WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

Transkript

1 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet"

2 Projektet tager udgangspunkt i det formelt set simple greb at vende internettet på hovedet. Værket er netværksbaseret og er hermed ikke umiddelbart synligt, men er alligevel tilstede som elektromagnetiske bølger på stedet. Adgangen til det omvendte internet distribueres gennem, hvad man i hackerkulturen kalder en "evil twin". Det vil sige en trådløs sender der udgiver sig for at være et officielt og ganske almindeligt wi-fi adgangspunkt, men som er opstillet med andre intentioner. Der er i denne forbindelse dog ikke tale om en "ond tvilling" men snarere en deform men venligtsindet tvilling. Adgangen til værket opnåes af stedets brugere via deres personlige bærbare computere, smartphones, tablets og andre enheder med wi-fi adgang. Wi-fi sendere(n) skal placeres et eller flere steder, hvor stedets brugere gør ophold, arbejder, surfer, tjekker mail eller på anden måde har gøremål der kræver en internetforbindelse. Dette kunne f.eks. være ved minitorvet (ved hovedindgangen) eller i videnscenteret. Det trådløse netværks signalstyrke kan justeres således at det "hotspot", hvor værket er tilgængeligt kan tilpasses eller begrænses. Windows iphone Tanken er at den trådløse forbindelse der giver adgang til Internet på hovedet imiterer navnet på IVA / KUA3's officielle trådløse internet, men er skrevet med tekst der vender på hovedet. Det vil sige at begge forbindelser er synlige side om side i oversigten over trådløse forbindelser på brugernes computere og enheder. Det vil klart være at foretrække at adgangen til netværket er uden adgangskode, da dette vil betyde at enheder der er indstillet til at søge efter åbne netværk logger ind på det automatisk. Hvis adgangskode er påkrævet af universitetets tekniske administration skal denne være den samme som universitetets officielle netværkskode. Dette vil betyde ubesværet adgang til værket samt mulighed for at forbinde til det ved en fejl eller tilfældighed.

3 Teknisk set kan systemet beskrives via ovenstående simplificerede model. Det væsentligste er at der mellem internettet og den trådløse sender implementeres en såkaldt proxy server. Denne server vil, når brugerne af internettet sender en forespørgsel på en side, fungere som et mellemled der manipulerer med de data der returneres fra det. Dette fungerer i praksis ved at serveren laver en lokal kopi af den forespurgte side, som den via diverse kodede algoritmer vender visuelt på hovedet. Efterfølgende vil den besvare brugerens forespørgsel ved at at vise den manipulerede side på brugerens skærm, hvilket vil tage sig ud som internettet er vendt på hovedet. Det er meningen at brugeren skal kunne interagere normalt med internettet og de sider der besøges, selvom dets grafiske fremtoning er modificeret. Der er med andre ord ikke tale om en deformation på det funktionelle plan, men udelukkende på det perceptuelle. Følgende illustrationer viser hvordan dette vil tage sig ud i brugerens internet browser.

4

5

6 Tanker bag værket Internet på hovedet kan betragtes som en intervention på tre forskellige planer; i internettets struktur, i det offentlige rum samt i brugernes digitale privatssfære. Sammensmeltningen af disse tre planer er samtidig symptomatisk for den retning den digitale kultur har bevæget sig de senere år. I det digitale netværkssamfund er grænserne mellem det private og det offentlige rum gradvist blevet opløst. Som kunstnerisk virkemiddel benytter værket den forvirring der opstår når den uindviede bruger ved et tilfælde eller af nysgerrighed logger på netværket. En oplevelse som måske vil fostre forestillinger om at internettet er "gået i stykker". Beskueren vil formentlig opnå følelsen af en tilstedeværelse af noget fremmed i computeren og brugerens digitale privatsfære. Værket er inspireret af den tidlige computerviruskulturs systemmanipulationer og æstetik. Det særlige ved Internet på hovedets indgreb er dog at den teknisk set ikke foregår på offerets computer, det er i stedet serveren der er inficeret med et kunstværk. Værkets grafisk manipulerede brugergrænseflader ombryder systemets fremtoning, som følgende fremstår på en gang velkendt og fremmedartet. Interfacet bliver en modspiller i brugerens interaktion med computeren. I denne dekonstruktion af systemets brugervenlighed tvinges brugerens fokus mod selve mediet, frem for de data der behandles med det. Værket benytter med andre ord den modsatte strategi i forhold til de designprincipper, den grafiske brugergrænseflade traditionelt er baseret på; at give brugeren en fornemmelse af direkte umedieret adgang til de informationer, der præsenteres og bearbejdes. Interfacedesign er historisk set funderet i at få interfacet til at skjule sig selv for brugeren, som gennem en naturlig augmentation kan interagere frit med de informationer eller den arbejdsopgave der behandles. En computers fysiske og grafiske grænseflader indebærer grundliggende en magtbalance mellem menneske og maskine (samt slutbruger og softwareproducent). Man kan sige, at denne fordeling af magten forhandles i softwarens designproces og defineres i dens implementering. Med værkets indgreb forskydes den magtbalance, computerens software konstituerer. I den forbindelse er det vigtigt at påpege at værkets indgreb ikke er en magtovertagelse, det er nærmere en magtforskydning eller en forstyrrelse af brugerens kontrol over computeren. Brugeren kan jo i princippet tilegne sig interfacets nye logik og på den måde genvinde kontrollen over maskinen og adgangen til internettets informationer. Denne magtforskydning fremhæver, hvad moderne interfaces sjældent giver til kende, nemlig selve kendsgerningen, at de konstituerer et magtforhold mellem menneske og maskine. Hvor kommercielle softwareprodukter generelt søger at give brugeren en fornemmelse af fuldstændig kontrol, demonstrerer Internet på hovedet, at brugeren kun har den kontrol, som softwarens design og struktur giver adgang til. Værkets indgreb søger hermed at pege på, hvordan brugerens indsigt og kontrol over computeren altid er iscenesat, fordi man ikke interagerer direkte med maskinens binære mekanismer, men med repræsentationer af dem. Det bliver konkret, at der foregår noget på den anden side af grænsefladen, som brugeren ikke kontrollerer, og som adskiller computeren fundamentalt fra den måde den præsenterer sig selv. I den daglige og rutinemæssige brug af computeren nærmer vi os den og begynder at tilegne os verden i dens perspektiv, samtidig er mediet ladet med betydning og presser sin egen logik ned over indholdet. Man kan sige, at kommunikationen er afhængig af interfacet, hvormed interfacet ikke kun formidler et indhold, men er en del af det. Computerens interfaces er altså ikke bare neutrale anordninger, som lader os interagere med de data eller den virkelighed, computeren repræsenterer, de har ligeledes en indflydelse på, hvordan vi forstår og behandler denne information. Dette understreger hvilken magt computeren og softwareproducenterne har over brugeren, når denne tilegner sig systemets logik og lader sig inkorporere i dets modeller for interaktion og erkendelse. Grafiske interfaces giver os muligheden for at udføre yderst avancerede former for interaktion, men er samtidig kendetegnet ved at være særdeles komplicerede konstruktioner, som kun giver et glimt af, hvad der foregår bag skærmen. Det er disse magtforhold og manipulationsproblematikker Internet på hovedet på subtil vis søger at fremhæve og reflektere over ved sin formelle intervention i det digitale domæne. Intentionen er at bryde med etablerede forståelsesrammer, for her igennem at åbne op for en genforhandling af den måde beskueren ser og forstår det givne system.