Historien om Auning-pigen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om Auning-pigen"

Transkript

1 Historien om Auning-pigen Af bogtrykker EJNAR THUESEN JOHANNSEN i samarbejde med BIRGIT RUNGE KRISTOFFERSEN konservator, Randers Kulturhistoriske Museum (Midtjysk Museum) Denne artikel er første gang bragt i Sønderhald Egnsarkivs årsskrift AuningBymuseum.dk har i denne version fra 2014 foretaget en lettere redigering og tilføjet flere fotos Auning-pigens hoved. Munden er groft syet sammen. Hovedet har været åbnet ved hårgrænsen for at kunne udstoppe det i forsøg på at bevare hovedformen. De berømte mosefund, Grauballemanden, Tollundmanden, Ellingpigen m. fl. har de fleste mennesker enten set, læst eller hørt om, - også her på egnen. Når disse fund er ret kendte, skyldes det først og fremmest, at de er fundet indenfor de sidste år, hvor man ikke alene har vist ethvert oldtidsfund mere interessant, men især haft langt bedre muligheder og kendskab til opbevaring og konservering. Der er ingen tvivl om, at man tidligere har gravet utallige ukendte lignende mosefund frem, men nok i almindelighed ikke har interesseret sig herfor og skyndsomt tildækket og ødelagt skeletdelene. Dette er dog heldigvis ikke helt tilfældet for det lokale mosefund AUNING-PIGEN, som i øvrigt kun ganske få på egnen har kendskab til, selv i Auning er der ikke ret mange, der er vidende herom, og derfor kan det vel nok være på sin plads i en lokalhistorisk årbog at oplyse nærmere herom. Hvis den lokale befolkning ikke føler sig overbevist om rigtigheden heraf, kan man ved selvsyn på Kulturhistorisk Museum i Randers - i en montre står det ca år gamle mosefund, med følgende oplysninger: I 1886 blev dette mosefund fra ældre jernalder fundet i»dønmose«ved Gl. Estrup, Sønderhald herred. Desværre var det allerede ved optagelsen temmelig medtaget, bl.a. fordi der var blevet trampet grundigt rundt omkring det. Sammen med liget fandtes et stort stykke tekstil plus en del skindfragmenter, der senere skulle vise sig at hidrøre fra en kappe. Tøjstykket, hvoraf kun et hjørne er udstillet, måler 153x101 cm. Det kan have haft flere anvendelsesmuligheder: Som tæppe, som skørt holdt sammen i livet med en snor, eller en anden form for indhylning af mere ubestemt art. - I en samtidig avisartikel beskrives ligets hoved som meget velbevaret - ansigtet havde bibeholdt enhver rynke og ethvert træk, således fik man et tydeligt indtryk af smerte. (Fra 2009 er udstillingen af Auningkvinden blev fornyet) I tidens løb er det dog udtørret og indskrumpet pga. manglende konservering. Auning-pigen er sandsynligvis blevet levende begravet i mosen, men hvorfor kan vi kun gisne om.

2 Dette kort stammer fra artiklen i årsskriftet fra Sønderhald Egnsarkiv. Her angiver Thuesen findestedet med pilen (som her er gjort tydeligere med rødt). Dette ligger langt fra Dønmosen og Parcel 1h som er omtalt i artiklen fra Nationaltidende på næste side. Der er næppe nogle på egnen, der ved nøjagtig hvor Dønmose ligger, men når det kan oplyses, at denne er identisk med det lokalkendte mosekrat Dé brææn wan, (det brændende vand) er man straks mere på hjemmebane. For ikke lokalkendte kan stedet bedst stedfæstes syd for hovedvej 16, umiddelbart ca. 100 meter efter ejendommen, Møllevænget 24, tilhørende Thomas Høgh Pedersen (1978). Parcel 1h Dønmosen Møllevænget 22 Omtalt som Langkær Møllevænget 24 I dag Industrivej 51 Findestedet (?) På kortet ses Thuesens oplysning om findested samt Dønmosen, Møllevænget 22 og 24, Parcel 1h 2

3 Efter forskellige undersøgelser i forbindelse med nærværende artikel, kom det for øre, at konservator Birgit Runge Kristoffersen, Kulturhistorisk Museum, havde udarbejdet en meget fyldestgørende beretning om Auning-pigen. (i dag nævnes hun som Auningkvinden) Denne beretning lå som upubliceret manuskript på museet og er nu venligst stillet til rådighed for arkivet. Sønderhald Egnsarkiv er derfor meget taknemmelige for her at kunne bringe konservatorens artikel i sin fulde udformning således: Auning-pigen - et moselig fra ældre jernalder På Kulturhistorisk Museum, Randers, har der gennem mange år været opbevaret et moselig, om hvilket man næsten ikke vidste andet, end at det kaldtes»auning-pigen. I forbindelse med museets 100-årsjubilæum i 1972 indkom en tøjlap som gave. De medfølgende oplysninger sagde, at den var klippet ud af det stykke tekstil, der findes sammen med Auning-pigen. En seddel på tøjlappens bagside angav tid og sted for fundet af moseliget. Med udgangspunkt i disse to oplysninger kunne en eftersøgning i museets arkiver begynde for om muligt affinde yderligere information om moseliget. En artikel fra Nationaltidende årgang 1886 kom for dagens lys og dernæst en lille pakke arkivalier. Ud fra dette er det nu - små hundrede år efter fundet - muligt at publicere en slags fundberetning. I Nationaltidende den 18. juli 1886 beskrives fundet således: Fra vor Meddeler i Randers skrives til os den 16. juli: Det Menneskelig fra Oldtiden, som i slutningen af Mai Maaned d.å. fandtes i en mose ved Hovedgaarden Gammel-Estrup, Auning Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt, blev fundet ved Tørveæltning. Den Mand, som stod i Mosen og æltede Tørvemassen, mærkede nok, at han traadte paa noget haardt, der ikke gav efter som det sædvanlige Mosedynd, men han troede først, at det var Træ- eller Plantelevninger; da han lidt efter fik øie paa et Stykke behaaret Skind af et Dyr, antog han, at det var Levningerne af et Kreatur, som paa en eller anden Maade i sin Tid var omkommet i Mosen; under alt dette arbeidede han videre og trampede end mere ivrigt for at gjøre Tørveæltningen saa grundig som mulig, indtil han pludselig saa et sort Ansigt aldeles tydelig komme frem af det løse Mudder, hvilket naturligvis gjorde ham noget betænkelig, saa han straks stansede sit Arbeide og sendte Bud herom til sin Husbond, Godsinspektør Nyegaard paa Gammel-Estrup Mølle som saa straks efter kom til Stede. Under Hr. Nyegaards Ledelse blev Liget meget omhyggelig samlet op af Mosen og lagt ved Siden af paa det tørre, saa godt det i den meget ødelagte Tilstand lod sig samle sammen. Han sendte derpaa straks efter en Meddelelse herom til Rougsø Herreds Kontor i Randers, under hvilken findestedet hører, men da man her straks indsaa, at dette Lig maatte være fra Oldtiden, blev Meddelelsen overgivet til den historiske Samling i Randers, hvis Formand, Lærer R. G. Andersen med det samme tog sig af Sagen, idet han nogle Timer efter Meddelelsens Modtagelse, altsaa dagen efter at fundet var gjort, begav sig til Stedet i Haab om at redde saa meget af Fundet som muligt og 3

4 faa det opsamlet og bevaret saa godt, det kunde lade sig gjøre. Allerede samme Aften var han paa Stedet sammen med Godsinspektør Nyegaard, ved hvis venlige Assistance det hele blev samlet sammen, som det laa ved Siden af Tørvegraven allerede i en endnu daarligere Forfatning end ved Optagelsen Dagen forud, og indpakket i en Kasse blev det derefter ført til den historiske Samling i Randers. Endnu samme Aften blev der skrevet en Indberetning om Fundet til Det Kgl. Oldnordiske Musæum i Kjøbenhavn med Forespørgsel, om man vilde sætte særlig Pris paa at faa dette Fund over til Musæet, eller hvad man ellers ønskede eller vilde tilraade, at der skulde gjøres hermed, og som Svar herpaa meddel tes, at Musæet kunde ikke sætte megen Pris paa at faa dette Fund sendt over, da det var i en saadan Tilstand, men vilde anbefale Samlingen selv at drage Omsorg derfor paa bedste Maade. En nøjere Undersøgelse af Fundet blev derefter foretaget i den historiske Samling under Overværelse af dens Bestyrelse, forskjellige af Byens Autoriteter og Læger, som interesserede sig derfor, og særlig med kyndig og velvillig Assistance i lægevidenskabelig Henseende af Distriktslæge G. Hansen og praktiserende Læge E. Hansen, hvilke ogsaa beredvilligt ydede Hjælp til at faa Levningerne behandlede og præparerede saa godt som muligt til Opbevaring. Det viste sig da rigtigt, at hele Legemet, som aldeles sikkert maa have ligget i Mosen aldeles ubeskadiget eller i alt Fald helt og holdent, saaledes som det har været ved Nedlæggelsen deri og konserveret af Mosevandet, nu var aldeles splittet ad i Stumper og Stykker, hvoraf dog flere enkelte Dele vare let kjendelige. Begge Armene vare nogenlunde velbevarede med Hænder og Fingre, hvorpaa endog en enkelt Negl, men Huden og Muskelvævet var flere Steder gjennembrudt, saa Benene stak frem; større Partier med indvendig paasiddende Kjød- og Fedtdele, navnlig af det ene Ben, vare ogsaa ganske godt bevarede, og det ene Bryst, som maa have været ganske fyldigt, var særdeles tydelig og velbevaret, og foruden dette naturligvis en Mængde større og mindre Dele af Benbygningen; men tydeligst bevaret var dog Hovedet, hvor Ansigtet havde bibeholdt enhver Rynke og ethvert Træk, selv de fineste, saa at det endog havde et tydeligt Udtryk af Smerte eller Ansigtet havde bibeholdt enhver Rynke og ethvert Træk, selv de fineste, saa at det endog havde et tydeligt Udtryk af Smerte eller som grædende som grædende. Desværre havde det ogsaa lidt noget ved Optagelsen, idet man da havde rystet de indre løse Dele ud deraf, navnlig Hjernen, af hvilke endnu flere Stykker vare bevarede blandt Levningerne, men derved var Hovedet senere faldet sammen og dets mindre Ben blevne forskudte og løse. Havde Kraniet været fastere og vel bevaret, vilde man vistnok bedst have kunnet bevare Hovedet ved at fylde det med Gibs, men nu maatte Hovedhuden skæres op og Benene tages ud; et derefter foretaget Forsøg paa at sy den sammen igjen og udstoppe den med Vat syntes først at lykkes særdeles godt, saalænge den endnu var vaad, men saa snart den begyndte at tørres, viste det sig umuligt at forhindre den i at skrumpe ind. Hovedet er derved blevet alt for lille og sammenskrumpet, og Trækkene ere omtrent udslettede, men selve Formen er dog nogen lunde bevaret. Nogle enkelte af de blødere Dele ere satte i Spiritus, men alt det øvrige er fuldstændig indtørret for saaledes at bevares. Ved den første Meddelelse fra Stedet om Fundet udtaltes der, at det vistnok maatte være et Mandslig, hvilket man rimeligvis sluttede af det temmelig korte Haar, og de aabne Svedporer i Hagen, hvilket man antog for Spor efter det udfaldne Skæg; men ved Undersøgelsen viste det sig straks og tydeligt, at det maatte være Liget af en Kvinde, herom vidnede i det hele de fintbyggede Legemsdele, navnlig det velformede Hoved med smaa Øren og temmelig fine Træk, de smaa fintformede Hænder og endelig det velbevarede Bryst, ligesom endelig Lægernes Undersøgelse af Benene og Tandforholdene yderligere beviste, at det maatte have været en temmelig ung Kvinde, hvis Alder maa have været mellem 20 og 30 Aar, (nyere undersøgelser skønner alderen til at være år) men ikke derover, og hvis Høide saa vidt det lod sig skjønne af de foreliggende Rester, maa have været almindelig Middelhøide for en Kvinde omtrent fra 4 Fod 6 Tom til 4 Fod 10 Tom. (ca. 1,60 m høj) Mosen, hvori Liget fandtes, kaldes»dønmose«(i den senere tid ogsaa»det brændte Vand«, fordi der engang har været Ildløs i Mosen) og er beliggende ca. 30 Alen vest for Landsbyen Aunings Markskjel, Alen sydvest for Auning Kirke og sydøst for Hovedgaarden Gammel-Estrup i en Parcel 1h, som oprindelig er lagt under

5 Udbyggergaarden Christensminde, (Lykkegården) men af hvilken den Del, hvori Fundet er gjort, nu drives under Gammel-Estrup Mølle, sammen med hvilke den indbefattes under Hovedgaarden tilligemed Christensminde. Liget laa ca. 1,5 Alen dybt i Mosen lige tæt ved den faste Landbund, og efter Arbeiderens Udsagn maa det have ligget med Hovedet mod Nordvest og vistnok noget drejet om paa den ene Side. Selve Mosen er et blandet Kjær- og Skovmose med Levninger af tidligere Skov, baade Træstammer og Rødder, navnlig af Eg. Ved Liget fandtes, som om det havde været henlagt derpaa eller indsvøbt deri, et vævet Uldtæppe og et noget større Skindtæppe, hvilket sidste var sammensyet af en Mængde forskjellige Stykker. Da det ved Søndertrædningen var gaaet i mangfoldige større og mindre Lapper, var det ikke muligt at samle disse saaledes, at man kunde gjøre sig nogen Bestemt Mening om dets Form og Størrelse. Sammensyningen viste tydelig nok, at det var syet sammen med meget fine Skindstrimler eller Sener, og fem af Stykkerne viste den afskaarne Yderkant, ligesom der i denne paa et Par af Stykkerne ere smaa Huller i bestemt Afstand fra hinanden langs Kanten, saaledes at de absolut maa have været benyttede som Løbegang for en Snor eller vel snarere for en Læderøl; efter dette som ellers efter Formen af flere af de større Stykker maa man vistnok antage, at det har været en større Skindkaabe, som har været til at snøre sammen om Halsen, hvorfra den vistnok har gaaet helt ned over Knæene, idet det synes, at den rigelig kan have været saa stor. De enkelte Stykker af Kaaben synes at have været af fem forskjellige Dyr; det har været vanskeligt at bestemme af hvilke, sandsynligt af Hjorten eller Raadyr, maaske ogsaa af Heste, og et enkelt Stykke viser endogsaa brogede Farvenuancer. Fuldt saa interessant er Tæppet, der er et grovt Uldtæppe, vævet i kipret Mønster, det saakaldte Firskajt, af solide, jævnt og fintspundne Traade, aldeles lig de vævede Tæpper, man kjender fra flere forskjellige Broncealderfund og navnlig svarende til det Tæppe, som fandtes ved det af Haraldskjær Mose ved Veile i 1835 optagne Lig, det saakaldte Dronning Gunhilds Lig, kun at det herværende Tæppe ikke er forsynet med Frønser; men derimod er der Spor af, at det var gjennemtrukket med et Par sværere og mørkere farvede Uldtraade aldeles som Tæppet fra Haraldskjær Mose. Tæppet havde Form af en lidt uregelmæssig Firkant, hvoraf den længste Side med tydelig vævet Kant var 2 Alen 11 Tom, den modsatte Kant 2 Alen 2 Tom; den smalleste vævede Ende var 12,5 Tom, medens den bredere sømmede Ende var 1 Alen 15,6 Tom. Tæt ved Kanten i den ene Side har Tæppet haft et mindre Hul, som med grove uregelmæssige Sting er stoppet med lignende grovere og mørkere Traade som de ovenfor nævnte. For øvrigt fandtes der ikke andet end nogle Brudstykker af et Par længere Grene, som almindelige Gjærdestave paa 1 á 2 Tom i Diameter; det ene Stykke viste sig at være tilhugget i den ene Ende, som det synes med et temmelig sløvt Redskab. Efter Arbeiderens Udsagn forekom det ham, at de maatte have ligget under Liget; de vare af en Slags Pil eller en lignende let Træsort. Ved den straks efter Optagelsen under Ledelsen af Godsinspektør Nyegaard foretagne videre Undersøgelse af Stedet, hvor Liget laa, fandtes intet som helst andet, der kan have havt med Liget at gjøre. Efter velvillig Tilladelse fra Besidderen af Gammel-Estrup, Grev Scheel, meddelt ved Godsinspektør Nygaard, at Fundet nu er indlemmet i den historiske Samling i Randers, hvor det fremdeles vil blive opbevaret. Efter Bekjendtgjørelse i Byens Blade blev det for nogle Dage siden forevist offentlig paa Byens Raadhussal, hvor Lærer R. G. Andersen samtidig gav de ovennævnte Meddelelser for en talrig Tilhørerkreds. Nationaltidende, søndag den 18. juli

6 Nationaltidendes meddeler i Randers synes at være særdeles godt underrettet I Kulturhusets Museums arkiv ligger ganske få papirer om Auning-pigen. Der findes godsinspektør Nyegårds brev til herredskontoret med fund-anmeldelsen, der findes svarskrivelserne på indberetningerne til Nationalmuseet underskrevet af Sophus Müller, og endelig ligger der en lap papir med de eksakte fundforhold. Nationaltidendes meddeler må have kendt disse papirer, ja han må ikke blot have kendt dem, men også have haft dem liggende foran sig på bordet, da han skrev sin artikel. Fra den udaterede notits kan ordlyden genkendes. Den er udateret og kan derfor sådan set være skrevet af efter avisartiklen, men det forekommer mere sandsynligt, at det er omvendt, idet den indeholder yderligere og mere eksakte målangivelser. Endvidere oplyses, at navnet på finderen er Niels Jørgensen. Da vi ved, at det var museets formand, lærer R. G. Andersen der hentede moseliget hjem til museet og senere fremviste det på rådhuset, er jeg ikke utilbøjelig til at tro, at samme lærer Andersen er Nationaltidendes meddeler. Men under alle omstændigheder må avisartiklen tillægges stor værdi som fundrapport og anses for at være troværdig. Ejnar Thuesen Johansen Auning-pigens dragt De i avisartiklen beskrevne tekstiler er senere - og mere sagkyndigt - blevet opmålt og beskrevet, således at billedet i dag tager sig noget anderledes ud, hvad beklædningen angår. Der fandtes sammen med moseliget et stykke tøj og et skindslag. Tøjstykket måler 153x101 cm og har den gyldenbrune farve, der er karakteristisk for mosefundne tøj. Materialet er lys fåreuld og garnet er venstrespundet både i trend og islæt. Vævningen er en almindelig firskaftet dobbeltkiper, ret grov i kvaliteten. To sammenstødende kanter er ombukket en gang og sømmet med en grov tråd, som nogle steder er dobbelt, og hist og her er den bare kastet over trævlen. Et indrammet tekstilfragment klippet af Auningpigens tøj sandsynligvids inden fundet kom ind til Kulturhistorisk Museum i Randers En nyere analyse af tøjet viser at ulden stammer fra syd Sverige. Der forekommer flere steder en krydsning af skudtrådene, hvilket betyder, at der er vævet med flere skud samtidig. Dette fænomen er ikke ualmindeligt og ses på andre tekstiler fra samme tid. Skindslaget er temmelig medtaget og forrevet, men så meget er dog bevaret, at delene kunne lægges sammen, og et nogenlunde sikkert mønster, i lighed med andre skindslag fra mosefund, fremtrådte. Der er således tale om et skindslag, der lige dækkede den øverste halvdel af kroppen og ikke en ankellang kappe som angivet i Nationaltidendes artikel. Tekstilets anvendelse er mere usikkert, idet der er flere muligheder. Det kan slet og ret være et tæppe, eller der kan være tale om et skørt holdt sammen i livet med en snor. Konstellationen skørt plus skindkappe ses også ved andre mosefund. 6

7 Magrethe Halds tegning af skindslaget. De tynde linjer angiver de afrevne grænser. Bragt i Illustrede Tidende 18. juli 1886: Nordiske Fortidsminder danske tekstiler af Magrethe Hald Både skindfragmenterne og tekstilet eksisterer ligesom selve moseliget i dag, men alt i temmelig dårlig forfatning, idet man efter optagelsen ganske forsømte at foretage sig noget effektivt rent bevaringsmæssigt - mulighederne herfor var bestemt heller ikke særlig gode. Resultatet er derfor i dag, at skindet er ganske indskrumpet og sprødt, og tekstilet er så mørt, at det ikke kan bære sig selv, men ved en hensigtsmæssig opbevaring (mørkt og passende fugtigt) er der berettiget håb for dets videre eksistens. Birgit Runge Kristoffersen Efterskrift af Ejnar Thuesen Johansen Efter at være blevet bekendt med Birgit Runge Kristoffersens fyldestgørende orientering om AUNING- PIGEN, har det været magtpåliggende at få det oplyste til at stemme med nutidens overleveringer. Ved kontakt til årige, der har været bosiddende i Auning al deres tid, og som måtte formodes at have fået fundet omtalt af sine forældre, har det vist sig, at ganske få - kun een af hver 25 - som kunne berette noget herom. Alle andre hånede nærmest spørgeren og kaldte emnet for livlig fantasi, sagn, overtro el. lign. Da underskriveren selv har boet over 50 år i Auning og først for et års tid siden har fået kendskab til AUNING-PIGENS eksistens, kan man da ikke selv dadle andre for deres uvidenhed. Alle andre hånede nærmest spørgeren og kaldte emnet for livlig fantasi, sagn, overtro. Som nævnt skulle finderen være en mand ved navn Niels Jørgensen. Ingen kan i dag dog helt huske denne person, der muligvis må være død i en forholdsvis ung alder, men hans enke, Karen Marie, der en lang årrække boede i Middelgade, i det hus hvor Sygekassen havde kontorbygning, indtil det blev nedrevet for at give plads for kommunekontorets udvidelse, var ret kendt. Karen Marie og Niels Jørgensen havde i 1886 ejendommen i det område, som kaldtes Langkjær og nu har adressen Møllevænget 22 og ejes af Bent Pedersen (1978). [ I øvrigt var det efter de lokale beretninger egentlige ikke Niels Jørgensen, men i stedet dennes unge tjenestepige, Lovise, der først blev opmærksom på liget, hvilket flere husker, hun ofte selv har fortalt. Det er dog efter den tids skik rimeligt, at det er hendes husbond, der nævnes som finderen. Lovise blev senere gift med Hans Rasmussen (kaldet Torst) med hvem hun fik tre børn: Alfred, Hanssine og Magda. Lovise blev ret tidligt enke, og det er netop i den tid fra hun huskes bedst - ikke alene for hendes øgenavn, som dog ikke skal nævnes, men når det berettes, at hun vejede op mod 300 pund, er det op til enhver selv at gætte, men fordi hun var en gemytlig kvinde og god fortæller. Med den lokale befolknings tvivl og ukendskab til dette mosefund, findes det netop her rigtigt at få et så sjældent mosefund bekræftet. PS. Kulturhistorisk Museum beretter i øvrigt, at det første skolebørn fra Randers-skolerne spørger efter, ved deres entre til museet, netop er AUNING-PIGEN, - så nu kan det være, at også børn fra skolerne i Sønderhald Kommune ofte vil spørge - og vel nok også voksne efter AUNING-PIGEN. Ejnar Thuesen Johansen 7 ]

8 I den foregående artikel fra årsskriftet fra Sønderhald Egnsarkiv, bliver kvinden konsekvent omtalt som Auningpigen. Selvom man allerede dengang skønnede at alderen lå mellem 20 og 30 år. I dag bliver hun oftest omtalt som Auning-kvinden. Sådan så Auning-kvinden ud Først har hun ligget et par tusinde år i en mose ved Auning. Dernæst godt 100 år på museum. Og nu har Auning-kvinden været en tur på hospitalet for at blive scannet. En skulptør og en retsmediciner har efterfølgende genskabt ansigtet på Auning kvinden, et 2000 år gammelt moselig, som er udstillet på Kulturhistorisk Museum i Randers. Hendes ansigt er hverken særligt kønt eller særligt grimt, og umiddelbart ligner det blot endnu et ansigt i mængden. Blandt hendes jordiske rester er de krympede stumper af et dårligt bevaret kranie, og på baggrund af dem er det lykkedes retsmediciner Niels Lynnerup fra Panum Instituttet på Københavns Universitet og skulptør Bjørn Skaarup at genskabe Auning-kvindens ansigt, så det»kommer tæt på virkeligheden«, som Niels Lynnerup udtrykker det. På en skærm i Midtjysk Museum i Randers har man mulighed for at designe Auning-Kvinden hud, hår og øjenfarve. Desuden er 3 små videoklip om den nyeste viden om Auningkvinden 8

9 Artikel i Folkebladet Djursland, 28. oktober 2009: 9

10 Artikel herunder er fra Den ligger på hjemmesiden 10

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering:

Materiale til dukken: Benene og kroppen: Armene: Fødderne: Montering: Trine Materiale til dukken: Dukken: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Orange garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering af ansigtet. Til fyld er der brugt

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Meddelelse om uregistrerede gravhøje formentlig bronzealderhøje på matrikel 2u, Ellede By, Raklev.

Meddelelse om uregistrerede gravhøje formentlig bronzealderhøje på matrikel 2u, Ellede By, Raklev. Meddelelse om uregistrerede gravhøje formentlig bronzealderhøje på matrikel 2u, Ellede By, Raklev. I forbindelse med detektorsøgning på matr. 2u, Ellede By, Raklev, der ejes af Niels Roer, Elledevej 37b,

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Teddy Rattle Is it a toy isitatoy.blogspot.dk

Teddy Rattle Is it a toy isitatoy.blogspot.dk Teddy Rattle Is it a toy isitatoy.blogspot.dk Aishakenza fortæller: Mange tak for jeres interesse i min lille Bamse Rangle. Her er endelig opskriften. Som sædvanlig må du ikke sælge dette mønster. Du må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere