Yara Danmark Gødning A/S

Transkript

1 Yara Danmark Gødning A/S Randers Terminal Tronholmen 59 DK 8960 Randers VVM anmeldelse Yara Danmark Gødning A/S Randers Terminal VVM anmeldelse Side 1

2 Yara Danmark Gødning A/S gødningsterminal Tronholmen 59, 8960 Randers SØ, er iht. risikobekendtgørelsen en kolonne 3 virksomhed. Yara Gødning Danmark A/S har derfor udarbejdet denne anmeldelse og redegørelse iht. risikobekendtgørelsen BEK 1666 bilag 1, del 2, 5 (kolonne 3 virksomhed) og ansøgning om miljøgodkendelse. Indholdsfortegnelse Anmeldelsen og redegørelsen omfatter: A. Terminalens identifikation B. Terminalens administrative oplysninger C. Terminalens art og formål D. Terminalens placering og størrelse E. Terminalens geografiske omgivelser F. Terminalens kapacitet og produktion G. Produktbeskrivelse H. Luftforurening I. Spilde og overfladevand J. Støjkilder K. Affald L. Mulige driftsforstyrrelser M. Udstyr og aktiviteter som kan udgøre fare for en større ulykke N. Afværgeforanstaltninger O. Resume P. Bilag VVM anmeldelse Side 2

3 A. Terminalens identifikation Yara Gødning Danmark A/S Yara Danmarks Gødningsterminal I Randers Tronholmen Randers SØ Tlf. nr Fax nr CVR nr Matr. nr. 568bm Randers Markjorder Direktør: Henriette Falk Magnussen Kastelsvej Fredericia Tlf Terminalchef: Bo Göran Petersson Andra Tvärgatan S Landskrona, Sverige Tlf bo goran.petersson@yara.com Daglig leder (Souchef): Jørgen Berg Tronholmen Randers SØ Tlf jorgen.berg@yara.com VVM anmeldelse Side 3

4 B. Administrative oplysninger Daglig leder, souschef Jørgen Berg er kontaktperson for terminalen. Jørgen Berg har det daglige operative ansvar for driften af terminalen. Jørgen Berg refererer til terminalchef Bo Göran Petersson, som er ansvarlig for, at gældende lovgivning, myndighedskrav og Yara s interne mål, krav og regler overholdes mht. arbejdet med sundhed, miljø, sikkerhed og kvalitet (HESQ), såsom planlægning, produktion, vedligeholdelse, emballering, lagring, transport, administration, markedsføring og udvikling. Terminalen beskæftiger fem medarbejdere, hvoraf de to er administrativt personale samt tre operatører. Terminalens driftstid ligger i tidsrummet mandag fredag mellem kl og Undtagelsesvis arbejdes der i døgndrift. Drift kan forekomme weekender og helligdage. C. Terminalens art og formål Terminalens art er fremstilling, aftapning og oplag af kemiske stoffer og produkter iht. Miljøministeriets BEK nr Virksomhedens aktiviteter indplaceres under godkendelses bekendtgørelsens listepunkt J 103: Virksomheder, omfattet af 5 (kolonne3 virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af punkterne C102, C103, C105 og C108. Terminalens formål er, at modtage importeret handelsgødning og videre distribuere gødningen, enten som opsækket gødning i 750 kg s storsække (Big Bags) eller som løsvare til danske jordbrugere eller deres mellemhandlere. D. Terminales placering og størrelse Terminalen er bygget i 2002, og placeret på Tronholmens østlige ende af Randers havn. Kajen er i dag benævnt, som Gødningskajen. Terminalens samlede areal er m2. Bebyggelsen er på i alt 7031 m2, som opdeles: VVM anmeldelse Side 4

5 Administrationsbygning Storsækkelager ( Big Bags ) Dieselolie rum Bulklager Pålagstragt Opsækning, stueetage Opsækning, 1.sal Tavlerum Overdækket areal 311 m m2 15 m m2 366 m2 145 m2 145 m2 75 m2 527 m2 Yderligere er der på arealets sydøstlige hjørne rejst et telt, heri opbevares tom emballage, i form af ruller med storsække 312 m2 Uden for arealet er på kajkanten, er losningshopperen placeret. Areal og bebyggelse er vist på Bilag 1, bebyggelse. Terminalens funktionsprincip er vist på principdiagrammet bilag 2 side 4. E. Terminalens geografiske omgivelser Terminalen er placeret på Tronholmen på Randers Havn s sydøstlige del, umiddelbart op til Randers Fjord. Randes Fjord er beliggende meter fra terminalområdet, nord for terminalen ligger havnebassinet, hvor lossehopperen er placeret. På nordsiden af fjorden ligger Randers Bådklub med havn til fritidsbåde og et fritidsområde med kolonihaver, længere mod nord ligger bydelen Dronningborg med almen bebyggelse afstanden fra terminalen er ca meter. Syd for terminalen, er der et område som bruges til oplagring af div. skovprodukter. Ca meter fra terminalen ligger Kristrup og Paderup, som er almen bebyggelse, bebyggelsen og havneområdet er adskilt af et større engområde. Øst for terminalen er der et lager for flis, træ og granit, efter dette lager har Randers Havn påbegyndt opfyldningsarbejder til en havneudvidelse, derefter følger et grønt område som strækker sig til Romaltparken, som ligger ca meter fra terminalen. Vest for terminalen ligger det øvrige havneområde med typisk havnerelaterede virksomheder, samt Randers Sejlklub. Området danner således et mellemområde til Randers by med centrum og tæt bebygget område. Afstanden er ca. 600 meter til bebyggelsens start. Terminalen er beliggende ca. 2,5 meter over havnens middelvandstandsniveau. VVM anmeldelse Side 5

6 Terminalen grænser overalt op til havnens erhvervsområder. Bilag 3, foto/kort over nærområdet Bilag 4, foto/kort over omgivelser F. Terminalens kapacitet og produktion Håndteringskapaciteten er ca ton handelsgødning pr. år Gødningen ankommer primært af søvejen til terminalen. Skibsstørrelserne er typisk mellem 2000 og 4000 ton. Gødningen losses med en mobilkran, indlejet til formålet af Randers Stevedore Aps. Randers Stevedore Aps. har ansvaret for losningen. Gødningen transporteres til en af boksene i bulklaget, af et internt transportbåndssystem, som har en designkapacitet på 600 ton pr time. Ca. 10% af den tilførte gødning modtages af lastbiler. Bulklagerets kapacitet er på ton, fordelt i 5 fag, gødningen udlægges i det forudbestemte afsnit ved hjælp af det interne, delvist flytbare båndtransportanlæg således at afkastet sker i den korrekte position. Den primære arbejdsopgave er opsækning af gødning i storsække. En del af den ind lossede gødning kan/bliver lastet direkte på lastbil under losning. Opsækning i storsække kan forgå sideløbende med losningen, idet gødningen fra bulklageret, via gulvtragt og elevator, transporteres til storsækkeanlægget. Efter påfyldning i Big Bags transporteres sækken til varens placering i storsækkelageret. Sækkelageret er et stort lokale, således at flere forskellige varetyper kan lagres i varierende mængde. Storsækkelageret har en kapacitet på ton. Halen er forsynet med 14 stk. porte. Udlevering af storsække sker fra pladsen øst for storsækkelageret til kundens lastbil, der er maksimalt 2 biler under lastning ad gangen. Der læses max. 6 7 biler i timen. Løsvare udleveres i bulk fra bulklageret og under losning, direkte på kajen. Bulkvarer kan i regnvejr, påfyldes lastbiler under halvtaget mod vest. Til såvel læsning af storsække og bulkvarer anvendes frontlæssere udstyret med henholdsvis med et specialværktøj til storsække og skovle, begge værktøjer kan ombyttes efter behov. Terminalen råder over 4 stk. frontlæssere, som alle er dieseldrevne. Årsforbruget er ca l miljødieselolie/år. VVM anmeldelse Side 6

7 G. Produktbeskrivelser NPK: Alle Yara s NPK gødninger er ikke klassificeret som farlige iht. direktivet 1999/45/EF. Alle Yara s NPK gødninger er af type C, dvs. de er selvslukkende og gasudviklingen ophører når varmekilden ophører/fjernes. Definition på A, B og C gødninger (trugtest) benyttes kun på NPK typer. Sulfan: Sulfan (NS 24 7) Indeholder mindre end 70% ammoniumnitrat (24% kvælstof). Den er kvalificeret som ikke farlig iht. Direktivet 1999/45/EF. Sulfan er ikke brandnærende. Der er ingen krav om detonationstest. Sulfan kan opbevares uden restriktioner og der er ingen krav om anmeldelse til brandmyndighederne. Kalkammonsalpeter: Kalkammonsalpeter (N27) er ikke kvalificeret som farligt iht. direktivet 1999/45/EF. Indeholder mere end 70 % ammoniumnitrat, men er udelukkende tilsat kalk/dolomit ud over kvælstof. Kalkammonsalpeter er ikke brandnærende og der er ingen krav om detonationstest. Kalkammonsalpeter kan opbevares uden restriktioner og der er ingen krav om anmeldelse til brandmyndigheder. Axan: Axan (NS 27 4) er klassificeret som ikke farligt iht. direktivet 1999/45/EF. Axan indeholder mere end 70 % ammoniumnitrat, men under 28% N. Axan er ikke brandnærende. Der er ingen krav om detonationstest. Ingen særlige krav til transportregler. Mht. til Seveso direktivet skal opbevaringsreglerne følges og for Randers terminalen gælder, at terminalen skal efterleve kravene, som kolonne 3 virksomhed, derfor er denne redegørelse udarbejdet. På nedenstående vises sortimentet for gødningsåret 2011/2012. VVM anmeldelse Side 7

8 VVM anmeldelse Side 8

9 Se i øvrigt vedlagte sikkerhedsdatablade, bilag 5, når der modtages nye type gødninger, fremsendes produkt og sikkerhedsblade, herunder resultat af denotationstest til myndighederne. H. Luftforurening Emission I opsækningsbygningen er der, i kælderen (transportbånd), og over storsækkeanlæggets forsilo, monteret 1 stk. punktudsugningsventilator incl. posefilter hvert sted. Ventilationsdata se bilag 6. Ventilatorerne er kun i drift når storsækkeanlægget er i drift og ved udlevering af løsvare til lastbiler. Se Bilag 7, flowdiagram Kontorbygning og rummet hvor storsækkeanlægget er opvarmet af et centralvarmeanlæg. Oliefyret er placeret i kontorbygningen, oliefyret er fabrikeret af Buderus, ydelse er 63 kw. Oliefyrede anlæg mindre end 120 kw er ikke omfattet af luftvejledningen. Olieforbruget er ca l/år. Emission fra diffuse kilder Ved lastning af biler, med løsvare, kan der forekomme en meget beskeden støvmængde ved påfyldning. Ved losning kan der fremkomme støvemission ved fyldning af hopperen, idet luft vil blive fortrængt ved tømning af grab, dette reduceres ved mindst mulig faldhøjde fra grabben. Det vurderes at ovennævnte emissioner ikke har betydning for udenfor virksomhedens arealer. I. Spilde og overfladevandvand Sanitetsvand afledes til kommunalt rensningsanlæg. Overfladevandet ledes til Randers Fjord gennem sandfilter. VVM anmeldelse Side 9

10 Der er ikke spildevand fra håndtering af gødning, idet læsning af løsvare foregår indendørs, evt. spild udendørs opsamles straks. J. Støjkilder Der er ikke væsentlige stationære støjkilder. Maskiner til opsækning og transport af gødning er placeret indendørs og giver derfor ikke noget betydende støjbidrag. Støj fra gummigedskørsel forekommer i terminalens åbningstid, i det væsentlige, i dagtid, det samme gør trafikstøj, forårsaget af lastbiler. Intern kørsel foregår med læssemaskiner fra storsækkeanlægget til storsækkelageret og ved ekspedition af lastbiler. Trafikstøjen vurderes, at være uden betydning, idet de støjfølsomme boligområder ligger mindst 600 meter borte. Der er ikke foretaget målinger af det samlede støjniveau. K. Affald Der er kun beskedne mængder affald fra et gødningslageret, primært stammer affaldet fra emballage til tomme storsække, sekundært af pap og papir, affaldet samles i en container. Containeren tømmes ca gange pr. år. Gødningsspild som typisk, er en blanding af gødning og sand, sandet stammer fra opsugning af fugt, spildblandingen fyldes i storsække, som efterfølgende genanvendes. Evt. gødningsspild fra håndtering, opsamles straks og genanvendes. Andet affald håndteres efter kommunens anvisninger. VVM anmeldelse Side 10

11 L. Mulige driftsforstyrrelser Udendørsspild af gødning kan medføre udslip til kloak, for at minimere dette fortages håndtering så vidt muligt indendørs. Spild opsamles straks. I tilfælde af stærk opvarmning i og omkring gødning kan der dannes nitrøse gasser, i den forbindelse er det vigtigt at opvarmningskilden straks elimineres og at gødningen afkøles. For at minimere brand til et absolut minimum, er der fortaget en række forholdsregler jfr. bekendtgørelse om nitratholdige gødningsstoffer, nemlig: Som tidligere nævnt er alle gødninger selvslukkende og ikke detonerbare. Der oplagres ikke brandbart materiale sammen med gødning. Køretøjer parkeres/henstilles ikke i nærheden af gødning Bygninger er udført af ikke brændbart materiale. El installationer er udført efter forskrifterne. Læssemaskiner er udrustet med ildslukkere. M. Udstyr og aktiviteter som kan udgøre fare for en større ulykke Som tidligere beskrevet er alle Yara s gødninger type C gødninger, kvalificeret jf. BEK nr. 328 af 08/07/1983, som betyder, at gødningerne er selvslukkende og ikke detonerbare. Gødningerne kan ikke dekomponere uden at der tilføres energi fra en ekstern energikilde. En dekomponering af gødning vil frigive nitrøse gasser i form af NOx. Gasserne er farlige, som kan forårsage lungeødem. Konsekvenserne for disse uheld er vurderet i rapporten Spredningsberegninger for Randers Terminal udført af Rambøll i Rapporten er vedhæftet, bilag 8. Områder som kan blive særligt udsat for forhøjet indhold af NOx 30 ppm og derover, er selve terminalområdet, samt de allernærmeste naboer. Forhøjede værdier NOx ned til 1ppm kan forekomme meter fra terminalen. Risikoen fra terminalen vurderes, som for andre risikovirksomheder at være acceptabel. Mulige energikilder er i bulklageret er: Transportbånd, gummiged og lastbiler. VVM anmeldelse Side 11

12 Hvis der opstår brand i transportbånd, kan dele heraf falde ned på gødningen og forårsage en dekomponering, indtil branden i transportbåndet er slukket eller det brændende transportbånd er fjernet. Fejl på gummiged og lastbil, som udløser en brand på disse, kan udløse en dekomponering, såfremt køretøjerne er placeret i umiddelbar nærhed af gødningsstakken. Mulige energikilder i storsækkelageret er: Fejl på gummiged og lastbil, som udløser en brand på disse, kan udløse en dekomponering, såfremt køretøjerne er placeret i umiddelbar nærhed af storsækkene. Som tidligere nævnt er der i storsækkelageret er der indrettet et rum, hvor der er opstillet en 2500 l dieselolietank med pumpe til påfyldning af gummiged. Anlægget er anbragt på spildbakke, således at spild til omgivelserne undgås. Teknikrum: I teknikrummet er opstillet et tavleanlæg, hvorfra hele terminalens strømforsyning fordeles, endvidere er der opstillet en trykluftkompressor, som forsyner, primært storsækkeanlægget med trykluft. N. Afværgeforanstaltninger Bygninger Konstruktion Terminalen er bygget i 2002 og konstrueret til brug som gødningslager, dvs. ikke brandbare materialer er anvendt. Bygningerne er inddelt i forskellige, adskilte afsnit, såsom bulklager, storsækkeanlæg, storsækkemagasin, og teknikrum. Skillevæggene er opført som brandvægge, dørene er ståldøre ifølge reglerne om branddørskonstruktion.. Lagerbygningerne er opført af beton, stål og eternit. VVM anmeldelse Side 12

13 Administrationsbygningen er en selvstændig bygning, opmuret af mursten, taget er belagt med tegl. Rum for dieselolietank Rummet er indrettet i den sydøstlige hjørne af storsækkelageret, rummet er opbygget af brandhæmmende materiale og adgangsdøren er en brandklassificeret dør. Tanken er overjordisk med en kapacitet på 2500 liter. Ventilation Lagerbygningerne er udrustet med røggasventilationsluger for at sikre effektivt indsatsarbejde ved eventuel brand. Stationært brandslukningsudstyr Lagrene er forsynet med i alt 7 stk. brandskabe indeholdende slange og strålespids. Brandskabene er tilsluttet Randers Kommunes ferskvandssystem, direkte foran terminalens vandmåler. For at sikre en hurtig og umiddelbar indsats, er der monteret 11 stk. brandslukkere, se bilag 2, side 3. Ved en alvorlig dekomponerings ulykke råder terminalen over NOx gasmåleudstyr, som kan anvendes af terminalens personale. Udstyret kan anvendes til kontrolmålinger af NOx indholdet i atmosfæren, på og udenfor terminalen. På toppen af bulklageret er der monteret en vindretningsviser. Alarmeringssystem Katastrofealarm Ved en alvorlig ulykke, aktiveres katastrofealarmen. På terminalen alarmeres eget personale, besøgende, entreprenører og chauffører med en sirene, som lyder med 4 sekunders interval, som gentager sig i ca. 1 2 min. Brandalarmering VVM anmeldelse Side 13

14 På terminalen er der installeret et brandalarmeringsanlæg. Anlægget dækker kontorbygning, det overdækkede indkøringsbånd fra havnehopper, transportbånd, tavlerum og Big Bag anlægget i bulklageret, samt dieselolie rummet i storsækkelageret. I normal arbejdstid udløses en lokalalarm, uden for normalarbejdstid alarmeres vagtselskabet fra alarmcentral, det er herefter vagtselskabets opgave, at sikre det videre forløb, med alarmering af terminalens personale og beredskabet i øvrigt. Det skal bemærkes, at når terminalen er ubemandet, er alt transportudstyr stoppet. Opsamling af slukningsvand Slukningsvand vil blive opsamlet bag sandbarrierer, i bulklageret vil vandet blive opsamlet i den underjordiske transportbåndsgrav. Interne ressourcer Terminalens medarbejdere er til disposition efter redningstjenestens behov, både med hensyn til aktuel viden og brug af terminalens udstyr, f.eks. til bortkørsel af gødning, bygge sandvolde og transportere indsatsudstyr. Eksterne ressourcer Det Kommunale beredskab efter Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab og det offentlige beredskab i øvrigt. Flugtveje Tronholmens forbindelsesveje, samt gangsti mod øst, se bilag nr. 9. Vedligehold Terminalen er delvist selv ansvarlig for vedligeholdelsen. Personalet skal foretage runderinger og observationer, og de skal til en hver tid sikre, at terminalens vedligeholdelsesstandard, for såvel bygninger, køretøjer, mekanisk og elektriskudstyr, samt at sikkerhedsudstyret til enhver tid lever op til myndighedskrav og ikke mindst Yara s egne krav. VVM anmeldelse Side 14

15 Vedligeholdelsesarbejdet, udover det, som terminalens medarbejdere selv kan udføre, købes der service ydelser hos eksterne leverandører. Terminalen anvender databaseret EDB system, som sikrer at al terminalens udstyr bliver kontrolleret/vedligeholdt efter en bestemt tidsplan. Terminalledelsen er ansvarlig for at fejl og afvigelser bliver udbedret. Yara har på koncernbasis indført et arbejdstilladelsessystem, som gælder både for egne og eksterne medarbejdere. Systemet indebærer, at alle sikkerhedsrisici, ved et givet vedligeholdelsesarbejde skal vurderes før arbejdet, før frigivelse til udførelse. Alt varmt arbejde, kræver en særlig tilladelse, som skal sikre, at arbejdsområdet er rengjort, og at nødvendigt slukningsudstyr er til rådighed, ved arbejdsstedet, tilladelsen udstedes af terminalledelsen. Terminalledelsen har ansvaret for, at personalets uddannelsesniveau og at givne instruktioner, til en hver tid opfylder myndighedskrav og Yara s egne krav, til betjening af terminalen og dens tekniske udstyr, herunder sikkerhedsudstyret. Vægterordning Terminalen har indgået en aftale med Kronjyllands Vagtservice A/S, som er forpligtet til at foretage 2 stk. runderinger af bygninger og nærmeste arealer i tidsrummet fra kl kl alle årets dage. Der er opsat i alt 18 stk. stregkodelæsere på terminalens område. Vægteren er forpligtet til at rapportere alle unormale hændelser. O. Resume Yara Danmark Gødning s terminal i Randers er risiko virksomhed i henhold til BEK 1666, idet terminalen oplagrer et farligt stof, nemlig gødningstypen Axan (NS 27 4), som er klassificeret, som farligt iht. direktivet 1999/45/EF, samt at terminalen håndterer dette og andre gødningsstoffer, som ved tilførsel af en ekstern energikilde kan frigøre nitrøse gasser, dette forhold, samt terminalens mulige miljøpåvirkning af omgivelserne ved større skønnes kun ikke at belaste terminalens omgivelser i mindre væsentlig grad. VVM anmeldelse Side 15

16 P. Bilag Bilag 1 Terminal oversigt Bilag 2 Oversigtsplan Bilag 3 Nærområder Bilag 4 Omgivelser Bilag 5 Sikkerhedsdatablade Bilag 6 Ventilatordata Bilag 7 Flowdiagram Bilag 8 Rambøll rapport Bilag 9 Forbindelsesveje VVM anmeldelse Side 16