Pædagoger, I passer da bare børn og drikker kaffe, ikk?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagoger, I passer da bare børn og drikker kaffe, ikk?"

Transkript

1 Pædagoger, I passer da bare børn og drikker kaffe, ikk? - En bacheloropgave om pædagogers professionsidentitet. Navn og studienummer på forfattere: Michelle Glargaard Jensen Stine Bilde Hansen Christina Rosenfeldt Vejleders navn: Gunhild Vestergaard Censors navn: Henrik Thomsen Bachelorperiode: Forår 2014 Antal tegn: Uddannelsessted: University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense

2 Abstrakt Trods de sidste årtiers ringe status og udskældthed, har de pædagogiske områder formået at udvikle sig. Hvis man ser på pædagogfaget gennem de sidste fire årtier, har den bevist sin eksistensberettigelse indenfor specialpædagogikken og daginstitutionspædagogikken. Trods ringe status og udskældthed, bør pædagoger tro på deres faglighed og spørge politikerne, forældrene, pårørende samt borgerne i samfundet, hvilket samfund de ønsker fremadrettet. Ønsker de sig tilbage til de tidligere institutioner, med en dagligdag hvor opbevaring var i højere fokus end pasning? I denne bacheloropgave, har vi fokus på den pædagogiske professionsidentitet og pædagogers faglighed, og har valgt at undersøge, hvordan pædagoger kan styrke professionsidentiteten, samt hvilken betydning det kan få, for vores profession. Traditionelt set, har pædagogfaget haft en stram arbejdsdeling mellem de der udøvede faget i praksis, og de få, som undersøgte faget. Ifølge Jan Jaap Rothuizen, er dette ved at være passé. Førhen skulle pædagogerne blot udøve faget, men i dag skal den moderne pædagog også kunne undersøge og udvikle faget. Det er tre roller som pædagogen skal kunne mestre, og ikke mindst navigere i. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemstilling... 6 Problemformulering... 6 Metode... 7 Menneskesyn... 7 Behaviorisme... 8 Humanisme... 8 Mekanisk-materialistisk... 9 Mekanisk-idealistisk... 9 Dialektisk-idealistisk... 9 Dialektisk-materialistisk Samfundssyn Den pædagogiske profession Hvad er en profession? Pædagogers opgaver og ansvar Det professionelle, personlige og private domæne Det professionelle domæne Det personlige domæne Det private domæne Habitus Pædagogers særlige viden Phronesis Techne Episteme Hvordan kan vi styrke vores professionsidentitet? Pædagoguddannelsen Samfundets syn på den pædagogiske profession Ser du det samme som jeg? Mediernes indflydelse på den pædagogiske profession Fra nedbrydende brok til opbyggende kritik Udfordringer i pædagogens professionelle arbejde

4 Kritisk refleksionskompetence Innovation i pædagogisk praksis Hvad siger pædagogerne selv? Dokumentation af det pædagogiske arbejde Det tværprofessionelle samarbejde Effektiviseringsargumentet Innovationsargumentet Borgerargumentet Fagkamp hver dag Validitet af kilder Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Spørgeskema til studerende Bilag 2 Spørgeskema til pædagoger Bilag 3 Spørgeskema til forældre

5 Indledning Som titlen på bacheloropgaven indikerer, har vi ofte, både før og under uddannelsen, mødt mange forforståelser om den pædagogiske profession såsom: Pædagoger drikker bare kaffe, sidder i en rundkreds og hygger med børnene eller brugerne og Alle kan blive pædagoger. Denne negativt ladet omtale pædagogikken har, forstærkes ofte i medierne, hvor omtalen gang på gang falder på nedskæringer, dårlige arbejdsmiljøer etc. Endvidere har vi ofte mødt antagelsen om, at pædagoguddannelsen er tilgængelig for alle, grundet manglende krav til de studerende, minimal kontrol, få timer samt meget selvstudie (Kallesøe 2014, s. 28). Disse velkendte antagelser mener vi, er en del af den negligering af pædagogfaget, der finder sted. Dette kan afføde, at pædagoger formår at udvikle en faglig lav selvfølelse, og faget dermed, generelt får lav status og lav løn, sammenlignet med ligestående faggrupper og ydermere får arbejdsvilkår, som ikke synes optimale. Tidligere forskningsundersøgelser har vist, at en stor del af både forældre og medhjælpere oplever, at pædagoger ikke har stor faglig viden og der ses en usikkerhed hos pædagogerne, hvad angår egen viden. Endvidere har nyere undersøgelser blandt offentlige ansatte, som skulle påvise deres fornemmelse af deres fags prestige vist, at kun 7 % af de spurgte pædagoger mente, at have en høj anseelse i samfundet. Det at se det pædagogiske fag beskrevet således, er ikke optimalt. Det åbner for en problematik, som vi pædagoger er nødt til at forholde os til. For at sætte denne problematik i perspektiv, kan man til sammenligning prøve at forestille sig, at man som patient hos sin tandlæge oplevede, at tandlægen ikke havde nogen viden om tænder, eller for den sags skyld var usikker, under den igangværende tandoperation. Ikke en rar tanke, vel? (Dalsgaard 2009, s ). 5

6 Problemstilling Vi har i denne bacheloropgave valgt, at fokusere på den pædagogiske professionsidentitet og pædagogers faglighed, da pædagoger om nogen, har kæmpet kampen for, at faget skulle have bedre vilkår. Trods de sidste årtiers ringe status og udskældthed, har de pædagogiske områder formået, at udvikle sig. I 1970 erne blev der kæmpet mange kampe for faget. Det var en politisk tid hvor netop lighed, frihed og velfærd var de helt store fokusområder, og hvor det ikke var nemt, at være pædagog. Hvis man ser på pædagogfaget gennem de sidste fire årtier, har den bevist sin eksistensberettigelse indenfor specialpædagogikken og daginstitutionspædagogikken. Forhåbentlig er der ingen der ønsker sig tilbage til tiden, hvor store gamle centralinstitutioner under åndsvagforsorgen, opdragelsesanstalten eller barneplejerskens princip om ro, regelmæssighed og renlighed, var et kvalitetsmål. Hvis vi ser på andre professioner såsom sygeplejersken, tandteknikeren og mureren, bliver disse professioner ikke kontinuerligt bedt om, at redegøre for deres kvalifikationer i samme omfang, som den pædagogiske profession gør. Pædagoger, bør tro på deres faglighed og spørge politikerne, forældrene, pårørende samt borgerne i samfundet, hvilket samfund de ønsker fremadrettet. Ønsker de sig tilbage til de tidligere institutioner, med en dagligdag hvor opbevaring var i højere fokus end pasning? (Knudsen 2011, s. 28). De problematikker vi i indledningen og i denne problemstilling har belyst, har vakt vores interesse, da vi nu selv står overfor, at skulle ud og agere i den pædagogiske profession. Dette leder os videre, til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger styrke professionsidentiteten? Og hvilken betydning kan det få, for vores profession? 6

7 Metode I arbejdet med denne bacheloropgave, har vi på biblioteket indsamlet faglitteratur, der har haft relevans for emnet. Ydermere har vi virtuelt søgt materialer i form af artikler, hjemmesider etc. For at kunne koble teori og praksis, har vi udarbejdet tre forskellige kvantitative spørgeskemaer til henholdsvis pædagoger i praksis, forældre i institutioner og medstuderende på 7. semester. Spørgeskemaerne til forældrene blev uddelt i børnecentret Trekanten, Højby børnecenter og Troldehavens vuggestue. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i tre forskellige institutioner på det grundlag, at vi mener det vil give et bredt udsnit af, hvordan forældrene oplever den pædagogiske profession samt fagligheden, i deres respektive institutioner. Spørgeskemaerne til pædagogerne, blev uddelt i de tre ovennævnte institutioner, samt i specialbørnehaven Platanhaven. Formålet med disse spørgeskemaer var, at belyse hvilken betydning professionsidentiteten har for de pædagoger, der i dag agerer i praksis. Til sidst har vi valgt, at uddele spørgeskemaer til vores medstuderende, da de ligesom os står overfor, at skulle ud og agere i den pædagogiske profession. Formålet med disse spørgeskemaer var, at belyse hvorledes pædagoguddannelsen har en betydning for, at vi som uddannede pædagoger, er bevidste omkring vores professionsidentitet. Ved at sammenkoble synsvinklerne fra både pædagoger i praksis, forældre og kommende pædagoger mener vi, at det vil give et fyldestgørende helhedsbillede af pædagogens professionsidentitet. Vi har valgt, at anvende kvantitative spørgeskemaer, da vi kan bruge dem til at udarbejde statistikker, samt til at inddrage relevante udsagn undervejs i opgaven. Menneskesyn Når vi i denne opgave vælger at inddrage et afsnit om menneskesyn, er det med den begrundelse, at vi mener det er vigtigt, at være bevidst om hvilket 7

8 menneskesyn vi selv har, da det afspejler sig i den måde vi agerer i professionen på. Menneskesynet kommer til udtryk i den måde vi opfatter andre mennesker på, de tanker vi gør os om at være menneske, samt måden mennesket reagerer og agerer på. Altså kan det hjælpe os med at forholde os til andre, på en hensigtsmæssig måde. Menneskesynet kan samtidig hjælpe os til, bedre at kunne tackle de problemstillinger vi møder, og til at kunne forstå os selv. Set fra dette perspektiv, tjener menneskesynet til både samfundsopbygningen og identitetsopbygningen. Mennesket ses altså i en større sammenhæng, hvor det kan få en tydeligere forståelse af andre mennesker, samt af sig selv som individ. Menneskesynet bliver dermed en metode til, at forstå og klarlægge forholdet mellem os selv og andre (Henriksen 2009, s. 9). Når man i psykologisk pædagogisk ordbog slår ordet menneskesyn op, giver det en forklaring af begrebet, og dette er et uddrag af opslaget: Antagelser om menneskets natur der både i dagligdagen og i forbindelse med videnskabelige undersøgelser er udgangspunkterne for, hvordan mennesker opfattes og beskrives, og hvilken adfærd der udspilles i relation til dem. Opslagsværket opdeler menneskesynet i to opfattelser, den behavioristiske og den humanistiske. Behavioristisk set, anses mennesket som en tom tavle fra fødslen, hvor udviklingen af dets bevidsthed ses, som resultat af stimulus og respons. Samtidig ses mennesket, som en genstand der kan manipuleres med, frakendes sin frihed, selvbestemmelse og personlighed. Dermed ses mennesket udelukkende, som et biologisk system. Humanistisk set, anses mennesket som et kreativt subjekt, der interagerer i forpligtende sammenhænge med andre mennesker, og som fra start anses som et individ med rettigheder. Eksempelvis retten til frihed, liv, ansvar, personlig sikkerhed og menneskelig værdighed, og derfor ses mennesket som et aktivt samfundsvæsen. 8

9 Disse forskellige opfattelser af menneskets natur, har stor betydning for al opdragelse og undervisning (Andersen 2012, s. 319). Udover disse to psykologiske menneskesyn, er der opstillet fire pædagogiske menneskesyn, af folkeskolelærer og forfatter Steen Achton og magister i psykologi og forfatter Jesper Jensen, som har udarbejdet denne definition af disse: Mekanisk-materialistisk, mekanisk-idealistisk, dialektisk-idealistisk og dialektisk-materialistisk. Disse menneskesyn vil vi belyse i følgende afsnit: Mekanisk-materialistisk- I dette menneskesyn, ses mennesket som et produkt af sine omgivelser. Mennesket ses som en organisme uden andre forudsætninger end den, at omgivelserne sætter sine spor. Altså er mennesket overordnet set, hvad det bliver gjort til. Retningen for menneskets udvikling, kan vi ikke på forhånd sige noget om, da det afhænger af de betingelser, som det møder i dets verden. Dette betyder, at der ikke findes nogen endelig eller ideel sluttilstand, for den menneskelige udvikling. Mekanisk-idealistisk- I dette menneskesyn, ses mennesket som summen af sine medfødte indre programmer. Dels betegnes mennesket som et væsen, med medfødte bestemte behov og instinkter, og dels betegnes mennesket fra fødslen, af bestemte og uforanderlige evner og egenskaber. Disse indre programmer, finder med tiden sammen til en personlighed. Denne menneskeopfattelse ligger ikke, som det mekanisk-materialistiske menneskesyn gør det, grænser for den menneskelige udvikling ud i omverdenen, som værende tilgængelig for indgreb. Dialektisk-idealistisk- Som i de to foregående menneskesyn, forudsætter det dialektisk-idealistiske menneskesyn også tilstedeværelse af grundlæggende programmer og strukturer, som findes i mennesket fra fødslen. Dette menneskesyn indebærer, at menneskets virkelighed består af modsætninger, og forholdet mellem de modsætninger er det, som driver udviklingen. Mennesket er præget af disse indre modsætninger, og kampen mellem modsætningerne er 9

10 dem, som udvikler og forandrer mennesket. Mennesket er således påvirkelig af de udefrakommende faktorer, men det er især i menneskets indre, at udviklingen sker. Altså forandres mennesket, og gennem denne forandring, ændres dets omverden. Dialektisk-materialistisk- I dette menneskesyn, anses mennesket hverken som rent objekt eller rent subjekt. Mennesket er ikke udelukkende et spejlbillede af omverdenen, og omverdenen er ikke udelukkende et udtryk, for menneskets sjæl eller bevidsthed. De begrænsninger der ses i de ovenstående menneskesyn, forsøges overvundet i det dialektisk-materialistiske menneskesyn, hvor påvirkningerne ikke kun er udefrakommende, men heller ikke kun kommer indefra. Derfor er udviklingen noget der sker, i en vekselvirkning mellem mennesket og dets omverden, som hermed forandrer omverdenen og mennesket selv. Hermed lever det enkelte individ, i et dynamisk forhold til omgivelserne og individets udvikling påvirkes af samfundet, men individet påvirker også samtidig samfundets udvikling (Achton 1991, s ). Efter at have belyst de to psykologiske, samt de fire pædagogiske menneskesyn, kan vi nu konstatere, at vi er enige i det dialektiskmaterialistiske og det humanistiske menneskesyn, og at disse to menneskesyn rummer mange, af de samme elementer. I vores pædagogiske arbejde mener vi, at mennesket fødes som et selvstændigt individ med retten til liv, frihed og menneskelig værdighed, der i livet udvikler sig, dette hovedsageligt gennem relationer. Vi bestræber os på, at forstå det enkelte menneskes adfærd, og tage højde for dets livssituation. Derfor er vi enige i det humanistiske menneskesyn, og arbejder ud fra dette, i vores profession. Ydermere er vi enige i det dialektisk-materialistiske menneskesyn, da vi mener, at menneskets udvikling sker i en vekselvirkning mellem mennesket og omverdenen, og at individet lever i et dynamisk forhold til sin omverden. Samfundssyn Efter at vi i sidste afsnit beskrev menneskesynet, vil vi nu belyse begrebet 10

11 samfundssyn, da vi mener, at der er en sammenhæng mellem samfundssyn og dets påvirkning, af vores profession. I psykologisk pædagogisk ordbog beskrives samfundssyn, på følgende måde: Antagelser om og opfattelser af samfundet; formet af (egne) holdninger, normer, ideologi o.l.; medtænkes i bl.a. psykologisk og pædagogisk praksis idet samfundssynet påvirker synet på menneskets udvikling og opdragelse, dvs. om mennesket eller samfundet er i fokus (Andersen 2012, s. 437). Denne måde at anskue samfundet på, betyder at menneskets holdninger, normer og ideologier har indflydelse på, i hvilken retning samfundet udvikles samt påvirkes. Det samfundssyn der herved skabes, kan få en indflydelse på vores profession (Broström 2012, s. 32). Netop pædagogfaget, har været modtagelig for forskellige strømninger fra samfundet og taget dem til sig, i form af pædagogiske holdninger og strategier. Det er især siden 1970 erne, hvor de pædagogiske retninger og strømninger har taget udgangspunkt i aktuelle samfundsmæssige og politiske vilkår, dette har ramt faget i større eller mindre grad. Måden hvorpå og styrken i, hvordan disse tanker blev omsat til praksis, har været af forskellig grad (Dalsgaard 2009, s. 25). For at komme med et eksempel på, hvordan samfundssynet kan have en betydning for vores profession, vil vi gøre det med udgangspunkt i 1970 ernes, hvor fokus blandt andet omhandlede de tre R er: Ro, regelmæssighed og renlighed (Broström 2012, s. 32). På dette tidspunkt stod roen for stilhed fremfor nærvær, regelmæssigheden var lig med skematik, fremfor at respektere barnets behov for forudsigelighed, og renligheden var lig med vask af barnet, fremfor dets trivsel (Witte 2013, s. 21). Disse pædagogiske syn, står i stor kontrast til nutidens pædagogik, hvor pædagogens omsorgsfulde samvær med børnene, skaber et fundament for udvikling og trivsel (Broström 2012, s. 32). Eksemplet viser, at vi må være opmærksomme på, hvad der udspiller sig i samfundet, da ændringer som besparelser, inklusionstanken og andre tiltag i samfundet, kan spille en rolle for betydningen af vores profession. 11

12 Hvad begrebet profession indebærer, vil vi definere i følgende afsnit. Den pædagogiske profession Hvad er en profession? Ordet profession er i de senere år dukket op i mange sammenhænge, også indenfor det pædagogiske område. Begrebet blev særlig aktuelt for faget, da man i 2001 ændrede pædagoguddannelsen til en professionsbacheloruddannelse. Der ligger flere referencer til ordet professionsbachelor, dels refereres der til universiteternes bachelorgrad og ligeledes er det en understregning af, at pædagogfaget er en profession. Hvis vi ser på selve professionsbegrebet, kan det fremhæves, at der findes flere definitioner af begrebet. En måde man grundlæggende kan forstå professionsbegrebet på, er ifølge Den Store Danske Encyklopædi således; ( ) i bred forstand det arbejde, som en person lever af eller er uddannet til at udføre. I snæver forstand bruges betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har baggrund i en formel uddannelse, der giver dem faglig autoritet og status. En profession er i denne forstand kendetegnet ved faglige normer og standarder for veludført arbejde og i nogle tilfælde også ved en professionel etik. (Dalsgaard 2009, 12-13). Ifølge professor Per Fibæk (Athenas u.å.), defineres begrebet profession, som mennesker med særlig kunnen, der er baseret på faglig indsigt og videnskab, og som ydermere er alment velkendt. Den mere specifikke betydning af professionen, kan sættes i relief til tilblivelsen af det moderne samfund, dette kendetegnes ved øget vidensanvendelse og stigende arbejdsdeling. Det, at bestemte arbejdsfunktioner udspringer af rationel videnskabelig viden, eller til dels på en systematisk og rationel tænkemåde, kan anses som et unikt tilfælde af netop den specialisering, som var kendetegnende for moderniseringsprocessen. Derfor baseres professionerne på mestringen af 12

13 denne tænkemåde og viden (Laursen 2005, s ). I de senere år, har store fagområder som fx sygeplejersker, lærere og pædagoger udviklet sig drastisk og behovet for, at placere professionerne i forhold til hinanden, er opstået. Ydermere kan der være et behov for, at forklare og beskrive professionerne for på bedste vis, at kunne forstå dem i et kulturelt, historisk, samfundsmæssigt og politisk lys og samtidig for, at udvikle dem i sammenhæng med vores samfunds behov. Udover dette, kan der også være politiske årsager til, at et bestemt fagområde ønskes gjort til genstand, for yderligere undersøgelser (Dalsgaard 2009, s ). Pædagogers opgaver og ansvar Med udgangspunkt i ovenstående afsnit, hvor vi belyste hvad en profession er, vil vi nu se nærmere på den pædagogiske profession. Det pædagogiske arbejdsfelt favner bredt og alsidigt, det vil derfor i opgaven være for vidtgående at beskrive de enkelte arbejdsområders specifikke opgaver og særegenhed. Derfor vil vi med nedenstående beskrivelse, forsøge at dække hele arbejdsfeltet, og give et fælles billede af pædagogers grundlæggende ansvar og opgaver. Jobfunktionerne for størstedelen af pædagoger, indebærer opfyldelse af de samfundsmæssige opgaver, der er skitseret i Servicelovens formålsparagraffer. Disse paragraffer afhænger af, hvilken del af feltet vi agerer i. Uanset hvilken målgruppe vi arbejder med, danner arbejdspladsen ramme om en betydningsfuld samfundsmæssig opdragelses-, udviklings-, dannelses-, livsmestrings- og læringsopgave. Dette betyder, at vi har et særligt ansvar for at skabe pædagogiske rum, som kendetegnes ved interesse, støtte, engagement, omsorg, tryghed og vejledning, hvor de mennesker vi arbejder med har mulighed for, at skabe egne positive erfaringer. Disse pædagogiske rum, trives kun med forudsætningen af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, dette både for os pædagoger og de mennesker vi arbejder med. Dette miljø har pædagogen, samt den kommunale arbejdsgiver et ansvar for at skabe, samt vedligeholde. De forpligtigelser der samfundsmæssigt binder sig til pædagogisk arbejde, 13

14 udføres med afsæt i de mål, intentioner og værdier samfundet bygges på. Pædagogens opdragelse og dannelsesopgave har stor betydning, for den samfundsmæssige socialisering hos de mennesker vi arbejder med, hvor en del af det pædagogiske arbejde også indebærer, at vi skal sætte dem i stand til ansvarligt, konstruktivt og aktivt, at forholde sig kritisk til, samt tage del i samfundslivet, både globalt og nationalt. Dette selvfølgelig med udgangspunkt, i det menneske vi arbejder med. Den komplette pædagogiske opdragelses-, udviklings-, dannelses- og læringsopgave indebærer, at vi både selvstændigt, men også i samarbejde med andre, skal kunne stimulere og understøtte den emotionelle, kognitive, sociale, sproglige og motoriske læring og udvikling. Gennem det pædagogiske arbejde, skal vi kunne generere betingelserne, for livskvaliteten hos den enkelte, samt hjælpe, støtte og vejlede frem mod de næste trin i livet. Dette gælder, hvad enten der er tale om børnehavebarnet der skal videre til skole, den unge der står overfor, at skulle vælge uddannelse, eller den voksne psykisk handicappede der skal prøve, at komme ud og bo for sig selv. Derved relateres den samfundsmæssige side af det pædagogiske ansvar, til den relation der personligt og professionelt finder sted, mellem os pædagoger og de mennesker vi arbejder med. Derfor kræver den pædagogiske opgave altså en professionel intervention i deres liv, hvorved vi skal kunne være lydhør, responderende, imødekommende, agerende og reflekterende overfor de forventninger, signaler, behov og udvikling, som finder sted. Endvidere har pædagogen ansvar for, at sikre deres mulighed for at undersøge, afprøve, eksperimentere, erfare, lære via socialt samvær og aktiviteter, ligesom pædagogen også har ansvar for, at skabe rum og støtte deres fællesskaber, flerkulturelle forståelse, medindflydelse og opbygning af relationer. Derved er det en opgave for den enkelte pædagog, at indgå i og hjælpe mennesket de arbejder med, til at danne relationer og fællesskaber. Med denne beskrivelse af de pædagogiske opgaver, må vi påtænke at tage udgangspunkt både i gruppen, men også i det enkelte individs muligheder, betingelser og omgivelser, hvilket stiller krav til et tæt samarbejde med kollegaer, forældre, pårørende samt faggrupper, der har relation til de 14

15 mennesker vi arbejder med. Da den pædagogiske opgave udføres, med udgangspunkt i den pædagogiske profession og behovet heri, indebærer dette, at den professionelle pædagog skal være i stand til at kunne: Anvende lovgrundlaget som sætter overordnede rammer, for det pædagogiske arbejde. Agere i et kommunalt system, hvilket pædagogen er en del af. Opstille mål samt overveje og evaluere metoder. Og ydermere opsætte handleplaner, med respekt for det enkelte menneske. Være en del af de professionelle relationer, hvor der tages hensyn til den enkeltes forudsætninger og identitet. Planlægge og gennemføre aktiviteter, der i den pædagogiske proces opleves, som engagerende og meningsfulde. Tilrettelægge, igangsætte, gennemføre samt reflektere over og kunne dokumentere og evaluere pædagogiske processer. Begrunde og beskrive mål, samt valg af metoder. Analysere og reflektere over den sammenhæng der er, mellem de pædagogiske mål og metoder samt den pædagogiske praksis, med henblik på, at kunne forandre praksis. Støtte og vejlede forældre og pårørende i egne roller. Samarbejde med andre, samt i tværprofessionelle teams. Staten, kommunerne, forældrene, de pårørende samt andre faggrupper, stiller i større grad krav til, at vi pædagoger skal kunne begrunde vores mål, metoder og handlinger, hvilket betyder, at vi pædagoger både i tale og skrift, skal kunne beskrive og reflektere kritisk over egen praksis, og videreudvikle et fælles fagsprog, hvor vi formulerer hvad vi vil, kan og gør. Da vi som pædagoger, varetager en betydningsfuld samfundsmæssig opgave som bidrager til, at udvikle og vedligeholde velfærdssamfundet og serviceringen af dets borgere, skal vi kunne tage stilling til, og deltage aktivt i debatten og udviklingen af 15

16 praksis, i forhold til de samfundsmæssige forandringer og de heraf følgende forandrede krav og forventninger, fra kommunen, pårørende, samarbejdspartnere etc. Udvikling og vedligeholdelse af pædagogisk praksis, så den kan matche samfundets behov, afhænger af pligt og adgang til konstant kompetenceudvikling, samt mulighed for tilgængelig videre- og efteruddannelse, og relevant forskningsbaseret viden (Undervisningsministeriet, 2004). En vigtig del af pædagogers opgaver og ansvar indebærer, at vi skal være bevidste om det professionelle, personlige og private domæne. Disse tre domæner, vil vi i nedenstående afsnit uddybe nærmere. Det professionelle, personlige og private domæne Den professionelle må altid være sig bevidst, at han er den, der har ansvaret for den anden og for relationen. Som professionel må man altså ikke forvente den form for anerkendelse, der hører til kærlighedens domæne (Nørgaard 2005, s 68). Når vi i dette afsnit vælger, at inddrage det professionelle, personlige og private domæne, som i daglig tale kaldes de tre p er, er det for at uddybe vigtigheden af, at kunne skelne mellem disse tre domæners forhold. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt, at den professionelle omsorgsgiver er både professionel og personlig, uden dog at være privat. Overgangene mellem disse områder skal være flydende, men samtidig skarpe, og det er derfor væsentligt, at kunne kende forskel på domænerne. Det at blive professionel omhandler at kunne forstå sig selv, samt kende sin funktion i de rammer der er til stede, og ydermere kende sin rolle, indenfor de forventninger der eksisterer. Nedenstående model af, Susanne Idun Mørch som er pædagog og cand. Psych. (Saxo u.å.), illustrerer de tre p ers domæner og sammenholder selve modellen med et flys landingsbane, hvor flyet skal nå at standse, før det private domæne nås. Det er vores ansvar at afværge, at de mennesker vi arbejder med, lander i 16

17 det private domænes felt. At have sit fredede private domæne, hvor udefrakommende fly ikke kommer ind er nødvendigt, men det er en dobbelt afgrænsning. På samme måde skal vi beholde vores private behov, antagelser, følelser og tanker afgrænset, fra det personlige og professionelle domæne. Både for at beskytte os selv, samt de mennesker vi arbejder med. Dette vil i praksis bevirke, at vores fokus skal rettes mod, at vi som professionelle pædagoger kan lære, at agere på de personlige og professionelle landingsbaner. Det professionelle domæne Vigtige faktorer for, at vi kan agere i den pædagogiske profession, og hermed varetage andres omsorg, opdragelse og læring er, at vi besidder faglig viden. Denne faglige viden medvirker samtidig, at vores professionelle fremtræden ikke blot udspringer af personlige og private synsninger, men tager udgangspunkt i en fælles teoretisk og faglig viden, opbygget via systematik og forskning, samt erfaringsopsamlinger. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt, at den faglige dialog udspringer af et fælles fagsprog der: Sikrer fælles begrebsforståelse. Giver mulighed for, at dele erfaringer med hinanden. Sikrer videre vækst og udvikling. 17

18 Handler den professionelle pædagog udelukkende, i sammenhæng med de almene teoretiske anvisninger i professionen, kan der opstå uhensigtsmæssig afstand, både overfor os selv, og de mennesker vi arbejder med. Det personlige domæne Det professionelle domæne kan nødigt afholdes fra det personlige domæne, da dette er baseret på vores karakteristika og personlige styrker, temperament, begavelse etc. I den professionelle pædagogiske profession, er det en væsentlig egenskab, at kunne optræde personligt og vedkende sig personlige menneskelige ressourcer, dette bliver vores autenticitet. Den autentiske pædagog skifter ikke pels i garderoben, men tager personligheden med, når arbejdspladsen indtages. Når den professionelle pædagog inddrager og deler ud af personlige, men ikke private oplevelser i sit arbejde, får det pædagogiske samspil næring og liv. Den professionelle og autentiske pædagog ser mennesket som enkelt individ, og ikke som medlem af en gruppe. Det private domæne Da omsorgsopgaverne hos den professionelle pædagog er præget af relationelle og emotionelle aspekter, handler det om, at vi imødekommer de behov, menneskerne vi arbejder med har. Der er dog en unævnelig grænse for emotionaliteten i arbejdet, selvom disse aspekter er centrale. Emotionaliteten må aldrig blive privat og ukontrollerbar, men altid være i viljens kontrol. Emotionelle udbrud fra pædagogen tjener ikke tarvene, hos de mennesker vi arbejder med. Derimod vil de kunne føle sig både pinlig berørt og krænket. Store emotionelle udladninger kan sætte en skræk i de mest sårbare, grundet pædagogens tab af kontrol, da dette kan være angstprovokerende. Er vi uprofessionelle, kan de mennesker vi arbejder med, nemt blive tillagt vores følelser, eksempelvis i form af afmægtighed, vrede, skuffelse etc. Dette kan opstå, da den uprofessionelle pædagog ikke formår, at skelne mellem følelserne hos det enkelte individ. Afslutningsvis har vi hermed belyst, at pædagogen kun er professionel, når der 18

19 handles i overensstemmelse med de teoretiske anvisninger, uden at der forekommer en uhensigtsmæssig distance, til de mennesker vi arbejder med. Det personlige domæne spiller en stor rolle for både faglighed og professionalisme, da det er her der tilføres autenticitet og troværdig, til de pædagogiske opgaver vi arbejder med. For at løse disse pædagogiske opgaver, kan hverken teoretiske henvisninger eller brug af det personlige domæne stå alene, da det at være personlig uden det at være faglig, er uprofessionelt (Linder 2006, s ). Habitus I det foregående afsnit fik vi pointeret, at det personlige domæne har betydning for vores pædagogiske profession, og vi vil i dette afsnit se nærmere på begrebet habitus, da vi mener, at habitus har en stor betydning, for vores personlige domæne. Habitus som på latin betyder beskaffenhed, er udsprunget af ordet habere som betyder at holde, have, eje (Den Store Danske 2013). Ifølge opslagsværket Psykologisk Pædagogisk Ordbog, beskrives habitus som: Kompetencer, viden, kundskaber, færdigheder, holdninger og følelser mv., som et menneske tilegner sig og udvikler gennem kropsliggørelse af livserfaringer og livsvilkår; om den åndelige holdning, smagen, bundet til det samfundslag, man vokser op i/ lever i fx borgerskabet el. under arbejdets nødvendighed, dvs. vedr. baggrund, position og kontekst, både kulturelt og økonomisk; de dispositioner der dannes, kaldes en symbolsk kapital og kommer til at bestemme tænken og handlen (Andersen 2012, s. 191). En teoretiker der beskæftiger sig med og definerer begrebet habitus, er den franske sociolog Pierre Bourdieu. Bourdieus teori omhandler altså menneskelige handlinger, hvilket han også udtrykker, som menneskelig praktik. Hans pointe er, at menneskets praktik er 19

20 meningsfuld for mennesket der udfører den, og samtidig kan den udefra set anses, som værende styret af de sociale forhold. Samtidig mener han også, at den menneskelige praktik understøttes af en praktisk sans, som er et udtryk for intuitiv fornemmelse for, hvordan man handler i givne situationer. Sansen for det praktiske er kropsliggjort, da den er tilegnet via objektiv struktur i miljøet og kulturen, man er vokset op i. Altså skabes denne sans, på baggrund af den placering eller position mennesket har, i det sociale rum. Den praktiske sans understøtter de valg vi træffer i hverdagen, samt de store valg vi træffer i livet. Eksempelvis videregives de værdier og normer som gælder i en familie, til børnene gennem opdragelsen. Denne opdragelse giver mennesket handledisposition, altså strategiske orienteringer samt forventning om, hvad der er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Derved genskabes de eksisterende sociale strukturer, der har skabt disse positioner, sig selv. Ifølge Bourdieu defineres begrebet habitus, som menneskets samlede ressourcer, egenskaber og meninger og af kropsliggørelsen af de værdi- og normorienteringer, der videregives til børnene, ud fra en given social kontekst. Habitus viser sig derfor, som værende en praktisk sans til, at kunne vide noget bestemt, gøre noget bestemt og forstå sig selv, på bestemte måder. Derfor beskrives dette som noget der foregår, på et førbevidst niveau. Vi mener, at habitus kan visualiseres som en rygsæk, med vores samlede erfaringer vi bærer gennem livet, og som kan tilpasses det liv og den verden, vi agerer i. I vores professionelle arbejde mener vi, at det er vigtigt at være bevidst om, at de mennesker vi arbejder med også bærer deres egen rygsæk, altså deres habitus, der både kan hæmme og hjælpe dem, i de udfordringer og krav, de møder gennem livet (Hygum 2009, s ). Pædagogers særlige viden I dette afsnit har vi valgt at inddrage en model, som Allan Baumann og Anders W. Christensen, der begge er pædagoger og cand. Pæd. Soc., har udarbejdet, og som illustrerer den særlige viden vi pædagoger har, via vidensformerne phronesis, techne og episteme. Dette har vi valgt da vi mener, at habitus bliver 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere