DPL kursusdag 3. Det personlige lederskab er jeg værd at følge?

Transkript

1 DPL kursusdag 3 Det personlige lederskab er jeg værd at følge?

2 Du kom med alt det der var dig Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det! Jeg stormede ud og købte øl ja, vinterens gamle, stive føl for ud på grønne enge og du blev varm og lys og fuld og håret vat det pure guld som solen - skjult for længe. Og blomster åbnede sig og så at nu blev himlen stor og blå og stunden født til glæde Din næve var så varm og god og du blev smuk og fuld af mod så smuk, jeg måtte græde.

3 Vorherre selv bød ind til fest og kyssede hver benovet gæst i kærlighedens sale med øjne, undrende og blå vi bare så og så og så og slugte livets tale: At livet det er livet værd på trods af tvivl og stort besvær på trods af det der smerter, og kærligheden er og blir og hvad end hele verden si'r, så har den vore hjerter. Jens Rosendal

4 Program 1. Siden sidst 2. De mange forståelser og positioner 3. Ledelse i relationer 4. Ledelse og kommunikation 5. Polyfon Ledelse Incl. pauser, øvelser og laaang frokost!

5 Siden sidst Hjemmeopgaver Netværksgrupper biografilinijen Feedbackskema Litt Logbogen

6 Eksamen Eksamen tager udgangspunkt i en relevant synopsis på 3-5 sider (synopsis indgår ikke i bedømmelsen) Eksamen er individuel og tager 30 minutter. Tiden disponeres med 25 % til den studerende, 50 % til eksaminator og censor og 25% til votering, karaktergivning og tilbagemelding på opgaven. 7 punkts karakterskala Man skal aktivt melde fra (14 dage inden)

7 Synopsis Elementer i en synopsis er: Problemstilling (baggrund) Problemformulering (hvad vil du undersøge?) Valg af/kort gennemgang af teori og metode Analyse (koble teori og virkelighed) Konklusion (hvad har jeg fundet ud af?) Perspektivering (hvor peger resultatet hen?) Synopsis skal handle om dit personlige lederskab (ikke strategi, konfliktløsningssag eller..) dvs tage udgangspunkt i dig som leder.

8 Synopsis og bedømmelse (UVM) Hvilken rolle spiller synopsen, når den ikke tæller særskilt med ved bedømmelsen? De faglige rammer for eksaminationen sættes af eksamensopgaven, elevens synopsis med dennes problemformulering og skriftlige fremstilling af resultaterne af elevens undersøgelse, samt elevens mundtlige fremlæggelse ved selve prøven. En klar og præcis fremstilling i synopsen er således med til at sætte klare rammer om eksaminationen. Censor og eksaminator forbereder sig på grundlag af eksamensopgaven og den tilsendte synopsis. Hvis synopsis er meget tynd eller fagligt uklar på en række punkter, kan en betydelig del af eksaminationen komme til at gå med at spørge ind til uklarhederne for at udrede, hvad eleven egentlig har undersøgt. Det kan ikke udelukkes, at en fremragende mundtlig præstation alligevel kan resultere i en topkarakter, men udgangspunktet vil være bedre med en klar og fyldig synopsis.

9 Bedømmelse til eksamen Den læring/indsigt/inspiration du har fået Din teoretiske forståelse hvordan du inddrager teorier til at understøtte din problemformulering Hvordan dit udviklingsprojekt kan anvendes i din organisation Og indirekte: Opbygning af din synopsis hvordan du problemformulerer, undersøger, analyserer og konkluderer Overholdelse af formkrav

10 De mange forståelser og positioner

11 Videnskabsteori - ultrakort Hvordan beskriver man noget hvordan undersøger man noget hvordan opnår man viden om noget - hvordan praktiserer man noget? Hvad vil evidens sige? Videnskabens opgave: at finde ud af hvordan det forholder sig i virkeligheden at opnå indsigt og forståelse. Den søger sandheden og bevæger sig konstant fremad.

12 Videnskaber Samfundsvidenskaber (psykologi, økonomi, jura, politologi mm) Humanistiske videnskaber (om menneskers tanker, følelser, handlinger og vilkår) Naturvidenskaber (de exakte, om naturen rundt om os)

13 Teori En teori (opr.: Betragtning eller spekulation ) er et ordnet sæt af generelle påstande om de sammenhænge - særligt årsagssammenhænge - som gælder indenfor en større eller mindre del af tilværelsen. Teori er en forklaring, der beskriver et område af virkeligheden. En teori skal opfylde kravene til videnskabelige principper. Teorier er ikke gætterier eller meninger. En videnskabelig teori er logisk funderet. Normalt stilles som krav til en videnskabelig teori, at dens præmisser er fastlagt og beskrevet.

14 Videnskabens sprog Diskurs: En given forståelsesramme, logik. (Vi kalder ham bombemand/terrorist andre ville kalde ham frihedskæmper. (Andre: Juridisk, økonomisk, faglig, etisk osv) Paradigme (Kuhn): Grundopfattelser, altomfattende verdensanskuelser. Noget der opfattes som indlysende rigtigt. En måde at opfatte virkeligheden på. Ex. Universets opbygning, årsager til skizofreni (Gud, biologi, arv, ), som fakta tilpasses til. Tilhører man to forsk paradigmer forstår man ikke hinanden. Ex: positivist, hermeneutiker, marxister liberalister, behaviorister og psykoanalytikere. På disse områder opnår vi aldrig absolutte sandheder.

15 Positivismen Teorier og erkendelse udvikles på baggrund af målinger og observationer og det vi kan regne ud med logisk analyse. To kilder til erkendelse: det vi kan iagttage med vores sanser og det vi kan regne ud ved hjælp af vores logik. Man ønsker at bygge på sikker (positiv) viden at begribe verden forstandsmæssigt. Optaget af hvad, hvordan, hvor længe etc det der kan måles, vejes og tælles er det der ER. Fokus på entydige årsag virkning forhold Nært beslægtet med naturvidenskaben (Ex. tyngdeloven) Hvor ser I træk af positivisme i jeres omgivelser?

16 Lineær mekanistisk tankegang Problem identifikation Årsager afdækkes Løsningsmuligheder Handleplan Problemfokus og mangeltænkning

17 Lad os lige tjekke vores sanser

18 Hermeneutikken (fortolkningslæren) Tager udgangspunkt i indføling Går ud på at forstå via fortolkning af følelser, værdier, anskuelser osv optaget af hvorfor Subjektivitet humanistisk tilgang Vigtigt at det man tolker på sættes ind i den rette kontekst Tolkning præges af fortolkerens forforståelser, tolkninger og konteksten at noget er relativt. Hermenneutisk tolkning er vigtig, når det handler om mennesker, menneskers handlinger Den hermeneutiske cirkel (Forforståelse udvikles fra fordomme til virkelig forståelse) Humanistisk videnskab og samf. videnskab Hvor ser I hermeneutiske træk i jeres omgivelser

19 HVAD SER DU PÅ BILLEDET?

20 Konstruktionisme/tivisme Sandheden og virkeligheden er lokal, socialt konstrueret og til forhandling Sproget skaber vores virkelighed (hvordan italesættes virkeligheden?) Vi kan ændre virkeligheden ved at ændre sproget Mit sprogs grænser er min verdens grænser (Wittgenstein) Hvor støder I ind i socialkonstruktivisme i jeres arbejde som ledere?

21 Konstruktionisme/tivisme 1. En måde, vi forstår verden på, kræves ikke af det der er. For hvilken som helst tingenes tilstand vil et potentielt ubegrænset antal beskrivelser og forklaringer være mulige 2. De måder, vi beskriver og forklare verden på, udspringer af relationer Forståelse af verden opnås i kraft af koordination mellem mennesker forhandlinger, overenskomster, sammenlignende synspunkter. Tænk på et hus Wittgensteins sprogspil Objektivitet og sandhed er ikke individuel bevidsthed, men traditioner i fællesskab 3. Konstruktioner bliver betydningsfulde i kraft af deres sociale nytte Sproget er knyttet til specifikke livsformer: Sne og eskimoer På baggrund af deres effektive funktion i det relationelle ritual kan de blive udtryk for en sandhed. En sandhed eller præcis beskrivelse i en bestemt gruppe via sprogspillet.

22 Konstruktionisme/tivisme 4. Når vi beskriver og forklarer, former vi vores verden og vores fremtid Sproget er bundet i relationer, der er bundet i praksismønstre = Fagsprog fx lederes Sproget er en hovedfaktor i vores handlingsverdener; det konstituerer selv det sociale liv Kræver at man regenerere en række betydninger vil vi forandre noget, skal vi tale om det på nye måder!! 5. Refleksion over de verdener, vi tager for givet, er af vital betydning for vores fremtidige velvære. Hvilke verdener skal vi skabe? Behov for kritisk refleksion, at lytte til alternativer og andre perspektiver Undre sig! Stil spørgsmål!

23 Hvor støder I ind i socialkonstruktivisme i jeres arbejde som ledere?

24 Opgave i videnskabsteori Gå sammen i 6 mandsgrupper og del jer op to & to Fordel de tre videnskabsteoretiske retninger mellem makkerparrene, så hvert par har ansvaret for en retning. Forbered en positivistisk, en hermeneutisk og en konstruktionistisk salgstale prøv at forklar et fænomen ud fra jeres videnskabsteoretiske ståsted fx mindre dokumentation, fyringer mm.( I har 15 min.) Hold salgstalerne på skift i gruppen ( I har 5 min. Pr salgstale)

25 Ledelse i relationer

26 Ledelse i og af relationer Man skal som leder kunne få holdet til at spille sammen om at udvikle strategier. Samtidig skal lederen selv være en del af holdet, når det er nødvendigt, og uden for, når det er påkrævet. Ledelse kan ikke ses som adskilt fra organisationen, men må derimod ses som et relationelt afhængighedsforhold.

27 Principper for anden ordens ledelse Lederen skal kunne være i en deltagerposition og i en observatørposition samtidig Lederen skal være i en konstant indre dialog med sig selv om denne dobbeltrolle Lederen skaber præmisserne for handling i stedet for at foreslå specifikke handlinger Lederen forsøger at forandre præmisserne for adfærd frem for at dikterer en bestemt adfærd Lederen er mere optaget af at udfordre betydningsmarkører holdninger, forståelser og fastlåste opfattelser end af, hvad der er rigtigt og forkert i en given situation Lederen skaber præmisser og rammer for forandringer sammen med organisationen frem for at diktere bestemte forandringer

28 Anden ordens ledelse Ledelse ud fra anden ordens ledelse sker i brudfladerne mellem system og omgivelser Brudfladerne er: Meningsdannelse Reduktion af kompleksitet Tilslutningsværdi og identitet Problemudligning I brudfladerne kan lederen iagttage, reflektere over og påvirke præmisser for organisationens tænkning og handling i et metaperspektiv

29

30 Brudfladerne Differentiering - relationer i organisationen åbne op for forskellige opfattelser af situationen Kronologi Timing af igangsætning af forandringer og nye tiltag Inkludere/ekskludere - passende forstyrrelse for at medlemmer i organisationen er åbne, spørgende og lyttende i kommunikationen Sprogspil i samtalen afspejles om der tales ud fra samme forståelse af kultur i organisationen vigtigt at stille spørgsmål og lytte til nuancer i det talte

31 Hvad kan gå galt? Hvem kan kommunikere og hvad kan der kommunikeres om skjulte spilleregler Vigtig opgave i at være opmærksom på inklusion og eksklusion ved strukturændringer i organisationer, eksempelvis dannelse af grupper/ teams og gennemførelse af forandringsprocesser i organisationer

32 Ledelse i relationer & Social Kapital

33 Definition Organisationens Sociale Kapital er den egenskab som omsætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse kerneopgaven. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at medlemmerne evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Fx at en medarbejder udviser godt kollegaskab hvor man gør mere end man strengt taget får sin løn for, og hvor man giver uden at hensigten er at få det samme igen.

34 Hvorfor Social Kapital? Ved at satse på tillid, retfærdighed og samarbejde om kerneopgaven kan arbejdspladsen på én gang styrke medarbejdernes trivsel og højne kvaliteten, produktiviteten og innovationsevnen. Det er ikke effektivitet og produktivitet som en modsætning til arbejdsmiljø og et godt arbejdsliv for medarbejderne. Social kapital tilbyder et perspektiv hvor de to ting hænge positivt sammen og er knyttet til kerneopgaven. De ressourcer, der ligger gemt i de gode relationer, rummes under overskriften Social Kapital

35 Ledelse og kommunikation

36 Lederens kompetencer til effektiv kommunikation Hvad er god ledelseskommunikation? Hvordan kan man med god kommunikation styre processer? Hvordan sikrer man sig, at den kommunikation, som man selv er herre over, fungerer så hensigtsmæssigt som muligt? Begreber og metoder, som kan styrke lederens bevidsthed om kommunikation fx kontekstens betydning, Autopoesis, lineær og cirkulær kommunikation, domænetænkning

37 Det vil sige at du som leder skal Forstå kontekstens betydning, kunne dialog, kunne lytte, kunne stille spørgsmål, kunne åbne og lukke for kommunikationen, koordinere mening, kunne kommunikere lineært og cirkulært og at give feed back!

38 Konteksten En leder bruger tre fjerdedele af sin tid på jobbet med at kommunikere. Kommunikationsmidlerne har ændre sig markant: Fra mundtlig til skriftlig kommunikation Fra tæt på til langt væk fra Fra kontrol til tillid og opfølgning på mål Fra kritisk til anerkendende Fra lukkede kontorer til storrum Fra glemme til gemme på mail Kommunikation er en gennemsigtig størrelse

39 Kontekstbegrebet Bateson: Al kommunikation foregår i en kontekst, og at konteksten informerer eller kategoriserer det kommunikative budskab O OO7 O MOR Lederen må iscenesætte og tydeliggøre konteksten, så det er sandsynligt at medarbejderen kan se den = kontekstmarkører

40 Vi kan ikke opnå fælles forståelse, men ved at dele fortællinger om det vi forstår og ikke forstår, kan vi nærme os en koordineret fælles forståelse (Cronen, 2001)

41 CMM Barnett Pearce og Vernon Cronen En model der tilbyder forståelse og fortolkning af kommunikation Implikativ Kraft 1. Kultur (organisation/samfund) 2. Livsmanuskript (personlig og professionel historie) 3.Positioner og relationer (fx kollega, medarbejder, leder) 4. Episode og sprog (MUS-samtale, møde. Det, der siges, ord og handlinger i nuet) Kontekstuel Kraft

42 Formålet med at tænke CMM ind i Ledelse Undersøge hvad der er betydningsbærende i kommunikationen Undersøge og forholde sig udfordrende til kompleksiteten i kommunikationen og den logiske kraft som styrer egen og andres responser. Forsøge at begribe mønstre, sammenhænge, relationer Synliggøre hvordan betydning og mening skabes ud fra flere kontekstniveauer Og derved fremme forståelse af og anerkendelse af forskelle.

43 Relationer og cirkularitet Jens taler meget på møderne Jens tolker: Når de ikke siger noget, må jeg jo sige noget Handling: Jens taler meget på møderne De andre tolker at han ikke er interesseret i at høre deres tanker Handling: De andre siger ikke noget til møderne De andre tolker at Jens ikke er interesseret i at høre deres tanker Model efter Gregory Bateson 43

44 Serpentin modellen A Taler og handler B opfatter A opfatter B taler og handler I konteksten af opfattet: Kultur Selvfortælling Relation A og B taler og handler i konteksten af Episode og sprog Forventet respons og faktisk respons Vi går ud fra, at der er en kontinuitet mellem det vi forventer der sker, og det som faktisk sker! Det er der bare ikke altid

45 INDIVIDETS MENINGSDANNELSE - AUTOPOIESIS Auto = selv Poiesis = skabelse, digtning Et selvrefererende system Vi er lukkede kommunikative systemer Modtager bestemmer budskabet... Humberto Maturana Vi forstår alt på baggrund af vores forforståelser, logikker og præmisser i vores eget autopoietiske system individ, team, kultur Som leder skal du kunne åbne og lukke for kommunikationen? Du skal justere adfærd og sproget på din arbejdsplads

46 Autopoiesis

47 Lineær og cirkulær lederkommunikation Hver gang en medarbejder stiller et spørgsmål må du overveje, om der er behov for en ordre, et svar, en coachende samtale, eller hvilken kommunikationsform der egner sig bedst Entydighed Flertydighed Sagsrelateret, lineær, rigtig og forkert Information og viden Relationel, cirkulær, respekt for hin. Opfattelser Refleksion og øget bevidsthed

48 Overvejelser. Hvor ligger hovedvægten af din kommunikation i dagligdagen? I den cirkulære eller lineære del? Hvilke af din opgaver egner sig bedst til lineær kommunikation? Hvilke af din opgaver egner sig til større flertydighed?

49 God ledelse er at stille gode spørgsmål 1. Afklarende spørgsmål - Detektiven 2. Udforskende spørgsmål - Antropologen 3. Idegenererende spørgsmål- Fremtidsforskeren 4. Afsluttende spørgsmål -Kaptajnen

50 Domæner i kommunikation Maturana, Lang m.fl Refleksionens domæne - refleksivitet - cirkularitet - multivers Produktionens domæne -fakta, entydige antagelser - linearitet -faglighed -umiddelbarhed -univers Æstetikkens domæne - værdier - etik - grundantagelser - meningsfuldhed

51 Feedback Et udviklingsredskab i ledelseskommunikation Fire gange så godt at give positiv som negativ feed back Rammer, mål og forventninger = lærerig kultur Husk: Klar og konkret Ikke nødvendigvis rosende Beskriv adfærd ikke personlighed Beskriv en ønsket fremtid Undgå altid og aldrig

52 Hvilken konsekvens har det for ledelse, at..? Verden består af mange sandheder (Multivers) Kommunikationen er bindemiddel mellem dig og dine medarbejdere? Verden består af kommunikation af mening i relationer, ikke af sandheder og individer At dine medarbejdere er autopoetiske systemer? Walk and talk

53 Polyfon ledelse

54 Udefra og indefra kommende krav Mellemlederen står ofte i dilemmaet mellem brugernes, borgernes, politikernes og forvaltningens forskellige krav og skal ofte selv håndtere situationerne bedst muligt, hele tiden med øje for den store organisations visioner, værdigrundlag, økonomiske mål m.m. Ledelse bliver at styre rammer og relationer frem for at styre medarbejdere og sager

55 Mellemlederens roller Ledelse gennem medarbejdere (nedad) Lederes bidrag til helheden (opad og på tværs) Ledelse i relation til omgivelserne (udad)

56 Dit ledelsesrum Kontekst : Politisk ledet organisation, medarbejdere og forskellige fagligheder, dokumentationskrav m.m. Det lederen kommer med Uddannelse, viden, kunnen, erfaringer, ambitioner, personlighed m.m. Ledelsesmagt: Mandat, råderum, ansvar, instrukser, styringsværktøj Ledelseskraft: Opgaver (hvilke/ hvordan), træde i karakter, bringe sig i spil Output/Resultater: Produktivitet, udvikl., faglig kvalitet, engagement, medarbejdertrivsel, brugertilfredshed m.m. Resultat for lederen: Arbejdsglæde, udvikling, overskud m.m.

57 Polyfon ledelse Polyfoni er flerstemmighed Ledelse er at bedrive en polyfonisk musikalitet. At slå på flere strenge. At høre alle stemmerne (alle positionerne), lovsynge hver og en (træne gehøret for den anden stemme ) og orkestrere dem i en for situationen passende komposition.

58 Polyfon ledelse Refleksionsstrategi: hæve sig op over situationen,få udsyn over stemmerne og de indlejrede dilemmaer (baggrund, indhold, konsekvens). På det grundlag træffes et mere reflekteret (analytisk) valg/fravalg. Fra første til anden ordens position. Profleksionsstrategi: gøre noget i nuet, vi er i dilemmaet, leger kreativt og innovativt med dets grænser og muligheder i et eksplorativt laboratorium, hvor det på godt og ondt må vise sig, hvad der virker i den konkrete praksis.

59 Polyfon ledelse Lige meget hvilken af de to strategier der vælges, kræver den polyfone ledelse fire operationer: 1. Orientering: Lederen skal være åben overfor og bevidst om, at der kan kommunikeres med udgangspunkt i forskellige referencerammer 2. Hacking: Lederen skal hacke sig ind på de forskellige koder/stemmer for at kende ræsonnement, mønstre og konsekvenser 3. Oscillering: Lederen må vekselvirke og jonglere mellem rationalerne og afveje de forskellige hensyns indflydelse i situationen 4. Eksekvering: Lederen må træffe et valg om, hvilke rationaler der skal gøres gældende hvornår hvilke stemmer der skal høres eller for en stund forstumme

60 Polyfon ledelse Gruppearbejde: Ud fra hver jeres personlige arbejdskontekst Kig på de forskellige stemmer og se hvilke der har indflydelse på jeres ledelseskontekst og hvordan det har indflydelse på jeres ledelsesrum Kan det at forskellige medarbejdere og ledelse oplever på forskellig vis, bidrage til helheden? Hvordan får I brugt det aktivt i udvikling af organisationen? Hvordan kan I skærpe tydelighed i forhold til jeres strategi og hvilket perspektiv, der er det styrende i bestemte situationer?

61 Opsamling polyfon ledelse Kan de forskellige stemmer rummes? Giver det mening at tale om at lede polyfont i stedet for at tale om krydspres? Hvad er forskellen eventuelt?

62 Polyfon ledelse Kompleksiteten er et ledelsesvilkår. Det kan håndteres ved at lederen lukker sig inde i et krydspres og kræver klarhed eller ved at udnytte kompleksitetens udvidede ledelsesrum og lære at slå på flere strenge. Det er mere enkelt sagt end gjort men sådan er ledelse.

63 Hjemmeopgaver Læse litteratur Notere pointer/spørgsmål i din logbog Nedskrive oplevelser hvor du udfordres, kommer i klemme, forundres som leder (logbog) Mødes i netværksgruppen og tale feedback øvelsen igennem. Begynd evt. at indkredse synopsemner.