Skibsfarten mellem Kåløy i Norge og Thy

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skibsfarten mellem Kåløy i Norge og Thy"

Transkript

1 /06/11 12:07 Side 63 Skibsfarten mellem Kåløy i Norge og Thy af Oskar Kaaløy 26. oktober 2001 fandt artiklens forfatter ved øen Kåløy en flaskepost, som var kastet ud ved Nr. Vorupør 15. oktober samme år. Han sendte svar, dog med postvæsenet, og dermed blev kontakten etableret med Skjoldborg Skolefritidsordning, en kontakt som har givet mange sjove oplevelser. Som man kan læse i artiklen, er kontakten mellem Thy og Kåløy ikke noget nyt, men i dag er det mere af lyst end af nødvendighed. Artiklen er oversat fra norsk til dansk af redaktionen, som har valgt at bevare ordlyden i de skriftlige kilder. Centralt for denne beretning står øen Kåløy, der ligger ca. seks sømil (11 km) øst for Mandal, Norges sydligste by. Gården, som er omdrejningspunkt i den følgende tekst, er i dag på 9,3 hektar. Det meste er norsk grundfjeld, men gården har varieret i størrelse, idet naboøer har været købt til eller solgt fra, efter hvordan tiderne har været. Inden for øen ligger Harkmarksfjorden, som strækker sig fem km ind i landet. Den er skærmet af de foranliggende øer, som har beskyttet den mod overfald fra søsiden. Fjorden har forbindelse til Skagerrak og giver mulighed for transport af tømmer, bark og land- Kåløy efter et maleri fra 1880 erne. Opført ca og brændt Den store bygning til venstre er barkhuset, der blev rejst af Tønnes Tønnesen i 1850 erne, da egebark blev hugget op og udskibet til danske garverier. brugsprodukter. Inderst i fjorden har der efter gammel overlevering ligget et stort og rigt handelssted, som imidlertid forfaldt i tallet. Korteste afstand fra Kåløy til Danmark er til Hanstholm og Thy-kysten med ca. 68 sømil (125 km). Denne afstand kunne tilbagelægges på en otte timers tid med gunstig vind og strøm. Kåløy fik sin første beboelse omkring 1700 og havde derefter helårsbeboelse med korte afbrydelser frem til Herefter har den kun været beboet om sommeren. Stedet har kun haft én gård som bebyggelse. Det har været et sted med stor aktivitet, som har haft afsmittende virkning på fastlandet og nærtliggende øer. Denne aktivitet har ikke bare givet økonomiske virkninger til omgivelserne, men har også givet anledning til mange historier. Disse historier har gået fra mund til mund, så enkelte gange kan det være vanskeligt at fastslå, hvad der er reelt, og hvad fortællerne har lagt til gennem tiden. Men efter flere års granskning i diverse arkiver både i Norge og Danmark begynder der at tegne sig et billede af stedet og de folk, som boede her. Eftersom denne artikel især skal beskæftige sig med»danskefarten«, har jeg valgt at begynde historien i året 1791, da Osmund Willumsen og Berte Pedersdatter Skeie flytter til Kåløy med deres syv børn. Vi ved ikke meget

2 /06/11 12:07 Side 64 om Osmund Willumsen, men han havde været til søs i sine yngre år. Da han bosatte sig på Kåløy, var han fortsat involveret i skudefarten i mindre målestok, men ellers var det gårdens drift sammen med fiskeriet, som gav hovedindtægten. Det er først, da én af hans sønner træder ind i skudefarten, at denne aktivitet får central betydning og skaber øget velstand på Kåløy. I 1880 erne blev mange folkeminder indsamlet i Harkmark, blandt andet flere historier om Anders Osmundsen, som var søn af Osmund og Berte. I det følgende vil vi begynde med denne mundtlige beretning, som den er fortalt fra slægtled til slægtled. Det er da heller ikke til at komme udenom, at denne form er den mest livlige og underholdende. De nedskrevne overleveringer er en blanding af norsk og dansk og vidner om, at kontakten med Danmark ikke var glemt, selv om der var gået flere år efter, at de to lande blev adskilt. Når det gælder faktuelle oplysninger, kan der nemt ske det, at de ubevidst tilpasses den tid, hvor man fortæller historien. Således fortælles det, at Anders Osmundsen sejlede ind i Limfjorden fra vest, hvilket først blev muligt efter havets gennembrud i 1825, og først ti år senere blev det praktiseret. Efter den mundtlige overlevering vil jeg komme med en version, som bygger på de skriftlige kilder, vi hidtil har kunnet finde i danske og norske arkiver. Men først den mundtlige version: Den mundtlige overlevering om Anders Osmundsen I krigsårene boede Anders Osmundsen på Kåløy i Harkmark. Han var på den tid en mand i sin bedste alder, stor og stærk, rask og handlekraftig, og han førte sig som en stormand. Han var den sidste mand i bygden, som gik med langt hår, fortælles det. Håret var tykt og let krøllet og lå som en vældig, mørkebrun løvemanke ned over ryg og skuldre. Og en løve blev han ofte kaldt, usædvanlig modig og snu som han var, når det gjaldt om at klare sig i en snæver vending. Anders var»danmarksfarer«og havde en kutter, som egnede sig godt til den vanskelige sejlads over havet efter korn i krigsårene. Folk sagde, at kutteren»haabet«var som Anders Osmundsen selv, let og smidig, stovt og stærk. Alle var enige om, at gamle Hans Eid havde overgået sig selv i at bygge en hurtigsejler, da kutteren»haabet«gled fra beddingen på skibsværftet i Eidsstranda, og det var også påkrævet, for turen var mere end vanskelig over til Fladstrand (nu Frederikshavn). Det var i efteråret Kornhøsten viste sig at være svingende i Sørlandsbygderne, og mange familier, særlig blandt kystbeboere og smålandbrugere, kunne ikke som tidligere vente den almindelige vinterforsyning af korn fra danmarksskippere. Udsigterne for vinteren var ikke lyse. Det var i første halvdel af september, at billige indkøb af den nye høst i Danmark var forventet. Men nu gjorde efterårsstormene, engelske orlogsskibe og svenske fribyttere sejladsen til»norges kornkammer«så besværlig, at det ikke var tilrådeligt på denne årstid at sejle over i både og små fartøjer. Rundt om i bygderne spurgtes det, at Anders Osmundsen skulle over efter kornlast, og talrige både lagde til ved bryggen på Kåløy. Det var folk fra Landøy, Skjernøy og fra fastlandsbygderne, som kom med rede penge eller med sølvsager, der skulle benyttes til køb af korn. Anders lovede at gøre sit bedste og tog imod de værdier, som blev betroet ham, men ansvar for penge eller last skulle han ikke have. Hans indsats ved at vove fartøj, liv og frihed var stor nok, blev der sagt. Anders havde i sommerens løb sejlet flere ture over til Fladstrand og havde hver gang

3 /06/11 12:07 Side 65 Fladstrand set fra vandet. Citadellet til venstre i billedet var den eneste egentlige fæstning i Jylland nord for Fredericia. Pontoppidans Atlas haft lykken med ombord. To gange havde han været skarpt forfulgt af en engelsk brig, men havde begge gange bjærget sig ind på grundt vand ovre ved den jyske kyst, mens vandsprøjtet fra kuglerne fløj hen over dækket. Nu var Anders klar til at tage af sted igen. Med sin solide bådsmand,»store Valand«, og to raske sønner, Osmund og Tønnes, lå han sejlklar og ventede på en gunstig lejlighed. Stille og klart vejr brød han sig ikke om. Frisk vind og gråvejr skulle det være da var der de største chancer for ikke at blive opdaget af englænderne, som lå på lur derude. Da det rigtige vejr indfandt sig, og signalet fra Eidsveten meldte klart farvand, satte han ved aftenstide til havs, mens hans kone Elen og et par små døtre stod på en høj og stirrede, indtil den sidste sejlstump forsvandt i det fjerne. Efter en heldig overfart lå han i Fladstrand i ly af citadellets kanoner. Et par engelske orlogsskibe lå to dage i træk udenfor, og man var bange for angreb, men faren drev over, og Anders begyndte at laste. Da vejret blev gunstigt, var det tid for hjemrejsen. Han ville gå forbi Skagen og sydover langs Jyllands vestkyst, indtil han fik højde nok til at udnytte den sydvestlige vind, som bar op mod Lindesnes med vinden agten ind. Den rute havde han ofte tidligere taget på hjemvejen. Længere inde i Skagerrak var man langt mere udsat for at møde svenske kapere og engelske vagtskibe. Det var ved aftenstide, at»haabet«for en frisk brise gik så nær kysten, at man indover kunne skimte den lyse strandkant ved Jammerbugten. Valand og begge drenge gik til køjs. Anders var i et farvand, hvor han kunne føle sig tryg. Som

4 /06/11 12:07 Side 66 Udsnit omkring Fladstrand af Videnskabernes Selskabs kort fra han stod der alene ved roret og i tankerne gennemgik alle muligheder, der kunne indtræffe, strøg blikket langs den lange rå af sejt asketræ gul, blank og frisk som en nøddekerne. Det var et stykke træ, som man skulle lede længe efter for at finde magen til. Det havde groet inde i bunden af Harkmarksfjorden lige ved bækken over for Eivind Lians kværnhus. Han så for sig, at det lange, slanke, lysrette asketræ faldt og at Valand hjemme på Kåløy brygge var i færd med at høvle det op til en rå så sej og stærk, at hverken vind eller vejr kunne knække den. Og nu var de svære bredfokke slået under, hvert sejl gjort fast, lastkrogene surret, taljerne på plads og tampen klar. Ja, bare der blev vind nok, så kunne den komme, briggen, om det så var midt i Nordsøen det skulle nok holde fra dæk til top rifter eller skrammer fandtes hverken på sejl eller rig. Skuden var kølhalet, før den forlod bryggen på Kåløy, glat som et åleskind under bunden og kornlast, det er noget at sejle på. Han kunne næsten ønske at prøve kræfter i en rigtig kapsejlads med briggen, som tidligere to gange havde sendt skud på skud efter ham, som var han en kulsort skarv fra Algier, ojj, den som bare havde grejet til at give svar på tiltale! Nej, sådan kunne det ikke nytte at tænke tågen lettede, og vinden løjede af det ville nok blive østlig vind, det var måske et varsel om flere dages ventetid her ved den danske kyst. Det var blevet lys dag, da Valands vældige skikkelse viste sig i kahytstrappen. Han missede mod morgensolen og skændte godmodigt på skipperen, som havde ladet ham sove hele natten i stedet for at tage sin tørn ved roret, som gængs vagtskifte tilsagde. Men Anders Osmundsen sagde, at natten havde været så rolig og dejlig, at han havde vundet mere, end han havde tabt. De to mænd tog deres morgenmad på dækket og lod skuden drive for den svage, vestlige strøm, mens de talte om udsigten til, at der skulle blive lejlighed til at komme over på den anden side af dammen. Valand, der var specialist som revfisker, foreslog, at de skulle lægge skuden ud på favne vand, så stødte de nok på revtorsken. Og når de ikke havde andet at gøre, så... For en svag, østlig brise lå»haabet«om eftermiddagen med fokken hængende og duvede og drev ude på stenrevene, hvor torskene gik tæt. De fire mænd glemte for en tid alt og alle, optaget som de var af at trække store revtorsk ombord. Et sådant fiskeri krævede tungt fiskegrej: tyk revsnøre med tunge

5 /06/11 12:07 Side 67 blyklumper og favnelang fangstsnøre med pilke og agn på krogene. At fiske nogle hundrede torsk varer ikke længe, når den bider godt. Men det slider på både hænder og ryg, og begge drengene havde givet op og var optaget af at rense fiskene, mens Anders og Valand med mellemrum tog fisk efter fisk, så hurtigt de kunne hale dem ind. Det blev en tørn med godt vejr, længere end»haabet«s mandskab havde ønsket. Dag efter dag gik med nordøstlig brise og roligt vejr, og muligheden for at fiske blev længere, end selv Valand havde håbet på. De søgte så småt nedover forbi Tornby strand og Løkken og gik i havn i Limfjorden under en flere dages nordøstkuling. De fik god tid til at rense fisken, salte den, pakke den i kasser og stuve dem til side på dækket, eftersom lastrummet allerede var optaget. Fisken havde givet et udbytte, der for Valands part var mere end den gode hyre, han fik på turen. Da det rolige vejr holdt sig, tog Anders en fragt af flyttegods på dækket fra Limfjorden til Esbjerg. Dagene gik, og det trak hen i oktober, og endnu lå Anders og ventede på vind. Men en dag, da vinden holdt sig sydvestlig, stak han til søs og lagde kursen, så han havde højde for vinden, hvis den skulle gå om i nordvest. Lugerne var skalket, og alting nøje efterset med henblik på alle eventualiteter. I dæmringen øgede vinden til kuling med høj sø og regntykning, rigtigt et ønskevejr for at undgå alle de gloende gab, som engelske krigsskibe kunne byde små norske kornskuder, som den nat sejlede på livet løs for at bringe korn hjem til et sultende folk. Godt at have den rigtige højde, om nogle timer kunne han ændre kurs mod den norske kyst. Men hvad var det? Gennem regntykningen mente Anders og hans folk at kunne skimte et højrigget sejlskib i vindsiden. Anders tænkte på briggen, faldt af et par streger og tog hurtigt mål af situationen. Det var en tremaster et linieskib, som for små sejl holdt omtrent samme kurs som han selv. At det var en engelskmand, var der ikke tvivl om. Man havde ombord på englænderen også ændret kursen et par streger, og det var sandsynligt, at et varselskud snart kunne ventes. Tønnes tog roret. Han vidste besked. Den næste manøvre var indøvet så grundigt, at alle vidste, hvad de havde at gøre. Enhver bevægelse på kutteren kunne ses fra englænderen, og inden for et kanonskuds afstand, som de var nu, gjaldt det om ikke at vække mistanke. Det var som om, de to sejlskibe tog mål af hinanden. Hvad var kutteren værd som beslaglagt bytte, og hvad kunne linieskibet præstere i kapsejlads? Det var de to spørgsmål, som mødtes midtvejs i den regntunge efterårsmorgen og så var det som om, begge spørgsmål fandt svar i et kort glimt fra én af linieskibets kanoner. Et larmende højt skud gav kutteren ordren:»læg skibet bi!«kort tid efter forsøgte Tønnes at løbe kutteren op i vinden, men vendingen lykkedes ikke. Sejlene blafrede, og så måtte han opgive. Han løb igen i vinden og gjorde et nyt forsøg på at stagvende, men heller ikke denne gang lykke- Knud Ellingsen, Paketten forfølges af engelskmanden

6 /06/11 12:07 Side 68 des det at komme rundt det så man tydeligt om bord i engelskmanden. Der var ikke andet at gøre end at slække skøderne og ved en kovending lægge kutteren over på den anden bov. Denne manøvre så også ud til at lykkes, men det tog tid, og samtidig fjernede kutteren sig hurtigt fra linieskibet. Et nyt skud blev affyret, men den»dumme«besætning på kutteren lod som ingenting. I stedet faldt kutteren helt af for vinden, og i samme øjeblik fór en lang og smækker rå hurtigt og sikkert til vejrs, og straks efter slog en vældig sejlflade ud, så kutteren næsten blev begravet af det overvældende pres fra sejlet. Den lettede sig dog hurtigt igen, og med vinden agten ind gik det i rasende fart hen over bølgekammene. På linieskibet stod man i første omgang aldeles forbløffet over en så dumdristig flugt, men i næste øjeblik strøg gasterne til tops, og få minutter efter var linieskibets bramsejl i træk, og skibet optog jagten, mens frontkanonerne tordnede løs, og kuglerne fløj faretruende omkring den flygtende sejler. Ved en snedig manøvre, der ombord i engelskmanden måtte have taget sig ud som dårligt sømandskab, var Anders Osmundsen kommet så langt væk fra linieskibets kanoner, at han var næsten umulig at ramme i den høje søgang. Terningen var kastet og spillet i fuld gang. Indsatsen var livet drengenes, bådsmandens, hans eget livet og lykken i hans og mange andres hjem, mens de fleste ombord i engelskmanden sikkert betragtede jagten som en velkommen adspredelse i det ensformige hverdagsliv. Kutterens manøvre var udført på en så dristig og udfordrende måde, at det ombord i engelskmanden vakte både latter og harme; der kunne ikke være tvivl om, at kutteren havde rangspersoner ombord. Det var tydeligt, at der fra linieskibets side blev lagt alvor i forsøgene på at skyde det lille fartøj i sænk. Anders havde selv taget roret. Det gjaldt om at holde kutteren med vinden lige agten ind, så stod det vældige råsejl bedst i træk, mens»engelskmanden«med vinden agten ind ikke kunne gøre brug af hele sin enorme sejlføring. Den vildeste og mærkeligste kapsejlads, som de gamle kunne berette om fra de tider, tog sin begyndelse. Med al den sejlføring, som kunne bæres, lå det svære linieskib i kutterens kølvand, mens kugler og sprængstykker slog ned i søen rundt om kutteren eller fløj hen over hovederne på de forsvarsløse flygtninge. Da et sprængstykke rev en flænge i Anders Osmundsens hat, kastede han sig fladt på dækket og sendte Valand og drengene ned i kahytten. På dækket lå Anders time efter time med rortaljen i næverne, mens kutteren fløj som en sky for vinden ustandselig forfulgt af det brølende uhyre. Da vinden tog til, og kutteren gravede sig dybere og dybere ned på grund af det overvældende sejlpres, lå Anders på dækket som en sæl på et fladt klippeskær. Bølgesprøjt slog over ham, så det var med den yderste kraftanstrengelse, han klarede styringen. Efter råb fra dækket kom Valand op i kahytslugen.»kast de tunge fiskekasser overbord!«valand forstod. Med en hurtighed, som man ikke ville tiltro en så stor krop, bøjede han sig forover i ly af den lave skanseklædning og lempede med tungt hjerte kasse efter kasse af den lækre revtorsk i havet. Der var ikke tvivl om, at kutteren lettede sig, og da sidste kasse var lempet ud, kiggede Valand agterud som for at måle afstanden. Bare vinden ville dreje lidt til syd, så kunne kursen lægges nærmere Norges sydkyst, og vejen ind i skærgården ville blive kortere, men det var nødvendigt at holde vinden agten ind, hvis distancen mellem fartøjerne ikke skulle blive mindre. Der var ikke noget valg. Vejen til havn måtte blive lang eller kort. At skære aldrig så lidt ind mod

7 /06/11 12:07 Side 69 land var at give linieskibet vind i alle sejl, og så var slaget tabt. Øjemål kan man ikke altid stole på, det var Anders Osmundsen helt klar over, men det var ikke til at tage fejl af, at afstanden var øget. Skydningen var ikke mindre voldsom, men kuglerne hørte han ikke pibe om ørerne så ofte som ved tragediens begyndelse langt mod vest. For en strygende vind strøg de to sejlere forbi Lindesnes i godt en mils afstand. Mens han lå på dækket så flad som en fisk, tænkte Anders, at hvis det skulle gå galt, var han nu inden for signalstationernes sigte, og blev han skudt i sænk, ville der gå bud til dem derhjemme, at de intet havde at vente. Men skulle han gå i døden, så længe skuden kunne holde sig oppe, om han så ikke kom i havn før i Jædertragten? Tog han ikke fejl, kunne han nå skærgården uden for Arendal. Fra alle signalstationer og fra højderne ude ved havet var hundreder af kikkerter rettet mod dette drama, som udspillede sig en mil fra land det dukkede op i vest og forsvandt i øst: en kutter i jagende fart langs land forfulgt på livet løs af et af den tids stolteste linieskibe. Større bevågenhed overfor norsk sømandsdåd har vel aldrig været vist hverken før eller senere, og tusinder af tilskuere blev kaldt frem af»brittland«s dundrende kanoner, som hørtes ind over Agderfylkene på strækningen Lindesnes-Arendal. Timerne gik, og Anders følte sig forvisset om, at afstanden var øget så meget, at han kunne skære lidt ind mod land, og nede ved Torungene var han så nær skærgården, at linieskibet ikke længere kunne holde hans kurs. Nu var vinden også løjet af, og søen var roligere, så det var på høje tid at stikke ind i skærgården. Men»englænderen«tog fortsat legen alvorligt. To både blev sat ud, og de fortsatte forfølgelsen inde mellem skærene. Anders var godt kendt indenskærs og havde sin plan klar. Aldrig skulle»haabet«falde i englændernes hænder. Han satte kurs mod Tromøy, og her sejlede han kutteren ind i en lavvandet vig, hvor lerbunden var blød, og hvor det ikke var muligt at få den ud før højvande. De to fjendtlige både vendte tilbage til linieskibet de ville muligvis ikke stifte bekendtskab med Arendals nye batterier. Det havde været en strid tørn for den stærke Anders Osmundsen. I stive 18 timer havde han været forfulgt af linieskibet, og 15 timer havde han tilbragt i liggende stilling, mens havet vaskede ind over dækket, og skuden slingrede i den høje sø. Arme og ben var ophovnede og blodige, knæene var hudløse, og kødtrævlerne hang fra hænderne, men liv og last var bjærget. Glæden blev stor hjemme i bygderne, da folk hørte, at»haabet«var kommet ind til Tromøy i god behold. Godt en uge senere lå skibet forankret i Kaaløysundet, og folk fik den nødvendige kornforsyning til vinteren. Anders Osmundsens flugt var samtidig en kapsejlads, der længe var genstand for samtale både i by og på land. At en norsk kutter på en fragttur slår et af Englands linieskibe i kapsejlads, blev i sømandskredse og af marinefolk betragtet som en sømandsdåd, man ikke kendte magen til. Forespørgsel om sagen kom fra flere kanter, bl.a. fra amtmanden i Lauvik, som kendte Anders personligt. Ombord i linieskibet skal kutterens sejlads have vakt beundring, og skibschefen blev i folkemunde tillagt den udtalelse, at han kunne have indtaget en norsk fæstning med de kugler og krudt, han havde ofret på kutteren. Sommeren 1810 fik Anders Osmundsen dannebrogsordenen. Det blev fortalt, at der med ordenen fulgte en skrivelse, hvor der stod, at han modtog den fornemme dannebrogsorden for den sømandsbedrift, han udførte i efteråret 1808 under hjemrejsen fra

8 /06/11 12:07 Side 70 Kort over Skagerrak med de farvande, hvor begivenhederne fandt sted. Uddrag af engelsk kort fra Kåløy er afmærket med cirkel. Danmark med kornlast. Hvem der havde undertegnet skrivelsen, blev ikke fortalt. Det er heller ikke oplyst, om Anders bar ordenen, men flere af de gamle havde set den i hans hjem. Hvor»Haabet«havnede til sidst, havde fortælleren ikke hørt, men i slutningen af krigsårene købte Anders en større skude, som var egnet til fragtsejlads. Om denne fortælles det, at da skudens tidligere ejer fra Spangreid sogn en morgen skulle ombord, sad der en ugle i mastetoppen. Det blev opfattet som et ondt varsel, og da ingen på gården senere ville vove livet i skuden, blev den lagt op i Mandalselven og sat til salg. Anders købte skuden og sejlede i flere år uden uheld, men et efterår forsvandt han på havet med sit mandskab to sønner og svogeren Bo Petter. Anders Osmundsens enke, Elen, mente, hun havde fået et varsel på det tidspunkt, hendes folk forsvandt. Hun så dem ganske tydeligt om natten ved bryggen lige uden for vinduerne, blege og blå, og vandet drev af tøjet. Havde jeg haft almanak, plejede hun at sige, når hun fortalte om det, så havde jeg nu vidst, hvilken dag og time de gik bort. Elen blev fattig på sine ældre dage, og hun mistede sit hjem. Hun besøgte ofte Kåløy, hvor den daværende ejer tog godt imod hende. Hun var god til at fortælle om de

9 /06/11 12:07 Side 71 mange hændelser i krigsårene og om de lykkelige ungdomsdage i stuerne på Kaaløy sammen med mand og børn. Så vidt den mundtlige tradition, men hvad siger de skriftlige kilder? De skriftlige kilder Anders Osmundsen blev født 1784 som nummer seks i en søskendeflok på syv, hvor fire døde i en ung alder. I 1804 overtog han gården efter sine forældre og fortsatte med fragtfart, fiskeri og landbrug som sin far. Han må have haft stor virkelyst, for efter som årene gik, arbejdede han sig op til at være en velstående mand. Han istandsatte gården og byggede på hovedbygningen, så det blev et toetagers sørlandshus med flere stuer og kamre. Han havde også tjenestefolk i sit brød. Da krigen brød ud mellem Danmark/ Norge og England, blev Anders tilknyttet den norske forsyningskommission (provideringscommission), som blev oprettet for at skaffe korn og andre landbrugsprodukter til Norge samt opretholde postforbindelsen mellem de to dele af riget. I den forbindelse førte han to provideringsskonnerter, som vi har sikre kilder på. Men de er kun forsynet med nummer, så navn og skibets størrelse har man ikke kendskab til. Første gang Anders Osmundsen omtales, er i et forhør, som blev afholdt på auditørens kontor ved Fredriksværn værft den 6. september 1809:»Aar 1809 den 6te september blev paa auditeurens contoir et forhør sadt, efter Herr Commandør C. Fabricius ordre, for at modtage efternævnte norske søefolks forklaring hvorda fremstoed Skipper Anders Osmundsen 25 aar gammel af Christiansands district, som forklarede at han førde en af ProvideringsCommissionens nybyggede skonnerter No 8, hvormed han gikk fra Christiansand i July maaned for at gaae til Danmark efter korn. Deponent kom og lykkelig ned til Klitmøller, men da man ei der fikk ladning, gikk dep, med skonnerten til Wixøe, og efterat der have indtaget en ladning ruug og havre for st..gd? regning, bestemt til Christiansand, samt var medgivet 3de post-sekke, afgik dep, fra Wixøe den 8de augusty med god vind af V. og N.V. og efterat have faaet signall fra landet til at seile saaledes, fortsatte dep, reisen, men da dep, om morgenen den 9de aug. var ongefæhr 5,5 mile fra Flekkerøe ved Christiansand blev skonnerten taget mellem kl 1 og 2 af en engelsk slup-of-wahr, nemlig Avenger, comanderende og capitaine Withe. Den bragte skonnerten samt dep, og mandskabet til Gothenberg, hvor man ankom den 12te aug. Ved ankomsten der blev dep, og hans mandskab ført om bord i et svensk fangeskib, hvor fra dep, rømte den 1ste september, tilligemed hans styrmand, ved at lade dem fire ned forud fra fangeskibet, og blev ført til land ved Gothenberg af en liden svendsk baad som de havde bestilt om gestern kl 9. Deponent og hans styrmand Hans Tønnesen, Svend Torgersen og Ole Olsen, der ligeleedes rømte, og nu ere her nærværende, forblev i Gothenberg i skjule indtil den 3de september, da de fik anledning at komme med en svensk baad til nordenfor Strømstad, hvor de ankom i gaar morges. Der kjøbte de en gammel baad og dermed er her ankommet i dag.«i samme forhør hedder det videre:»paa nedreisen og strax man havde ankret ved Klitmøller, kom en engelsk slup-of-wahr eller en fregatt seilende efter skonnerten, og satte 2 baade ud for at ville taget saavel deponents som de øvrige 4 skonnerter og en slup der laae, og alle tilhørde ProvideringsCommisionen. Og da dep, ikke kunde komme til at skyde fra den skonnert han førde, fordie at de øvrige fahrtøyer laae i veyen, lod han bringe sit om

10 /06/11 12:07 Side 72 bord havende skyds, bestaaende af 1 liden 3 pundig canon og 1 haubitz om bord i den yderste skonnert No. 53 fra Risøer hvorfra saavel dep, som skipper Ellersen, der førde skonnert No. 53 skjød efter de 2de baade der blev sendt fra fregatten, og jagede dem tilbage. Canonaden fra fregatten og skonnerten varede fra kl. 10 til kl 2 1 /2 eftermiddag, hvorved deponents skydts, som var medgivet fra Christiansand, formestendel blev tilintetgjort og fikk ende. Dette passerede den 25 july. Fregatten, efterat have skudt en deel kugler i land, seilede til søes. Der blev ingen mennesker beskadiget under affæren.«før Anders og hans mandskab blev taget til fange på hjemrejsen fra Vigsø, var der ifølge forklaringen sket følgende:»paa overreisen fra Wixøe, og førende dep, blev taget, kastede dep, over bord forind de 3de postsække, der blev fastgjort ved varp-ankeret, med samt mantel og taxel hævet i søen, som canonen, haubitzen, gevæhrer og alt til forladninger, saa at intet deraf blev de engelske til pris, uden skibet og kornladningen, hvilket anledigede at dep, og hans styrmand ei beholdt mer end de usle klæder de havde med sig.«nu går der et par år, før man igen finder Anders Osmundsen nævnt i offentlige papirer, men der er ingen grund til at tro, at han sad uvirksom hjemme på Kåløy. Før vi går ind i de nye eskapader, han bliver involveret i, ser vi lidt på forhistorien til»provideringsskonert nr. 40«, som han overtager og fører helt til krigens slutning i 1814:»Skipper Even Christensen, der førte prov. skon. No 40 gikk fra Fredriksvern den 20. april 1811 bestemt for Fladestrand i ballast, men ble den 21de om morgenene kl 5 2 mil av Skagen tatt av»hero«og den 22de innbrakt til Kongshavn om kvelden den 24 kom inn nok en kutter og de ble liggende til den 25de kl. 3 da tre danske (vel norske) kanonbåter kom inn og attakerte begge kutterene, hvoretter begge straks kappet sine ankertau og gikk seil.«christensen var om bord på»hero«og fik ordre til at gå ned i det forreste lastrum. Kutterne havde 10 karronader og 30 mands besætning, hvoraf ti før angrebet blev taget op af nordmændene i en rekognosceringsbåd.»hero«blev ramt under vandlinien, sådan at den måtte holde tre pumper i gang; den blev også meget beskadiget i riggen og mistede bovsprydet. Derefter undslap de norske provideringsskonerter, og No. 40 kunne igen gå ind i dansk norsk tjeneste. I skibsprotokol II, provideringskommissionen , bd. 49, kan vi følge No. 40 i den videre sejlads, idet Anders Osmundsen står opført som skipper og fører af regnskaberne fra 20. maj. Men før vi helt går over til Anders Osmundsens videre færd, så er der en post i regnskaberne på 500,13 Rd., som henviser til»august 26 pr. Omk.Cto Indgivet sit Regnskab for en Tour til Jylland paa hvilket Skibet blev taget men senere recapret, hvorefter Udgivt. Beløbe 500,13 Rd.«Regnskaberne viser, at det for det meste er fragtture mellem norske byer fra Oslo i øst til Bergen i vest, men med enkelte ture til Nordjylland, og det er nu, vi kommer ind på den overfart, som er omtalt i folkeminderne i begyndelsen af denne artikel. Anders Osmundsen var på hjemtur fra Vigsø, da han blev overrasket af en fregat, som satte efter ham. Vi lader chefen for Arendalske Afdeling af Kanonflotillen, kaptajnløjtnant Dietrichson fortælle videre i sin rapport fra Rævesand den 28. november 1811:»Paa reisen til Christiansand, har havt en liden Fægtning, da jeg hørte Skud vestenfor. Den (fregatten) styrede derpaa østerefter med Force af Seil og jagede efter en Provideringsskonnert, som kom fra Søen og var da omtrent 1 a 1 1 /2 Mil fra Land tværs af Tromø Kirke. Vinden vestlig, stiv Kuling og høi sø. Skonner

11 /06/11 12:07 Side 73 ten satte til hvad trekke kunde, og med godt fulde Seil holdt in paa Tromøen, men desuagtet halte Fregatten stærkt ind paa den, saaledes at den saa sig nødsaget til at sette paa Land paa Spornæs ved Tromø Kirke, og da var Fregatten den saa nær, at Kuglerne gikk over den. Fregatten sendte derpaa en Baad ind mod Landet, imidlertid søgte Kanonjollerne ud fra Mærdøs østre Gab, saalangt den høye søe vilde tillade, og ved et Skudd, som blev givet fra Kanonjollen Thygesen No 1, som var noget i Forveien heiste Fregatten Signal paa tvende Toppe, Hvorpaa Baaden strax søgte tilbage til den uden at have opnaaed sin Hensigt... Den landsatte Provideringsskonnert, ført av Skipper Anders Osmundsen, kommer fra Wixø med halv ladning af Kornvarer. Jeg sendte strax Mandskab til dens Hjælp for at faa den af.«fregatten, som forfulgte Anders Osmundsen, var»venus«. Det ser imidlertid ud til, at»venus«oprindeligt var den dansk/norske 44 kanoners fregat»venus«, bygget 1805 og taget af englænderne ved angrebet på København i Det kan se ud, som den først blev omdøbt til»levant«for så at få sit oprindelige navn tilbage. Den blev solgt i I Royal Navy står det at læse, at»venus«under Captain Mc Kenzie K sejlede fra Cromarty 13. november 1811, passerede Neset (Lindesnes) i 20 sømils afstand og krydsede i Skagerrak til 1. december, da den ankrede på Vinga efter at have taget ni engelske krigsfanger om bord fra et norsk kartelskib, som var på vej dertil. Videre hedder det:»om eftermiddagen 27. november 1811 beskøt den en kaper under land i nærheten av Merdøy med Kanoner og geværsalver. Det blev derpå sendt inn 2 væbnede båter for å ødelegge eller ta den. Men dette måtte oppgis da der kom flere kanonbåter ut og åpnet ild mot fregatten, dog uten å gjøre noen skade.«anders undslap endnu en gang og fortsatte med at sejle for provideringskommissionen. Efter tabet af den danske flåde i 1807 blev der anlagt et net af batterier langs kysterne. Ved Vigsø blev der bygget ikke færre end fem i På tegningen ses batteri nr. 4, som var forsynet med en 18pundig kanon. Ammunitionen var dels i en kasse ved batteriet og dels i en jordhytte noget fra batteriet. Den 28. januar 1812 står der at læse:»anders Osmundsen af Kollesund, Skipper førende den norske Providerings skonnert No. 40. Er Udnævnt til Dannebrogsmand den 28. Januari Dekoratjonen er tilsendt Generalmajor v. Bulow den 10 februar s. A. Har aflagt skrivtlig Eed den 16 Maj 1812.«Da krigen var ovre og sejladsen for provideringskommissionen var afsluttet, købte Anders Osmundsen»Anne Golene«, en slup på 3 kommércelæster, bygget i Mandal 1815 for Johannes Osmundsen Spangreids regning, men allerede året efter blev den solgt til Anders Osmundsen, som var reder og fører. Han fortsatte sejladsen til Danmark, som han tidligere havde praktiseret. Men i skibslisterne ser det ud til, at»anna Golene«forliste på den jyske kyst Samme år anskaffede han sig et nyt fartøj»haabets Anker«, slup på

12 /06/11 12:07 Side 74 3,5 kommércelæster, bygget i Harkmark. Fortsat står Anders Osmundsen som ejer og fører frem til, han forliser på en hjemrejse fra Danmark i 1826, med tab af hele mandskabet: Anders Osmundsen, Kaaløsund, Ole Wilhelm Andersen, Kaaløsund og Sven Thoresen, Roe. Som følge af forliset kommer Kåløy på auktion, og hans kone Elen sælger sin part, men da den anden søn også dør i 1833 mister hun alt og kommer på legd, det vil sige, at hun bor en vis tid på forskellige gårde. Det siges, at hun fra tid til anden tog sig en tur ud på højen for at se mod Kåløy og mindes de lykkelige dage. I forbindelse med en sådan tur fandt de hende død i udmarken mellem Osnes og Kvistedal. Herefter går Kåløy ind i en anonym tid med skiftende ejere, før der i 1843 kommer en ny»danmarksfarer«, Tønnes Tønnesen, som på ny genopbygger gården og opkøber flere omkringliggende øer. Han sejler for det meste på Limfjorden til garverierne med leverancer af egebark, men også med materialer, som bliver leveret i samme område, blandt andet Thisted. Men hans historie må vi have til gode, da det vil føre for vidt i denne omgang. Men som vi kan se, så var der ikke stor afstand mellem succes og fallit for dem, som tjente til livets ophold ved og på havet. Uddrag af Henrik Ibsens digt om Terje Vigen: Så lakked og led det til krigens år i attenhundred og ni. Endnu går sagn om de trængselskår, som folk da stedtes i. Engelske krydsere stængte hver havn, i landet var misvækst og nød, den fattige sultede, den rige led savn, to kraftige arme var til ingen gavn, for døren stod sot og død. Oskar Kaaløy Født Historieinteresseret bådebygger med søfart og fiskeri som særlige interesseområder. Kilder Berge, A.: Listerlandets kystværn og kaperfart Tønsberg Fuglevik, Laurtis: Innsamlede folketraditjoner 1880 årene. Larsen, N. A.: Fra krigens tid Bidrag til den norske marines historie. Christiania Kaaløy, Oskar: Kåløy en kystgårds utvikling. Mellomfagsoppgave i historie Norge Riksarkivet: Justisprotokoll , fol 257b 259a. Norge Riksarkivet: Skipperbok II, Provideringskommisjonen , bd 49. Norge Statsarkivet: Gårdsarkiv dep 933 ff. Olafsen T. K., Kommandørkaptein: Justitsen og sjøfolks innsats i Marinebiblioteket. København KRH. A. II. A Ordenskapitelet: Danebrogsmænd, Christian VIII s palæ, Amalienborg. Slettan, Bjørn: Konsulent ved oversetting av eldre dokumenter. Tønnesen, Jon N.: Kaperfart og skipsfart J. W. Cappelens Forlag

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S "Laura Dan"

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S Laura Dan Denne artikel, som er skrevet af Jørgen T.Madsen, bragtes i bladet Søfart nr. 40, 2011 Artiklens forfatter har givet tilladelse til at den nu også ligger på foreningens hjemmeside -Godt jeg ikke er til

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet.

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet. Kajakur med børn. Af Thomas B. Egeskov Woidemann Nannas første kajaktur, 1 ½ år gammmel. Kajakken er en Rainbow Atlantis. (ill. 1) - Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Det er fanden-kølhale-mig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand.

Det er fanden-kølhale-mig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand. Kaptajn Krudt Kaptajn Krudt sætter kikkerten for øjet. Et skib! Det er fandenkølhalemig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand. Kaptajn Krudt sukker. Så skal vi til røveriet

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny.

Julemandens arv. Kapitel 16. Han iførte sig jakkesættet, og da han trådte ud af døren til badeværelset, fik han et anerkendende blik af Jenny. Kapitel 16 Johnny vågnede ved lyden af en rindende vand fra badeværelset. Han satte sig op og strakte sin lidt ømme krop. Først en nattesøvn i et telt på Galapagos, så en kort og mindre komfortabel lur

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere