Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modelleret iltsvind i indre danske farvande"

Transkript

1 Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober 22, 2010

2

3

4 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing

5 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel N, P input Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing

6 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing

7 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing

8 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel Organisk stof produceres og synker ned i bundvandett Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing

9 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel ilt Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing

10 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel ilt ilt Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing

11 Total tillførsel av kvælstof til de indre danske farvande Conley et al. 2002, Long-term changes and impacts of hypoxia in Danish Coastal Waters

12 Iltkoncentration i de indre danske farvande A: åbent hav B: kystnær Conley et al. 2002, Long-term changes and impacts of hypoxia in Danish Coastal Waters

13 Iltforbrug i havet En extrem varm sommer giver: Høj bundtemperatur og øget iltforbrug En lang varmeperiode Iltforbrug i bunden Iltforbrug i vandet Totalt iltforbrug

14 Hvad er en model? Øresund fra satellit og i modellen Copenhagen Malmö En model er en forenkling af virkeligheden Et redskab for at forklare virkeligheden Et supplement til observationer Kan gøre eksperimenteren som icke er mulige i virkeligheden

15 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: Model domæne Iltmodellen:

16 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Model domæne Iltmodellen:

17 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Atmosfærisk data fra DMI s vejrmodel Model domæne Iltmodellen:

18 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Atmosfærisk data fra DMI s vejrmodel Udvaskning fra 79 floder Model domæne Iltmodellen:

19 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Atmosfærisk data fra DMI s vejrmodel Udvaskning fra 79 floder Model domæne Iltmodellen: Temperaturafhængigt iltforbrug

20 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Atmosfærisk data fra DMI s vejrmodel Udvaskning fra 79 floder Model domæne Iltmodellen: Temperaturafhængigt iltforbrug Ingen årlige variationer i organiskt stof

21 Modelleret ilt Bundvand i centrale Kattegat Bundvand i Storebælt

22 Modelleret ilt Iltsvind i Oktober 2002 Iltsvind: o 2 < 4 mg/l Visse dyr og vækster er påvirket af den lave iltkoncentrationen Dyr udvandrer Kraftigt iltsvind: o 2 < 2 mg/l Økosystem er falde sammen og giftstoffer kan frigøres fra sedimentet

23 Modelleret ilt Animering

24 Årlige variationer i iltsvind

25 Årlige variationer i iltsvind Hvorfor er det så meget iltsvind i 2002?

26 Årlige variationer i iltsvind Hvorfor er det så meget iltsvind i 2002? Vinden i September 2002 var lav

27 Årlige variationer i iltsvind Hvorfor er det så meget iltsvind i 2002? Vinden i September 2002 var lav Transporten av ilt fra Skagerrak var lav

28 Indflydelse af de fysiske processer på iltsvind Iltsvind 2002 Hvad sker hvis vindstyrken i September 2002 øges till 2004 års niveau?

29 Indflydelse af de fysiske processer på iltsvind Iltsvind 2002 Iltsvind 2002 med øget vind Hvad sker hvis vindstyrken i September 2002 øges till 2004 års niveau?

30 Indflydelse af de fysiske processer på iltsvind Indstrømning af bundvand genom Skagen og Store Bælt

31 Indflydelse af de fysiske processer på iltsvind Iltforbrug i Kattegat Ilt fra Skagen

32 Take-home message

33 Take-home message Over kortere tidshorisonter (årlige) kan variationer i de fysiske processer i vid udstrækning forklare de store variationer i iltsvind

34 Take-home message Over kortere tidshorisonter (årlige) kan variationer i de fysiske processer i vid udstrækning forklare de store variationer i iltsvind Store variationer i iltforbruget sker vanligvis over længere tidshorizonter (årti) men er vigtige hvis man ska forklare de faldende iltkoncentrationerne under 1900-tallets

35 Tak for jeres opmærksomhed

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for

Læs mere

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren

Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

HABITATER I FREMTIDENS

HABITATER I FREMTIDENS AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson,

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet: Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2012

Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Klimabetingede effekter på marine økosystemer

Klimabetingede effekter på marine økosystemer Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter på marine økosystemer Faglig rapport fra DMU, nr. 598 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august 16. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. oktober 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften

Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2011

Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø

Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø Rapportskema Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dato:10 maj 2010 Vedr. bevilling fra Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø Sagsnr.09-063212 Jørgen L. S.

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut for Bioscience,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2012

Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. september 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Rapporteringsperiode: 24. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

F O R M E G E T A F D E T G O D E

F O R M E G E T A F D E T G O D E 62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Rapporteringsperiode: 22. oktober 19. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. november 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI (DMU) AARHUS UNIVERSITET Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 Notat Af: Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Rapporteringsperiode: 17. september 21. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. oktober 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Rapporteringsperiode: 21. august 17. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. september 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Kvælstof, alger og iltsvind. Min uenighed med DMU.

Kvælstof, alger og iltsvind. Min uenighed med DMU. Erik Somer Skråvej 12, 2880 Bagsværd Tlf. 44982850 e-mail: somer@oncable.dk Februar-Marts 2003. Kvælstof, alger og iltsvind. Min uenighed med DMU. 1. Min påstand. I modsætning til DMU hævder jeg, at den

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Afdeling for Marin Økologi Dato: 30. oktober 2009 Sagsnr.: DMU-23-00061 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel

Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel DMI s modeller og domæner (2016-01) DMI s modeller og domæner (2016-01) - IFS.

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2006

Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 564 Offentligt Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 29. september 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Rapporteringsperiode: 23. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. november 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Lærebog i. Vandforurening. Redigeret af Poul Harremces Anders Malmgren-Hansen. Polyteknisk Forlag

Lærebog i. Vandforurening. Redigeret af Poul Harremces Anders Malmgren-Hansen. Polyteknisk Forlag Lærebog i Vandforurening Redigeret af Poul Harremces Anders Malmgren-Hansen Polyteknisk Forlag Lærebog i vandforurening Copyright 1990 by Poul Harremoes, Anders malmgren-hansen and Polyteknisk Forlag 1.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Rapporteringsperiode: 19. september 23. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder

Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Modtager: Fredericia Kommune Notat Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Dette notat er udarbejdet for Fredericia Kommune, og giver en vurdering af de mulige effekter på havmiljøet,

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Rapporteringsperiode: 18. september 22. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. oktober 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt

Læs mere

Naturen sætter en grænse

Naturen sætter en grænse 34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2010

Iltsvind i de danske farvande i november 2010 Afdeling for Marin Økologi Dato: 26. november 2010 Sagsnr.: 36807 Iltsvind i de danske farvande i november 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. august 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig

Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Notat: Udredning af det faglige grundlag for tilladelse til muslingeopdræt i Knebel Vig Kim N. Mouritsen, Aarhus Universitet Baggrund Fiskeridirektoratet meddelte den 26. november 2008 Marifood Aps. tilladelse

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Status og muligheder for det danske hav

Status og muligheder for det danske hav Status og muligheder for det danske hav Rapport til VILLUM FONDEN og VELUX FONDENs miljøprogram Bo Riemann (red.) Status og muligheder for det danske hav Rapport til VILLUM FONDEN og VELUX FONDENs miljøprogram

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. august 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Rapporteringsperiode: 1. juli 20. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. august 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 24. maj årgang SØKORTRETTELSER 20 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 24. maj årgang SØKORTRETTELSER 20 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 24. maj 2002 14. årgang SØKORTRETTELSER 20 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 125-136 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Marine områder 2001 Miljøtilstand og udvikling

Marine områder 2001 Miljøtilstand og udvikling Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-23 Marine områder 21 Miljøtilstand og udvikling Faglig rapport fra DMU, nr. 419 22 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA-23 Marine

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde

Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Referat af møde i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) den 6. marts 2006 hos DMU, Roskilde Danmarks Miljøundersøgelser Til stede: Jørgen Bendtsen, DMU (formand) Gunni Ærtebjerg, DMU (referent)

Læs mere

Kviksølv i Østersøen

Kviksølv i Østersøen 2 MILJØ Kviksølv i Østersøen Mange fi sk og muslinger fra Østersøen indeholder så meget kviksølv, at det overskrider miljøkravene fra EU. Ved hjælp af modeller arbejder Anne Lærke Sørensen på at få en

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 27. august 2010 Sagsnr.: 36804 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth, Lars M. Storm & Ole H. Manscher, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort

Læs mere

Stormfloder og Stormflodsvarsling

Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2002 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Marine områder 2003 Miljøtilstand og udvikling

Marine områder 2003 Miljøtilstand og udvikling Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Marine områder 2003 Miljøtilstand og udvikling NOVA-2003 Faglig rapport fra DMU, nr. 513 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Marine

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016 Rapporteringsperiode: 27. oktober 17. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer

Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 2.8 Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer Lars M. Svendsen, Jørgen Windolf og Thomas Ellermann Dato: August 2012 Side 1/96 1. Indledning Havstrategi direktivet

Læs mere