Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori"

Transkript

1 Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det man lærer - med andre ord: udgangspunktet for læringen. Kolbs indlæringscyklus forudsætter, at man tænker ny viden ind i den gamle viden, og dermed får koblet ny og gammel viden sammen. Herved opstår nogle gange "ahaoplevelser", eller "nå så det er derfor " situationer, og man når måske frem til en ny indsigt eller erkendelse. Kolbs læringscirkel Kolb, David A. Experiential learning, 1984, Experience as the source of learing and development Konkrete oplevelser og indtryk bearbejdes ved, at den lærende er reflekterende. Når man reflekterer, undrer man sig over det, man erfarer, læser eller hører. Man undersøger sammenhænge mellem det, man erfarer, og det man ved i forvejen. Refleksioner er altså mere end blot løsrevne tanker. Den lærende forholder sig dernæst til teorien eller abstrakte modeller og undersøger sammenhænge mellem den eksisterende viden og nyerhvervede erfaringer. Man prøver at tilpasse den nye viden konkret såvel som abstrakt til den gamle. I nogen tilfælde vil det betyde, at man hermed må revidere sin opfattelse af den viden, man allerede har. Herefter efterprøves aktivt den nytilegnede viden. Det vil sige, man træner sig i det lærte. Når dette er øvet tilstrækkeligt, og det er blevet til en del af en selv, er man parat til at gøre sig nye erfaringer - og lære nyt igen og igen. Erfaringer viser, at mennesker har forskellige læringsstile og præferencer, og at voksne mennesker lærer bedst, når der i læringssituationen er eksperimenterende elementer. Det vil sige, når de har mulighed for at prøve sig frem - learning by doing. Denne aktive form for læring giver den lærende mulighed for konstruere mening med det lærte og opnå

2 en dybere forståelse, og det lærte vil således blive mere end blot registreret viden i den lærendes bevidsthed. Introduktion til læringsstilene I følge Honey og Mumford er læringsstile udtryk for den måde, den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere, aktivister og pragmatikere. De fleste mennesker har en foretrukken læringsstil og målet er, for os, at den enkelte lærende har mulighed for at tilgå fagstof ud fra den læringsstil, der passer dem bedst i den givende situation. Dette vil sikre, at der skabes interesse og forståelse for stoffet. Dernæst kan man arbejde med de øvrige tilgange til materialet. Generelt kan siges, at enhver læringssituation bør give mulighed for at tilgå stoffet ud fra de forskellige læringsstile. Ved at give de lærende mulighed for at vælge den indgang til nyt stof, som passer bedst med deres læringsstil, vil man kunne skærpe deres interesse for stoffet og give den lærende mulighed for succesoplevelser. Ved at understøtte alle fire læringsstile, vil man kunne sikre, at de lærende kommer helt rundt i læringscirklen og dermed opnår helhedslæring. Kolbs læringscirkel med Honey og Munfords læringsstile Overordnede kendetegn for de fire læringsstile i en læringssituation: Aktivisten vil gerne være aktiv og dermed selv kunne handle i læringsprocessen. Reflektoren vil gerne iagttage og observere og dermed drage erfaringer fra andre i læreprocessen. Teoretikeren vil gerne være teoretisk velfunderet og derudfra drage logiske konklusioner Pragmatikeren vil gerne kunne knytte konkrete og realistiske opgaver til læringsprocessen.

3 Man kan træne sig til bedre at kunne håndtere de læringsstile, man som udgangspunkt ikke foretrækker. Som underviser kan man for eksempel opfordre aktivister til at observere, få reflektorer til at handle under tidspres osv. Ofte kan det være en stor hjælp at lade de lærende afdække deres egen læringsstil, så de bliver opmærksomme på, hvordan de lærer bedst. Aktivisten Aktivisten er kendetegnet ved at gøre og handle. En aktivist lærer gennem intuitive tilgange til stoffet eller konkret gennem erfaringer og oplevelser. Aktivisten involverer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver. Aktivisten kan lide at være i brændpunktet, er god til at håndtere flere bolde i luften ad gangen, og er god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Aktivisten vil meget gerne arbejde med nye problemstillinger og keder sig hurtigt, når noget bliver rutine. Aktivister lærer bedst ved aktiviteter hvor: de kan skabe sig nye erfaringer, løse problemer og se alternative muligheder de kan fordybe sig i korte her og nu aktiviteter. der er mulighed for at står frem for andre de bliver kastet ud i opgaver de finder udfordrende der er en deadline de kan gøre noget nyt eller anderledes Hvad hvis? I en given undervisningssituation vil en aktivist typisk stille spørgsmålet "hvad nu hvis.." og derefter gå direkte til en opgave eller en aktivitet uden videre forklaring. Som underviser eller formidler, skal man i forhold til en aktivist fungere som en hjælper og fastholder, hvor man opmuntrer den lærende til selv at færdiggøre og konkludere i forbindelse med færdige løsninger. Aktivisten er primært interesseret i at gå på opdagelse på egen hånd. Underviseren må lade dem eksperimentere, gerne i samarbejde med andre Underviserens rolle er som evaluator og hjælper Bedste metode til ny læring er at finde ud af tingene på egen hånd Reflektoren Reflektoren er kendetegnet ved at overveje. Han lærer ved at observere. Reflektoren er procesorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger, overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse. Man kan sige, at reflektoren er mest optaget af mennesker og processer og arbejder derfor gerne sammen med andre. Produktorientering eller at arbejde hen imod et bestemt resultat er derimod ikke reflektorens stærke side.

4 Reflektorer lærer bedst ved aktiviteter, hvor de kan iagttage, sammenligne, tænke og reflektere over handlinger eller observationer. de kan tænke før de handler eller kommenterer de kan træne det lærte de kan gennemgå og repetere, hvad der er sket de kan reflektere over det lærte der ikke er deadline de arbejder med processer der er mulighed for selv at søge supplerende viden Hvorfor? I en given undervisningssituation vil en reflektor typisk stille spørgsmålet "hvorfor" og derefter give sig til at gruble over svaret. Disse lærende er interesserede i personlige meninger. Undervisere må kunne give en begrundelse Underviserens rolle er at være motivator og vidne til den læringsproces, som reflektoren er i gennem Reflektorens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved først at se tingene an, gerne fra flere synsvinkler. Teoretikeren Teoretikeren er kendetegnet ved at kunne konkludere. Teoretikeren lærer bedst gennem begrebsog teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med først at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller. For at få detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren ofte skemaer og strukturer og arbejder gerne alene. Teoretikere lærer bedst ved aktiviteter, hvor de har mulighed for metodisk at udforske associationer og indbyrdes forhold mellem ideer, begivenheder og situationer opgaverne er strukturerede med klare mål de får mulighed for at stille spørgsmål til metode, antagelser og logikken bag noget de bliver intellektuelt styrket der er lærebøger og en prioriteret litteraturliste de kan stille spørgsmål, afprøve og metodisk udforske antagelser angående det indbyrdes forhold mellem idé og begivenhed Hvad? I en given undervisningssituation vil en teoretiker typisk stille spørgsmålet "hvad" og forsøge at forstå og ræsonnere sig frem til et logisk svar eller struktur. Som underviser eller formidler til en teoretiker er den rolle man har den typiske lærerrolle, hvor man deler ud af sin viden og materialer, stiller opgaver og giver svar på spørgsmål. Teoretikerens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved at sætte i skemaer og mønstre, organisere, analysere, se sammenhænge og indbyrdes forhold, identificere delelementer, prioritere, klassificere og sammenligne.

5 Pragmatikeren Pragmatikeren er kendetegnet ved at planlægge. Pragmatikeren lærer ved at opsøge nye teorier, eksperimentere med og afprøve disse teorier i praksis. Pragmatikeren er vild med at få fingrene i noget konkret, og vil for eksempel kunne lide at få lov til at skille tingene ad for at se og kunne gennemskue, hvordan de fungerer. Pragmatikeren har sjældent tålmodighed til at deltage i åbne diskussioner, som ikke følger en dagsorden. Pragmatikeren har heller ikke tålmodighed til, at arbejdsprocesserne bliver for lange, såfremt de ikke er klart gennemskuelige. Pragmatikeren lærer bedst ved aktiviteter, hvor der er tydelig sammenhæng mellem det, der skal læres og et reelt problem der er mulighed for at bruge det lærte i praksis herefter der bliver vist teknikker, hvor der er tydelige praktiske fordele for deltagernes egen praksis der er muligheder for at afprøve og øve teknikkerne der er mulighed for coaching fra en ekspert de kan koncentrere sig om praktiske problemfelter er Hvordan? I en given undervisningssituation vil en pragmatiker typisk stille spørgsmålet "hvordan" og derefter forsøge at omsætte teorien til praksis ved at afprøve det lærte. Som underviser eller formidler til en pragmatiker, er den rolle man har som en coach, hvor man opmuntrer den lærende til selv at prøve tingene af og se, om det virker. Pragmatikerens arbejde er ofte kendetegnet ved at nyt stof bearbejdes ved at relatere det lærte til noget konkret og praktisk. Der findes flere udgaver af testen. På ventures hjemmeside findes en elektronisk udgave der selv udregner resultatet. Link til testen: Link til Ventures hjemmeside (hvor der findes en del materiale om anvendelse af læringsstile). Nedenstående link er papirudgaver hvor man selv udregner resultatet. Link til: Læringsstil test med 80 spørgsmål. (Se under reference og litteratur) Link til : Kolb s Læringsstil (http://www.control.auc.dk/~lpj/slp01/kolb-lsi.doc )

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave

Reflektoren. E-intelligenser printvenlig udgave De fire læringsstile Læringsstile er udtryk for den måde den enkelte lærende lærer bedst på i en given situation og indenfor et givent stof. Overordnet kan læringsstile deles op i reflektorer, teoretikere,

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

den sundhedspædagogiske

den sundhedspædagogiske rapport r om projektet patientuddannelse på tværs af diagnoser i region syddanmark den sundhedspædagogiske jonglør kompetenceudviklingsmodel for patientuddannelse på tværs af diagnoser steno center for

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius

Find din type. før du søger job. Find din type, før du søger job. Fredi Falk Vogelius Find din type, før du søger job Fredi Falk Vogelius Find din type før du søger job > Kend dit talent og dine skjulte ressourcer > Vælg det job, der passer til dig > Prøv en personlighedstest på Facebook

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø. Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne

Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø. Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne Forandringer og det psykiske arbejdsmiljø Indsigt, redskaber og teknikker til AMO-medlemmerne Forandringer og deres indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø Forandringer på arbejdspladsen I dag er forandringer

Læs mere

workshops konferencer

workshops konferencer seminarer 6 spørgsmål der sikrer processen workshops konferencer en del af Lære- og dialogforum i Norden INDHOLD 04/ Hvad er målet med dit arrangement? 06/ Hvem inviterer du hvem kommer? 08/ Hvordan skaber

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Den Kreative Platform i skolen Hansen, Søren; Sørensen, Christian Malmkjær Byrge Publication date: 2010 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA):

Læs mere