Modelleret iltsvind i indre danske farvande
|
|
- Karl Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober 22, 2010
2
3
4 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing
5 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel N, P input Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing
6 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing
7 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing
8 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel Organisk stof produceres og synker ned i bundvandett Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing
9 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel ilt Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing
10 Dynamikken af ilt i de indre danske farvande Skagerrak Kattegat Bälthavet Næringsstof tilførsel ilt ilt Organisk stof produceres og synker ned i bundvandet Iltforbrug i bundvandet Ilt fra atmosfæren Ilttransport fra Skagerrak Vertikal mixing
11 Total tillførsel av kvælstof til de indre danske farvande Conley et al. 2002, Long-term changes and impacts of hypoxia in Danish Coastal Waters
12 Iltkoncentration i de indre danske farvande A: åbent hav B: kystnær Conley et al. 2002, Long-term changes and impacts of hypoxia in Danish Coastal Waters
13 Iltforbrug i havet En extrem varm sommer giver: Høj bundtemperatur og øget iltforbrug En lang varmeperiode Iltforbrug i bunden Iltforbrug i vandet Totalt iltforbrug
14 Hvad er en model? Øresund fra satellit og i modellen Copenhagen Malmö En model er en forenkling af virkeligheden Et redskab for at forklare virkeligheden Et supplement til observationer Kan gøre eksperimenteren som icke er mulige i virkeligheden
15 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: Model domæne Iltmodellen:
16 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Model domæne Iltmodellen:
17 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Atmosfærisk data fra DMI s vejrmodel Model domæne Iltmodellen:
18 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Atmosfærisk data fra DMI s vejrmodel Udvaskning fra 79 floder Model domæne Iltmodellen:
19 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Atmosfærisk data fra DMI s vejrmodel Udvaskning fra 79 floder Model domæne Iltmodellen: Temperaturafhængigt iltforbrug
20 Beskrivelse af modellen Fysikmodellen: 3 dimensionel model over Nordsøen og Østersøen Atmosfærisk data fra DMI s vejrmodel Udvaskning fra 79 floder Model domæne Iltmodellen: Temperaturafhængigt iltforbrug Ingen årlige variationer i organiskt stof
21 Modelleret ilt Bundvand i centrale Kattegat Bundvand i Storebælt
22 Modelleret ilt Iltsvind i Oktober 2002 Iltsvind: o 2 < 4 mg/l Visse dyr og vækster er påvirket af den lave iltkoncentrationen Dyr udvandrer Kraftigt iltsvind: o 2 < 2 mg/l Økosystem er falde sammen og giftstoffer kan frigøres fra sedimentet
23 Modelleret ilt Animering
24 Årlige variationer i iltsvind
25 Årlige variationer i iltsvind Hvorfor er det så meget iltsvind i 2002?
26 Årlige variationer i iltsvind Hvorfor er det så meget iltsvind i 2002? Vinden i September 2002 var lav
27 Årlige variationer i iltsvind Hvorfor er det så meget iltsvind i 2002? Vinden i September 2002 var lav Transporten av ilt fra Skagerrak var lav
28 Indflydelse af de fysiske processer på iltsvind Iltsvind 2002 Hvad sker hvis vindstyrken i September 2002 øges till 2004 års niveau?
29 Indflydelse af de fysiske processer på iltsvind Iltsvind 2002 Iltsvind 2002 med øget vind Hvad sker hvis vindstyrken i September 2002 øges till 2004 års niveau?
30 Indflydelse af de fysiske processer på iltsvind Indstrømning af bundvand genom Skagen og Store Bælt
31 Indflydelse af de fysiske processer på iltsvind Iltforbrug i Kattegat Ilt fra Skagen
32 Take-home message
33 Take-home message Over kortere tidshorisonter (årlige) kan variationer i de fysiske processer i vid udstrækning forklare de store variationer i iltsvind
34 Take-home message Over kortere tidshorisonter (årlige) kan variationer i de fysiske processer i vid udstrækning forklare de store variationer i iltsvind Store variationer i iltforbruget sker vanligvis over længere tidshorizonter (årti) men er vigtige hvis man ska forklare de faldende iltkoncentrationerne under 1900-tallets
35 Tak for jeres opmærksomhed
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereTeknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover
Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:
Læs mereKvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat
Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige
Læs mereHABITATER I FREMTIDENS
AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson,
Læs mere1 Havmiljøets naturgivne forhold
1 Havmiljøets naturgivne forhold Der er en række naturgivne forhold, som påvirker og til dels er bestemmende for havmiljøet i de danske farvande. Den danske del af Nordsøen, fra Vadehavet til Skagerrak,
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereKlimabetingede effekter på marine økosystemer
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter på marine økosystemer Faglig rapport fra DMU, nr. 598 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Klimabetingede effekter
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereFølgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 1.1 Fysiske og kemiske forhold Jens Würgler Hansen Anders Windelin Cordula Göke Eva Thorborg Jørgensen Flemming Thorbjørn Hansen, Thomas Uhrenholdt Dato:August 2012 Side
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2012
Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2011
Iltsvind i de danske farvande i oktober 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. oktober 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereHavbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI
Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske,
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2012
Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. oktober 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereIndledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016
Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2015
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august 16. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereDMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi
DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde Havmodellen skal kortlægge havstrømmen
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2011
Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereTilførsel af kvælstof og fosfor fra luften
Tilførsel af kvælstof og fosfor fra luften Thomas Ellermann Fagdatacenter for luft DCE Nationalt center for miljø og energi Institut for miljøvidenskab AARHUS Delprogram for luft under NOVANA to programmer
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereBilag til. Marine områder Miljøtilstand og udvikling
Bilag til Marine områder - Miljøtilstand og udvikling Bilag 1 Beskrivelse af anvendte indeks og korrektioner for klimatiske variationer, næringsstofkoncentrationer Tresidet variansanalyse for stations-,
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2011
Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er
Læs mereHAV HAV. Havets miljøtilstand Iltsvind i havet Fiskebestande Miljøfarlige stoffer Olieudslip Case: Østersøens miljø REFERENCER [1]
HAV Foto: CDanmark. TEMA Havets miljøtilstand 4 Iltsvind i havet Fiskebestande Miljøfarlige stoffer Olieudslip Case: Østersøens miljø REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Rapporteringsperiode: 24. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher
Læs mereForskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø
Rapportskema Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dato:10 maj 2010 Vedr. bevilling fra Forskningsrådet for Programkomiteen for energi og miljø Sagsnr.09-063212 Jørgen L. S.
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018 Rapporteringsperiode: 25. oktober 21. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2009
Afdeling for Marin Økologi Dato: 27. november 2009 Sagsnr.: DMU-23-00062 Iltsvind i de danske farvande i november 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport juli-august /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport juli-august 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortene viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt
Læs mereMeteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser. Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel
Meteorologiske model-data til varmeforbrugs- og energiproduktions-prognoser Kristian Pagh Nielsen, Kim Sarup & Henrik Vedel DMI s modeller og domæner (2016-01) DMI s modeller og domæner (2016-01) - IFS.
Læs mereF O R M E G E T A F D E T G O D E
62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereStationsudvælgelse VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
DANGØDNING MARINE OVERVÅGNINGSDATA, TIL MEDIO SEPTEMBER 2016. ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Formål 2 2
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Bilag Marine områder Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten Faglig rapport fra DMU, nr. 551 2005 Gunni Ærtebjerg, m.fl. Bilag 1 Bilag 2 Beskrivelse
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2012
Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. september 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby
Læs mereGiver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?
Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2013
Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut for Bioscience,
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mere200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m
29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober 2010
Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 29. oktober 2010 Sagsnr.: DMU 36806 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereHYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.
5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2008
Iltsvind i de danske farvande i november 2008 Udarbejdet af Jørgen L.S. Hansen & Ole Manscher, DMU Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00055 28. november 2008 Denne rapport findes
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2007
Iltsvind i de danske farvande i september 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 28. september 2007 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind
Læs mereIltsvind i de danske farvande i juli-august 2011
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI (DMU) AARHUS UNIVERSITET Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 Notat Af: Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2006
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 564 Offentligt Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 29. september 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2005
Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i november 2005 Dato: 23. november 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mere