Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk"

Transkript

1 Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle Christian Gerlach, Syddansk Universitet

2 Disposition Hjerneskanningsteknikker Hjernens udvikling Er der noget særligt ved teenagere? Begrænsninger i vores viden om hjernens udvikling Kønsforskelle i hjerne og mentale funktioner

3 Hjerneforskning: Beskrivelsesniveau Disciplin CNS / Hjernen Funktionelle systemer Moduler Søjler/cellelag Neuroner Synapser Molekyler Neuropsykologi Neurofysiologi Molekylær biologi Humaniora Medicin

4 Neuropsykologi: Læren om sammenhængen mellem hjerneprocesser og adfærd (særligt kognition) Kognition: Opfatte, forstå, vide; erkendelse

5 Hjerneskanningsteknikker

6 Thomas Bartholin ( ) Om hjernevindingernes funktion: at sørge for at sikre hjernens blodkar, ved at dirigere dem gennem disse snoninger og derved beskytte dem fra fare for at gå i stykker ved voldsomme bevægelser, specielt ved fuldmåne hvor hjernen svulmer i kraniet.

7 Neurographia, 1608

8 Frenologi Franz Joseph Gall ( ) 27 Mentale evner 1. Instinkt for reproduktion 2. Kærlighed til eget afkom 3. Venskab 4. Selvforsvar og mod 5. Kødædende instinkt/tendens til at myrde Fornemmelse for steder Sprogsansen 16. Farvesansen 17. Musikalsk sans Poetisk talent Det religiøse organ 27. Vedholdenhed

9 Kranieskopi

10 Gall s bidrag: Mentale funktioner kan lokaliseres til hjernebarken Hjerneområder kan vokse Gall & Spurzheim s Anatomie et Physiologie du Systeme Nerveux, 1810

11 Fotografi Strukturelle (CT, MR) Dynamiske (PET, fmri, EEG, OT, MEG)

12 Nervecellen (neuronet) er hjernens mindste funktionelle enhed Sukker (energi) + Ilt = Blodgennemstrømning

13 Positron emissions tomografi Hvordan måles blodgennemstrømningen?

14

15 Et par mellemregninger Opretning Normalisering Udglatning GLM

16 Andre hjerneskanningsteknikker Optisk topografi (OT) Optical topography/ Near-infrared spectroscopy

17 Andre hjerneskanningsteknikker ElektroEncefaloGrafi (EEG)

18 Andre hjerneskanningsteknikker MagnetoEncefaloGrafi (MEG) Pammer et al., Human Brain Mapping

19 Styrker vs. svagheder Rumlig opløsning Tidslig opløsning

20 Myte? Ved funktionel billeddannelse, kan man se hvordan hjernen arbejder. Måske; men der ligger mange antagelser til grund. Man kan typisk se HVOR og HVORNÅR, men ikke umiddelbart HVAD der sker.

21 Tankelæsning 1 Model

22 Tankelæsning 1 Model 2 Bibliotek Model

23 Tankelæsning 3 Bibliotek? Model

24 Tankelæsning

25 Hjernens udvikling

26 Et par facts: Hjernens mindste funktionelle enhed er neuronet. I fosterstadiet dannes der ca nye neuroner i minuttet. Slutprodukt: Ca milliarder neuroner ved fødslen. Og så går det ned ad bakke: -100 g. (ca. 8 %) ved de 70. Neuroner er langsomme: 100 m/s. (Spikes: 2-10 Hz vs. Clock-frequency Hz) Men; hvert neuron er forbundet med op til andre neuroner.

27 Gule prikker = Axonterminaler Dendrit Cellekrop

28 Det var længe en almindelig antagelse at hjernen var færdigudviklet i 6-7 års alderen Rækkefølgen hvormed forskellige områder i hjernen modnes Paul Flechsig, 1901

29 Energiomsætning som funktion af alder

30 Hjernen er en skulptur, der formes af erfaringen Synaptogenese: Dannelse af nye synapser Beskæring: Fjernelse af eksisterende synapser Modulering: Svækkelse eller forstærkning af eksisterende synapser

31 Energiomsætning som funktion af alder

32 Grå og hvid substans

33 Hjernens modning i tid

34 Højdepunkt for tæthed i grå substans 12 år 5 år 16½ år

35 Og hvad er det nu lige, det betyder? Øgning af grå substans: Læringspotentiale + Effektivisering - Øgning af hvid substans: Effektivisering + Læringspotentiale -

36 Fysiologiske forandringer sker gennem hele livet: Hjernen er formbar (plastisk) Draganski et al Nature

37 5 minutters samtale: Vend jer mod en sidemand og fortæl hinanden på skift, hvad: I tænker om de pointer, der er kommet frem indtil nu. Hvordan I hver især kan bruge det sagte.

38 Er der noget særligt ved teenagere? (i forhold til børn og voksne)

39 Ungdommen er forbundet med mindre sygdom end andre perioder i livet: Alligevel er dødeligheden 200% større i denne periode (Forbes & Dahl, 2010) [Ulykker, selvmord, stofmisbrug, spiseforstyrrelser]. Unge tilbringer mere tid med venner end børn og voksne gør (Steinberg & Silversberg, 1986), og de går mere op i, hvad andre tænker og mener om dem (Parker et al., 2006). Unge er mere følelsesmæssigt (emotionelt) svingende end voksne (Larson et al., 2002). Unge er mere sensations- (sensation-seeking) og nyhedslystne, og de er mere risikovillige end voksne (særligt når de er sammen med deres venner) (Doremus- Fitzwater et al., 2010).

40 Risikovillighed

41 Kan ikke forudsige konsekvenserne af sine handlinger og har svært ved at hæmme impulser. Kan forudsige konsekvenserne af mine handlinger og kan godt hæmme impulser. Kan OGSÅ forudsige konsekvenserne af sine handlinger og kan godt hæmme impulser: men måske ikke lige så godt som sin far.

42 Øget risikovillighed hos unge skyldes IKKE: Manglende evne til at gennemskue konsekvenserne af egne handlinger (Reyna & Farley, 2006). Manglende evne til at hæmme impulser (Luna et al., 2010). Ringe eksekutiv funktion (arbejdshukommelse): Jo bedre arbejdshukommelse desto større risikovillighed (Romer et al., 2009). Børn Unge Voksne Udvikling Alder

43 Men hvad skyldes risikovilligheden da? Unges reaktioner på følelsesmæssige påvirkninger (følelsesprægede ansigtsudtryk) samt pengebelønning i spil adskiller sig imidlertid fra både børns og voksnes. Amgygdala Nucleus accumbens Sommerville et al., 2010

44 RATBOT

45 RATBOT Rottens hoved hvert sekund Talwar et al., 2002 Rottens position ved stimulation i MFB Rottens position ved retningssignal (R / L) Rottens position ½ sek. efter retningssignal

46 Men hvad skyldes risikovilligheden da? Unges reaktioner på følelsesmæssige påvirkninger (følelsesprægede ansigtsudtryk) samt pengebelønning i spil adskiller sig imidlertid fra både børns og voksnes. Amgygdala Nucleus accumbens Sommerville et al., 2010

47 Men hvad skyldes risikovilligheden da? Vi må følgelig antage, at der i ungdommen simpelt hen er skruet mere op for det følelsesmæssige blus (aktivitet i amygdala og nuclues accumbens), og at de motivationelle grunde skifter; særligt hvad angår sociale aspekter.

48 Men hvad skyldes risikovilligheden da? Følelse Udvikling Tænkning Øget risikoa. Alder Ungdom Emotionel reaktion Børn Unge Voksne Subkortikal præfrontal ubalance Høj Lav

49 Hvad er forklaringen på opskruet emotionalitet? Er unge mennesker blot mentalt forstyrrede? Naturen begynder via puberteten at tilskynde til fx seksuel adfærd (oxytocin) og større risikovillighed i handling for at frigøre den unge fra de voksne: Man skal lære at stå på egne ben, og det kræver, at man bl.a. er mere parat til at tage chancer. Dette kan måske forklare, hvorfor unge mennesker handler radikalt anderledes end voksne når det kommer til muligheden for belønning/at løbe nogle risici.

50 Følelser (emotioner) er hjernens møntfod Positivt (belønning) Ekstase Negativt (fravær af belønning) Aggres. Irritation Sorg Trist. Lykke Glæde Angst Lettelse Positivt (fravær af straf) Frygt Negativt (straf) Rolls, 1999: The brain and emotion

51 Og hvis følelser er hjernens møntfod: så arbejder unge simpelthen med en anden valuta end voksne og børn!

52 Kønsforskelle i sensation-seeking Sensations-søgning Piger Drenge Alder (år) (1) Jeg kan lide at udforske mærkelige/fremmede steder. (2) Jeg kan lide at gøre uhyggelige ting. (3) Jeg kan lide nye og spændende oplevelser, også selv om jeg skal bryde nogle regler. (4) Jeg foretrækker venner som er spændende og uforudsigelige. Selvrapportering! Romer, 2010

53 Begrænsninger i vores viden om hjernens udvikling

54 Problem 1: De fleste studier der har undersøgt hjernens udvikling har ikke samtidigt undersøgt mental udvikling. Sammenhænge mellem strukturelle ændringer i hjernen og udviklingsmæssige ændringer i mentale funktioner hviler derfor på indirekte slutninger.

55 Problem 2: De fleste studier der har undersøgt hjernens udvikling har fokuseret på den gennemsnitlige udvikling og ikke på individuelle forskelle.

56 Udtalte individuelle forskelle i tætheden af grå substans Frontallapperne (grå substans) Alder

57 Men hvordan ser de individuelle forskelle ud? Modning Alder Standardiseret curriculum?

58 Problem 3: Hjernens udvikling består ikke af een men to processer: (I) Genetisk betinget udvikling (II) Erfarings betinget udvikling Hjerne Miljø/adfærd Hvordan kan vi adskille disse processer?

59 Christian (Socialt udygtig) Christina (Socialt dygtig) Skanning Hjerne Adfærd/miljø Miljø: Omsorgssvigt Miljø: Normal omsorg Adfærd/miljø Hjerne

60 5 minutters samtale: Vend jer mod en sidemand og fortæl hinanden på skift om: En ting I finder særlig interessant i oplægget. Noget i jeres arbejde eller jeres organisation, som foredraget har inspireret jer til at se på en ny måde.

61 Kønsforskelle i hjerne og mentale funktioner

62 Hormoner og køn Kønsdifferentiering starter i fostret (6 uge). Et gen på Y- kromosomet igangsætter udviklingen af testikler, såfremt dette kromosom er tilstede (XY = drenge); er det ikke, udvikles kønskirtlerne til æggestokke (XX = piger). Den første kønsdifferentiering er direkte genetisk bestemt. Herefter drives kønsdifferentieringen ikke direkte af generne, men af de hormoner som fostret, pga. udviklingen af kønskirtlerne, producerer. For drenges vedkommende vil udskillelse af androgener (de mandlige kønshormoner, hvoraf testosteron er et) føre til dannelse af mandlige kønsdele, mens fravær af androgener vil føre til dannelse af kvindelige kønsdele.

63 Hormoner og køn Hormoner er særligt virksomme i to perioder af menneskets udvikling; i fosterstadiet og puberteten. Selvom hormoner omtales som mandlige (androgener) og kvindelige (østrogener), er androgener og østrogener til stede hos både mænd og kvinder. Det, der adskiller mænd og kvinder hormonalt, er mængden af androgener og østrogener. Drenge har fx to til tre gange så store mængder androgener som piger i de første dage efter fødslen. Herefter daler koncentrationen mærkbart, så den er på niveau i begge køn frem til 12 årsalderen, hvorefter den igen divergerer. I voksenalderen er androgenniveauet mange gange højere hos mænd end hos kvinder.

64 Lidt statistik

65 Noget om forskelle Empati

66 Noget om sammenhænge 35 = 65 kg 36 = 67 kg 37 = 69 kg 38 = 71 kg 39 = 73 kg 40 = 75 kg 41 = 77 kg 42 = 79 kg r = 1 R 2 * 100 = 100% 35 = 65 kg 36 = 68 kg 37 = 69 kg 38 = 78 kg 39 = 74 kg 40 = 71 kg 41 = 77 kg 42 = 82 kg r = 0.85 R 2 * 100 = 72%

67 Noget om sammenhænge Sammenhænge (korrelationer) siger intet om årsag-virkning (kausalitet). Blot fordi der er en sammenhæng mellem størrelse sko og vægt betyder det ikke, at størrelsen i sko er årsag til en given vægt (eller omvendt). Det samme gælder hyppigt sammenhænge mellem ændringer i hjernen og ændringer i adfærd. Hjerne Adfærd/miljø Miljø/adfærd Hjerne

68 Neuroanatomiske kønsforskelle

69 Neuroanatomiske forskelle Mænds hjerner er % større end kvinders hjerner og indeholder ca 15% flere neuroner. Drenges hjerner er også større end pigers hjerner. Drengenes hjerner udvikles langsommere end pigernes (ca. 1 2 år langsommere). Forskellen udlignes dog i slutningen af teenagealderen.

70 Grå substans i forskellige områder af hjernen Frontallap Parietallap Temporallap Occipitallap Antal år Lenroot et al., 2007 N = 387

71 Sammenhænge mellem IK og grå substans Meget høj IK (MH) Højl IK (H) Middel IK (M) MH vs. H & MH vs. M = * H vs. M = ns MH vs. H & MH vs. M = * H vs. M = ns Alder (år) Superiore frontale gyrus Alder (år) Højre medial præfrontal MH vs. H & MH vs. M * H vs. M = ns MH vs. H & MH vs. M = * H vs. M = ns Alder (år) Venstre medial præfrontal Alder (år) Venstre temporallap Gogtay & Thompson, 2010

72 Forskelle i forholdet mellem grå og hvid substans hos kvinder og mænd? Nogle studier har fundet G > H hos kvinder sammenlignet med mænd (Allen et al., 2003, Gur et al., 2002). Når der tages højde for forskelle mellem mænd og kvinder i total hjernevolumen synes denne forskel at forsvinde! (Leonard et al., 2008). Kvinder og mænd med samme hjernevolumen har samme forhold mellem grå og hvid substans!

73 En mulig forskel! Piger Frontal Drenge Piger Parietal Drenge MTR: Magnetisation-transfer Ratio = et mål for tykkelsen af myelinskeder N = 404 Alder: år. Perrin et al., 2008 & 2009 Piger Temporal Drenge Piger Occipital Drenge Noget tyder altså på, at drenge udvikler større axoner end piger, men at axonerne hos drenge har en relativt tyndere myelinskede end axonerne hos piger Funktion =? Alder: Antal måneder

74 Elektronmikroskopiske billeder af axoner i hjernebjælken (hos aber). Der er samme forstørrelsesgrad for begge billeder (*8500).

75 Hjernebjælken (Corpus Callosum) Meta-studie: 5 ud af 47 studier finder større CC hos mænd end hos kvinder. Efter korrektion for total hjernevolumen er ingen forskelle signifikante (Bishop & Wahlsten, 1997). Variation: 3-11 cm 2

76 Gyri-fikation (Gyri = Hjernevinding) Gyrifikation afhænger sandsynligvis af, hvor godt forskellige neuronsamlinger er forbundne. Hvis de danner mange stærke forbindelser bliver de trukket nærmere hinanden; ellers flytter de sig.

77

78 Gyrifikation Sammenhængen i hjernestørrelse mellem énæggede tvillinger er gennemsnitlig r =.95. Tilsvarende sammenhænge for formen på hjernevindingerne er gennemsnitligt kun på r =.5 (Chow et al., 2002). Er der forskelle i gyrifikation mellem piger og drenge? Én MRundersøgelse peger på forskelle mellem mænd og kvinder (kvinder = mere gyrificerede) (Luders et al., 2004) en anden (postmortem) (Zilles et al., 1988) finder ingen forskel.

79 Mentale kønsforskelle

80 Eksempel Undersøgelse af højden hos 800 børn: 400 piger & 400 drenge Gennemsnit for piger = 144 cm & drenge = 141 cm. (t 798 = -2.9, p <.01) Hvor stærk er sammenhængen? r = (p <.01) I %: ( * 100) = 1.1 De resterende 98.9 % af forskelle i højde må altså skyldes andre faktorer end køn

81 Effektstørrelse: Cohens d d < 0.20 = ingen eller ringe effekt d > 0.20 & < 0.50 = svag til moderat effekt d > 0.80 = stor effekt d = ( cm / 15 cm) 0.20

82 Domæne Studie Alder Antal d studier Sproglige færdigheder Læseforståelse Hedges & Nowell (1995) Unge 5* Læseforståelde Hyde & Linn (1988) Alle Sprogproduktion Hyde & Linn (1988) Alle Sprogproduktion Leaper & Smith (2004) Børn Vokabular Hedges & Nowell (1995) Unge 4* Vokabular Hyde & Linn (1988) Alle DAT stavning Feingold (1988) Unge 5* DAT sprog Feingold (1988) Unge 5* DAT verbal omtanke Feingold (1988) Unge 5* Effekt-størrelserne er hovedsageligt svage og ingen effekter er større end d = (d = 0.50 svarer til en forklaret sammenhæng på 5.8%) Negative værdier: Kvinder > mænd. Positive værdier: Mænd > Kvinder

83 Domæne Studie Alder Antal d studier Visuospatiale færdigheder Rumlig evne Hedges & Nowell (1995) Unge 2* DAT rumlige relationer Feingold (1988) Unge 5* Rumlig perception Linn & Petersen (1985) Alle Rumlig perception Voyer et al. (1995) Alle Mental rotation Linn & Petersen (1985) Alle Mental rotation Voyer et al. (1995) Alle Spatial forestilling Linn & Petersen (1985) Alle Spatial forestilling Voyer et al. (1995) Alle Effekt-størrelserne er hovedsageligt svage til moderate (dog stærk for rotation) (d = 0.80 svarer til en forklaret sammenhæng på 14%) Negative værdier: Kvinder > mænd. Positive værdier: Mænd > Kvinder

84

85 Domæne Studie Alder Antal d studier Visuospatiale færdigheder Rumlig evne Hedges & Nowell (1995) Unge 2* DAT rumlige relationer Feingold (1988) Unge 5* Rumlig perception Linn & Petersen (1985) Alle Rumlig perception Voyer et al. (1995) Alle Mental rotation Linn & Petersen (1985) Alle Mental rotation Voyer et al. (1995) Alle Spatial forestilling Linn & Petersen (1985) Alle Spatial forestilling Voyer et al. (1995) Alle Effekt-størrelserne er hovedsageligt svage til moderate (dog stærk for rotation) (d = 0.80 svarer til en forklaret sammenhæng på 14%) Negative værdier: Kvinder > mænd. Positive værdier: Mænd > Kvinder

86 Domæne Studie Alder Antal d studier Matematiske færdigheder Matematiske beregninger Hyde et al. (1990) Alle Matematiske begreber Hyde et al. (1990) Alle Matematisk problemløsning Hyde et al. (1990) Alle Matematik Hedges & Nowell (1995) Unge 6* DAT numeriske færdigheder Feingold (1988) Unge 5* Andre Objekt-identitets-hukom. Voyer et al. (2007) Alle Objekt-positions-hukom. Voyer et al. (2007) Alle Simpel visuel reaktionstid Silverman (2006) Alle Perceptuel hurtighed Hedges & Nowell (1995) Unge 4* DAT mekanisk ræsonnement Feingold (1988) Unge 5* Negative værdier: Kvinder > mænd. Positive værdier: Mænd > Kvinder

87 5 minutters samtale: Vend jer mod en sidemand og fortæl hinanden på skift om: En ting I har fundet overraskende ved det, I har hørt i dette foredrag. En ting som har udfordret jeres syn på kønsforskelle.

88

89

90 Konklusioner De eneste sikre neuroanatomiske kønsforskelle vedrører: (1) cellekerner i hypothalamus (der styrer seksuel adfærd og reproduktion), (2) størrelsen på hjernen og dens antal af celler (funktionel betydning er ukendt!), samt (3) hastigheden hvormed hjernen modnes. De eneste sikre mentale/kognitive forskelle mellem køn vedrører mental rotation. De kønsforskelle, der er studeret systematisk gennem de sidste 100 år, synes at være blevet mindre med tiden. Der er meget lidt viden om, hvordan hormoner påvirker hjerne og kognition, og det er svært at måle. Dette betyder ikke, at kønsforskelle ikke findes: Fremtidige mere følsomme metoder kan måske afsløre evt. forskelle.

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt?

Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt? Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt? Nogle eksperter mener, at det er den måde, hvorpå drenge og piger opdrages, der bestemmer adfærden. Vi ved nu, at det ikke er helt sandt. Den omstændighed,

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

Det Feminine Curriculum 1, Modul 1. Af: Kirsten Stendevad, kirsteninternational.com, side 1. Det Feminine Curriculum Modul 1. Den Feminine Anatomi

Det Feminine Curriculum 1, Modul 1. Af: Kirsten Stendevad, kirsteninternational.com, side 1. Det Feminine Curriculum Modul 1. Den Feminine Anatomi Det Feminine Curriculum 1, Modul 1. Af: Kirsten Stendevad, kirsteninternational.com, side 1 Det Feminine Curriculum Modul 1 Den Feminine Anatomi Hvorfor enhver Kvinde bør have særbehandling af sig selv

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning Moderne sprøjtemidler og hjernens udvikling Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning CeHos - Oktober 2015 Gartnerbørn-undersøgelsen Undersøgelse af danske børn, hvis mødre

Læs mere

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing

Læs mere

Cortex cerebri, storhjernebarken

Cortex cerebri, storhjernebarken Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

EKSEKUTIVE FUNKTIONER HOS SMÅBØRN I DEN FYSIOTERAPEUTISKE PRAKSIS

EKSEKUTIVE FUNKTIONER HOS SMÅBØRN I DEN FYSIOTERAPEUTISKE PRAKSIS EKSEKUTIVE FUNKTIONER HOS SMÅBØRN I DEN FYSIOTERAPEUTISKE PRAKSIS Af: Studienummer: dip11245 Professionshøjskolen UCC Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse Fleksibel diplomuddannelse

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Hjernen og Innovation

Hjernen og Innovation The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience Aarhus University / Aarhus University Hospital - DENMARK Hjernen og Innovation Leif Østergaard M.D., M.Sc., Ph.D.,

Læs mere

Neuropædagogik. Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Neuropædagogik. Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Neurpædaggik Kjeld Fredens er adjungeret prfessr ved recreate, Institut fr Læring g Filsfi, Aalbrg Universitet. Han har været lektr (hjernefrsker) ved Århus Universitet, seminarierektr ved Skive Seminarium,

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker

Den aldrende hjerne. -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Den aldrende hjerne -undersøgelse med avancerede MR-teknikker Egill Rostrup, MD, DMSc Functional Imaging Unit, Dep. of Clinical Physiology and Nuclear Medicine, Glostrup Hospital, Copenhagen Oversigt Hvad

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER

SKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.

sker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion. INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

KvægKongres 2014. God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO

KvægKongres 2014. God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO KvægKongres 2014 God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO 45 minutter med kommunikation Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO Tlf.: 7658 7530 Mobil: 2362 0184 Mail: aej@lmo.dk

Læs mere

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk

Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk LED fremtidens lyskilde som forbedrer sundhed og trivsel. Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Belysning er globalt ansvarlig for 20% af al elektricitetsforbrug.

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN

LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN LÆR AT GENNEMSKUE EN LØGN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Ræk højre hånd i vejret når du har fundet feljen Hvorfor lyver man? Lyver til egen fordel Lyver til andres fordel Lyver for at beskytte privatliv

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

Kommunikation og implementering 31. marts. Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen. Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.

Kommunikation og implementering 31. marts. Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen. Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm. Kommunikation og implementering 31. marts Trine Østergaard Line Sakstrup Frandsen Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Program Kommunikation Golden circle Tilstandspyramiden

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere