Bilag 4.2 !"# $% & ( ) * " Side 1 af 57. Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4.2 !"# $% & ( ) * "+ 26-01-04 Side 1 af 57. Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord"

Transkript

1 Side 1 af 57 Bilag 4.2 Speciallægeuddannelsen i klinisk biokemi i Region Nord!"# $% & ' ( ) * "+ Hoveduddannelse ved Klinisk biokemisk Afdeling Århus Amtssygehus og Randers Centralsygehus

2 1. Indledning Du kan læse om specialet klinisk biokemi og om uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi i Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi, Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, August (http://www.dskb.dk ). Målbeskrivelsen er vedlagt. I Region Nord består uddannelsen til speciallæge i klinisk biokemi af følgende elementer: 1 års ansættelse i introduktionsstilling 4 års ansættelse i hoveduddannelse, heraf 2½ års ansættelse ved højt specialiseret klinisk biokemisk afdeling, ½ års ansættelse ved klinisk afdeling og 1 års ansættelse ved klinisk biokemisk afdeling med aktiviteter svarende til en funktionsbærende enhed. Under hoveduddannelsen gennemføres efter behov fokuserede kliniske ophold af 2 x 2 ugers varighed. 2. Formålet med hoveduddannelsen Du skal i løbet af hoveduddannelsen opnå en række kompetencer, der tilsammen kan sikre, at du med tiden vil kunne løse de opgaver, man forventer, at en speciallæge i klinisk biokemi kan klare. Du skal opnå kompetencer indenfor de 7 roller som henholdsvis medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder og administrator, sundhedsfremmer, akademiker og endelig professionel. Rollerne er beskrevet i målbeskrivelsen. Med hensyn til de overordnede beskrivelser og retningslinier vedrørende læringsstrategi, evalueringsstrategi og den teoretiske uddannelse henvises der ligeledes til målbeskrivelsen. 3. Mentor Du skal gennem hele hoveduddannelsen have en mentor, det vil sige en ældre kollega, der uafhængigt af hvilken del af uddannelsen, du er i gang med, vil kunne vejlede dig og fungere som sparingspartner i uddannelsesmæssige forhold. Du skal sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge på den første afdeling i hoveduddannelsesforløbet aftale, hvem der skal fungere som din mentor. 4. Uddannelses forløbet Uddannelsesprogrammet er tilrettelagt således, at du på den ene side kan opnå de nødvendige kompetencer, og så du på den anden side løbende kan bidrage til løsning af afdelingens opgaver indenfor laboratorieanalysefunktionen, undervisning og forskning. Den logbog, du skal anvende som hjælp til opnåelse af de ønskede kompetencer, er præsenteret i bilag 1. Din hoveduddannelse er sammensat af følgende elementer: 2½ års ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Kommunehospital ½ års klinik i pulje stilling 1 års ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Viborg 2½ års ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling er beskrevet i afsnit 5. ½ års ansættelse på klinisk afdeling er summarisk omtalt i afsnit 6. 1 års ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling er beskrevet i afsnit 7. 2

3 5. Ansættelse på højt specialiseret enhed (HSE) i 2½ år (Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade) 5.1 Introduktion Den første del af hoveduddannelsen i klinisk biokemi omfatter 2½ års ansættelse ved klinisk biokemisk afdeling. I det følgende beskrives uddannelsen sådan som den er udformet på Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade. En mere omfattende beskrivelse findes i form at et uddannelsesprogram Du vil blive introduceret til programmet i løbet af de første uger på afdelingen (se også nedenfor) og du kan læse meget mere om afdelingen i vores seneste årsberetning, som findes på afdelingens hjemmeside. 5.2 Afdelingens opgaver Klinisk Biokemisk Afdeling har tre opgaver. Vi skal udføre laboratorieanalyser rekvireret af lægerne, vi skal undervise, og vi skal forske. Laboratorieanalysefunktionen omfatter analyser udført for hospitalets afdelinger og for praktiserende læger i området. Herudover udfører afdelingen en række specielle analyser for andre hospitaler i amtet og for rekvirenter i andre amter. Vi udfører årligt omkring 2,1 millioner analyser, fordelt på flere hundrede forskellige komponenter. Undervisningen omfatter medicinske studenter, læger under uddannelse i klinisk biokemi, bioanalytikerstuderende og udvalgte grupper af rekvirenter (fx praktiserende læger). Forskningen omfatter afdelingens egen forskning og støtte til de kliniske afdelingers forskning. 5.3 Afdelingens organisation Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af den ledende overlæge og den ledende bioanalytiker, som refererer til sygehusledelsen. Organisationen fremgår i øvrigt af nedenstående diagram (ultimo 2003):!" # - ),,#. ' /0!! 0 % $ ( 2 $/ 3 0 ' 0 " 4 " $ " 1 " " ' 3

4 Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge har ansvar for uddannelsen af de yngre læger. Afdelingen er en del af Aarhus Universitetshospital og afdelingsledelsen refererer til sygehusledelsen. 5.4 Vejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for uddannelsen af de yngre læger, og dermed også for din uddannelse. Dine daglige vejledere vil være overlægerne med ansvar for de funktionsområder, du bliver knyttet til. Det er deres opgave at sikre, at du bliver introduceret til opgaverne og erhverver dig de relevante kompetencer indenfor områderne. 5.5 Evaluering og justering Start-, midtvejs- og afslutningssamtalerne skal du have sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge, og du skal have tilsvarende samtaler med dine daglige vejledere i forbindelse med tilknytning til de forskellige funktionsområder. I vurderer sammen hvilke kompetencer du kan/skal tilegne dig i den pågældende funktion og justerer undervejs i opholdet. Du skal sikre dig, at du får kompetencerne godkendt efterhånden, som de bliver Vejlederen kvitterer for opnåede kompetencer på arbejdsskemaerne, og den uddannelsesansvarlige overlæge kvitterer i logbogen. Du kan forvente, at dine vejledere og andre, der er involveret i din uddannelse, løbende vil give dig feed-back. 5.6 De første uger Vi har et introduktionsprogram som skal sikre, at du hurtigt bliver fortrolig med afdelingen og planerne for din uddannelse Der findes også et checkskema, som både du og afdelingens sekretærer skal anvende for at sikre at diverse praktiske ting bringes i orden dobbeltklik på ikonerne til højre for at åbne dokumenterne i Word. Du vil først blive pålagt opgaver, når du har opnået den nødvendige kompetence (almindeligvis efter et par uger). Dag 1 Velkomst/netværk og kvalitetsstyring Ansvarlig Lene Heickendorff og Kate Strandgaard Undervisere Lene Heickendorff, Kate Strandgaard, Anne Henriksen eller Louise Jacobsen Hospitalets officielle introduktionsprogram. Indretning af kontor, og introduktion til diverse praktiske forhold (møder, mødetider, mv.) Rundvisning i afdelingen og på forskningslaboratorierne, samt eventuelt på hospitalet. Gennemgang af introduktionsprogram og aftale om introduktionssamtale Gennemgang af stillingsbeskrivelse, aftale om udarbejdelse af CV Orientering om kvalitetsstyringssystem og introduktion til kvalitetshåndbogen Gennemgang af PC-systemet på hospitalet, introduktion til anvendt software og internettet Introduktion til afdelingens webside Dag 2 Introduktion til reservelægens særlige opgaver Ansvarlig Ulrik Gerdes Undervisere Lene Heickendorff, Ulrik Gerdes Gennemgang af procedureforskrifter (instrukser) for reservelæger i afdelingen. Lægelige opgaver i ambulatoriet (den dårlige patient og EKG vurdering) Procedurer ved hjertestop 4

5 Introduktion til undervisningsopgaver Profylaktisk vaccination af personale mod hepatitis B Introduktion til opgaver med informationsformidling (udarbejdelse af orienteringer, instrukser, procedureforskrifter og patientvejledninger) Generel orientering om procedurer for telefonisk afgivelse af svar Generelt om håndtering af lægefaglige spørgsmål fra laboratoriets brugere, fx udtalelse og fortolkning af analysesvar, og gennemgang af analysefortegnelsen Introduktion til diverse igangværende interne projekter og opgaver i afdelingen, og identifikation af opgaver, som den nye læge kan påtage sig Dag 3 Interfaces til laboratoriets brugere Ansvarlig Lene Vinther og Uffe Lystbæk Undervisere Lene Vinther, Uffe Lystbæk, en kontaktlaborant, en mobillaborant, Ulrik Gerdes Gennemgang af laboratoriets procedurer for rekvisition af analyser, prøvetagning og -processering, og svarafgivelse på hospitalet (svarende til indholdet i»brug af Klinisk biokemisk afdeling«) Orientering om administrationen af eksterne projekter Introduktion til kontaktlaborantsystemet Gennemgang af laboratoriets procedurer for rekvisition m.m. af analyser fra praktiserende læger (svarende til indeholdet i»forsendelse af blodprøver«) Introduktion til Kvalitetssikringsordningen for praksis Introduktion til Mobillaboranttjenesten Dag 4 LABKA, LSP, kvalitetskontroludvalget og sikkerhed Ansvarlig Niels Jørgen Christensen Undervisere Niels Jørgen Christensen, Gitte Hedeman Introduktion til LABLA Gennemgang af LABLA Sygehus-Pakken (LSP) Introduktion til laboratoriets Kvalitetskontroludvalg Gennemgang af brandudstyr, katastrofeplan, hygiejnehåndbog og procedure ved stikuheld Dag 5 Kemilab 1 og 2 Ansvarlige Dorthe Wehner, Peter Vogel Undervisere Dorthe Wehner, Peter Vogel Introduktion til maskiner og analyser i KemiLab 1 (urinanalyser, B-Glucose og B-Hb A1C ) Introduktion til maskiner og analyser i KemiLab 2 (diverse Hitachi- & Vitros 250 analyser, syrebase analyser, koronarmarkører) Orientering om procedurer for håndtering af skæve svar Dag 6 Hæmatologisk laboratorium Ansvarlig Annette Petersen Underviser Annette Petersen Introduktion til maskiner og analyser i Hæmatologien (hæmatologiske kvantiteter, koagulation, sænkninger og Monospot) Håndtering af unormale fund ved leukocyttypebestemmelse, fx blaster Orientering om procedurer for håndtering af»skæve svar«dag 7 Multilab Ansvarlige Bente Vestergård Undervisere Bente Vestergård, Susanne Nielsen, Lene Heickendorff Introduktion til maskiner og rutineanalyser i Multilab (proteinanalyser, M-komponenter, 5

6 cobalaminer, thyroideaanalyser, PTH og D-vitaminer. Introduktion til knogle- og bindevævsmarkører. Orientering om procedurer for håndtering af»skæve svar«dag 8 - Blodbanken Ansvarlig Marianne Wraa Underviser Marianne Wraa og Lene Heickendorff Introduktion til udstyr og analyser i Blodbanken (blodtyper og -forlig) Introduktion til samarbejdet med Klinisk Immunologisk afdeling på Skejby Sygehus (Blodbanksvæsenet i Århus Amt) og EDB-programmet KIABLOD. Gennemgang af procedurerne for rekvisition og udlevering af blodprodukter, herunder introduktion til bogen Instrukser for transfusion af blodkomponenter Diskussion af problemer med patientidentifikation, transfusionsprocedurer, transfusionskomplikationer mv. Orientering om transfusionsrådet og Århus Amts blodbanksgruppe. Dag 9 Forskning og molekylærbiologi Ansvarlige Peter H. Nissen, Lene Heickendorff Undervisere Peter H. Nissen, Lene Heickendorff, Ulrik Gerdes, Kirsten Hald, Kirsten Kruse Gennemgang af afdelingens forskningsaktiviteter (bindevævsmarkører, molekylærbiologiske undersøgelser ved lipidforstyrrelser, kardiovaskulær genetisk epidemiologi, kvalitetsvurderinger af aktiviteter i praksissektoren). Introduktion til samarbejdet med de kliniske afdelinger i huset og med Klinisk Genetisk afdeling Introduktion til de kørende molekylærbiologiske metoder, herunder rekvisition og svar procedurer Gennemgang af analyserne vedrørende familiær hyperkolesterolæmi, hereditær hæmokromatose og familiær hyperkalciurisk hypokalkæmi Diskussion af typiske lægelige opgaver indenfor området (fx informationsformidling) Introduktion til brug af afdelingens og sygehusets lægebibliotek Dag 10 På tur med Mobillaboranterne, opsamling & evaluering Ansvarlige Ulrik Gerdes Underviser Mobillaboranterne, Lene Heickendorff, Ulrik Gerdes Tre timers tur med mobillaboranterne Opsamling af spørgsmål fra introduktionsprogrammet Evaluering af introduktionsprogrammet 5.7. Den fortsatte uddannelse Du skal varetage forskellige rutinefunktioner i dagarbejdstiden, og du vil i løbet af den 2½ årige uddannelse blive tilknyttet afdelingens forskellige funktionsområder (i perioder af varierende længe). Der vil så vidt muligt blive afsat en samlet tid til fordybelse svarende til 6 måneder. Der bliver udarbejdet et konkret uddannelsesprogram udformet som arbejdsskemaer og checklister, og udformet med henvisninger til målbeskrivelsen for specialet. Du skal følge en række teoretiske kurser og skal også indlære aktivt igennem studier af relevante lærebøger og originallitteratur. 6. Ansættelse ved klinisk afdeling i ½ år. Puljestilling 6

7 Den postgraduate lektor er tovholder for, at uddannelsesprogrammet udarbejdes i god tid inden denne del af uddannelsen starter. Den uddannelsessøgendes mentor står sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge på den kliniske afdeling for udformning og beskrivelse af uddannelsesprogrammet. Under opholdet skal kompetencer anført i arbejdsskema 10, bilag 13 indlæres. 7. Ansættelse ved funktionsbærende (FBE) afdeling i 1 år (Klinisk Biokemisk Afdeling, Randers Centralsygehus) 7.1. Generelle oplysninger Den afsluttende del af hoveduddannelsen i klinisk biokemi omfatter 1 års ansættelse ved en klinisk biokemisk afdeling på FBE. I det følgende beskrives denne som den er udformet ved Klinisk Biokemisk afdeling, Randers Centralsygehus. En mere omfattende introduktion findes i afdelingens introduktionsprogram for nyansatte. Der henvises desuden til afdelingens hjemmeside Afdelingens opgaver Afdelingen har som alle andre sygehusafdelinger 3 hovedopgaver: undersøgelse/behandling, undervisning og forskning/udvikling Afdelingen udfører ca 1,8 mio. analyser pr. år hvoraf ca. halvdelen er for sygehusets egne afdelinger og den anden halvdel er for speciallæge og almen praksis. Afdelingen overtog det faglige og ledelsesmæssige ansvar for de klinisk biokemiske funktioner på Grenå Sygehus fra 1. november Derudover har afdelingen blodbanksfunktion i Enhedsorganisationen Århus Amts Blodbanksvirksomhed, hvor der årligt foretages ca tapninger af bloddonorer på afdelingens tappesteder. Afdelingen har en Amtsdækkende funktion for udførelse af udvalgte analyser (Alifatisk carboxylat (C14-C26) (fedt i fæces), P-Zink, P-Amylase (pancreas), Disaccharidaser (Tyndtarmsbiospsi) og P- Thyreoideaperoxidase antistoffer). Afdelingen har et formelt samarbejde med Silkeborg Centralsygehus som aktuelt er koncentreret omkring indførelse af et kvalitetsstyringssystem efter kvalitetsstyringsstandarden ISO Undervisningen omfatter medicinske studenter, læger under uddannelse i klinisk biokemi, bioanalytikerstuderende og intern undervisning af bionalytikere. Afdelingens forsknings- og udviklingsaktiviteter ud over de direkte driftsmæssigt afledte - omfatter støtte til kliniske afdelingers forskning samt afdelingens egen forskning/udvikling. Denne er hovedsageligt koncentreret omkring forhold vedrørende udskillelse af proteiner I urinen samt antiinflammatoriske og immunosuppresive virkninger på cellulært niveau Afdelingens organisation Afdelingen ledes af afdelingsledelsen bestående af den ledende overlæge og den ledende bioanalytiker. Afdelingen er opdelt i 2 sektioner: een omfattende biokemiske og immunologiske analyser og én omfattende hæmatologiske analyser, koagulation og blodbank. Hver sektion har 2 afdelingsbioanalytikere som står for den daglige ledelse. Derudover er der én speciallæge (overlæge) og to ikke-lægelige akademikere med funktioner på tværs af de to sektioner. Afdelingsledelsen 7

8 refererer til sygehusledelsen Vejleder Det overordnede ansvar for din uddannelse ved afdelingen varetages af den uddannelsesansvarlige overlæge. Det er også dennes opgave at sikre, at du bliver introduceret til afdelingen, og det er dig og den pågældende, der gennemfører introduktions-, midtvejs- og afslutningssamtalen. Vejlederfunktionen i konkrete opgaver varetages af den speciallæge og/eller ikke-lægelig specialist opgaven typisk er knyttet til. 7.3 De første uger Introduktion til hospitalet: Der afholdes en dags introduktion for alle nyansatte ved ansættelsens start. Afdelingens introduktionsprogram skal sikre: at du hurtigt bliver præsenteret for afdelingens nøglepersoner, at du hurtigt kan finde rundt i afdelingen, at du hurtigt føler dig hjemme på din nye arbejdsplads. Såfremt intet andet er aftalt, er din kontaktperson den uddannelsesansvarlige overlæge 7.4. Uddannelsens struktur og forløb Det sidste år af din hoveduddannelse skal benyttes til at komplettere, konsolidere, udbygge og afprøve de kompetencer, du har opnået gennem dine tidligere ansættelsesforløb. Ved afslutningen af dit uddannelsesår på Randers Centralsygehus skal du kunne dokumentere, at du har opnået alle de kompetencer, der er opregnet i bilag 13. Dit uddannelsesforløb på Randers Centralsygehus vil derfor i udtalt grad være individuelt tilrettelagt med henblik på, at dette er tilfældet. Såfremt det ikke er sket på forhånd, må du allerede ved forløbets start gøre opmærksom på, hvilke kompetencer, du endnu ikke har. Dette gælder for alle de 7 rollers vedkommende. I samarbejde med mentor og den uddannelsesansvarlige overlæge lægges der derefter en uddannelsesplan, der tilgodeser dine uddannelsesmæssige behov og dine faglige interesser. Hvis der er behov for det vil der være mulighed for et til to fokuserede ophold af max. 2 ugers længde på andre afdelinger. Formålet hermed er at give dig mulighed for at tilegne dig kompetencer, du indenfor den medicinske ekspertrolle endnu ikke har opnået, og som vi ikke på Klinisk Biokemisk afdeling er i stand til at give dig. Det kunne f.eks. dreje sig om et par af de specielle kliniske færdigheder, der er anført i logbogen under pkt For de generelle kliniske kompetencers vedkommende (pkt ) må disse forventes at være opnået ved tidligere ansættelser. De fokuserede ophold aftales og planlægges sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge Du skal under dit uddannelsesår på Randers Centralsygehus deltage i de ugentlige personalemøder, samt møder I netværksamarbejdet med Silkeborg Centralsygehus. Herudover skal du efter nærmere aftale evt. sammen med afdelingens øvrige læger - deltage i afdelingskonferencer på udvalgte kliniske afdelinger med hvem afdelingen har faste møderutiner Evaluering og justering Du skal løbende sikre dig, at du tilegner dig de ønskede kompetencer, og at du får kompetencerne godkendt efterhånden som de bliver Du har ansvar for, at der bliver aftalt og afholdt en midtvejssamtale med din vejleder mhp. justeringer og evt. drøftelse af dine fremtidsplaner. Såfremt du finder, at dit uddannelsesforløb ikke fungerer, skal du umiddelbart tale med din vejleder. 8

9 Bilag 1 Logbog for hoveduddannelse i klinisk biokemi Nedenfor er udarbejdet en oversigt over de kompetencer, som du ifølge målbeskrivelsen skal erhverve i løbet af den samlede hoveduddannelse. Der kan ikke indenfor det enkelte uddannelses modul gives nogen entydig angivelse af rækkefølgen for opnåelse af de forskellige kompetencer. Du er ansvarlig for at få godkendt de erhvervede kompetencer, ligesom du er ansvarlig for i nødvendigt omfang at føre en læringsdagbog, der kan supplere nedenstående. Den nedenfor anførte nummerering henvises der til fra arbejdsskemaerne (vedlagt bilag 13). 1 Hoveduddannelsens kompetencer som medicinsk ekspert Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.1 Kunne anvende den teknologisk mest effektive laboratoriemetode på et givent klinisk problem. 1.2 Kunne anvende og forklare basale principper bag kemiske, biokemiske, immunologiske og molekylærbiologiske laboratorieteknikker. 1.3 Varetage praktisk lægefagligt arbejde i relation til analyser, der udgør 95 % af den samlede analyseproduktion i et laboratorium med basisfunktioner, herunder udarbejde analyseforskrifter, patientvejledninger etc. 1.4 Have opsat mindst én klinisk biokemisk analyse "fra grunden" samt implementere denne i laboratoriet 1.5 Kunne anvende principperne for logistik i laboratoriet og ved decentrale analyser, herunder rekvisition, prøveindsamling, prøveprocessering, fordeling og opbevaring samt forsendelse regionalt som nationalt i forbindelse med opsætning af nye analyser og udarbejdelse af vejledninger Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 9

10 1.6 Kunne implementere ny analyse, herunder kunne vurdere relevansen af nyt analyseprincip i en klinisk sammenhæng inden for mindst ét område blandt de sjældne analyser på en højt specialiseret afdeling. 1.7 Kunne dokumentere, opsætte, validere og implementere nye analyser på funktionsbærende enhed 1.8 Kunne opstille og implementere et rationelt analysekontrolsystem til minimering af analytiske fejl og minimering af unødvendig omkørsler af analyser ved både centrale og decentrale analyser for en given analyse med udgangspunkt i opstillede analytiske kvalitetskrav. 1.9 Sikre arbejdsmiljøet i laboratoriet, herunder: Deltage i afdelingens arbejdsmiljøopgaver. Udarbejdelse af konkrete arbejdspladsbrugsanvisninger 1.10 Kunne analysere og vurdere human sygdomsmanifestation ud fra detaljeret viden om normal og patologisk biokemi Kunne redegøre for patobiologisk baggrund ved almindelige analyser og indikation for analysen samt for tolkning af analyseresultatet Redegøre for principper og begrænsninger ved klinisk biokemiske analyser og anvende disse ved tolkning af testresultater Kunne bedømme og anvende informationsværdien af et testresultat i forskellige kliniske situationer (referenceområde, sensitivitet, specificitet, prædiktiv værdi, signifikante forandringer) Anvende og rådgive om optimal evidensbaseret diagnostik under hensyntagen til den ressourcemæssige allokering. 10

11 1.15 Medvirke ved introduktion af nye eller ændring af eksisterende klinisk biokemiske analyser på et rationelt evidensbaseret grundlag og udarbejdelse af skriftligt materiale Kunne integrere anamnese og objektiv undersøgelse med laboratorieundersøgelser og planlægge yderligere undersøgelser til hjælp i differentialdiagnostik og behandling og inkorporere disse i en formel skriftlig kommunikationsrapport Kunne analysere og vurdere laboratoriemæssige resultater i relation til patientens symptomer og kliniske tegn Skabe overblik og sammenhæng i den diagnostiske udredning hos den enkelte patient Kunne rådgive om patientbehandling på grundlag af molekylær forståelse af sygdomsprocesser inden for et valgt profilområde Kunne rådgive om biokemiske forstyrrelser, deres diagnostik, monitorering og behandling ved deltagelse i tværfaglig problemorienteret konference/stuegang 1.21 Kunne opstille et rationelt evidensbaseret biokemisk undersøgelsesprogram til diagnostisk udredning af patienter i primær såvel som sekundær sektor, herunder deltage i tværfaglig udarbejdelse af vejledninger, guidelines eller standarder Vurdere patientprognose udfra klinisk biokemiske testresultater, risikofaktorer behandling Kunne arbejde med kliniske beslutningsgrænser for paraklinisk information (ikke kun biokemi). Både i akutte situationer og i forbindelse længere udredningsforløb. 11

12 1.24 Udarbejde eller revidere én instruks indenfor en sygdomskategori i samarbejde med speciallæge 1.25 Fungere som sparringspartner i klinisk afdeling i forbindelse med vurdering af klinisk biokemisk information i konkrete dagligdags kliniske situationer 1.1 Generelle kliniske kompetencer Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.26 Optage anamnese, som er fyldestgørende i relation til patientens problemer på biomedicinske, sociale og psykologiske områder og svarende til god internmedicinsk standard Sætte en ramme for samtalen og strukturere den Anvende åbne spørgsmål fulgt af hensigtsmæssige lukkede spørgsmål Sikre fakta ved eksplorative spørgsmål Opsummere og afstemme med patienten Lytte til og varetage patientens anskuelser Bedømme nødvendigt brug af tolk 1.27 Gennemføre objektiv undersøgelse, der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Redegøre for anatomisk og fysiologisk basis for normale og patologiske kliniske fund Bruge undersøgelsesinstrumenter på en hensigtsmæssig måde Forklare undersøgelsen for patienten og gennemføre den med mindst mulige gene Spore og afsløre afvigelser fra struktur og funktion, herunder diskrete manifestationer af sygdom Systematisere fundene Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 12

13 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.28 Anvende relevant og tilstrækkelig medicinsk diagnostik på en måde, der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Redegøre for biokemisk, fysisk og fysiologisk basis for prøver i internmedicinsk klinisk arbejde Redegøre for fysisk baggrund til almindelige billeddiagnostiske undersøgelser i internmedicinsk klinisk arbejde Vælge relevante prøver på en problemorienteret måde 1.29 Opsøge og anvende information, der er nødvendig for patientvaretagelsen, på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Fremlægge klinisk problemstilling for erfarne kolleger Opsøge og anvende databaser, afdelingens retningslinier, tidsskrifter, mv Fortolke og anvende de opnåede data i patientbehandlingen på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Opstille en problemorienteret undersøgelsesplan ved almindelige symptomkomplekser indenfor intern medicin Opstille sandsynlig diagnose og motivere differentialdiagnoser Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 13

14 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.31 Træffe kliniske beslutninger på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Redegøre for principper i Evidence Based Medicine Være fleksibel, herunder parat til at revurdere diagnostisk strategi og diagnose, og handle på det Anvende afdelingens retningslinier 1.32 Vurdere den enkelte patients prognose i relation til relevante risikofaktorer og den givne behandling på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Fastlægge risikofaktorer for den enkelte patient Udvikle en ikke diskriminerende holdning til alle patienter og erkende deres individuelle behov Rådgive om ønskelige forandringer af livsstil, herunder fx vægtreduktion, ophøre med rygning og begrænsning af alkoholforbrug 1.33 Vurdere og tage højde for den enkelte patients evne og indstilling til at gennemføre en behandling (compliance) Forklare udredning, fund og diagnose og sikre sig patientens forståelse Informere om bedst mulige behandling og sikre sig patientens forståelse Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 14

15 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.34 Vurdere og følge op på behandlingen på en måde der opfylder kravene til god intern medicinsk standard Vælge hensigtsmæssige prøver og undersøgelser til opfølgning Vælge evidensbaseret og optimalt tidsinterval til opfølgning Være bevidst om og anvende afdelingens retningslinier til opfølgning Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 1.2 Specielle kliniske færdigheder Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.35 Diagnosticere og behandle akut hypoglycæmi Kunne gennemføre: Initial diagnostik og behandling, samt kunne visitere ikke-diabetiske patienter Udredning og behandling akut og ved indlæggelse af diabetespatienter information om forholdsregler i forhold til motorkørsel og maskinbetjening enkel justering af igangværende diabetesbehandling. Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 1.36 Initialt diagnosticere og behandle akutte elektrolytforstyrrelser Kunne gennemføre: Initial diagnostik og akut behandling af - hyper- og hypokalkæmi - hyper- og hyponatriæmi - hyper- og hypokaliæmi - syre/base forstyrrelser 1.37 Diagnosticere og initialt behandle akut nyreinsufficiens 15

16 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.38 Kunne gennemføre: Iværksættelse af undersøgelser mhp. differentialdiagnostik mellem post-, renal - og prerenal uræmi Gennemføre initial behandling heraf Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik mellem coronarsygdom og non-coronar sygdom Iværksætte af kardiovaskulær farmakoterapi Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik til skelnen mellem akut højre og venstresidigt hjertesvigt Initial diagnostik og behandling af akut kardiogent lungeødem 1.40 Diagnosticere, behandle og visitere dyb venetrombose, herunder farmakologisk og ikke-farmakologisk behandling Kunne gennemføre: Diagnostik og initial behandling, herunder non-farmakologisk Foretage relevant henvisning til koagulations udredning 1.41 Diagnosticere og behandle akut svær respirationsinsufficiens Kunne gennemføre: Differentialdiagnostik og akut behandling, herunder nonfarmakologisk (KOL, astma og lungeemboli) Justering af anfaldsforebyggende behandling 1.42 Diagnosticere og initialt behandle sepsis Kunne gennemføre: Initial diagnostik og behandling Diagnosticering af DIC Indledning af empirisk antibiotisk behandling Kardiovaskulære stabilisering vudering af den immuninkompente patient Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 16

17 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som medicinsk ekspert til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 1.43 Diagnosticere, initialt behandle og visitere meningitis Kunne gennemføre: Initial diagnostik og behandling Undersøgelser til mikrobiologisk diagnostik Tolkning af mikroskopi-svar Antibiotisk behandling Plan for monitorering Information 1.44 Diagnosticere og behandle forgiftninger 1.45 Udrede ikterus 1.46 Udrede funktionsforstyrrelser i gld. thyreoidea 1.47 Udrede årsager til anæmi Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 2 Hoveduddannelsens kompetencer som kommunikator Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som kommunikator til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 2.1 Kunne fremlægge og diskutere den teoretiske baggrund med kolleger fra de kliniske og parakliniske afdelinger ved implementering af nye eller ændring i eksisterende analyse-, undersøgelses- og udredningsprogrammer, herunder varetage instruktion og praktisk gennemførelse. 2.2 Kommunikere internt i en tværfaglig arbejdsgruppe, beskrive opgaven, lede gruppen og formulere resultat skriftligt og mundtligt. 2.3 Kunne informere patienter mundtligt og sikre forståelsen Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 17

18 2.4 Udarbejde skriftligt patientinformationsmateriale om en undersøgelses formål og udførelse og rette materialet til efter feed-back fra de medarbejdere, der er involverede i undersøgelsen.. 3 Hoveduddannelsens kompetencer som samarbejder Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som samarbejder til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: 3.1 I den akutte situation kunne fastlægge en udrednings- eller behandlingsplan for en patient i samarbejde med andre personalegrupper i forbindelse med de nævnte profileringsområder, herunder identificere og beskrive de roller, ekspertiser og begrænsninger for alle medlemmer af tværfaglige teams, som er nødvendige for optimal opnåelse af mål relateret til patientvaretagelse, videnskabelige problemstillinger, uddannelsesmæssige opgaver eller administrative opgaver. 3.2 Kunne samarbejde med administrativt personale samt IT- personale på eget sygehus samt amtsligt/regionalt til opstilling af laboratorieinformationssystemer og udarbejdelse af forbrugsstatistikker. 3.3 Indgå i tværfaglige team-møder og bidrage med sin egen biokemiske ekspertise. Herunder kunne udarbejde skriftligt informationsmateriale til vejledning af brug af biokemiske analyser/markører i samarbejde med kliniske afdelinger/praksissektoren. Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 18

19 3.4 Fastlægge handlingsplaner for løsning af problemer i samarbejde med medlemmer af tværfaglige teams. Herunder hører opstilling af biokemiske udredningsprogrammer i form af flow-diagrammer ved f.eks. udredning af thyreoideasygdomme, anæmi og dyslipidæmier. Fastlæggelse af indikationsområde og rationelt brug af nye biokemiske markører og analyser. 3.5 I samarbejdet med klinikere omkring eksempelvis point-of-care testning eller hæmostase/trombose problemer have respekt for deres faglige krav samtidig med at kunne bidrage med relevant faglig ekspertise. 3.6 Indgå i samarbejdet i tværfaglige teams i forhold til udvikling af samarbejdet, løsning af konflikter, give og modtage feedback og i forbindelse hermed kunne forstå og bruge teorier om konfliktløsning, gruppedynamik og rollefordeling i grupper og således deltage som mægler/bisidder ved løsning af personrelaterede konflikter i laboratoriet. 3.7 Formidle til sundhedspersonale hvordan sundhedsorganisationen påvirker patientbehandling, forskning og uddannelsesmæssige aktiviteter lokalt, regionalt og nationalt.. 4 Hoveduddannelsens kompetencer som leder/administrator Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som leder og administrator til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 4.1 Identificere arbejdsopgaver og funktioner, hvori indgår ledelsesfunktion og anvise veje til deres løsning (der kan her skelnes mellem formel og uformel lederrolle). 4.2 Varetage arbejdstilrettelæggelse, herunder arbejdsfordeling (vejlede, styre og sikre samarbejdet). 19

20 4.3 Udforme instruks for arbejdsopgaver i afdelingen. 4.4 Lede et tværfagligt samarbejde vedrørende en faglig problemstilling. 4.5 Udnytte og prioritere ressourcer i forhold til f.eks. patientvaretagelse, uddannelse, forskning, disponering af driftsmidler og eksterne aktiviteter. 4.6 Motivere og engagere samarbejdspartnere. 4.7 Kunne indtage en lederrolle i samarbejdet internt i laboratoriet, eksempelvis ved opstilling, indkøring og drift af nye analyser, ved analysetekniske problemer, der kan have kliniske konsekvenser samt ved omstillinger i driften. 4.8 Kunne løse konflikter i det tværfaglige samarbejde, eksempelvis med sin faglige ekspertise argumentere for specielle analyser, analyseapparatur, eller behandlingsstrategier. 5 Hoveduddannelsens kompetencer som sundhedsfremmer 5.1 Kompetencekrav Mål Kompetencekrav for rollen som sundhedsfremmer til den nyuddannede speciallæge ved afslutningen af hoveduddannelsen: Hos den enkelte patient skal lægen kunne varetage rådgivning indenfor individuelle kliniske profilområde(r) (fx koagulation, hyperlipidæmi, diabetologi, allergologi, forgiftninger). Dato og signatur, uddannelsessøgende Dato og signatur, uddannelsesansvarlig overlæge 5.2 Informere patientpopulationer om risikofaktorer og effekt af forebyggelse, fx i patientforeninger. 5.3 Kunne anvende og rådgive vedrørende anvendelse af klinisk biokemiske undersøgelser i forbindelse med screening. 20

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Århus Sygehus Side 1 19-08-2010 Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Klinisk Biokemi Klinisk Biokemisk Afdeling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Videreuddannelsesregion Nord 2010 Indhold

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Specialevejledning for klinisk biokemi

Specialevejledning for klinisk biokemi j.nr. 7-203-01-90/23 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialevejledning for klinisk biokemi Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 05 Specialebeskrivelse Klinisk biokemi er et tværgående

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillings- og funktionsbeskrivelse for lægesekretær i Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Stillingsbetegnelse Lægesekretær, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Stillingsindehaver Ansættelsessted

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Hillerød Sygehus

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

LEON i fremtidens sundhedsvæsen

LEON i fremtidens sundhedsvæsen Opgaveflytning med eksempel for SOSU v. brystkræftscreening 8. februar 2010 Cheflæge Lisbeth Kallestrup Regionshospitalet Silkeborg, Hammel og Skanderborg www.regionmidtjylland.dk LEON i fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere