Offentlig-private partnerskaber - genvej til flere velfærdsinvesteringer eller anden form for privatisering?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig-private partnerskaber - genvej til flere velfærdsinvesteringer eller anden form for privatisering?"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Offentlig-private partnerskaber - genvej til flere velfærdsinvesteringer eller anden form for privatisering? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. oktober 2011 INDLEDNING Offentlig - Private Partnerskaber (OPP) er blevet et emne i den aktuelle debat omkring udviklingen af den offentlige sektor og forholdet mellem private virksomheder og det offentlige i den forbindelse. I den aktuelle debat er det blevet fremført af blandt andet S og SF, at OPP er en både billigere og bedre genvej til at mobilisere private midler ind i offentlige velfærdsinvesteringer og dermed øge velfærden i en situation, hvor de offentlige budgetter og offentlig gældsætning er underlagt betydelige restriktioner.[1] Synspunktet har også genklang i det nyligt offentliggjorte grundlag for S-R-SFregeringen, hvor man som det første har besluttet at nedsætte en kommission til belysning af OPP.[2] I det følgende vil myter og realiteter om OPP blive søgt belyst. I del I ses på, hvad OPP nærmere bestemt er, og hvilke forskellige former, der findes. I del II diskuteres myter og realiteter om OPP ud fra undersøgelser heraf. Er der belæg for synspunktet om, at OP er billigere og bedre end traditionelle offentlige investeringer og opgaveløsning? Og er det rigtigt, at OPP både på kort og langt sigt mobiliserer flere midler til offentligt anlæg og byggeri og offentlige investeringer? Og hvis private finansielle virksomheder og institutioner gennem OPP får en øget rolle, hvilke konsekvenser får det så for den politiske styring? Så belyses i del III kort udbredelsen af og erfaringerne med OPP. Og i del IV ses på, hvordan OPP forholder sig til den tænkning, der under betegnelsen New Public Management ser inddragelse af private virksomheder og markedsmekanismer som vejen til større effektivitet i den offentlige sektor? Endelig slutter artiklen i del V med en kort perspektivering samt debatoplæg. DEL I: BELYSNING AF OFFENTLIG - PRIVATE PARTNERSKABER Hvad forstås ved OPP? Betegnelsen OPP står som anført for Offentlig-Private Partnerskaber. Grundideen i OPP er, at en kommune udbyder design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse og produktion serviceydelser i op til tredive år som én samlet opgave. Figur: Processen i et OPP-projekt.[3] 1 / 12

2 Det er den klassiske form for OPP (i det følgende betegnet som OPP Classic), men modellen findes også i varianter. En af disse er det såkaldte OPP Light (også kaldet 'samlet udbud'), hvor finansiering og ejerskab forbliver i offentligt regi.[4] En anden variant er såkaldt PFI (Private Finance Initiative), hvor finansiering, byggeri og evt. drift og vedligeholdelse - men ikke serviceproduktion - ligger hos private. [5] Endelig kan OPP formaliseres i et privat-kommunalt aktieselskab. [6] Figur: Modeller for offentlig - privat samarbejde, herunder former for OPP. [7] OPP grænser op til det velkendte "almindelige udbud", som er den mest udbredte model for offentligt privat samarbejde og dækker procent af det samlede offentlige-private samarbejde. Kernen heri er en kravspecifikation fra det offentlige som beskriver, hvad det er for en vare, tjenesteydelse eller bygge og anlægsopgave, som skal leveres. Den private virksomhed løser opgaven, men det offentlige tilvejebringer finansiering og har ejerskabet samt varetager efterfølgende drift.[8] Men OPP går i forhold hertil altså betydeligt længere, idet det også omfatter finansiering, drift og vedligeholdelse samt ejerforhold i en periode på op til 30 år. [9] Dvs. at den private virksomhed her står for alle sider af aktiviteten, herunder har ejerskabet, i en lang årrække, hvorefter dette kan - men ikke nødvendigvis skal - overdrages til det offentlige. I første omgang er det også den private virksomhed, som står for finansieringen, men det er dog i sidste ende det offentlige, som gennem løbende betalinger over de 30 år betaler enten direkte over offentlige budgetter eller (mere sjældent) ved, at de private ejere overtager dele af de offentlige 2 / 12

3 indtægtskilder. DEL III: MYTER OG REALITETER OM OPP. Af tilhængerne af OPP anføres som hovedargumenter for modellen, at OPP for det første er billigere end traditionel offentlig opgaveløsning, for det andet er mere effektivt driftsmæssigt og giver bedre kvalitet (herunder giver mindre bureaukrati) og endelig for det tredje, at OPP skaffer flere ressourcer til anlæg og investeringer, end det offentlige selv kan (hovedargumentet fra S + SF). Er OPP billigere og bedre? Den førstnævnte påstand om, at OPP er billigere end traditionel offentlig opgaveløsning, er imidlertid forkert. Det skyldes, at det offentlige generelt kan låne billigere end private virksomheder, hvorfor OPP har større finansieringsomkostninger end traditionelle offentlige investeringer, jf. nedenstående eksempel. I nedenstående eksempel er der taget udgangspunkt i en investering på ca. 100 mio. kr. (svarende til en mindre skole). I dette eksempel vil alene rentespændet mellem offentlig og privat finansiering, set over hele aftaleperioden, medføre en meromkostning på ca % ved privat finansiering af projektet sammenlignet med offentlig finansiering (Forudsætninger: Rentespænd fra offentlig til privat finansiering 1,5-1,75 %, diskonteringsrente 5 % og garantirente 0,4 %) Figur: Offentlig versus privat finansiering. [10] Denne fordyrelse gør sig selvsagt allermest gældende for det klassiske OPP, men rammer også OPP som PFI. Endvidere er OPP også dyrere i afkastkrav end offentlige investeringer, fordi det offentlige i modsætning til private virksomheder ikke skal 3 / 12

4 beregne sig et overskud til driftsherren. Giver OPP mindre bureaukrati? Også påstanden om, at OPP giver mindre bureaukrati i kraft af privat effektivitet er fejlagtig. Dette skyldes, at OPP medfører betydelige "transaktionsomkostninger" til det offentlige til udbud, kontraktindgåelse og opfølgning. Udgiften til opfølgning bliver ikke mindst betydelig af, at der er tale om kontrakter i op til 30 år, hvor en nøje overvågning vil være nødvendig for at sikre, at det offentlige får, hvad det betaler for. Ifølge en norsk undersøgelse udgør transaktionsomkostninger mellem 1,5 og 3 % pr. OPP-projekt.[11] Og at kravene og dermed tidsanvendelsen til udbud, kontraktindgåelse og opfølgning er betydeligt større end ved en traditionel offentlig gennemførelsesmåde betyder, at OPP således ikke giver mindre, men mere bureaukrati. Dette fordyrende aspekt ved OPP rammer alle former for OPP, men jo længerevarende kontraktforholdet er, jo mere omfattende bliver opfølgningsindsatsen selvsagt. Større driftseffektivitet end traditionel offentlig opgaveløsning? Skal OPP som helhed være billigere end traditionel offentlig opgaveløsning, kræver det med større finansierings -, driftsherre - og transaktionsomkostninger, at disse omkostninger i OPP-projekter modsvares af højere løbende effektivitet i drift og evt. i produktion. At der er en sådan større "drifts- og produktionseffektivitet" i forbindelse med OPP-modellen fremføres da også af tilhængere heraf. Men generelt er der ikke i forskningen på området belæg for denne påstand. Tværtimod viser evalueringer af OPP fra udlandet, at erfaringerne indtil nu har været blandede, idet "antallet af studier på negativsiden er cirka lige så højt som antallet af studier på positivsiden".[12] Herhjemme har Dansk Industri (DI) generelt i forbindelse med udbud/licitation fremført en tilsvarende påstand om, at "med udgangspunkt i dokumenterede erfaringer fra kommunerne, kan man forvente en besparelse på 15 % ved at konkurrenceudsætte offentlige velfærdsopgaver".[13] Denne gevinst er opgjort ved at vurdere 57 af 98 cases fra Udbudsportalen. DI bemærker imidlertid selv, at "casene er selvsagt ikke repræsentative, hverken i antal, geografisk spredning eller med hensyn til positive eller negative konsekvenser ved konkurrenceudsættelse". 4 / 12

5 Den manglende repræsentativitet og sikkerhed i tallene er imidlertid lige netop problemet ved DI's opgørelser af gevinst ved udlicitering, herunder ved OPP. Mange af casene er valgt og indberettet af kommunerne selv, og det er ofte ikke dokumenteret på hvilket grundlag casene er valgt. Hertil kommer mangler i opgørelsen med hensyn til, over hvor lang tid besparelsen er opgjort, om fx transaktionsomkostninger er medregnet og/eller om evt. besparelser er sket på bekostning af kvaliteten.[14] Herudover risikerer OPP's lange bindingsperiode på op til 30 år at give private virksomheder monopol på fremtidige ændringer, som kan koste dyrt i uundgåelige ændrings- og vedligeholdelsesomkostninger.[15] Dette fordyrende aspekt rammer naturligvis primært OPP Classic og OPP Light med kontraktperioder på fra 15 og op til 30 år. Kan OPP mobilisere flere midler til offentlige (velfærds)investeringer end det offentlige selv kan? Alt i alt vil OPP-projekter med større finansieringsomkostninger, større transaktionsomkostninger, større ændringsomkostninger og kun tvivlsom driftsbesparelser i sig selv blive dyrere end traditionel offentlig opgaveløsning. Dermed vil de også belaste de offentlige budgetter. Men hvad så med argumentet om, at brug af OPP-modellen kan afhjælpe begrænsninger på offentlige budgetter og gæld og dermed muliggøre et højere offentligt investeringsniveau end ellers? Det må først konstateres, at de samlede offentlige ressourcerammer ikke forøges gennem OPP. Man må medgive, at der her og nu og på kort sigt kan tilføres offentlige investeringer flere midler end det offentlige i en presset situation kan tillade sig. Men på længere sigt sker der ikke nogen forøgelse af de offentlige ressourcerammer. Tværtimod bliver disse på sigt mindre, fordi finansieringen er dyrere.[16] Udgifterne spredes godt nok over flere år, men flyttes ind i fremtiden, hvilket igen som anført øger finansieringsomkostningerne. Samtidig indskrænkes det offentliges økonomiske handlerum på længere sigt, fordi en stigende del af de offentlige budgetter vil blive fastfrosset til betaling af private leverandører.[17] Denne problematik gælder navnlig OPP Classic og det mere "finansieringsrettede" PFI. Det offentlige kan dermed komme i den situation i forbindelse med fremtidige besparelser, at man på grund af de fikserede investeringsomkostninger nødsages til 5 / 12

6 at spare på selve driften og serviceproduktionen i de offentlige institutioner, som er skabt gennem OPP-projekter, fordi der ikke kan røres ved kontraktfastlagte betalinger til OPP-leverandører. [18] Hvad betyder OPP for den politiske styring? Argumenterne for OPP bevæger sig som fremgået på det økonomiske plan. Fra tilhængerne af OPP er der mindre fokus på konsekvenserne af OPP for den politiske styring. Sådanne konsekvenser kan der imidlertid være. Når kommunale politikere indgår kontrakter med private leverandører, fraskriver selv samme politikere sig muligheden for at gribe ind og ændre i den service, der leveres til borgere. Ikke alene mistes hermed indflydelse på (lokal)samfundet, men der mistes også fleksibilitet og mulighed for at tilpasse ydelser, når ydelsesformer og niveauer fx låses fast i kontrakterne med de private licitationstagere. Politikerne udliciterer med andre ord deres egen magt.[19] I forbindelse med almindelig udlicitering kan det måske forekomme overskueligt - i det der typisk går fire år ad gangen fra kontrakten skrives under, til den skal genforhandles - at politikerne er lammede og må tilsidesætte borgernes klager, krav eller ønsker. Men ved OPP er denne horisont helt anderledes lang: Ved OPP Light måske op til 15 år, men i OPP Classic 25 til 30 år. De demokratiske problemer forstærkes, hvis politikerne vælger sådanne partnerskabsaftaler, der løber over 30 år. Hvis der er 30 år, hvor man ikke kan justere noget, så er det ikke bare en enkelt, men 7 til 8 valgperioder ud i fremtiden. Hvad hvis man efter 15 år ikke længere har brug for den gennem OPP opførte skole, men er bundet til den 15 år yderligere? Så kan kommunen stå med valget mellem at betale driften så længe eller opsige kontrakten, hvilket også kan blive dyrt.[20] Dette er naturligvis også navnlig et kritisk aspekt, som gør sig gældende ved OPP Classic og OPP Light. Endelig kommer - på mere overordnet statsligt plan ved fx en lempelse af deponeringsregler - det tidligere anførte problem om, hvordan man politisk på overordnet plan skal styre investeringer i offentligt regi? Afskaffer man denne begrænsning, fx ved at give fri adgang til at "låne" privat kapital til OPP-projekter, ville kommunerne kunne igangsætte byggerier, selv om de ikke har penge hertil i kassen. Dermed ville det være vanskeligt at sikre en overordnet makroøkonomisk styring af den offentlige sektors anlægsbudgetter. Eller sagt på almindeligt dansk: Så ville kommunerne frit kunne investere løs ved at invitere private indenfor til at låne dem pengene. Det kunne umiddelbart lyde fristende, men hvis staten dermed tvinges til - gennem omfattende besparelser 6 / 12

7 andet sted fx på selve serviceproduktionen - at modvirke et kommunalt "byggeboom" finansieret gennem private pensionsmidler, er det jo spørgsmålet, om der hermed er opnået bedre velfærd? DEL III: UDBREDELSE AF OG ERFARINGER MED OPP. Udbredelsen af OPP i EU og i Danmark. OPP har fundet en vis udbredelse både inden for og uden for EU. I EU er omfanget af OPP-projekter øget betydeligt igennem 90'erne og i 00'erne. Navnlig i begyndelsen havde anvendelsen af OPP til formål at afhjælpe stramme rammer for offentlige investeringer og gældsstiftelse gennem inddragelse af privat kapital. OPP er især udbredt i Storbritannien, men hidtil ikke i særlig høj grad i fx Skandinavien, herunder Danmark. [21] I de fleste EU lande (ekskl. Storbritannien) er der fortrinsvis tale om OPP-projekter på transportområdet. Over 80 % af værdien gælder transport og heraf igen udgør vejbyggeri broderparten. Den samlede økonomiske betydning af OPP er dog overskuelig. Investeringerne i form af OPP udgjorde i perioden i EU (ekskl. Storbritannien) omkring 5 % af de samlede investeringer i transportsektoren og omkring 1 % i sundhedssektoren. OPP-investeringerne udgør mindre end 1 % af samlet BNP i EU. [22] I Danmark viser en opgørelse fra første halvår 2010, at 9 projekter var gennemført eller under gennemførelse og yderligere 17 var til undersøgelse og overvejelser.[23] Pr. 1. halvår 2010 var der i Danmark 9 OPP-projekter gennemført eller under gennemførelse: En folkeskole i Herning Kommune Nye arkiver til Rigsarkivet i København (staten) En tinglysningsret i Hobro Et skattecenter i Haderslev En folkeskole på Langeland En bygning til stadsarkivet i Aalborg En motorvejsstrækning mellem Sønderborg og Kiplev 4 nye retsbygninger i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding Desuden var der forundersøgelser i gang til yderligere 17 kommunale og regionale OPP-projekter.[24] Økonomiske årsager til langsom udbredelse i Danmark. OPP har altså fået en langsom udbredelse i Danmark. Dette må vurderes ikke mindst at have sammenhæng med de hidtil anvendte deponeringsregler[25], som har begrænset den økonomiske tilskyndelse hos kommunerne til at indgå i OPP-projekter. Reglerne indebærer, at et privat finansieret OPP-projekt i princippet betragtes som en lejeaftale med en efterfølgende aftale om drift; men at lejen erstatter en kommunal anlægsudgift, hvor kommunen 7 / 12

8 selv ville have investeret. Dvs. lejen ses som en slags lån. Derfor opfattes privat finansierede OPPprojekter reelt som låntagning. Og for at staten kan styre den samlede offentlige låntagning og anlægsinvestering er der begrænsninger på, hvad kommunerne kan lånefinansiere på anlægsområdet. Kommunerne kan dog komme uden om ved at deponere et beløb svarende til anlægsprisen. Men hermed neutraliseres den likviditetsgevinst, som kommunerne ellers ville have opnået ved at leje et anlægsaktiv frem for selv at opføre det.[26] Kommunerne får altså ikke flere penge i kassen ved at private midler skydes ind i et OPP-projekt i stedet for kommunens egne, fordi kommunen skal deponere en tilsvarende sum. Afskaffer man denne begrænsning, fx ved at give fri adgang til at "låne" privat kapital til OPPprojekter, ville kommunerne kunne igangsætte byggerier selv om de ikke har penge hertil i kassen. Dermed ville det være vanskeligt at sikre en overordnet makroøkonomisk styring af den offentlige sektors anlægsbudgetter. Eller på almindeligt dansk: Så ville kommunerne frit kunne investere løs ved at invitere private indenfor til at låne dem pengene.[27] Den nu afgående VK-regering havde imidlertid til hensigt at sætte mere tempo på processen med udbredelser af privatisering og konkurrenceudsættelse, herunder gennem OPP. VK-regeringen fremlagde derfor ikke blot en "Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde". Men øgede også kravet til kommunerne om, hvor stor en andel af deres aktiviteter, som kommunerne skulle "konkurrenceudsætte". Og VK-regeringen har i Vækstfonden fremlagt forslag om indførelse af "tvangsudbud" - dvs. at kommunerne skulle forpligtes til at udbyde 5-8 nye områder hvert år.[28] Også den nye regering synes - jf. indledningen - at nære ønske om at fremme OPP. I denne forbindelse har man netop luftet tanken om at ændre på deponeringsreglerne. Erfaringerne med OPP. Danske undersøgelser - foretaget af AKF (Anvendt Kommunal Forskning) baseret på hidtil foretagne studier i udlandet - viser, at "erfaringerne indtil nu har været blandede i mange lande og i de fleste sektorer". OPP har som anført været især meget benyttet i Storbritannien. Det engelske finansministerium har i evalueringer af OPP-projekterne da også vurderet dem positivt i de fleste tilfælde. Men britiske og udenlandske forskere, som har evalueret de samme projekter, har været betydeligt mere skeptiske og hævder, at der mangler beviser for, at OPP faktisk leverer billigere og bedre løsninger. I nordisk sammenhæng har OPP været afprøvet i bl.a. Norge, igen med blandede, ja nok mest negative erfaringer; og OPP er i Norge slet og ret blevet lagt på hylden. I Danmark er erfaringerne med OPP sparsomme, og der er hidtil ikke foretaget systematiske, videnskabelige studier af effekterne. Dansk Industri har mere generelt omkring offentligt udbud, herunder OPP, fremført, at det kan give omkring 15 % besparelse. Men fx i DI s undersøgelse i 2010 af et antal cases på udbudsportalen fremkom den beregnede gevinst på % gennem konsekvent "taljonglering": ved at fravælge mange cases med ingen eller små besparelser, overdrive de valgte besparelsers omfang, og ikke vægte besparelserne i forhold til investeringsomfang samt gennem anden behændig "jonglering". Resultatet holdt således ikke vand for en videnskabelig prøvelse. Kommunerne har da også været forsigtige med at bruge OPP-modellen, og fx Herning Kommune har afprøvet modellen til skolebyggeri, men herefter vraget den. I den borgerligt styrede Gribskov Kommune har været afprøvet et højt profileret forsøg med udlicitering af et jobcenter som privat kommunalt aktieselskab. Men forsøget endte med at blive droppet som økonomisk ufordelagtigt og pga. utilfredsstillende resultater. 8 / 12

9 DEL IV: OFFENTLIG - PRIVATE PARTNERSKABER OG NEW PUBLIC MANAGEMENT. OPP en del af NPM.[29] OPP fremstilles ofte i officiel forvaltningspolitik og forskning som "neutral "modernisering" af offentlig styring og offentlige virkemidler. Men OPP har en række elementer til fælles med den ganske specifikke forvaltnings- og styringspolitik for det offentlige, som går under betegnelsen New Public Management (NPM). Tankegangen i NPM er, at den offentlige sektor skal tilnærmes markedet og private virksomheder. Det skal ske ved at overtage organiserings -, regulerings-, styringsog ledelsesprincipper fra markedet og den private sektor i så vid udstrækning som muligt. NPM anbefaler først og fremmest, at offentlig opgaveløsning flyttes over i privat regi. Og det er jo netop, hvad OPP går ud på: Offentlig opgaveløsning fra design, over bygning og drift til serviceproduktion flyttes fra offentligt regi til private virksomheder. Den højeste form for NPM-flytning til private af offentlig opgaveløsning er den egentlig privatisering, hvor både ejerskab, finansiering, udførelse og kontrol af opgaverne flyttes over i den private sektor. Lidt mindre vidtgående er udlicitering, idet det offentlige - i hvert fald formelt - beholder ejerskab og kontrollen (myndighedsopgaven med at tildele og visitere til ydelser). Men selve udførelsen af offentlige opgaver, hvilket jo er hovedparten, flyttes over i den private sektor. OPP er her tydeligt beslægtet med udlicitering, idet det offentlige på sigt beholder ejerskab og i sidste ende stadig står for finansiering. Men hvor overdragelsen af udførelsen af offentlige opgaver til private virksomheder ved almindelig udlicitering begrænser sig til nogle få år, er der - som tidligere nævnt - ved OPP tale om en betydeligt mere langsigtet overdragelse over 25 til 30 år, i hvilken periode den private virksomhed har ejerskabet og står for finansieringen. På grund af flytningens langstrakte karakter kan OPP måske nærmest betragtes som en mellemform mellem egentlig privatisering og almindeligt udbud/udlicitering. Kritik af NPM - og OPP. [30] New Public Management promoveres af den neoliberalistiske påstand om at øge den økonomiske effektivitet - en påstand som imidlertid baserer sig mere på ideologi og teori end på økonomisk virkelighed. Og samtidig har NPM en række negative effekter: Når NPM vil udbrede markedsstyring i offentlig velfærdsservice, indebærer det en indskrænkning af den politiske styring og dermed af demokratiet. Og NPM indebærer en voldsom oppustning af bureaukratiske kontrol og dokumentationssystemer. Også OPP træffes af denne kritik. OPP-projekter fremhæves af tilhængere som billigere og bedre, men er i den økonomiske virkelighed dyrere. Brugen af OPP med lange kontraktperiode i kommunerne vil binde de kommunale politikere og det lokale demokrati og reducere deres indflydelse; og de store transaktionsudgifter til OPP betyder ikke mindre, men mere bureaukrati. DEL V. PERSPEKTIVERING OG DEBATOPLÆG. Som fremgået må det anerkendes, at OPP på kort sigt kan aflaste offentlige budgetter og tilføre midler til offentligt anlæg og offentlige investeringer. Men på lang sigt bliver det dyrere og udvider ikke det offentliges ressourcerammer, men indskrænker dem tværtimod; lige som den økonomiske handlefrihed indskrænkes. Tankegangen om at mobilisere de mange milliarder i pensionsopsparing, ikke mindst i lønmodtagernes egne pensionskasser, kan virke relativt uskadelig, ja umiddelbart positiv (så får vi bedre velfærd uden øget gæld). Men at droppe fx deponeringsregler og give fri 9 / 12

10 bane for OPP pga. en indrømmet aktuel offentlig finansiel klemme kan blive problematisk på sigt, fordi nuværende regeringer risikere at binde det offentlige og skatteyderne til meget store økonomiske forpligtelser en lang årrække fremover, alt efter hvorledes modellen nu udformes. OPP er altså ikke på længere sigt nogen genvej til større velfærdsinvesteringer, tværtimod. Og skal pensionskasser have adgang til at investere i offentligt regi gennem OPP-projekter, er det svært at se, at andre private investorer ikke også skal have ret hertil. OPP kan hermed åbne for yderligere privatisering inden for den offentlige sektor. Og at der er tale om privatisering - i samme forstand som almindelig udlicitering er privatisering - er hævet over diskussion. Faktisk vil OPP i mange tilfælde være mere vidtgående end almindeligt udbud og udlicitering, fordi bindingsperioden bliver meget længere. Man foreslår forsigtigt kun at begynde med en mere begrænset form for OPP i retning af Privat Finance Initiative (PFI), hvor de private står for finansiering, byggeri og evt. drift og vedligeholdelse, men ikke for serviceydelser. Men her vil det måske nok begynde, men hvor vil det ende? Med hvilke gangbare argumenter skal kommuner og en evt. efterfølgende borgerlig regering afvises i også at inddrage selve serviceproduktionen? Kommer vi så fra skolebyggeri og vedligeholdelse udført af private til "McDonalds-skoler", hvor private også stor for selve undervisningen?[31] OPP er grundlæggende blot en anden form for New Public Management, der handler om at markedsgøre og privatisere den offentlige sektor. Og OPP har da også de samme negative "sideeffekter" som andre former for NPM: Det indskrænker demokratiet og øger bureaukratiet, mens det samlet ikke øger den økonomiske effektivitet. Og hvis der åbnes op for den ene form for privatisering og NPM i form af OPP, hvorledes så begrænse andre former, fx udlicitering og konkurrenceudsættelse i kommunerne? Det hænger ikke sammen. Den tilsyneladende "smarte idé" om hurtigt at skaffe flere midler til velfærdsinvesteringer fra pensionskasserne kan i sidste instans åbne en ladeport for yderlige privatisering af den offentlige sektor og dermed for yderligere tilbagerulning af velfærdsstaten. HENVISNING: Denne artikel bygger på rapporten: Lund, Henrik Herløv: 'Offentlige private partnerskaber - Genvej til flere velfærdsinvesteringer eller en anden form for privatisering?' Den fulde rapport på 55 sider, inkl. resume, noter og illustrationer, kan downloades på Rapporten er udsendt med nyhedsbrevet KRITISKE ANALYSER. Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevet kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk [1] ) Jf. S-SF: Ny vækst gennem mobilisering af pensionssektoren. Aug [2] ) Jf. Regeringen: Et Danmark, der står sammen. Okt [3]) Kilde: Fogh-regeringen: Handlingsplan til fremme af offentlig privatnerskaber [4]) Jf. Dansk Industri: Offentligt privat samarbejde - redegørelse [5]) Jf. Bakke, Halvard: Offentligt privat samarbejd - dyrt og dumt. Fagforbundet, Oslo / 12

11 [6]) Jf. Dansk Industri: Offentligt privat samarbejde - redegørelse [7]) Kilde: Erhvervs - og byggestyrelsens OPS-enhed - OPS - innovative moddeller i byggeriet. OPPnyt nr. 2, [8]) Jf. DI: Offentlig privat samarbejde - redegørelse 2011, s 45 [9]) Jf. AKF: OPP-nyt, nr. 2 [10]) Jf. Ahm, Klaus, Claus Duch og Guri Weihe: OPS - erfaringer fra skoleområdet. OPP - Nyt nr. 6, s 3. [11]) Jf. Bakke, Halvard, s. 30. [12]) Jf. Petersen, Ole Helby: Forord til OPP-nyt nr. 6, s [13]) Jf. D: Redegørelse om offentlig privat samarbejde 2011, s. 29. [14]) Jf. Løvgren, Mette: Frit spil for myter om udlicitering. FTF 28/9-11. Interview med Ole Helby Petersen. Samt jf. Petersen, Ole Helby, Ulf Hjelmar, Karsten Vrangbæk og Lisa La Cour: Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver En forskningsbaseret gennemgang af danske og internationale undersøgelser fra AKF. [15]) Jf. Bakke, Halvard, s. 7. [16]) Jf. oven anførte værk, s. 42./ [17]) Jf. O.a.v., s.46. [18]) Jf. O.a.v., s 21. [19]) Jf. Christensen, Katrine Birkedal og Benjamin Rothenborg Vibe: Lokalpolitikere udliciterer deres egen magt. Ugebrev A4 10/ Interview med Morten Balle Hansen. [20]) Jf. oven anførte værk. Interview med Ole Helby Petersen. [21] ) Jf. Bakke, Halvard, s [22]) Kilde: Den Europæiske Investeringsbank juli [23]) Jf. Petersen, Ole Helby og Karsten Vrangbæk: Oven anførte værk, s. 8 [24]) Jf. Petersen, Ole Helby og Karsten Vrangbæk: Oven anførte værk, s. 8 [25]) Jf. Hjelholt, Anders: Kommunernes (manglende) omfavnelse af OPP. OPP-Nyt nr. 5, s. 8, [26]) Jf. Indenrigsministeriet: Lånebekendtgørelse for kommunerne. [27]J Jf. DI: OPP - redegørelse 2011, s / 12

12 [28]) Jf. Vækstforum: Anbefalinger [29]) Jf. Lund, Henrik Herløv: New Public Management - rehabilitering af markedet. [30]) Jf. Oven anførte værk. [31] ) Jf. Danmarks Lærerforening 12 / 12

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå RAPPORT asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISK ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

BILAG A OPP-redegørelse

BILAG A OPP-redegørelse BILAG A OPP-redegørelse Offentligt-privat partnerskab (OPP) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Offentligt-privat samarbejde (OPS) Traditionelt udbud KRITERIER OPP SKRÆDDERSYET BYGGERI PARTNERING UDLICITERING

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund,   NOTAT 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk NOTAT KOMMUNEVALG: SRSF HAR VIDEREFØRT, JA SKÆRPET VK REGERINGENS SPAREPOLITIK OVERFOR

Læs mere

Måltal for konkurrenceudsættelse skal ikke dikteres

Måltal for konkurrenceudsættelse skal ikke dikteres Måltal for konkurrenceudsættelse skal ikke dikteres Måltal der dikterer, at kommuner, regioner og statslige institutioner skal konkurrenceudsætte en bestemt andel af deres opgaver giver ingen mening. En

Læs mere

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune

[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune [Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Erfaringerne med offentligeprivate

Erfaringerne med offentligeprivate Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY

CORPORATE FINANCE. Region Midtjylland. Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY CORPORATE FINANCE Region Midtjylland Strukturer - alternative finansierings- og samarbejdsmodeller 6. oktober 2010 ADVISORY Disclaimer Ansvarsfraskrivelse - præsentation Denne præsentation er udelukkende

Læs mere

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter

Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Kemp & Lauritzen A/S Lessons learned med OPP/OPS Projekter Præsentation Poul Kilt Projektchef hos Kemp & Lauritzen med ansvar for bl.a. OPP/OPS, ESCO o.l. komplekse D&V-kontrakter. Har medvirket ved følgende

Læs mere

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark

Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Udbud og problemstillinger i forhold til arbejdspladser i Danmark Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. olhe@kora.dk Analyse og Forskning Analyse og Forskning Udfordringer i forhold til udbud og arbejdspladser

Læs mere

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP

Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Konkrete erfaringer med OPP v. Signe Primdal Rahbek Chef for Byggeri og OPP Bygningsstyrelsens OPP projekter Rigsarkivet Det første statslige OPP projekt. Tinglysningsretten i Hobro: Det første statslige

Læs mere

Erfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP)

Erfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP) Erfaringer med offentligt-privat samarbejde (OPP) - Evaluering af etablering af psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Vejle, 2012-2018 Ulf Hjelmar, Projektchef, VIVE Jakob Kjellberg, professor, VIVE (Ole

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AARHUS Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Renovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab

Renovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab Hillerød Kommune Notat Renovering/udbygning af Hillerød Svømmehal Ejerskab INDLEDNING Direktionen besluttede 6. februar 2018, at der i generelle termer skal laves en beskrivelse af tre modeller for ejerskab

Læs mere

Pengetanker i kommunerne

Pengetanker i kommunerne Bank Forsikring Pension Pengetanker i kommunerne Hvorfor går kommunerne glip af milliarder, og hvordan kan de påvirke samfundet gennem etiske investeringer? 1 Geelmuyden Kiese har på vegne af Alm. Brand

Læs mere

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Notatet beskriver kort reglerne og overvejelser omkring kommunal lånoptagelse, hvad kommunerne har mulighed for at låne til, samt hvilke hensyn

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse HOLSTEBRO Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse AABENRAA Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Strategi for udbud af driftsopgaver

Strategi for udbud af driftsopgaver Strategi for udbud af driftsopgaver Indhold 1 Indledning... 3 2 Overordnede rammer... 3 3 Overvejelser inden udbud af driftsopgaver... 4 4 Virksomhedsoverdragelsesloven... 4 5 Personaleforhold og sociale

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre. Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden

Læs mere

Baggrundsnotat om OPP input til arbejde med ressourcepolitik

Baggrundsnotat om OPP input til arbejde med ressourcepolitik Opgang Blok C Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Analyse Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Ref.: Kristina Arnov

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse BRØNDERSLEV Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder

Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Partnerskabet som samarbejdsmodel - modeller, erfaringer og muligheder Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. KORA (olhe@kora.dk) Budskabet 1. Pilen peger i retning af flere partnerskaber 2. Partnerskaber

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007

Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Vejledning til ansøgning om medfinansiering til offentlig-private samarbejdsprojekter 2007 Opfordring til at gå nye veje! Nye offentlig-private samarbejdsformer (OPS) kan være et skridt på vejen til en

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe Fremtidens organisering af kommunale opgaver Ved Johan Weihe 2 Organisationsformer Privat leverandør Kommunalt fællesskab ( 60-selskab) L548 14-selskab Kommunen OPP Kommunalt ejet A/S Selvejende institution

Læs mere

Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal

Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal April 2016 Svag udvikling i kommunernes brug af private leverandører understreger behov for måltal Fortsat svag stigning i PLI'en 1. Sagen kort Med de netop offentliggjorte kommuneregnskaber har DI beregnet

Læs mere

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer

OPP. Offentligt-Privat Partnerskab. Muligheder og udfordringer OPP Offentligt-Privat Partnerskab Muligheder og udfordringer Udbud & Indkøb 2. august 2013 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Definition og afgrænsning... 3 3. Danske erfaringer... 4 4. OPP-projekter: Egnethedsvurdering...

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne

Læs mere

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med

Læs mere

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver

30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver 30.05.2006 OPP og andre partnerskaber i de kommunale bygge- og driftsopgaver OPP = Offentligt-Privat Partnerskab UK: PPP = Public Private Partnership (tidligere PFI = Private Finance Initiative) F: PPP

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014.

Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. Aktstykke nr. 31 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 31 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 7. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om

Læs mere

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug

Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing

Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing Selvejende Gymnasier med Lokale Bestyrelser: 10 år efter Jacob Torfing Roskilde Universitet GL Ledelsestræf, 1. Marts, 2018 Der var engang Den offentlige sektor var i udgangspunktet præget af: Sammenblanding

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Emne: Christians Have Plejecenter - fremtidig drift. Til: Dato: 03/ Sagsbeh.: ETO Sagsnr.

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Emne: Christians Have Plejecenter - fremtidig drift. Til: Dato: 03/ Sagsbeh.: ETO Sagsnr. SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Christians Have Plejecenter - fremtidig drift Til: Dato: 03/01-2017 Sagsbeh.: ETO Sagsnr.: Kontrakten med Aleris Omsorg vedrørende driften af halvdelen af Christians

Læs mere

Konkurrence og effektivisering

Konkurrence og effektivisering Til Magistraten, til drøftelse Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. august 2014 Konkurrence og effektivisering De økonomiske rammer for kommunerne må forventes at være under forsat pres i de kommende år.

Læs mere

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé

Analyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring.

Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler mv. i offentlig høring. 27. november 2009 mqf Konkurrencestyrelsen Att.: Carina Risvig Hansen Nyropsgade 30 1780 København V Konkurrencestyrelsen har den 10. november 2009 sendt forslag til lov om håndhævelse af udbudsregler

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Sociale Investeringer/ Payment by Results nye veje til social forandring?

Den Sociale Kapitalfond Sociale Investeringer/ Payment by Results nye veje til social forandring? Den Sociale Kapitalfond Sociale Investeringer/ Payment by Results nye veje til social forandring? Den Sociale Kapitalfond Management ApS BAGGRUND NY FINANSIERING SKAL GIVE BEDRE SOCIALE RESULTATER Sociale

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Konsulent og professionel værdiskaber

Konsulent og professionel værdiskaber Samarbejdsformer Konsulent og professionel værdiskaber 14 års erfaring med affaldsog ressourceoptimering heraf 7 år i topledelsen af Renosyd Den værdifulde kundeoplevelse er omdrejningspunktet for mit

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage.

KRITISKE ANALYSER. Notat. FORHØJELSE AF KOMMUNALT ANLÆGSLOFT: Et skridt frem og to skridt tilbage. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien

Det fremgår af 62 i kommunestyrelsesloven og den tilhørende vejledning, at udbudsstrategien Udbudsstrategi for valgperioden 2010-2013 i Norddjurs Kommune Kommunalbestyrelsen har udarbejdet en udbudsstrategi, der blandt andet indeholder en oversigt over hvilke driftsområder, hvor det overvejes

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse FREDERIKSBERG Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17

4. april 2002. Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 4. april 2002 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Resumé: OFFENTLIG OG PRIVAT SEKTOR - KAMP ELLER SAMARBEJDE Med VK-regeringens nye lovforslag om privat udfordringsret synes regeringen nærmest

Læs mere

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1

Alternative samarbejdsmodeller. mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere. kommunekredit 1 Alternative samarbejdsmodeller mellem KommuneKredit kommuner/regioner og private partnere kommunekredit 1 2 kommunekredit Anvendelse af offentlige - private partner skaber (OPP) i kommuner og regioner

Læs mere

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Økonomi Indkøb Tlf. 46 11 20 38 MAJBA@rudersdal.dk Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. REGLER FOR INDKØB AF MADSERVICE...2 2.1

Læs mere

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING

U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Af Lena Kjeldsen, lektor, og Finn Amby, adjunkt, VIA University College

Af Lena Kjeldsen, lektor, og Finn Amby, adjunkt, VIA University College ANALYSE Flere ledige med handicap skal i beskæftigelse. Men hvordan? Torsdag den 21. juni 2018 Det skorter ikke på politiske målsætninger om at inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Målgruppen

Læs mere