Pædagoger, I passer da bare børn og drikker kaffe, ikk?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagoger, I passer da bare børn og drikker kaffe, ikk?"

Transkript

1 Pædagoger, I passer da bare børn og drikker kaffe, ikk? - En bacheloropgave om pædagogers professionsidentitet. Navn og studienummer på forfattere: Michelle Glargaard Jensen Stine Bilde Hansen Christina Rosenfeldt Vejleders navn: Gunhild Vestergaard Censors navn: Henrik Thomsen Bachelorperiode: Forår 2014 Antal tegn: Uddannelsessted: University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense

2 Abstrakt Trods de sidste årtiers ringe status og udskældthed, har de pædagogiske områder formået at udvikle sig. Hvis man ser på pædagogfaget gennem de sidste fire årtier, har den bevist sin eksistensberettigelse indenfor specialpædagogikken og daginstitutionspædagogikken. Trods ringe status og udskældthed, bør pædagoger tro på deres faglighed og spørge politikerne, forældrene, pårørende samt borgerne i samfundet, hvilket samfund de ønsker fremadrettet. Ønsker de sig tilbage til de tidligere institutioner, med en dagligdag hvor opbevaring var i højere fokus end pasning? I denne bacheloropgave, har vi fokus på den pædagogiske professionsidentitet og pædagogers faglighed, og har valgt at undersøge, hvordan pædagoger kan styrke professionsidentiteten, samt hvilken betydning det kan få, for vores profession. Traditionelt set, har pædagogfaget haft en stram arbejdsdeling mellem de der udøvede faget i praksis, og de få, som undersøgte faget. Ifølge Jan Jaap Rothuizen, er dette ved at være passé. Førhen skulle pædagogerne blot udøve faget, men i dag skal den moderne pædagog også kunne undersøge og udvikle faget. Det er tre roller som pædagogen skal kunne mestre, og ikke mindst navigere i. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemstilling... 6 Problemformulering... 6 Metode... 7 Menneskesyn... 7 Behaviorisme... 8 Humanisme... 8 Mekanisk-materialistisk... 9 Mekanisk-idealistisk... 9 Dialektisk-idealistisk... 9 Dialektisk-materialistisk Samfundssyn Den pædagogiske profession Hvad er en profession? Pædagogers opgaver og ansvar Det professionelle, personlige og private domæne Det professionelle domæne Det personlige domæne Det private domæne Habitus Pædagogers særlige viden Phronesis Techne Episteme Hvordan kan vi styrke vores professionsidentitet? Pædagoguddannelsen Samfundets syn på den pædagogiske profession Ser du det samme som jeg? Mediernes indflydelse på den pædagogiske profession Fra nedbrydende brok til opbyggende kritik Udfordringer i pædagogens professionelle arbejde

4 Kritisk refleksionskompetence Innovation i pædagogisk praksis Hvad siger pædagogerne selv? Dokumentation af det pædagogiske arbejde Det tværprofessionelle samarbejde Effektiviseringsargumentet Innovationsargumentet Borgerargumentet Fagkamp hver dag Validitet af kilder Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Spørgeskema til studerende Bilag 2 Spørgeskema til pædagoger Bilag 3 Spørgeskema til forældre

5 Indledning Som titlen på bacheloropgaven indikerer, har vi ofte, både før og under uddannelsen, mødt mange forforståelser om den pædagogiske profession såsom: Pædagoger drikker bare kaffe, sidder i en rundkreds og hygger med børnene eller brugerne og Alle kan blive pædagoger. Denne negativt ladet omtale pædagogikken har, forstærkes ofte i medierne, hvor omtalen gang på gang falder på nedskæringer, dårlige arbejdsmiljøer etc. Endvidere har vi ofte mødt antagelsen om, at pædagoguddannelsen er tilgængelig for alle, grundet manglende krav til de studerende, minimal kontrol, få timer samt meget selvstudie (Kallesøe 2014, s. 28). Disse velkendte antagelser mener vi, er en del af den negligering af pædagogfaget, der finder sted. Dette kan afføde, at pædagoger formår at udvikle en faglig lav selvfølelse, og faget dermed, generelt får lav status og lav løn, sammenlignet med ligestående faggrupper og ydermere får arbejdsvilkår, som ikke synes optimale. Tidligere forskningsundersøgelser har vist, at en stor del af både forældre og medhjælpere oplever, at pædagoger ikke har stor faglig viden og der ses en usikkerhed hos pædagogerne, hvad angår egen viden. Endvidere har nyere undersøgelser blandt offentlige ansatte, som skulle påvise deres fornemmelse af deres fags prestige vist, at kun 7 % af de spurgte pædagoger mente, at have en høj anseelse i samfundet. Det at se det pædagogiske fag beskrevet således, er ikke optimalt. Det åbner for en problematik, som vi pædagoger er nødt til at forholde os til. For at sætte denne problematik i perspektiv, kan man til sammenligning prøve at forestille sig, at man som patient hos sin tandlæge oplevede, at tandlægen ikke havde nogen viden om tænder, eller for den sags skyld var usikker, under den igangværende tandoperation. Ikke en rar tanke, vel? (Dalsgaard 2009, s ). 5

6 Problemstilling Vi har i denne bacheloropgave valgt, at fokusere på den pædagogiske professionsidentitet og pædagogers faglighed, da pædagoger om nogen, har kæmpet kampen for, at faget skulle have bedre vilkår. Trods de sidste årtiers ringe status og udskældthed, har de pædagogiske områder formået, at udvikle sig. I 1970 erne blev der kæmpet mange kampe for faget. Det var en politisk tid hvor netop lighed, frihed og velfærd var de helt store fokusområder, og hvor det ikke var nemt, at være pædagog. Hvis man ser på pædagogfaget gennem de sidste fire årtier, har den bevist sin eksistensberettigelse indenfor specialpædagogikken og daginstitutionspædagogikken. Forhåbentlig er der ingen der ønsker sig tilbage til tiden, hvor store gamle centralinstitutioner under åndsvagforsorgen, opdragelsesanstalten eller barneplejerskens princip om ro, regelmæssighed og renlighed, var et kvalitetsmål. Hvis vi ser på andre professioner såsom sygeplejersken, tandteknikeren og mureren, bliver disse professioner ikke kontinuerligt bedt om, at redegøre for deres kvalifikationer i samme omfang, som den pædagogiske profession gør. Pædagoger, bør tro på deres faglighed og spørge politikerne, forældrene, pårørende samt borgerne i samfundet, hvilket samfund de ønsker fremadrettet. Ønsker de sig tilbage til de tidligere institutioner, med en dagligdag hvor opbevaring var i højere fokus end pasning? (Knudsen 2011, s. 28). De problematikker vi i indledningen og i denne problemstilling har belyst, har vakt vores interesse, da vi nu selv står overfor, at skulle ud og agere i den pædagogiske profession. Dette leder os videre, til følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger styrke professionsidentiteten? Og hvilken betydning kan det få, for vores profession? 6

7 Metode I arbejdet med denne bacheloropgave, har vi på biblioteket indsamlet faglitteratur, der har haft relevans for emnet. Ydermere har vi virtuelt søgt materialer i form af artikler, hjemmesider etc. For at kunne koble teori og praksis, har vi udarbejdet tre forskellige kvantitative spørgeskemaer til henholdsvis pædagoger i praksis, forældre i institutioner og medstuderende på 7. semester. Spørgeskemaerne til forældrene blev uddelt i børnecentret Trekanten, Højby børnecenter og Troldehavens vuggestue. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i tre forskellige institutioner på det grundlag, at vi mener det vil give et bredt udsnit af, hvordan forældrene oplever den pædagogiske profession samt fagligheden, i deres respektive institutioner. Spørgeskemaerne til pædagogerne, blev uddelt i de tre ovennævnte institutioner, samt i specialbørnehaven Platanhaven. Formålet med disse spørgeskemaer var, at belyse hvilken betydning professionsidentiteten har for de pædagoger, der i dag agerer i praksis. Til sidst har vi valgt, at uddele spørgeskemaer til vores medstuderende, da de ligesom os står overfor, at skulle ud og agere i den pædagogiske profession. Formålet med disse spørgeskemaer var, at belyse hvorledes pædagoguddannelsen har en betydning for, at vi som uddannede pædagoger, er bevidste omkring vores professionsidentitet. Ved at sammenkoble synsvinklerne fra både pædagoger i praksis, forældre og kommende pædagoger mener vi, at det vil give et fyldestgørende helhedsbillede af pædagogens professionsidentitet. Vi har valgt, at anvende kvantitative spørgeskemaer, da vi kan bruge dem til at udarbejde statistikker, samt til at inddrage relevante udsagn undervejs i opgaven. Menneskesyn Når vi i denne opgave vælger at inddrage et afsnit om menneskesyn, er det med den begrundelse, at vi mener det er vigtigt, at være bevidst om hvilket 7

8 menneskesyn vi selv har, da det afspejler sig i den måde vi agerer i professionen på. Menneskesynet kommer til udtryk i den måde vi opfatter andre mennesker på, de tanker vi gør os om at være menneske, samt måden mennesket reagerer og agerer på. Altså kan det hjælpe os med at forholde os til andre, på en hensigtsmæssig måde. Menneskesynet kan samtidig hjælpe os til, bedre at kunne tackle de problemstillinger vi møder, og til at kunne forstå os selv. Set fra dette perspektiv, tjener menneskesynet til både samfundsopbygningen og identitetsopbygningen. Mennesket ses altså i en større sammenhæng, hvor det kan få en tydeligere forståelse af andre mennesker, samt af sig selv som individ. Menneskesynet bliver dermed en metode til, at forstå og klarlægge forholdet mellem os selv og andre (Henriksen 2009, s. 9). Når man i psykologisk pædagogisk ordbog slår ordet menneskesyn op, giver det en forklaring af begrebet, og dette er et uddrag af opslaget: Antagelser om menneskets natur der både i dagligdagen og i forbindelse med videnskabelige undersøgelser er udgangspunkterne for, hvordan mennesker opfattes og beskrives, og hvilken adfærd der udspilles i relation til dem. Opslagsværket opdeler menneskesynet i to opfattelser, den behavioristiske og den humanistiske. Behavioristisk set, anses mennesket som en tom tavle fra fødslen, hvor udviklingen af dets bevidsthed ses, som resultat af stimulus og respons. Samtidig ses mennesket, som en genstand der kan manipuleres med, frakendes sin frihed, selvbestemmelse og personlighed. Dermed ses mennesket udelukkende, som et biologisk system. Humanistisk set, anses mennesket som et kreativt subjekt, der interagerer i forpligtende sammenhænge med andre mennesker, og som fra start anses som et individ med rettigheder. Eksempelvis retten til frihed, liv, ansvar, personlig sikkerhed og menneskelig værdighed, og derfor ses mennesket som et aktivt samfundsvæsen. 8

9 Disse forskellige opfattelser af menneskets natur, har stor betydning for al opdragelse og undervisning (Andersen 2012, s. 319). Udover disse to psykologiske menneskesyn, er der opstillet fire pædagogiske menneskesyn, af folkeskolelærer og forfatter Steen Achton og magister i psykologi og forfatter Jesper Jensen, som har udarbejdet denne definition af disse: Mekanisk-materialistisk, mekanisk-idealistisk, dialektisk-idealistisk og dialektisk-materialistisk. Disse menneskesyn vil vi belyse i følgende afsnit: Mekanisk-materialistisk- I dette menneskesyn, ses mennesket som et produkt af sine omgivelser. Mennesket ses som en organisme uden andre forudsætninger end den, at omgivelserne sætter sine spor. Altså er mennesket overordnet set, hvad det bliver gjort til. Retningen for menneskets udvikling, kan vi ikke på forhånd sige noget om, da det afhænger af de betingelser, som det møder i dets verden. Dette betyder, at der ikke findes nogen endelig eller ideel sluttilstand, for den menneskelige udvikling. Mekanisk-idealistisk- I dette menneskesyn, ses mennesket som summen af sine medfødte indre programmer. Dels betegnes mennesket som et væsen, med medfødte bestemte behov og instinkter, og dels betegnes mennesket fra fødslen, af bestemte og uforanderlige evner og egenskaber. Disse indre programmer, finder med tiden sammen til en personlighed. Denne menneskeopfattelse ligger ikke, som det mekanisk-materialistiske menneskesyn gør det, grænser for den menneskelige udvikling ud i omverdenen, som værende tilgængelig for indgreb. Dialektisk-idealistisk- Som i de to foregående menneskesyn, forudsætter det dialektisk-idealistiske menneskesyn også tilstedeværelse af grundlæggende programmer og strukturer, som findes i mennesket fra fødslen. Dette menneskesyn indebærer, at menneskets virkelighed består af modsætninger, og forholdet mellem de modsætninger er det, som driver udviklingen. Mennesket er præget af disse indre modsætninger, og kampen mellem modsætningerne er 9

10 dem, som udvikler og forandrer mennesket. Mennesket er således påvirkelig af de udefrakommende faktorer, men det er især i menneskets indre, at udviklingen sker. Altså forandres mennesket, og gennem denne forandring, ændres dets omverden. Dialektisk-materialistisk- I dette menneskesyn, anses mennesket hverken som rent objekt eller rent subjekt. Mennesket er ikke udelukkende et spejlbillede af omverdenen, og omverdenen er ikke udelukkende et udtryk, for menneskets sjæl eller bevidsthed. De begrænsninger der ses i de ovenstående menneskesyn, forsøges overvundet i det dialektisk-materialistiske menneskesyn, hvor påvirkningerne ikke kun er udefrakommende, men heller ikke kun kommer indefra. Derfor er udviklingen noget der sker, i en vekselvirkning mellem mennesket og dets omverden, som hermed forandrer omverdenen og mennesket selv. Hermed lever det enkelte individ, i et dynamisk forhold til omgivelserne og individets udvikling påvirkes af samfundet, men individet påvirker også samtidig samfundets udvikling (Achton 1991, s ). Efter at have belyst de to psykologiske, samt de fire pædagogiske menneskesyn, kan vi nu konstatere, at vi er enige i det dialektiskmaterialistiske og det humanistiske menneskesyn, og at disse to menneskesyn rummer mange, af de samme elementer. I vores pædagogiske arbejde mener vi, at mennesket fødes som et selvstændigt individ med retten til liv, frihed og menneskelig værdighed, der i livet udvikler sig, dette hovedsageligt gennem relationer. Vi bestræber os på, at forstå det enkelte menneskes adfærd, og tage højde for dets livssituation. Derfor er vi enige i det humanistiske menneskesyn, og arbejder ud fra dette, i vores profession. Ydermere er vi enige i det dialektisk-materialistiske menneskesyn, da vi mener, at menneskets udvikling sker i en vekselvirkning mellem mennesket og omverdenen, og at individet lever i et dynamisk forhold til sin omverden. Samfundssyn Efter at vi i sidste afsnit beskrev menneskesynet, vil vi nu belyse begrebet 10

11 samfundssyn, da vi mener, at der er en sammenhæng mellem samfundssyn og dets påvirkning, af vores profession. I psykologisk pædagogisk ordbog beskrives samfundssyn, på følgende måde: Antagelser om og opfattelser af samfundet; formet af (egne) holdninger, normer, ideologi o.l.; medtænkes i bl.a. psykologisk og pædagogisk praksis idet samfundssynet påvirker synet på menneskets udvikling og opdragelse, dvs. om mennesket eller samfundet er i fokus (Andersen 2012, s. 437). Denne måde at anskue samfundet på, betyder at menneskets holdninger, normer og ideologier har indflydelse på, i hvilken retning samfundet udvikles samt påvirkes. Det samfundssyn der herved skabes, kan få en indflydelse på vores profession (Broström 2012, s. 32). Netop pædagogfaget, har været modtagelig for forskellige strømninger fra samfundet og taget dem til sig, i form af pædagogiske holdninger og strategier. Det er især siden 1970 erne, hvor de pædagogiske retninger og strømninger har taget udgangspunkt i aktuelle samfundsmæssige og politiske vilkår, dette har ramt faget i større eller mindre grad. Måden hvorpå og styrken i, hvordan disse tanker blev omsat til praksis, har været af forskellig grad (Dalsgaard 2009, s. 25). For at komme med et eksempel på, hvordan samfundssynet kan have en betydning for vores profession, vil vi gøre det med udgangspunkt i 1970 ernes, hvor fokus blandt andet omhandlede de tre R er: Ro, regelmæssighed og renlighed (Broström 2012, s. 32). På dette tidspunkt stod roen for stilhed fremfor nærvær, regelmæssigheden var lig med skematik, fremfor at respektere barnets behov for forudsigelighed, og renligheden var lig med vask af barnet, fremfor dets trivsel (Witte 2013, s. 21). Disse pædagogiske syn, står i stor kontrast til nutidens pædagogik, hvor pædagogens omsorgsfulde samvær med børnene, skaber et fundament for udvikling og trivsel (Broström 2012, s. 32). Eksemplet viser, at vi må være opmærksomme på, hvad der udspiller sig i samfundet, da ændringer som besparelser, inklusionstanken og andre tiltag i samfundet, kan spille en rolle for betydningen af vores profession. 11

12 Hvad begrebet profession indebærer, vil vi definere i følgende afsnit. Den pædagogiske profession Hvad er en profession? Ordet profession er i de senere år dukket op i mange sammenhænge, også indenfor det pædagogiske område. Begrebet blev særlig aktuelt for faget, da man i 2001 ændrede pædagoguddannelsen til en professionsbacheloruddannelse. Der ligger flere referencer til ordet professionsbachelor, dels refereres der til universiteternes bachelorgrad og ligeledes er det en understregning af, at pædagogfaget er en profession. Hvis vi ser på selve professionsbegrebet, kan det fremhæves, at der findes flere definitioner af begrebet. En måde man grundlæggende kan forstå professionsbegrebet på, er ifølge Den Store Danske Encyklopædi således; ( ) i bred forstand det arbejde, som en person lever af eller er uddannet til at udføre. I snæver forstand bruges betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har baggrund i en formel uddannelse, der giver dem faglig autoritet og status. En profession er i denne forstand kendetegnet ved faglige normer og standarder for veludført arbejde og i nogle tilfælde også ved en professionel etik. (Dalsgaard 2009, 12-13). Ifølge professor Per Fibæk (Athenas u.å.), defineres begrebet profession, som mennesker med særlig kunnen, der er baseret på faglig indsigt og videnskab, og som ydermere er alment velkendt. Den mere specifikke betydning af professionen, kan sættes i relief til tilblivelsen af det moderne samfund, dette kendetegnes ved øget vidensanvendelse og stigende arbejdsdeling. Det, at bestemte arbejdsfunktioner udspringer af rationel videnskabelig viden, eller til dels på en systematisk og rationel tænkemåde, kan anses som et unikt tilfælde af netop den specialisering, som var kendetegnende for moderniseringsprocessen. Derfor baseres professionerne på mestringen af 12

13 denne tænkemåde og viden (Laursen 2005, s ). I de senere år, har store fagområder som fx sygeplejersker, lærere og pædagoger udviklet sig drastisk og behovet for, at placere professionerne i forhold til hinanden, er opstået. Ydermere kan der være et behov for, at forklare og beskrive professionerne for på bedste vis, at kunne forstå dem i et kulturelt, historisk, samfundsmæssigt og politisk lys og samtidig for, at udvikle dem i sammenhæng med vores samfunds behov. Udover dette, kan der også være politiske årsager til, at et bestemt fagområde ønskes gjort til genstand, for yderligere undersøgelser (Dalsgaard 2009, s ). Pædagogers opgaver og ansvar Med udgangspunkt i ovenstående afsnit, hvor vi belyste hvad en profession er, vil vi nu se nærmere på den pædagogiske profession. Det pædagogiske arbejdsfelt favner bredt og alsidigt, det vil derfor i opgaven være for vidtgående at beskrive de enkelte arbejdsområders specifikke opgaver og særegenhed. Derfor vil vi med nedenstående beskrivelse, forsøge at dække hele arbejdsfeltet, og give et fælles billede af pædagogers grundlæggende ansvar og opgaver. Jobfunktionerne for størstedelen af pædagoger, indebærer opfyldelse af de samfundsmæssige opgaver, der er skitseret i Servicelovens formålsparagraffer. Disse paragraffer afhænger af, hvilken del af feltet vi agerer i. Uanset hvilken målgruppe vi arbejder med, danner arbejdspladsen ramme om en betydningsfuld samfundsmæssig opdragelses-, udviklings-, dannelses-, livsmestrings- og læringsopgave. Dette betyder, at vi har et særligt ansvar for at skabe pædagogiske rum, som kendetegnes ved interesse, støtte, engagement, omsorg, tryghed og vejledning, hvor de mennesker vi arbejder med har mulighed for, at skabe egne positive erfaringer. Disse pædagogiske rum, trives kun med forudsætningen af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, dette både for os pædagoger og de mennesker vi arbejder med. Dette miljø har pædagogen, samt den kommunale arbejdsgiver et ansvar for at skabe, samt vedligeholde. De forpligtigelser der samfundsmæssigt binder sig til pædagogisk arbejde, 13

14 udføres med afsæt i de mål, intentioner og værdier samfundet bygges på. Pædagogens opdragelse og dannelsesopgave har stor betydning, for den samfundsmæssige socialisering hos de mennesker vi arbejder med, hvor en del af det pædagogiske arbejde også indebærer, at vi skal sætte dem i stand til ansvarligt, konstruktivt og aktivt, at forholde sig kritisk til, samt tage del i samfundslivet, både globalt og nationalt. Dette selvfølgelig med udgangspunkt, i det menneske vi arbejder med. Den komplette pædagogiske opdragelses-, udviklings-, dannelses- og læringsopgave indebærer, at vi både selvstændigt, men også i samarbejde med andre, skal kunne stimulere og understøtte den emotionelle, kognitive, sociale, sproglige og motoriske læring og udvikling. Gennem det pædagogiske arbejde, skal vi kunne generere betingelserne, for livskvaliteten hos den enkelte, samt hjælpe, støtte og vejlede frem mod de næste trin i livet. Dette gælder, hvad enten der er tale om børnehavebarnet der skal videre til skole, den unge der står overfor, at skulle vælge uddannelse, eller den voksne psykisk handicappede der skal prøve, at komme ud og bo for sig selv. Derved relateres den samfundsmæssige side af det pædagogiske ansvar, til den relation der personligt og professionelt finder sted, mellem os pædagoger og de mennesker vi arbejder med. Derfor kræver den pædagogiske opgave altså en professionel intervention i deres liv, hvorved vi skal kunne være lydhør, responderende, imødekommende, agerende og reflekterende overfor de forventninger, signaler, behov og udvikling, som finder sted. Endvidere har pædagogen ansvar for, at sikre deres mulighed for at undersøge, afprøve, eksperimentere, erfare, lære via socialt samvær og aktiviteter, ligesom pædagogen også har ansvar for, at skabe rum og støtte deres fællesskaber, flerkulturelle forståelse, medindflydelse og opbygning af relationer. Derved er det en opgave for den enkelte pædagog, at indgå i og hjælpe mennesket de arbejder med, til at danne relationer og fællesskaber. Med denne beskrivelse af de pædagogiske opgaver, må vi påtænke at tage udgangspunkt både i gruppen, men også i det enkelte individs muligheder, betingelser og omgivelser, hvilket stiller krav til et tæt samarbejde med kollegaer, forældre, pårørende samt faggrupper, der har relation til de 14

15 mennesker vi arbejder med. Da den pædagogiske opgave udføres, med udgangspunkt i den pædagogiske profession og behovet heri, indebærer dette, at den professionelle pædagog skal være i stand til at kunne: Anvende lovgrundlaget som sætter overordnede rammer, for det pædagogiske arbejde. Agere i et kommunalt system, hvilket pædagogen er en del af. Opstille mål samt overveje og evaluere metoder. Og ydermere opsætte handleplaner, med respekt for det enkelte menneske. Være en del af de professionelle relationer, hvor der tages hensyn til den enkeltes forudsætninger og identitet. Planlægge og gennemføre aktiviteter, der i den pædagogiske proces opleves, som engagerende og meningsfulde. Tilrettelægge, igangsætte, gennemføre samt reflektere over og kunne dokumentere og evaluere pædagogiske processer. Begrunde og beskrive mål, samt valg af metoder. Analysere og reflektere over den sammenhæng der er, mellem de pædagogiske mål og metoder samt den pædagogiske praksis, med henblik på, at kunne forandre praksis. Støtte og vejlede forældre og pårørende i egne roller. Samarbejde med andre, samt i tværprofessionelle teams. Staten, kommunerne, forældrene, de pårørende samt andre faggrupper, stiller i større grad krav til, at vi pædagoger skal kunne begrunde vores mål, metoder og handlinger, hvilket betyder, at vi pædagoger både i tale og skrift, skal kunne beskrive og reflektere kritisk over egen praksis, og videreudvikle et fælles fagsprog, hvor vi formulerer hvad vi vil, kan og gør. Da vi som pædagoger, varetager en betydningsfuld samfundsmæssig opgave som bidrager til, at udvikle og vedligeholde velfærdssamfundet og serviceringen af dets borgere, skal vi kunne tage stilling til, og deltage aktivt i debatten og udviklingen af 15

16 praksis, i forhold til de samfundsmæssige forandringer og de heraf følgende forandrede krav og forventninger, fra kommunen, pårørende, samarbejdspartnere etc. Udvikling og vedligeholdelse af pædagogisk praksis, så den kan matche samfundets behov, afhænger af pligt og adgang til konstant kompetenceudvikling, samt mulighed for tilgængelig videre- og efteruddannelse, og relevant forskningsbaseret viden (Undervisningsministeriet, 2004). En vigtig del af pædagogers opgaver og ansvar indebærer, at vi skal være bevidste om det professionelle, personlige og private domæne. Disse tre domæner, vil vi i nedenstående afsnit uddybe nærmere. Det professionelle, personlige og private domæne Den professionelle må altid være sig bevidst, at han er den, der har ansvaret for den anden og for relationen. Som professionel må man altså ikke forvente den form for anerkendelse, der hører til kærlighedens domæne (Nørgaard 2005, s 68). Når vi i dette afsnit vælger, at inddrage det professionelle, personlige og private domæne, som i daglig tale kaldes de tre p er, er det for at uddybe vigtigheden af, at kunne skelne mellem disse tre domæners forhold. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt, at den professionelle omsorgsgiver er både professionel og personlig, uden dog at være privat. Overgangene mellem disse områder skal være flydende, men samtidig skarpe, og det er derfor væsentligt, at kunne kende forskel på domænerne. Det at blive professionel omhandler at kunne forstå sig selv, samt kende sin funktion i de rammer der er til stede, og ydermere kende sin rolle, indenfor de forventninger der eksisterer. Nedenstående model af, Susanne Idun Mørch som er pædagog og cand. Psych. (Saxo u.å.), illustrerer de tre p ers domæner og sammenholder selve modellen med et flys landingsbane, hvor flyet skal nå at standse, før det private domæne nås. Det er vores ansvar at afværge, at de mennesker vi arbejder med, lander i 16

17 det private domænes felt. At have sit fredede private domæne, hvor udefrakommende fly ikke kommer ind er nødvendigt, men det er en dobbelt afgrænsning. På samme måde skal vi beholde vores private behov, antagelser, følelser og tanker afgrænset, fra det personlige og professionelle domæne. Både for at beskytte os selv, samt de mennesker vi arbejder med. Dette vil i praksis bevirke, at vores fokus skal rettes mod, at vi som professionelle pædagoger kan lære, at agere på de personlige og professionelle landingsbaner. Det professionelle domæne Vigtige faktorer for, at vi kan agere i den pædagogiske profession, og hermed varetage andres omsorg, opdragelse og læring er, at vi besidder faglig viden. Denne faglige viden medvirker samtidig, at vores professionelle fremtræden ikke blot udspringer af personlige og private synsninger, men tager udgangspunkt i en fælles teoretisk og faglig viden, opbygget via systematik og forskning, samt erfaringsopsamlinger. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt, at den faglige dialog udspringer af et fælles fagsprog der: Sikrer fælles begrebsforståelse. Giver mulighed for, at dele erfaringer med hinanden. Sikrer videre vækst og udvikling. 17

18 Handler den professionelle pædagog udelukkende, i sammenhæng med de almene teoretiske anvisninger i professionen, kan der opstå uhensigtsmæssig afstand, både overfor os selv, og de mennesker vi arbejder med. Det personlige domæne Det professionelle domæne kan nødigt afholdes fra det personlige domæne, da dette er baseret på vores karakteristika og personlige styrker, temperament, begavelse etc. I den professionelle pædagogiske profession, er det en væsentlig egenskab, at kunne optræde personligt og vedkende sig personlige menneskelige ressourcer, dette bliver vores autenticitet. Den autentiske pædagog skifter ikke pels i garderoben, men tager personligheden med, når arbejdspladsen indtages. Når den professionelle pædagog inddrager og deler ud af personlige, men ikke private oplevelser i sit arbejde, får det pædagogiske samspil næring og liv. Den professionelle og autentiske pædagog ser mennesket som enkelt individ, og ikke som medlem af en gruppe. Det private domæne Da omsorgsopgaverne hos den professionelle pædagog er præget af relationelle og emotionelle aspekter, handler det om, at vi imødekommer de behov, menneskerne vi arbejder med har. Der er dog en unævnelig grænse for emotionaliteten i arbejdet, selvom disse aspekter er centrale. Emotionaliteten må aldrig blive privat og ukontrollerbar, men altid være i viljens kontrol. Emotionelle udbrud fra pædagogen tjener ikke tarvene, hos de mennesker vi arbejder med. Derimod vil de kunne føle sig både pinlig berørt og krænket. Store emotionelle udladninger kan sætte en skræk i de mest sårbare, grundet pædagogens tab af kontrol, da dette kan være angstprovokerende. Er vi uprofessionelle, kan de mennesker vi arbejder med, nemt blive tillagt vores følelser, eksempelvis i form af afmægtighed, vrede, skuffelse etc. Dette kan opstå, da den uprofessionelle pædagog ikke formår, at skelne mellem følelserne hos det enkelte individ. Afslutningsvis har vi hermed belyst, at pædagogen kun er professionel, når der 18

19 handles i overensstemmelse med de teoretiske anvisninger, uden at der forekommer en uhensigtsmæssig distance, til de mennesker vi arbejder med. Det personlige domæne spiller en stor rolle for både faglighed og professionalisme, da det er her der tilføres autenticitet og troværdig, til de pædagogiske opgaver vi arbejder med. For at løse disse pædagogiske opgaver, kan hverken teoretiske henvisninger eller brug af det personlige domæne stå alene, da det at være personlig uden det at være faglig, er uprofessionelt (Linder 2006, s ). Habitus I det foregående afsnit fik vi pointeret, at det personlige domæne har betydning for vores pædagogiske profession, og vi vil i dette afsnit se nærmere på begrebet habitus, da vi mener, at habitus har en stor betydning, for vores personlige domæne. Habitus som på latin betyder beskaffenhed, er udsprunget af ordet habere som betyder at holde, have, eje (Den Store Danske 2013). Ifølge opslagsværket Psykologisk Pædagogisk Ordbog, beskrives habitus som: Kompetencer, viden, kundskaber, færdigheder, holdninger og følelser mv., som et menneske tilegner sig og udvikler gennem kropsliggørelse af livserfaringer og livsvilkår; om den åndelige holdning, smagen, bundet til det samfundslag, man vokser op i/ lever i fx borgerskabet el. under arbejdets nødvendighed, dvs. vedr. baggrund, position og kontekst, både kulturelt og økonomisk; de dispositioner der dannes, kaldes en symbolsk kapital og kommer til at bestemme tænken og handlen (Andersen 2012, s. 191). En teoretiker der beskæftiger sig med og definerer begrebet habitus, er den franske sociolog Pierre Bourdieu. Bourdieus teori omhandler altså menneskelige handlinger, hvilket han også udtrykker, som menneskelig praktik. Hans pointe er, at menneskets praktik er 19

20 meningsfuld for mennesket der udfører den, og samtidig kan den udefra set anses, som værende styret af de sociale forhold. Samtidig mener han også, at den menneskelige praktik understøttes af en praktisk sans, som er et udtryk for intuitiv fornemmelse for, hvordan man handler i givne situationer. Sansen for det praktiske er kropsliggjort, da den er tilegnet via objektiv struktur i miljøet og kulturen, man er vokset op i. Altså skabes denne sans, på baggrund af den placering eller position mennesket har, i det sociale rum. Den praktiske sans understøtter de valg vi træffer i hverdagen, samt de store valg vi træffer i livet. Eksempelvis videregives de værdier og normer som gælder i en familie, til børnene gennem opdragelsen. Denne opdragelse giver mennesket handledisposition, altså strategiske orienteringer samt forventning om, hvad der er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. Derved genskabes de eksisterende sociale strukturer, der har skabt disse positioner, sig selv. Ifølge Bourdieu defineres begrebet habitus, som menneskets samlede ressourcer, egenskaber og meninger og af kropsliggørelsen af de værdi- og normorienteringer, der videregives til børnene, ud fra en given social kontekst. Habitus viser sig derfor, som værende en praktisk sans til, at kunne vide noget bestemt, gøre noget bestemt og forstå sig selv, på bestemte måder. Derfor beskrives dette som noget der foregår, på et førbevidst niveau. Vi mener, at habitus kan visualiseres som en rygsæk, med vores samlede erfaringer vi bærer gennem livet, og som kan tilpasses det liv og den verden, vi agerer i. I vores professionelle arbejde mener vi, at det er vigtigt at være bevidst om, at de mennesker vi arbejder med også bærer deres egen rygsæk, altså deres habitus, der både kan hæmme og hjælpe dem, i de udfordringer og krav, de møder gennem livet (Hygum 2009, s ). Pædagogers særlige viden I dette afsnit har vi valgt at inddrage en model, som Allan Baumann og Anders W. Christensen, der begge er pædagoger og cand. Pæd. Soc., har udarbejdet, og som illustrerer den særlige viden vi pædagoger har, via vidensformerne phronesis, techne og episteme. Dette har vi valgt da vi mener, at habitus bliver 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Evalueringen er udsendt med Survey Xact i juni 12. Der er sendt ud til 134 dimittender og modtaget 23 fulde

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Beskrivelse af praktikstedet

Beskrivelse af praktikstedet Beskrivelse af praktikstedet Mariehønen er en kommunal integreret institution med børn fra 0-6 år med plads til 24 vuggestuebørn p.t er der 19 samt 100 børnehavebørn, p.t. er der 86. Den er bygget i 1995

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole 1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere