Replique, 1. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro"

Transkript

1 R E P L I Q U E

2 Replique, 1. årgang 2011 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen ISSN: Munch & Lorenzen

3 Af Christian H. Skov LIBERALISMENS INKONSISTENS Logik er ikke nødvendigvis det første begreb, man ville hæfte på en politisk ideologi som konservatisme, og de fleste konservative ideologer henviser da også snarere til kultur, religion, erfaring eller common sense-argumentation end til et system, der kan begrundes rationelt. Alligevel findes der konservative filosoffer, som i deres kritik af andre ideologer tager udgangspunkt i et krav om logisk kohærens. Et sådant forsøg er den amerikanske filosof John Kekes fremragende og tankevækkende bog Against Liberalism fra Bogen er slet og ret et omfattende forsøg på over ca. 200 sider at påvise liberalismens logiske inkonsistens. Skal man sammenligne det med noget, man kender herhjemme må det være filosoffen Kai Sørlander, hvis forfatterskab på det seneste netop er drejet i retning af ud fra logisk rationelle kriterier at formulere en politisk filosofi. Dette er senest kommet til udtryk i hans bog Den politiske forpligtelse fra 2010, men forsøget foregribes i den særdeles læsværdige artikel, Er konservatismens rationel? i Årsskriftet Critique I modsætning til Kai Sørlander begrænser Kekes sig dog i Against Liberalism til det negative: At vise liberalismens moralfilosofiske uantagelighed. Der er altså ikke tale om konstruktiv læsning, men dog alligevel en kritik af liberalismen, som jf. sine egne krav til redelighed holder sig på et sagligt og særdeles velargumenteret plan hvad man måske kan savne i konservative debatlitteratur, som ofte står i fare for at forfalde til en overfladisk stråmandsargumentation. Da bogen i sin kerne er ét langt argument er den bedste måde, jeg kan gengive den på, at opsummere denne argumentations hovedpunkter i nogenlunde kortfattet form. Det hele må naturligvis begynde med et forsøg på at definere, hvad liberalisme overhovedet er, da man berøvet en sådan forståelse aldrig ville kunne afgøre den logiske konsistens. Dette er som allerede nævnt en af bogens store styrker. Opgaven med at forstå liberalismen tages alvorligt, der gås planmæssigt frem og der henvises løbende til en bred kam af liberale politiske filosoffer, der spænder over figurer som John Locke og Robert Nozick til John Rawls og Jean-Jacques Rousseau. Det er bogens svaghed, at liberalismen findes i så mange facetter, at det ganske enkelt ikke lader sig gøre at opstille en nogenlunde kohærent definition, der kan indfange alt fra klassisk liberalisme til egalitær socialliberalisme. Hvad Kekes når frem til at definere som liberalisme ligger da også tættere på sidstnævnte end på 1980 ernes libertarianisme, men der er dog heller ikke tale om, at liberalismen som i gængs amerikansk sprogbrug sættes lig moderat socialisme. Det betyder på den ene side, at nogle af Kekes kritikpunkter må siges at have større relevans for visse former for liberalisme end andre, på den anden side, at man ikke skal tage fejl af, at Kekes hævder sin kritiks grundlæggende relevans for liberalismen som sådan også Side 25

4 når den i praktiske termer ligger konservatismen nær. HVAD ER LIBERALISME? Liberalismen er den dominerende ideologi i vesten siden renæssancen bortset fra nogle få år, hvor marxistisk socialisme havde førertrøjen. Den er individualistisk og dens store tiltrækning består deri, at den er et stærkt opgør med det despoti, som indtil liberalismen gjorde sin entre også var en levende virkelighed i vesten. Den er bygget op omkring nogle grundlæggende værdier, som dels viser tilbage til en ideologisk kerne, dels viser hen til nogle konkrete politiske programmer. Til disse grundlæggende værdier kan regnes følgende: 1) Pluralisme, der tilsiger, at der findes en mangfoldighed af forståelse af, hvori det gode liv består. Det betyder igen, at en politisk moralfilosofis opgave ikke er at beskæftige sig med det gode, men derimod med det rette; altså at sikre hvert enkelt individ muligheden for at skabe det liv, han finder godt. 2) Frihed, der tilsiger at individet har ret til at vælge sin forståelse af det gode liv uden ydre og indre tvang. Frihed er godt fordi det er den tilstand under hvilken individet er i stand til at vælge det gode liv. 3) Rettighedstanken, der tilsiger at individet har rettigheder eksempelvis til frihed og at disse rettigheder er ukrænkelige. Der er uenighed inden for liberalismen om der er tale om positive eller negative rettigheder, men der er enighed om, at rettighederne er et gode fordi de sikrer den tilstand under hvilken individet er i stand til at vælge det gode liv. 4) Retfærdighed, der tilsiger at staten skal tilvejebringe alle de goder, der skal til for at leve det gode liv. Hvad der ligger heri er der jf. ovenstående naturligvis uenighed om, men Kekes hæfter sig særligt ved Rawls idé om distributiv retfærdighed; altså at staten skal omfordele goder mellem borgere. Alle disse grundlæggende værdier peger ifølge Kekes hen på liberalismens egentlige kerne, nemlig begrebet autonomi, idet autonomi er hvad alle disse værdier intenderes at fostre og beskytte. Autonomi betyder selvbestemmelse og indebærer et utvungent valg, som individet har den kognitive kapacitet til at forstå udtrækningen og konsekvensen af. Er valget ikke utvungent er der ikke tale om autonomi, og er individet ude af stand til at forstå sin handling, kan den heller ikke kaldes autonom. Kekes forståelse af liberalismen er altså, at den først og sidst har som positivt mål at fremme autonomi. ONDSKAB Problemet hermed er, at liberalismen ikke har øje for ondskab. Ondskaben ødelægger nemlig per definition det gode liv, hvor den hersker. Det er et faktum, at der findes ondskab og at den er udbredt. Det er også et faktum at megen ondskab er moralsk ondskab, altså ondskab, der skyldes menneskelig agens. Ifølge Kekes har liberalismen svært ved at håndtere denne iboende ondskab. For idet ondskaben umuliggør det gode liv må liberalismen ikke alene have som positivt formål at fremme autonomi, men også at begrænse ondskab. Argumentet er nu, at der består

5 en uforligelig uoverensstemmelse mellem liberalismens positive mål, at fremme autonomi, og dens negative mål, at begrænse ondskab. Kekes filosofiske argument er som følger: Den menneskeskabte ondskab må enten skyldes autonome eller ikke-autonome handlinger. Hvis ondskab skyldes autonome handlinger så ville den øgede autonomi, liberalismen prædiker jo også betyde mere ondskab, og ethvert forsøg på at begrænse denne ondskab, der udspringer af autonomien, være en begrænsning af selvsamme autonomi. Men hvis nu ondskab ikke først og fremmest skyldes autonome handlinger, så må det skyldes ikkeautonome handlinger, altså handlinger der er affødt af tvang, eller hvor aktørerne ikke forstår handlingen. Dette ville jo betyde, at politiske programmer, der fremmer autonomi også begrænser det ikkeautonome og derfor ondskaben. Imidlertid består ifølge Kekes stadig et problem, for nu må liberalismen stadig godtgøre, at øget autonomi ikke skabe mere ondskab? Kekes anfører således, at ethvert menneske har dyder såvel som laster og fjerner man skrankerne for autonomien, sættes ikke kun dyderne fri men også lasterne. Det forhold, at der findes udbredt ondskab, som skyldes menneskelig handling det være sig autonom eller ej vidner om, at menneskelig handling motiveres af laster såvel som af dyder. Liberalismen kan altså ikke forklare hvorfor der findes ondskab og hvorfor øget autonomi giver mindre ondskab. Et svar er som ovenfor anført, at ondskab skyldes ikke-autonomi her tænkes særlig på den del af autonomien, som indebærer evnen til at forstå sin handling. Ondskab skyldes ifølge denne forklaring ikke moralske monstre; folk der véd, hvad det rigtige er, men gør det stik modsatte. Ondskab skyldes moralsk idioti og uoplysthed; folk, der tror de ved hvad det rigtige er og handler ud fra den fejlagtige forståelse. Hvis altså folk kan oplyses, bliver de autonome og derfor bedre, lyder den liberales modargument. DEN LIBERALE TROSBEKENDELSE Problemet med denne indsigelse er, at den henviser til en opfattelse af autonomi som værende i sig selv inkompatibel med ondskab, men der er ingen nødvendig sammenhæng mellem det at være fri til at handle og forstå sine handlinger korrekt på den ene side og vælge det gode på den anden. Det autonome individ kan også vælge at gøre ondt og forstå det som ondt og blot acceptere sin egen ondskab, han kan vælge at omfavne sine laster frem for sine dyder. Det eneste der kan anføres herimod er en antropologisk antagelse om, at mennesket grundlæggende er godt og at dets lejlighedsvise ondskab skyldes noget udefrakommende. Dette er eksempelvis eksplicit hos Rousseau og denne antagelse identificerer Kekes som den liberale tro: The view of human nature at the core of the liberal faith is thus that human beings are by their nature free, equal, and morally good. They act autonomously when they express their nature, and when they act contrary to their nature, it must be because they are subject to nonautonomous influences Liberalismens problem bliver altså med dette, at der er tale om en retræte til en Side 27

6 ufalsificerbar påstand, som ikke engang kan forklare, hvordan ondskaben så er kommet ind i de eksterne indflydelser, der kan forlede det ellers gode menneske til at handle ondt, og som også ser bort fra det faktum, at ondskab er udbredt og at folk konkret motiveres af laster såvel som dyder. Altså kan det ikke godtgøres, at ondskaben mindskes hvis skrankerne for lasterne forsvinder, idet autonomien øges og dette gælder uanset om ondskab skyldes autonomi eller ikke autonomi. Altså er der uoverensstemmelse mellem liberalismen positive mål at øge autonomi og liberalismen negative mål at begrænse ondskab. ANDRE ARGUMENTATIONSKÆDER Dette er bogens bærende argumentationsrække i nogenlunde forsimplet form, men til denne knyttes andre. Den vægtigste af disse behandler liberalismens tendens til i lyset af sin manglende evne til at opnå intern konsistens at afspore debatten, så det ikke kommer til at handle om ondskab som sådan, men om ansvaret for en given handling. Liberalismen får altså vendt sin egen svaghed til et angreb mod samfundet, idet det hævdes, at ansvaret for ondskaben ikke er det enkelte menneskes fordi ondskaben kommer af ikke autonome handlinger og fordi ansvar knytter sig til autonomibegrebet men derimod samfundets. Dette er imidlertid en afsporing af debatten, fastholder Kekes. For en moralfilosofi må handle først og fremmest om at begrænse det onde og fremme det gode hvad liberalismen også implicit anerkender, da dens bevæggrund for at beskæftige sig med samfundets medansvar netop er dens ønske om at begrænse ondskaben. Imidlertid afslører afsporingen blot liberalismen som en fejlslagen moralfilosofi, fordi dens domæne først og fremmest er autonome handlinger, mens den hævder det ikke-autonome som et domæne hinsides moralen. Hvad der gøres af ikkeautonome er hverken godt eller ondt, det har bare fundet sted. Liberalismen er altså i forhold til sit - qua sin egenskab af politisk moralfilosofi egentlige genstandsfelt, begrænsningen af ondskaben, dybest set amoralsk og indifferent, fordi ondskab udspringer af en ifølge liberalismen amoralsk sfære. Men som Kekes siger: the task of political morality is to provide and protect the possibilities and limits that the people of a society need to make good lives for themselves og sådanne grænser udspringer både af autonome og ikke-autonome handlinger, hvorfor en gyldig moralfilosofi må beskæftige sig med begge sfærer. DYDSETISK KONSERVATISME I nogle af de følgende kapitler bevæger Kekes sig fra det abstrakte til det konkrete og forsøger at vise den praktiske umulighed ved liberalismens idé om lighed og distributiv retfærdighed. Disse forsøg er generelt mindre velargumenterede og bygger i mindre grad på rent logiske argumenter end de første afsnit, men derimod på nogle ret omfattende antagelser om, hvordan verden er skruet sammen. Disse vil jeg ikke her beskæftige mig yderligere med. Langt mere interessant er det at bevæge sig et skridt tilbage og spørge til, hvorledes Kekes kritik af liberalismen kan forstås og hvordan den skriver sig ind i en

7 bredere konservativ debat om forholdet mellem liberalisme og konservatisme. For at komme dette nærmere må imidlertid først et andet spørgsmål stilles: I hvilken udstrækning er Kekes kritik relevant for liberalismen som sådan? Kekes bruger en del krudt på at angribe sådanne idéer som distributiv retfærdighed, egalitarisme og ideen om at staten skal tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for det gode liv. Men denne del af kritikken har jo kun relevans i forhold til forskellige udgaver af socialliberalismen, mens den slet ikke synes at ramme en mere klassisk liberalisme. Eksempelvis har den førnævnte Robert Nozick jo med megen fyndighed kritiseret de selvsamme idéer om distributiv retfærdighed og egalitarisme, som Kekes tilskriver liberalismen som sådan. På den baggrund vil klassisk liberale måske reagere på kritikken ved at feje den af banen som ikke gyldig i forhold til klassisk liberalisme, neoliberalisme eller såkaldt libertarianisme. Men på et dybere plan har kritikken relevans også for klassisk liberalisme, for så vidt kritikken går på liberalismens grundlæggende antagelser. Også klassisk liberalisme ønsker jo autonomien styrket og tror, at dette vil betyde, at folk selv kan skabe det gode liv. Også klassisk liberalisme står over for problemet med at bortforklare ondskaben, og forklare, hvorfor deres politiske filosofi ikke formår at behandle ondskabens problem. Derfor består der en væsentlig forskel mellem Kekes kritik af liberalismen som sådan og den klassisk liberale kritik af socialliberalismen. Grundlæggende viser Kekes kritik for mig at se tilbage til ét punkt, nemlig liberalismens påstand om at en politisk moralfilosofi ikke skal kære sig om substantielt at sige noget om det gode liv, men blot begrænse sig til at sige noget om de rette politiske betingelser for den autonomi, der i sig selv vil føre til det gode liv. Det er dette skel mellem det gode og det rette, der kommer til udtryk i liberalismens pluralisme, som Kekes vender sig imod, og dette viser hen til, at hans kritik, selvom dens konstruktive implikationer kun antydes, grundlæggende er en såkaldt dydsetisk kritik af enhver sådan moralfilosofi, der ikke vover at give sig i kast med det gode livs fundering i nogle substantielle dyder såsom høflighed, gavmildhed, arbejdsomhed og så videre. Dermed ligger Kekes bog i den forstand i forlængelse af venstre- og højrekommunitaristernes kritik af liberalismen, eller af den kritik som er blevet fremfør af Alasdair MacIntyre i hans klassiske After Virtue. Dydsetikken er ikke nødvendigvis konservativ, men dens afvisning af pligtetikken og utilitarismens noget abstrakte forestillinger om det gode, går godt i spænd med en traditionel konservativ kritik af spekulationen. For generelt vender dydsetikken blikket væk fra det abstrakte og spørger til de konkrete forudsætninger for det gode liv, og vil i modsætning til den traditionelle moderne etik med større selvfølgelighed kunne henvise til det bestående. Dette må naturligvis særligt gøre sig gældende i en tid, der som vores er karakteriseret ved at være en eftertid, det vil sige en tid, som ligger efter det skælv, som i 1960 erne og 70 erne betød en underkendelse netop af de traditionelle dyder til Side 29

8 fordel for en mere absolut funderet moral, hvis paradoksale konsekvens har været en radikal relativering af de gældende konventioner, sædeligheden og dyderne. Kekes, John: Against Liberalism, Cornell University Press, London 1997.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Stå sammen og bevæg jer

Stå sammen og bevæg jer Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Vejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design

Vejledning i udfyldning af begæringen om ugyldighedserklæring for et registreret EF-design KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (KHIM) (Varemærker og Design) Vejledning i udfyldning af begæringen om 1. Generelle bemærkninger 1.1 Anvendelse af skemaet Skemaet til begæringen stilles til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød

Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Appeludvalget omstøder DSqF afgørelse i sagen vedr. Mikkel Larssens klubskifte fra Farum til Birkerød Århus, den 2. september 2006 Til Mikkel Larssen DSqF CC Henrik Kristensen Jan Rask Vedr.: Mikkel Larssens

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

DEN MOTIVERENDE SAMTALE DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed

Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Lokalitetsprincippet i den danske kommunalfuldmagt set i forhold til forsyningsvirksomhed Nordisk forvaltningsrettslig seminar 2012 Emnets relevans Mangeårig tradition for kommunal forsyningsvirksomhed

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik

BOSK F2012, 1. del: Prædikatslogik ε > 0. δ > 0. x. x a < δ f (x) L < ε February 8, 2012 Prædikater Vi skal lære om prædikatslogik lad os starte med prædikater. Et prædikat er et orakel der svarer ja eller nej. Eller mere præcist: Prædikater

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik

Læs mere

Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist

Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist Sofisternes syn på erkendelse og etik Med Protagoras som dominerende sofist 1 Prolog Jeg vil i denne opgave belyse sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil tage udgangspunkt i Protagoras og Gorgias, erkendelse

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

RETTEN I STORE-HEDDINGE

RETTEN I STORE-HEDDINGE RETTEN I STORE-HEDDINGE Udskrift af dombogen Den 16. juli 2002 blev i sag nr. BS 309/2000: Rønnede Vandværk v/f mod S a f s a g t D O M Under denne sag, der er modtaget i retten i Store Heddinge den 3.

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1

Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Til bestyrelsen i Christiansgave 1 Kikkertundersøgelse

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fup eller fakta Kjeld Fredens

Fup eller fakta Kjeld Fredens Fup eller fakta Kjeld Fredens Strategisk ledelse bygger på evnen til eksplicit at formulere strategier. Her værdsættes man for sin analytiske evner og strategiske intelligens. Implicit ledelse bygger på

Læs mere

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til?

Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? Synopsis til eksamen i Klassisk og nyere sociologisk teori Sociologisk institut, Januar 2013 Frihed- men er det frihed fra eller frihed til? -En diskussion om frihedens mange ansigter- Antal tegn uden

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere