Branding-projekt for Randers

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branding-projekt for Randers"

Transkript

1 Branding-projekt for Randers Sjælen, profilen og omdømmet Opdagelser, strategi og anbefalinger Eleven Danes December 2003

2 Indholdsfortegnelse Opdagelser og analyse... 4 Om analysen... 4 Baggrund... 4 Metode... 4 Kondenseringen af interviewene... 6 Styre- og følgegruppe... 6 Eleven Danes model for city branding... 7 Randers identitet og sjæl... 9 Randers nu... 9 Randers om tre år Hvad er det særlige ved Randers? Randers som en familie Sigende meninger Ændringerne Byrummet i Randers Detailhandelen i byrummet Profilen og dialogen Profilen Symbolerne Hvordan informerer kommunen borgerne? Hvordan informeres turisterne? Dialogen mellem borgerne Dialogen mellem medierne og Randers Føler man sig velorienteret om, hvad der sker i Randers? Kultur og fritid Borgerservice Forventningerne til projektet og processen Konklusioner og anbefalinger De strategiske hovedproblemer Randers identitet og sjæl Historien, visionen og løftet Vækstlaget Profilen og dialogen Mærke og fælles stil Rammer og regler Samarbejde Randers_rapport; JL; side 2 af 42

3 Kontinuitet PR og presse Meta-kommunikation Nye tiltag Randers digital Dialogen med borgerne Kultur og fritid Forankring og fastholdelse Til sidst Hvor er Randers, og hvor skal Randers være om tre år? Projektets videre forløb Borgermødet den Vi skal videre Randers_rapport; JL; side 3 af 42

4 Opdagelser og analyse Om analysen Baggrund Som indledning til et omfattende branding-projekt for Randers er det besluttet først at gennemføre en række analyser og ud fra dem fastlægge de strategier, som projektet skal hvile på. Hovedopgaven er beskrevet som opbygge en klar og markant identitet indadtil og en klar profil udadtil, så Randers Kommune gradvis kan etablere sit brand over for borgere, virksomheder, medarbejdere og omverdenen i øvrigt. Opgaven omfatter alle virkemidler, som kan styrke denne målsætning. Metode Der er gennemført 25 interviews med personer fra erhvervsliv, kultur- og fritidslivet, turisterhvervet og detailhandelen i Randers og med borgere, politikere og medarbejdere i kommunen. Interviewene er dokumenteret separat i en særskilt rapport, som forbliver i Eleven Danes varetægt. Der udarbejdes desuden et særligt, indbundet eksemplar af dokumentationen, som klausuleres i tyve år og opbevares på Randers Lokalhistoriske Arkiv. Hvert interview har haft en varighed på mellem 1 og 2 timer. Som indledning til interviewet fik medarbejderne oplyst, hvad interviewet skulle anvendes til, og hvordan udtalelserne ville blive videregivet anonymt og med svarene i tilfældig rækkefølge. Det skal understreges, at 25 interviews er ganske mange, og at grundlaget for vore udsagn dermed er tilsvarende velfunderet. Vi har yderligere haft samtaler med repræsentanter for detailhandelen og en række personer med specielle kompetencer. De personer, som er blevet interviewet, er: Håndboldtræner Morten Arvidsson Byrådsmedlem Karen Brix Roed Buschauffør Sücrü Ertosun Områdeleder Marianne Hansen Direktør Henrik Herold Detailhandler Lone Hvidberg Byrådsmedlem Helge Jensen Randers_rapport; JL; side 4 af 42

5 Chefredaktør Michael Kjærgaard Byrådsmedlem Uno Larsson Fagforeningsformand Henrik Leth Hoteldirektør Mette Lyngholm 1. viceborgmester Bent Martinsen Naturvejleder Lars Maagaard Musikmedarbejder Lilian Nørlem Pedersen Adm direktør Per Nørret Byrådsmedlem Bjarne Overmark Direktør Peder Poulsen Kommunaldirektør Steffen Røntorp Gymnasieelev Signe Sigsgaard Jensen Byrådsmedlem Karen Smed 2. viceborgmester Preben Smed Uddannelsesleder Ann Taul Jeppesen Museumsleder Finn Terman Frederiksen Teaterdirektør Peter Westphael Borgmester Michael Aastrup Jensen Interviewenes formål har været at afdække opfattelsen af Randers - byens værdier, dens kommunikation etc - hos toneangivende personer. Interviewpersonerne er udpeget af projektets følgegruppe blandt personer som er aktive i byens erhvervs-, kultur-, fritids- og politiske liv. Vi har yderligere gennemgået internt og eksternt materiale om Randers, som var tilgængeligt for os, herunder Randers Kommunes trykte materiale, som fx kommuneplanen, Randers Kommuneatlas, kommunestrategier, -politikker, statistikker, materiale fra kultur- og fritidsinstitutioner etc. Desuden er gennemgået materiale fra Erhvervenes Hus, fra trykte og elektroniske medier, kommunens website etc. Det skal præciseres, at formålet med analysen udelukkende er at skabe det bedst tænkelige grundlag for branding-projektet. Nogle emner har naturligt med Randers Kommunes grundlæggende strategier at gøre, hvorfor rapporten på nogle områder kan forveksles med en analyse fra et management konsulentfirma. Det er den ikke! Randers_rapport; JL; side 5 af 42

6 Kondenseringen af interviewene Svarene fra de 25 interviewede har dannet baggrund for udarbejdelsen af denne rapport, men rapporten er ikke skrevet som rapporten fra en meningsmåling - dvs med en total fokusering på, præcis hvor mange der har sagt hvad. Vi har gengivet, om et synspunkt har været fremført af nogle få af de interviewede, af en del af dem eller af et flertal af dem, men uden at gå i detaljer med procentfordelinger, hvilket interviewmetoden heller ikke lægger op til. I stedet har vi uddraget essensen af interviewene i form af de holdninger, synspunkter og visioner, som interviewpersonerne har givet udtryk for. Det er ikke altid antallet af samstemmende meninger, der har størst betydning - ofte kan en enkelt bemærkning fra en person være en sandhed, der taler for mange. Men i mange interviews har der været ret sammenfaldende holdninger - selv om de til tider har været udtrykt forskelligt - og det er disse holdninger og tendenser, vi har fremdraget og bygget videre på i konklusioner, anbefalinger og strategier. Styre- og følgegruppe Projektet styres og det daglige arbejde koordineres i hhv en styregruppe og en følgegruppe. De to grupper har følgende sammensætning: Styregruppe (identisk med Randers Erhvervs- & Udviklingsråds forretningsudvalg) Per Nørret, fremstillingsvirksomheder (formand) Michael Aastrup Jensen, Randers Kommune (næstformand) Finn Christensen, de liberale erhverv Søren Clemensen, LO i Randers Bjarne Haubo Christensen, tilforordnet i Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Erhvervs- & Udviklingsdirektør Johannes Olesen, erhvervsskolerne Steffen Røntorp, tilforordnet i Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, kommunaldirektør Karen Smed, detailhandelen Preben Smed, Randers Byråd Søren Vognsen, turisme Randers_rapport; JL; side 6 af 42

7 Følgegruppe Jens Olaf Hersom, Randers Kommune (formand) Bjarne Haubo Christensen, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Annemette Knattrup, Turistforeningen for Randers og Omegn Preben Larsen, Randers Handelsråd Jørgen Smidt-Jensen, Kulturhistorisk Museum Hanne Lykke Thonsgaard, Randers Kommune Eleven Danes model for city branding Eleven Danes model for city branding er vist på næste side. Modellen beskriver alle de elementer og aktiviteter, der tilsammen skaber en by og dens liv. Det er samspillet mellem rammer og aktører, der holdes i gang af kommunen og af byens øvrige interessegrupper som fx Erhvervs- og Udviklingsrådet, de politiske partier, kulturelle foreninger, idrætslivet etc. Modellen sikrer, at man kan behandle ét element af gangen - fx dialogen - uden at miste overblikket. Modellen har netop kommunen og dens forskellige interessegrupper som centrum, og den består, som det ses, af tre dele: Rammerne i form af byrummet byens identitet og dialog kultur- og fritidstilbud servicen over for borgerne Aktørerne i form af borgerne erhvervslivet turisterne Kommunen og dens interessegrupper Randers_rapport; JL; side 7 af 42

8 Alle modellens elementer er behandlet i rapporten, men hovedvægten i konklusioner, anbefalinger og strategi er lagt på forholdene omkring Randers identitet og dialog, som i høj grad tegner byens sjæl. Randers_rapport; JL; side 8 af 42

9 Randers identitet og sjæl Enhver by har en identitet, en sjæl, som adskiller den fra andre byer. Identiteten er skabt af historien, af arkitekturen, men først og fremmest af de mennesker, der har levet og lever i byen. Her præger nogle byen mere end andre. Politikerne har selvsagt et meget stort ansvar, fordi de er valgt for at varetage byens og borgernes interesser, men også andre toneangivende personer og byens medier har stor indflydelse på identiteten. Randers nu Stort set alle er enige i, at Randers mangler et ståsted og er identitetsløs. Randers beskrives som en splittet og rådvild by uden selvbevidsthed. Det er det langsomme skift fra positionen som en betydningsfuld industriby med store landskendte virksomheder til en industriby uden industri, der ligger bag usikkerheden om, hvad Randers står for, og hvor Randers skal hen. Det er selve byens fundament, der er på vej til at blive skiftet ud. Fra noget, man kendte så godt og var stolt af, til noget nyt, som kun få kan se eller helt forstå. Hver lukning eller udflytning er kommet som et chok. Man er fx ikke rigtig kommet sig over lukningen af Thor. Det er en udvikling, som andre store danske byer også står i. Men udviklingen er kommet sent til Randers, og dens negative sider er blevet forstærket af to forhold: Randers som voldens by og Randers som byen med den store kommuneskandale. Mange mener, at både kommuneskandalen og voldens by er medieskabte begivenheder, mens andre er bevidste om, at problemet har været reelt, og at det trækker ind i nutiden. Det tager tid at komme af med et dårligt rygte, når man hele tiden mindes om det - eller minder sig selv om det. Men borgerne holder af Randers. Ikke en eneste af dem, vi har talt med, nævnte, at de hellere ville bo i en anden by. De føler sig godt tilpas. De holder af midtbyen og af naturen, og de kan lide, at Randers har en tilpas størrelse, hvor man kan få det meste og kan tale med de fleste. Når Randers ikke er kommet ud af den onde cirkel, hvor det er svært at få noget til at vokse positivt frem, finder mange, at årsagen ligger i byrådet, hvor det er svært at få enighed om noget, hvor personlige synspunkter Randers_rapport; JL; side 9 af 42

10 vinder over helheden, hvor tonen er hård og negativ, og hvor der mangler dialog. Men omkring 1/3 af de interviewede vejrer morgenluft. De mener, at der i det seneste års tid er set positive tiltag, og at noget bedre er på vej. Værket nævnes ofte som et godt symbol på, at man godt kan. Sigende meninger Det er ikke til at få kulturpersoner til at bo i Randers Byen bliver pænere En skodby Vi mangler heldet For meget spredt fægtning Der er kaos nu, med det er forudsætningen for orden Randers om tre år Randers om tre år viser et billede af en forandret by. Tre år er en kort horisont for udviklingen i en by, men vi har valgt horisonten, fordi den medfører en vis realisme i svarene. Den, der svarer på, hvad der er forandret om tre år, skal kunne se det for sig. Det er noget, der skal kunne lade sig gøre, hvis alle gode kræfter spiller sammen, og hvis Randers får det held som nogle savner. Det er en blanding af vision, håb og overblik. Om tre år vil den erhvervsmæssige situation være afklaret. Det vil være tydeligt, at Randers har sagt farvel til den sorte industri og god dag til service- og videnvirksomheder. Selve bybilledet vil have forandret sig på en række væsentlige områder (eksempler, der nævnes af flere end fem interviewede): Østervold vil være genskabt - helt ned til vandet - og vil i stedet for at dele byen blive et værdsat rum i byen Havnen er i brug som boligområde Byen vender sig imod havnen og åen Torvet og midtbyen er blevet mere levende Til det positive hører også, at Randers har fået sin selvbevidsthed tilbage, og at den proces, der nu er påbegyndt, har givet resultater. Randers_rapport; JL; side 10 af 42

11 Men en ikke uvæsentlig gruppe (godt 1/3) tvivler på, at der er sket noget. De er bange for, at politikerne ikke kan løse opgaven. De mener, at folk ikke kan ændre sig på tre år, og at den onde cirkel stadig vil være der. Sigende meninger Randers tænker i små kopimodeller af andre byer Der går et slægtled eller mere Forhåbentlig flere unge til Randers Planteskoler på torvet (sælgere) Politikerne er en bremseklods - der skal en ny generation til Hvor er det dejligt at komme til Randers En kuppel til på Regnskoven Hvad er det særlige ved Randers? Bymidten er i særklasse det, der er det specielle ved Randers. Hertil kommer naturen i form af Gudenåen, parkerne og landskabet omkring byen. På den positive side tæller også den tætte stemning, samværet og fællesfølelsen, byen, der kan overskues og at Randers er en fredelig og rolig by. Det, man ikke synes om, er: Østervold (som en Berlinmur) At meget er nedslidt (stationen, stadion mv) Ballade- og voldsimage Indfaldsvejene Byrådets negative holdning og konflikter Janteloven, Randers bøjer nakken, den manglende tro på sig selv og evnen til at trække sig selv ned eller overse betydningen af ens egen indsats På spørgsmålet, om man alt i alt er glad for at bo i Randers, er der dog ingen tvivl. Det er næsten alle, og på spørgsmålet om, hvilken anden by man kunne tænke sig at bo i, kommer svarene meget spredt - det er ikke noget, man overvejer. Men man er bevidst om, at andre byer gør det godt. Her er det interessant, at over halvdelen nævner Horsens som den by, man sammenligner Randers med - langt færre nævner Århus. Man er specielt begejstret for Horsens evne til: At holde sammen og investere At markedsføre sig selv Randers_rapport; JL; side 11 af 42

12 At prioritere og dermed skabe vækst At trække sig ud af en krise Sigende meninger Bymidten er ikke så unik, og de (handelslivet (tilføjet redaktionelt)) kan ikke enes Brug kvinderne i dette projekt, der er store ressourcer Social arv, her er mange tabere og et meget lille usynligt borgerskab Randers som en familie En by har mange lighedspunkter med en familie: Den består af mennesker, der har et skæbnefællesskab, men som ikke behøver at være enige i alt. Der er unge og gamle. Nogle har nået deres mål, andre er på vej. De bor et sted og har deres vaner og interesser. En by består af mange familier. Så vi bad de interviewede om at forestille sig Randers som en familie. Først som familien Randers ser ud i dag, og derefter som de mente, at familien ville være om tre år. Familien Randers nu Køn Randers er en mand Alder 50 år eller mere Stilling Beskæftiget med produktion eller håndværk Civilstatus Gift Hustrus job Funktionær eller hjemme Børn Dreng og pige Drengen (job) Er - eller er på vej til at blive - håndværker Pigen (job) Tegner, maler, videregående uddannelse Bil Mazda 323 fra 1993 Bopæl Randers omegn Boform Lejet lejlighed (eller lille hus) Læsevaner Alt, hvad der er gratis Spise/drikke Dansk mad, øl og vin under 50 kr Kulturelt Biograf (med børn) og populærkoncert Interesser Sport (i TV), fodbold og håndbold. Deltager aktivt i foreningsliv Randers_rapport; JL; side 12 af 42

13 Sigende meninger Personen nu: Randers er en pige hun hedder Randi, man kan have det skægt med hende. Hun er til sjov og ballade, sød og hjælpsom. Ønsker sig en virkelighed, der ikke eksisterer Konen er frisør fra Nordbyen Konen arbejder med børn - sort Konen var ufaglært syerske, de lukkede, hun fusker lidt Vi har en gruppe, der aldrig kommer i arbejde, det smitter af på børnene Læser dødsannoncer og går til receptioner BT og Ekstrabladet på arbejdet Kommer på Værket Han er Rindalist (kunsthader) Familien Randers om tre å: Køn Mand Alder år Stilling Leder eller mellemleder Civilstatus Gift Hustrus job Mellemleder (funktionær) Børn To (dreng og pige) Drengen (job) Skolen på vej til videreuddannelse Pigen (job) Skolen på vej til videreuddannelse Bil Peugeot 307 fra 2002 Bopæl Randers tæt på midtbyen Boform Villa Læsevaner Aviser, faglitteratur, skønlitteratur Mad/ drikke Udenlandsk mad, vin både over og under 50 kr Kultur Teater, biograf, kunst, koncert Interesser Mode, sport, venner, haven Sigende meninger En mere blød mand Har overskud til at engagere sig Han er avanceret Er ikke gift mere, det udviklede ikke De er flyttet ind til midtbyen Prøver den nye madpyramide, mere modige Randers_rapport; JL; side 13 af 42

14 Har fået et nyt livsindhold, prøver mere Randers er i ligaen Sport - nu også aktivt Hvis Underværket lever, så bruger de det De går i byen (Randers) hver lørdag Ændringerne Der er tale om meget store ændringer, som vi tolker som en vision og et håb om, hvordan udviklingen vil gå. Familien Randers bliver yngre, bedre uddannet, har bedre job, interesserer sig for mere og har fået nye livskvaliteter. Byrummet i Randers Det er byens bygninger, gader, stræder, pladser, parker, bænke, skiltning etc, der skaber rammerne for bylivet. Det er en ramme, der går langt tilbage i tiden, og som ikke kan eller skal ændres hurtigt. Men noget kan og bør ændres for at bylivet kan få kvalitet. Vi spurgte de 25 udvalgte personer om, hvad de bedst kunne lidt ved byen, hvad der burde ændres, hvad de vidste om eksisterende planer, og hvad de synes om planerne. Det er - ikke overraskende - midtbyen (middelalderbyen), som alle kan enes om som det rigtig gode ved Randers. Hver kan have sit favoritsted (Soluret, Von Hatten Stræde, Kirketorvet, Rådhustorvet, Helligåndshuset), men det er i midtbyen, Randers nuværende byidentitet ligger. Efter midtbyen kommer naturen (Gudenåen, Doktorparken, de grønne områder, Fladbro Skov) og byens overskuelighed, ligesom den nye sparekasse er kommet på kortet som noget positivt. Det, man ikke kan lide ved byrummet i Randers, er specielt Østervold, indfaldsvejene, og det, at broen er en flaskehals. På spørgsmålet om, hvor Randers centrum er?, er der ingen tvivl. Rådhustorvet er det centrale sted i Randers. Randers_rapport; JL; side 14 af 42

15 De forandringer, som man kunne tænkes sig, er der mange af, men de er dog ikke koncentreret omkring ét specielt problem. Her nævnes (men dog ikke af et flertal af de interviewede): Opløs Østervold Kunstmuseum ( Sven Dalsgaard museet ) En bro til aflastning Bedre fritidstilbud De projekter som man kender til, og har mening om, er specielt: Kasernen Her ser man store muligheder og nævner en række forskellige forslag: En rosenhave eller særlig park Boliger for ældre og unge sammen Fodboldbane Men der er også tvivl om, hvorvidt opgaven er for stor, for uoverskuelig og for økonomisk tung. Vandkulturhus på Banangrunden De fleste synes, at det er en god idé, men at beliggenheden er forkert. Styrke midtbyen som centrum Alle er positive over for tanken, men det skal gøres større, og Østervold skal inddrages. Tøjhusparken Så godt som alle ser positivt på Tøjhusparken. Østervold Nævnes som byens vigtigste projekt. Randers bruges ikke kun som transport fra et sted til et andet. Hovedparten af de interviewede mener, at mange bruger byen til at slentre rundt i - specielt om lørdagen. Sigende meninger Nordbyen er vores svar på Gellerupplanen Stationen ligger meget dårligt Man var hård ved bymidten Forretningerne skal komme ud af døren Man spiser ikke i byen Der er for lidt liv og for få tilbud til de unge Randers_rapport; JL; side 15 af 42

16 Detailhandelen i byrummet Undersøgelsen har ikke haft Randers detailhandel som specielt område og analysemetoden er ikke specielt tilpasset til at besvare spørgsmål om detailhandelen. Men detailhandel, café- og restaurationsliv er vigtige dele af en by. Derfor har vi haft kontakt med personer indenfor detailhandelen, som repræsenterer forskellige organisationer i Randers. En by har generelt den detailhandel, som den selv har fremelsket, og sådan er det også i Randers. Man kan få det hele, når man lægger storcenteret og midtbyen sammen. De komplementerer hinanden, mere end de konkurrerer. Der er initiativer, som peger i retning af udvidet samarbejde, og man mener, at samarbejdet kan udvides og styrkes med fx en fælles avis til oplandet. Randers midtby har et stort udvalg i butikker. Randers er specielt en tøjby. Man peger på, at byen mangler nogle kæder - fx konceptbutikker fra Sand eller Marlboro. En centralt placeret Hennes & Mauritz savnes også. Byen mangler også specialbutikker, men vil de kunne gå? Her peges på det positive i den nye delikatessebutik på torvet, bager Hvidbergs meget bedre brød, men også på, at der mangler caféer, en moderne konditor, en butik med eksklusivt tilbehør til tøj etc. Den lave organisationsprocent i byens detailhandel nævnes som et problem, fordi alle bør være med. Der er af de individuelle samtaler med handelslivet fremgået, at den samlede detailhandel i byen og i storcenteret formentlig vil kunne enes om en person, der kan varetage hele detailhandelens interessefelt i en større, samlende byudviklingsorganisation. Profilen og dialogen I det første afsnit så vi på Randers identitet og sjæl (det som Randers er). Nu vender vi blikket til den dialog, der føres internt i de toneangivende grupper og mellem grupperne. For det er Eleven Danes erfaring, at uden en konstruktiv dialog kommer der ingen konstruktiv forandring. I udvikling af en bys identitet og profil er dialogen helt afgørende. Den skal være positiv, Randers_rapport; JL; side 16 af 42

17 helhedssøgende og koncentrere sig om det, man kan enes om - i stedet for det, man er uenige om. Profilen Kun meget få af de adspurgte mente, at Randers har en klar og tydelig profil - og de få, der mente, at Randers har en profil, fremhævede volden og noget negativt (bystyret). Symbolerne Randers har og anvender mange symboler, men til en klar profil hører et symbol og en klar linie, der går gennem alt. Der var ikke tydelig opbakning om et symbol, men om de der oftest blev nævnt var: Hesten Laks Gudenåen Regnskoven Alle tog afstand fra det nuværende byvåben som bærende symbol og mange ønskede sig noget helt andet. Sigende meninger Hesten er for gammel Det må ikke skue bagud Niels Ebbesen, men hellere noget helt nyt Hvad med et luftkastel? Hvordan informerer kommunen borgerne? Det var den gængse opfattelse, at kommunen er god til og er blevet bedre til at informere borgerne. Det gælder specielt den trykte kommunikation og websitet, men mange peger også på, at der mangler dialog mellem borgere og politikere, og at denne mangel skyldes, at der er en utilstrækkelig dialog mellem politikerne og en mistillid mellem borgere, politikere og embedsmænd. Men der kan spores en svag tendens til, at det er bedre end før. Hvordan informeres turisterne? Her er tale om en klar forbedring. Flertallet mener, at det gøres bedre end før. Randers_rapport; JL; side 17 af 42

18 Enkelte finder, at turismen fylder for meget i debatten - hvilket næppe kan klandres dem, der har med turismen at gøre. Der peges på, at der mangler turistinformationscenter i selve byen. Dialogen mellem borgerne Et stort flertal finder, at talen om Randers er ulideligt negativ. Man taler om de evige beskyldninger og lysten til at slå sig selv. Der har været en udvikling fra at være stolt af Randers til at være flov og usikker. Det giver sig udtryk i debatten, som også betegnes om opgivende. Dialogen mellem medierne og Randers Det er den overvejende opfattelse, at medierne behandler Randers negativt, og at det er grunden til den negative tone og det negative omdømme. Men her er en forandring på vej. Omkring 1/3 mener, at specielt Randers Amtsavis er blevet bedre til at bakke byen op. Om de enkelte medier er meningerne: TV2 Østjylland Overvejende negativ. TVdanmark OK - positiv som en gratisavis Randers Amtsavis Mere positiv - men med tilbagefald JP Randers Ny - har ikke sat spor endnu Din Avis Journalistisk uden stor betydning Radiostationerne Gode, velorienterede Føler man sig velorienteret om, hvad der sker i Randers? I betragtning af, at alle 25 personer er udvalgt som personer, der har demonstreret engagement og interesse for Randers udvikling, er det ikke overraskende, at så godt som alle føler sig velorienterede om, hvad der sker. De følger med i en bred vifte af informationer - aviser, TV og radio - og taler meget ofte med andre om Randers. Sigende meninger Kommunikation til i stedet for kommunikation med Vi er ikke gode nok, men på vej i den rigtige retning Vi har været mediernes prügelknabe Det vil være et tilbageskridt, hvis Amtsavisen lukker JP er et frisk pust Randers_rapport; JL; side 18 af 42

19 Kultur og fritid Værket er blevet et symbol på den nye tids kultur og fritidstilbud. Det er et eksempel på, at det kan lade sige gøre. Alt i alt er de fleste godt tilfredse med de tilbud, som Randers giver borgerne. Det, man kan mangle, er: En god biograf (gerne i et vandkulturhus) Et kunstmuseum, hvor det nye kan ses De 25 adspurgte bruger også tilbuddene. Over halvdelen bruger enten ofte eller en gang imellem: Kunstmuseet Regnskoven (ikke ofte) Biografen (ikke ofte) Biblioteket Kulturhuset i sin helhed Værket (nævnes som det sted, man kommer mest) Fodboldstadion bruges ikke så ofte af de 25 interviewede. Sigende meninger Mangler et kunsthus for eksperimenterende kunst Et koncertsted for alle Mangler hotel og konferencecenter Her er alt, hvis man ser sig om Borgerservice Borgernes opfattelse af byens service er i høj grad med til at præge opfattelsen af tilfredsheden med at bo i en by. Det er ikke et område, som Eleven Danes har indflydelse på, men det er relevant for det samlede billede af byen. Vi har stillet en række spørgsmål om emnet, men vil her kun gengive resultaterne på det generelle niveau, som er af betydning for vores opgave. På både et generelt spørgsmål om tilfredshed med den måde, som kommunen servicerer borgerne på, og specifikke spørgsmål om fx Randers_rapport; JL; side 19 af 42

20 ældreservice, jobservice, børneservice etc er over halvdelen enige om, at Randers gør det godt. Den aktuelle skoledebat præger opfattelsen af serviceniveauet på skoleområdet: Her er et noget mindre antal tilfredse med kommunens tilbud, men set i lyset af debattens skarphed er der også på dette punkt rimelig tilfredshed. Vi har spurgt, om Randers Kommune er bedre eller dårligere end en privat virksomhed (banker, ISS etc) til at servicere borgerne. Kun de færrest har en mening om det, de, der har det, mener, at de private virksomheder er bedre til at servicere borgerne end kommunen. Randers har i den temmelig aktuelle undersøgelse 6-by nøgletal sammenlignet sine egne udgifter pr indbygger med andre kommuners tilsvarende udgifter på en lang række områder. Resultatet er, at Randers på de fleste områder klarer sig på niveau med de øvrige byer (Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg og København). Over halvdelen af de interviewede er enige om, at Randers Kommune er rimeligt god til at informere borgerne. Der er mange tilbud, så det er op til den enkelte at følge med. Man mener, at Randers Kommune er på niveau med andre kommuner, når det gælder borgerinformation. Sigende meninger Meget er lagt an på selvbetjening, altså henvendt til de aktive Annoncerne i Amtsavisen er kedelige Teknisk Forvaltning er ikke gode til det Forventningerne til projektet og processen Forventningerne til et udviklingsprojekt, opfattelsen af, hvad der skal til, for at det lykkes, og hvor faldgruberne er, samt hvordan der skal føres videre ud over den første periode, er en helt afgørende forudsætning for, at projektet lykkes. Det, som hovedparten af de interviewede først og fremmest forventer, er, at Randers får samlet nogle nøglebegreber om sig selv Der kan skrives en vision for Randers Der skabes enighed om en plan for gennemførelsen Randers_rapport; JL; side 20 af 42

21 Der kommer et bedre omdømme ud af det Der er ingen, som siger noget i retning af, at det kommer der ikke noget ud af, men flere kommer ind på at succesen afhænger af politikernes vilje. Der er stor enighed om, at det der skal til, for at projektet lykkes, er, at Hele Randers mobiliseres Der skabes realistiske planer (ikke nye budgetter, men brug det, der er) Der kommer klare budskaber (selv om de ikke er populære overalt) Der er politisk vilje (borgmester og de to viceborgmestre skal med) Der findes en tovholder med ansvar (en organisation af stærke samlende skikkelser og en person i spidsen) Dialogen forbedres (borgerne skal med) Den risiko, som man ser, for at udviklingsprojektet ikke lykkes, er, at Det ikke følges op - at det glider ud (det har man set før) Politisk ævl (det er der meget stærke meninger om (Eleven Danes tilføjelse)) Kortsigtet økonomisk tænkning Sigende meninger Man skal skære præcist til og anbefale. Ikke bare noget smart eller hovsapræget. Vi har haft for mange grandiose planer, der ikke blev til noget Et spark bagi Den ældre mand (Randers) skal have appetit på livet Avisen skal skrive de gode historier Randers_rapport; JL; side 21 af 42

22 Konklusioner og anbefalinger De strategiske hovedproblemer I relation til Randers identitet og profil ser vi to strategiske hovedproblemer: 1. Randers evne og vilje til at genfinde sig selv, at skabe en vision for Randers udvikling i de nærmeste år og at udmønte visionen i en realistisk strategi og handlingsplan. 2. I Randers er der meget i gang, og ønsket om forandring til noget bedre er betydeligt, men der er ikke udsigt til at ønskerne opfyldes, medmindre dialogen mellem de væsentlige interessenter: Byråd, erhvervsliv, kulturliv, foreningsliv og turisme forbedres betydeligt i et stærkt og resultatgivende samarbejde. Det forudsætter en høj grad af indbyrdes respekt og hensyntagen mellem parterne, og at personlige mål og ambitioner undertrykkes i forhold til den helhed, som Randers er. Nedenfor gennemgår vi de delstrategier, som er nødvendige, og vi fremhæver de aktiviteter, der skal gøre strategier til konkrete handlinger. Randers identitet og sjæl Historien, visionen og løftet For at give Randers og omverdenen en fællesopfattelse, der kan tjene som grundlag for al kommunikation internt i Randers og eksternt ud mod omverdenen bør følgende udarbejdes Historie Vision Randers løftet På grundlag af analysen foreslår Eleven Danes, at der skrives en kortfattet historie og vision for Randers. Den skal udelukkende tjene det formål at vedkende sig rødderne. Derfor bliver den kort, og den er ikke historisk i den forstand, at den kun fortæller om det, der er sket. Nutiden er med som et billede af situationen i dag med dens forhåbninger og tvivl og med den konflikt, som altid udløser den gode historie. Fremtiden bliver repræsenteret i form af visionen for de nærmeste år. Ikke en vision som en Randers_rapport; JL; side 22 af 42

Inspiration til Visionproces

Inspiration til Visionproces Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Bystrategi for Augustenborg

Bystrategi for Augustenborg Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse

Læs mere

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK

SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK SENTRUMSKONFERANSEN 20. OKTOBER 2016 Å VELGE OG VILLE SENTRUM I BYEN VEJLE - DANMARK Udviklingskonsulent Bodil Øllgaard, Vejle Kommune Arkitekt maa. Henrik Stjernholm, StjernholmArkitektur.dk DET VIL VI

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018 Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

U R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R

U R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R U R B A N L A B Hvordan lærer vi af udfordringerne med udvikling af fremtidens planlægning? Hvordan lærer vi af hinandens fejl? Vi vil finde værktøjer til at skabe byrum, de både er interessante for borgerne

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-

Læs mere

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune

Stakeholderanalyse for Tønder Kommune 16 01 12 Stakeholderanalyse for Tønder Kommune Tønder Kommune/ 11CityDesign Steffen Gulmann, direktør, adj. professor CBS Analysen: Grundlag for Tønder Kommunes strategi - En del af analysesystemet: Tønder

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse maj 2018

Borgerpanelundersøgelse maj 2018 Bilag 4: Udeservering og byliv - tendenser og holdninger By- og Kulturforvaltningen har via spørgeskemaundersøgelser spurgt byens borgere, berørte beboere og erhvervsliv i bymidten om, hvordan de oplever

Læs mere

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016

Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Formandens beretning i Sønderborg Handel 2016 Kære alle, Det er første år jeg står som formand for Sønderborg Handel og skal aflægge beretning, og en erkendelse som formand er, at mange har en mening og

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

midtby Midtbykonference 8. september midtbykonference 8. september

midtby Midtbykonference 8. september midtbykonference 8. september 8. september 2018 Midtbykonferencen var en måde at sætte fokus på midtbyen i Randers og invovere et bredt udsnit af borgere og professionelle aktører i en diskussion af fremtiden for midtbyen. Det var

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde?

Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? Rebild Kommune Hvad er visionsarbejde? 1 De kommunale visioners betydning 2 Snapshot: Rebild Kommune 3 Sådan laver man en vision 4 Serviceeftersyn: Styrkepositionerne dur de? Visioner gør en forskel Også

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Velkommen til borgertopmøde

Velkommen til borgertopmøde Velkommen til borgertopmøde Velkomst v. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester i Aalborg Kommune Introduktion v. Tine Gøtzsche Borgertopmødets konferencier DNA Aalborg handler om Hvem vi er, og hvor vi gerne

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

udfordringer og muligheder

udfordringer og muligheder udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

GENERALFORSAMLING SHOPPING SVENDBORG 3. april 2018

GENERALFORSAMLING SHOPPING SVENDBORG 3. april 2018 GENERALFORSAMLING SHOPPING SVENDBORG 3. april 2018 Formandens beretning Beretning Shopping Svendborg. Kære generalforsamling. Et kig tilbage på det år, der nu igen er gået, viser endnu engang et år med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Kulturstrategi Slagelse Kommune Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken

Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Grindsted Fremtidens Handelsby

Grindsted Fremtidens Handelsby Grindsted Fremtidens Handelsby Økonomiudvalget bevilgede i september 2015 280.000 kr. til projektet Grindsted Fremtidens Handelsby Formålet med projektet har været at bede forskellige lokale aktører at

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere