Branding-projekt for Randers

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branding-projekt for Randers"

Transkript

1 Branding-projekt for Randers Sjælen, profilen og omdømmet Opdagelser, strategi og anbefalinger Eleven Danes December 2003

2 Indholdsfortegnelse Opdagelser og analyse... 4 Om analysen... 4 Baggrund... 4 Metode... 4 Kondenseringen af interviewene... 6 Styre- og følgegruppe... 6 Eleven Danes model for city branding... 7 Randers identitet og sjæl... 9 Randers nu... 9 Randers om tre år Hvad er det særlige ved Randers? Randers som en familie Sigende meninger Ændringerne Byrummet i Randers Detailhandelen i byrummet Profilen og dialogen Profilen Symbolerne Hvordan informerer kommunen borgerne? Hvordan informeres turisterne? Dialogen mellem borgerne Dialogen mellem medierne og Randers Føler man sig velorienteret om, hvad der sker i Randers? Kultur og fritid Borgerservice Forventningerne til projektet og processen Konklusioner og anbefalinger De strategiske hovedproblemer Randers identitet og sjæl Historien, visionen og løftet Vækstlaget Profilen og dialogen Mærke og fælles stil Rammer og regler Samarbejde Randers_rapport; JL; side 2 af 42

3 Kontinuitet PR og presse Meta-kommunikation Nye tiltag Randers digital Dialogen med borgerne Kultur og fritid Forankring og fastholdelse Til sidst Hvor er Randers, og hvor skal Randers være om tre år? Projektets videre forløb Borgermødet den Vi skal videre Randers_rapport; JL; side 3 af 42

4 Opdagelser og analyse Om analysen Baggrund Som indledning til et omfattende branding-projekt for Randers er det besluttet først at gennemføre en række analyser og ud fra dem fastlægge de strategier, som projektet skal hvile på. Hovedopgaven er beskrevet som opbygge en klar og markant identitet indadtil og en klar profil udadtil, så Randers Kommune gradvis kan etablere sit brand over for borgere, virksomheder, medarbejdere og omverdenen i øvrigt. Opgaven omfatter alle virkemidler, som kan styrke denne målsætning. Metode Der er gennemført 25 interviews med personer fra erhvervsliv, kultur- og fritidslivet, turisterhvervet og detailhandelen i Randers og med borgere, politikere og medarbejdere i kommunen. Interviewene er dokumenteret separat i en særskilt rapport, som forbliver i Eleven Danes varetægt. Der udarbejdes desuden et særligt, indbundet eksemplar af dokumentationen, som klausuleres i tyve år og opbevares på Randers Lokalhistoriske Arkiv. Hvert interview har haft en varighed på mellem 1 og 2 timer. Som indledning til interviewet fik medarbejderne oplyst, hvad interviewet skulle anvendes til, og hvordan udtalelserne ville blive videregivet anonymt og med svarene i tilfældig rækkefølge. Det skal understreges, at 25 interviews er ganske mange, og at grundlaget for vore udsagn dermed er tilsvarende velfunderet. Vi har yderligere haft samtaler med repræsentanter for detailhandelen og en række personer med specielle kompetencer. De personer, som er blevet interviewet, er: Håndboldtræner Morten Arvidsson Byrådsmedlem Karen Brix Roed Buschauffør Sücrü Ertosun Områdeleder Marianne Hansen Direktør Henrik Herold Detailhandler Lone Hvidberg Byrådsmedlem Helge Jensen Randers_rapport; JL; side 4 af 42

5 Chefredaktør Michael Kjærgaard Byrådsmedlem Uno Larsson Fagforeningsformand Henrik Leth Hoteldirektør Mette Lyngholm 1. viceborgmester Bent Martinsen Naturvejleder Lars Maagaard Musikmedarbejder Lilian Nørlem Pedersen Adm direktør Per Nørret Byrådsmedlem Bjarne Overmark Direktør Peder Poulsen Kommunaldirektør Steffen Røntorp Gymnasieelev Signe Sigsgaard Jensen Byrådsmedlem Karen Smed 2. viceborgmester Preben Smed Uddannelsesleder Ann Taul Jeppesen Museumsleder Finn Terman Frederiksen Teaterdirektør Peter Westphael Borgmester Michael Aastrup Jensen Interviewenes formål har været at afdække opfattelsen af Randers - byens værdier, dens kommunikation etc - hos toneangivende personer. Interviewpersonerne er udpeget af projektets følgegruppe blandt personer som er aktive i byens erhvervs-, kultur-, fritids- og politiske liv. Vi har yderligere gennemgået internt og eksternt materiale om Randers, som var tilgængeligt for os, herunder Randers Kommunes trykte materiale, som fx kommuneplanen, Randers Kommuneatlas, kommunestrategier, -politikker, statistikker, materiale fra kultur- og fritidsinstitutioner etc. Desuden er gennemgået materiale fra Erhvervenes Hus, fra trykte og elektroniske medier, kommunens website etc. Det skal præciseres, at formålet med analysen udelukkende er at skabe det bedst tænkelige grundlag for branding-projektet. Nogle emner har naturligt med Randers Kommunes grundlæggende strategier at gøre, hvorfor rapporten på nogle områder kan forveksles med en analyse fra et management konsulentfirma. Det er den ikke! Randers_rapport; JL; side 5 af 42

6 Kondenseringen af interviewene Svarene fra de 25 interviewede har dannet baggrund for udarbejdelsen af denne rapport, men rapporten er ikke skrevet som rapporten fra en meningsmåling - dvs med en total fokusering på, præcis hvor mange der har sagt hvad. Vi har gengivet, om et synspunkt har været fremført af nogle få af de interviewede, af en del af dem eller af et flertal af dem, men uden at gå i detaljer med procentfordelinger, hvilket interviewmetoden heller ikke lægger op til. I stedet har vi uddraget essensen af interviewene i form af de holdninger, synspunkter og visioner, som interviewpersonerne har givet udtryk for. Det er ikke altid antallet af samstemmende meninger, der har størst betydning - ofte kan en enkelt bemærkning fra en person være en sandhed, der taler for mange. Men i mange interviews har der været ret sammenfaldende holdninger - selv om de til tider har været udtrykt forskelligt - og det er disse holdninger og tendenser, vi har fremdraget og bygget videre på i konklusioner, anbefalinger og strategier. Styre- og følgegruppe Projektet styres og det daglige arbejde koordineres i hhv en styregruppe og en følgegruppe. De to grupper har følgende sammensætning: Styregruppe (identisk med Randers Erhvervs- & Udviklingsråds forretningsudvalg) Per Nørret, fremstillingsvirksomheder (formand) Michael Aastrup Jensen, Randers Kommune (næstformand) Finn Christensen, de liberale erhverv Søren Clemensen, LO i Randers Bjarne Haubo Christensen, tilforordnet i Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, Erhvervs- & Udviklingsdirektør Johannes Olesen, erhvervsskolerne Steffen Røntorp, tilforordnet i Randers Erhvervs- & Udviklingsråd, kommunaldirektør Karen Smed, detailhandelen Preben Smed, Randers Byråd Søren Vognsen, turisme Randers_rapport; JL; side 6 af 42

7 Følgegruppe Jens Olaf Hersom, Randers Kommune (formand) Bjarne Haubo Christensen, Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Annemette Knattrup, Turistforeningen for Randers og Omegn Preben Larsen, Randers Handelsråd Jørgen Smidt-Jensen, Kulturhistorisk Museum Hanne Lykke Thonsgaard, Randers Kommune Eleven Danes model for city branding Eleven Danes model for city branding er vist på næste side. Modellen beskriver alle de elementer og aktiviteter, der tilsammen skaber en by og dens liv. Det er samspillet mellem rammer og aktører, der holdes i gang af kommunen og af byens øvrige interessegrupper som fx Erhvervs- og Udviklingsrådet, de politiske partier, kulturelle foreninger, idrætslivet etc. Modellen sikrer, at man kan behandle ét element af gangen - fx dialogen - uden at miste overblikket. Modellen har netop kommunen og dens forskellige interessegrupper som centrum, og den består, som det ses, af tre dele: Rammerne i form af byrummet byens identitet og dialog kultur- og fritidstilbud servicen over for borgerne Aktørerne i form af borgerne erhvervslivet turisterne Kommunen og dens interessegrupper Randers_rapport; JL; side 7 af 42

8 Alle modellens elementer er behandlet i rapporten, men hovedvægten i konklusioner, anbefalinger og strategi er lagt på forholdene omkring Randers identitet og dialog, som i høj grad tegner byens sjæl. Randers_rapport; JL; side 8 af 42

9 Randers identitet og sjæl Enhver by har en identitet, en sjæl, som adskiller den fra andre byer. Identiteten er skabt af historien, af arkitekturen, men først og fremmest af de mennesker, der har levet og lever i byen. Her præger nogle byen mere end andre. Politikerne har selvsagt et meget stort ansvar, fordi de er valgt for at varetage byens og borgernes interesser, men også andre toneangivende personer og byens medier har stor indflydelse på identiteten. Randers nu Stort set alle er enige i, at Randers mangler et ståsted og er identitetsløs. Randers beskrives som en splittet og rådvild by uden selvbevidsthed. Det er det langsomme skift fra positionen som en betydningsfuld industriby med store landskendte virksomheder til en industriby uden industri, der ligger bag usikkerheden om, hvad Randers står for, og hvor Randers skal hen. Det er selve byens fundament, der er på vej til at blive skiftet ud. Fra noget, man kendte så godt og var stolt af, til noget nyt, som kun få kan se eller helt forstå. Hver lukning eller udflytning er kommet som et chok. Man er fx ikke rigtig kommet sig over lukningen af Thor. Det er en udvikling, som andre store danske byer også står i. Men udviklingen er kommet sent til Randers, og dens negative sider er blevet forstærket af to forhold: Randers som voldens by og Randers som byen med den store kommuneskandale. Mange mener, at både kommuneskandalen og voldens by er medieskabte begivenheder, mens andre er bevidste om, at problemet har været reelt, og at det trækker ind i nutiden. Det tager tid at komme af med et dårligt rygte, når man hele tiden mindes om det - eller minder sig selv om det. Men borgerne holder af Randers. Ikke en eneste af dem, vi har talt med, nævnte, at de hellere ville bo i en anden by. De føler sig godt tilpas. De holder af midtbyen og af naturen, og de kan lide, at Randers har en tilpas størrelse, hvor man kan få det meste og kan tale med de fleste. Når Randers ikke er kommet ud af den onde cirkel, hvor det er svært at få noget til at vokse positivt frem, finder mange, at årsagen ligger i byrådet, hvor det er svært at få enighed om noget, hvor personlige synspunkter Randers_rapport; JL; side 9 af 42

10 vinder over helheden, hvor tonen er hård og negativ, og hvor der mangler dialog. Men omkring 1/3 af de interviewede vejrer morgenluft. De mener, at der i det seneste års tid er set positive tiltag, og at noget bedre er på vej. Værket nævnes ofte som et godt symbol på, at man godt kan. Sigende meninger Det er ikke til at få kulturpersoner til at bo i Randers Byen bliver pænere En skodby Vi mangler heldet For meget spredt fægtning Der er kaos nu, med det er forudsætningen for orden Randers om tre år Randers om tre år viser et billede af en forandret by. Tre år er en kort horisont for udviklingen i en by, men vi har valgt horisonten, fordi den medfører en vis realisme i svarene. Den, der svarer på, hvad der er forandret om tre år, skal kunne se det for sig. Det er noget, der skal kunne lade sig gøre, hvis alle gode kræfter spiller sammen, og hvis Randers får det held som nogle savner. Det er en blanding af vision, håb og overblik. Om tre år vil den erhvervsmæssige situation være afklaret. Det vil være tydeligt, at Randers har sagt farvel til den sorte industri og god dag til service- og videnvirksomheder. Selve bybilledet vil have forandret sig på en række væsentlige områder (eksempler, der nævnes af flere end fem interviewede): Østervold vil være genskabt - helt ned til vandet - og vil i stedet for at dele byen blive et værdsat rum i byen Havnen er i brug som boligområde Byen vender sig imod havnen og åen Torvet og midtbyen er blevet mere levende Til det positive hører også, at Randers har fået sin selvbevidsthed tilbage, og at den proces, der nu er påbegyndt, har givet resultater. Randers_rapport; JL; side 10 af 42

11 Men en ikke uvæsentlig gruppe (godt 1/3) tvivler på, at der er sket noget. De er bange for, at politikerne ikke kan løse opgaven. De mener, at folk ikke kan ændre sig på tre år, og at den onde cirkel stadig vil være der. Sigende meninger Randers tænker i små kopimodeller af andre byer Der går et slægtled eller mere Forhåbentlig flere unge til Randers Planteskoler på torvet (sælgere) Politikerne er en bremseklods - der skal en ny generation til Hvor er det dejligt at komme til Randers En kuppel til på Regnskoven Hvad er det særlige ved Randers? Bymidten er i særklasse det, der er det specielle ved Randers. Hertil kommer naturen i form af Gudenåen, parkerne og landskabet omkring byen. På den positive side tæller også den tætte stemning, samværet og fællesfølelsen, byen, der kan overskues og at Randers er en fredelig og rolig by. Det, man ikke synes om, er: Østervold (som en Berlinmur) At meget er nedslidt (stationen, stadion mv) Ballade- og voldsimage Indfaldsvejene Byrådets negative holdning og konflikter Janteloven, Randers bøjer nakken, den manglende tro på sig selv og evnen til at trække sig selv ned eller overse betydningen af ens egen indsats På spørgsmålet, om man alt i alt er glad for at bo i Randers, er der dog ingen tvivl. Det er næsten alle, og på spørgsmålet om, hvilken anden by man kunne tænke sig at bo i, kommer svarene meget spredt - det er ikke noget, man overvejer. Men man er bevidst om, at andre byer gør det godt. Her er det interessant, at over halvdelen nævner Horsens som den by, man sammenligner Randers med - langt færre nævner Århus. Man er specielt begejstret for Horsens evne til: At holde sammen og investere At markedsføre sig selv Randers_rapport; JL; side 11 af 42

12 At prioritere og dermed skabe vækst At trække sig ud af en krise Sigende meninger Bymidten er ikke så unik, og de (handelslivet (tilføjet redaktionelt)) kan ikke enes Brug kvinderne i dette projekt, der er store ressourcer Social arv, her er mange tabere og et meget lille usynligt borgerskab Randers som en familie En by har mange lighedspunkter med en familie: Den består af mennesker, der har et skæbnefællesskab, men som ikke behøver at være enige i alt. Der er unge og gamle. Nogle har nået deres mål, andre er på vej. De bor et sted og har deres vaner og interesser. En by består af mange familier. Så vi bad de interviewede om at forestille sig Randers som en familie. Først som familien Randers ser ud i dag, og derefter som de mente, at familien ville være om tre år. Familien Randers nu Køn Randers er en mand Alder 50 år eller mere Stilling Beskæftiget med produktion eller håndværk Civilstatus Gift Hustrus job Funktionær eller hjemme Børn Dreng og pige Drengen (job) Er - eller er på vej til at blive - håndværker Pigen (job) Tegner, maler, videregående uddannelse Bil Mazda 323 fra 1993 Bopæl Randers omegn Boform Lejet lejlighed (eller lille hus) Læsevaner Alt, hvad der er gratis Spise/drikke Dansk mad, øl og vin under 50 kr Kulturelt Biograf (med børn) og populærkoncert Interesser Sport (i TV), fodbold og håndbold. Deltager aktivt i foreningsliv Randers_rapport; JL; side 12 af 42

13 Sigende meninger Personen nu: Randers er en pige hun hedder Randi, man kan have det skægt med hende. Hun er til sjov og ballade, sød og hjælpsom. Ønsker sig en virkelighed, der ikke eksisterer Konen er frisør fra Nordbyen Konen arbejder med børn - sort Konen var ufaglært syerske, de lukkede, hun fusker lidt Vi har en gruppe, der aldrig kommer i arbejde, det smitter af på børnene Læser dødsannoncer og går til receptioner BT og Ekstrabladet på arbejdet Kommer på Værket Han er Rindalist (kunsthader) Familien Randers om tre å: Køn Mand Alder år Stilling Leder eller mellemleder Civilstatus Gift Hustrus job Mellemleder (funktionær) Børn To (dreng og pige) Drengen (job) Skolen på vej til videreuddannelse Pigen (job) Skolen på vej til videreuddannelse Bil Peugeot 307 fra 2002 Bopæl Randers tæt på midtbyen Boform Villa Læsevaner Aviser, faglitteratur, skønlitteratur Mad/ drikke Udenlandsk mad, vin både over og under 50 kr Kultur Teater, biograf, kunst, koncert Interesser Mode, sport, venner, haven Sigende meninger En mere blød mand Har overskud til at engagere sig Han er avanceret Er ikke gift mere, det udviklede ikke De er flyttet ind til midtbyen Prøver den nye madpyramide, mere modige Randers_rapport; JL; side 13 af 42

14 Har fået et nyt livsindhold, prøver mere Randers er i ligaen Sport - nu også aktivt Hvis Underværket lever, så bruger de det De går i byen (Randers) hver lørdag Ændringerne Der er tale om meget store ændringer, som vi tolker som en vision og et håb om, hvordan udviklingen vil gå. Familien Randers bliver yngre, bedre uddannet, har bedre job, interesserer sig for mere og har fået nye livskvaliteter. Byrummet i Randers Det er byens bygninger, gader, stræder, pladser, parker, bænke, skiltning etc, der skaber rammerne for bylivet. Det er en ramme, der går langt tilbage i tiden, og som ikke kan eller skal ændres hurtigt. Men noget kan og bør ændres for at bylivet kan få kvalitet. Vi spurgte de 25 udvalgte personer om, hvad de bedst kunne lidt ved byen, hvad der burde ændres, hvad de vidste om eksisterende planer, og hvad de synes om planerne. Det er - ikke overraskende - midtbyen (middelalderbyen), som alle kan enes om som det rigtig gode ved Randers. Hver kan have sit favoritsted (Soluret, Von Hatten Stræde, Kirketorvet, Rådhustorvet, Helligåndshuset), men det er i midtbyen, Randers nuværende byidentitet ligger. Efter midtbyen kommer naturen (Gudenåen, Doktorparken, de grønne områder, Fladbro Skov) og byens overskuelighed, ligesom den nye sparekasse er kommet på kortet som noget positivt. Det, man ikke kan lide ved byrummet i Randers, er specielt Østervold, indfaldsvejene, og det, at broen er en flaskehals. På spørgsmålet om, hvor Randers centrum er?, er der ingen tvivl. Rådhustorvet er det centrale sted i Randers. Randers_rapport; JL; side 14 af 42

15 De forandringer, som man kunne tænkes sig, er der mange af, men de er dog ikke koncentreret omkring ét specielt problem. Her nævnes (men dog ikke af et flertal af de interviewede): Opløs Østervold Kunstmuseum ( Sven Dalsgaard museet ) En bro til aflastning Bedre fritidstilbud De projekter som man kender til, og har mening om, er specielt: Kasernen Her ser man store muligheder og nævner en række forskellige forslag: En rosenhave eller særlig park Boliger for ældre og unge sammen Fodboldbane Men der er også tvivl om, hvorvidt opgaven er for stor, for uoverskuelig og for økonomisk tung. Vandkulturhus på Banangrunden De fleste synes, at det er en god idé, men at beliggenheden er forkert. Styrke midtbyen som centrum Alle er positive over for tanken, men det skal gøres større, og Østervold skal inddrages. Tøjhusparken Så godt som alle ser positivt på Tøjhusparken. Østervold Nævnes som byens vigtigste projekt. Randers bruges ikke kun som transport fra et sted til et andet. Hovedparten af de interviewede mener, at mange bruger byen til at slentre rundt i - specielt om lørdagen. Sigende meninger Nordbyen er vores svar på Gellerupplanen Stationen ligger meget dårligt Man var hård ved bymidten Forretningerne skal komme ud af døren Man spiser ikke i byen Der er for lidt liv og for få tilbud til de unge Randers_rapport; JL; side 15 af 42

16 Detailhandelen i byrummet Undersøgelsen har ikke haft Randers detailhandel som specielt område og analysemetoden er ikke specielt tilpasset til at besvare spørgsmål om detailhandelen. Men detailhandel, café- og restaurationsliv er vigtige dele af en by. Derfor har vi haft kontakt med personer indenfor detailhandelen, som repræsenterer forskellige organisationer i Randers. En by har generelt den detailhandel, som den selv har fremelsket, og sådan er det også i Randers. Man kan få det hele, når man lægger storcenteret og midtbyen sammen. De komplementerer hinanden, mere end de konkurrerer. Der er initiativer, som peger i retning af udvidet samarbejde, og man mener, at samarbejdet kan udvides og styrkes med fx en fælles avis til oplandet. Randers midtby har et stort udvalg i butikker. Randers er specielt en tøjby. Man peger på, at byen mangler nogle kæder - fx konceptbutikker fra Sand eller Marlboro. En centralt placeret Hennes & Mauritz savnes også. Byen mangler også specialbutikker, men vil de kunne gå? Her peges på det positive i den nye delikatessebutik på torvet, bager Hvidbergs meget bedre brød, men også på, at der mangler caféer, en moderne konditor, en butik med eksklusivt tilbehør til tøj etc. Den lave organisationsprocent i byens detailhandel nævnes som et problem, fordi alle bør være med. Der er af de individuelle samtaler med handelslivet fremgået, at den samlede detailhandel i byen og i storcenteret formentlig vil kunne enes om en person, der kan varetage hele detailhandelens interessefelt i en større, samlende byudviklingsorganisation. Profilen og dialogen I det første afsnit så vi på Randers identitet og sjæl (det som Randers er). Nu vender vi blikket til den dialog, der føres internt i de toneangivende grupper og mellem grupperne. For det er Eleven Danes erfaring, at uden en konstruktiv dialog kommer der ingen konstruktiv forandring. I udvikling af en bys identitet og profil er dialogen helt afgørende. Den skal være positiv, Randers_rapport; JL; side 16 af 42

17 helhedssøgende og koncentrere sig om det, man kan enes om - i stedet for det, man er uenige om. Profilen Kun meget få af de adspurgte mente, at Randers har en klar og tydelig profil - og de få, der mente, at Randers har en profil, fremhævede volden og noget negativt (bystyret). Symbolerne Randers har og anvender mange symboler, men til en klar profil hører et symbol og en klar linie, der går gennem alt. Der var ikke tydelig opbakning om et symbol, men om de der oftest blev nævnt var: Hesten Laks Gudenåen Regnskoven Alle tog afstand fra det nuværende byvåben som bærende symbol og mange ønskede sig noget helt andet. Sigende meninger Hesten er for gammel Det må ikke skue bagud Niels Ebbesen, men hellere noget helt nyt Hvad med et luftkastel? Hvordan informerer kommunen borgerne? Det var den gængse opfattelse, at kommunen er god til og er blevet bedre til at informere borgerne. Det gælder specielt den trykte kommunikation og websitet, men mange peger også på, at der mangler dialog mellem borgere og politikere, og at denne mangel skyldes, at der er en utilstrækkelig dialog mellem politikerne og en mistillid mellem borgere, politikere og embedsmænd. Men der kan spores en svag tendens til, at det er bedre end før. Hvordan informeres turisterne? Her er tale om en klar forbedring. Flertallet mener, at det gøres bedre end før. Randers_rapport; JL; side 17 af 42

18 Enkelte finder, at turismen fylder for meget i debatten - hvilket næppe kan klandres dem, der har med turismen at gøre. Der peges på, at der mangler turistinformationscenter i selve byen. Dialogen mellem borgerne Et stort flertal finder, at talen om Randers er ulideligt negativ. Man taler om de evige beskyldninger og lysten til at slå sig selv. Der har været en udvikling fra at være stolt af Randers til at være flov og usikker. Det giver sig udtryk i debatten, som også betegnes om opgivende. Dialogen mellem medierne og Randers Det er den overvejende opfattelse, at medierne behandler Randers negativt, og at det er grunden til den negative tone og det negative omdømme. Men her er en forandring på vej. Omkring 1/3 mener, at specielt Randers Amtsavis er blevet bedre til at bakke byen op. Om de enkelte medier er meningerne: TV2 Østjylland Overvejende negativ. TVdanmark OK - positiv som en gratisavis Randers Amtsavis Mere positiv - men med tilbagefald JP Randers Ny - har ikke sat spor endnu Din Avis Journalistisk uden stor betydning Radiostationerne Gode, velorienterede Føler man sig velorienteret om, hvad der sker i Randers? I betragtning af, at alle 25 personer er udvalgt som personer, der har demonstreret engagement og interesse for Randers udvikling, er det ikke overraskende, at så godt som alle føler sig velorienterede om, hvad der sker. De følger med i en bred vifte af informationer - aviser, TV og radio - og taler meget ofte med andre om Randers. Sigende meninger Kommunikation til i stedet for kommunikation med Vi er ikke gode nok, men på vej i den rigtige retning Vi har været mediernes prügelknabe Det vil være et tilbageskridt, hvis Amtsavisen lukker JP er et frisk pust Randers_rapport; JL; side 18 af 42

19 Kultur og fritid Værket er blevet et symbol på den nye tids kultur og fritidstilbud. Det er et eksempel på, at det kan lade sige gøre. Alt i alt er de fleste godt tilfredse med de tilbud, som Randers giver borgerne. Det, man kan mangle, er: En god biograf (gerne i et vandkulturhus) Et kunstmuseum, hvor det nye kan ses De 25 adspurgte bruger også tilbuddene. Over halvdelen bruger enten ofte eller en gang imellem: Kunstmuseet Regnskoven (ikke ofte) Biografen (ikke ofte) Biblioteket Kulturhuset i sin helhed Værket (nævnes som det sted, man kommer mest) Fodboldstadion bruges ikke så ofte af de 25 interviewede. Sigende meninger Mangler et kunsthus for eksperimenterende kunst Et koncertsted for alle Mangler hotel og konferencecenter Her er alt, hvis man ser sig om Borgerservice Borgernes opfattelse af byens service er i høj grad med til at præge opfattelsen af tilfredsheden med at bo i en by. Det er ikke et område, som Eleven Danes har indflydelse på, men det er relevant for det samlede billede af byen. Vi har stillet en række spørgsmål om emnet, men vil her kun gengive resultaterne på det generelle niveau, som er af betydning for vores opgave. På både et generelt spørgsmål om tilfredshed med den måde, som kommunen servicerer borgerne på, og specifikke spørgsmål om fx Randers_rapport; JL; side 19 af 42

20 ældreservice, jobservice, børneservice etc er over halvdelen enige om, at Randers gør det godt. Den aktuelle skoledebat præger opfattelsen af serviceniveauet på skoleområdet: Her er et noget mindre antal tilfredse med kommunens tilbud, men set i lyset af debattens skarphed er der også på dette punkt rimelig tilfredshed. Vi har spurgt, om Randers Kommune er bedre eller dårligere end en privat virksomhed (banker, ISS etc) til at servicere borgerne. Kun de færrest har en mening om det, de, der har det, mener, at de private virksomheder er bedre til at servicere borgerne end kommunen. Randers har i den temmelig aktuelle undersøgelse 6-by nøgletal sammenlignet sine egne udgifter pr indbygger med andre kommuners tilsvarende udgifter på en lang række områder. Resultatet er, at Randers på de fleste områder klarer sig på niveau med de øvrige byer (Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg og København). Over halvdelen af de interviewede er enige om, at Randers Kommune er rimeligt god til at informere borgerne. Der er mange tilbud, så det er op til den enkelte at følge med. Man mener, at Randers Kommune er på niveau med andre kommuner, når det gælder borgerinformation. Sigende meninger Meget er lagt an på selvbetjening, altså henvendt til de aktive Annoncerne i Amtsavisen er kedelige Teknisk Forvaltning er ikke gode til det Forventningerne til projektet og processen Forventningerne til et udviklingsprojekt, opfattelsen af, hvad der skal til, for at det lykkes, og hvor faldgruberne er, samt hvordan der skal føres videre ud over den første periode, er en helt afgørende forudsætning for, at projektet lykkes. Det, som hovedparten af de interviewede først og fremmest forventer, er, at Randers får samlet nogle nøglebegreber om sig selv Der kan skrives en vision for Randers Der skabes enighed om en plan for gennemførelsen Randers_rapport; JL; side 20 af 42

21 Der kommer et bedre omdømme ud af det Der er ingen, som siger noget i retning af, at det kommer der ikke noget ud af, men flere kommer ind på at succesen afhænger af politikernes vilje. Der er stor enighed om, at det der skal til, for at projektet lykkes, er, at Hele Randers mobiliseres Der skabes realistiske planer (ikke nye budgetter, men brug det, der er) Der kommer klare budskaber (selv om de ikke er populære overalt) Der er politisk vilje (borgmester og de to viceborgmestre skal med) Der findes en tovholder med ansvar (en organisation af stærke samlende skikkelser og en person i spidsen) Dialogen forbedres (borgerne skal med) Den risiko, som man ser, for at udviklingsprojektet ikke lykkes, er, at Det ikke følges op - at det glider ud (det har man set før) Politisk ævl (det er der meget stærke meninger om (Eleven Danes tilføjelse)) Kortsigtet økonomisk tænkning Sigende meninger Man skal skære præcist til og anbefale. Ikke bare noget smart eller hovsapræget. Vi har haft for mange grandiose planer, der ikke blev til noget Et spark bagi Den ældre mand (Randers) skal have appetit på livet Avisen skal skrive de gode historier Randers_rapport; JL; side 21 af 42

22 Konklusioner og anbefalinger De strategiske hovedproblemer I relation til Randers identitet og profil ser vi to strategiske hovedproblemer: 1. Randers evne og vilje til at genfinde sig selv, at skabe en vision for Randers udvikling i de nærmeste år og at udmønte visionen i en realistisk strategi og handlingsplan. 2. I Randers er der meget i gang, og ønsket om forandring til noget bedre er betydeligt, men der er ikke udsigt til at ønskerne opfyldes, medmindre dialogen mellem de væsentlige interessenter: Byråd, erhvervsliv, kulturliv, foreningsliv og turisme forbedres betydeligt i et stærkt og resultatgivende samarbejde. Det forudsætter en høj grad af indbyrdes respekt og hensyntagen mellem parterne, og at personlige mål og ambitioner undertrykkes i forhold til den helhed, som Randers er. Nedenfor gennemgår vi de delstrategier, som er nødvendige, og vi fremhæver de aktiviteter, der skal gøre strategier til konkrete handlinger. Randers identitet og sjæl Historien, visionen og løftet For at give Randers og omverdenen en fællesopfattelse, der kan tjene som grundlag for al kommunikation internt i Randers og eksternt ud mod omverdenen bør følgende udarbejdes Historie Vision Randers løftet På grundlag af analysen foreslår Eleven Danes, at der skrives en kortfattet historie og vision for Randers. Den skal udelukkende tjene det formål at vedkende sig rødderne. Derfor bliver den kort, og den er ikke historisk i den forstand, at den kun fortæller om det, der er sket. Nutiden er med som et billede af situationen i dag med dens forhåbninger og tvivl og med den konflikt, som altid udløser den gode historie. Fremtiden bliver repræsenteret i form af visionen for de nærmeste år. Ikke en vision som en Randers_rapport; JL; side 22 af 42

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

BORGER- UNDERSØGELSE. Resultater fra undersøgelsen, januar 2015. Visionsproces i Hillerød Kommune

BORGER- UNDERSØGELSE. Resultater fra undersøgelsen, januar 2015. Visionsproces i Hillerød Kommune BORGER- UNDERSØGELSE Visionsproces i Hillerød Kommune Resultater fra undersøgelsen, januar 2015 Indhold Side 1. Overordnede konklusioner 2 2. Formål med borgerundersøgelsen 3 3. Metode 3 4. Resultater

Læs mere

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret?

Hvordan bruger vi Skovlunde Centret? Hvordan bruger vi Centret? Præsentation af brugerundersøgelse 12. juni 213 Baggrund for undersøgelsen Centret er en vigtig del af s sjæl Før i tiden var spændende at købe ind i centeret, og man kunne få

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Fremtidens Gellerup og Toveshøj

Fremtidens Gellerup og Toveshøj Forår 2010 Fremtidens Gellerup og Toveshøj en attraktiv bydel i Århus Århus Kommune En plan for fremtidens Gellerup og Toveshøj er i høring nu 2 Kære læser Indtil 7. maj er en dispositionsplan for fremtidens

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen

Indhold:  Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Indhold: Aktivitet: Hejs flaget for de små i samfundet Aktivitet: Årets børneven i lokalområdet Aktivitet: Børnebyråd Aktivitet: Barn-dom-stolen Aktivitet: Børn bygger i sand Aktivitet: Udstilling af børnekunst

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Fitnesscenter/kondicenter. Ridehal. Netcafe

Fitnesscenter/kondicenter. Ridehal. Netcafe Fritidsliv og foreningsliv for alle aldre Etablering af ungdomsklub Fitnesscenter/kondicenter Ridehal Netcafe Mulighed for flere udendørsaktiviteter, street fodbold basket udendørs skøjtebane om vinteren.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde.

Grundlæggende er det tanken at bringe Frellos kunst ud i bybilledet på en anderledes og oplevelsesrig måde. Frello i Varde By I anledning af Otto Frellos 90 års fødselsdag har Udviklingsrådet for Varde By samlet en række af de tanker og ideer som rådet arbejder med i relation til Frellos kunst. Grundlæggende

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere