Bilag 4.2 !"# $% & ( ) * " Side 1 af 57. Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4.2 !"# $% & ( ) * "+ 26-01-04 Side 1 af 57. Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord"

Transkript

1 Side 1 af 57 Bilag 4.2 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord!"# $% & ' ( ) * "+ Hoveduddannelse ved Klinisk biokemisk Afdeling Århus Amtssygehus og Randers Centralsygehus

2 1. Indledning Du kan læse om specialet klinisk biokemi og om uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, August (http://www.dskb.dk ). Målbeskrivelsen er vedlagt. I Region Nord består uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi af følgende elementer: 1 års ansættelse i introduktionsstilling 4 års ansættelse i hoveduddannelse, heraf 2½ års ansættelse ved højt specialiseret klinisk biokemisk afdeling, ½ års ansættelse ved klinisk afdeling og 1 års ansættelse ved klinisk biokemisk afdeling med aktiviteter svarende til en funktionsbærende enhed. Under hoveduddannelsen gennemføres efter behov fokuserede kliniske ophold af 2 x 2 ugers varighed. 2. Formålet med hoveduddannelsen Du skal i løbet af hoveduddannelsen opnå en række kompetencer, der tilsammen kan sikre, at du med tiden vil kunne løse de opgaver, man forventer, at en speciallæge i klinisk biokemi kan klare. Du skal opnå kompetencer indenfor de 7 roller som henholdsvis medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder og administrator, sundhedsfremmer, akademiker og endelig professionel. Rollerne er beskrevet i målbeskrivelsen. Med hensyn til de overordnede beskrivelser og retningslinier vedrørende læringsstrategi, evalueringsstrategi og den teoretiske uddannelse henvises der ligeledes til målbeskrivelsen. 3. Mentor Du skal gennem hele hoveduddannelsen have en mentor, det vil sige en ældre kollega, der uafhængigt af hvilken del af uddannelsen, du er i gang med, vil kunne vejlede dig og fungere som sparingspartner i uddannelsesmæssige forhold. Du skal sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge på den første afdeling i hoveduddannelsesforløbet aftale, hvem der skal fungere som din mentor. 4. Uddannelses forløbet Uddannelsesprogrammet er tilrettelagt således, at du på den ene side kan opnå de nødvendige kompetencer, og så du på den anden side løbende kan bidrage til løsning af afdelingens opgaver indenfor laboratorieanalysefunktionen, undervisning og forskning. Den logbog, du skal anvende som hjælp til opnåelse af de ønskede kompetencer, er præsenteret i bilag 1. Din hoveduddannelse er sammensat af følgende elementer: 2½ års ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Kommunehospital ½ års klinik i pulje stilling 1 års ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Viborg 2½ års ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling er beskrevet i afsnit 5. ½ års ansættelse på klinisk afdeling er summarisk omtalt i afsnit 6. 1 års ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling er beskrevet i afsnit 7. 2

3 5. Ansættelse på højt specialiseret enhed (HSE) i 2½ år (Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade) 5.1 Introduktion Den første del af hoveduddannelsen i klinisk biokemi omfatter 2½ års ansættelse ved klinisk biokemisk afdeling. I det følgende beskrives uddannelsen sådan som den er udformet på Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade. En mere omfattende beskrivelse findes i form at et uddannelsesprogram Du vil blive introduceret til programmet i løbet af de første uger på afdelingen (se også nedenfor) og du kan læse meget mere om afdelingen i vores seneste årsberetning, som findes på afdelingens hjemmeside. 5.2 Afdelingens opgaver Klinisk Biokemisk Afdeling har tre opgaver. Vi skal udføre laboratorieanalyser rekvireret af lægerne, vi skal undervise, og vi skal forske. Laboratorieanalysefunktionen omfatter analyser udført for hospitalets afdelinger og for praktiserende læger i området. Herudover udfører afdelingen en række specielle analyser for andre hospitaler i amtet og for rekvirenter i andre amter. Vi udfører årligt omkring 2,1 millioner analyser, fordelt på flere hundrede forskellige komponenter. Undervisningen omfatter medicinske studenter, læger under uddannelse i klinisk biokemi, bioanalytikerstuderende og udvalgte grupper af rekvirenter (fx praktiserende læger). Forskningen omfatter afdelingens egen forskning og støtte til de kliniske afdelingers forskning. 5.3 Afdelingens organisation Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af den ledende overlæge og den ledende bioanalytiker, som refererer til sygehusledelsen. Organisationen fremgår i øvrigt af nedenstående diagram (ultimo 2003):!" # - ),,#. ' /0!! 0 % $ ( 2 $/ 3 0 ' 0 " 4 " $ " 1 " " ' 3

4 Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge har ansvar for uddannelsen af de yngre læger. Afdelingen er en del af Aarhus Universitetshospital og afdelingsledelsen refererer til sygehusledelsen. 5.4 Vejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for uddannelsen af de yngre læger, og dermed også for din uddannelse. Dine daglige vejledere vil være overlægerne med ansvar for de funktionsområder, du bliver knyttet til. Det er deres opgave at sikre, at du bliver introduceret til opgaverne og erhverver dig de relevante kompetencer indenfor områderne. 5.5 Evaluering og justering Start-, midtvejs- og afslutningssamtalerne skal du have sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge, og du skal have tilsvarende samtaler med dine daglige vejledere i forbindelse med tilknytning til de forskellige funktionsområder. I vurderer sammen hvilke kompetencer du kan/skal tilegne dig i den pågældende funktion og justerer undervejs i opholdet. Du skal sikre dig, at du får kompetencerne godkendt efterhånden, som de bliver Vejlederen kvitterer for opnåede kompetencer på arbejdsskemaerne, og den uddannelsesansvarlige overlæge kvitterer i logbogen. Du kan forvente, at dine vejledere og andre, der er involveret i din uddannelse, løbende vil give dig feed-back. 5.6 De første uger Vi har et introduktionsprogram som skal sikre, at du hurtigt bliver fortrolig med afdelingen og planerne for din uddannelse Der findes også et checkskema, som både du og afdelingens sekretærer skal anvende for at sikre at diverse praktiske ting bringes i orden dobbeltklik på ikonerne til højre for at åbne dokumenterne i Word. Du vil først blive pålagt opgaver, når du har opnået den nødvendige kompetence (almindeligvis efter et par uger). Dag 1 Velkomst/netværk og kvalitetsstyring Ansvarlig Lene Heickendorff og Kate Strandgaard Undervisere Lene Heickendorff, Kate Strandgaard, Anne Henriksen eller Louise Jacobsen Hospitalets officielle introduktionsprogram. Indretning af kontor, og introduktion til diverse praktiske forhold (møder, mødetider, mv.) Rundvisning i afdelingen og på forskningslaboratorierne, samt eventuelt på hospitalet. Gennemgang af introduktionsprogram og aftale om introduktionssamtale Gennemgang af stillingsbeskrivelse, aftale om udarbejdelse af CV Orientering om kvalitetsstyringssystem og introduktion til kvalitetshåndbogen Gennemgang af PC-systemet på hospitalet, introduktion til anvendt software og internettet Introduktion til afdelingens webside Dag 2 Introduktion til reservelægens særlige opgaver Ansvarlig Ulrik Gerdes Undervisere Lene Heickendorff, Ulrik Gerdes Gennemgang af procedureforskrifter (instrukser) for reservelæger i afdelingen. Lægelige opgaver i ambulatoriet (den dårlige patient og EKG vurdering) Procedurer ved hjertestop 4

5 Introduktion til undervisningsopgaver Profylaktisk vaccination af personale mod hepatitis B Introduktion til opgaver med informationsformidling (udarbejdelse af orienteringer, instrukser, procedureforskrifter og patientvejledninger) Generel orientering om procedurer for telefonisk afgivelse af svar Generelt om håndtering af lægefaglige spørgsmål fra laboratoriets brugere, fx udtalelse og fortolkning af analysesvar, og gennemgang af analysefortegnelsen Introduktion til diverse igangværende interne projekter og opgaver i afdelingen, og identifikation af opgaver, som den nye læge kan påtage sig Dag 3 Interfaces til laboratoriets brugere Ansvarlig Lene Vinther og Uffe Lystbæk Undervisere Lene Vinther, Uffe Lystbæk, en kontaktlaborant, en mobillaborant, Ulrik Gerdes Gennemgang af laboratoriets procedurer for rekvisition af analyser, prøvetagning og -processering, og svarafgivelse på hospitalet (svarende til indholdet i»brug af Klinisk biokemisk afdeling«) Orientering om administrationen af eksterne projekter Introduktion til kontaktlaborantsystemet Gennemgang af laboratoriets procedurer for rekvisition m.m. af analyser fra praktiserende læger (svarende til indeholdet i»forsendelse af blodprøver«) Introduktion til Kvalitetssikringsordningen for praksis Introduktion til Mobillaboranttjenesten Dag 4 LABKA, LSP, kvalitetskontroludvalget og sikkerhed Ansvarlig Niels Jørgen Christensen Undervisere Niels Jørgen Christensen, Gitte Hedeman Introduktion til LABLA Gennemgang af LABLA Sygehus-Pakken (LSP) Introduktion til laboratoriets Kvalitetskontroludvalg Gennemgang af brandudstyr, katastrofeplan, hygiejnehåndbog og procedure ved stikuheld Dag 5 Kemilab 1 og 2 Ansvarlige Dorthe Wehner, Peter Vogel Undervisere Dorthe Wehner, Peter Vogel Introduktion til maskiner og analyser i KemiLab 1 (urinanalyser, B-Glucose og B-Hb A1C ) Introduktion til maskiner og analyser i KemiLab 2 (diverse Hitachi- & Vitros 250 analyser, syrebase analyser, koronarmarkører) Orientering om procedurer for håndtering af skæve svar Dag 6 Hæmatologisk laboratorium Ansvarlig Annette Petersen Underviser Annette Petersen Introduktion til maskiner og analyser i Hæmatologien (hæmatologiske kvantiteter, koagulation, sænkninger og Monospot) Håndtering af unormale fund ved leukocyttypebestemmelse, fx blaster Orientering om procedurer for håndtering af»skæve svar«dag 7 Multilab Ansvarlige Bente Vestergård Undervisere Bente Vestergård, Susanne Nielsen, Lene Heickendorff Introduktion til maskiner og rutineanalyser i Multilab (proteinanalyser, M-komponenter, 5

6 cobalaminer, thyroideaanalyser, PTH og D-vitaminer. Introduktion til knogle- og bindevævsmarkører. Orientering om procedurer for håndtering af»skæve svar«dag 8 - Blodbanken Ansvarlig Marianne Wraa Underviser Marianne Wraa og Lene Heickendorff Introduktion til udstyr og analyser i Blodbanken (blodtyper og -forlig) Introduktion til samarbejdet med Klinisk Immunologisk afdeling på Skejby Sygehus (Blodbanksvæsenet i Århus Amt) og EDB-programmet KIABLOD. Gennemgang af procedurerne for rekvisition og udlevering af blodprodukter, herunder introduktion til bogen Instrukser for transfusion af blodkomponenter Diskussion af problemer med patientidentifikation, transfusionsprocedurer, transfusionskomplikationer mv. Orientering om transfusionsrådet og Århus Amts blodbanksgruppe. Dag 9 Forskning og molekylærbiologi Ansvarlige Peter H. Nissen, Lene Heickendorff Undervisere Peter H. Nissen, Lene Heickendorff, Ulrik Gerdes, Kirsten Hald, Kirsten Kruse Gennemgang af afdelingens forskningsaktiviteter (bindevævsmarkører, molekylærbiologiske undersøgelser ved lipidforstyrrelser, kardiovaskulær genetisk epidemiologi, kvalitetsvurderinger af aktiviteter i praksissektoren). Introduktion til samarbejdet med de kliniske afdelinger i huset og med Klinisk Genetisk afdeling Introduktion til de kørende molekylærbiologiske metoder, herunder rekvisition og svar procedurer Gennemgang af analyserne vedrørende familiær hyperkolesterolæmi, hereditær hæmokromatose og familiær hyperkalciurisk hypokalkæmi Diskussion af typiske lægelige opgaver indenfor området (fx informationsformidling) Introduktion til brug af afdelingens og sygehusets lægebibliotek Dag 10 På tur med Mobillaboranterne, opsamling & evaluering Ansvarlige Ulrik Gerdes Underviser Mobillaboranterne, Lene Heickendorff, Ulrik Gerdes Tre timers tur med mobillaboranterne Opsamling af spørgsmål fra introduktionsprogrammet Evaluering af introduktionsprogrammet 5.7. Den fortsatte uddannelse Du skal varetage forskellige rutinefunktioner i dagarbejdstiden, og du vil i løbet af den 2½ årige uddannelse blive tilknyttet afdelingens forskellige funktionsområder (i perioder af varierende længe). Der vil så vidt muligt blive afsat en samlet tid til fordybelse svarende til 6 måneder. Der bliver udarbejdet et konkret uddannelsesprogram udformet som arbejdsskemaer og checklister, og udformet med henvisninger til målbeskrivelsen for specialet. Du skal følge en række teoretiske kurser og skal også indlære aktivt igennem studier af relevante lærebøger og originallitteratur. 6. Ansættelse ved klinisk afdeling i ½ år. Puljestilling 6

7 Den postgraduate lektor er tovholder for, at uddannelsesprogrammet udarbejdes i god tid inden denne del af uddannelsen starter. Den uddannelsessøgendes mentor står sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge på den kliniske afdeling for udformning og beskrivelse af uddannelsesprogrammet. Under opholdet skal kompetencer anført i arbejdsskema 10, bilag 13 indlæres. 7. Ansættelse ved funktionsbærende (FBE) afdeling i 1 år (Klinisk Biokemisk Afdeling, Randers Centralsygehus) 7.1. Generelle oplysninger Den afsluttende del af hoveduddannelsen i klinisk biokemi omfatter 1 års ansættelse ved en klinisk biokemisk afdeling på FBE. I det følgende beskrives denne som den er udformet ved Klinisk Biokemisk afdeling, Randers Centralsygehus. En mere omfattende introduktion findes i afdelingens introduktionsprogram for nyansatte. Der henvises desuden til afdelingens hjemmeside Afdelingens opgaver Afdelingen har som alle andre sygehusafdelinger 3 hovedopgaver: undersøgelse/behandling, undervisning og forskning/udvikling Afdelingen udfører ca 1,8 mio. analyser pr. år hvoraf ca. halvdelen er for sygehusets egne afdelinger og den anden halvdel er for speciallæge og almen praksis. Afdelingen overtog det faglige og ledelsesmæssige ansvar for de klinisk biokemiske funktioner på Grenå Sygehus fra 1. november Derudover har afdelingen blodbanksfunktion i Enhedsorganisationen Århus Amts Blodbanksvirksomhed, hvor der årligt foretages ca tapninger af bloddonorer på afdelingens tappesteder. Afdelingen har en Amtsdækkende funktion for udførelse af udvalgte analyser (Alifatisk carboxylat (C14-C26) (fedt i fæces), P-Zink, P-Amylase (pancreas), Disaccharidaser (Tyndtarmsbiospsi) og P- Thyreoideaperoxidase antistoffer). Afdelingen har et formelt samarbejde med Silkeborg Centralsygehus som aktuelt er koncentreret omkring indførelse af et kvalitetsstyringssystem efter kvalitetsstyringsstandarden ISO Undervisningen omfatter medicinske studenter, læger under uddannelse i klinisk biokemi, bioanalytikerstuderende og intern undervisning af bionalytikere. Afdelingens forsknings- og udviklingsaktiviteter ud over de direkte driftsmæssigt afledte - omfatter støtte til kliniske afdelingers forskning samt afdelingens egen forskning/udvikling. Denne er hovedsageligt koncentreret omkring forhold vedrørende udskillelse af proteiner I urinen samt antiinflammatoriske og immunosuppresive virkninger på cellulært niveau Afdelingens organisation Afdelingen ledes af afdelingsledelsen bestående af den ledende overlæge og den ledende bioanalytiker. Afdelingen er opdelt i 2 sektioner: een omfattende biokemiske og immunologiske analyser og én omfattende hæmatologiske analyser, koagulation og blodbank. Hver sektion har 2 afdelingsbioanalytikere som står for den daglige ledelse. Derudover er der én speciallæge (overlæge) og to ikke-lægelige akademikere med funktioner på tværs af de to sektioner. Afdelingsledelsen 7

8 refererer til sygehusledelsen Vejleder Det overordnede ansvar for din uddannelse ved afdelingen varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge. Det er også dennes opgave at sikre, at du bliver introduceret til afdelingen, og det er dig og den pågældende, der gennemfører introduktions-, midtvejs- og afslutningssamtalen. Vejlederfunktionen i konkrete opgaver varetages af den speciallæge og/eller ikke-lægelig specialist opgaven typisk er knyttet til. 7.3 De første uger Introduktion til hospitalet: Der afholdes en dags introduktion for alle nyansatte ved ansættelsens start. Afdelingens introduktionsprogram skal sikre: at du hurtigt bliver præsenteret for afdelingens nøglepersoner, at du hurtigt kan finde rundt i afdelingen, at du hurtigt føler dig hjemme på din nye arbejdsplads. Såfremt intet andet er aftalt, er din kontaktperson den uddannelsesansvarlige overlæge 7.4. Uddannelsens struktur og forløb Det sidste år af din hoveduddannelse skal benyttes til at komplettere, konsolidere, udbygge og afprøve de kompetencer, du har opnået gennem dine tidligere ansættelsesforløb. Ved afslutningen af dit uddannelsesår på Randers Centralsygehus skal du kunne dokumentere, at du har opnået alle de kompetencer, der er opregnet i bilag 13. Dit uddannelsesforløb på Randers Centralsygehus vil derfor i udtalt grad være individuelt tilrettelagt med henblik på, at dette er tilfældet. Såfremt det ikke er sket på forhånd, må du allerede ved forløbets start gøre opmærksom på, hvilke kompetencer, du endnu ikke har. Dette gælder for alle de 7 rollers vedkommende. I samarbejde med mentor og den uddannelsesansvarlige overlæge lægges der derefter en uddannelsesplan, der tilgodeser dine uddannelsesmæssige behov og dine faglige interesser. Hvis der er behov for det vil der være mulighed for et til to fokuserede ophold af max. 2 ugers længde på andre afdelinger. Formålet hermed er at give dig mulighed for at tilegne dig kompetencer, du indenfor den medicinske ekspertrolle endnu ikke har opnået, og som vi ikke på Klinisk Biokemisk afdeling er i stand til at give dig. Det kunne f.eks. dreje sig om et par af de specielle kliniske færdigheder, der er anført i logbogen under pkt For de generelle kliniske kompetencers vedkommende (pkt ) må disse forventes at være opnået ved tidligere ansættelser. De fokuserede ophold aftales og planlægges sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge Du skal under dit uddannelsesår på Randers Centralsygehus deltage i de ugentlige personalemøder, samt møder I netværksamarbejdet med Silkeborg Centralsygehus. Herudover skal du efter nærmere aftale evt. sammen med afdelingens øvrige læger - deltage i afdelingskonferencer på udvalgte kliniske afdelinger med hvem afdelingen har faste møderutiner Evaluering og justering Du skal løbende sikre dig, at du tilegner dig de ønskede kompetencer, og at du får kompetencerne godkendt efterhånden som de bliver Du har ansvar for, at der bliver aftalt og afholdt en midtvejssamtale med din vejleder mhp. justeringer og evt. drøftelse af dine fremtidsplaner. Såfremt du finder, at dit uddannelsesforløb ikke fungerer, skal du umiddelbart tale med din vejleder. 8

9 Bilag 1 Logbog for hoveduddannelse i klinisk biokemi Nedenfor er udarbejdet en oversigt over de kompetencer, som du ifølge målbeskrivelsen skal erhverve i løbet af den samlede hoveduddannelse. Der kan ikke indenfor det enkelte uddannelses modul gives nogen entydig angivelse af rækkefølgen for opnåelse af de forskellige kompetencer. Du er ansvarlig for at få godkendt de erhvervede kompetencer, ligesom du er ansvarlig for i nødvendigt omfang at føre en læringsdagbog, der kan supplere nedenstående. Den nedenfor anførte nummerering henvises der til fra arbejdsskemaerne (vedlagt bilag 13). 1 Hoveduddannelsens kompetencer som medicinsk ekspert Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.1 Kunne anvende den teknologisk mest effektive laboratoriemetode på et givent klinisk problem. 1.2 Kunne anvende og forklare basale principper bag kemiske, biokemiske, immunologiske og molekylærbiologiske laboratorieteknikker. 1.3 Varetage praktisk lægefagligt arbejde i relation til analyser, der udgør 95 % af den samlede analyseproduktion i et laboratorium med basisfunktioner, herunder udarbejde analyseforskrifter, patientvejledninger etc. 1.4 Have opsat mindst én klinisk biokemisk analyse "fra grunden" samt implementere denne i laboratoriet 1.5 Kunne anvende principperne for logistik i laboratoriet og ved decentrale analyser, herunder rekvisition, prøveindsamling, prøveprocessering, fordeling og opbevaring samt forsendelse regionalt som nationalt i forbindelse med opsætning af nye analyser og udarbejdelse af vejledninger Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 9

10 1.6 Kunne implementere ny analyse, herunder kunne vurdere relevansen af nyt analyseprincip i en klinisk sammenhæng inden for mindst ét område blandt de sjældne analyser på en højt specialiseret afdeling. 1.7 Kunne dokumentere, opsætte, validere og implementere nye analyser på funktionsbærende enhed 1.8 Kunne opstille og implementere et rationelt analysekontrolsystem til minimering af analytiske fejl og minimering af unødvendig omkørsler af analyser ved både centrale og decentrale analyser for en given analyse med udgangspunkt i opstillede analytiske kvalitetskrav. 1.9 Sikre arbejdsmiljøet i laboratoriet, herunder: Deltage i afdelingens arbejdsmiljøopgaver. Udarbejdelse af konkrete arbejdspladsbrugsanvisninger 1.10 Kunne analysere og vurdere human sygdomsmanifestation ud fra detaljeret viden om normal og patologisk biokemi Kunne redegøre for patobiologisk baggrund ved almindelige analyser og indikation for analysen samt for tolkning af analyseresultatet Redegøre for principper og begrænsninger ved klinisk biokemiske analyser og anvende disse ved tolkning af testresultater Kunne bedømme og anvende informationsværdien af et testresultat i forskellige kliniske situationer (referenceområde, sensitivitet, specificitet, prædiktiv værdi, signifikante forandringer) Anvende og rådgive om optimal evidensbaseret diagnostik under hensyntagen til den ressourcemæssige allokering. 10

11 1.15 Medvirke ved introduktion af nye eller ændring af eksisterende klinisk biokemiske analyser på et rationelt evidensbaseret grundlag og udarbejdelse af skriftligt materiale Kunne integrere anamnese og objektiv undersøgelse med laboratorieundersøgelser og planlægge yderligere undersøgelser til hjælp i differentialdiagnostik og behandling og inkorporere disse i en formel skriftlig kommunikationsrapport Kunne analysere og vurdere laboratoriemæssige resultater i relation til patientens symptomer og kliniske tegn Skabe overblik og sammenhæng i den diagnostiske udredning hos den enkelte patient Kunne rådgive om patientbehandling på grundlag af molekylær forståelse af sygdomsprocesser inden for et valgt profilområde Kunne rådgive om biokemiske forstyrrelser, deres diagnostik, monitorering og behandling ved deltagelse i tværfaglig problemorienteret konference/stuegang 1.21 Kunne opstille et rationelt evidensbaseret biokemisk undersøgelsesprogram til diagnostisk udredning af patienter i primær såvel som sekundær sektor, herunder deltage i tværfaglig udarbejdelse af vejledninger, guidelines eller standarder Vurdere patientprognose udfra klinisk biokemiske testresultater, risikofaktorer behandling Kunne arbejde med kliniske beslutningsgrænser for paraklinisk information (ikke kun biokemi). Både i akutte situationer og i forbindelse længere udredningsforløb. 11

12 1.24 Udarbejde eller revidere én instruks indenfor en sygdomskategori i samarbejde med speciallæge 1.25 Fungere som sparringspartner i klinisk afdeling i forbindelse med vurdering af klinisk biokemisk information i konkrete dagligdags kliniske situationer 1.1 Generelle kliniske kompetencer Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.26 Optage anamnese, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer på biomedicinske, sociale og psykologiske områder og svarende til god internmedicinsk standard Sætte en ramme for samtalen og strukturere den Anvende åbne spørgsmål fulgt af hensigtsmæssige lukkede spørgsmål Sikre fakta ved eksplorative spørgsmål Opsummere og afstemme med patienten Lytte til og varetage patientens anskuelser Bedømme nødvendigt brug af tolk 1.27 Gennemføre objektiv undersøgelse, der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Redegøre for anatomisk og fysiologisk basis for normale og patologiske kliniske fund Bruge undersøgelsesinstrumenter på en hensigtsmæssig måde Forklare undersøgelsen for patienten og gennemføre den med mindst mulige gene Spore og afsløre afvigelser fra struktur og funktion, herunder diskrete manifestationer af sygdom Systematisere fundene Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 12

13 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.28 Anvende relevant og tilstrækkelig medicinsk diagnostik på en måde, der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Redegøre for biokemisk, fysisk og fysiologisk basis for prøver i internmedicinsk klinisk arbejde Redegøre for fysisk baggrund til almindelige billeddiagnostiske undersøgelser i internmedicinsk klinisk arbejde Vælge relevante prøver på en problemorienteret måde 1.29 Opsøge og anvende information, der er nødvendig for patientvaretagelsen, på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Fremlægge klinisk problemstilling for erfarne kolleger Opsøge og anvende databaser, afdelingens retningslinier, tidsskrifter, mv Fortolke og anvende de opnåede data i patientbehandlingen på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Opstille en problemorienteret undersøgelsesplan ved almindelige symptomkomplekser indenfor intern medicin Opstille sandsynlig diagnose og motivere differentialdiagnoser Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 13

14 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.31 Træffe kliniske beslutninger på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Redegøre for principper i Evidence Based Medicine Være fleksibel, herunder parat til at revurdere diagnostisk strategi og diagnose, og handle på det Anvende afdelingens retningslinier 1.32 Vurdere den enkelte patients prognose i relation til relevante risikofaktorer og den givne behandling på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Fastlægge risikofaktorer for den enkelte patient Udvikle en ikke diskriminerende holdning til alle patienter og erkende deres individuelle behov Rådgive om ønskelige forandringer af livsstil, herunder fx vægtreduktion, ophøre med rygning og begrænsning af alkoholforbrug 1.33 Vurdere og tage højde for den enkelte patients evne og indstilling til at gennemføre en behandling (compliance) Forklare udredning, fund og diagnose og sikre sig patientens forståelse Informere om bedst mulige behandling og sikre sig patientens forståelse Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 14

15 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.34 Vurdere og følge op på behandlingen på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Vælge hensigtsmæssige prøver og undersøgelser til opfølgning Vælge evidensbaseret og optimalt tidsinterval til opfølgning Være bevidst om og anvende afdelingens retningslinier til opfølgning Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 1.2 Specielle kliniske færdigheder Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.35 Diagnosticere og behandle akut hypoglycæmi Kunne gennemføre: Initial diagnostik og behandling, samt kunne visitere ikke-diabetiske patienter Udredning og behandling akut og ved indlæggelse af diabetespatienter information om forholdsregler i forhold til motorkørsel og maskinbetjening enkel justering af igangværende diabetesbehandling. Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 1.36 Initialt diagnosticere og behandle akutte elektrolytforstyrrelser Kunne gennemføre: Initial diagnostik og akut behandling af - hyper- og hypokalkæmi - hyper- og hyponatriæmi - hyper- og hypokaliæmi - syre/base forstyrrelser 1.37 Diagnosticere og initialt behandle akut nyreinsufficiens 15

16 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.38 Kunne gennemføre: Iværksættelse af undersøgelser mhp. differentialdiagnostik mellem post-, renal - og prerenal uræmi Gennemføre initial behandling heraf Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik mellem coronarsygdom og non-coronar sygdom Iværksætte af kardiovaskulær farmakoterapi Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik til skelnen mellem akut højre og venstresidigt hjertesvigt Initial diagnostik og behandling af akut kardiogent lungeødem 1.40 Diagnosticere, behandle og visitere dyb venetrombose, herunder farmakologisk og ikke-farmakologisk behandling Kunne gennemføre: Diagnostik og initial behandling, herunder non-farmakologisk Foretage relevant henvisning til koagulations udredning 1.41 Diagnosticere og behandle akut svær respirationsinsufficiens Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik og akut behandling, herunder nonfarmakologisk (KOL, astma og lungeemboli) Justering af anfaldsforebyggende behandling 1.42 Diagnosticere og initialt behandle sepsis Kunne gennemføre: Initial diagnostik og behandling Diagnosticering af DIC Indledning af empirisk antibiotisk behandling Kardiovaskulære stabilisering vudering af den immuninkompente patient Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 16

17 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.43 Diagnosticere, initialt behandle og visitere meningitis Kunne gennemføre: Initial diagnostik og behandling Undersøgelser til mikrobiologisk diagnostik Tolkning af mikroskopi-svar Antibiotisk behandling Plan for monitorering Information 1.44 Diagnosticere og behandle forgiftninger 1.45 Udrede ikterus 1.46 Udrede funktionsforstyrrelser i gld. thyreoidea 1.47 Udrede årsager til anæmi Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 2 Hoveduddannelsens kompetencer som kommunikator Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som kommunikator til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 2.1 Kunne fremlægge og diskutere den teoretiske baggrund med kolleger fra de kliniske og parakliniske afdelinger ved implementering af nye eller ændring i eksisterende analyse-, undersøgelses- og udredningsprogrammer, herunder varetage instruktion og praktisk gennemførelse. 2.2 Kommunikere internt i en tværfaglig arbejdsgruppe, beskrive opgaven, lede gruppen og formulere resultat skriftligt og mundtligt. 2.3 Kunne informere patienter mundtligt og sikre forståelsen Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 17

18 2.4 Udarbejde skriftligt patientinformationsmateriale om en undersøgelses formål og udførelse og rette materialet til efter feed-back fra de medarbejdere, der er involverede i undersøgelsen.. 3 Hoveduddannelsens kompetencer som samarbejder Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som samarbejder til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 3.1 I den akutte situation kunne fastlægge en udrednings- eller behandlingsplan for en patient i samarbejde med andre personalegrupper i forbindelse med de nævnte profileringsområder, herunder identificere og beskrive de roller, ekspertiser og begrænsninger for alle medlemmer af tværfaglige teams, som er nødvendige for optimal opnåelse af mål relateret til patientvaretagelse, videnskabelige problemstillinger, uddannelsesmæssige opgaver eller administrative opgaver. 3.2 Kunne samarbejde med administrativt personale samt IT- personale på eget sygehus samt amtsligt/regionalt til opstilling af laboratorieinformationssystemer og udarbejdelse af forbrugsstatistikker. 3.3 Indgå i tværfaglige team-møder og bidrage med sin egen biokemiske ekspertise. Herunder kunne udarbejde skriftligt informationsmateriale til vejledning af brug af biokemiske analyser/markører i samarbejde med kliniske afdelinger/praksissektoren. Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 18

19 3.4 Fastlægge handlingsplaner for løsning af problemer i samarbejde med medlemmer af tværfaglige teams. Herunder hører opstilling af biokemiske udredningsprogrammer i form af flow-diagrammer ved f.eks. udredning af thyreoideasygdomme, anæmi og dyslipidæmier. Fastlæggelse af indikationsområde og rationelt brug af nye biokemiske markører og analyser. 3.5 I samarbejdet med klinikere omkring eksempelvis point-of-care testning eller hæmostase/trombose problemer have respekt for deres faglige krav samtidig med at kunne bidrage med relevant faglig ekspertise. 3.6 Indgå i samarbejdet i tværfaglige teams i forhold til udvikling af samarbejdet, løsning af konflikter, give og modtage feedback og i forbindelse hermed kunne forstå og bruge teorier om konfliktløsning, gruppedynamik og rollefordeling i grupper og således deltage som mægler/bisidder ved løsning af personrelaterede konflikter i laboratoriet. 3.7 Formidle til sundhedspersonale hvordan sundhedsorganisationen påvirker patientbehandling, forskning og uddannelsesmæssige aktiviteter lokalt, regionalt og nationalt.. 4 Hoveduddannelsens kompetencer som leder/administrator Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som leder og administrator til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 4.1 Identificere arbejdsopgaver og funktioner, hvori indgår ledelsesfunktion og anvise veje til deres løsning (der kan her skelnes mellem formel og uformel lederrolle). 4.2 Varetage arbejdstilrettelæggelse, herunder arbejdsfordeling (vejlede, styre og sikre samarbejdet). 19

20 4.3 Udforme instruks for arbejdsopgaver i afdelingen. 4.4 Lede et tværfagligt samarbejde vedrørende en faglig problemstilling. 4.5 Udnytte og prioritere ressourcer i forhold til f.eks. patientvaretagelse, uddannelse, forskning, disponering af driftsmidler og eksterne aktiviteter. 4.6 Motivere og engagere samarbejdspartnere. 4.7 Kunne indtage en lederrolle i samarbejdet internt i laboratoriet, eksempelvis ved opstilling, indkøring og drift af nye analyser, ved analysetekniske problemer, der kan have kliniske konsekvenser samt ved omstillinger i driften. 4.8 Kunne løse konflikter i det tværfaglige samarbejde, eksempelvis med sin faglige ekspertise argumentere for specielle analyser, analyseapparatur, eller behandlingsstrategier. 5 Hoveduddannelsens kompetencer som sundhedsfremmer 5.1 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som sundhedsfremmer til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: Hos den enkelte patient skal lægen kunne varetage rådgivning indenfor individuelle kliniske profilområde(r) (fx koagulation, hyperlipidæmi, diabetologi, allergologi, forgiftninger). Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 5.2 Informere patientpopulationer om risikofaktorer og effekt af forebyggelse, fx i patientforeninger. 5.3 Kunne anvende og rådgive vedrørende anvendelse af klinisk biokemiske undersøgelser i forbindelse med screening. 20

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallæge i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, Nørrebrogade

Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallæge i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, Nørrebrogade Bilag 4.1 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallæge i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, Nørrebrogade

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for hoveduddannelse til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi 2½ år ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Sygehus ½ år ved

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Skejby Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Skejby Sygehus Bilag 3.3 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Skejby Sygehus

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg

Uddannelsesprogram for den fælles intern medicinske introduktionsstilling ved Medicinsk område i Esbjerg Uddannelsesprram for den fælles intern medicinske stilling ved Medicinsk område i Esbjerg Indledning præsentation af uddannelsesforløbet Introduktionslægen vil i den periode der foregår ved Medicinsk område

Læs mere

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Århus, 10. januar 2004 EN/lmn specialludd04.doc Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Faglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelse 1. Indledning Indstillingen omhandler det

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallæge i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus, Nørrebrogade

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallæge i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus, Nørrebrogade Bilag 3.1 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallæge i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus, Nørrebrogade

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Sygehus Bilag 3.4 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord Uddannelsesprogram for introduktionsstilling til speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Sygehus

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001467 Afdelingsnavn Klinisk Biokemsik Afdeling Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002306 Afdelingsnavn Øjenafdelingen Hospitalsnavn Roskilde Sygehus Besøgsdato 13-05-2015 Temaer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik

Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Logbog for Hoveduddannelsen i Klinisk Genetik Nedenfor er opført de kompetencer, der skal erhverves. Den uddannelsessøgende er selv ansvarlig for at få godkendt de opnåede kompetencer og for at indsamle

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000074 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Hospitalsnavn Hvidovre Hospital Besøgsdato 12-10-2016

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

KURSUSPLAN FOR TIDLIG KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002200 Afdelingsnavn Klinisk Farmakologisk afsnit Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center. Besøgsdato 24-02-2015. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002257 Afdelingsnavn Nyremedicinsk Klinik, Medicinsk Center Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000482 Afdelingsnavn Radiologisk afdeling Hospitalsnavn Regionshospitalet Silkeborg Besøgsdato 28-11-2013

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Lægehuset Gl. Stillingvej 409, Harlev

Lægehuset Gl. Stillingvej 409, Harlev Lægehuset Gl. Stillingvej 409, Harlev Præsentation af praksis, læger og personale Lægehuset Gl. Stillingvej 409 Ydernr.: 066788 Gl. Stillingvej 409, Tlf.: 8694 1950 8462 Harlev J. Fax: 8694 2609 www.laegehuseharlev.dk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere