AARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING
|
|
- Randi Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING AARHUS KOMMUNE BORGMESTERENS AFDELING HOVEDRAPPORT MARTS 2016 Foto: Dennis Borup Jakobsen, Aarhus Kommune
2 Foto: VisitAarhus INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG SAMMENFATNING EN GOD BY FOR ALLE MEDBORGERSKAB
3 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign samt en opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater. KILDE: Aarhus Kommune Foto: Dennis Borup Jakobsen, Aarhus Kommune 3
4 TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅLENE Baggrund og formål Aarhus Byråd har vedtaget Aarhusmålene, der skal fungere som pejlemærker for den retning Byrådet ønsker, at byen skal udvikle sig i. Aarhusmålene skal være en integreret del af kommunens samlede målstyring. Mere præcist forventes det, at Aarhusmålene kan være med til at styrke sammenhængen mellem Fortællingen om Aarhus og visioner, værdier, overordnede og konkrete mål for at sikre, at der arbejdes i retningen af en samlet bystrategi for udviklingen af Aarhus. Epinion har arbejdet sammen med Aarhus Kommune om at udarbejde en måling af to af de i alt syv Aarhusmål. Det drejer sig her om de følgende to mål: Aarhus er en god by for alle I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab Processen har været karakteriseret af en løbende og tæt dialog mellem Aarhus Kommune og Epinion i udarbejdelse af bl.a. analysedesign, spørgeskema, dataindsamling, analyse og rapportering. En række interessenter, herunder magistratsafdelingerne og medborgerskabsudvalget, er blevet inddraget i processen. Temperaturmålingen skal måle Aarhusmålenes målopfyldelse og samtidigt give indikationer på områder, hvor målopfyldelsen er henholdsvis høj eller lav. Derudover skal målingen spille ind til temadrøftelser om udviklingstendenser, målsætninger og konkrete initiativer. Det er centralt at fremhæve, at der her er tale om en overordnet temperaturmåling, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke indgår delspørgsmål, som vil være i konkurrence med de sektorspecifikke målinger. Analysedesignet og den anvendte målemetode er videre udarbejdet til at være robust nok til, at der kan måles på de to Aarhusmål tilbagevendende. Resultaterne i denne rapport fungerer m.a.o. som en slags nulpunktsmåling af de to Aarhusmål.
5 HOVEDKONKLUSIONER De vigtigste resultater og hovedkonklusioner fra undersøgelsen er: Undersøgelsen her giver en status på den aktuelle målopfyldelse i forhold til Fortællingen om Aarhus om hvorvidt Aarhus opleves som en god by for alle uanset alder eller livsituation, og om borgerne oplever en høj grad af medborgerskab. Samlet set tegner denne nulpunktsmåling foretaget blandt en stikprøve på repræsentativt udvalgte borgere i Aarhus Kommune et billede af høj målopfyldelse for de to Aarhusmål. Adspurgt synes langt de fleste borgere, at Aarhus er en god by for dem i deres nuværende livssituation. Målet for Medborgerskab er et indekseret mål ud fra tre adskilte dimensioner - (i) identitet, mangfoldighed og inklusion; (ii) deltagelse og ansvar; (iii) kommunikation og borgerinddragelse og denne måling viser, at borgerne har et højt niveau af medborgerskab på det kognitive såvel som deltagelsesmæssige plan. Et væsentligt fund fra undersøgelsen er, at målopfyldelsen er høj på tværs af de væsentligste demografiske og geografiske undergrupper blandt borgerne i Aarhus. Resultaterne i den uddybende fulde rapport er bl.a. opdelt på køn, alder, herkomst, geografiske regioner, postnumre, husstandsindkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelse, og viser, at der er en relativ konstant målopfyldelse i de respektive delresultater. 31 % af de adspurgte borgere mener i meget høj grad, at Aarhus er en god by for dem, mens 49 % svarer i høj grad. Omregnet til en temperaturscore giver det en samlet målopfyldelse på 77 point ud af maksimalt 100. Adspurgt uddybende om, hvad der gør Aarhus til en god by, fremhæver borgerne især Aarhus brede palet af kulturtilbud (38 %) og naturoplevelser (32 %). Cirka hver femte (20 %) nævner byens størrelsen ( en storby af passende størrelse ) som et positivt forhold ved byen. Borgerne peger især på trafikale forhold, når de skal vurdere, hvordan Aarhus kan gøres bedre for dem, og buddene varierer fra de meget generelle benævnelser ( bedre infrastruktur, offentlig transport ) til mere specifikke løsningsforslag. Analyserne viser, at den samlede målopfyldelse på Medborgerskabsmålet ligger på 64 point ud af maksimalt 100. Der er en udtalt positiv sammenhæng mellem En god by for alle og målet for Medborgerskab. Adspurgt om borgerne ville kunne bidrage mere, hvis du fik en konkrete opfordring eller invitation til at deltage svarer 14%, at de i meget høj grad mener, at de ville kunne bidrage mere på opfordring, mens 29% angiver i høj grad. Kun 9% mener, at de slet ikke ville kunne bidrage mere. 5
6 TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅLENE Om undersøgelsen KORT OM UNDERSØGELSEN Analysen bygger en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt borgere med adresse i Aarhus Kommune. Stikprøven til undersøgelsen er rekrutteret via et CPR-udtræk foretaget af Aarhus Kommune. Deltagerne til undersøgelsen er tilfældigt udvalgt, og den fulde stikprøve bestod af i alt borgere. Dataindsamlingen er foregået trinvist. Deltagerne har først fået tilsendt en invitation til undersøgelsen som web-survey via Digital Post med et elektronisk link til surveyen. Telefoniske interviews blev efterfølgende anvendt opfølgende til at hæve det ønskede antal interviews. Deltagerne har således haft flere platforme til at give deres mening til kende. I alt interview er gennemført i perioden 17. december 2015 til 31. januar interview er foretaget via web-survey, mens er gennemført via telefoninterview. Stikprøvens størrelse har flere fordele i forhold til at tegne et samlet billede af målopfyldelsen: Det gør det muligt at estimere resultaterne på to Aarhusmål med stor statistisk præcision. Det giver mulighed for at bryde resultaterne ned på brede demografiske kategorier med en høj detaljeringsgrad. DATAGRUNDLAG OG LÆSEVEJDNING Undersøgelsens population er alle borgere over 18 år bosiddende i Aarhus Kommune. Det indsamlede datamateriale er efterfølgende vejet på plads i forhold til køn, alder, uddannelsesniveau og bopælsområde, så stikprøven samlet set er repræsentativ for borgerne i Aarhus Kommune på disse variable. Alle resultater i denne rapportering bygger således på vejet data. Det gælder såvel de totale opgørelser for hele kommunen samt de specifikke opgørelser på forskellige undergrupper (f.eks. et delområde eller en aldersgruppe). Beregninger af statistisk usikkerhed i rapporten bygger den mest gængse sandsynlighedsteori (konfidensniveau på 95%). Alle konkrete beregninger i rapporten kan rekvireres hos Epinion ved henvendelse. Den maksimale statistiske fejlmargin på de overordnede resultater (dvs. total opgørelser) er +/- 2,2 %. Forskelle mellem grupper: At forskelle i de statistiske analyser ikke er signifikante betyder ikke nødvendigvis, at forskellene mellem to grupper ikke er af substantiel betydning. Det betyder dog, at resultatet ligger inden for den statistiske usikkerhed, og at det dermed ikke kan udelukkes, at afvigelserne kan være udtryk for en statistisk tilfældighed.
7 EN GOD BY FOR ALLE Dette afsnit indeholder en præsentation af hovedresultaterne for Aarhusmålet En god by for alle. Foto: VisitAarhus 7
8 EN GOD BY FOR ALLE - OVERVEJELSER OM INDHOLD Målet er tiltænkt som et åbent spørgsmål, der skal indfange den subjektive opfattelse af Aarhus som en god by Logikken bag målet er at foretage overordnet temperaturmåling uden sektorspecifikke delmål. Målet er et subjektivt baseret mål med udgangspunkt i borgernes egen oplevelse af Aarhus. Spørgsmålet er m.a.o. formuleret meget åbent for at indfange de mange bevæggrunde, som borgerne i Aarhus Kommune måtte have med henblik på at vurdere Aarhus som et godt sted for netop dem. Dette valg indebærer et bevidst metodisk fravalg i forhold til at måle på meget konkrete underdimensioner. I stedet er tanken at lade de adspurgte definere, hvad der er vigtigst for deres vurdering. Af samme årsag er spørgsmålene vedrørende En god by for alle stillet allerførst i spørgeskemaet, så svarene ikke er påvirket af eventuelt forudgående spørgsmål. Det vurderes ikke som et problem, at folk kan opfatte det åbne spørgsmål meget forskelligt eller svarer ud fra forskellige udgangspunkter. Det er netop de udvalgte baggrundsvariable samt kvalitative uddybninger, der efterfølgende gør resultaterne interessante. I spørgeskemaet er der forsøgt på at probe respondenten til at tænke på egen situation og individuelle behov. Spørgsmålet har følgende introduktion: Byrådet ønsker, at Aarhus skal være en god by for alle kommunens borgere uanset hvem man er, og hvilke behov man måtte have. Derfor vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål, der handler om, hvordan du ser på Aarhus som en by at bo og leve i for dig. Målet er suppleret med to opfølgende åbne spørgsmål, der er designet til at kvalificere, på hvilket grundlag respondenten bygger sin vurdering. Ordlyden på disse spørgsmål er: Vil du forsøge at uddybe, hvad der især gør, at Aarhus er en god by for dig? Du må gerne angive flere grunde. Hvis du igen tænker på din nuværende situation, hvordan føler du, at Aarhus kan gøres til en bedre by for dig? Du må gerne notere flere forslag?
9 EN GOD BY FOR ALLE Fordelingen på spørgsmålet kan omregnes til en overordnet temperaturscore på 77 point (ud af maksimalt 100). Hvis du tænker på din nuværende situation, i hvilken grad synes du, at Aarhus er en god by for dig? (Procent) Hvis du tænker på din nuværende situation, i hvilken grad synes du, at Aarhus er en god by for dig? (Score 0-100) 60% % 49% % 30% 31% 60 20% 15% 40 10% 20 0% I meget høj grad 4% 0% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 0 Målopfyldelsen Note: N= Note: N= Ved ikke -svar på spørgsmålet om En god by for alle er udeladt i beregningen af den samlede temperatur-score. 9
10 EN GOD BY FOR ALLE HVAD GØR AARHUS GOD FOR DIG? Borgerne i Aarhus fremhæver især byens kulturliv samt natur som forhold, der gør Aarhus attraktiv. Hvad gør især, at Aarhus er en god by for dig? (Procent) Kulturliv Natur Størrelse på byen Studieliv Indkøb- og shoppingmuligheder Fritids- og foreningsliv Erhvervsby - Medarbejdere Byliv, restauranter og caféer Infrastruktur - Offentlig transport Infrastruktur - Cykelforhold Familie og venner Erhvervsby - Virksomheder Infrastruktur - Bilforhold Social - Børn, dagsinstitutioner Social - Ældre, plejehjem, etc. Social - Skoler Miljø og renhed Social - øvrige indsatser Boligmuligheder 3% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 1% 6% 5% 7% 9% 9% 12% 11% 20% 20% 32% 38% 0% 10% 20% 30% 40% Note: N= I opgørelsen indgår ikke respondenter, der enten har undladt at svare på spørgsmålet, eller respondenter, der har leveret svar i retningen af ingen kommentarer, Nej eller Ved ikke. Andelen refererer til den total af svar, som faktisk er kategoriseret under den systematiske kodning. I nogle tilfælde er en respondents åbne besvarelse kodet i mere end én kategori, da den relaterer sig til flere kategorier. Den samme besvarelse kan dermed tælles som flere svar til den samlede opgørelse. Figuren til venstre viser, hvad borgerne i Aarhus Kommune fremhæver af forhold, som gør Aarhus til en god by for dem. Spørgsmålet var formuleret helt åbent, og respondenterne kunne svare, lige hvad der faldt dem ind. Svarene kan altså ikke tolkes som en prioriteret rækkefølge over de forhold, der forårsager, at Aarhus er en god by, men derimod blot et blik over borgernes top-of-mind indskydelser. Der er her foretaget en systematisk kodning af de åbne svar, og svarene er kodet i 19 overordnede kategorier, som indfanger de mest typiske temaer i svarene på spørgsmålet. Tilgangen bag den systematiske kodning er uddybet i rapportens appendiks. Borgere fremhæver især Aarhus brede palet af kulturtilbud både i bred forstand og de mere specifikke tilbud. Temaet går igen i hele 38 % af de kodede svar. Naturoplevelser nævnes ligeledes i næsten hver tredje af de åbne svar (32 %). Især fremhæves den tæt forbundne kombination af byliv, skov og strand. Cirka hver femte (20 %) nævner byens størrelsen som et positivt forhold ved byen. Det er fortrinstvist beskrivelsen af Aarhus som en storby af passende størrelse, som er appellerende. Byens studieliv og dertilhørende studiemiljø (20 %) fylder også en del i de positive beskrivelser. 10
11 EN GOD BY FOR ALLE HVAD GØR AARHUS GOD FOR DIG? Ordet muligheder er gennemgående for vurderingerne af, hvad der gør Aarhus attraktiv. Figuren til venstre viser, hvad borgerne i Aarhus Kommune fremhæver af forhold, som gør Aarhus til en god by for dem. Spørgsmålet var således formuleret helt åbent, og respondenterne kunne svare, lige hvad der faldt dem ind. Resultaterne er her præsenteret i en såkaldt WordCloud. Størrelsen på de enkelte angiver således, hvor ofte hver ord nævnes på tværs af de åbne besvarelser. Nogle af de fremhævede ord i respondenternes svar på spørgsmålet inkluderer bl.a. muligheder, byen, skov og kulturelle. Note: N=917. Spørgsmålet lød: Vil du forsøge at uddybe, hvad der især gør, at Aarhus er en god by for dig? Du må gerne angive flere grunde. I analysen her er kun medtaget de besvarelser, som er indsamlet via webinterview, for at analysen kan give det mest retvisende billede af respondenternes helt egne skrevne associationer. Ordene, der indgår i skyen, har som minimum 15 benævnelser på tværs af alle besvarelser. Ord, der ikke kan beskrives som værdiord, f.eks. og, at eller er, er udeladt af denne analyse. 11
12 EN GOD BY FOR ALLE HVORDAN KAN AARHUS GØRES BEDRE? Mange borgere i Aarhus peger på infrastruktur og trafikmuligheder, når de skal vurdere, hvordan Aarhus kan gøres bedre. Hvordan kan Aarhus gøres til en bedre by for dig? (Procent) Infrastruktur - Offentlig transport Infrastruktur - Bilforhold Infrastruktur - Cykelforhold Boligmuligheder Kulturliv Social - Ældre, plejehjem, etc. Social - øvrige indsatser Social - Børn, dagsinstitutioner Social - Skoler Miljø og renhed Fritids- og foreningsliv Natur Erhvervsby - Medarbejdere Studieliv Byliv, restauranter og caféer Erhvervsby - Virksomheder Indkøb- og shoppingmuligheder Størrelse på byen 0% 2% 2% 2% 1% 5% 4% 4% 3% 3% 7% 7% 7% 6% 12% 17% 33% 37% 0% 10% 20% 30% 40% Note: N= I opgørelsen indgår ikke respondenter, der enten har undladt at svare på spørgsmålet, eller respondenter, der har leveret svar i retningen af ingen kommentarer, Nej eller Ved ikke. Andelen refererer til den total af svar, som faktisk er kategoriseret under den systematiske kodning. I nogle tilfælde er en respondents åbne besvarelse kodet i mere end én kategori, da den relaterer sig til flere kategorier. Den samme besvarelse kan dermed tælles som flere svar til den samlede opgørelse. Figuren til venstre viser, hvad borgerne i Aarhus Kommune fremhæver af forhold, som kan gøre Aarhus til en bedre by for dem. Spørgsmålet var således formuleret helt åbent, og respondenterne kunne svare, lige hvad der faldt dem ind. Svarene kan altså ikke tolkes som en prioriteret rækkefølge over de forhold, der kunne forbedres ved Aarhus som by, men derimod blot et blik over borgernes top-of-mind indskydelser. Der er her foretaget en systematisk kodning af de åbne svar, og svarene er kodet i 18 overordnede kategorier, som indfanger de mest typiske temaer i svarene på spørgsmålet. Tilgangen bag den systematiske kodning er uddybet i rapportens appendiks. Borgerne peger især på trafikale forhold, når de skal vurdere, hvordan Aarhus kan gøre bedres for dem. Disse bud varierer således fra de meget generelle benævnelser ( bedre infrastruktur, offentlig transport ) til mere specifikke løsningsforslag. 37 % af de kodede svar forslår forbedringer, der sigter imod den offentlige transport og generelle infrastruktur, mens cirka hver tredje svar (33 %) nævner et svar, hvor der er særligt fokus på forholdene omkring afvikling af bilkørsel. 12 % af borgere fremhæver forbedrede boligmuligheder som bud på, hvordan Aarhus kan gøres endnu bedre. Her nævnes især udbuddet af studie- og ungdomsboliger samt prisen herpå. 12
13 EN GOD BY FOR ALLE HVORDAN KAN AARHUS GØRES BEDRE? Ordet transport og relaterede værdiord er ret gennemgående for vurderingerne af, hvordan Aarhus kan gøres endnu bedre. Figuren til venstre viser, hvad borgerne i Aarhus Kommune fremhæver af forhold, som kan gøre Aarhus til en bedre god by for dem. Spørgsmålet var således formuleret helt åbent, og respondenterne kunne svare, lige hvad der faldt dem ind. Resultaterne er her præsenteret i en såkaldt WordCloud. Størrelsen på de enkelte angiver således, hvor ofte hver ord nævnes på tværs af de åbne besvarelser. Nogle af de fremhævede ord inkluderer bl.a. transport, billigere, trafik og midtbyen. Note: N=976. Spørgsmålet lød: Hvis du igen tænker på din nuværende situation, hvordan føler du, at Aarhus kan gøres til en bedre by for dig? Du må gerne notere flere forslag. I analysen her er kun medtaget de besvarelser, som er indsamlet via webinterview, for at analysen kan give det mest retvisende billede af respondenternes helt egne skrevne associationer. Ordene, der indgår i skyen, har som minimum 15 benævnelser på tværs af alle besvarelser. Ord, der ikke kan beskrives som værdiord, f.eks. og, at eller er, er udeladt af denne analyse. 13
14 MEDBORGERSKAB Dette afsnit giver en præsentation af hovedresultaterne for Aarhusmålet Medborgerskab. Foto: Henrik Bendtsen, VisitAarhus 14
15 MEDBORGERSKAB - OVERVEJELSER OM INDHOLD Forståelse af medborgerskab og operationalisering af begrebet i analysedesignet Medborgerskabsudvalget i Aarhus Kommune arbejder på en medborgerskabspolitik, hvor målet er at fastholde et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund. Medborgerskab foregår i forskellige sammenhænge; fra de helt nære relationer til begivenheder, som kan inkludere hele Aarhus. Målet for Aarhus Kommune er, at flere borgere skal tage aktivt medborgerskab på sig for at udvikle og styrke velfærdssamfundet. Udover borgernes egen indsats er det kommunens opgave at skabe rammer, som ikke spænder ben for medborgerskabsinitiativer, samt at skabe en kommunikation, som er let tilgængelig for borgerne og gør det tydeligt, hvordan man kan henvende sig som borger. Operationaliseringen af målet for medborgerskab indeholder: Borgernes subjektive oplevelse af medborgerskab og deres faktiske deltagelse Borgernes egen indsats i fællesskabet og kommunens rammer for denne indsats Konkretisering af medborgerskabets enkelte delelementer samles i et samlet medborgerskabsindeks ud fra tre identificerede hoveddimensioner: Identitet, mangfoldighed og inklusion Deltagelse og ansvar Kommunikation og borgerinddragelse. Målet for Medborgerskab er m.a.o. et indekseret mål. Den konkrete målkonstruktion er illustreret på den næste side.
16 Antal personer I stikprøven MEDBORGERSKAB Fordelingen på spørgsmålet kan omregnes til en overordnet temperaturscore på 64 point (ud af maksimalt 100). Histogram over indeks for Medborgerskab (Score 0-100) Indeks for Medborgerskab (Score 0-100) Score på indeks for Medborgerskab (0-100) 0 Målopfyldelsen Note: N= Histogrammet viser borgernes fordeling på det samlede mål for Medborgerskab grupperet i intervaller af 2 points bredde. Respondenterne, der har angivet Ved ikke som svar på mindst 8 delspørgsmål, der anvendes til indekskonstruktionen af medborgerskabsmålet, er udeladt af beregningen af den samlede temperatur-score (i alt 56 respondenter). Note: N= Respondenterne, der har angivet Ved ikke som svar på mindst 8 delspørgsmål, der anvendes til indekskonstruktionen af medborgerskabsmålet, er udeladt i beregningen af den samlede temperatur-score (i alt 56 respondenter). 16
17 "En god by for alle" MEDBORGERSKAB OG EN GOD BY FOR ALLE SAMMENHÆNG MELLEM DE TO MÅL Borgere, der scorer relativt høj på målet for Medborgerskab, mener i højere grad, at Aarhus er en god by for dem, og vice versa. Sammenhæng mellem de to Aarhusmål. Den gennemsnitlige score for Medborgerskab (0-100) vises her for respondenter i hver svarkategori på målet for En god by for alle Figuren til venstre viser sammenhængen mellem borgernes score på målet for Medborgerskab og deres svar på spørgsmålet vedr. En god by for alle dvs. sammenhængen mellem de to Aarhusmål. Total (n=1957) 64 Figuren viser således den gennemsnitlige score på målet for Medborgerskab (0-100) for respondenter i hver svarkategori på målet for En god by for alle. I meget høj grad (n=610) I høj grad (n=965) I figuren ses det, at borgere, der svarer i meget høj grad på spørgsmålet om En god by for alle i gennemsnit scorer 69 point på målet for Medborgerskab. Borgere, som svarer i mindre grad eller slet ikke på samme spørgsmål har omvendt en gennemsnitlig score på 51 point på målet for Medborgerskab. I nogen grad (n=297) I mindre grad / Slet ikke (n=80) Figuren viser således, at der er en udtalt positiv sammenhæng mellem de overordnede resultater på de to Aarhusmål; borgerne, som scorer relativt højt på det ene mål, har fra en gennemsnitsbetragtning tendens til at score højere på de andet mål, og vice versa. På borgerniveau er den bivariate korrelation (Pearson s R) mellem En god by for alle og Medborgerskab 0,42. Note: N= Respondenterne, der har angivet Ved ikke som svar på målet for En god by for alle, eller har svaret Ved ikke på mindst 8 delspørgsmål, der anvendes til indekskonstruktionen af medborgerskabsmålet, er udeladt i beregningen af ovenstående analyse. 17
18 MEDBORGERSKAB POTENTIALESPØRGSMÅL I FORHOLD TIL AT BIDRAGE En stor andel af borgerne i Aarhus Kommune mener, at de ville bidrage mere, hvis de fik en konkret opfordring eller invitation til at deltage. Vi vil gerne høre, i hvilken grad du føler? (Procent) Figuren til venstre viser resultaterne for de to potentialespørgsmål, som borgerne er stillet i forbindelse med Medborgerskabsmålet. Spørgsmålene lyder: At du ville kunne bidrage mere, hvis du fik en konkret opfordring eller invitation til at deltage? 14% 29% 31% 11% 9% 7% At du ville kunne bidrage mere, hvis du fik en konkrete opfordring eller invitation til at deltage. At du selv har taget initiativ til vigtige beslutninger i din by eller dit lokalområde. Figuren til venstre viser den overordnede svarfordeling på de to spørgsmål. At du selv har taget initiativ til vigtige beslutninger i din by eller dit lokalområde? 6% 14% 25% 26% 24% 6% 14% af de adspurgte borgere svarer, at de i meget høj grad mener, at de ville kunne bidrage mere på opfordring, mens 29% angiver i høj grad. Samlet set svarer omtrent 43% af borgerne enten i meget høj grad eller i høj grad til det præsenterede udsagn. 6% af borgerne svarer, at de i meget høj grad selv har taget initiativ til vigtige beslutninger, mens 14% angiver i høj grad. 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Note: N=
19 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 DK-8000 AARHUS C - DENMARK T: E: tv@epinion.dk EPINIONGLOBAL.COM 19
TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL
TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING
Læs mereAARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING
AARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING AARHUS KOMMUNE BORGMESTERENS AFDELING RAPPORT MARTS 6 Foto: Dennis Borup Jakobsen, Aarhus Kommune Foto: VisitAarhus INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG SAMMENFATNING EN GOD
Læs mereAARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING
AARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING BORGMESTERENS AFDELING RAPPORT MARTS 2018 Foto: VisitAarhus INDHOLD 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 2 EN GOD BY FOR ALLE 3 MEDBORGERSKAB 4 MEDBORGERSKAB UDDYBENDE RESULTATER
Læs mereAARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING
AARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING UDSATTE ALMENE BOLIGER RAPPORT BORGMESTERENS AFDELING MARTS 2018 Foto: VisitAarhus INDHOLD 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 2 EN GOD BY FOR ALLE 3 MEDBORGERSKAB 4 MEDBORGERSKAB
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereAarhusmålene Aarhus Kommune
Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereTemperaturmåling og proces for Aarhusmål
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. juni 2015 1. Resume Det er besluttet, at Magistraten skal forelægges en målemetode for de to om Aarhus er en god by for alle og I Aarhus
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet
Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN NORDDJURS KOMMUNE 20. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
FAMILIEPLEJEN AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT - BORGERCENTER SYD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......
Læs mereOmrådeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager
2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereAARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018
DØGNTILBUD AARHUS KOMMUNE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SOCIALFORVALTNINGEN FAMILIER, BØRN OG UNGE INDHOLD Introduktion Læsevejledning Side 02 Side 03 Sammenfatning Side 04
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER VEST BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER VEST BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereFor Aarhus Kommune, Myndighedsområdet
Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01
Læs mere2016 INDSATS- EVALUERING
2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereVINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs merePårørendeundersøgelse Familieplejen 2012
Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Aarhus Kommune CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Spørgeskemaet 4. Overordnede resultater
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mere2016 KONJUNKTUR ANALYSE
2016 KONJUNKTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURINDEKS... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 RESULTATET AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSEN... 5 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I
Læs mereRAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015
RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOSTØTTE I EGET HJEM BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereMedlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer
Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer Capacent Epinion for Arkitekternes Pensionskasse MP Pension, Pensionskassen for Magistre og Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 24,8
3 2 26,4 26, 24,8 26, 2 18,3 1,8 2,2 2, 1 1 12,3 9, 9,2 8,8 9,,2,4 6,,3,6,9 4,9 4,9, 3, 3, 4, 4,,8,6,, +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 6-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,1 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 2,4 2, 24,8 18,9 18,3 2, 2, 21, 1 12,3 9, 9,2 8,2 8, 8,,3,8,, 4,9, 4,2 4, 3,4 3,4 3,8 3,8,8,,, +/- 2 +/-,9 +/-,8 +/- 1 +/- 1,1 +/-,4 +/- 1, +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 3--2 4--2 4 44 4
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 1,9 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,2 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 24, 2,1 24, 26,7 2,2 1, 1,2 1,1 1 12,3,,2,,,3 7,7 6, 6,7 4,,3 4,,,,2 4,6 3,1 3,2,,,, +/- 1, +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,7 +/- 1, +/- 1,2 +/-, Valgresultat 211 1-6-2 11-6-2 4 44 44 44 47
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 26,7 26,7
3 2 24, 26,7 26,7 26,7 2 17, 1,3 2, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9,, 7,4 7,3 6,7,9 6, 4,9 4, 4,9, 3,7 4, 4,3 3,4,,,, +/- 2,1 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 7-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 26,4 26,4 24,8 18,9 18, 26, 21, 2,2 1 12,3 9, 9,2 8,6 8, 6,8,3 6,,,8 4, 4, 4,9, 3,4 3,4 3,8 4,2,8,,6, +/- 2 +/- 1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 4-6-2-6-2
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2,4 2,4 24,8 2, 2 18, 18,3 2,2 2,2 1 1,3 9, 9,2 8, 8,8,3,2,,3,8, 4, 4,9, 4,2 3,4 3, 4,,8,,, +/- 2,1 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 --21 --21 4 44
Læs mereHVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes
Læs mereKendskab til borger.dk. December 2018
Kendskab til borger.dk 2018 December 2018 FORMÅL Undersøgelsens formål Formål Digitaliseringsstyrelsen ønsker i 2018 at få gennemført en kendskabsanalyse af borger.dk Digitaliseringsstyrelsen har tidligere
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 29. juli 2016
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 29. juli 2016 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 2.
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereIndhold. Udredning og Rehabilitering, SUF Total
Udredning og Rehabilitering, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder
Læs mereBorgernes holdning til trafik
Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side
Læs mereTil: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune
Til: Magistraten til drøftelse 13. januar 2014 Side 1 af 9 Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces i 2014 Byrådet skal i 2014 drøfte og fastsætte målene for Aarhus og herunder
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mereBaggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse
Baggrundsnotat for undersøgelsen af de oplevede årsager til job og uddannelse Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte d. 6/2 2018 en undersøgelse af, hvad borgerne oplever som den primære årsag til,
Læs mereBorgere og IT. Metodenotat/rapport. Grønlands Selvstyre. Digitaliseringsstyrelsen. 15. januar 2018
Borgere og IT Grønlands Selvstyre Digitaliseringsstyrelsen Metodenotat/rapport 15. januar 2018 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Undersøgelse af borgere og IT INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereA B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9
3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14
Læs mereBALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019
BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereAnalyser af LEARN-skalaer. Pilottest af kvalitetsmåling
Pilottest af kvalitetsmåling INDHOLD 1 Resumé 5 2 Indledning 6 2.1 Baggrund og formål 6 2.2 Analysetilgang 6 3 Skalaanalyser overordnet niveau 9 3.1 Interesse og motivation 9 3.2 Støtte fra medstuderende
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE
HOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE Indhold Indledning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Kapitel 1: Konjunktur-situation... 4 Konjunktur-index... 4 Konjunktur-kort... 6 Kapitel 2: Overordnede konjunktur-tendenser...
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereUndersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan
Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17
Læs mereTilfredshed blandt beboere i plejebolig
Tilfredshed blandt beboere i plejebolig Rapport Region Lyngby-Taarbæk Hovedstaden Kommune Marts 2018 29/6/16 Kapacitetsudredning 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 Metode 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Midtjylland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt
Læs mereFolkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed
Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed Indhold 1. Konklusion 2. Tre betalingsvillighedsbegreber 3. Nærmere analyse af biblioteksværdisætning og kryds 4. Metode 1. Konklusion Betalingsvillighedsundersøgelsen
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereDR Politikerlede. Danmarks Radio. 14. jun 2016
t DR Politikerlede Danmarks Radio 14. jun 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Partivalg...
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereTILFREDSHEDS- ANALYSE 2017
TILFREDSHEDS- ANALYSE 2017 Indhold MEDLEMSTILFREDSHED... 4 TILFREDSHED M. ORGANISATIONEN... 5 Tilfredshedsperformance... 5 PRIORITERINGSKORT... 6 Det prioriterer medlemmerne... 6 TILFREDSHED M. YDELSER...
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereDevoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME
Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier i en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE FREDERIKSBERG KOMMUNE HJEMMEPLEJEN OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING 3 2. METODE OG LÆSEVEJLEDNING 7 3. TILFREDSHEDEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE
Læs mere