunne arbejde med fagfolk fra mange forskellige kulturelle miljøer: udvikle et fælles sprog, fælles kultur omkring psykisk sundhedsfremme. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det ikke kun drejer sig om at den person, der arbejder med sundhedsfremme, skal støtte disse andre faggrupper og forsvare deres professionelle tilgange. Deres hovedmission er at deltage i et fællesskab med den person eller de befolkningsgrupper, som de skal tage sig af. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes i en grunduddannelse Undervisning skal udforske hvordan man kan oversætte tværsektorielle og tværfaglige principper til praksis. Undervisningsplanlæggere skal måske gentænke deres egne tilgange, f.eks. ved at involvere forskellige faggrupper i planlægningen af undervisningsmodulerne for at kunne udvikle et fælles sprog og fælles regler for samarbejde, forstået og accepteret af alle. Dette betyder ofte, at man skal ændre arbejdsvaner og den professionelle jargon, der er opbygget gennem mange års arbejde og undervisning. Idéer til undervisningsmoduler/træning: Inviter eksperter fra forskellige faggrupper (f.eks. psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere, psykiatere) til at dele deres viden og erfaringer indenfor et specielt emne i psykisk sundhedsfremme med de studerende (f.eks. kompetenceudviklingsprogrammer, børn og unge udviklingsprogrammer). Inkluder fælles undervisningstimer om psykisk sundhedsfremme med repræsentanter fra forskellige sundhedsfaggrupper blandt deltagerne, f.eks. moduler om forældrekompetencer for både sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere på første studieår. Lav et kort over forskellige serviceudbydere og aktører på området for psykisk sundhedsfremme i et bestemt kvarter eller område. Beskriv filosofierne og arbejdskoncepterne hos de involverede faggrupper. Beskriv hvordan de forskellige faggrupper arbejder sammen indenfor psykisk sundhedsfremme. Påpeg de forskellige faggruppers begrænsninger og muligheder i forhold til samarbejde. Bed de studerende udfærdige eksempler på et tværsektorielt program for psykisk sundhedsfremme: f.eks. i skoler, på arbejdspladser, i boligområder. Lav workshops hvor de studerende skal komme med forslag til projekter i hvilke de skal agere som ledere i tværfaglige teams med andre faggrupper, inklusiv faggrupper udenfor sundhedsvæsenet eller social området f.eks. et projekt om trivsel i spisekvarteret i skoler, og inviter andre interessenter til at deltage: kokken, bageren, den ansvarlige for catering, den person, der står for menuvalg, tjenere, rengøringspersonale, forældre, måske endda kunstnere. Workshoppen skal ikke kun handle om kost og ernæring i skolen men også inkludere hvad der sker i hjemmet, den lokale bager, det lokale supermarked, fast-food restauranter. 11

12 Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes ved længerevarende/videregående uddannelse Professionelle færdigheder og kompetenceområder udvikler sig hurtigt, især indenfor nye områder såsom psykisk sundhedsfremme. Uddannede medarbejdere bør regelmæssigt opdatere deres viden om de forskellige faggrupper og sektorer på området. De bør have mulighed for at blive undervist af eksperter indenfor psykisk sundhedsfremme fra forskellige faggrupper for at kunne være opdateret på disse ændringer. Involver forskellige faggrupper i planlægning og præsentation af undervisningsplanen for at fremme et fælles læringssprog. Dette vil ofte kræve, at man ændrer de arbejdsvaner og jargoner der er opstået gennem et langt arbejdsliv og opbygger fælles regler for samarbejde, der er forstået og accepteret af alle. Lav et projekt om stress-håndtering og balancen mellem arbejde og fritid i en industrivirksomhed, lær deltagerne hvordan de indtræder i firmaet og hvordan de kommunikerer med arbejdere, funktionærer såvel som arbejdsmedicinske eksperter og socialrådgivere og hvordan de får kendskab til disses forskellige faglige skikke og hvordan hver enkelt kan bidrage til psykisk sundhedsfremme på arbejdspladsen. Skift fra faglig isolation til tværfagligt samarbejde. Bed deltagerne planlægge et program for psykisk sundhedsfremme for en enkelt faggruppe. Inkluder en deltager fra en anden faggruppe i teamet. Diskuter hvad det nye teammedlem kan bidrage med til programmet. Inkluder derefter en medarbejder fra en tredje faggruppe osv. Bed deltagerne planlægge et program for psykisk sundhedsfremme i lokalsamfundet, f.eks. psykisk sundhedsfremme aktiviteter i en folkeskole, der skal skabe et sikkert og psykisk sundhedsvenligt skolemiljø. Inviter hele skolesamfundet til at deltage i planlægning af programmet. Identificer de forskellige mål de ønsker at opnå og de strategier de ønsker at anvende. Sæt derefter navn på den viden og faglige ekspertise, der skal indgå i programmet og sammensæt et tværfagligt team af konsulenter, der dækker de forskellige ekspertområder (socialrådgivere, sygeplejersker, diætister, færdselspoliti, advokater mv.). Tag stilling til, om der skal der skal inviteres et tværfagligt team med som midlertidig støtte når programmet skal udfærdiges eller som faste samarbejdspartnere. 12

13 Brug det følgende hjælpeværktøj til at finde yderlige information, relevante lovmæssige eller politiske tekster og eksempler på plakater, dias og undervisningsprogrammer der opfylder dette kriterium: HJÆLPEVÆRKSTØJ 3 Tjekliste Kriterium 3 Opfylder min undervisningsplan kvalitetskriterium nr. 3? Afkryds for hvert udsagn i følgende tjekliste, om du er helt enig, delvis enig, ved ikke, delvis uenig eller helt uenig. Din endelige gennemsnitlige score er din samlede score for dette kriterium 3.1. Undervisningsplanen indgår i en overordnet lokal/institutionel/regional/national politik om kompetenceudvikling, målrettet de forskellige faggrupper, der er involveret i psykisk helbredsfremme generelt eller i de specifikke sundhedsområder, der arbejdes med og inkluderer løbende støtte til faggrupperne I undervisningsplaner, der relaterer til specifikke projekter om psykisk sundhedsfremme, er en tværfaglig undervisning at foretrække frem for enkeltfaglig. Grunduddannelse om psykisk sundhedsfremme for en bestemt faggruppe understreger nødvendigheden af en tværsektoriel/tværprofessionel tilgang til psykisk sundhedsfremme og tilstræber at inkludere undervisere med forskellige professionelle baggrunde Undervisningsplanen tilstræber at skabe en følelse af fælles ejerskab blandt forskellige interesse-grupper, inklusiv brugere og pårørende, eller hvad angår grunduddannelse af en specifik faggruppe, at forstå vigtigheden af fælles, tværsektoriel ejerskab og risikoen ved en enkeltfaglig tilgang Undervisningsplanen tager hensyn til eksisterende projekter (om dette emne/for denne befolkningsgruppe) og færdighederne hos de studerende og/eller de forsekllige interesse-grupper der indgår Undervisningsplanen understreger vigtigheden af at opnå et fælles sprog, med komplementerende arbejdsvaner, metoder og evaluering mellem specialister med forskellige faglige baggrunde eller fra forskellige sektorer Undervisningsplanen opfordrer til tilegnelse af lederfærdigheder for at kunne opbygge fælles visioner, fælles planlægning og strategier for psykisk sundhedsfremme. 4. Inkludering af personer med psykiske problemer Undervisningsplanen og dens målsætninger gælder også for personer, der har erfaring med psykiske problemer, brugere af det psykiatriske system og deres pårørende. Personer med psykiske problemer og hvad angår undervisning med relation til et specielt program for psykisk sundhedsfremme personer, med psykiske problemer der relaterer til dette programs målsætninger, er inkludere fra begyndelsen. Hvad dette kriterium betyder for behandlingspersonale Behandlingspersonale, der udarbejder eller tager del i programmer og aktiviteter til fremme af psykisk sundhed skal huske på, at personer med psykiske problemer er en del af den 13

14 almindelige befolkning og derfor en del af den befolkning, som deres programmer til psykisk sundhedsfremme retter sig mod. Behandlingspersonale skal undervises i se brugere som værende eksperter på baggrund af deres egne erfaringer. Lær at involver personer, der har eller har haft psykiske problemer i undervisningen, så de kan dele deres erfaringer med de studerende: det har en anden gennemslagskraft at høre på en person der lever med en psykisk sygdom. Det medvirker også til at bekæmpe stigmatisering og diskriminering. Dette betyder også, at man skal behandle brugere med respekt og anerkendelse og udfordre de mange måder, hvorpå de ikke bliver behandlet som borgere af andre omkring dem. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes i en grunduddannelse Under grunduddannelsen bør de studrende møde og arbejde sammen med personer med psykiske problemer som undervisere, partnere på forskningsprojekter, vigtige informanter og mulige vigtige aktører på projekter for lokalsamfundet. Dette gør de studerende mere opmærksomme på daglige vaner, rutiner, viden, værdier og normer, og samtidig opdage deres egne stereotyper og fordomme. Denne tilgang giver også stemme til personer med psykiske problemer, der bliver inkluderet i opbygningen af faglig praksis, idéer og politikker. Uddannelse af plejepersonale bør skabe muligheder for dialog mellem brugere af det psykiatriske system og fagfolk hvad angår den bedst mulige praksis for brugere og pårørende. Bed de studerende diskutere deres egne holdninger til psykisk helbred, give deres egen personlige definition på psykisk helbred og undersøge med resten af gruppen hvad de gerne vil ændre eller forbedre i deres hverdag med hensyn til psykisk helbred. Bed de studerende udforme et projekt om psykisk sundhedsfremme med et specielt emne. Undersøg hvordan personer med psykiske problemer relateret til programmets målsætning kan bidrage til udfærdigelsen og implementeringen af projektet and diskuter konsekvenserne for resultatet. Udfærdig pensum så der tages hensyn til tilstedeværelsen af studerende, der får psykiske problemer under deres grunduddannelse (ca. 1 ud af 4 vil få psykiske problemer, større eller mindre, der vil have indflydelse på deres studium på et tidspunkt). Klarlæg en politik til fremme af de studerendes psykiske sundhed. Udfærdig et projekt til fremme af studerendes psykiske sundhed. Inkluder uddannede sundhedspersonaler, der selv har haft psykiske problemer i deres studietid, som lærere. Inkluder undervisere, der selv har erfaring med psykisk sygdom, under hele uddannelsen. Inkluder personer med psykiske problemer som deltagere på visse moduler. Inkluder uddannede plejepersonaler, der selv har oplevet psykisk sygdom, som undervisere. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes ved længerevarende/videregående uddannelse De fleste sundhedspersonaler er traditionelt uddannede i et system, hvor brugersynspunktet er indirekte repræsenteret, gennem case studier og/eller supervision af cases. I praksis er de ofte blevet vant til at opfatte brugere af det psykiatriske system som patienter, hvor patientens rolle normalt har været passiv. Videregående uddannelse skal understrege vigtigheden af at genintegrere brugere som aktører i sundheds- og socialvæsenet. Hvis man involverer brugere 14

15 og pårørende som undervisere i professional uddannelse vil dette være til gavn for både undervisere og de, der undervises. Når man uddanner fagfolk til at indføre indgreb i skolerne omkring sund kost, må man ikke glemme, at der sandsynligvis er elever, der lider af en spiseforstyrrelse (anoreksi, bulimi). Få en person, der selv har eller har haft en spiseforstyrrelse, til at tale med eleverne. Når man uddanner sundhedspersonale indenfor det private i fremme af overlevelse og stresshåndtering må man ikke glemme, at der sandsynligvis er medarbejdere, der lider af stressrelateret angst. Få en medarbejder, der har oplevet en stresssygdom til at tale om sine oplevelser. Når man tilrettelægger undervisning for jobkonsulenter, der arbejder med psykisk syge, så brug undervisere der selv har psykiske problemer og fagfolk der har haft arbejdsrelaterede sundhedsproblemer (stress, depression ). Inkluder personer med psykiske problemer som deltagere på visse moduler. Arbejd i små grupper, med brugere i hver gruppe, og udfærdig (a) et projekt til fremme af psykisk sundhed omhandlende et psykisk sundhedsemne i den almindelige befolkning (f.eks. balancen mellem arbejde og fritid, sunde skoler, sund kost, alkoholforbrug ) og undersøg konsekvenserne for de psykisk syge, der hører denne besked og (b) et projekt om psykisk sundhedsfremme. Der henvender sig specifikt til personer med psykiske problemer. Det er vigtigt, at de studerende er klar over hvor vanskeligt brugere har ved at tilegne sig information og færdigheder. Bed en bruger fortælle en sandfærdig historie om at skaffe sig information om et specielt emne om psykisk sundhed (færdigheder som forælder, overskud, kommunikationsfærdigheder ). Brug det følgende hjælpeværktøj til at finde yderlige information, relevante lovmæssige eller politiske tekster og eksempler på plakater, dias og undervisningsprogrammer der opfylder dette kriterium: HJÆLPEVÆRKTØJ 4 Tjekliste kriterium 4 Opfylder min undervisningsplan kvalitetskriterium nr. 4? Afkryds for hvert udsagn i følgende tjekliste, om du er helt enig, delvis enig, ved ikke, delvis uenig eller helt uenig. Din endelige gennemsnitlige score er din samlede score for dette kriterium 1. Personer med psykiske problemer deltog i udarbejdelsen af undervisningsplanen for fagfolk. Hvad angår undervisning om i specifikke emner, var personer, der har eller har haft et psykiske problem, der er direkte relateret til dette emne involveret i udarbejdelsen af undervisningsplanen, f.eks. som konsulenter 4.2. Vedr. undervisning i specifikke emner, inkluderer underviserne repræsentanter, der har eller har haft et psykisk problem, der er direkte relateret til disse emner, (f.eks. brugere af det psykiatriske system, tidligere eller nuværende misbrugere, universitetsstuderende der har lidt af eksamensrelatered stress eller angst i et program der henvender sig til psykisk sundhedsfremme på universiteterne). Hvad angår undervisning i psykisk sundhedsfremme generelt, deltager personer, der har eller har haft psykiske problemer som undervisere med brugerfaring 4.3. Pårørende er involverede i psykisk sundhedsrfremme 15

16 5. Talerør Undervisningsplanen understreger vigtigheden af rollen som talsmand, det vil sige at vide, hvordan man kommer ud med og forsvarer synspunkter fra personer, der måske ikke har de færdigheder eller sociale kræfter, der er nødvendige for at kunne forsvare sig selv eller på den politiske arena, arbejde for positive ændringer i social- og sundhedsvæsenet. Hvad dette kriterium betyder for behandlingspersonale Når man planlægger programmer for psykisk sundhedsfremme, mange sociale grupper har svært ved at forsvare deres interesser eller udtrykke deres forskellige synspunkter, typisk vedrørende hvad trivsel indebærer eller hvordan man implementerer programmet. Sociale grupper som f.eks. indvandrere, prostituerede, bøsser og lesbiske, etniske grupper, småbørn, fængselsindsatte, enlige ældre, folk med handicap, hospitalsindlagte, har ofte ikke ytringsfrihed eller de nødvendige færdigheder eller muligheder til at kunne forsvare deres interesser. I andre situationer, skønt behandlingspersonale sigter efter at opfylde klientens behov, f.eks. indenfor psykiatrien, er de ofte underlagt lovgivningen for at tage hensyn til samfundets behov for beskyttelse. Dette kan skabe rollekonflikter for de involverede fagfolk. Undervis de studerende og fagfolkene i at arbejde med uafhængige brugerorganisationer, og ikke kun patienter. Uafhængige brugerorganisationer og brugerrepræsentanter kan tale frit og de har ret til at præsentere andre brugere, der måske ikke har så let ved at udtrykke sig. Europæisk Psykiatrisk Selskabs retningslinier for psykisk sundhedsfremme fremhæver, at involvering af uafhængige organisationer og talsmandsgrupper som interessenter, kan hjælpe med til at mindske skellet mellem fagfolk og befolkningen (Kalra et al., 2011). Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes i en grunduddannelse De studerende skal lære, hvordan man inkluderer opgaven som talerør når man planlægger projekter om psykisk sundhedsfremme, især når det drejer sig om målgrupper eller individer, der traditionelt anses af den øvrige befolkning som værende mindre betydningsfulde eller mindre relevante (f.eks. indvandrere, etniske minoriteter, børn, kvinder, gamle). Da psykisk sundhedsfremme har til formål at højne den sociale, økonomiske, miljømæssige og kulturelle trivsel i samfundet med specielt fokus på marginaliserede grupper, er rollen som talerør meget vigtig. Bed de studerende lave en opgave om hver deres socialgruppe. Sammenlign talerørsstrategierne for disse forskellige grupper. Undersøg behandlingspersonalets specifikke opgave med at forsvare sundhedsinteresser for de patienter, der ikke har nemt ved at udtrykke sig eller kommer fra andre kulturer. Få forståelse for, hvornår det er nødvendigt at involvere en udefrakommende talsmand. Under grunduddannelsen skal de studerende lære om menneskerettigheder for at kunne forstå alle borgeres lige ret til sundhed. For eksempel skal undervisning om indvandrere eller etnicitet give deltagerne viden om og færdigheder i at være talerør 16

17 for menneskerettigheder, om hvordan man forsvarer folks rettigheder og øge bevidstheden om marginaliserede gruppers rettigheder. Inkluder et undervisningsmodul om historien bag psykiatriske patienters brugerbevægelse (internationalt/nationalt og lokalt). Modulet skal planlægges og implementeres med deltagelse af brugerorganisationerne. Inkluder moduler, der viser praktiske cases, hvor der er givet støtte til grupper/organisationer for at presse institutioner til at ændre lokale sundheds-/sociale politikker. Undersøg rapporter, der peger på offentlige sundhedsproblemer, diskuter mulige politiske løsninger og bestem hvilke talerørs-strategier der skal anvendes for at opmuntre de politiske beslutningstagere til at implementere den foreslåede løsning. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes ved længerevarende/videregående uddannelse Videregående uddannelse skal hjælpe fagfolk til at forbedre deres holdninger og færdigheder hvad angår rollen som talerør. Nogle gange skal deltagerne se deres egne fordomme i øjnene og overvinde disse begrænsninger i deres professionelle liv. Et af de store problemer i forhold til dette er i mange lande, at der ingen reel samarbejde findes mellem de officielle politiske beslutningstagere og aktører fra det psykiatriske system. Nogle gange ender medarbejderne med at føle sig magtesløse i forhold til at forsvare visse sociale grupper. Undervisning i rollen som talerør skal hjælpe sundhedspersonelt til at kunne klare konflikter mellem pleje og kontrol og den uklarhed de står overfor i deres daglige arbejde. Videregående uddannelse skal give mulighed for at vurdere praksis på dette område. Bed deltagerne give eksempler på egne erfaringer med episoder hvor brugernes værdier omkring sundhed og trivsel var uventede og skabte værdikonflikter i teamet. Undersøg hvordan det kan lette beslutningstagning hvis man involverer en udefra kommende talsperson. Undersøg rollen som talerør og strategier for psykisk sundhedsfremme for medarbejdere i institutioner, hvor deltagerne arbejder. Påpeg talerørs-behov og metoder fra ledelsesniveau til medarbejderne på gulvet. Lav en workshop om et socialt boligbyggeriprojekt for at undersøge hvordan beboerne kan udøve indflydelse på de afgørende aspekter for god psykisk sundhed i deres bygning. Planlæg en offentlig diskussion med beboerne i bygningen. Hjælp de forskellige grupper med at forsvare deres synspunkter. Vær særlig opmærksom på etno-psykiatri og indvandrere, der har svært ved at omstille sig til deres nye omgivelser. Planlæg et program til beskyttelse og fremme af disse personers ret til et godt psykisk helbred. Brug det følgende hjælpeværktøj til at finde yderlige information, relevante lovmæssige eller politiske tekster og eksempler på plakater, dias og undervisningsprogrammer der opfylder dette kriterium: HJÆLPEVÆRKTØJ 5 17

18 Tjekliste kriterium 5 Opfylder min undervisningsplan kvalitetskriterium nr. 5? Afkryds for hvert udsagn i følgende tjekliste, om du er helt enig, delvis enig, ved ikke, delvis uenig eller helt uenig. Din endelige gennemsnitlige score er din samlede score for dette kriterium 5.1. Undervisningen tilgodeser vigtigheden af talsmænd og af at tilegne sig færdigheder til at kunne se, hvornår og hvordan man henvender sig til talsmænd 5.2. Undervisningen tilgodeser vigtigheden af færdigheder, der retter sig mod det pågældende program til psykisk sundhedsfremme. F.eks. at kunne påpege, hvem der skal overbevises 5.3. Undervisningen tilgodeser vigtigheden af, at deltagerne selv opnår færdigheder som talsmænd 6. Vidensbase Undervisningsplanen tager hensyn til den seneste videnskabelige evidens og etnografiske information, og trækker på forskellige metoder, inklusiv epidemiologi og social videnskab, når der skal findes handlingsstrategier. Hvad dette kriterium betyder for behandlingspersonalet I grunduddannelse og videregående uddannelse skal de studerende lære at læse og analysere videnskabelige artikler og forstå at omsætte viden til praksis. De skal tilegne sig metoder til at evaluere og opdatere deres viden, færdigheder og professionelle kompetencer. Empirisk baseret viden giver mulighed for en mere kvalificeret dialog mellem de forskellige aktører og faggrupper, der er involverede. En kvalificeret psykisk sundhedsfremme skal have adgang til forskellige data og viden: (1) kvantitative data om problemer, behov og afgørende faktorer for et godt helbred og et godt psykisk helbred (f.eks. prævalens, omfanget af behov/problemer/befolkningsgrupper eller individer, det vedrører) og indikatorer for intensitet og akut behov, (2) kvalitative undersøgelser af beskrivelser og definitioner på problemet/behovene/projekter baseret på beretninger fra interessenter, samfundsborgere eller folk med erfaring om problemet, (3) viden om metoder til involvering af brugere i forskningsprocessen og vigtigheden af brugernes viden og ekspertise. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes i en grunduddannelse Undervisningen skal indeholde information om forskellige metoder til at indhente information og hvordan man afgør om informationen er pålidelig, med det formål at lære hvordan man bruger litteraturen til at opbygge evidensbaserede projekter om psykisk sundhedsfremme. 18

19 Inkluder et modul om forskningsmetoder og forskningslitteratur om sundhedsfremme Inkluder et modul om at omsætte vidensbasen til praksis: lær hvordan man bruger litteraturen til at opbygge evidensbaserede projekter om sundhedsfremme Introducer et e-læringsmodul med adgang til videnskabelig og professionel litteratur således at deltagerne vænner sig til at bruge en vidensbase på samme måde (e-læring) som de vil skulle senere i deres karriere. Udlever lister med specialmagasiner og hjemmesider, hvor de studerende kan opdatere deres viden om sundhedsfremme og om programmer i andre lande. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes ved længerevarende/videregående uddannelse De fleste medarbejdere indenfor sundhedssektoren søger viden i databaser og videnskabelige søgemaskiner indenfor deres specielle fagområde i løbet af deres grunduddannelse. For at kunne planlægge handlinger indenfor psykisk sundhedsfremme er det nødvendigt at opnå færdigheder i at tilegne sig viden fra andre faglige og videnskabelige områder såsom sociologi og økologi. Desuden har mange studerende under deres videregående uddannelse behov for at opdatere deres viden om hvorledes man indhenter information om effektiv psykisk sundhedsfremme i disse forskellige domæner og hvordan man bruger disse data til at opbygge projekter. Evaluer deltagernes kendskab til e-læring. Lever e-læring med adgang til den seneste viden og forskningsmetoder efter uddannelsens afslutning. Brug det følgende hjælpeværktøj til at finde yderlige information, relevante lovmæssige eller politiske tekster og eksempler på plakater, dias og undervisningsprogrammer der opfylder dette kriterium: HJÆLPEVÆRKTØJ 6 Tjekliste kriterium 6 Opfylder min undervisningsplan kvalitetskriterium nr. 6? Afkryds for hvert udsagn i følgende tjekliste, om du er helt enig, delvis enig, ved ikke, delvis uenig eller helt uenig. Din endelige gennemsnitlige score er din samlede score for dette kriterium 6.1 Uddannelsesplanen henviser til seneste videnskabelige evidens, og trækker på forskellige metoder, inklusiv epidemiologi og social videnskab, når der skal findes handlingsstrategier. 6.2 Uddannelsesplanen omfatter at omsætte videns base til praksis: Lær hvordan man bruger litteraturen til at opbygge evidensbaserede projekter om sundhedsfremme 6.3 Uddannelsesplanen lærer deltagerne hvordan man bruger videns basen 1. helt enig 2. delvis enig 3. ved ikke 4. delvis uenig 5. helt 19

20 7. Interventioner i en lokal kontekst og behov i en holistisk, økologisk tilgang Undervisningsplanen fremhæver, at interventioner til at fremme psykisk sundhed skal tilpasses lokale kontekster og behov (under hensyntagen til den kontekst folk lever i) og de involverede personer. Fra et individualistisk perspektiv betyder dette at behandle specifikke mål for psykisk sundhed på en holistisk måde, hvor der tages hensyn til befolkningsgruppens særegenskaber og det fysiske miljø som personen er en del af, og under hensyntagen til forskellige kulturer, socio-økonomiske og uddannelsesmæssige situationer, alder, køn, seksuel observans, helbred og færdigheder. Undervisningsplanen er opbygget omkring mål for sundhedsfremme, der kan måles og evalueres på og de berørte befolkningsgrupper eller individer involveres i evalueringsprocessen: evaluering af lokale behov, valg af mål og indikatorer og evalueringsresultater. Hvad dette kriterium betyder for behandlingspersonale Undervisningen skal tilskynde deltagerne til og gøre det muligt for dem at tage hensyn til lokale samfundskontekster, når de iværksætter strategier for psykisk sundhedsfremme i det pågældende lokalsamfund. Dette kræver et godt kendskab til de sociale strukturer og værdier i den lokale kontekst hvor programmet skal implementeres. På et individuelt niveau betyder dette at man skal tage hensyn til hele personen, i dennes individuelle kontekst. Personer, der f.eks. er syge, kan ikke defineres ved deres sygdom, de er ikke bare en krop eller en psyke. De har kroppe, psyker, familier, en psykosocial kontekst, et miljø, en kultur osv. I et vejledningsforhold skal behandlerpersonaler tage hensyn til folks behov og projekter på alle disse niveauer fysiske, psykologiske, sociale og spirituelle på en udførlig måde såvel som personens nærmiljø (familie, boligområde, by, region). Det er vigtigt at undgå en praksis, hvor folks behov og projekter tvinges ind i et eksisterende tilbud og at forstå hvordan man skaber interventioner, der formes efter det lokale behov. Interventioner der har bevidst deres værd andre steder skal ikke kun tilpasses lokale kontekster men også de tilgængelige ressourcer, både på individuelt og fælles niveau. Psykisk sundhedsfremme omfatter også afsøgning og organisering af ressourcer. Denne opgave kræver samarbejde med de befolkningsgrupper der er involveret i psykisk sundhedsfremme og samarbejde og koordinering mellem serviceudbyderne. Beskriv hvordan dette kriterium kan overholdes i en grunduddannelse De studerende skal kunne anvende teknikker til behovsvurdering på en holistisk måde, både hvad angår enkeltpersoner og befolkningsgrupper, som basiselement i effektive programmer indenfor sundhedsfremme. De studerende skal forstå, at evidens-baserede programmer, der har virket på et område i en befolkningsgruppe måske ikke virker på et andet område i en anden befolkningsgruppe Inkluder moduler om en holistisk tilgang til individuel pleje fra første dag. Undersøg de afgørende faktorer for individuel og fælles psykisk sundhed, hvad angår biologi, psykologi, sociologi og økologi. Fokuser også på sociologiske faktorer (f.eks. familiekonflikter, fattigdom, arbejdsløshed, dårlige boligforhold, graviditet) og understreg behovet for at tilpasse interventionerne for psykisk sundhedsfremme til den kontekst, personerne befinder sig i. 20

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

www.tentsproject.eu 1

www.tentsproject.eu 1 www.tentsproject.eu 1 Denne folder er udarbejdet af J. Bisson (Dr. Med, FRCPsych) og B. Tavakoly (ph.d.), Cardiff Universitet, Wales, Storbritannien(2009) med bidrag fra partnere i Det Europæiske Netværk

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere