Den offentlige sektors betydning for landdistrikterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den offentlige sektors betydning for landdistrikterne"

Transkript

1 Den offentlige sektors betydning for landdistrikterne Klaus Lindegaard Februar 2008 Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Working Paper No. 3/2008

2 Alle rettigheder forbeholdes instituttet (IFUL). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af dette WORKING PAPER eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget heraf er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatteren, 2008 Redaktør: Klaus Lindegaard Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) IFUL WORKING PAPER 3/2008 ISBN Klaus Lindegaard Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.: Fax: kl@sam.sdu.dk

3 Indholdsfortegnelse Summary...1 Sammenfatning Indledning om opgavens formal og struktur Viden om den offentlige sektors betydning Spørgsmål og udfordringer Temaer for forskning om det offentliges rolle for landdistrikterne...32 Referencer...37

4 Summary The public sector is important for the development in rural areas in many ways, namely partly through the localization of the activities of the public sector and the provision of public welfare service in a wide sense, partly through the rural area policy, and partly through policies across many sectors for furtherance of conditions and breeding grounds for regional and national development. There is not any systematic knowledge of the effects of the public sector and various policies for the rural areas. There are no exact goals for the development of rural areas, and there are no precise indicators for the goals to help monitor effects and thus facilitate the ability to control the effort. It is possible to develop precise goals and indicators for the importance of the public sector in different areas. It is also possible to systemize experience with the effects of various initiatives, projects and policies at the local scale. 1

5 2

6 Sammenfatning Den offentlige sektor har betydning for landdistrikterne og deres udvikling på mange måder. Dels via lokaliseringen af den offentlige sektors aktiviteter og tilvejebringelsen af offentlig velfærdsservice i bred forstand, dels via landdistriktspolitikken og dels via politikker på tværs af mange sektorer til fremme af rammevilkår og vækstbetingelser for regional og national udvikling. Der findes ikke systematisk viden om effekterne af den offentlige sektor og diverse politikker for landdistrikterne. Der findes ikke præcise mål for landdistriktsudviklingen, og der findes ikke præcise indikatorer for målsætningerne, som kan muliggøre bestemmelsen af effekter og dermed styre indsatsen. Det er muligt at udvikle præcise mål og indikatorer for den offentlige sektors betydning på delområder. Det er også muligt at systematisere erfaringer med effekterne af diverse initiativer, projekter og virkemidler på lokalt niveau. 3

7 1 Indledning om opgavens formal og struktur Papiret forholder sig overordnet til den offentlige sektors betydning og skal anvendes til at udvælge delproblemstillinger, som kan analyseres mere dybtgående i de kommende år, f.eks. betydningen af statslige arbejdspladsers lokalisering for landdistrikterne. Papiret gennemgår eksisterende viden om problemstillingen, trækker en række overordnede spørgsmål og udfordringer frem for at nå frem til beskrivelse af en række væsentlige temaer og delproblemstillinger til nærmere undersøgelse og fremtidig analyse. I afsnit 2 gives en gennemgang af eksisterende viden om den offentlige sektors betydning for landdistrikterne. Der fokuseres på økonomiske analyser af erhverv og bosætningseffekter i landdistrikterne i form af beskæftigelse, offentlig service, offentlige projekttilskudsmidler samt planlægning og regulering. Der samles viden om betydningen af de gamle kommuners og amters samt statens aktiviteter. Der indsamles viden fra kvantitativt baserede undersøgelser suppleret med kvalitative og casebaserede undersøgelser. I afsnit 3 rejses spørgsmål og udfordringer til den offentlige sektors rolle i landdistrikterne. Der redegøres for manglende viden om problemstillingen, og der organiseres i temaer i forhold til gamle kommuner, amter og stat. Herudover vurderes 4

8 temaerne i forhold til viden om betydningen af nye kommuner og regioner samt statens fremtidige opgaver i forhold til landdistrikterne. I afsnit 4 formuleres temaer for forskning og udvikling i landdistrikter omkring den offentlige sektors rolle. Der gives en nærmere beskrivelse af udvalgte temaer og delproblemstillinger til fremtidig analyse. 2 Viden om den offentlige sektors betydning Der fokuseres i dette afsnit på generelle økonomiske analyser af erhverv og bosætningseffekter i landdistrikterne i form af beskæftigelse, offentlig service, offentlig projekttilskudsmidler samt planlægning og regulering. Der redegøres for viden om betydningen af de gamle kommuners og amters samt statens aktiviteter. Endelig tages der udgangspunkt i Indenrigsministeriets landdistriktsredegørelser og regional-økonomisk forskning. Forskningsprogrammet ( ) om jordbruget i landdistrikternes økonomi og udvikling konkluderer, at det er vigtigt at skelne mellem landområder og udkantsområder, hvor førstnævnte har opretholdt et nogenlunde stabilt befolknings- og indkomstniveau relativt landsgennemsnittet, mens udviklingen 5

9 har været svagere i udkantsområderne de sidste par årtier. Landområderne har været i stand til at præstere en kontinuerlig øgning i arbejdsproduktiviteten både indenfor landbruget og inden for den relativt stærkt repræsenterede forarbejdsnings- og forbrugsgodeindustri (f.eks. fødevarer og træ- og møbler). I en fremskrivning af den regionale udvikling, hvor der ikke forventes overnormal produktivitetsudvikling i disse sektorer, tegnes et billede af stadig større befolknings- og beskæftigelseskoncentration omkring de store bycentre. En hovedforklaring angives at være udbuddet af uddannet arbejdskraft i centrene. Landområdernes stabile befolkningstal bæres af velfærdsstatens finansierings- og overførselsordninger samt øget pendling fra land til by (Christoffersen 2002). Der tegnes hermed et billede af en modsætning imellem de perifere områder og centerområderne hvad angår beskæftigelse, indkomst og bosætning, mens modsætningen imellem land og by synes under opløsning, da (bynære) landområder bliver mere attraktive bosætningsmæssigt end bycentrene. Der er med kommunalreformens nye administrative inddeling (i effekt 2007) foretaget en homogenisering af kommunernes indbyggertal, men der tegner sig fire kritiske felter for øget forskellighed imellem de nye kommuner (Christoffersen & Ravn- Jonsen 2005), hvilket kan stille krav til den statslige styring: 6

10 Forøgelse af spændet mellem tætbefolkede centerkommuner og tyndtbefolkede udkantkommuner (betydning for stordrift og lokalt demokrati), forskelle i sammenfald imellem kommunestruktur og arbejdskraftoplande (betydning for tilrettelæggelse og gennemførelse af lokal arbejdsmarkedspolitik, fysisk planlægning og infrastruktur), uddybning af variationen i boligstruktur og andel almene boliger (betydning for eksempelvis integrationsindsats), uddybning af erhvervsstrukturel kløft imellem kommuner med vidensbaserede serviceerhverv i vækst og kommuner med svag vækst i antallet af arbejdspladser (betydning for statslig indsats for regional udvikling). Hvad er billedet af forskelle i uddannelsesniveau i den nye kommunestruktur? Der er forskelle i uddannelsesniveau blandt kommunerne og blandt offentligt ansatte på tværs af kommunerne, hvilket giver et behov for efter-/videreuddannelse i de nye kommuner. Mens virksomheder kan lokalisere sig efter arbejdskraftens kvalifikationer, er offentlig velfærdsservice stedbundet. Modsatvirkende udvides pendlingsoplandene med de nye kommuner, og udviklingen af det kommunale lønsystem i mere fleksibel retning vil også kunne fremme rekruttering af højereuddannet arbejdskraft. 7

11 Modelfremskrivninger viser en tilbagegang i efterspørgslen efter arbejdskraft i de primære erhverv og efter ufaglært arbejdskraft. Den statslige beskæftigelse vil relativt forskydes til hovedstadsregionen, og personalet her vil uddannelsesmæssigt løftes markant i forhold til statsligt personale i provinsen. I kommunerne vil der foregå en stærkere vækst i beskæftigelsen end i staten og en udjævning af forskelle i uddannelsesniveau for kommunalt ansatte imellem hovedstadsområdet og resten af landet. Regionerne vil opleve samme udvikling som kommunerne (baseret på fremskrivning af udviklingen i amterne). Den private sektors beskæftigelsesvækst vil for mere end halvdelens vedkommende foregå i hovedstadsregionen, og især vil der være tale om akademisk arbejdskraft (Christoffersen m.fl. 2007). Mål og midler for landdistrikterne Målet for regional udvikling er formuleret som Danmark i balance i den Regionale vækststrategi (Regeringen 2003) og Landsplanredegørelsen 2003 om lige udvikling i regioner (amter) og kommuner. Den nationale globaliseringsstrategi og handlingsplan for fremgang, fornyelse og tryghed (2006) formulerer målsætningen om stærk konkurrencekraft og sammenhængskraft. Statslig politik og virkemidler af betydning for regioner og landdistrikter opgøres i de respektive redegørelser herfor og involverer mange ministerier og sektorer. 8

12 Landdistriktspolitikken for , som formuleret i Landdistriktsredegørelse 2007, opstiller følgende mål i en vision for politikken: Målrettet udvikling af landdistrikterne erhvervsmæssigt og bosætningsmæssigt og af generelle levevilkår under sikring af natur og miljø i overensstemmelse med EU`s overordnede politik for landdistriktsudvikling. Her er hovedsigtet at fremme bæredygtig udvikling baseret på etablering af nye erhvervs- og udviklingsaktiviteter. Der er fire overordnede mål for den danske landdistriktspolitik: flere iværksættere og lokale arbejdspladser, stærkere konkurrencekraft i jordbrugssektoren, rig natur, rent miljø og varierede landskaber, attraktive levevilkår. Virkemidlerne til realisering heraf er: Støtteordninger for innovation og udvikling i jordbruget og i for-arbejdningssektoren, støtte til kvalitetsmærkeordninger, støtte til omlægning til økologi, skovrejsning, naturpleje m.v., lokale miljø- og naturprojekter, støtte til fremme af diversificering til ikkelandbrugsaktiviteter, mikrovirksomheder, turisme, for-nyelse i landsbyer, etablering af servicefaciliteter, bevaring af natur- og kulturarv, støtte til kulturaktiviteter samt aktiviteter for børn og unge. 9

13 Landdistrikterne står over for en række konkrete udfordringer de kommende år i forbindelse med forandringer i bosætningsog erhvervsstrukturen med deraf følgende behov for nye muligheder for areal- og bygningsanvendelser, åbenhed for tilpasning af strategier og indsats til det enkelte landdistrikt, nye bosætningsformer ( second homes ) i landdistrikter i befolkningsmæssig tilbagegang, konflikter mellem beboelse og moderne landbrugsproduktion, nye erhverv med beskæftigelsesvækst, uddannelses- og skolestruktur kommunalt og regionalt samt understøttelse af lokalt medborgerskab og engagement. Regionalpolitisk fokuseres der på regional udmøntning af globaliseringsstrategien i form af målretning af EUstrukturfondsmidler til erhvervsudvikling og fremme af regionale vækstvilkår for iværksætteri, innovation, anvendelse af ny teknologi og de menneskelige ressourcer. De regionale vækstfora udmønter deres regionale erhvervs-udviklingsstrategier og initiativer ifølge aftale med regionspolitisk ministerudvalg, der etableres regionale væksthuse, gives støtte til kvalitets- og kompetenceløft i erhvervsrådgivningen. udarbejdes handlingsplaner for fiskeri og akvakultur, etableres nationalparker, gives bidrag til landsbyudvikling, forventes en regional styrkelse af universiteter og sektorforskningen igennem universitetsreformen, etableres regionale teknologicentre, gives støtte til øget vidensniveau i små og mellemstore virksomheder, regionale innovationsagenter, kompetencegivende ung- 10

14 domsuddannelser og regionale professions-højskoler, forhøjet befordringsfradrag for pendlere bosat i udkantskommuner, forventes et regionalt kompetenceløft igennem politi og domstolsreformen, indgåes regionale kulturaftaler samt gives støtte til museerne, alt i alt fra en række ministerier og sektorer (Indenrigs- og Sundheds-ministeriet 2007b). Danske indikatorer på balanceret udvikling af regioner og landdistrikter I Landdistriktsredegørelsen 2007 fokuseres der på kommunernes befolkningsudvikling, alderssammensætning, uddannelsesniveau, andel invandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, indkomst, beskæftigelse, ledighed, skatteudskrivningsgrundlag, kommunale nettodriftsudgifter, beskæftigelse efter arbejdssted, beskæftigelsesfordeling på erhvervsgrupper (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007a). Iværksættere er faldet ud i forhold til Landdistriktsredegørelsen 2004 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2004). Regionalpolitisk redegørelse 2007 opererer med mere eller mindre identiske mål og indikatorer for regional udvikling som landdistriktsredegørelsen, dvs. befolknings-udvikling og nettotilflytning, uddannelsesniveau, indkomstniveau og skatteudskrivningsgrundlag, beskæftigelse, ledighed og erhvervsfrekvens, forventninger til ledighed samt udgifter til overførselsindkomster (Indenrigs- og Sundheds-ministeriet 2007b). 11

15 Regeringens vækstredegørelse 2006 (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2006) peger på følgende udfordringer for regionerne: Forøget vækst i bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet i regionerne, ledighed og pendlingsoplande samt beskæftigelsens erhvervsstruktur. Hertil føjes en række vækstvilkår for regionerne: uddannelsesniveau, etableringsrate og vækst i nye virksomheder, andel innovative virksomheder, regionale vidensinstitutioners betydning som innovationspartner, virksomheders anvendelse af IKT. Konkurrenceevneredegørelse 2007 giver en helt overordnet forståelse af årsager (rammebetingelser, vækstvilkår) og virkninger (befolkning, beskæftigelse og indkomst m.v.) for samfundsudviklingen (nationalt). Kvaliteten af den offentlige sektor indgår som en konkurrenceparameter og indikatorer baserer sig på data om bl.a. tilfredshed med offentlig service fra brugerundersøgelser. Den offentlige sektor har desuden betydning for en række andre rammevilkår og nationale konkurrenceparametre så som uddannelse, forskning og fleksibelt arbejdsmarked (Regeringen 2007). I sidstnævnte tilfælde, spiller uddannelse og kvalitet af offentlig service ind, således at faktorerne alt i alt tælles med flere gange. Hermed er et fundamentalt problem med entydig bestemmelse af årsag og virkning i samfundsudviklingen vel udmærket illustreret. Konkurrenceevnefaktorerne er indbyrdes forbundne og overlappende. 12

16 I en ny undersøgelse af indikatorer for landdistriktskommuner for Direktoratet for FødevareErhverv blandes mål for tilstand og udvikling af kommunerne i en kategorisering af 4 kommunetyper: yderkommuner, landkommuner, mellem-kommuner samt bykommuner. Landdistriktskommuner bliver hermed defineret som en slags socio-økonomisk periferi i et miks af yderog landkommuner. Kommunerne inddeles i typer efter det samlede resultat af alle indikatorerne. Figur 1. Indikatorer for landdistriktskommuner Kilde: Kristensen, I. T. m.fl., 2007, p. 3. Denne relative definition af landdistrikter vil på den ene side kunne anvendes til at fastholde en politisk dynamik i forhold til fremme af en lige og balanceret udvikling, men på den anden 13

17 side vil indikatorsættet blokere for at registrere effekter, resultater og målopfyldelse af politiske initiativer. Årsager og effekter blandes i selve definitionen af landdistriktet. Målopfyldelse, effekter og sammenhænge Angående regionale effekter af statslige arbejdspladser, så er forskellen undersøgt på effekten af offentlige investeringer og offentligt forbrug ifølge regionaløkonomiske modelberegninger (Andersen 2000). Der er i princippet tre typer af effekter af investeringer og forbrug: Efterspørgselseffekter på beskæftigelse og import, selve den offentlige service eller udbud samt den samfundsmæssige nytte af den offentlige service (tilfredshed blandt borgerne, produktivitetsstigninger hos virksomhederne). Beregninger af modeleffekter på driftsaktivitet (undervisning) og investering (byggeri) viser den markant største efterspørgselseffekt af øget driftsaktivitet. Desuden opnås den største effekt i det område, hvor aktiviteten foregår, og efterspørgselseffekten reduceres væsentligt, hvis aktivitetsøgningen skal være fuldt skattefinansieret. Andre effekttyper værdisættes og kvantificeres ikke og indgår ikke i modelberegningerne. Udflytning af statslige arbejdspladser vil fremme beskæftigelse og indkomst i modtagerområdet, men disse effekter vurderes som minimale. Udflytning kan følge et såkaldt ligestillingsspor, hvor modtageren af nye statslige arbejdspladser er lige- 14

18 gyldig, dvs. bestemt ud fra behov for krisehjælp eller regional balancering. Udflytning kan også følge et vækstspor, hvor modtagerens stærke og svage sider, erhvervs- og kompetenceklynger m.v. skal lede placeringen af statslige arbejdspladser, så de kan bidrage til regional kompetenceudvikling og synergi (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2002). Økonomiske og organisatoriske forhold (herunder flytte- og etableringsomkostninger) og mulige gevinster ved udflytning fra hovedstadsområdet opvejes med større bysamfunds jobmarked og infrastruktur og transportfaciliteter, grundpriser, boligudbud, institutionsudbud, kulturudbud, m.v. i vurderingen af statsinstitutioners egnethed til udflytning. Betydningen af tæt brugerkontakt for statslige institutioner antages allerede at være afspejlet i den eksisterende regionale spredning af disse. En undersøgelse af de regionale omfordelingskonsekvenser af kommunalreformen (Jensen 2006) ved uændret udligningssystem peger på, at de tidligere fattige kommuner efter sammenlægning mister midler. Det kan ske ved, at midler tidligere overførtes i forhold til beskatningsgrundlaget, og at dette gennemsnitligt øges i den nye større kommune og dermed ikke længere berettiger til tilskud. Det kan også ske ved at midler tidligere overførtes i kraft af et fast element i bestemmelsen af udgiftsbehovet, som den nye større kommune forventes at hente ind i kraft af stordriftsfordele (højere indbyggertal). Vedtagelsen af en finansieringsreform i 2006 har øget udligningsni- 15

19 veauet imellem kommunerne. Derudover er der indgået særlige flerårige udviklingsaftaler imellem staten og særligt dårligt stillede kommuner (bl.a. Lolland og Bornholm), der tilfører ekstra midler til løsning af de kommunale opgaver. En undersøgelse af kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen (Clausen m.fl. 2006) rangordner kommunerne i forhold til fem kategorier af offentlige ydelser. For kategorierne alle forsørgelsesydelser med hhv. uden førtidspension, arbejdsløsheds-dagpenge samt sygedagpenge gælder, at de ugunstige rammevilkår findes i udkants-kommuner, herunder ø- kommuner. Den femte kategori, kontanthjælpsområdet, har de ugunstigste rammevilkår i Københavns Kommune, kommuner vest for København samt store provinskommuner som Odense, Aalborg, Århus og Esbjerg. I forbindelse med lokaløkonomiske effekter af det offentligt serviceniveau, så kan en undersøgelse af stordriftsfordele i kommunerne på fem udvalgte, men store, udgiftstunge områder (børnepasning, folkeskole, ældreområdet, vejvæsen og administration) og kommunestørrelsens betydning for det kommunale udgiftsniveau ikke afgøre, om de billigste kommuner er de mest effektive eller om relativt lavt udgifts-niveau hænger sammen med lavere serviceniveau. Forskelle i udgiftsniveau på enkeltområder synes at opveje hinanden inden for hver kommune og dermed udtrykke politiske prioriteringer. Generelt er 16

20 der størst besparelsesmuligheder ved sammenlægning af mindre kommuner inden for administrationsområdet. Gevinsten er teoretisk på 0,7 % af nettodriftsudgifterne (Houlberg 2000). Evalueringen af kommuners og amters første formulerede landdistriktspolitikker ( ) peger på en række udfordringer for landdistriktspolitikken, der kan målrettes forskellige udviklingslinjer (forstadsudvikling, turistområde for byboere eller bæredygtige lokalsamfund). Erhvervsudvikling og jobskabelse er problematisk, da det ikke er attraktivt at lokalisere virksomheder i landområderne, IKT-infrastruktur tænkes ind i kommunale og amtslige initiativer, mens flygtningepolitikken ikke indgår i særligt omfang. Der opfordres til øget koordinering og samarbejde på tværs af sektorer (landdistriktspolitik, bypolitik, Lokal Agenda 21), nærmere analyse af erfaringer med etablering af utraditionelle job og analyse af markedet og teknologien for non-food produktion, tilvejebringelse af statistisk grundlag for at følge udviklingen i landdistrikterne samt stimulering af etablering af nye boformer til supplering af de dominerende enfamilie-ejerboliger (landparceller, lejeboliger, ungdoms- og ældreboliger og nye ejerformer). Der er tre områder, som dominerer blandt de kommuner, der på daværende tidspunkt havde formuleret en egentlig landdistriktspolitik: Bosætning, herunder at modvirke affolkning, kultur- og fritidsområdet, samt erhvervsområdet herunder jordbrug. Tilsvarende om-råder dominerer hos amternes politik sammen med et fjerde 17

21 omkring naturforvaltning og infrastruktur. Natur- og miljøforvaltning, offentlig service, landsbyfornyelse, kulturbevarelse og kollektiv transport er hyppigt forekommende områder i den formulerede politik, mens ønsker til beskæftigelsesfremme/arbejdsmarked, infrastruktur og sikring af privat service, herunder indkøbsmuligheder er mindre hyppigt repræsenteret, men dog tilstede hos kommunerne (Indenrigsministeriet 2001). Midtvejsevalueringen af Leader+ programmet finder, at projekter har været med til at fremme vidensspredning, beskytte naturressourcer og fremme udbuddet af lokal servicetilbud til fastboende og turister. Det er ikke muligt at kvantificere effekterne på bosætning eller erhverv og beskæftigelse (Teknologisk Institut 2003). Evalueringer af EU s strukturfonds- og socialfondsprojekter giver samme konklusioner. Attraktionsanalysen af et geografisk spredt udvalg af danske kommuner i beskæftigelses- og befolkningsforandring hhv (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005) søger en forståelse af effekter, årsager og virkninger mellem hårde og bløde faktorer: Forholdene for erhvervsliv, naturmæssige kvaliteter, videnspotentialet, tilgængeligheden, muligheder som bosætningssted, familieliv, kulturelle og fritidsrelaterede muligheder samt ældre medborgere. Den statistiske undersøgelse (i alt 18 kommuner) viser svage positive sammenhænge imellem gode erhvervsforhold og god tilgængelighed og vækst i 18

22 beskæftigelse. Der kan også konstateres en positiv sammenhæng imellem gode familielivsforhold og beskæftigelsesfremgang, men årsagssammenhængene er ikke klare. Endelig findes der en negativ sammenhæng imellem gode kultur-, fritids- og ældreforhold og så beskæftigelsesfremgang. Ingen attraktionsindikator viser alene en positiv sammenhæng med befolkningsvæksten, men kommuner med befolkningsvækst har bredere vifte af attraktioner end kommuner med befolkningstilbagegang. International viden og erfaring om mål, midler og effekter Internationalt er der konstateret et skift i landdistriktspolitikken i løbet af de seneste år i mange OECD lande. Det drejer sig om et skift fra sektorfokus (landbrugspolitik) til en politik baseret på territorier, regioner, steder og deraf følgende koordinering med andre sektorpolitikker. Det drejer sig endvidere om et skift i administration og udførelse af landdistriktspolitikken fra det nationale styringsniveau til regionerne, ofte nye, funktionelle regioner på tværs af administrative grænser samt støtte til lokale ( bottom-up ) udviklingsinitiativer. Et tredje skift går i retningen af mere formel koordinering af forskellige politikker, der påvirker landdistrikterne. Det gælder både interministerielt og lokalt i form af partnerskaber imellem myndigheder, udviklingsaktører, den private sektor og foreninger. For myndighederne betyder skiftet anstrengelser for større koordi- 19

23 nering på tværs af sektorpolitikker, forsøg på udvikling af mere fleksible støtteformer, anstrengelser for etablering af nye institutioner lokalt og regionalt til strategiudvikling og implementering af politikker i samarbejde imellem offentlige og private aktører med lokal viden og ressourcer, samt indsats for at bygge lokal kapacitet, initiativ og ansvar. Politikkens mål og midler skifter i følge Pezinni (2000) i retning af: ny fokus på landdistrikters konkurrenceevne og særegenhed, støtte til investeringer i human og social kapital, diversificering af økonomiske aktiviteter, etablering af nye virksomheder, nøgleinfrastruktur, miljø og innovation, give indirekte støtte til erhvervsudviklingen til transport, kommunikation og erhvervsinfrastruktur, fremme af vidensnetværk, uddannelse og træning og attraktivitet for nye virksomheder, styrke erhvervsservice, sprede ny teknologi, opmuntre til endogene innovationsinitiativer, udvikle menneskelige ressourcer gennem tekniske uddannelser med vægt på virksomhedssamarbejde og iværksætteri, kapacitetsopbygning for lokale politiske aktører, 20

24 udvikle og markedsføre naturmæssige og kulturelle fælles goder og miljøer for turisme og bosætning, skabe lokale produkter, udvikle nye offentlige serviceformer, forøget brug af programevalueringer for kontrol og læring i landdistrikts-politikken. Der er i EU-sammenhæng i forbindelse med måling af landdistrikternes tilstand og deres udvikling et stigende behov for at inkludere målinger af indbyggernes trivsel. Skiftene i landdistriktspolitikken illustreres af et EU-projekt, der har identificeret tre typer af nøgleområder for landdistriktsudviklingen, nemlig livskvalitet og socialt velbefindende, økonomisk struktur og præstation samt demografi. Livskvalitet og socialt velbefindende indfanger faktorer af betydning for bosætning og bosætningsstrategier, der ikke endimensionelt kan betragtes som et spørgsmål om beskæftigelse og indkomstgrundlaget forbundet hermed. Til nøgleområderne hører et sæt af hårde og bløde indikatorer for landdistriktsudviklingen. 21

25 Figur 2. Nøgleområder for landdistriktsudviklingen Kilde: Bryden, 2003, p. 9. Målbare indikatorer på livskvalitet kan være flertydige og kontroversielle, som f.eks. miljøkvalitet, adgang til offentlig service, andel udpendlere, kvalitet i arbejdet, lokal demokrati, boformer (ejer-lejer, helårsboliger-fritidsboliger), sikkerhed og nød og afsavn. Skiftene i landdistriktspolitikken beskrives nu som det nye paradigme (OECD 2006). Tre faktorer påvirker paradigmeskiftet fra sektorer til steder og fra subsidier til investeringer: Fokus på betydningen af fælles goder, natur- og kulturmiljøer og ressourcer, behovet for reform af landbrugspolitikken, decentralisering og udviklingstendenser i regionpolitikken. I det nye paradigme er bosætningsstrategien ikke selvstændig tema- 22

26 tiseret, men anskues som afledt af udviklingen af nye erhverv og beskæftigelse i landdistrikterne. Figur 3. Det gamle og nye landdistriktsparadigme Kilde: OECD 2006, p. 60. Skiftet til en sektorintegreret tilgang i OECD landene har ført til opmærksomhed på fire kritiske politikområder: Transport og IKT infrastruktur, levering af offentlig service, værdisættelse af fælles goder samt erhvervsfremme. I EU er det erfaringerne med de territorielle effekter af EU s sektorpolitikker, at de kan øge steders konkurrenceevne. Effekterne er ikke kvantificerede. Sektorpolitikkerne stimulerer lokal handling og kapacitetsopbygning og myndiggør lokale og regionale aktører til at udnytte territorielle potentialer. 23

27 Figur 4. Territorielle effekter af EU s sektopolitikker Kilde: ESPON 2006, p. 77. Det er videre erfaringen, at der er et blandet billede af sammenhæng og koordination imellem EU s sektorpolitikker, der kun af tilfældigheder er i samspil. Endelig fremmer ex-ante territoriel effektvurdering af sektorpolitikker deres bidrag til territoriel sammenhængskraft og faciliterer koordineringen af sektorpolitikkerne. Paradigmeskiftet i landdistriktspolitikken i OECD og EU er tæt forbundet med udviklingen i regionalpolitikken. Der er for EU præsenteret materiale, der lægger op til en ny regional udviklingsstrategi baseret på regionale innovationssystemer og kon- 24

28 struerede fordele hvor den offentlige sektor spiller en vigtig rolle for fremme af økonomiske og institutionelle komplementariteter i den vidensbaserede økonomi igennem offentligeprivate partnerskaber omkring innovation og samarbejde. Cases fra forskellige regioner og erhverv lægges frem til støtte herfor (Asheim m.fl. 2006). I de nordiske lande ses en dikotomi imellem rige områder, der kan tiltrække nye investeringer og økonomisk vækst, mens de ikke så rige regioner halter bagefter relativt set. Dette på trods af en meget ens regionalpolitik i de nordiske lande i tråd med EU s Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse og implementeret decentralt og med lokale partnerskaber (NordRegio 2007). Status Overordnet kan den offentlige sektors roller for landdistrikterne inddeles i tre grupper, hvor beskæftigelses- og erhvervsstatistikken kan beskrive den relative fordeling imellem administrative niveauer og geografi: A. Lokal økonomi Arbejdspladser, beskæftigelse, erhverv offentlig service, indkomst og kommunal økonomi B. Lokal service og bosætning Kultur og fritid 25

29 Skoler og uddannelsesinstitutioner Sundhed, pleje Erhvervsservice Politi, retsvæsen, forsvar mv., statsforvaltninger, skat, miljømyndigheder, styrelser mv. C. Lokal udvikling Rammer og regulering, planlægning, erhvervs- og innovationspolitik Natur og miljø Infrastruktur Lokal deltagelse, engagement og medborgerskab Der er konsensus om, at den offentlige sektor, stat, amt/region, kommune spiller mange positive roller for landdistrikternes udvikling. Der er vækst i midlerne, der tilføres erhvervsudviklings- og landdistriktsområdet såvel som til udviklingen af ramme- og vækstbetingelserne for regional og national udvikling. Alle offentlige administrative niveauer er direkte eller indirekte aktive i forhold til erhverv, bosætning og udvikling i landdistrikterne, men præcise effekter af aktiviteterne er ikke registreret. Den offentlige sektor sætter rammevilkårene for bosætning såvel som erhvervsudvikling og disse er indbyrdes sammenhængende. 26

30 Figur 5. Opsummering af eksisterende viden om effekter af landdistrikts- og regionalpolitik Kommuner Amter Stat A. Lokal økonomi B. Lokal service og bosætning + + (+) C. Lokal udvikling (+) : Har nogen direkte positiv betydning. (+): Har nogen indirekte eller svag positiv betydning. Den manglende klarhed og dårlige overensstemmelse imellem målsætninger og indikatorer illustrerer problemerne med tilvejebringelse af vidensgrundlag til at vurdere den offentlige sektors mere præcise betydning og effekter. 27

31 Figur 6. Sammenhænge imellem landdistrikts- og regionalpolitikkens målsætninger, indikatorer og virkemidler Mål Indikatorer Midler Sammenhæng? Befolkning Udgifter til off. service Off. Service Indkomst Indkomst/indbygger - Fordeling på indkomsttyper - mål Beskæftigelse - - Udgifter til erhvervsservice Erhvervsstruktur Innovationsaktivitet Bosætning Til/fraflytning Pendling Boligmarked Off. arbejdspladser Rammevilkår Erhvervsservice Støtte til produktdiversifikation Infrastruktur Befordringsfradrag - Natur og miljø - Regulering og planlægning Lokale projekter Landbrugsvirksomhed - Udgifter Landbrugsstøtte Bæredygtig udvikling Lokal deltagelse indikatorer midler Tages udviklingen i politikken og dens forskellige programmers indhold og virkemidler til udtryk for effektændringer over en årrække, kan den voksende fokus på decentralisering og lokal deltagelse/partnerskaber sammen med opmærksomheden over for lokalt engagement tyde på, at der på dette punkt tidligere har været negative effekter af indsatsen. Ønsket om åbenhed over for lokale forskelle understøtter denne problematik. Gennemgangen har forholdt sig overordnet til problematikken og inden for den herskende sektorafgrænsning af landdistriktspolitikken, der er rimelig bred i forvejen, af hensyn til ønsket 28

32 om generaliserbarhed af viden om den offentlige sektors rolle på tværs af tidspunkt og lokalitet/sektor. 3 Spørgsmål og udfordringer Gennemgangen af etableret dansk og international viden ovenfor er afgrænset fra opsamling af viden om sundhedsområdet (amter/regioner), kommunale projekter og evalueringer, kommunal og regional lokalisering af institutioner og arbejdspladser, infrastrukturinvesteringers effekter samt erfaringer fra enkeltprojekter (landdistrikts-pulje, Leader+, struktur- og socialfond m.m.), forskning omkring udviklingen inden for bestemte erhvervssektorer (landbrug og fødevarer, fremstillingssektoren, turisme) eller enkelte landsbyer. Det er spørgsmålet, om der her findes klare svar på problemstillingen, men materialet vil bekræfte, at der er stor mangfoldighed og forskellighed imellem landdistrikterne. Det viser sig, at såvel det danske som internationale materiale i høj grad baserer deres viden og konklusioner om årsagssammenhænge og effekter på casebaserede undersøgelser og kvalitative data, der i sammenkoblingen med regional statistik giver et impressionistisk billede af den offentlige sektors og sektorpolitikkens rolle. Det er måske i fin tråd med paradigmeskiftet til decentral strategi- og politikformulering, hvor staten har en 29

33 faciliterende og koordinerende rolle fremfor en styrende rolle, men dermed flyttes styringsbehovet til det regionale og de decentrale administrative niveauer. Den decentrale udmøntning af udviklingsinitiativer hviler på inddragelse af lokale partnere i implementeringen, hvorfor målstyring skal formuleres, så det har relevans for de private deltagere (virksomheder, borgere, foreninger). Denne proces vil samtidig kunne være et redskab til at engagere og mobilisere de lokale deltagere. Figur 7. Opsummering af manglende viden om målbare effekter af den offentlige sektors betydning samt af landdistrikts- og regionalpolitik Kommuner Regioner Stat A. Lokal økonomi X X X B. Lokal service og bosætning X X X C. Lokal udvikling X X X X: Manglende viden. Gennemgangen af etableret dansk og international viden ovenfor er afgrænset fra opsamling af viden om sundhedsområdet (amter/regioner), kommunale projekter og evalueringer, kommunal og regional lokalisering af institutioner og arbejdspladser, infrastrukturinvesteringers effekter samt erfaringer fra enkeltprojekter (landdistrikts-pulje, Leader+, struktur- og socialfond m.m.), forskning omkring udviklingen inden for bestemte erhvervssektorer (landbrug og fødevarer, fremstillingssektoren, 30

34 turisme) eller enkelte landsbyer. Det er spørgsmålet, om der her findes klare svar på problemstillingen, men materialet vil bekræfte, at der er stor mangfoldighed og forskellighed imellem landdistrikterne. Det viser sig, at såvel det danske som internationale materiale i høj grad baserer deres viden og konklusioner om årsagssammenhænge og effekter på casebaserede undersøgelser og kvalitative data, der i sammenkoblingen med regional statistik giver et impressionistisk billede af den offentlige sektors og sektorpolitikkens rolle. Det er måske i fin tråd med paradigmeskiftet til decentral strategi- og politikformulering, hvor staten har en faciliterende og koordinerende rolle fremfor en styrende rolle, men dermed flyttes styringsbehovet til det regionale og de decentrale administrative niveauer. Den decentrale udmøntning af udviklingsinitiativer hviler på inddragelse af lokale partnere i implementeringen, hvorfor målstyring skal formuleres, så det har relevans for de private deltagere (virksomheder, borgere, foreninger). Denne proces vil samtidig kunne være et redskab til at engagere og mobilisere de lokale deltagere. 31

35 4 Temaer for forskning om det offentliges rolle for landdistrikterne Der er helt overordnet brug for udvikling af data for kvantificering af effekter til brug for sammenligning af effekter, afvejning imellem forskellige virkemidler (omkostningseffektivitet) samt kortlægning af samspil og synergi imellem virkemidler. Nærmere opgørelser af effekterne kræver dels strenge alt andet lige forudsætninger for enhver undersøgelse, dels klare og entydige målsætninger og værdier, der kan måles i forhold til. Det er også muligt at koble eksisterende data på nye måder og på tværs til illustration og til at rejse spørgsmål om årsagssammenhænge og udviklingstendenser. OECD s nye udviklingsparadigme med vægt på sektorintegration lægger op til brug af en blanding af både hårde og bløde indikatorer for landdistriktsudvikling, hvilket skal fremdrive en ny evalueringskultur blandt aktørerne på alle niveauer for sammen at vurdere effektivitet såvel som effekter for at forbedre handlinger og målopfyldelse (OECD, 2006). Det er en afvejning imellem målbarhed og så intern og ekstern validitet af data i forhold til vurdering af målopfyldelsen. Dette kræver nærmere undersøgelse og udvikling og bør sættes på dagsordenen for et forskningsprogram omkring landdistrikts-udvikling, herunder den offentlige sektors rolle for landdistrikterne. 32

36 Tema: Offentlig service Måling og indikatorer for offentlig service regionalt. Forskelle i kommunale udgifter/indbygger er ikke korrigeret for produktivitetsforskelle kommunerne imellem. Spørgsmålet om kvaliteten i offentlig service på tværs af kommuner og lokaliteter. Anvendelse af brugerundersøgelser? Spørgsmålet om betydningen af lokaliseringen og nærheden af offentlige institutioner og serviceydelser sammenholdt med fordele ved stordrift og sammenlægning af offentlige institutioner og administrationer. Direkte og indirekte effekter af lokalisering af statslige og offentlige arbejdspladser for lokal økonomi, bosætning og kulturliv, specielt kompetence-effekter og synergier regionalt. Direkte og indirekte effekter af offentligt forbrug og efterspørgsel på lokal erhverv og beskæftigelse samt bosætning. Tema: Politiske virkemidler Effekter af politiske virkemidler, regional- og landdistriktspolitik i forhold til udvalgte mål og parametre samt relative effekter i forhold til såvel generel økonomisk udvikling som sektordynamik og politik (landbrug og fiskeri, turisme, fremstillings- og serviceerhverv, uddannelse, 33

37 forskning og innovation, erhvervsservice og iværksættere). Effekter af direkte støtte og projekttilskud (landdistrikstspulje, Leader+, struktur- og socialfond, innovationsfremme, områdefornyelse) på erhverv-sudvikling (beskæftigelse, iværksættere) og lokal bosætning. Ikke-økonomiske faktorers betydning for bosætning (offentlig service, kultur- og naturmiljø). Relativ betydning af infrastruktur (transport og IKT) for øget tilgængelighed, befordringsfradrag, beskæftigelsespolitik og regulering af ledige for pendling og pendlingsoplande i forhold til vækst i byerhverv og beskæftigelse. Tema: Livskvalitet Livskvalitet som målsætning og udviklingsparameter ved siden af økonomisk struktur og tilstand samt demografi og kultur. Udvælgelse og anvendelse af eksisterende indikatorer for livskvalitet: Service: Adgang til offentlig service Beskæftigelse: Andel udpendlere, beskæftigelsesgrad Kvalitet i arbejdet: Arbejdskraftens uddannelsesniveau, andel deltidsbeskæftigede, andel korttids- og kontraktansatte, andel selverhvervende 34

38 Indkomst: Andel husholdninger på overførselsindkomst, indkomst/indbygger, disponibel husstandsindkomst Bosætning: Antal fritidsboliger, ejendomsprisniveau, omsætning på bolig-markedet, andel af omsætning i lejeboligsektor Udformning og operationalisering af nye indikatorer: Uddannelse, sundhed, sikkerhed, miljø, foreningsliv og netværk. Tema: Lokale natur- og kulturressourcer Stedbestemmelse af lokale ressourcer Værdisættelse af kultur- og naturmiljøer (fælles goder) Tema: Stedbaseret sektorintegration og innovation Integration af erhverv og bosætningsspørgsmål, eksempelvis i form af innovationsfremme, uddannelse og forskning lokalt Stedbaseret samarbejde imellem myndigheder, virksomheder og borgere. Aktivere det såkaldt brugerdrevne innovationssystem i landdistrikternes erhvervs- og bosætningsudvikling og fremme deltagelsesprocesser omkring innovation. Udarbejdelse af en samlet regional- og landdistriktspolitisk redegørelse på tværs. 35

39 Tema: Rammer og forandringsprocesser Målrettet følgeforskning (på projektniveau) af sammenhænge imellem ramme- og vækstvilkår og lokaløkonomi, bosætning og livskvalitet i opstarten af det nye landdistriktsprogram og de regionale erhvervsudviklingsstrategier. 36

40 Referencer Andersen, A. K. (2000), Regionale konsekvenser af øget statslig aktivitet i Vestdanmark. AKF Forlaget. Asheim, B. m. fl. (2006), Constructing Regional Advantage. Principles-Policies-Perspectives. European Commission, Brussels. Bryden, J. (2003). Rural Development Indicators and Diversity in the European Union. Unpublished paper with reference to: Bryden, J.M. m.fl. (2002), Rural Development Indicators, i Report of the PAIS project, Phase 1. Report for EUROSTAT with LANDSIS, Luxembourg. Christoffersen, H. (2002), De danske landområder og jordbruget. AKF Forlaget. Christoffersen, H. & Ravn-Jonsen, L. (2005), Det nye Danmarkskort - en analyse af uhomogeniteter i kommunestrukturen før og efter kommunesammenlægningen. AKF Forlaget. Christoffersen, H. m. fl. (2007), Forbruget af uddannet arbejdskraft i kommuner og regioner i lyset af vidensamfund og kommunalreform. AKF Forlaget. 37

41 Clausen, J. m.fl. (2006), De nye kommunale rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Socialforskningsinstituttet. Erhvervs- og Boligstyrelsen (2002), Udflytning af statslige arbejdspladser. Analyse. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005), Attraktionsanalyse. Debatoplæg. ESPON (2006), Territory matters for competitiveness and cohesion. Facets of regional diversity and potentials in Europe. European Spatial Planning Observation Network, Luxembourg. Houlberg, K. (2000), Kommunale stordriftsfordele - hvor finder vi dem, og hvor store er de? AKF Forlaget. Indenrigsministeriet (2001), Evaluering af landdistriktsprogrammet i amter og kommuner. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007a), Landdistriktsredegørelsen Regeringens redegørelse til Folketinget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007b), Regionalpolitisk redegørelse Regeringens redegørelse til Folketinget. 38

42 Jensen, C. L. (2006), Regional omfordeling. Konsekvenser af kommunalreformen. AKF Working Paper. Kristensen, I.T. m.fl. (2007), Landkommuner - indikatorer for landdistrikt. Danmarks Jordbrugsforskning. Miljøministeriet (2003), Landsplanredegørelse Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? NordRegio (2007), Regional Development in the Nordic Countries Stockholm. OECD (2006), The New Rural Pradigm. Policies and Governance. Paris. Pezinni, M. (2000), Rural Policy Lessons From OECD Countries, Economic Review, 3 rd Quarter. OECD. Regeringen (2003), Regional vækststrategi. Regeringen (2007), Konkurrenceevneredegørelse Teknologisk Institut (2003), Midtvejsevaluering af Leader+ programmet. Tåstrup. 39

43 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006), Regional vækstredegørelse Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007), Regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. 40

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Dansk landdistriktspolitik i nyere tid

Dansk landdistriktspolitik i nyere tid Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del Bilag 82 Offentligt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk landdistriktspolitik i nyere tid Hanne Tanvig, seniorrådgiver, PhD Sektion

Læs mere

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010.

NOTAT STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET. Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. NOTAT 29-07-2010 STATUS OG HOVEDUDFORDRINGER PÅ ERHVERVS- OG TURISMEOMRÅDET Oplæg til drøftelse på Erhvervs- og Turismeudvalgets møde den 17. August 2010. Erhvervs- og Turismeudvalget besluttede på sit

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

UDKAST. Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland

UDKAST. Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland UDKAST Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland 1. Formål I forbindelse med udarbejdelsen af den nyligt vedtagne regionale udviklingsstrategi 2012-2015 blev Det regionale Billede udarbejdet.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug

Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug H:\BBI\oplæg - talepunkter\gka - Ny.ppt 1 Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug NytLandbrug - Horsens den 21. marts 2007 H:\BBI\oplæg

Læs mere

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark?

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? v/ Pernille von Lillienskjold, Erhvervs- og Byggestyrelsen Regional erhvervspolitik

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser hvad sker der?

Udflytning af statslige arbejdspladser hvad sker der? Udflytning af statslige arbejdspladser hvad sker der? DØRS Seminar, 19. august 2015 Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Det overordnede spørgsmål Er udflytning af statslige arbejdspladser et effektivt redskab

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Urbanisering vor tids vandring fra land til by

Urbanisering vor tids vandring fra land til by Oplæg på SLA s årsmøde 4. oktober 2015 Urbanisering vor tids vandring fra land til by v/ Kurt Houlberg 2 Disposition Lidt om KORA og min baggrund Kommunernes økonomiske udfordringer. Herunder den dobbelte

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden

Vedrørende dagsordenens pkt. 6. Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 20. april 2006 Vedrørende dagsordenens pkt. 6 /lnj-ebst Sammenfattende notat vedrørende EU-strukturfondsprogrammerne for perioden 2006-2013. Pr. 1. januar 2007 får de regionale vækstfora ansvaret for at

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Nedbryd siloerne - gennem samspil og samarbejde

Nedbryd siloerne - gennem samspil og samarbejde Nedbryd siloerne - gennem samspil og samarbejde Silkeborg, torsdag den 28. november 2013 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland SVAG VÆKST MEN KONKURRENCEEVNEN ER FORBEDRET NOVEMBER 2013 BÅDE UDFORDRINGER

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a. Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i

Læs mere

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Dagsorden 1. Danmarks vækstudfordringer 2. Danmarks Vækstråd 3. Rammerne

Læs mere

! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version

! # $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland

Produktivitetsudvikling i Region Sjælland 1. marts 2010 Resumé og anbefalinger i Udarbejdet af DAMVAD for viden skaber muligheder i Resumé og anbefalinger Der er bred enighed om, at den fremtidige danske velstand i høj grad er afhængig af en styrkelse

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Kort intro til Vækstforums arbejde. 31. marts Borgmester Winni Grosbøll

Kort intro til Vækstforums arbejde. 31. marts Borgmester Winni Grosbøll Kort intro til Vækstforums arbejde 31. marts 2014 Borgmester Winni Grosbøll 1 Erhvervsfremmelov overordnet ramme Vækstforums opgaver: 1. Udarbejde de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst-

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Til grund for arbejdet med Planstrategi 2019 ligger den vision for kommunens udvikling, som Byrådet udformede i forbindelse med

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015

Udvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015 1 udfordringer og perspektiver 2015 Side 1 2 udfordringer og perspektiver 2015 Udfordringer helt overordnet på samfundsniveau: Økonomi Demografi Urbanisering Centralisering Globalisering Side 2 3 udfordringer

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Peter Stubkjær Andersen Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Dias 1 Centrale budskaber Med baggrund i forskningsprojektet Fremtidens Landskaber:

Læs mere