Derfor sanktioner mod Israel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derfor sanktioner mod Israel"

Transkript

1 Derfor sanktioner mod Israel

2

3 Audrea Lim (red.) Derfor sanktioner mod Israel Solidaritet 2012

4 Audrea Lim (red.): Derfor sanktioner mod Israel oversat fra engelsk af Gerd Berlev Irene Clausen Doris Kruckenberg Johnna Mortensen Birte Nyholm Niels Stockmarr fra Audrea Lim (ed.): The case for Sanctions Against Israel Verso Books (May 2012) Dansk udgave Solidaritet ISBN: Printed in Denmark, 2012 Grafisk produktion: Solidaritet 1. udgave, 1. oplag. Solidaritet tidsskrift l forlag l trykkeri Griffenfeldsgade 41 l DK-2200 København N l 4

5 Forord Boykot af Israel fremkalder ofte voldsomme reaktioner, vi hører ofte udtalelser som: Er det ikke at gå for vidt? Bosætterne, ja dem kan man vel gå med til at boykotte, men Israel er jo et jødisk demokratisk land så her vil en boykot få direkte negativ effekt. Og Israel er trods alt ikke Sydafrika hvor det var skrevet sort på hvidt at der var tale om apartheid. Som nærværende bog dokumenterer, så er Israel ikke et demokratisk land. Israel er en apartheid-stat, og det er uvæsentligt at skelne mellem selve Israel og de besatte områder. Hvis man tager udgangspunkt i zionismens mål at Israel skal omfatte hele Palæstina må det også være logisk at boykotte både Israel og de israelske bosættelser i de besatte områder. Israel, Golanhøjderne, Vestbredden og Gaza er blot navne på områder i Palæstina på forskellige trin i den israelske koloniseringsproces hen imod at blive annekteret og udråbt som en del af Israel. Et blik på Vestbredden dokumenterer også at dette er målet. Alle Israels handlinger er dikteret af dette endegyldige mål, og alle diskussioner om grænsedragninger, en- eller to-statsløsning osv. er blot skinmanøvrer. I den virkelige verden ændres forholdene henimod zionismens mål med brug af eksproprieringer, fordrivelser, mord, vold og generel undertrykkelse apartheid. Oslo-aftalerne var en foreløbig kulmination på denne udvikling. Med Oslo-aftalerne iværksattes den endelige opsplitning af de palæstinensiske områder i bantustans, som reelt gør en levedygtig palæstinensisk stat umulig. PLO blev på det nærmeste likvideret i og med etableringen af det palæstinensiske selvstyre 5

6 som blev det nye beslutningscenter for palæstinenserne og som er dybt sammenspist med besættelsesmagten. I 2004 blev den israelske apartheidmur inde på Vestbredden dømt ulovlig ved Den internationale Domstol i Haag. Verdens regeringer blev opfordret til at presse Israel til at fjerne Muren. Men intet skete. Herefter besluttede palæstinensiske græsrodsorganisationer og NGO er i 2005 at starte en international boykotkampagne mod Israel. Kampagnen, der var inspireret at boykotkampagnen mod Sydafrikas apartheid, opfordrede til boykot, de-investering og sanktioner (BDS) mod Israel. Kampagnen har tre krav: m Afslutning på besættelse og kolonisering af al arabisk jord som blev besat i juni 1967 og nedrivning af Muren m Anerkendelse af fuld ligestilling for de arabisk-palæstinensiske indbyggere i Israel m Respekt for, beskyttelse og fremme af de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres hjem og ejendom som beskrevet i FN resolution 194. Så enkelt er det! Over hele verden er BDS-opfordringen blevet positivt modtaget. Der er dannet tusindvis af netværk og grupper nationalt og internationalt. Israel har reageret med fordømmelse, kriminalisering og anklager om anti-semitisme. Ikke mærkeligt har BDS-aktiviteterne været stærkest i Sydafrika som har leveret inspiration fra sin egen kamp mod apartheid i 1980 erne. Nu har enhver borger i verden mulighed for at give sin mening om Israels besættelsespolitik til kende. Du kan boykotte i din hverdag ved at undlade at købe israelske produkter, du kan deltage i det organiserede arbejde for at isolere Israel økonomisk og politisk og fx være med til at sikre at offentlige institutioner, 6

7 kommuner og regioner lever op til de forskellige etiske og sociale krav til ordentlig virksomhedsførelse. Det er Boykot Israel (www.boykotisrael.dk) der har oversat bogen. Boykot Israel er med i BDS-bevægelsen. Vi kom til verden i 2002 og gik allerede fra starten ind for en generel boykot af Israel. Siden da har vi deltaget i massevis af butiksaktioner hvor vi opfordrer kunderne til ikke at købe israelske varer; vi har demonstreret når der har været venskabskamp mellem det israelske og danske landshold og opfordret det danske landshold til at boykotte kampen. Vi har demonstreret når kunstnere der repræsenterer staten Israel har optrådt på fx Louisiana. Og vi vil fortsætte vores boykotaktiviteter med endnu større vægt og ildhu. Boykot Israel København, oktober

8 Indhold Forord...5. Del 1 : Israel/Palæstina...11 FRIHED I VORES TID...13 af Mustafa Barghouti NI ILIN, LIGE SOM SOWETO...25 af Jonathan Pollack HVAD SKER DER NÅR INTET SKER?...31 af Slavoj Zizek Del 2 : Boykot-bevægelsen BDS- BEVÆGELSENS OPFORDRING...39 DEN KULTURELLE BOYKOT: ISRAEL VERSUS SYDAFRIKA...43 af Omar Barghouti ØKONOMISK AKTIVISME MOD BESÆTTELSEN: ARBEJDE INDEFRA...61 af Dalit Baum og Merav Amir MONSTERETS HJERNE...77 af Nada Elia NORDAMERIKANSKE COLLEGES OG UNIVERSITETER OG BDS...91 af Joel Beinin 8

9 SEKS ÅR MED BDS SUCCES! af Hind Awad BDS i USA af Noura Erakat Del 3 : Krydsveje SURE APPELSINER OG DEN SØDE SMAG AF FRIHED af Ronnie Kasrils OM ISRAELSKE OG AMERIKANSKE FORMER FOR KOLONIALISME af David Lloyd og Laura Pulido DEN PALÆSTINENSISKE SEKSUELLE BEFRIELSESKAMP FØR OG I DAG af Haneen Maikey EFTER HOLOCAUST OG ISRAEL: KAN PROFETER HELBREDE TO MARTREDE FOLK? af Marc H. Ellis SANDHEDENS ØJEBLIK: KRISTNE PALÆSTINENSERE OPFORDRER TIL BDS af Jamal Khader ISRAEL/PALÆSTINA OG APARTHEID ANALOGIEN af Ran Greenstein RETFÆRDIGHED FOR PALÆSTINA af Angela Davis 9

10 Del 4 : Derfor sanktioner mod Israel HVORFOR BOYKOTTE ISRAEL? Interview med Lisa Taraki af Mark LeVine ISRAEL: BOYKOT, DE-INVESTÉR, SANKTIONÉR af Naomi Klein BOYKOT VIRKER: ET ISRAELSK PERSPEKTIV af Ilan Pappe HVORFOR BOYKOT? af John Berger BOYKOT ISRAEL af Neve Gordon JA TIL BDS! ET SVAR TIL URI AVNERY af Michael Warschawski LOOKING FOR ERIC, MELBOURNE FESTIVAL OG KULTUREL BOYKOT af Ken Loach, Rebecca O Brien og Paul Laverty INTERVIEW MED RA ANAN ALEXANDROWICZ af Rebecca Vilkomerson EN FAKKEL TÆNDES INDEFRA: ISRAELSK STØTTE TIL BDS af Omar Barghouti SOLIDARITETSORGANISATIONER...299

11 Del 1 Israel/Palæstina

12 12

13 1 FRIHED I VORES TID Mustafa Barghouti Jeg har levet hele mit voksne liv under besættelse og med Israels fulde kontrol over min færden og hverdag. Når unge israelske politibetjente tvinger mig til at sidde på den kolde jord, og soldater slår mig under en fredelig protestmanifestation, så raser jeg. Intet menneske burde tvinges til at sidde på jorden blot for at kunne udøve de rettigheder der tages for givet i Vesten. Uanset hvilken politisk aftale der til sidst måtte blive indgået har palæstinenserne brug for en enhedsstrategi når det gælder konfrontation med og bekæmpelse af Israels racisme, apartheid og undertrykkelse. Javier Solana hævdede, umiddelbart før han forlod jobbet som EU s udenrigspolitiske leder, at de palæstinensiske skridt i retning af statsdannelse måtte foretages med ro og besindighed og på det rette tidspunkt. Men han tilføjede også: Jeg tror ikke, at i dag er det rette tidspunkt. Men hvornår er mon så det rette tidspunkt for palæstinensisk frihed? Hvis Israel insisterer på at hænge fast i ældgamle tanker for at kunne bestemme datoen for et andet folks frihed, så er det op til palæstinenserne selv at organisere sig og sætte fokus på det moralsk anstødelige i sådan et synspunkt. 13

14 Mustafa Barghouti Palæstinenserne har kun to valg. Enten: 1) at undgå kampen som nogle har forsøgt, eller 2) at opfordre den kollektive nationale vilje til at gå ind i kampen. Sidstnævnte betyder ikke nødvendigvis opfordring til væbnet kamp. Israel er klart overlegen på dette felt, både hvad angår konventionelle og ikke-konventionelle (atom-) våben. De arabiske nabolande har hverken viljen eller evnen til at vælge den militære vej. Den manglende evne til at føre krig betyder ikke nødvendigvis at vi skal overgive os og undgå andre former for kamp. Selv om Israel er militært stærkt, så er det svagt på to vigtige områder: For det første kan Israel ikke påtvinge et folk som er fast besluttet på modstand en politisk løsning ved hjælp af våben. Dette er blevet rigeligt demonstreret gennem to altomfattende krige mod Libanon og i 2009 angrebet på Gaza. For det andet sker der det at jo længere palæstinenserne holder ud, og jo større rolle den demografiske faktor spiller i konflikten, jo tydeligere viser Israel sig som et apartheidsystem der er imod fred. På samme måde som den etniske udrensning i 1948 og den kolonialistiske ekspansion beskriver de forhold der omgav fødslen af staten Israel, på samme måde dokumenterer de nyligt vedtagne love der kræver lydighed i forhold til den jødiske stat og forbud mod at palæstinenserne mindes Nakba - statens dybt racistiske karakter. Det er ironisk at netop som Israel har nået toppen i sit forsøg på at splitte det palæstinensiske folk med geografisk splittelse mellem dem i Israel og dem udenfor, mellem Jerusalem og Vestbredden, mellem Vestbredden og Gaza, mellem forskellige politiske kræfter på Vestbredden, ved hjælp af bosætterveje, mure og barrierer netop da er palæstinenserne blevet forenet under deres hårde levevilkår og de udfordringer der møder dem. Uanset om de har israelsk statsborgerskab eller ej, og om de bor i Jeru- 14

15 FRIHED I VORES TID 1 salem, på Vestbredden eller i Gaza, så er de alle ofre for Israels systematiske diskrimination og apartheid. Hvis det eneste alternativ til at undgå kampen er at gå i gang med kampen for at vinde den, så kan vi bekræfte at vores nationale befrielsesbevægelse stadig lever. Vi kan endvidere bekræfte at politisk og diplomatisk handling er en grundlæggende del af håndteringen af konflikten som alternativ til at undgå kampen. Vi må faktisk gøre den diplomatiske og politiske handling til vores hovedmetode, når det gælder afsløringen af Israels sande natur og samtidig isolere landet og presse på for internationale sanktioner. I denne sammenhæng må vi advare imod planen om at opbygge statsinstitutioner under besættelsen. En administration hvis sikkerhedstjeneste ville sluge 35 pct. af det offentlige budget, og som ville være under konstant pres for at agere politibetjent for besættelsen, mens den samtidig styrker Benjamin Netanyahus plan for økonomisk normalisering som erstatning for en politisk løsning er klart et middel til at fremme tilpasning til status quo, ikke forandring. Opbygningen af palæstinensiske regeringsinstitutioner og fremme af ægte økonomisk udvikling må finde sted inden for rammerne af en modstandsudviklings tankegang. Sådan en tankegang er baseret på det tosidede princip om 1) støtte til folkemagten for at modstå besættelsens byrde og 2) formindskelse af afhængigheden af udenlandsk finansiering og hjælp. Det strategiske mål for den palæstinensiske kamp, set ud fra denne tankegang, må være at gøre udgifterne til Israels besættelse og apartheidsystem så store som muligt så de bliver ubærlige. Hvis vi kan blive enige om denne linje for kampen, så vil næste skridt være at vedtage en fælles national strategi baseret på følgende fire søjler. 15

16 Mustafa Barghouti 1. MODSTAND I forhold til den US-amerikanske og europæiske mangel på handling er det afgørende vigtigt at vi fortsætter med at holde vores kultur med kollektiv aktivisme i live og kraftfuldt og ikkevoldeligt gør modstand mod Israels dominans over os. Det er handlinger som enhver mand, kvinde og ethvert barn kan udføre. Gennem årtier med besættelse og tyveri af ejendom har 90 pct. af den palæstinensiske kamp været ikke-voldelig. En metode som er blevet støttet af det store flertal af palæstinensere. I dag er stadig flere palæstinensere engageret i organiseret ikke-voldelig modstand. Modeller for den slags modstand findes allerede. Særligt bemærkelsesværdig er den tapre og vedvarende kampagne mod Adskillelses- eller Apartheidmuren som har spredt sig til adskillige byer og landsbyer og er blevet stadig mere ubøjelig trods den høje pris folk må betale, herunder den israelske hærs drab på fem palæstinensiske fredsaktivister. Modstanden fra folk i Østjerusalem, herunder dem i Silwan og Sheik Jarrah, mod den israelske husødelæggelsespolitik, og mod offensiven for judaisering af byen er en anden heroisk model. Strategien må beholde sin fredelige græsrodsbårne karakter. Hvis den gør det, vil den genoplive kulturen med kollektiv aktivisme i alle sektorer af det palæstinensiske folk. Dette vil medføre at kampen ikke bliver begrænset til eller monopoliseret af små kliker og vil fremme kampens vækst og momentum. Præsident Barak Obama støttede, måske ufrivilligt, denne tendens, da han opfordrede til palæstinensisk ikke-vold i sin Cairo tale i Palæstinensere, sagde han, må droppe volden I århundreder r har sorte mennesker i USA lidt under adskillelsens ydmygelser. Men det var ikke vold som bragte fulde og 16

17 FRIHED I VORES TID 1 lige rettigheder. Det var en fredelig og beslutsom insisteren på de idealer som ligger til grund for dannelsen af USA. Alligevel har Israel, uden at blive mødt af officiel klage fra USA, dræbt og såret mange ikke-voldelige palæstinensere, mens Obama har været præsident. Her skal især nævnes Bassem Abu Rahme der i april 2009 blev dræbt af en israelsk højhastighedståregaskanon. Den amerikanske borger, Tristan Anderson, blev alvorligt såret af den israelske hær i sidste måned med et lignende projektil. De to mænd protesterede imod illegal israelsk jordovertagelse og imod den israelske mur. Hundredvis af lignende sager er ukendte for verden udenfor. Et andet aspekt af modstanden har været bevægelsen for boykot af israelske varer og for brug af lokalt producerede varer. Denne form for modstand kan ud over at modvirke at besættelsesmagten frarøver os indtjening på lokalt producerede varer engagere en bred vifte af befolkningen, gamle og unge, mænd og kvinder og genoplive kulturen og det kollektive samarbejdes ånd. Kampen for at stoppe blokaden af Gaza, gennem eksempelvis protestskibe, forsyningskaravaner og presset på Israel for at få brudt den økonomiske knibtang, er en anden vigtig form for modstand. En ny generation af palæstinensiske ledere forsøger at tale til hele verden på vegne af den ikke-voldelige kampagne: Boykot, de-investering og sanktioner, BDS, præcist som Martin Luther King og tusindvis af afro-amerikanere gjorde i Montgomery busboykotkampagnen i midten af 1950 erne. Vi har samme ret til at bruge denne taktik for at nå vores mål. Den samme verden som forkaster enhver form for vold fra palæstinensisk side, selv i tilfælde af selvforsvar, burde sandelig unde os at bruge samme ikkevolds metoder som blev brugt af personer som King og Ghandi. 17

18 Mustafa Barghouti 2. NATIONAL STANDHAFTIGHED Denne modstandssøjle har fokus på at styrke det palæstinensiske folks demografiske magt med henblik på at gøre de millioner af individuelle palæstinensere til en effektiv græsrodskraft. Det indebærer at lytte til deres væsentligste behov for dermed at gøre dem i stand til at holde ud i kampen og udvikle deres menneskelige resurser som basis for en stærk og uafhængig palæstinensisk økonomi. Men for at nå disse mål må den palæstinensiske selvstyremyndigheds økonomiske plan og budget ændres, så vægten lægges på udvikling af uddannelse, sundhed, landbrug og kultur i stedet for at ødsle en tredjedel af budgettet væk på sikkerhed. For eksempel kunne en sådan tilpasning til budgettet for den videregående uddannelse tjene til at opfylde hundredetusinder af unge palæstinenseres uddannelsesbehov. Ud over at højne og udvikle niveauet inden for universitetsuddannelse kunne det også bidrage til mere effektiv udvikling og støtte og i sidste ende mindske afhængigheden af udenlandsk hjælp. Et sådant budget kunne også lette byrden med skolepenge for mere end familier, gøre en ende på nepotisme i behandlingen af studiestipendier og lån og skaffe lige muligheder for akademisk avancement for alle unge mænd og kvinder uanset deres økonomiske situation. Lignende innovative og dynamiske ideer kunne anvendes på andre uddannelsesområder og fx stimulere offentlig sundhed, landbrug og kultur med det overordnede mål at imødekomme palæstinensernes behov så selvstyrende som muligt og dermed øge vores kapacitet til at udøve pres på Israel. 18

19 FRIHED I VORES TID 1 3. NATIONAL ENHED OG FORENET NATIONALT LEDERSKAB Det strategiske mål indebærer at omstrukturere PLO på en demografisk mere repræsentativ måde og gennemføre aftaler som er blevet vedtaget på et tidligere tidspunkt i de palæstinensiske nationale dialoger i Cairo. I de seneste par år har Israel især draget fordel af og indrettet sine angreb i forhold til - splittelsen inden for den palæstinensiske bevægelse og svagheden i det splittede palæstinensiske lederskab. Med henblik på at rette op på denne svaghed må palæstinenserne udvikle en ny mentalitet og adfærd. De må specielt forlade deres praksis med at kappes om magten i et meningsløst selvstyre som stadig er under besættelsens tommelskrue, uanset om der er tale om Vestbredden eller Gaza. De må opgive illusionen om at et enkelt palæstinensisk parti - uanset hvor stort - er i stand til at lede den palæstinensiske kamp alene; de må vedtage demokrati og pluralistisk demokratiske aktiviteter og processer som en livsstil, og fredelige beslutningsprocesser som de eneste acceptable midler til at løse vores uenigheder og skænderier med og modstå alle ydre pres og forsøg (især fra Israels side) på at blande sig i vores interne sager og bestikke den palæstinensiske folkevilje. Grunden til vores manglende enhed er USA og Israels forsøg på med alle midler at nedbryde den enhedsregering vi oprettede som følge af demokratiske valg. Der må være en fast og urokkelig overbevisning om palæstinensernes ret til uafhængig national selvbestemmelse. Den sværeste opgave i dag er at skabe en forenet ledelse og strategi som forpligter os alle, som ingen politiske eller militære beslutninger kan afvige fra, og inden for hvis rammer ingen enkelt gruppe eller parti har monopol på beslutningsprocesserne. Kun med en forenet ledelse og strategi vil vi være i stand til at bekæmpe blokaden i fællesskab, i stedet for at afstå fra fællesskab 19

20 Mustafa Barghouti af frygt for blokaden. Med en forenet ledelse og strategi vil vi være i stand til at erobre initiativet i stedet for bare at reagere, og vi vil blive i stand til at hævde vores fælles vilje i stedet for at ødsle vores energi på interne magtkampe i hvilke de forskellige partier søger hjælp udefra for at styrke sig mod interne modstandere. Kun da vil vi blive i stand til at ændre den proces der har underlagt den nationale befrielsesbevægelse de snævre selvstyre-interesser (både på Vestbredden og i Gaza), og i stedet gøre selvstyremyndigheden til et instrument for den nationale befrielsesbevægelse. 4. FORSTÆRK DEN PRO-PALÆSTINENSISKE SOLIDARITET Det er opmuntrende at en sådan bevægelse allerede eksisterer og vokser. Men det vil kræve enorme kræfter at organisere den og koordinere dens aktiviteter med henblik på at sikre at den har størst mulig indflydelse på beslutningstagerne især i Europa og Vesten. Palæstinensiske, arabiske og muslimske samfund bliver nødt til at samles omkring samme mål. Solidaritetsbevægelsen er allerede kommet langt med organiseringen af boykot af israelske produkter, herunder den beslutning som blev taget af The Federation of British Universities om at boykotte israelske akademikere; den forbløffende beslutning som blev taget af 52 britiske fagforeninger der repræsenterer 7 millioner mennesker, om at tilslutte sig BDS-kampagnen; den beslutning som blev taget af Hampshire College og nogle kirker i USA om at nægte at investere i Israel; og den beslutning som blev taget i Norge og Danmark om at trække investeringer tilbage fra israelske militærselskaber. Der er stadig meget at gøre for at få udbredt den slags aktiviteter og opbygge sådan en solidaritetsbevægelse. Det er med stadig større bekymring jeg ser hvordan Obamaadministrationen endnu ikke er i stand til at stå fast i forhold til 20

21 FRIHED I VORES TID 1 Israel og den pro-israelske lobby. Hilary Clinton kunne i en tale i februar 2011 ikke få sig selv til at bruge ordet illegitime om Israels ulovlige bosættelser. Palæstinensernes vanskelige situation, som Nelson Mandela har beskrevet som den vigtigste udfordring til den internationale humanitære samvittighed, minder stærkt om Sydafrikas situation i starten af 1980 erne. Det krævede mange års kampagne før det lykkedes den sydafrikanske befrielsesbevægelse at vinde de forskellige regeringer for deres sag. Vendepunktet indtraf da de store multinationale selskaber indså at prisen for at handle med apartheidregimet i Pretoria var for stor. I tilfældet Palæstina vil de afgørende kriterier for den internationale solidaritetsbevægelses succes være: 1) omhyggelig organisering og minutiøs planlægning, en høj grad af disciplin og tæt koordinering; 2) en rationel, civiliseret retorik som ikke lader sig narre af Israels taktiske provokationer og 3) rekruttering af progressive bevægelser og mennesker ude omkring, herunder anti-zionistiske jøder og jøder imod den israelske politik Ingen af de her nævnte faktorer er nye, men de mangler stadig at blive gennemført. Det logiske udgangspunkt for deres gennemførelse er at operere ud fra det princip at skønt den palæstinensiske sag er palæstinensisk, arabisk og muslimsk så er den frem for alt en humanitær sag som henvender sig til alle i verden som bekymrer sig om humanitære principper og værdier. Den succes som blev opnået af frihedskæmperne i Sydafrika, Vietnam-bevægelsen og kampagnen for et uafhængigt Indien hænger sammen med at de var i stand til at formulere en universel appel. Og det er præcist hvad vi skal gøre. Vores motto for solidaritetsbevægelsen med det palæstinensiske folk må være kampen mod den nye apartheid og den systematiske racisme og kampen for retfærdighed og retten til frihed. Den kendelse som Den inter- 21

22 Mustafa Barghouti nationale Domstol i Haag udstedte om adskillelsesmuren, dens udtalelse om det ulovlige i de jødiske bosættelser og i forandringen af Jerusalems udseende, er værdifulde legale redskaber som den palæstinensiske regering har overset i fem år. Kendelsen om Muren og Goldstone-Rapporten om Israels angreb på Gaza (trods det faktum at Goldstone under pres trak rapporten tilbage) bør nu være vores platform for fremstød i retning af at gennemføre sanktioner mod Israel, på samme måde som FN-resolutionen mod besættelsen af Namibia udgjorde en platform for skabelse af en kampagne mod apartheidsystemet i Sydafrika. Den firesporede strategi som er skitseret ovenfor, og som er vedtaget af The Palestinian National Initiative Movement, kan blive en succes hvis den fremføres med en klar vision, tålmodighed og systematisk udholdenhed. Jeg regner ikke med at alle vil bakke op. Nogle er blevet så frustrerede og desperate at det har svækket deres vilje til at engagere sig eller fortsætte konfrontationen mod Israel. Vi må også anerkende at visse sektorer i det palæstinensiske samfund er blevet så afhængige af overgangsaftaler og udenlandsk hjælp og deres medfølgende økonomiske situation at de er parate til at sælge ud af deres bidrag til virkelig forandring. Ikke desto mindre repræsenterer den foreslåede omfattende strategi de allerfleste palæstinenseres interesser og rummer løfter om en bedre fremtid. Den palæstinensiske nationale kamp har indtil videre gennemgået to hovedfaser. Den første blev ledet af palæstinensere i udlandet og glemte at inddrage palæstinenserne hjemme; og den anden fase blev ledet af palæstinenserne hjemme og glemte at inddrage palæstinenserne i udlandet. I dag befinder vi os på tærsklen til en tredje fase som skal forsøge at kombinere kampen hjemme med de kampagner som laves af palæstinenserne og deres sympatisører i udlandet. 22

23 FRIHED I VORES TID 1 Til slut vil jeg kommentere spørgsmålet om valget mellem en en-stats løsning og en to-stats løsning. Af to grunde er det både teoretisk og praktisk rimeligt at rejse det spørgsmål her. For det første har Israel vedvarende forsøgt at underminere udsigten til en palæstinensisk stat ved at presse på for at få skabt en selvstyremyndighed eller en overgangsstat eller en stat uden reel suverænitet. Alt dette svarer til at erstatte en virkelig stat med klynger af ghettoer og bantustans. For det andet har Israels skabelse af facts on the ground i form af bosættelser og bosætterveje gjort en levedygtig stat umulig. Sløvheden fra Vesten betyder at tiden rinder ud for en to-stats løsning. Hvis det sker, skyldes det at man ikke har standset den israelske bosætteraktivitet. Premierminister Netanyahus erklæring om at bygningen af bosættelser vil fortsætte i Østjerusalem, og den samtidige bygning af stadig flere boligenheder på Vestbredden gjorde totalt grin med den højt profilerede indefrysning af bosætterbyggeriet som udløb i september 2010 efter ti måneder. Lad os sige det ligeud: Israel har arbejdet døgnet rundt for at ødelægge muligheden for en uafhængig palæstinensisk stat eller for en to-stats løsning. Men det stiller ikke palæstinenserne uden alternativ, sådan som zionistiske ledere utvivlsomt håber. Alternativet er: den demokratiske enhedsstat (ikke at forveksle med en bi-national stat) i hvilken alle borgere har samme rettigheder og pligter uanset deres religiøse tilhørsforhold eller oprindelse. Den er et alternativ til forsøget på at tvinge palæstinenserne til at acceptere slaveri under besættelse og et apartheidsystem i form af en svag autonom regering som man så kalder en stat. Vi palæstinenserne er så vante til og så lidt indstillede på at acceptere den slags falske kompromiser. Et farvel til to-stats løsningen vil helt sikkert føre til nye kampe for lige rettigheder inden for én stat. Israel der favoriserer do- 23

24 Mustafa Barghouti minans frem for integration med deres palæstinensiske naboer vil selv være ansvarlig for den kamp idet man konsekvent har fortsat bosættelser projektet. Ingen kan sige at man ikke var advaret. Men hverken en ægte uafhængig stat eller en enkelt demokratisk stat som begge afvises af Israel med lige stor voldsomhed kan opnås uden at udstille og nedkæmpe apartheid systemet. Dette kræver en strategi. Og derfor i stedet for på forhånd at skændes om hvorvidt vi skal gå efter en en-stats eller to-stats løsning så skal vi hellere samles om det fælles mål som er en forudsætning for begge de to løsninger: at formulere og gennemføre en strategi som bekæmper besættelsen, apartheid og racistisk diskrimination. Det vil føre os til noget som er absolut nødvendigt i denne fase som er at gå fra en verden af slogans til en verden af praktisk aktivisme i overensstemmelse med levedygtige strategiske planer som mobiliserer demonstranter imod Muren sammen med intellektuelle og politikere og andre sektorer af samfundet. Slogans afgør ikke befrielseskampe. Slogans uden strategier og kampe for at gennemføre dem er ikke andet end tomme ønsker eller for nogle måske: en tilsyneladende ædel måde at undslippe ansvar og det arbejde som følger med. Det er på høje tid vi indser at diplomatiske anstrengelser og forhandlinger ikke fritager os for at deltage i kampen. Vi har en vej som fører til et mål: det palæstinensiske folks frihed. Der findes ikke noget smukkere end at følge den vej til enden. Det er ikke et projekt for engang ude i fremtiden. Det er et projekt som ikke kan vente. Vi burde overtage parolen fra Sydafrikas frihedskæmpere: Frihed nu! Og frihed i vores levetid!. Vi vil til sidst blive frie i vores eget land enten som resultat af en to-stats løsning eller i en ny integreret stat. Der kommer et tidspunkt, hvor folk ikke længere kan klare uretfærdigheden. For Palæstina er det tidspunkt kommet. 24

25 2 NI ILIN, LIGE SOM SOWETO Jonathan Pollack Jeg var seks år gammel i 1988, og det var da den første Intifada var på sit højeste. På fjernsynsskærmen i min fars og mors dagligstue flimrede billeder med hundredvis af demonstrerende mennesker, de fleste unge mænd. Mange havde maskeret sig med keffyieh, der var nogle der kastede med sten, andre brændte bildæk, andre igen svingede med flag. Tre blev skudt ihjel. På den israelske Kanal 1 hørte vi nyhedsoplæserens neutrale stemme fortælle om dødsfaldene uden at ryste det mindste på stemmen. De døde var palæstinensiske ballademagere, for oplæseren var de det og intet andet end det navnløse og døde. Samme dag ville lignende billeder kunne være sendt fra Soweto, Cape Town eller Durban. Skønt det er længe siden, er der ikke sket grundlæggende forandringer og det der er forandret er forandret til det værre. Mere end tyve år er gået; og mens Sydafrika er fri for apartheid (om end ikke problemfrit), så fængsles, terroriseres og skydes demon- 25

26 Jonathan Pollack stranter med jævne mellemrum i de palæstinensiske landsbyer der gør oprør, som Bil in, Naba Saleh og Ni ilin. Opførelsen af den israelske mur på Ni ilins jord blev påbegyndt i 2004, men standset efter et pålæg fra Israels højesteret. Trods dette - samt at den rådgivende forsamling ved Den internationale Domstol i Haag, 2004, dømte Muren illegal - blev byggeriet genoptaget i maj 2008, ved at israelske bulldozere ryddede sig vej gennem Ni ilins århundredgamle olivenplantage. Som følge deraf lancerede Ni ilins indbyggere en kampagne for at protestere mod tyveriet af deres jord med demonstrationer, strejker og direkte aktioner. Israel svarede igen som det altid gør, med militærmagt mod den civile modstand. Fem af Ni ilins borgere blev dræbt, én af dem en 10-årig dreng; hundredvis blev alvorligt såret og over hundrede blev sat i fængsel. Aqel Srour er den femte og seneste af Ni ilins demonstranter der har mistet livet ved israelske kugler. Demonstrationerne fortsætter, og tragisk nok vil Srour næppe være det sidste offer. Faktisk er adskillige ubevæbnede demonstranter blevet dræbt i andre landsbyer. Srour blev skudt den 5. juni 2009 da han løb hen til en anden demonstrant, en 15-årig dreng der lige var blevet skudt i maven. Kuglen, der dræbte Aqel, et eneste skud fra en snigskytte, ramte ham i hjertet. Samme dag blev yderligere fire personer skudt af snigskytter der lå og lurede i grøfterne. Vi stod få meter fra Aqel og hørte skuddet, fulgt af en ligesom forbløffet stønnen. Vi styrtede af sted, men da jeg nåede derhen var han allerede ved at falde om. Med begge hænder mod brystet gik han ned på knæ og faldt derefter bagover. Hans hvide skjorte var gennemblødt af hans røde blod. Jeg prøvede at rive skjorten op, men kunne ikke mobilisere styrke nok, en anden måtte gøre det sekundet efter. 26

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget.

Alt dette materiale tager stort set alt sammen sit udgangspunkt i at skaffe nye kunder, kunder man ikke har. Altså de berømte 10 fugle på taget. Forord Kære læser! Har du kunder? Ønsker du at beholde dem? Hvis du svarer ja, så er denne bog ikke et tilbud den er et påbud. Mennesker ved mere om krig end om fred. Derfor er der gennem årtier skrevet

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

ISRAELSKE BOSÆTTELSER

ISRAELSKE BOSÆTTELSER ISRAELSKE BOSÆTTELSER Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ISRAELSKE BOSÆTTELSER i de besatte palæstinensiske områder I seksdageskrigen i 1967 besatte Israel de palæstinensiske områder Vestbredden, Gaza

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code

Læs mere

NOTER FRA STRATEGIDAG

NOTER FRA STRATEGIDAG NOTER FRA STRATEGIDAG Et fyldt lokale af både rådsmedlemmer, ansatte frivillige og almindelige medlemmer. INTRO V. ANDREAS & HELLE - Kernen i strategien: fællesskaber - AAI er i gang med ny strategi. I

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

HUMOR - en seriøs strategi i politisk aktivisme

HUMOR - en seriøs strategi i politisk aktivisme HUMOR - en seriøs strategi i politisk aktivisme Oslo marts 2015 Majken Jul Sørensen Honorary Post-doctoral Research Associate, University of Wollongong, Australia majken.sorensen@gmail.com Hvad er humor?

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn

Herfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening gaza Verdens største fængsel Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft fuld kontrol over Gazas luftrum og farvand. De har haft kontrollen over landområder,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere