RANDERS KUNSTMUSEUM PROJEKTRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RANDERS KUNSTMUSEUM PROJEKTRAPPORT"

Transkript

1 RANDERS KUNSTMUSEUM PROJEKTRAPPORT AD10-ARK5, 2009 Mads Hougaard

2

3 Titelblad Abstract Aalborg Universitet Teknisk- Natur- & Sundhedsvidenskabeligt fakultet Institut for Arkitektur & Design 10. Semester Gruppe Tema: Nyt Randers Kunstmuseum Titel: Randers Kunstmuseum Projektperiode: 2. sept jan Oplag: 5 Antal sider: 71 Vejleder: Claus Bonderup Konsulent: Poul Henning Kirkegaard Mads Hougaard This project is a suggestion for Ny Randers Kunstmuseum to be built in the Danish town Randers. It is located at the south water s edge of Gudenåen. Gudenåen is re-established as it looked for more than 110 years ago. Concepts and inspiration is water life of various kinds. Technical theme is developable surfaces with the aim of form optimization complex shaped concrete elements, regarding to be cut on an industrial CNC plate cutter. The result has become an expressive art museum, but at the same time letting the art tell their own story in the exhibition rooms; in respect to art. Synopsis Dette projekt er et forslag til Randers Ny Kunstmuseum. Det er beliggende på Gudenåens sydlige side, der reetableres, som området så ud for over 110 år siden. Konceptuelle omdrejningspunkter samt inspiration har været vandets liv i mange afskygninger. Teknisk er der arbejdet med developable surfaces for en optimeret formgivning af komplekse betonelementer med henblik på støbeformsproduktion hjulpet frem med industriel CNC-styret pladeskæring. Resultatet er blevet et ekspressivt museum, men på samme tid er udstillingsrummene holdt så neutrale, som designet tillader i respekt for kunsten.

4

5 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 7 Program 9 Arbejdsmetode 9 Stillingtagen til konkurrenceprogrammet 9 Området omkring sitet 18 Rumprogram 22 Afgrænsning 24 Koncept 27 formudvikling 32 Ankomst 38 Ankomst i bil 38 Ankomst til fods 38 Rumfordeling 40 Plan 1 42 Kunsten & bygningsdesignet 43 Plan 0 44 Plan Trapper 47 SNIT 49 Brandforhold 53 Bygningskomponenter og materialer 55 Strukturel opbygning 55 Materialer og overflader 56 Kvaliteten i materialerne 57 Belysning 59 PRODUKTIONSTRATEGI 63 Developable surfaces 63 Industriel anvendelse 64 Developable surfaces i projektet 65 Developable surfaces fra teori til praksis 66 AFSLUTTENDE Vurdering 69 Litteraturliste 70 Illustrationsliste 71

6

7 7 Indledning Motivationen for at arbejde med et forslag til et nyt kunstmuseum i Randers er, at jeg har haft lyst til at arbejde selvstændigt med en aktuel konkurrence af relativ høj kompleksitet. Det er en konkurrence, som på skrivende tidspunkt er afsluttet, men uden at forslagene er offentliggjorte, hvilket forventes vil ske i februar. Derfor har egne idéer kunnet komme til udtryk, uden at udefrakommende påvirkninger som eksempelvis et vinderforslag vil kunne indvirke. Opgaven er løst med afsæt i konkurrenceprogrammet, således at eksempelvis rumprogrammet er fuldstændigt integreret i projektets løsning. De fleste er konkurrenceprogrammets krav og ønsker er ligeledes søgt opfyldt. Dog er nogle af projektets største karakteristika afvigelser fra konkurrenceprogrammet. Her tænkes på anvendelsen af dagslys i de fleste udstillingsrum samt beliggenheden i Gudenåen. En fredningszone overskrides meget markant, men ikke uden at valget beror på en årsag. Når jeg vælger at arbejde med geometri, form og teknik i samspil, er det et udtryk for et opgør med den digitale arkitektur. Med moderne software og de kraftige computere, vi har til rådighed som arkitekter, er det blevet meget let at arbejde med komplekse former, strukturer, parametriske genererede mønstre på en overflade og meget andet. Det er blevet let at finde programmer på Internettet, som eksempelvis kan transformere en vilkårlig overflade til et honey comb mesh (bikubestruktur) eller automatisk generere en ribbestruktur eller en trianguleret struktur (mesh). Problemet er, at strukturernes vej fra det digitale til det fysiske som regel er meget besværet, og ofte umulig, fordi der ikke er tænkt over statik, 1:1 produktion, mv. Det, jeg ser som udfordringen i fremtiden, er at selv komme med nye måder at arbejde med form på; det skal være en fremskridende proces, ikke en jagt på computersoftware. Jeg har i dette projekt forsøgt at tænke frem til produktionsfasen ved at basere formgivningen på matematisk viden om developable surfaces (tredimensionelle overflader, der kan rettes ud til todimensionelle overflader). Med dette valg begrænser jeg mine muligheder i formgivningen, men jeg mener, at man med en kreativ anvendelse får endnu mere igen, fordi løsningen har et helt afgørende fysisk potentiale pga. forventede lavere produktionsomkostninger. Læsevejledning Det er valgt at integrere programmet i nærværende rapport, fordi programmet knytter sig tæt til projektets løsning og derfor ikke blot er blevet en formalitet i takt med projektets udvikling. Der medfølger en præsentationsmappe, hvis indhold er begrænset til at indeholde koncept, renderinger, planer og snit. Jeg foreslår, at præsentationsmappen bladres igennem for et hurtigt overblik, inden rapporten læses for igennem for en uddybende forklaring af løsningerne samt deres grundlag. God fornøjelse

8 8 BYCENTRUM RANDERS FJORD GUDENÅEN VÅRUP ENGE RANDERS REGNSKOV JERNBANE FOD-/CYKELBRO TRONHEIM BYPARK DEN BLÅ BRO SPAREKASSEN KRONJYLLAND PROJEKTOMRÅDE GUDENÅCENTRET ÅRHUSVEJ 200 M Ill. 1. Luftfoto med benævnte områder, byginger, veje, mv.

9 9 Program Arbejdsmetode Hvor er arkitekturen på vej hen? Hvad bliver der af kvalitet og detalje? Hvad formår vi at skabe med fremtidens maskiner og økonomi? Dette er et spørgsmål, jeg ofte stiller mig selv. Jeg har ikke svaret på disse spørgsmål, men jeg vil gerne arbejde for, at arkitektur bliver holdbar gennem at effektivisere byggeriet inden for digitale teknologier og derved opnå højnet kvalitet. Denne kvalitet skal sikres gennem stoflighed, detalje og human skala. Jeg tror på, at byggeriets økologiske kredsløb også i høj grad afhænger af merværdien ved høj kvalitet. I stedet for at bygge uinspirerende mener jeg, at kvalitet vil forlænge aktualiteten for byggeriet og sikre, at byggeriet har anvendelse på lang sigt. Jeg besidder stor fascination af højteknologiske industrielle produktionsmetoder og er overbevist om, at fremtidig produktion vil gå mere over til denne produktionsform. I dag findes der allerede mange eksempler på, hvordan teknologien kan benyttes. Eksempler inden for arkitekturens virke findes både med CAM-maskiner med 2-askede og typisk op til 5-aksede maskiner. Med denne opgave vil digital designteknologi og digital produktionsteknologi indgå som et væsentligt indhold; ikke som et teoretisk emne, men anvendt i praksis. Der vil blive tænkt i helhedsløsninger, hvor designmetoden afspejler produktionsmetoden; dette med et håb om at en arkitektonisk helhed kan opnås i løsningen for det nye Randers Kunstmuseum. Stillingtagen til konkurrenceprogrammet Vision Uddrag fra konkurrenceprogrammet, som vil få særlig opmærksomhed. Oplevelsen af kunstmuseerne er meget forskellig, og til tider overstiger bygningen oplevelsen af kunsten. Man kan sige at arkitekturen tildeler kunsten begrænsninger eller udfoldelsesmuligheder. [Konkurrenceprogrammet, s.7] Bygningen må udformes til at imødekomme de aktuelle og fremtidige krav, kunsten og formidlingen stiller. Installationer, digital kunst, fotografi, performance kræver i høj grad fleksibilitet, individuel indretning og teknik. Opgaven her vil være at afveje landskabet og bygningens form og funktion i forhold til det alsidige indhold. [Konkurrenceprogrammet, s.7] Min vision for projektet er, at facaden bliver et omdrejningspunkt for projektet. Denne skal være en hud, som er et grundlag for indre udfoldelse og rumlighed. Facaden skal have et eksperimenterende ydre, der inviterer til nærmere undersøgelse. Der søges at arbejde med et kvalitetsbegreb gennem tekstur, stoflighed samt human skala. Ikonografisk skal den være enestående og have et arkitektonisk særpræg.

10 10 Konkurrenceområdet og planforhold Stedet er et gammelt industriområde, som nu er forladt, et krydsfelt, hvor natur og kultur, forstad og bykerne mødes. Randers Kommune har igennem nogle år systematisk opkøbt og fjernet gamle industriejendomme i området for at styrke oplevelsen af et åbent grønt forland mellem de to bymure på hver sin side af vandet. [konkurrenceprogram, s.15] Det vil bestræbes at lave en god forbindelse med omgivelserne hvor der skabes mulighed for at området kan nydes af forbipasserende til gavn for byens borgere og gæster. De eksisterende forbindelser over Gudenåen (Randersbro og Den Blå Bro) er derfor taget med ind i projektområdet, og som en del af konkurrencebesvarelsen ønskes en løsning, som på et overorden plan tager stilling til kunstmuseets sammenhæng til bymidten, herunder adgangsforhold for cyklister og fodgængere [konkurrenceprogram, s.17] hvorvidt dette medtages i løsningen er ikke fastlagt. Dette vurderes senere ud fra kompleksiteten og hvorvidt det vurderes at have indflydelse på organisering af bygningens indre og ydre (grundet adgangsforhold specifikke betydning). Planforudsætninger Projektområdet omfatter et areal på knapt seks hektar i Randers by, afgrænset af Århusvej mod øst, Støberigade og Gudenåcentret mod syd, Stidæmningen mod vest og Gudenåen mod nord. Kunstmuseet skal som udgangspunkt trafikbetjenes fra Århusvej via den eksisterende Støberigade. Der skal inden for projektområdet gøres plads til minimum 300 parkeringspladser. Grundet fremtidige trafikale planer om nyanlæggelse af firesporet vej og fredeliggørelse af vejarealerne omkring Randersbro forefindes der en byggelinje ind projektområdet i en afstand af 30 meter målt fra selve stien mod vest. Der må ikke opføres bebyggelse med gulv i stueetage under kote 2,5, hvilket skyldes grundvandsforholdene på projektområdet. Projektområdet og særligt nærområdet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, og der forefindes en å-beskyttelseslinje på 150 meter. Dette omfatter størstedelen af projektområdet. For at realisere planerne om et nyt museumsbyg- Ill. 2. Vinderforslag til områdebearbejdning af arealerne ud til Gudenåen og Randers Fjord. Ill. 3. Østervold i Randers. Pladsen bruges sjældent. Randers kommune har forgæves søgt om en forpagter til udeservering.

11 11 geri ved Brotoften skal der derfor ske en dispensation på baggrund af det konkrete vinderprojekt Det er Randers Kommune, der har kompetencen til at dispensere fra å- beskyttelseslinjen. [Konkurrenceprogrammet, s.27] På baggrund af en foreløbig vurdering af arealet er forvaltningen som udgangspunkt indstillet på at dispensere til en halvering af å-beskyttelseslinjen, dvs. 75 meter. der vil blive lagt stor vægt på, at det fine kig fra Århusvej og mod vest op ad åen respekteres og gerne forbedres. [Konkurrenceprogrammet, s.27] Den vestlige del af projektområdet er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og er derfor beskyttet eng. Men der gælder lempelige regler, da området har været inddraget som byzone før 1992, hvor loven er gjort gældende. Derfor ses der bort fra 3 for engområdet. På moseareal gælder derimod Naturbeskyttelseslovens 3 uindskrænket. Forvaltningen vil dog være indstillet på at dispensere til anlæg af stier igennem området. [Konkurrenceprogrammet, s.28] Opgave og rumprogram Opgaven består i at komme med forslag til, hvorledes museet kan udformes i et arkitektonisk markant og overbevisende formsprog og med en optimal funktionel indretning, der giver de bedste muligheder for at udstille kunsten. Derudover skal museet indpasses stedet på en måde, der fuldtud lever op til det store potentiale, konkurrencegrunden rummer. Her tænkes ikke mindst på museets signalværdi som byport og i mulighederne for at udnytte samspillet med Gudenåen og de flade eng- og mosearealer. [Konkurrenceprogrammet, s.31] Forbindelsen mellem byen og Gudenåen Byen og fjorden er to fremmedgjorte objekter. Randers bymure virker som en barriere mellem den smukke natur og vandmiljø som skærer gennem det nordlige og sydlige Randers. Historisk har vådområderne været flere gange bredere og været en større del af byens identitet. Landbruget og senere industrialiseringen har gjort det fordelagtigt at opdæmme og opfylde dele af Gudenåen med henblik på dyrkning og industrielle anlæg og fabrikker. Dette ses både øst og vest for Århusvej og er ikke kun sket i Randers. Industrien er på vej væk fra bynære områder, hvilket også er tilfældet for projektområdet. Hvilke konsekvenser skal det have for de forladte områder? For Randers Kommune er det oplagt at udlægge områderne til parkområder med sporadisk kontorbyggeri og kulturinstitutioner på de flade og våde områder med geologiske udfordringer for statik-ingeniørerne. Nærmiljøet Ses på kommunens planer for området, så er det neutralt og uambitiøst. Et godt eksempel er Kristine Jensens Tegnestues vinderforslag om at etablere cirkulære højbede, hævet stisystem og en promenade. Stisystem hæves, fordi området til tider oversvømmes. Der mangler funktioner og muligheder i området. Der mangler en forskel mellem intime miljøer og åbne multifunktionsmiljøer. Der mangler områder med læ, hvor det er muligt at opholde sig og nyde den sparsomme varme fra solen i forårs- og efterårsmånederne. Denne mulighed har man ikke på en fugtig flad græsplane. Jeg mener ikke, at der skal planlægges efter, at bymiljøet bliver så goldt og vindblæst, så ikke engang en spritter vil opholde sig i området. Tværtimod skal der planlægges, så en spritter vil opholde sig mest muligt i området. Spritterne er byens entusiastiske brugere. De ved, hvor der er rart at opholde sig. For dem handler det ikke kun om, hvor der er billige øl, men mikroklimaet har stor betydning. Det er specielt sol og vind, der har stor betydning for, hvor en spritter slår sig ned med en fyldt nettopose. Valget af opholdsted er både basalt intuitivt for mennesket og beregnende for et godt velbefindende og helbred. Min tese er, at spritterne, hvis de ikke har fået for megen sprit vel at mærke, mere intuitivt end andre opsøger behagelige opholdssteder, fordi de ikke har et mål for dagen og livet på samme måde som byens øvrige beboere og turister. Derfor vil valget af opholdssted også nødvendigvis være mere baseret på et opholdsklima, der relaterer sig til kroppen samt ikke at forglemme afstanden til indkøbsmuligheder. Fejlagtigt planlægger Randers Kommune parker og pladser, som det med fordel kan gøres i sydeuropa. Klimatisk er der et for stort spring mellem Randers og Barcelona, og derfor fungerer områderne ikke. Visioner, placering, markedsføring og miljø Konkurrenceoplægget lægger op til, at et ikon skal bygges på projektområdet. Dette er et godt udgangspunkt for

12 12 planlægningen af et kunstmuseum. Der er dog et problem med konkurrenceprogrammets måde at relatere sig til omgivelserne på. Det er konservativt og et led i en helhedsplan for området, som er uambitiøst og angst for at træde forkert i den sumpede jord. Hvis målet er at opføre et ikon, og midlerne er så begrænsede, så nytter det ikke at betragte et kunstig anlagt område i en byzone som noget, der er så ædelt og unikt, at man eksempelvis ikke må bygge tættere end 75 meter fra Gudenåen. Sådanne begrænsninger giver baggrund til undren af følgende tre årsager:»»»»»» Området er i en byzone Gudenåen/Randers havn er omgivet af industri, produkthandel, kulkraftværk og øvrig blandet bebyggelse Området er kunstigt anlagt inden for de sidste 150 år Respekt for naturen Gudenåen skelner ikke mellem by og land. Jeg mener, at naturen og Gudenåen skal respekteres og tages seriøst. Derfor må man lære af tidligere tiders forurening af åer og vandløb i den danske natur. Men man skal omvendt ikke overreagere og som Randers Kommune blive berøringsangst over for naturen. Man skal holde hovedet koldt og som det mindste skelne mellem kultur og industri, risikovurdere miljøpåvirkningen af nye byggerier i følsomme områder, også selvom det er inden for en byzone. At placere et kunstmuseum i en afstand af ikke mindre end 75 meter fra åen af frygt for miljøorganisationer og forestillinger om miljøpåvirkninger i en byzone er, set ud fra mit synspunkt, en kombination af politisk berøringsangst, politisk behagesyge og en manglende evne til at se på konteksten og den reelle miljøpåvirkning sammenlignet med de hundredvis af kilometer åbred, hvor miljøgift, fosfor og kvælstof udledes til Gudenåen fra de tilstødende markarealer. Dertil må lægges de flere kilometer industri, som grænser helt op til Gudenåen i Randers Havn. Disse områder indeholder kulfyret kraftvarmeværk og produkthandel (skrot). Når dette tages i betragtning, bliver argumenterne for at holde en åbeskyttelseslinie på 75 meter fra Gudenåen usammenhængende.

13 13 Ill. 5. Randers Skrot på Randers havn Ill. 4. Luftfoto anslået ca. 1980

14 14 Ill. 7. Historisk kort optegnet før Den røde streg viser den nuværende åbred. En motorbådsklub er i dag beliggende her. Ill. 6. Skitseproces for integrering af museet i det reetablerede område. Øverst ses den oprindelige situation, og nederst ses fotocollagen med det valgte koncept for omdannelsen af området. Imellem ses nogle af de udviklingstrin, som har præget processen.

15 15 Reetablering af Gudenåen Gudenåen er et forløb, som har ændret sig meget gennem årene i Randers pga. af kommercielle aktiviteter, som behøvede både byen og Gudenåen som vandvej. Det er muligt at reetablere nogle af disse omdannede områder nogle få steder, hvor der ikke længere er bebyggelse af nogen særlig kommerciel betydning eller værdi. En vurdering af værdien af projektområdets bebyggelse er under 5 millioner. Derudover har projektgrunden en værdi, som er mange gange mere værd. Projektområdet ligger i byzone, og derfor er der geografisk et kæmpe potentiale i at udføre en omdannelse, som tilfredsstiller flere parter og skaber unikke omgivelser, som et lavbudget -ikon har brug for for at opnå succes. På historiske kort, optegnet i perioden , ses det, hvordan den tidligere grænse mellem å og land lå på denne tid. Denne grænse kan ikke reetableres grundet bebyggelsen Gudenåcenteret, men ved at forskyde det oprindelige forløb lidt mod nord skabes det oprindelige forløb, og øen, som tidligere lå i Gudenåen, omfortolkes til det nye Randers Kunstmuseum. Herved placeres den nye bygning ved bredden af den eksisterende Gudenå, men midt i den oprindelige Gudenå. Der tages derfor hensyn til naturen på en måde, som ikke ses så ofte inden for de danske byzoner, samtidig med at byens behov ikke glemmes. En placering midt i vandet, midt i byen, midt i naturen giver mulighed for et ikon på internationalt plan og tilmed en nødvendighed for, at visioner ikke forbliver visioner. Jordregnskab Den jord, som fjernes fra Gudenåen for at reetablere området, skal genanvendes primært på projektområdet eller på de tilstødende arealer. Hvis ikke dette er muligt, vil omkostningerne ved at bortskaffe jorden blive urealistisk høje, og derfor vil omdannelsen nødvendigvis skulle betragtes med mindre interesse.

16 16 Markus Lüperts (1984): Arkitekturen bør udvise den storhed at præsentere sig på en sådan måde, at kunsten får mulighed for at rummes deri, så den ikke fordrives af arkitekturens eget krav om at være kunst, eller der er endnu værre bliver udbyttet som dekoration af arkitekturen. [Greub, s. 10] Denne holdning til museumsbyggeriet er i dag ikke efterlevet, og forståeligt nok. Der er i dag enormt stærke kommercielle kræfter på spil. Kunsten er (ufriviligt) kommet op på højeste planlægningsniveau for byer og regioner. Derfor er forventningerne til kunstens beholder også enorm, og alle byer vil have del i Bilbaoeffekten. Randers er ikke nogen undtagelse. De nye museumsbygninger er desuden i paradigmatisk form fælles om en ny opmærksomhed over for de besøgende. Den består i at lade dem blive deltagere ved at involvere og aktivere dem i arkitekturen. [Greub, s.14] I I moderne museumsarkitektur er mennesket blevet en mere arrangeret bruger sammenlignet med bare for nogle årtier tilbage. Der satses på interaktion mellem bygning og bruger, hvilket også inkluderer en større grad af åbenhed over for brugerne. Der melder sig en mistanke om, at fænomenet museer som bygninger for kunst er ved at blive reduceret til den spektakulære skal for arkitekturen, som i overensstemmelse med den nyeste mode behandles som kunst, som skulptur. [Greub, s. 5] Den afgørende impuls til museumsbyggeriets ubrudte popularitet er uden tvivl det i 1977 afsluttede Centre Gerges Pompidou i Paris, højdepunktet så Frank O. Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao ( ). Den øjeblikkelige affødte Bilbao effekt gjorde to ting klart: For det første, at en by og i bedste fald en hel region kan profitere af et nyt museum, og for det andet, at arkitekturen endegyldigt havde frigjort sig fra den kunst, der blev udstillet i museerne. [Greub, s. 2-3] Oplevelsen af kunstmuseerne er meget forskellig, og til tider overstiger bygningen oplevelsen af kunsten. [Konkurrenceprogram, s. 7] En museumsbygning giver kunst muligheder og begrænsninger for dens udfoldelse. Der skal overvejes, hvilke muligheder og begrænsninger der skal indlægges i specielt udstillingsrummenes funktion, men til dels også bygningen som helhed og skulptur.

17 17 [ ]. Da nærværende museum blev grundlagt og langsomt ekspanderede fra slutningen af halvtresserne og frem til nu, hvor Louisiana Museum for Moderne Kunst i Humlebæk står gennemrenoveret og opgraderet på alle punkter, var museumsbyggeri ikke et højprofileret ekspansionsfelt for arkitekturen - af den simple grund, at museer dengang typisk var man fristes til at sige: museale. Steder, hvis primære funktion syntes at være at gemme til eftertiden. Og selv at leve skjult, men godt. [Greub, s.4] Tanken om museet som artistisk kirkegård er nutidige udstillingsbygninger for længst overgået til at kendetegnes som storslåede bygningsværker, hvorfra arkitektur og kunstnere kan lade sig inspirere og anvende til progression for fremtidens bygningsog ingeniørkunst. Man kan diskutere, hvorvidt det er opfindsomt for en by som Randers at konkurrere på markedet for kunst(museer). Men viljen er der med de udvalgte fem teams, som er blevet prækvalificeret til opgaven. Konflikten mellem kunst og kunstmuseum Et i dag ofte diskuteret emne blandt museumsfolk er det spændingsfyldte forhold mellem udstillingsrammen og det udstillede. Konflikten er opstået som følge af, at museumsbyggeriet i løbet af det 21. århundrede er blevet ekspressive ikonbyggerier, der som ofte er kunst nok i sig selv. Kunstens indpakning er på denne vis blevet attraktionen og ikke kunsten. Det er tankevækkende, hvor få museer der er alment kendt for deres indhold af kendte værker frem for bygningen. Udprægede kunstkendere og interesserede vil betvivle denne påstand, men store grupper i befolkningen vil imidlertid langt oftere kunne relatere sig til bygningen og dens arkitektur frem for dens kunstneriske indhold. Det er vigtigt at tage stilling til konflikten mellem kunst og arkitektur, og dette forslag til et nyt kunstmuseum i Randers er tænkt som et eksempel på et museum, som i sig selv fremstår kunstnerisk med det formål at skabe en dragende effekt, som skal tiltrække flere besøgende til stedet. På den anden side er udstillingsrummene forsøgt holdt i en relativt anonym karakter for ikke at overtage fokus fra museets kunstindhold. Bygningens indvendige design forsøger på denne måde at respektere bygningens formål, som primært er at udstille kunstværker og formidle kunstens budskaber. Det er vigtigt, at museet fremover i stadig stigende grad markerer sig blandt tidens kreative og eksperimentelt nyskabende kræfter, der bidrager til at bane nye veje for kunstvidenskaben og kunstformidlingen. [konkurrenceprogram, s. 6]

18 18 Området omkring sitet Jernbaneområdet Når et byggeri skal være ikonografisk for et område, er det interessant at undersøge, hvordan bygningen kan eksponeres på sin position i byen. Dette har ledt til en undersøgelse af persontrafikken på jernbanestrækningen ved Randers. Dette gøres for at undersøge antallet af potentielle modtagere af budskabet om, at Randers Kunstmuseum er et sted, der er værd at besøge. Jeg vurderer, at det er vigtigere at promovere sig for en togpassager frem for en bilist. Grunden til dette er, at en bilist på Århusvej oftest vil tilhøre lokalområdet i Randers og opland. Derfor vil en bilist typisk kende til Randers Kunstmuseum i forvejen. En togpassager vil væsentligt hyppigere komme fra øvrige danske regioner og er derfor også mere opmærksom på omgivelserne. Undersøgelsen er foregået via Danmarks Statistik, hvor det er muligt at hente data på passagertransporten via jernbanenettet mellem de forhenværende amter. De data, som foreligger, er fra 2002, men de forventes dog ikke at være drastisk ændret. Forskellen mellem 1997 og 2002 er en stigning på ca. 25 %. Der kan evt. forventes en lignende stigning fra 2002 til I 2008 forventes derfor daglige forbipasserende med tog. at jernbanen ligger i niveau 4,0 m, og bebyggelsen skal minimum have stueetage i niveau 2,5 m. Der skal derfor minimum være et niveau på 4,5 meter i øjenhøjde for at opnå udsigt over vådområdet. Bymuren nord for Gudenåen Ses mod nord fra sitet, er der først motorbådklubben, Gudenåen, et grønt område og dernæst bymuren. Bymuren er forbedret de senere år, eksempelvis er Sparinvest Huset blevet renoveret. Et kig i denne retning er derfor også en mulighed for strategisk åbning af facaden. Sitets begrænsninger og restriktioner Trafikbetjening fra Århusvej mulighed for ændring til trafikbetjening fra mulig fremtidig vej fra vest. Århusvej Trafikken på Århusvej udgøres ifølge konkurrenceprogrammet af ca biler dagligt. Her vil der være mulighed for at eksponere museet. Dette både som ikon for byen og som program for museets udstillingsaktivitet. På sigt er der planer om at omdirigere trafikken i både østlig og vestlig retning. Hvis dette gennemføres, skaber det et større grundlag for at promovere museet mod vest. Sitets kvaliteter Vorup Enge Gudenåen løber gennem et engområde kaldet Vorup Enge. I 2003 blev området genskabt som vådområde, og i sommerhalvåret sættes gamle danske husdyrracer på græs. Vorup Enge er et kulturhistorisk område med fund fra ca f. Kr.. Fra første sals niveau på site er der udsyn til store dele af engområdet, der i sin udkant skæres af jernbanesporet vest for sitet. Årsagen til, at første sal bliver den første etage med udsigt til Vorup Enge, er, GUDENÅEN JERNBANE VÅRUP ENGE 200 M RANDERS REGNSKOV BYCENTRUM FOD-/CYKELBRO TRONHEIM BYPARK DEN BLÅ BRO SPAREKASSEN KRONJYLLAND PROJEKTOMRÅDE GUDENÅCENTRET ÅRHUSVEJ RANDERS FJORD Ill. 8. Oversigtsfoto med benævnte områder, anlæg og bygninger

19 19 Ill. 9. 1: Gudenåen, 2: Randers Motorbådsklub, 3: kig over århusvej, 4: Den Blå Bro. Ill : Vorup Enge med Randers Regnskov i baggrunden, 2: Gudenåen, 3: Gudenåcentret, 4: Århusvej. Ill. 11. Gudenåen med set fra sitet. Rarnders bymur ses i baggrunden.

20 Måledata over vandstande for Randers havn Det er ganske betydelige højvande, der kan opstå i den inderste del af fjorden, hvad sikkert de fleste borgere ved fjorden er bekendt med. D. 17. november 1995 måltes Vandstande f.eks. en vandstand over på 1,5 1,72 meter over over DNN (Dansk DNN Normal Nul) i Randers. Denne høje vandstand medførte betydelige oversvømmelser i lavtliggende områder Måledata tæt på fjorden. over vandstande for Randers havn Tabellen nedenfor viser målte høj- og lavvande i Randers Fjord under normale og mere ekstreme omstændigheder. 20 Vandstande over 1,5 meter over DNN At tidevandet er større ved Randers skyldes, at fjordens tragtform forstærker tidevandet ind gennem fjorden. Tidevandsbølgen forplanter sig hurtigt ind gennem fjorden, og udbredelseshastigheden er størst i inderfjorden fra Uggelhuse til Randers. Her bevæger tidevandsbølgen sig med en hastighed på 12 meter pr. DATO VANDSTAND sekund (24 knob). Tidevandsbølgen kan bevæge sig hurtigere i den kanallignende inderfjord, da dybden generelt er større end i yderfjorden. Kilde: Min.1,5 m - Max.1,76 m DATO VANDSTAND Min.1,58 m - Max.1,58 m 0i%20Randers%20Fjord&template=../templates_under/1_standard_layout_resume.asp&ArticleID= Min.1,5 m - Max.1,76 m Min.1,8 Max.1,8 m Min.1,58 m - Max.1,58 m Min.1,62 Max.1, Min.1,8 m - Max.1,8 m Måledata Tabel 1. Måledata over vandstande over vandstande for for Randers Randers havn Min.1,62 m - Max.1,62 m Vandstande havn. Data over Vandstande målte vandstande over over 1,5 under 1,5 meter -0.5 m over over DNN DNN Det Data er over ganske målte betydelige vandstande højvande, under -0.5 der kan m opstå i den inderste del af fjorden, hvad sikkert Hydrografiske de fleste borgere ved forhold fjorden er bekendt med. D. 17. november 1995 måltes f.eks. en vandstand på 1,72 meter over DNN (Dansk Normal Nul) i Randers. Denne høje vandstand medførte betydelige oversvømmelser i lavtliggende Min.-0,61 m - Max.-0,51 m områder DATO tæt på fjorden. VANDSTAND Min.-0,52 m - Max.-0,5 m At tidevandet er større Min.-0,61 Min.1,5 m Min.-0,56 ved Randers m - Max.1,76 - skyldes, Max.-0,51 m Max.-0,51 at fjordens m tragtform forstærker tidevandet ind gennem fjorden. Tidevandsbølgen forplanter sig hurtigt ind gennem fjorden, og udbredelseshastigheden Min.-0,52 Min.1,58 m - Max.1,58 Min.-0,54 er Max.-0,5 Max.-0,5 størst i inderfjorden m fra Uggelhuse til Randers. Her bevæger tidevandsbølgen sig med en hastighed på 12 meter pr. sekund (24 knob). Min.-0,56 Min.1,8 Tidevandsbølgen m m - Max.1,8 - kan Max.-0,51 bevæge m sig m hurtigere i den kanallignende inderfjord, da dybden generelt er større end i yderfjorden. Kilde: Min.-0,51 Max.-0,5 m Min.1,62 Max.1, Min.-0,54 m - Max.-0,5 m Min.-0,52 Max.-0,5 0i%20Randers%20Fjord&template=../templates_under/1_standard_layout_resume.asp&ArticleID= Min.-0,51 m - Max.-0,5 m Min.-0,52 Max.-0,51 m Data over målte vandstande Min.-0,52 under m Max.-0,5 m m Min.-0,52 m - Max.-0,51 m Måledata over vandstande for Randers havn Vandstande Tabel 2. Måledata over over 1,5 vandstande meter over for Randers Min.-0,61 m - Max.-0,51 m DNN havn. Data over Min.-0,52 målte vandstande m - Max.-0,5 under m -0.5 m stande 2007 over 0,5 m Min.-0,56 m - Max.-0,51 m DATO Min.-0,54 VANDSTAND m - Max.-0,5 m Min.-0,51 Min.1,5 Min.0,5 m m - Max.1,76 - Max.0,51 Max.-0,5 m m Min.-0,52 Min.1,58 Min.0,5 m - - Max.0,58 Max.1,58 Max.-0,5 m Min.-0,52 Min.1,8 Min.0,5 m m - Max.1,8 - Max.0,54 Max.-0,51 m m m Min.1,62 Min.0,5 m -- Max.0,54 Max.1,62 m Min.0,5 m - Max.0,57 m Min.0,51 m - Max.0,56 m Data over målte vandstande under -0.5 m Min.0,5 m - Max.0,51 m Min.0,5 m - Max.0,93 m Min.-0,61 Min.0,5 m -- Max.0,54 Max.-0,51 m m Min.-0,52 Min.0,5 m -- Max.0,71 Max.-0,5 m Min.-0,56 Min.0,5 m -- Max.0,68 Max.-0,51 m m Min.-0,54 Min.0,5 m -- Max.0,7 Max.-0,5 m m Min.-0,51 Min.0,51 m - Max.-0,5 Max.0,74 m Min.-0,52 Min.0,5 m -- Max.0,66 Max.-0,5 m Min.-0,52 Min.0,5 m -- Max.0,69 Max.-0,51 m m Min.0,5 m - Max.1,15 m Min.0,5 m - Max.1,14 m Min.0,5 m - Max.0,78 m Min.0,51 m - Max.1,05 m Min.0,5 m - Max.0,59 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,51 m - Max.0,74 m Min.0,5 m - Max.1,28 m Min.0,5 m - Max.1,4 m Min.0,51 m - Max.0,73 m Min.0,5 m - Max.0,69 m Min.0,5 m - Max.0,65 m Min.0,5 m - Max.0,62 m Min.0,5 m - Max.0,52 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,51 m - Max.0,68 m Min.0,5 m - Max.0,68 m Min.0,52 m - Max.0,59 m Min.0,5 m - Max.0,61 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,5 m - Max.0,8 m Min.0,5 m - Max.0,57 m Min.0,5 m - Max.0,82 m Min.0,52 m - Max.0,75 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,5 m - Max.0,63 m Min.0,5 m - Max.0,56 m Min.0,5 m - Max.0,53 m Min.0,5 m - Max.0,7 m Min.0,5 m - Max.0,83 m Min.0,5 m - Max.0,68 m Min.0,5 m - Max.0,51 m Min.0,51 m - Max.0,59 m Min.0,51 m - Max.0,54 m Tabel 3. Måledata over vandstande for Randers havn. Data over målte vandstande 2007 over 0,5 m Den vandstand, der observeres i fjorden, skyldes dels månens tiltrækningskraft på vandmasserne (tidevand) og dels vejrets og vindens påvirkninger. Størst betydning for vandstanden i Randers fjord har vejr og vinds indfl ydelse på vandstanden i Kattegat og tilstrømningen af ferskvand fra Gudenåen. en langvarig periode med kraftig vind fra vest vil f.eks. betyde, at vandstanden i Kattegat og Hevring Bugt bliver høj, fordi der blæses vand ind fra Nordsøen. falder der samtidig meget nedbør i Østjylland, vil der løbe mere vand i Gudenåen. Dette betyder, at vandstanden stiger i Randers fjord, da der strømmer vand til fra både Kattegat og Gudenåen. Tabellen nedenfor viser målte høj- og lavvande i Randers fjord under normale og mere ekstreme omstændigheder. Det er ganske betydelige højvande, der kan opstå i den inderste del af fjorden, hvad sikkert de fleste borgere ved fjorden er bekendt med. D. 17. november 1995 måltes f.eks. en vandstand på 1,72 meter over DNN (Dansk Normal Nul) i Randers. Denne høje vandstand medførte betydelige oversvømmelser i lavtliggende områder tæt på fjorden. At tidevandet er større ved Randers, skyldes, at fjordens tragtform forstærker tidevandet ind gennem fjorden. Tidevandsbølgen forplanter sig hurtigt ind gennem fjorden, og udbredelseshastigheden er størst i inderfjorden fra Uggelhuse til Randers. Her bevæger tidevandsbølgen sig med en hastighed på 12 meter pr. sekund (24 knob). Tidevandsbølgen kan bevæge sig hurtigere i den kanallignende inderfjord, da dybden generelt er større end i yderfjorden. 1 Tabel 4. Vandstande i Randers Havn ved normalt samt ekstremt høj- og lavvande. 1 Kilde: f=1&menuid=3&expandid=12&parentid=30&title=milj%f8tilstanden%20i%20 Randers%20Fjord&template=../templates_under/1_standard_layout_resume. asp&articleid=736

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

UD TIL PROCES. KUNSTEN ud til folket, BA5-11, 2009 Arkitektur & Design, Aalborg Universitet

UD TIL PROCES. KUNSTEN ud til folket, BA5-11, 2009 Arkitektur & Design, Aalborg Universitet UD TIL PROCES KUNSTEN ud til folket, BA5-11, 2009 Arkitektur & Design, Aalborg Universitet 02 TITELBLAD Projekttitel: Projektperiode: 24/09/09-17/12/09 Gruppe 11, 5. semestre 2009 Arkitektur & Design,

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

EN BEVÆGELSE I LANDSKABET - NYT MARITIMT VIDENCENTER I TUNGEVÅGEN

EN BEVÆGELSE I LANDSKABET - NYT MARITIMT VIDENCENTER I TUNGEVÅGEN EN EVÆGELSE I LANDSKAET - NYT MARITIMT VIDENENTER I TUNGEVÅGEN 0.0 +2.5 0.0 A +5.0 PLADS FOR AD, FISKE OG ANKOMST MED ÅD TUNGENES FYR +5.5 +7.5 0.0 +2.5 +5.5 +5.0 NYT MARITIMT VITENSENTER 0.0 TUNGEVIKA

Læs mere

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED VISIONEN ET ÅBENT, SYNLIGT OG SAMARBJEDENDE KULTURHUS Visionen for Kulturhuset Randers 2020 er at nytænke huset som borgernes

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER FOLKETEATRET FACADE OG FOYER OKTOBER 2013 NY FOYER MED PROJEKTET ØNSKER FOLKETEATRET: FØR / FLOW At åbne foyeren op og skabe sammenhæng i funk!oner At gøre teatret ak!vt i gadebilledet (bearbejdning af

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg ARKITEKTUR KUNST - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg Præsentation. Arkitektur og Design. 2009 Aalborg Universitet. Arkitektur Ba5-9 Camilla Ulfkjær Ammitzbøll Dorte Skou Lauge Andersen

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej 4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk I det attraktive erhvervsområde Lautrupparken i Ballerup, ligger den præsentable

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen:

Utzon Center Auditoriebygningen: Stedet Spidsgatterhallen og værksted: Udstillingsbygningen og værkstedshallen: Utzon Center Utzon Associates - 17.09.2007 Utzon Center Auditoriebygningen: Auditoriebygningens stueetage er organiseret med en ryg af servicefunktioner, og café med udsigt til vandet. Den tilstødende

Læs mere

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P - Denne skitsemappe indeholder et forslag

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008

Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 d. FIRKLØVERskolen, Jebjerg afd. Jebjerg afd. Jebjergvej 43, 8870 Langå LÅSBY AFD. Firkløverskolens

Læs mere

Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015. VækstAarhus. 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception

Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015. VækstAarhus. 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception Eksamensprojekt i billedkunst forår 2015 Vækstarhus 29. april kl. 08.30-15.30 m. efterfølgende reception Væksthusene Peter Holms Vej. 8000 arhus - initiativtager Opgave 1 En god velkomst (Opgaver der refererer

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse 1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan

Læs mere

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM

BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM BYENS RUM PÅ CHRISTIANSHOLM Program, 5.3.2009 afd. 7, spor 2, 8. semester Claus Nebelin, stud.: 3027 Forsidebilled: Daytime af Germaine Kruip (2004) INDHOLDSFORTEGNELSE Afdelingsmæssig

Læs mere

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Digitale skilte er en ny type skilte i bybilledet. Skiltene tiltrækker sig stor opmærksomhed og har større synlighed end de almindelige analoge skilte. Hjørring

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER PRÆSENTATION Præstøvej 65, 4700 Næstved Ejendommen Præstøvej 65 i Næstved, som oprindeligt i 1976 er bygget som hjem for nonner af Skt. Elisabeth

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

MIDTFYNS FRITIDSCENTER

MIDTFYNS FRITIDSCENTER forebyggelse og genoptræningscenter Den nye grønne kile. 16. JANUAR 2015 forebyggelse og genoptræningscenter VISION Med det nye Center for Forebyggelse og Genoptræning orienterer Midtfyns Fritidscenter

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning De nye byrum ved Svendborg Havn -konkretisering og afprøvning af bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning Svendborg Havn Havnen i Svendborg er et attraktivt

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Rådhusets fremtid? Skovbo Kunstforening september 2005

Rådhusets fremtid? Skovbo Kunstforening september 2005 Rådhusets fremtid? Skovbo Kunstforening september 2005 Forslaget er udarbejdet september 2005 af Skovbo Kunstforening i forbindelse med debatten om Borup Bycenter og Rådhusets fremtid Indledning For borgerne

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

Remiseområdet ved Varde Vest

Remiseområdet ved Varde Vest Remiseområdet ved Varde Vest Ansøgning om midler til forprojekt til udvikling af remiseområdet centralt i Varde, til fremtidig gavn for byens borgere 1 Ansøgning om forprojekt til Remisen ved Varde Vest

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved

Ribe Sejlklub. Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie. - det maritime Ribe. ved ved Ribe Sejlklub - det maritime Ribe Kammerslusen; et stykke maritimt kulturhistorie Indledning Området indenfor Ribe Kammersluse har sit eget helt unikke miljø med små hytter på den nordlige kanalvold

Læs mere

KUNSTENS Ø, ISHØJ ISHØJ KOMMUNE VVM SCREENING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S. TLF FAX WWW cowi.

KUNSTENS Ø, ISHØJ ISHØJ KOMMUNE VVM SCREENING. Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S. TLF FAX WWW cowi. ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ISHØJ KOMMUNE KUNSTENS Ø, ISHØJ VVM SCREENING PROJEKTNR. A0 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen

Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen Idekatalog til området ved Hedeboskolen i Skagen RKITEKTFIRMET KJER & RICHTER 2 Indhold Hedeboskolen - Eksist. forhold forslag 1a forslag 1b forslag 1c forslag 2 forslag 3 Oplevelses/aktivitetscenter Udnyttelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

N Y T K O N T O R H U S

N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S N Y T K O N T O R H U S SILKEBORGVEJ PROJEKTUDVIKLING TOTALENTREPRENØR ARKITEKT Kontorhus Forslag 4 Kontorhus Forslag 5 NYT KONTORHUS Domicilbygning med mulighed for individuelle

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere