Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk"

Transkript

1 Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle Christian Gerlach, Syddansk Universitet

2 Disposition Hjerneskanningsteknikker Hjernens udvikling Er der noget særligt ved teenagere? Begrænsninger i vores viden om hjernens udvikling Kønsforskelle i hjerne og mentale funktioner

3 Hjerneforskning: Beskrivelsesniveau Disciplin CNS / Hjernen Funktionelle systemer Moduler Søjler/cellelag Neuroner Synapser Molekyler Neuropsykologi Neurofysiologi Molekylær biologi Humaniora Medicin

4 Neuropsykologi: Læren om sammenhængen mellem hjerneprocesser og adfærd (særligt kognition) Kognition: Opfatte, forstå, vide; erkendelse

5 Hjerneskanningsteknikker

6 Thomas Bartholin ( ) Om hjernevindingernes funktion: at sørge for at sikre hjernens blodkar, ved at dirigere dem gennem disse snoninger og derved beskytte dem fra fare for at gå i stykker ved voldsomme bevægelser, specielt ved fuldmåne hvor hjernen svulmer i kraniet.

7 Neurographia, 1608

8 Frenologi Franz Joseph Gall ( ) 27 Mentale evner 1. Instinkt for reproduktion 2. Kærlighed til eget afkom 3. Venskab 4. Selvforsvar og mod 5. Kødædende instinkt/tendens til at myrde Fornemmelse for steder Sprogsansen 16. Farvesansen 17. Musikalsk sans Poetisk talent Det religiøse organ 27. Vedholdenhed

9 Kranieskopi

10 Gall s bidrag: Mentale funktioner kan lokaliseres til hjernebarken Hjerneområder kan vokse Gall & Spurzheim s Anatomie et Physiologie du Systeme Nerveux, 1810

11 Fotografi Strukturelle (CT, MR) Dynamiske (PET, fmri, EEG, OT, MEG)

12 Nervecellen (neuronet) er hjernens mindste funktionelle enhed Sukker (energi) + Ilt = Blodgennemstrømning

13 Positron emissions tomografi Hvordan måles blodgennemstrømningen?

14

15 Et par mellemregninger Opretning Normalisering Udglatning GLM

16 Andre hjerneskanningsteknikker Optisk topografi (OT) Optical topography/ Near-infrared spectroscopy

17 Andre hjerneskanningsteknikker ElektroEncefaloGrafi (EEG)

18 Andre hjerneskanningsteknikker MagnetoEncefaloGrafi (MEG) Pammer et al., Human Brain Mapping

19 Styrker vs. svagheder Rumlig opløsning Tidslig opløsning

20 Myte? Ved funktionel billeddannelse, kan man se hvordan hjernen arbejder. Måske; men der ligger mange antagelser til grund. Man kan typisk se HVOR og HVORNÅR, men ikke umiddelbart HVAD der sker.

21 Tankelæsning 1 Model

22 Tankelæsning 1 Model 2 Bibliotek Model

23 Tankelæsning 3 Bibliotek? Model

24 Tankelæsning

25 Hjernens udvikling

26 Et par facts: Hjernens mindste funktionelle enhed er neuronet. I fosterstadiet dannes der ca nye neuroner i minuttet. Slutprodukt: Ca milliarder neuroner ved fødslen. Og så går det ned ad bakke: -100 g. (ca. 8 %) ved de 70. Neuroner er langsomme: 100 m/s. (Spikes: 2-10 Hz vs. Clock-frequency Hz) Men; hvert neuron er forbundet med op til andre neuroner.

27 Gule prikker = Axonterminaler Dendrit Cellekrop

28 Det var længe en almindelig antagelse at hjernen var færdigudviklet i 6-7 års alderen Rækkefølgen hvormed forskellige områder i hjernen modnes Paul Flechsig, 1901

29 Energiomsætning som funktion af alder

30 Hjernen er en skulptur, der formes af erfaringen Synaptogenese: Dannelse af nye synapser Beskæring: Fjernelse af eksisterende synapser Modulering: Svækkelse eller forstærkning af eksisterende synapser

31 Energiomsætning som funktion af alder

32 Grå og hvid substans

33 Hjernens modning i tid

34 Højdepunkt for tæthed i grå substans 12 år 5 år 16½ år

35 Og hvad er det nu lige, det betyder? Øgning af grå substans: Læringspotentiale + Effektivisering - Øgning af hvid substans: Effektivisering + Læringspotentiale -

36 Fysiologiske forandringer sker gennem hele livet: Hjernen er formbar (plastisk) Draganski et al Nature

37 5 minutters samtale: Vend jer mod en sidemand og fortæl hinanden på skift, hvad: I tænker om de pointer, der er kommet frem indtil nu. Hvordan I hver især kan bruge det sagte.

38 Er der noget særligt ved teenagere? (i forhold til børn og voksne)

39 Ungdommen er forbundet med mindre sygdom end andre perioder i livet: Alligevel er dødeligheden 200% større i denne periode (Forbes & Dahl, 2010) [Ulykker, selvmord, stofmisbrug, spiseforstyrrelser]. Unge tilbringer mere tid med venner end børn og voksne gør (Steinberg & Silversberg, 1986), og de går mere op i, hvad andre tænker og mener om dem (Parker et al., 2006). Unge er mere følelsesmæssigt (emotionelt) svingende end voksne (Larson et al., 2002). Unge er mere sensations- (sensation-seeking) og nyhedslystne, og de er mere risikovillige end voksne (særligt når de er sammen med deres venner) (Doremus- Fitzwater et al., 2010).

40 Risikovillighed

41 Kan ikke forudsige konsekvenserne af sine handlinger og har svært ved at hæmme impulser. Kan forudsige konsekvenserne af mine handlinger og kan godt hæmme impulser. Kan OGSÅ forudsige konsekvenserne af sine handlinger og kan godt hæmme impulser: men måske ikke lige så godt som sin far.

42 Øget risikovillighed hos unge skyldes IKKE: Manglende evne til at gennemskue konsekvenserne af egne handlinger (Reyna & Farley, 2006). Manglende evne til at hæmme impulser (Luna et al., 2010). Ringe eksekutiv funktion (arbejdshukommelse): Jo bedre arbejdshukommelse desto større risikovillighed (Romer et al., 2009). Børn Unge Voksne Udvikling Alder

43 Men hvad skyldes risikovilligheden da? Unges reaktioner på følelsesmæssige påvirkninger (følelsesprægede ansigtsudtryk) samt pengebelønning i spil adskiller sig imidlertid fra både børns og voksnes. Amgygdala Nucleus accumbens Sommerville et al., 2010

44 RATBOT

45 RATBOT Rottens hoved hvert sekund Talwar et al., 2002 Rottens position ved stimulation i MFB Rottens position ved retningssignal (R / L) Rottens position ½ sek. efter retningssignal

46 Men hvad skyldes risikovilligheden da? Unges reaktioner på følelsesmæssige påvirkninger (følelsesprægede ansigtsudtryk) samt pengebelønning i spil adskiller sig imidlertid fra både børns og voksnes. Amgygdala Nucleus accumbens Sommerville et al., 2010

47 Men hvad skyldes risikovilligheden da? Vi må følgelig antage, at der i ungdommen simpelt hen er skruet mere op for det følelsesmæssige blus (aktivitet i amygdala og nuclues accumbens), og at de motivationelle grunde skifter; særligt hvad angår sociale aspekter.

48 Men hvad skyldes risikovilligheden da? Følelse Udvikling Tænkning Øget risikoa. Alder Ungdom Emotionel reaktion Børn Unge Voksne Subkortikal præfrontal ubalance Høj Lav

49 Hvad er forklaringen på opskruet emotionalitet? Er unge mennesker blot mentalt forstyrrede? Naturen begynder via puberteten at tilskynde til fx seksuel adfærd (oxytocin) og større risikovillighed i handling for at frigøre den unge fra de voksne: Man skal lære at stå på egne ben, og det kræver, at man bl.a. er mere parat til at tage chancer. Dette kan måske forklare, hvorfor unge mennesker handler radikalt anderledes end voksne når det kommer til muligheden for belønning/at løbe nogle risici.

50 Følelser (emotioner) er hjernens møntfod Positivt (belønning) Ekstase Negativt (fravær af belønning) Aggres. Irritation Sorg Trist. Lykke Glæde Angst Lettelse Positivt (fravær af straf) Frygt Negativt (straf) Rolls, 1999: The brain and emotion

51 Og hvis følelser er hjernens møntfod: så arbejder unge simpelthen med en anden valuta end voksne og børn!

52 Kønsforskelle i sensation-seeking Sensations-søgning Piger Drenge Alder (år) (1) Jeg kan lide at udforske mærkelige/fremmede steder. (2) Jeg kan lide at gøre uhyggelige ting. (3) Jeg kan lide nye og spændende oplevelser, også selv om jeg skal bryde nogle regler. (4) Jeg foretrækker venner som er spændende og uforudsigelige. Selvrapportering! Romer, 2010

53 Begrænsninger i vores viden om hjernens udvikling

54 Problem 1: De fleste studier der har undersøgt hjernens udvikling har ikke samtidigt undersøgt mental udvikling. Sammenhænge mellem strukturelle ændringer i hjernen og udviklingsmæssige ændringer i mentale funktioner hviler derfor på indirekte slutninger.

55 Problem 2: De fleste studier der har undersøgt hjernens udvikling har fokuseret på den gennemsnitlige udvikling og ikke på individuelle forskelle.

56 Udtalte individuelle forskelle i tætheden af grå substans Frontallapperne (grå substans) Alder

57 Men hvordan ser de individuelle forskelle ud? Modning Alder Standardiseret curriculum?

58 Problem 3: Hjernens udvikling består ikke af een men to processer: (I) Genetisk betinget udvikling (II) Erfarings betinget udvikling Hjerne Miljø/adfærd Hvordan kan vi adskille disse processer?

59 Christian (Socialt udygtig) Christina (Socialt dygtig) Skanning Hjerne Adfærd/miljø Miljø: Omsorgssvigt Miljø: Normal omsorg Adfærd/miljø Hjerne

60 5 minutters samtale: Vend jer mod en sidemand og fortæl hinanden på skift om: En ting I finder særlig interessant i oplægget. Noget i jeres arbejde eller jeres organisation, som foredraget har inspireret jer til at se på en ny måde.

61 Kønsforskelle i hjerne og mentale funktioner

62 Hormoner og køn Kønsdifferentiering starter i fostret (6 uge). Et gen på Y- kromosomet igangsætter udviklingen af testikler, såfremt dette kromosom er tilstede (XY = drenge); er det ikke, udvikles kønskirtlerne til æggestokke (XX = piger). Den første kønsdifferentiering er direkte genetisk bestemt. Herefter drives kønsdifferentieringen ikke direkte af generne, men af de hormoner som fostret, pga. udviklingen af kønskirtlerne, producerer. For drenges vedkommende vil udskillelse af androgener (de mandlige kønshormoner, hvoraf testosteron er et) føre til dannelse af mandlige kønsdele, mens fravær af androgener vil føre til dannelse af kvindelige kønsdele.

63 Hormoner og køn Hormoner er særligt virksomme i to perioder af menneskets udvikling; i fosterstadiet og puberteten. Selvom hormoner omtales som mandlige (androgener) og kvindelige (østrogener), er androgener og østrogener til stede hos både mænd og kvinder. Det, der adskiller mænd og kvinder hormonalt, er mængden af androgener og østrogener. Drenge har fx to til tre gange så store mængder androgener som piger i de første dage efter fødslen. Herefter daler koncentrationen mærkbart, så den er på niveau i begge køn frem til 12 årsalderen, hvorefter den igen divergerer. I voksenalderen er androgenniveauet mange gange højere hos mænd end hos kvinder.

64 Lidt statistik

65 Noget om forskelle Empati

66 Noget om sammenhænge 35 = 65 kg 36 = 67 kg 37 = 69 kg 38 = 71 kg 39 = 73 kg 40 = 75 kg 41 = 77 kg 42 = 79 kg r = 1 R 2 * 100 = 100% 35 = 65 kg 36 = 68 kg 37 = 69 kg 38 = 78 kg 39 = 74 kg 40 = 71 kg 41 = 77 kg 42 = 82 kg r = 0.85 R 2 * 100 = 72%

67 Noget om sammenhænge Sammenhænge (korrelationer) siger intet om årsag-virkning (kausalitet). Blot fordi der er en sammenhæng mellem størrelse sko og vægt betyder det ikke, at størrelsen i sko er årsag til en given vægt (eller omvendt). Det samme gælder hyppigt sammenhænge mellem ændringer i hjernen og ændringer i adfærd. Hjerne Adfærd/miljø Miljø/adfærd Hjerne

68 Neuroanatomiske kønsforskelle

69 Neuroanatomiske forskelle Mænds hjerner er % større end kvinders hjerner og indeholder ca 15% flere neuroner. Drenges hjerner er også større end pigers hjerner. Drengenes hjerner udvikles langsommere end pigernes (ca. 1 2 år langsommere). Forskellen udlignes dog i slutningen af teenagealderen.

70 Grå substans i forskellige områder af hjernen Frontallap Parietallap Temporallap Occipitallap Antal år Lenroot et al., 2007 N = 387

71 Sammenhænge mellem IK og grå substans Meget høj IK (MH) Højl IK (H) Middel IK (M) MH vs. H & MH vs. M = * H vs. M = ns MH vs. H & MH vs. M = * H vs. M = ns Alder (år) Superiore frontale gyrus Alder (år) Højre medial præfrontal MH vs. H & MH vs. M * H vs. M = ns MH vs. H & MH vs. M = * H vs. M = ns Alder (år) Venstre medial præfrontal Alder (år) Venstre temporallap Gogtay & Thompson, 2010

72 Forskelle i forholdet mellem grå og hvid substans hos kvinder og mænd? Nogle studier har fundet G > H hos kvinder sammenlignet med mænd (Allen et al., 2003, Gur et al., 2002). Når der tages højde for forskelle mellem mænd og kvinder i total hjernevolumen synes denne forskel at forsvinde! (Leonard et al., 2008). Kvinder og mænd med samme hjernevolumen har samme forhold mellem grå og hvid substans!

73 En mulig forskel! Piger Frontal Drenge Piger Parietal Drenge MTR: Magnetisation-transfer Ratio = et mål for tykkelsen af myelinskeder N = 404 Alder: år. Perrin et al., 2008 & 2009 Piger Temporal Drenge Piger Occipital Drenge Noget tyder altså på, at drenge udvikler større axoner end piger, men at axonerne hos drenge har en relativt tyndere myelinskede end axonerne hos piger Funktion =? Alder: Antal måneder

74 Elektronmikroskopiske billeder af axoner i hjernebjælken (hos aber). Der er samme forstørrelsesgrad for begge billeder (*8500).

75 Hjernebjælken (Corpus Callosum) Meta-studie: 5 ud af 47 studier finder større CC hos mænd end hos kvinder. Efter korrektion for total hjernevolumen er ingen forskelle signifikante (Bishop & Wahlsten, 1997). Variation: 3-11 cm 2

76 Gyri-fikation (Gyri = Hjernevinding) Gyrifikation afhænger sandsynligvis af, hvor godt forskellige neuronsamlinger er forbundne. Hvis de danner mange stærke forbindelser bliver de trukket nærmere hinanden; ellers flytter de sig.

77

78 Gyrifikation Sammenhængen i hjernestørrelse mellem énæggede tvillinger er gennemsnitlig r =.95. Tilsvarende sammenhænge for formen på hjernevindingerne er gennemsnitligt kun på r =.5 (Chow et al., 2002). Er der forskelle i gyrifikation mellem piger og drenge? Én MRundersøgelse peger på forskelle mellem mænd og kvinder (kvinder = mere gyrificerede) (Luders et al., 2004) en anden (postmortem) (Zilles et al., 1988) finder ingen forskel.

79 Mentale kønsforskelle

80 Eksempel Undersøgelse af højden hos 800 børn: 400 piger & 400 drenge Gennemsnit for piger = 144 cm & drenge = 141 cm. (t 798 = -2.9, p <.01) Hvor stærk er sammenhængen? r = (p <.01) I %: ( * 100) = 1.1 De resterende 98.9 % af forskelle i højde må altså skyldes andre faktorer end køn

81 Effektstørrelse: Cohens d d < 0.20 = ingen eller ringe effekt d > 0.20 & < 0.50 = svag til moderat effekt d > 0.80 = stor effekt d = ( cm / 15 cm) 0.20

82 Domæne Studie Alder Antal d studier Sproglige færdigheder Læseforståelse Hedges & Nowell (1995) Unge 5* Læseforståelde Hyde & Linn (1988) Alle Sprogproduktion Hyde & Linn (1988) Alle Sprogproduktion Leaper & Smith (2004) Børn Vokabular Hedges & Nowell (1995) Unge 4* Vokabular Hyde & Linn (1988) Alle DAT stavning Feingold (1988) Unge 5* DAT sprog Feingold (1988) Unge 5* DAT verbal omtanke Feingold (1988) Unge 5* Effekt-størrelserne er hovedsageligt svage og ingen effekter er større end d = (d = 0.50 svarer til en forklaret sammenhæng på 5.8%) Negative værdier: Kvinder > mænd. Positive værdier: Mænd > Kvinder

83 Domæne Studie Alder Antal d studier Visuospatiale færdigheder Rumlig evne Hedges & Nowell (1995) Unge 2* DAT rumlige relationer Feingold (1988) Unge 5* Rumlig perception Linn & Petersen (1985) Alle Rumlig perception Voyer et al. (1995) Alle Mental rotation Linn & Petersen (1985) Alle Mental rotation Voyer et al. (1995) Alle Spatial forestilling Linn & Petersen (1985) Alle Spatial forestilling Voyer et al. (1995) Alle Effekt-størrelserne er hovedsageligt svage til moderate (dog stærk for rotation) (d = 0.80 svarer til en forklaret sammenhæng på 14%) Negative værdier: Kvinder > mænd. Positive værdier: Mænd > Kvinder

84

85 Domæne Studie Alder Antal d studier Visuospatiale færdigheder Rumlig evne Hedges & Nowell (1995) Unge 2* DAT rumlige relationer Feingold (1988) Unge 5* Rumlig perception Linn & Petersen (1985) Alle Rumlig perception Voyer et al. (1995) Alle Mental rotation Linn & Petersen (1985) Alle Mental rotation Voyer et al. (1995) Alle Spatial forestilling Linn & Petersen (1985) Alle Spatial forestilling Voyer et al. (1995) Alle Effekt-størrelserne er hovedsageligt svage til moderate (dog stærk for rotation) (d = 0.80 svarer til en forklaret sammenhæng på 14%) Negative værdier: Kvinder > mænd. Positive værdier: Mænd > Kvinder

86 Domæne Studie Alder Antal d studier Matematiske færdigheder Matematiske beregninger Hyde et al. (1990) Alle Matematiske begreber Hyde et al. (1990) Alle Matematisk problemløsning Hyde et al. (1990) Alle Matematik Hedges & Nowell (1995) Unge 6* DAT numeriske færdigheder Feingold (1988) Unge 5* Andre Objekt-identitets-hukom. Voyer et al. (2007) Alle Objekt-positions-hukom. Voyer et al. (2007) Alle Simpel visuel reaktionstid Silverman (2006) Alle Perceptuel hurtighed Hedges & Nowell (1995) Unge 4* DAT mekanisk ræsonnement Feingold (1988) Unge 5* Negative værdier: Kvinder > mænd. Positive værdier: Mænd > Kvinder

87 5 minutters samtale: Vend jer mod en sidemand og fortæl hinanden på skift om: En ting I har fundet overraskende ved det, I har hørt i dette foredrag. En ting som har udfordret jeres syn på kønsforskelle.

88

89

90 Konklusioner De eneste sikre neuroanatomiske kønsforskelle vedrører: (1) cellekerner i hypothalamus (der styrer seksuel adfærd og reproduktion), (2) størrelsen på hjernen og dens antal af celler (funktionel betydning er ukendt!), samt (3) hastigheden hvormed hjernen modnes. De eneste sikre mentale/kognitive forskelle mellem køn vedrører mental rotation. De kønsforskelle, der er studeret systematisk gennem de sidste 100 år, synes at være blevet mindre med tiden. Der er meget lidt viden om, hvordan hormoner påvirker hjerne og kognition, og det er svært at måle. Dette betyder ikke, at kønsforskelle ikke findes: Fremtidige mere følsomme metoder kan måske afsløre evt. forskelle.

Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle. Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Forstå hjernen: Hjernens udvikling, teenagere og kønsforskelle Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjerneskanningsteknikker Hjernens udvikling Er der noget særligt

Læs mere

Kønsforskelle i hjerne og kognition. Christian Gerlach

Kønsforskelle i hjerne og kognition. Christian Gerlach Kønsforskelle i hjerne og kognition Christian Gerlach Kvinde-hjernen Sko/håndtaske koordination Omsorg Ubeslutsomhedscenter Shoppingcenter Retningssans Sex Mande-hjernen WC-kumme præcision Empati center

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Hjernens og sprogets udvikling. Christian Gerlach Learning Lab Denmark University of Århus

Hjernens og sprogets udvikling. Christian Gerlach Learning Lab Denmark University of Århus Hjernens og sprogets udvikling Christian Gerlach Learning Lab Denmark University of Århus Hjernens ontogenetiske udvikling Begrænsninger i vores viden om hjernens ontogenese Sprogets udvikling Ikke-klassiske

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed

Styringsfunktioner. Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed Kognitive funktioner Hjernecellen Styringsfunktioner Arbejdshukommelse Strategisøgning Planlægning Hæmning af uhensigtsmæssige handlinger Vedholdende opmærksomhed Perceptuel opfattelse Genkendelse af form-sammenhæng

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Kognitionspsykologi. Hold Folkeuniversitetet København. ved cand.psych, ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok.

Kognitionspsykologi. Hold Folkeuniversitetet København. ved cand.psych, ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych, ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Introduktion Principper for hjernens organisering

Læs mere

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning

Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning Moderne sprøjtemidler og hjernens udvikling Helle Raun Andersen Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning CeHos - Oktober 2015 Gartnerbørn-undersøgelsen Undersøgelse af danske børn, hvis mødre

Læs mere

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi

Den Sociale Hjerne. Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk. Fyra%ensmøde Magisterforeningen. BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Den Sociale Hjerne Fyra%ensmøde Magisterforeningen Be#na Hornbøll be4na@cognica7on.dk BA Biologi, Cand. Scient. Neurobiologi Danish Research Centre for Magne7c Resonance og Center for Integrated Molecular

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Hvorfor har vi brug for salt?

Hvorfor har vi brug for salt? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Højeffekts-hjerneskanninger afslører natriumændringer ved HS En ny hjerneskanningsteknik afslører

Læs mere

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre

LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres

Læs mere

Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt?

Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt? Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt? Nogle eksperter mener, at det er den måde, hvorpå drenge og piger opdrages, der bestemmer adfærden. Vi ved nu, at det ikke er helt sandt. Den omstændighed,

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Det Feminine Curriculum 1, Modul 1. Af: Kirsten Stendevad, kirsteninternational.com, side 1. Det Feminine Curriculum Modul 1. Den Feminine Anatomi

Det Feminine Curriculum 1, Modul 1. Af: Kirsten Stendevad, kirsteninternational.com, side 1. Det Feminine Curriculum Modul 1. Den Feminine Anatomi Det Feminine Curriculum 1, Modul 1. Af: Kirsten Stendevad, kirsteninternational.com, side 1 Det Feminine Curriculum Modul 1 Den Feminine Anatomi Hvorfor enhver Kvinde bør have særbehandling af sig selv

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR 2008. 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá. 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Introduktion til EEG-biofeedback

Introduktion til EEG-biofeedback Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år

Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Udvikling af barnets hjerne 0-18 år Artikel til Tænketanken Af Ann-E. Knudsen 2008 copyright Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvor foregår læsning?

Hvor foregår læsning? Hvor foregår læsning? Pædagogisk neurovidenskab og tilegnelse af sprog og læsning Bo Steffensen Lektor, dr. pæd. Nationalt Videncenter for læsning - There is not such thing as brainless learning (Howard

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Hjernens og sprogets udvikling

Hjernens og sprogets udvikling Hjernens og sprogets udvikling Christian Gerlach Learning Lab Denmark University of Århus Hjernens ontogenetiske udvikling Begrænsninger i vores viden om hjernens ontogenese Sprogets udvikling Ikke-klassiske

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år

Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år Pæne piger og dumme drenge Hjerner og adfærd hos piger og drenge 0-18 år ANN E. KNUDSEN Det første, som er væsentligt at præcisere, er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til. Det neurale

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning

Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X

Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X Udviklings risici ved at vokse op med Triple-X På dansk ved Erik Frandsen, M. Sc. Human Biologi Hanna Swaab Sophie van Rijn Suus van Rijn Hannah, Sophie og Suus arbejder ved Department of Special Education

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde Hjernen meget kort fortalt! Hvorfor nye ting er klamme Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser mellem limbiske system

Læs mere

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk

Læs mere