RANDERS KUNSTMUSEUM PROJEKTRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RANDERS KUNSTMUSEUM PROJEKTRAPPORT"

Transkript

1 RANDERS KUNSTMUSEUM PROJEKTRAPPORT AD10-ARK5, 2009 Mads Hougaard

2

3 Titelblad Abstract Aalborg Universitet Teknisk- Natur- & Sundhedsvidenskabeligt fakultet Institut for Arkitektur & Design 10. Semester Gruppe Tema: Nyt Randers Kunstmuseum Titel: Randers Kunstmuseum Projektperiode: 2. sept jan Oplag: 5 Antal sider: 71 Vejleder: Claus Bonderup Konsulent: Poul Henning Kirkegaard Mads Hougaard This project is a suggestion for Ny Randers Kunstmuseum to be built in the Danish town Randers. It is located at the south water s edge of Gudenåen. Gudenåen is re-established as it looked for more than 110 years ago. Concepts and inspiration is water life of various kinds. Technical theme is developable surfaces with the aim of form optimization complex shaped concrete elements, regarding to be cut on an industrial CNC plate cutter. The result has become an expressive art museum, but at the same time letting the art tell their own story in the exhibition rooms; in respect to art. Synopsis Dette projekt er et forslag til Randers Ny Kunstmuseum. Det er beliggende på Gudenåens sydlige side, der reetableres, som området så ud for over 110 år siden. Konceptuelle omdrejningspunkter samt inspiration har været vandets liv i mange afskygninger. Teknisk er der arbejdet med developable surfaces for en optimeret formgivning af komplekse betonelementer med henblik på støbeformsproduktion hjulpet frem med industriel CNC-styret pladeskæring. Resultatet er blevet et ekspressivt museum, men på samme tid er udstillingsrummene holdt så neutrale, som designet tillader i respekt for kunsten.

4

5 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 7 Program 9 Arbejdsmetode 9 Stillingtagen til konkurrenceprogrammet 9 Området omkring sitet 18 Rumprogram 22 Afgrænsning 24 Koncept 27 formudvikling 32 Ankomst 38 Ankomst i bil 38 Ankomst til fods 38 Rumfordeling 40 Plan 1 42 Kunsten & bygningsdesignet 43 Plan 0 44 Plan Trapper 47 SNIT 49 Brandforhold 53 Bygningskomponenter og materialer 55 Strukturel opbygning 55 Materialer og overflader 56 Kvaliteten i materialerne 57 Belysning 59 PRODUKTIONSTRATEGI 63 Developable surfaces 63 Industriel anvendelse 64 Developable surfaces i projektet 65 Developable surfaces fra teori til praksis 66 AFSLUTTENDE Vurdering 69 Litteraturliste 70 Illustrationsliste 71

6

7 7 Indledning Motivationen for at arbejde med et forslag til et nyt kunstmuseum i Randers er, at jeg har haft lyst til at arbejde selvstændigt med en aktuel konkurrence af relativ høj kompleksitet. Det er en konkurrence, som på skrivende tidspunkt er afsluttet, men uden at forslagene er offentliggjorte, hvilket forventes vil ske i februar. Derfor har egne idéer kunnet komme til udtryk, uden at udefrakommende påvirkninger som eksempelvis et vinderforslag vil kunne indvirke. Opgaven er løst med afsæt i konkurrenceprogrammet, således at eksempelvis rumprogrammet er fuldstændigt integreret i projektets løsning. De fleste er konkurrenceprogrammets krav og ønsker er ligeledes søgt opfyldt. Dog er nogle af projektets største karakteristika afvigelser fra konkurrenceprogrammet. Her tænkes på anvendelsen af dagslys i de fleste udstillingsrum samt beliggenheden i Gudenåen. En fredningszone overskrides meget markant, men ikke uden at valget beror på en årsag. Når jeg vælger at arbejde med geometri, form og teknik i samspil, er det et udtryk for et opgør med den digitale arkitektur. Med moderne software og de kraftige computere, vi har til rådighed som arkitekter, er det blevet meget let at arbejde med komplekse former, strukturer, parametriske genererede mønstre på en overflade og meget andet. Det er blevet let at finde programmer på Internettet, som eksempelvis kan transformere en vilkårlig overflade til et honey comb mesh (bikubestruktur) eller automatisk generere en ribbestruktur eller en trianguleret struktur (mesh). Problemet er, at strukturernes vej fra det digitale til det fysiske som regel er meget besværet, og ofte umulig, fordi der ikke er tænkt over statik, 1:1 produktion, mv. Det, jeg ser som udfordringen i fremtiden, er at selv komme med nye måder at arbejde med form på; det skal være en fremskridende proces, ikke en jagt på computersoftware. Jeg har i dette projekt forsøgt at tænke frem til produktionsfasen ved at basere formgivningen på matematisk viden om developable surfaces (tredimensionelle overflader, der kan rettes ud til todimensionelle overflader). Med dette valg begrænser jeg mine muligheder i formgivningen, men jeg mener, at man med en kreativ anvendelse får endnu mere igen, fordi løsningen har et helt afgørende fysisk potentiale pga. forventede lavere produktionsomkostninger. Læsevejledning Det er valgt at integrere programmet i nærværende rapport, fordi programmet knytter sig tæt til projektets løsning og derfor ikke blot er blevet en formalitet i takt med projektets udvikling. Der medfølger en præsentationsmappe, hvis indhold er begrænset til at indeholde koncept, renderinger, planer og snit. Jeg foreslår, at præsentationsmappen bladres igennem for et hurtigt overblik, inden rapporten læses for igennem for en uddybende forklaring af løsningerne samt deres grundlag. God fornøjelse

8 8 BYCENTRUM RANDERS FJORD GUDENÅEN VÅRUP ENGE RANDERS REGNSKOV JERNBANE FOD-/CYKELBRO TRONHEIM BYPARK DEN BLÅ BRO SPAREKASSEN KRONJYLLAND PROJEKTOMRÅDE GUDENÅCENTRET ÅRHUSVEJ 200 M Ill. 1. Luftfoto med benævnte områder, byginger, veje, mv.

9 9 Program Arbejdsmetode Hvor er arkitekturen på vej hen? Hvad bliver der af kvalitet og detalje? Hvad formår vi at skabe med fremtidens maskiner og økonomi? Dette er et spørgsmål, jeg ofte stiller mig selv. Jeg har ikke svaret på disse spørgsmål, men jeg vil gerne arbejde for, at arkitektur bliver holdbar gennem at effektivisere byggeriet inden for digitale teknologier og derved opnå højnet kvalitet. Denne kvalitet skal sikres gennem stoflighed, detalje og human skala. Jeg tror på, at byggeriets økologiske kredsløb også i høj grad afhænger af merværdien ved høj kvalitet. I stedet for at bygge uinspirerende mener jeg, at kvalitet vil forlænge aktualiteten for byggeriet og sikre, at byggeriet har anvendelse på lang sigt. Jeg besidder stor fascination af højteknologiske industrielle produktionsmetoder og er overbevist om, at fremtidig produktion vil gå mere over til denne produktionsform. I dag findes der allerede mange eksempler på, hvordan teknologien kan benyttes. Eksempler inden for arkitekturens virke findes både med CAM-maskiner med 2-askede og typisk op til 5-aksede maskiner. Med denne opgave vil digital designteknologi og digital produktionsteknologi indgå som et væsentligt indhold; ikke som et teoretisk emne, men anvendt i praksis. Der vil blive tænkt i helhedsløsninger, hvor designmetoden afspejler produktionsmetoden; dette med et håb om at en arkitektonisk helhed kan opnås i løsningen for det nye Randers Kunstmuseum. Stillingtagen til konkurrenceprogrammet Vision Uddrag fra konkurrenceprogrammet, som vil få særlig opmærksomhed. Oplevelsen af kunstmuseerne er meget forskellig, og til tider overstiger bygningen oplevelsen af kunsten. Man kan sige at arkitekturen tildeler kunsten begrænsninger eller udfoldelsesmuligheder. [Konkurrenceprogrammet, s.7] Bygningen må udformes til at imødekomme de aktuelle og fremtidige krav, kunsten og formidlingen stiller. Installationer, digital kunst, fotografi, performance kræver i høj grad fleksibilitet, individuel indretning og teknik. Opgaven her vil være at afveje landskabet og bygningens form og funktion i forhold til det alsidige indhold. [Konkurrenceprogrammet, s.7] Min vision for projektet er, at facaden bliver et omdrejningspunkt for projektet. Denne skal være en hud, som er et grundlag for indre udfoldelse og rumlighed. Facaden skal have et eksperimenterende ydre, der inviterer til nærmere undersøgelse. Der søges at arbejde med et kvalitetsbegreb gennem tekstur, stoflighed samt human skala. Ikonografisk skal den være enestående og have et arkitektonisk særpræg.

10 10 Konkurrenceområdet og planforhold Stedet er et gammelt industriområde, som nu er forladt, et krydsfelt, hvor natur og kultur, forstad og bykerne mødes. Randers Kommune har igennem nogle år systematisk opkøbt og fjernet gamle industriejendomme i området for at styrke oplevelsen af et åbent grønt forland mellem de to bymure på hver sin side af vandet. [konkurrenceprogram, s.15] Det vil bestræbes at lave en god forbindelse med omgivelserne hvor der skabes mulighed for at området kan nydes af forbipasserende til gavn for byens borgere og gæster. De eksisterende forbindelser over Gudenåen (Randersbro og Den Blå Bro) er derfor taget med ind i projektområdet, og som en del af konkurrencebesvarelsen ønskes en løsning, som på et overorden plan tager stilling til kunstmuseets sammenhæng til bymidten, herunder adgangsforhold for cyklister og fodgængere [konkurrenceprogram, s.17] hvorvidt dette medtages i løsningen er ikke fastlagt. Dette vurderes senere ud fra kompleksiteten og hvorvidt det vurderes at have indflydelse på organisering af bygningens indre og ydre (grundet adgangsforhold specifikke betydning). Planforudsætninger Projektområdet omfatter et areal på knapt seks hektar i Randers by, afgrænset af Århusvej mod øst, Støberigade og Gudenåcentret mod syd, Stidæmningen mod vest og Gudenåen mod nord. Kunstmuseet skal som udgangspunkt trafikbetjenes fra Århusvej via den eksisterende Støberigade. Der skal inden for projektområdet gøres plads til minimum 300 parkeringspladser. Grundet fremtidige trafikale planer om nyanlæggelse af firesporet vej og fredeliggørelse af vejarealerne omkring Randersbro forefindes der en byggelinje ind projektområdet i en afstand af 30 meter målt fra selve stien mod vest. Der må ikke opføres bebyggelse med gulv i stueetage under kote 2,5, hvilket skyldes grundvandsforholdene på projektområdet. Projektområdet og særligt nærområdet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og der forefindes en å-beskyttelseslinje på 150 meter. Dette omfatter størstedelen af projektområdet. For at realisere planerne om et nyt museumsbyg- Ill. 2. Vinderforslag til områdebearbejdning af arealerne ud til Gudenåen og Randers Fjord. Ill. 3. Østervold i Randers. Pladsen bruges sjældent. Randers kommune har forgæves søgt om en forpagter til udeservering.

11 11 geri ved Brotoften skal der derfor ske en dispensation på baggrund af det konkrete vinderprojekt Det er Randers Kommune, der har kompetencen til at dispensere fra å- beskyttelseslinjen. [Konkurrenceprogrammet, s.27] På baggrund af en foreløbig vurdering af arealet er forvaltningen som udgangspunkt indstillet på at dispensere til en halvering af å-beskyttelseslinjen, dvs. 75 meter. der vil blive lagt stor vægt på, at det fine kig fra Århusvej og mod vest op ad åen respekteres og gerne forbedres. [Konkurrenceprogrammet, s.27] Den vestlige del af projektområdet er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og er derfor beskyttet eng. Men der gælder lempelige regler, da området har været inddraget som byzone før 1992, hvor loven er gjort gældende. Derfor ses der bort fra 3 for engområdet. På moseareal gælder derimod Naturbeskyttelseslovens 3 uindskrænket. Forvaltningen vil dog være indstillet på at dispensere til anlæg af stier igennem området. [Konkurrenceprogrammet, s.28] Opgave og rumprogram Opgaven består i at komme med forslag til, hvorledes museet kan udformes i et arkitektonisk markant og overbevisende formsprog og med en optimal funktionel indretning, der giver de bedste muligheder for at udstille kunsten. Derudover skal museet indpasses stedet på en måde, der fuldtud lever op til det store potentiale, konkurrencegrunden rummer. Her tænkes ikke mindst på museets signalværdi som byport og i mulighederne for at udnytte samspillet med Gudenåen og de flade eng- og mosearealer. [Konkurrenceprogrammet, s.31] Forbindelsen mellem byen og Gudenåen Byen og fjorden er to fremmedgjorte objekter. Randers bymure virker som en barriere mellem den smukke natur og vandmiljø som skærer gennem det nordlige og sydlige Randers. Historisk har vådområderne været flere gange bredere og været en større del af byens identitet. Landbruget og senere industrialiseringen har gjort det fordelagtigt at opdæmme og opfylde dele af Gudenåen med henblik på dyrkning og industrielle anlæg og fabrikker. Dette ses både øst og vest for Århusvej og er ikke kun sket i Randers. Industrien er på vej væk fra bynære områder, hvilket også er tilfældet for projektområdet. Hvilke konsekvenser skal det have for de forladte områder? For Randers Kommune er det oplagt at udlægge områderne til parkområder med sporadisk kontorbyggeri og kulturinstitutioner på de flade og våde områder med geologiske udfordringer for statik-ingeniørerne. Nærmiljøet Ses på kommunens planer for området, så er det neutralt og uambitiøst. Et godt eksempel er Kristine Jensens Tegnestues vinderforslag om at etablere cirkulære højbede, hævet stisystem og en promenade. Stisystem hæves, fordi området til tider oversvømmes. Der mangler funktioner og muligheder i området. Der mangler en forskel mellem intime miljøer og åbne multifunktionsmiljøer. Der mangler områder med læ, hvor det er muligt at opholde sig og nyde den sparsomme varme fra solen i forårs- og efterårsmånederne. Denne mulighed har man ikke på en fugtig flad græsplane. Jeg mener ikke, at der skal planlægges efter, at bymiljøet bliver så goldt og vindblæst, så ikke engang en spritter vil opholde sig i området. Tværtimod skal der planlægges, så en spritter vil opholde sig mest muligt i området. Spritterne er byens entusiastiske brugere. De ved, hvor der er rart at opholde sig. For dem handler det ikke kun om, hvor der er billige øl, men mikroklimaet har stor betydning. Det er specielt sol og vind, der har stor betydning for, hvor en spritter slår sig ned med en fyldt nettopose. Valget af opholdsted er både basalt intuitivt for mennesket og beregnende for et godt velbefindende og helbred. Min tese er, at spritterne, hvis de ikke har fået for megen sprit vel at mærke, mere intuitivt end andre opsøger behagelige opholdssteder, fordi de ikke har et mål for dagen og livet på samme måde som byens øvrige beboere og turister. Derfor vil valget af opholdssted også nødvendigvis være mere baseret på et opholdsklima, der relaterer sig til kroppen samt ikke at forglemme afstanden til indkøbsmuligheder. Fejlagtigt planlægger Randers Kommune parker og pladser, som det med fordel kan gøres i sydeuropa. Klimatisk er der et for stort spring mellem Randers og Barcelona, og derfor fungerer områderne ikke. Visioner, placering, markedsføring og miljø Konkurrenceoplægget lægger op til, at et ikon skal bygges på projektområdet. Dette er et godt udgangspunkt for

12 12 planlægningen af et kunstmuseum. Der er dog et problem med konkurrenceprogrammets måde at relatere sig til omgivelserne på. Det er konservativt og et led i en helhedsplan for området, som er uambitiøst og angst for at træde forkert i den sumpede jord. Hvis målet er at opføre et ikon, og midlerne er så begrænsede, så nytter det ikke at betragte et kunstig anlagt område i en byzone som noget, der er så ædelt og unikt, at man eksempelvis ikke må bygge tættere end 75 meter fra Gudenåen. Sådanne begrænsninger giver baggrund til undren af følgende tre årsager:»»»»»» Området er i en byzone Gudenåen/Randers havn er omgivet af industri, produkthandel, kulkraftværk og øvrig blandet bebyggelse Området er kunstigt anlagt inden for de sidste 150 år Respekt for naturen Gudenåen skelner ikke mellem by og land. Jeg mener, at naturen og Gudenåen skal respekteres og tages seriøst. Derfor må man lære af tidligere tiders forurening af åer og vandløb i den danske natur. Men man skal omvendt ikke overreagere og som Randers Kommune blive berøringsangst over for naturen. Man skal holde hovedet koldt og som det mindste skelne mellem kultur og industri, risikovurdere miljøpåvirkningen af nye byggerier i følsomme områder, også selvom det er inden for en byzone. At placere et kunstmuseum i en afstand af ikke mindre end 75 meter fra åen af frygt for miljøorganisationer og forestillinger om miljøpåvirkninger i en byzone er, set ud fra mit synspunkt, en kombination af politisk berøringsangst, politisk behagesyge og en manglende evne til at se på konteksten og den reelle miljøpåvirkning sammenlignet med de hundredvis af kilometer åbred, hvor miljøgift, fosfor og kvælstof udledes til Gudenåen fra de tilstødende markarealer. Dertil må lægges de flere kilometer industri, som grænser helt op til Gudenåen i Randers Havn. Disse områder indeholder kulfyret kraftvarmeværk og produkthandel (skrot). Når dette tages i betragtning, bliver argumenterne for at holde en åbeskyttelseslinie på 75 meter fra Gudenåen usammenhængende.

13 13 Ill. 5. Randers Skrot på Randers havn Ill. 4. Luftfoto anslået ca. 1980

14 14 Ill. 7. Historisk kort optegnet før Den røde streg viser den nuværende åbred. En motorbådsklub er i dag beliggende her. Ill. 6. Skitseproces for integrering af museet i det reetablerede område. Øverst ses den oprindelige situation, og nederst ses fotocollagen med det valgte koncept for omdannelsen af området. Imellem ses nogle af de udviklingstrin, som har præget processen.

15 15 Reetablering af Gudenåen Gudenåen er et forløb, som har ændret sig meget gennem årene i Randers pga. af kommercielle aktiviteter, som behøvede både byen og Gudenåen som vandvej. Det er muligt at reetablere nogle af disse omdannede områder nogle få steder, hvor der ikke længere er bebyggelse af nogen særlig kommerciel betydning eller værdi. En vurdering af værdien af projektområdets bebyggelse er under 5 millioner. Derudover har projektgrunden en værdi, som er mange gange mere værd. Projektområdet ligger i byzone, og derfor er der geografisk et kæmpe potentiale i at udføre en omdannelse, som tilfredsstiller flere parter og skaber unikke omgivelser, som et lavbudget -ikon har brug for for at opnå succes. På historiske kort, optegnet i perioden , ses det, hvordan den tidligere grænse mellem å og land lå på denne tid. Denne grænse kan ikke reetableres grundet bebyggelsen Gudenåcenteret, men ved at forskyde det oprindelige forløb lidt mod nord skabes det oprindelige forløb, og øen, som tidligere lå i Gudenåen, omfortolkes til det nye Randers Kunstmuseum. Herved placeres den nye bygning ved bredden af den eksisterende Gudenå, men midt i den oprindelige Gudenå. Der tages derfor hensyn til naturen på en måde, som ikke ses så ofte inden for de danske byzoner, samtidig med at byens behov ikke glemmes. En placering midt i vandet, midt i byen, midt i naturen giver mulighed for et ikon på internationalt plan og tilmed en nødvendighed for, at visioner ikke forbliver visioner. Jordregnskab Den jord, som fjernes fra Gudenåen for at reetablere området, skal genanvendes primært på projektområdet eller på de tilstødende arealer. Hvis ikke dette er muligt, vil omkostningerne ved at bortskaffe jorden blive urealistisk høje, og derfor vil omdannelsen nødvendigvis skulle betragtes med mindre interesse.

16 16 Markus Lüperts (1984): Arkitekturen bør udvise den storhed at præsentere sig på en sådan måde, at kunsten får mulighed for at rummes deri, så den ikke fordrives af arkitekturens eget krav om at være kunst, eller der er endnu værre bliver udbyttet som dekoration af arkitekturen. [Greub, s. 10] Denne holdning til museumsbyggeriet er i dag ikke efterlevet, og forståeligt nok. Der er i dag enormt stærke kommercielle kræfter på spil. Kunsten er (ufriviligt) kommet op på højeste planlægningsniveau for byer og regioner. Derfor er forventningerne til kunstens beholder også enorm, og alle byer vil have del i Bilbaoeffekten. Randers er ikke nogen undtagelse. De nye museumsbygninger er desuden i paradigmatisk form fælles om en ny opmærksomhed over for de besøgende. Den består i at lade dem blive deltagere ved at involvere og aktivere dem i arkitekturen. [Greub, s.14] I I moderne museumsarkitektur er mennesket blevet en mere arrangeret bruger sammenlignet med bare for nogle årtier tilbage. Der satses på interaktion mellem bygning og bruger, hvilket også inkluderer en større grad af åbenhed over for brugerne. Der melder sig en mistanke om, at fænomenet museer som bygninger for kunst er ved at blive reduceret til den spektakulære skal for arkitekturen, som i overensstemmelse med den nyeste mode behandles som kunst, som skulptur. [Greub, s. 5] Den afgørende impuls til museumsbyggeriets ubrudte popularitet er uden tvivl det i 1977 afsluttede Centre Gerges Pompidou i Paris, højdepunktet så Frank O. Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao ( ). Den øjeblikkelige affødte Bilbao effekt gjorde to ting klart: For det første, at en by og i bedste fald en hel region kan profitere af et nyt museum, og for det andet, at arkitekturen endegyldigt havde frigjort sig fra den kunst, der blev udstillet i museerne. [Greub, s. 2-3] Oplevelsen af kunstmuseerne er meget forskellig, og til tider overstiger bygningen oplevelsen af kunsten. [Konkurrenceprogram, s. 7] En museumsbygning giver kunst muligheder og begrænsninger for dens udfoldelse. Der skal overvejes, hvilke muligheder og begrænsninger der skal indlægges i specielt udstillingsrummenes funktion, men til dels også bygningen som helhed og skulptur.

17 17 [ ]. Da nærværende museum blev grundlagt og langsomt ekspanderede fra slutningen af halvtresserne og frem til nu, hvor Louisiana Museum for Moderne Kunst i Humlebæk står gennemrenoveret og opgraderet på alle punkter, var museumsbyggeri ikke et højprofileret ekspansionsfelt for arkitekturen - af den simple grund, at museer dengang typisk var man fristes til at sige: museale. Steder, hvis primære funktion syntes at være at gemme til eftertiden. Og selv at leve skjult, men godt. [Greub, s.4] Tanken om museet som artistisk kirkegård er nutidige udstillingsbygninger for længst overgået til at kendetegnes som storslåede bygningsværker, hvorfra arkitektur og kunstnere kan lade sig inspirere og anvende til progression for fremtidens bygningsog ingeniørkunst. Man kan diskutere, hvorvidt det er opfindsomt for en by som Randers at konkurrere på markedet for kunst(museer). Men viljen er der med de udvalgte fem teams, som er blevet prækvalificeret til opgaven. Konflikten mellem kunst og kunstmuseum Et i dag ofte diskuteret emne blandt museumsfolk er det spændingsfyldte forhold mellem udstillingsrammen og det udstillede. Konflikten er opstået som følge af, at museumsbyggeriet i løbet af det 21. århundrede er blevet ekspressive ikonbyggerier, der som ofte er kunst nok i sig selv. Kunstens indpakning er på denne vis blevet attraktionen og ikke kunsten. Det er tankevækkende, hvor få museer der er alment kendt for deres indhold af kendte værker frem for bygningen. Udprægede kunstkendere og interesserede vil betvivle denne påstand, men store grupper i befolkningen vil imidlertid langt oftere kunne relatere sig til bygningen og dens arkitektur frem for dens kunstneriske indhold. Det er vigtigt at tage stilling til konflikten mellem kunst og arkitektur, og dette forslag til et nyt kunstmuseum i Randers er tænkt som et eksempel på et museum, som i sig selv fremstår kunstnerisk med det formål at skabe en dragende effekt, som skal tiltrække flere besøgende til stedet. På den anden side er udstillingsrummene forsøgt holdt i en relativt anonym karakter for ikke at overtage fokus fra museets kunstindhold. Bygningens indvendige design forsøger på denne måde at respektere bygningens formål, som primært er at udstille kunstværker og formidle kunstens budskaber. Det er vigtigt, at museet fremover i stadig stigende grad markerer sig blandt tidens kreative og eksperimentelt nyskabende kræfter, der bidrager til at bane nye veje for kunstvidenskaben og kunstformidlingen. [konkurrenceprogram, s. 6]

18 18 Området omkring sitet Jernbaneområdet Når et byggeri skal være ikonografisk for et område, er det interessant at undersøge, hvordan bygningen kan eksponeres på sin position i byen. Dette har ledt til en undersøgelse af persontrafikken på jernbanestrækningen ved Randers. Dette gøres for at undersøge antallet af potentielle modtagere af budskabet om, at Randers Kunstmuseum er et sted, der er værd at besøge. Jeg vurderer, at det er vigtigere at promovere sig for en togpassager frem for en bilist. Grunden til dette er, at en bilist på Århusvej oftest vil tilhøre lokalområdet i Randers og opland. Derfor vil en bilist typisk kende til Randers Kunstmuseum i forvejen. En togpassager vil væsentligt hyppigere komme fra øvrige danske regioner og er derfor også mere opmærksom på omgivelserne. Undersøgelsen er foregået via Danmarks Statistik, hvor det er muligt at hente data på passagertransporten via jernbanenettet mellem de forhenværende amter. De data, som foreligger, er fra 2002, men de forventes dog ikke at være drastisk ændret. Forskellen mellem 1997 og 2002 er en stigning på ca. 25 %. Der kan evt. forventes en lignende stigning fra 2002 til I 2008 forventes derfor daglige forbipasserende med tog. at jernbanen ligger i niveau 4,0 m, og bebyggelsen skal minimum have stueetage i niveau 2,5 m. Der skal derfor minimum være et niveau på 4,5 meter i øjenhøjde for at opnå udsigt over vådområdet. Bymuren nord for Gudenåen Ses mod nord fra sitet, er der først motorbådklubben, Gudenåen, et grønt område og dernæst bymuren. Bymuren er forbedret de senere år, eksempelvis er Sparinvest Huset blevet renoveret. Et kig i denne retning er derfor også en mulighed for strategisk åbning af facaden. Sitets begrænsninger og restriktioner Trafikbetjening fra Århusvej mulighed for ændring til trafikbetjening fra mulig fremtidig vej fra vest. Århusvej Trafikken på Århusvej udgøres ifølge konkurrenceprogrammet af ca biler dagligt. Her vil der være mulighed for at eksponere museet. Dette både som ikon for byen og som program for museets udstillingsaktivitet. På sigt er der planer om at omdirigere trafikken i både østlig og vestlig retning. Hvis dette gennemføres, skaber det et større grundlag for at promovere museet mod vest. Sitets kvaliteter Vorup Enge Gudenåen løber gennem et engområde kaldet Vorup Enge. I 2003 blev området genskabt som vådområde, og i sommerhalvåret sættes gamle danske husdyrracer på græs. Vorup Enge er et kulturhistorisk område med fund fra ca f. Kr.. Fra første sals niveau på site er der udsyn til store dele af engområdet, der i sin udkant skæres af jernbanesporet vest for sitet. Årsagen til, at første sal bliver den første etage med udsigt til Vorup Enge, er, GUDENÅEN JERNBANE VÅRUP ENGE 200 M RANDERS REGNSKOV BYCENTRUM FOD-/CYKELBRO TRONHEIM BYPARK DEN BLÅ BRO SPAREKASSEN KRONJYLLAND PROJEKTOMRÅDE GUDENÅCENTRET ÅRHUSVEJ RANDERS FJORD Ill. 8. Oversigtsfoto med benævnte områder, anlæg og bygninger

19 19 Ill. 9. 1: Gudenåen, 2: Randers Motorbådsklub, 3: kig over århusvej, 4: Den Blå Bro. Ill : Vorup Enge med Randers Regnskov i baggrunden, 2: Gudenåen, 3: Gudenåcentret, 4: Århusvej. Ill. 11. Gudenåen med set fra sitet. Rarnders bymur ses i baggrunden.

20 Måledata over vandstande for Randers havn Det er ganske betydelige højvande, der kan opstå i den inderste del af fjorden, hvad sikkert de fleste borgere ved fjorden er bekendt med. D. 17. november 1995 måltes Vandstande f.eks. en vandstand over på 1,5 1,72 meter over over DNN (Dansk DNN Normal Nul) i Randers. Denne høje vandstand medførte betydelige oversvømmelser i lavtliggende områder Måledata tæt på fjorden. over vandstande for Randers havn Tabellen nedenfor viser målte høj- og lavvande i Randers Fjord under normale og mere ekstreme omstændigheder. 20 Vandstande over 1,5 meter over DNN At tidevandet er større ved Randers skyldes, at fjordens tragtform forstærker tidevandet ind gennem fjorden. Tidevandsbølgen forplanter sig hurtigt ind gennem fjorden, og udbredelseshastigheden er størst i inderfjorden fra Uggelhuse til Randers. Her bevæger tidevandsbølgen sig med en hastighed på 12 meter pr. DATO VANDSTAND sekund (24 knob). Tidevandsbølgen kan bevæge sig hurtigere i den kanallignende inderfjord, da dybden generelt er større end i yderfjorden. Kilde: Min.1,5 m - Max.1,76 m DATO VANDSTAND Min.1,58 m - Max.1,58 m 0i%20Randers%20Fjord&template=../templates_under/1_standard_layout_resume.asp&ArticleID= Min.1,5 m - Max.1,76 m Min.1,8 Max.1,8 m Min.1,58 m - Max.1,58 m Min.1,62 Max.1, Min.1,8 m - Max.1,8 m Måledata Tabel 1. Måledata over vandstande over vandstande for for Randers Randers havn Min.1,62 m - Max.1,62 m Vandstande havn. Data over Vandstande målte vandstande over over 1,5 under 1,5 meter -0.5 m over over DNN DNN Det Data er over ganske målte betydelige vandstande højvande, under -0.5 der kan m opstå i den inderste del af fjorden, hvad sikkert Hydrografiske de fleste borgere ved forhold fjorden er bekendt med. D. 17. november 1995 måltes f.eks. en vandstand på 1,72 meter over DNN (Dansk Normal Nul) i Randers. Denne høje vandstand medførte betydelige oversvømmelser i lavtliggende Min.-0,61 m - Max.-0,51 m områder DATO tæt på fjorden. VANDSTAND Min.-0,52 m - Max.-0,5 m At tidevandet er større Min.-0,61 Min.1,5 m Min.-0,56 ved Randers m - Max.1,76 - skyldes, Max.-0,51 m Max.-0,51 at fjordens m tragtform forstærker tidevandet ind gennem fjorden. Tidevandsbølgen forplanter sig hurtigt ind gennem fjorden, og udbredelseshastigheden Min.-0,52 Min.1,58 m - Max.1,58 Min.-0,54 er Max.-0,5 Max.-0,5 størst i inderfjorden m fra Uggelhuse til Randers. Her bevæger tidevandsbølgen sig med en hastighed på 12 meter pr. sekund (24 knob). Min.-0,56 Min.1,8 Tidevandsbølgen m m - Max.1,8 - kan Max.-0,51 bevæge m sig m hurtigere i den kanallignende inderfjord, da dybden generelt er større end i yderfjorden. Kilde: Min.-0,51 Max.-0,5 m Min.1,62 Max.1, Min.-0,54 m - Max.-0,5 m Min.-0,52 Max.-0,5 0i%20Randers%20Fjord&template=../templates_under/1_standard_layout_resume.asp&ArticleID= Min.-0,51 m - Max.-0,5 m Min.-0,52 Max.-0,51 m Data over målte vandstande Min.-0,52 under m Max.-0,5 m m Min.-0,52 m - Max.-0,51 m Måledata over vandstande for Randers havn Vandstande Tabel 2. Måledata over over 1,5 vandstande meter over for Randers Min.-0,61 m - Max.-0,51 m DNN havn. Data over Min.-0,52 målte vandstande m - Max.-0,5 under m -0.5 m stande 2007 over 0,5 m Min.-0,56 m - Max.-0,51 m DATO Min.-0,54 VANDSTAND m - Max.-0,5 m Min.-0,51 Min.1,5 Min.0,5 m m - Max.1,76 - Max.0,51 Max.-0,5 m m Min.-0,52 Min.1,58 Min.0,5 m - - Max.0,58 Max.1,58 Max.-0,5 m Min.-0,52 Min.1,8 Min.0,5 m m - Max.1,8 - Max.0,54 Max.-0,51 m m m Min.1,62 Min.0,5 m -- Max.0,54 Max.1,62 m Min.0,5 m - Max.0,57 m Min.0,51 m - Max.0,56 m Data over målte vandstande under -0.5 m Min.0,5 m - Max.0,51 m Min.0,5 m - Max.0,93 m Min.-0,61 Min.0,5 m -- Max.0,54 Max.-0,51 m m Min.-0,52 Min.0,5 m -- Max.0,71 Max.-0,5 m Min.-0,56 Min.0,5 m -- Max.0,68 Max.-0,51 m m Min.-0,54 Min.0,5 m -- Max.0,7 Max.-0,5 m m Min.-0,51 Min.0,51 m - Max.-0,5 Max.0,74 m Min.-0,52 Min.0,5 m -- Max.0,66 Max.-0,5 m Min.-0,52 Min.0,5 m -- Max.0,69 Max.-0,51 m m Min.0,5 m - Max.1,15 m Min.0,5 m - Max.1,14 m Min.0,5 m - Max.0,78 m Min.0,51 m - Max.1,05 m Min.0,5 m - Max.0,59 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,51 m - Max.0,74 m Min.0,5 m - Max.1,28 m Min.0,5 m - Max.1,4 m Min.0,51 m - Max.0,73 m Min.0,5 m - Max.0,69 m Min.0,5 m - Max.0,65 m Min.0,5 m - Max.0,62 m Min.0,5 m - Max.0,52 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,51 m - Max.0,68 m Min.0,5 m - Max.0,68 m Min.0,52 m - Max.0,59 m Min.0,5 m - Max.0,61 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,5 m - Max.0,8 m Min.0,5 m - Max.0,57 m Min.0,5 m - Max.0,82 m Min.0,52 m - Max.0,75 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,5 m - Max.0,63 m Min.0,5 m - Max.0,56 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,5 m - Max.0,7 m Min.0,5 m - Max.0,83 m Min.0,5 m - Max.0,68 m Min.0,5 m - Max.0,51 m Min.0,51 m - Max.0,59 m Min.0,51 m - Max.0,54 m Tabel 3. Måledata over vandstande for Randers havn. Data over målte vandstande 2007 over 0,5 m Den vandstand, der observeres i fjorden, skyldes dels månens tiltrækningskraft på vandmasserne (tidevand) og dels vejrets og vindens påvirkninger. Størst betydning for vandstanden i Randers fjord har vejr og vinds indfl ydelse på vandstanden i Kattegat og tilstrømningen af ferskvand fra Gudenåen. en langvarig periode med kraftig vind fra vest vil f.eks. betyde, at vandstanden i Kattegat og Hevring Bugt bliver høj, fordi der blæses vand ind fra Nordsøen. falder der samtidig meget nedbør i Østjylland, vil der løbe mere vand i Gudenåen. Dette betyder, at vandstanden stiger i Randers fjord, da der strømmer vand til fra både Kattegat og Gudenåen. Tabellen nedenfor viser målte høj- og lavvande i Randers fjord under normale og mere ekstreme omstændigheder. Det er ganske betydelige højvande, der kan opstå i den inderste del af fjorden, hvad sikkert de fleste borgere ved fjorden er bekendt med. D. 17. november 1995 måltes f.eks. en vandstand på 1,72 meter over DNN (Dansk Normal Nul) i Randers. Denne høje vandstand medførte betydelige oversvømmelser i lavtliggende områder tæt på fjorden. At tidevandet er større ved Randers, skyldes, at fjordens tragtform forstærker tidevandet ind gennem fjorden. Tidevandsbølgen forplanter sig hurtigt ind gennem fjorden, og udbredelseshastigheden er størst i inderfjorden fra Uggelhuse til Randers. Her bevæger tidevandsbølgen sig med en hastighed på 12 meter pr. sekund (24 knob). Tidevandsbølgen kan bevæge sig hurtigere i den kanallignende inderfjord, da dybden generelt er større end i yderfjorden. 1 Tabel 4. Vandstande i Randers Havn ved normalt samt ekstremt høj- og lavvande. 1 Kilde: f=1&menuid=3&expandid=12&parentid=30&title=milj%f8tilstanden%20i%20 Randers%20Fjord&template=../templates_under/1_standard_layout_resume. asp&articleid=736

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED VISIONEN ET ÅBENT, SYNLIGT OG SAMARBJEDENDE KULTURHUS Visionen for Kulturhuset Randers 2020 er at nytænke huset som borgernes

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Unik central beliggenhed

Unik central beliggenhed Unik central beliggenhed Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Rødt A: Pantone 187 - CMYK 0, 100, 100, 30 Guldfarve: Pantone 871 - CMYK 20, 30, 60, 10 Velkommen til Tivoli Congress Center Vi er

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune)

Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Frederikssund Ungdomssøsportcenter Skitseforslag 2014 (Uddrag af oplæg til Frederikssund Kommune) Sejlsport har været en væsentlig del af fritidslivet i Fjordkommunen Frederikssund gennem mange årtier.

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed...

Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed... Stationsparken 25-26, 2600 Glostrup Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed... MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Unik beliggenhed Når du står af S-toget på Glostrup

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk

Østergårds Allé - Hørning. Aarhus. CasaFutura.dk Østergårds Allé - Hørning Aarhus CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver

Fremtidens børneinstitution pædagogiske perspektiver Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2.3 2. Pædagogik... 2.4 3. Barneperspektiv og børnemiljø... 2.4 4. Voksenperspektiv og arbejdsmiljø... 2.5 5. Formidling... 2.6 6. Udearealer... 2.6 7. Børn med særlige

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

HANSTHOLM FYRS FREMTID

HANSTHOLM FYRS FREMTID HANSTHOLM FYRS FREMTID KUNST- OG KULTURGRUPPEN 3. APRIL, 2013 1 HOVEDIDÉ Kunst- og kulturgruppens idé er, at Hanstholm Fyr i fremtiden skal have et indhold, der med én overskrift hedder DET NORDATLANTISKE

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk

Idéforslag til Kongsgaarden - Wonderland Design ApS - Hammer Odde 3-8210 Aarhus V - 30 70 30 84 - malou@wonderland-design.dk Tematiseret oplevelsesattraktion Julemandens Kongsgaard er en oplevelsesattraktion tematiseret i tråd med julens univers. Den indeholder museum, stor udendørs legeplads, indendørs legeland, arbejdende

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Ny og ombygningsplan September 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen

Læs mere

FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND

FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND FORSKNINGSPLEJEHJEMMET SØLUND Anlæg af bygning til forskningsenhed 19. januar 2007 Intentioner Plejecentret Sølund er beliggende mellem Sortedams Sø og Ryesgade 20 tæt på Rigshospitalet, Panuminstituttet

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K

Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K Lejeopstilling for lejemålet Læderstræde 11, 1201 København K Lejemålet Læderstræde 11, 1 + 2 sal 1201 København K Sagsnr. 7-21.526 Attraktivt beliggende på gågaden i indre København. Lyst lejemål med

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

Københavns. kreative rum

Københavns. kreative rum Københavns kreative rum lokomotivværkstedet - kontrasternes holdeplads! Et nyt alternativ Er I på udkig efter en ny lokation til den kommende produktlancering, den næste konference, udstilling, messe,

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Slotsherrensvej 215, 2610 Rødovre Tlf.: 36 72 99 10, Fax: 36 72 99 12 www.frihedengruppen.dk LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Smedeland

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM HELHEDSPLAN September 2011

TÅRNBY GYMNASIUM HELHEDSPLAN September 2011 TÅRNBY GYMNASIUM HELHEDSPLAN September 2011 indledning BAGGRUND Tårnby Gymnasium er opført i 1964 af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen og fremstår i dag stort set som det blev opført. Bygningsanlægget

Læs mere

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG www.h-e.dk tlf. 86168836 INDHOLD Projektbeskrivelse Side 4 Situationsplan Side 5 Rumlige gengivelser Side 6 Stueplan Side 10 Stueplan ny hal Side 12 1. salsplan Side

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET

VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET VELKOMMEN I DR KONCERTHUSET DR Koncerthuset i DR Byen har vundet stor international anerkendelse og mange priser for både arkitektur og akustik. Koncerthuset afvikler årligt flere end 250 koncert- og tv-produktioner

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN. Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139

KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN. Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139 KONTORLEJEMÅL I AROSGAARDEN Åboulevarden 23-31/Fiskergade 39-43, 8000 Aarhus C Sag 105139 De Bynære Havnearealer Bestseller Navitas Aarhus Domkirke Magasin Arosgaarden Europaplads Dokk1 Strøget - Søndergade

Læs mere

IDEER TIL FESTUGEN ONEONE MORE LIGHT (SOMA SONGS)

IDEER TIL FESTUGEN ONEONE MORE LIGHT (SOMA SONGS) IDEER TIL FESTUGEN ONEONE Den New Zealandske lyskunstner Daniel Belton udsmykker Dokk1 både ude og inde med to lysinstallationer, som er tilpasset specifikt til Aarhus Festuge og som aldrig har været vist

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere