Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på Williamsborg, Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård

Transkript

1 Teknisk Afdeling Tjørnevej Uldum Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på Williamsborg, Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård 16 arealgodkendelse 23. juni

2 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. Williamsborg Gl. Vejlevej Daugård 1a Daugård By, Daugård CVR/P nummer / Ejer af ejendommen Ejer og forpagter af udbringningsarealer Driftsansvarlig Brugstype Godkendelsesbetegnelse Skema nr. i husdyrgodkendelse.dk Williamsborg, Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård Se liste med ejere af arealer Mogens Augustesen Planteavlsbedrift 16, jf. Husdyrloven Dato 23. juni 2015 Revurdering af godkendelsen: Myndighed År 2023, medmindre der foretages ændringer af produktionen Hedensted Kommune Godkendelsen er udarbejdet af Mette Højby Lok. id 613-L Sags. Nr P Alle luftfoto er Copyright Hedensted

3 Indhold 1. AFGØRELSE SAMMENDRAG Inddragelse af offentlighed VILKÅR Generelle forhold Drift af arealer Hensyn til grundvand Tilsyn og kontrol VURDERING Generelle forhold Gødningstyper og mængder Opbevaring af gødning Transport Arealer Hensyn til grundvand Hensyn til overfladevand Hensyn til natur Renere teknologi/bedste tilgængelige teknik (BAT) Samlet vurdering FORMALIA Lov m.m Klagevejledning Udnyttelse af godkendelsen Andet BILAG 1 OVERSIGT AREALER... 31

4 BILAG 2 AREALHØRING VEJLE KOMMUNE... 35

5 1. AFGØRELSE Hedensted Kommune meddeler godkendelse af udbringningsarealer til udbringningsarealer tilhørende Williamsborg, Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård med CVR nummer Samlet set i alt 763,0 ha efter 16 i Husdyrloven 1. Afgørelsen meddeles på de vilkår, som er beskrevet i afsnit 3. Miljøvurdering ses i afsnit SAMMENDRAG Konsulent Børge O. Nielsen, LMO har på vegne af Williamsborg, Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård den 12. september 2012 ansøgt om 16 miljøgodkendelse af udbringningsarealerne tilhørende Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård. Miljøgodkendelsen til udbringning af husdyrgødning på arealerne er ansøgt, da der modtages husdyrgødning fra miljøgodkendte husdyrproduktioner på hhv. slagtesvineproduktion på Bækkeskovvej 12, 8722 Hedensted og minkproduktion på Lindvedvej 61, 8723 Løsning samt dybstrøelse fra egen slagtekyllingeproduktion på Søkærvej 33, 8721 Daugård. Ansøgningen vedrører 763 ha med udbringning af svinegylle, minkgylle og fjerkrægødning. Arealerne ligger indenfor indsatsområde mht. nitrat. Der er stillet vilkår om forskellige dyrkningsmæssige tiltag, som skal sikre, at grundvandsinteresserne i området ikke påvirkes af det aktuelle projekt. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Vejle Inderfjord og Ydrefjord og arealerne ligger indenfor nitratklasse 1 2. Udbringningsarealerne grænser op til Natura2000 område nr. 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Enkelte arealer grænser direkte op til natur, som er udpegningsgrundlag for Natura2000 området, såvel fredskov som lysåben natur og enkelte arealer ligger indenfor habitatområdet. Der er stillet vilkår, som skal sikre en tilstrækkelig beskyttelse af habitatområdet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Arealerne er beliggende i tilknytning til flere vandløb samt naturområder, herunder eng, mose og overdrev, beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Disse naturområder er vurderet til ikke at påvirkes ved driften af arealerne. De arealer, som grænser op til ammoniakfølsom natur er alle tidligere udbringningsarealer for husdyrgødning, hvormed der ikke sker en ændret påvirkning af naturområdet som følge af nærværende afgørelse. Arealerne er ikke beliggende i nærheden af større heder/overdrev, således at disse påvirkes negativt af udbringningen af husdyrgødning. I forbindelse med afgørelsen har Hedensted Kommune vurderet, at arealerne kan drives uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til naboer, landskab og miljø. 1 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. (Husdyrloven) 2 Bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug med senere ændringer (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen)

6 2.1. Inddragelse af offentlighed Hedensted Kommunes afgørelse offentliggøres på Hedensted Kommunes hjemmeside den 23. juni I forbindelse med miljøgodkendelse er der foretaget parthøring af ejere af udbringningsarealerne. Der er ikke modtaget skriftlige bemærkninger til afgørelsen. Høringsliste: Ejere af arealer: Williamsborg v/niels Gl Vejlevej Daugård Jacobsen Kirsten Ude-Hansen Gl Vejlevej Daugård Per Honoré Rønsholt Ulbækvej Daugård Marlene Gram Rønsholt Korshøjvej Daugård Claus Honoré Rønsholt Korshøjvej Daugård Bente Skovdal Pedersen Korshøjvej Daugård Aage Villy Jørgensen Strandvejen Daugård Marian Vestergaard Strandvejen 50 A 8721 Daugård Hans Henrik Vestergaard Strandvejen 50 B 8721 Daugård Finn Cato Gretbjergvej Hedensted Ulla Petersen Friis Røde Møllevej Daugård Uffe Kristiansen Nørremarksvej Daugård Marianne Bjergbo Bækkeskovvej Hedensted Andersen Søren Andersen Bækkeskovvej Hedensted Abdullah Jaber Al- Dalbyvej Hedensted Jorani Abdul Rahman Jaber Dalbyvej Hedensted Falih Boet efter Kjeld Lorenzen Bækkeskovvej 30 og 24 Uffe Kristiansen Nørremarksvej Daugård Dagny Esther Kjær Østre Ringgade 60, Hedensted Palmelund 49 Lars O Madsen Årupvej Hedensted K Villy Mortensen Årupvej Hedensted Christen Christensen Årupvej Hedensted Kent Overgaard Lindvedvej Løsning Hermansen Klaus Overgaard Hedevej Uldum Hermansen Niels Jacobsen Toldbodgade København K VECATA EJENDOMME A/S Dandyvej Vejle

7 Aftagere af gødning: Kent Overgaard Lindvedvej Løsning Hermansen Klaus Overgaard Hedevej Uldum Hermansen Williamsborg v/niels Gl Vejlevej Daugård Jacobsen Borchsminde v/ Hornumvej 27A 8783 Hornsyld Thomas Ryder Per Honoré Rønsholt Ulbækvej Daugård Christen Christensen Årupvej Hedensted

8 3. VILKÅR 3.1 Generelle forhold 1. Godkendelsen omfatter de arealer, der fremgår af bilag 1, i alt 763 ha. Der må ikke ske ændringer i udspredningsarealer eller den ansøgte gødningstype og -mængde, før ændringen er meddelt og godkendt af Hedensted Kommune. 2. Ændringer i ejerforhold skal meddeles til tilsynsmyndigheden. 3. Udnyttelsesfristen for godkendelsen er 2 år. 3.2 Drift af arealer 4. Alle arealer skal drives med et S6 sædskifte, hvilket vil sige med mere end 10 % frøgræs. 5. På mark 23-0, 23-1, 51-0, 51-1 og som grænser helt op eller ligger indenfor 100 m fra natur på udpegningsgrundlaget for habitatområdet, skal der være følgende drift: Ved udbringning af dybstrøelse skal dybstrøelsen nedfældes hurtigst muligt og senest inden 6 timer indenfor 100 m fra naturtypen Ved udbringning af svinegylle skal denne nedfældes eller forsures indenfor 10 m fra naturtypen 6. Udbringning af husdyrgødning skal ske efter godt landmandskab, og der skal, så vidt det er muligt, tages hensyn til vind- og vejrforhold. 3.3 Hensyn til grundvand 7. Der må maksimalt tilføres 1,37 DE/ha på de arealer, som ligger indenfor grundvandsområde, dvs. mark 23-1, 24-0, 61-0, 61-1, 62-0, 62-3, 62-4, 63-3, 80-0, 81-0, 150-0, 151-0, 152-0, 153-0, i alt 95,7 ha. 8. Der skal på mark 23-1, 24-0, 61-0, 61-1, 62-0, 62-3, 62-4, 63-3, 80-0, 81-0, 150-0, 151-0, 152-0, 153-0, i alt 95,7 ha beliggende indenfor nitratfølsomme indvindingsområder ved hhv. Daugård, Gl. Sole og Kragelund i Hedensted Kommune og ved Bredballe i Vejle Kommune etableres enten: a. Minimum 4,8 % ekstra efterafgrøder hvert år udover de generelle krav på de 95,7 ha beliggende indenfor grundvandsområdet. Dette svarer til 4,6 ha ekstra areal med efterafgrøder, som skal placeres indenfor grundvandsområdet. Det er ansøgers forpligtigelse at sikre, at afgrøderne er vel etableret, eller b. Minimum 23 ha med tidlig såning hvert år af vinterhvede efter de, til enhver tid, gældende regler for anvendelse af tidlig såning, som alternativ til anvendelse af ekstra efterafgrøder placeret indenfor grunvandsområdet, eller c. Øvrige godkendte alternative tiltag efter NaturErhvervstyrelsens Vejledning om gødnings- og harmoniregler kan anvendes efter den, til enhver tid, gældende omregningsfaktor som vejledningen fastsætter. d. Tiltaget skal iværksættes senest fra planår 2015/2016. Vilkåret skal overholdes som gennemsnit over 3 planår. Se yderligere vurdering i afsnit

9 3.4 Tilsyn og kontrol 9. Hvis Hedensted Kommune forlanger det, skal virksomheden dokumentere anvendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning samt anvendelse af ekstra efterafgrøder, tidlig såning eller andre tiltag for overholdelse af krav til udvaskningen af nitrat indenfor grundvandsfølsomme områder. Registreringer i form af markplan og gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vejle Kommune er på tilsvarende vis myndighed på de arealer, som er beliggende i Vejle Kommune.

10 4. VURDERING Nedenstående miljøvurderinger danner grundlag for de vilkår, der er meddelt i godkendelsen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er det ansøgningsmateriale, der blev indsendt første gang den 19. september 2012 og senest den 24. november 2014 (version 4), samt supplerende oplysninger. Der er i forbindelse med godkendelsens tilvejebringelse foretaget en besigtigelse af udvalgte udspredningsarealer, samt naturområder og vandløb i tilknytning dertil. Vurderingerne skal belyse, om de virkemidler, der er planlagt til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningsmaterialet, opfylder kravet til naturtypernes beskyttelsesniveau, konsekvenser for påvirkningen på omgivelserne og anvendelse af bedst tilgængelige teknik. 4.1 Generelle forhold Arealerne drives af Williamsborg v/niels Jacobsen, Gl. Vejlevej 2, 8721 Daugård. Williamsborg ejer arealerne tilhørende Gl. Vejlevej 2, Daugård i Hedensted Kommune og Assendrup Nørremark 59, 7120 Vejle Ø i Vejle Kommune. Derudover driver planteavlsbedriften en del forpagtede arealer. Storskovvej 23, 8721 Daugård Korshøjvej 19, 8721 Daugård Strandvejen 55, 8721 Daugård Strandvejen 50a, 8721 Daugård Årupvej 59, 8722 Hedensted Gretbjergvej 131, 8722 Hedensted Møllevej 8, 8721 Daugård Dalbyvej 55, 8722 Hedensted Dalbyvej 90, 8722 Hedensted Østerskovvej 23, 8722 Hedensted Nørremarksvej 6, 8721 Daugård Lindvedvej 61, 8723 Løsning Hedevej 39, 7171 Uldum Bækkeskovvej 5, 8722 Hedensted Bækkeskovvej 30, 8722 Hedensted Gl. Vejlevej 23, 8721 Daugård Ulbækvej 6, 8721 Daugård Årupvej 69, 8722 Hedensted Lindvedvej 59, 8722 Hedensted Gesagervej 87, 8722 Hedensted I Vejle Kommune: Grundet Ringvej 119, 7100 Vejle Dandyvej 19, 7100 Vejle Bjørnkærvej 44, 7100 Vejle m.fl 4.2 Gødningstyper og mængder Ifølge ansøgnigen vil der tilføres i alt 1052 DE. Med den 763 ha vil der kunne tilføres 1068 DE samlet set. Dette betyder, at der stillet vilkår om maksimalt 1,37 DE/ha på de grundvandsfølsomme arealer. På de øvrige arealer kan der tilføres 1,4 DE/ha, da udvaskningsberegninger til overfladevand overholdes, se afsnit

11 Adresse Dyre- og gødningstype DE N (kg) P (kg) DE N (kg) P (kg) Ulbækvej 6 Kyllinger dybstrøelse 101, , Nørremarksvej 6 Kyllinger dybstrøelse 166, Søkærvej , Kyllinger total Bækkeskovvej ,4 279,8 Svin gylle 190, , Svin total 190,1 190,1 Bøgballevej 64 Mink gylle 137, , Lindvedvej 61 Mink gylle 84, , Ørumvej 86A Mink gylle 96, , Årupvej Dalbyvej 90 Mink gylle 106, , ,3 I alt 884, , Tabel 1. Afgivere af husdyrgødning til arealerne. Mængderne af N og P er beregnet efter normtal Mark Online beregner et N og P indhold niveauet i overensstemmelse med de opgivne tal. Dyreenhedsangivelserne er de tilladte produktionstilladelser på de respektive ejendomme på godkendelsestidspunktet for nærværende afgørelse. Nørremarksvej 8 nedlægges i 2015 eller snarest derefter. Fjerkrædybstrøelse over 280 DE leveres til Horsens Bio- Energi. Der er i skema i husdyrgodkendelse.dk følgerne fordeling af fjerkræ dybstrøelse, svine- og minkgylle: 35 %, 16 % og 49 %. Efter gennemgang af husdyrgødningafgivernes produktionstilladelse er der en mindre ændring i fordelingen mellem fjerkræ-, svin- og minkgødning: 27 %, 18 % og 55 %, se tabel 1. Dette betyder, at skema er beregnet med et lidt højere indhold af fjerkrædybstrøelse, som har en lavere udnyttelsesprocent af kvælstof. Derudover er der i skema anført et højere indhold af N i totalgødningen. Der vil således kunne ændres en del på sammensætningen mellem gødningstyperne i den praktiske drift uden at det påvirker udvaskningsberegninger, som ligger til grund for de stillede vilkår, negativt. 4.3 Opbevaring af gødning Gødningen opbevares på møddingspladser og i gylletanke ved de respektive produktionsejendomme. 4.4 Transport Der vil forekomme en normal transport omkring produktionsejendommene i forbindelse med udbringning af husdyrgødning fra disse. Udbringningsarealer tilhørende de respektive produktionsejendomme er med i nærværende afgørelse. Det nødven-

12 dige udbringningsareal er dog ikke nødvendigvis tilstede lige omkring produktionsejendommene, hvormed denne vil transporteres til arealer tilhørende planteavlsbedrifter. 4.5 Arealer Afgørelsen omfatter arealer i Hedensted og Vejle Kommuner, nærmere specifikt de arealer, som er vist i Figur 1, i alt 763 ha samt bilag 1. Da en del af udspredningsarealerne ligger i Vejle Kommune foreligger der en vurdering af disse arealer i bilag 2 efter 46 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. I Vejle Kommune ligger arealerne hhv. ved Bredballe (61-0, 61-1, 62-0, 62-3, 62-4, 62-5, 63-3) og Assendrup (mark 8-0, 8-1, 9-0). Figur 1. Oversigt over de arealer, der er omfattet af afgørelsen. Arealer beliggende længst mod sydvest ligger i Vejle Kommune. Arealerne med nr. ses endvidere i bilag Hensyn til grundvand Nogle af udbringningsarealerne ligger indenfor områder der, af Naturstyrelsen, er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatområde mht. nitrat (ION) (figur 2, grøn skravering).

13 Figur 2. Marker (røde) beliggende indenfor nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatområde mht. nitrat (ION) (grøn skravering) Ingen af arealerne ligger indenfor et område, hvor Hedensted Kommunes Byråd har godkendt en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. De retningslinjer, som stilles til arealer beliggende indenfor de grundvadssærbare områder, er fastsat af Miljøstyrelsen. Arealerne, som ligger indenfor den grønne skravering, er omfattet af kravet om ingen merbelastning, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4. Ansøger har derfor foretaget en projekttilpasning. I skema nr er der indsat tiltag, som medfører, at der ikke sker en øget merbelastning i forhold til nudriften med hensyn til udvaskningen af nitrat. Som det fremgår af tabel 2 er merbelastningen reduceret til hhv. 0 mg N/l og -3 mg/l. Der er i ansøgningen indsat et tiltag lydende på anvendelse af S6 sædskifte og 4,8 % reduktion af N normen på de pågældende arealer, og der er fastsat vilkår svarende dertil. Derudover er der ansøgt med 1,38 DE/ha, hvilket også medfører, at kravet til udvaskningen indenfor de sårbare grundvandsområder overholdes.

14 Tabel 2. Uddrag fra ansøgning Oversigt over udbringningsarealer (96,7 ha) indenfor grundvandsområde ved hhv. Bredballe (Vejle Kommune), Daugård, Gl. Sole og Kragelund, hvor der er krav om ingen merudvasknigen af nitrat i forhold til nudriften. Da der pt. (2015) findes flere forskellige alternativer til efterafgrøder, er der i vilkåret foretaget en omregning til alternative virkemidler som f.eks. tidlig såning af vinterhvede. Andre tiltag som f.eks. mellemafgrøder kan også komme på tale. Som det fremgår af vilkår til beskyttelse af grundvandet kan ansøger frit vælge mellem de tiltag, hvis virkning til enhver tid er fastsat af NaturErhvervstyrelsen. Godkendte tiltag og deres virkning fremgår af Vejledning om gødskning- og harmoniregler for det pågældende planår. Vandindvinding Flere marker ligger i tilknytning til indvindingsboringer for vandværker og disses indvindingsoplande (figur 3). Der er krav om 25 m dyrkningsfri areal rundt om indvindingsboringer 3. For arealerne ved Kragelund og Gl. Sole ligger arealer både indenfor, men også udenfor de grundvandssårbare områder til indvindingsoplandet for Lysholt Vandværk. Arealerne ved Daugård ligger indenfor indvindsoplandet til Daugård Strand vandværk. Der gøres opmærksom på, at der i tilladelser til enkelt vandindvindingsboringer kan være beskyttelseskrav på f.eks. 10 m omkring boringen. Disse gennemgås ikke. Der er et generelt krav om at holde 25 m s afstand til boringer for offentlige vandværker. Se endvidere figur b i Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse.

15 Figur 3. Ved Daugård Vandværk ligger enkelte arealer indenfor 300 m beskyttelseszone omkring vandværsboringen. Vurdering Det er Hedensted Kommunes vurdering, at de vilkårsfastsatte tiltag til reduktion af udvaskningen af nitrat til grundvandet vil give en effekt på udvaskningen, så denne ifølge beregningerne, ikke vil medføre en merudvaskning for nitrat til grundvandet i de sårbare drikkevandsområder i forhold til nudriften. Drikkevandsinteressen i Daugård, Kragelund og Gl. Sole vurderes således ikke at blive væsentlig påvirket som følge af projektet. Det vurderes, at det gældende lovkrav om 25 m dyrkningsfri areal om indvindingsboringer, er tilstrækkelig beskyttelse af disse Hensyn til overfladevand De ejede og forpagtede udbringningsarealer til Williamsborg ligger i følgende oplande: Ca. 25 ha i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord, som er en del af Habitatområde nr. 14, Ålborg bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Oplandet indgår i Vandplan, Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord. Ca. 137 ha i oplandet til Bygholm Sø og Horsens Inderfjord. Oplandet indgår i Vandplan, Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Ca. 109 og 492 ha i henholdsvis oplandene til Vejle Inder- og Yderfjord. Oplandene indgår i Vandplan, Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland. Se bilag 1 for kort over udbringningsarealer med angivelse af 3 beskyttede naturområder. Overfladevand vandløb/sø Arealer ved Bøgballe Ingen af arealerne ligger vandløbsnært, eller tæt på registrerede søer. Arealer vest for Kragelund - Øster Snede Nord om mark 81-0 løber Øster Snede Bæk, der har mål om god økologisk tilstand. Terrænet er fladt og ikke registreret erosionstruet og der vurderes, ikke, at være risiko for overfladeafstrømning til vandløbet, når randzonen er tilstede.

16 Arealer vest for Løsning Hedensted ved St. Dalby/Urlev Umiddelbart vest for Løsning-Hedensted løber Gesager Å tæt forbi mark og Åen har mål om god økologisk tilstand. Ved mark 15-3 skråner området ikke væsentligt, hvormed randzonen beskytter tilstrækkeligt. Ved mark 15-2 er der en sø i en have, som udløser randzone op marken. I tilfælde af både vandløb og søer er terrænet fladt og ikke registreret erosionstruet. Det vurderes at randzoner forhindrer overfladeafstrømning til vandmiljøet. Arealer øst for Løsning-Hedensted Udbringningsarealerne øst for Hedensted-Løsning afvander til Rohden Å-systemet gennem Dalby Bæk, Spettrup Bæk og Fiskbæk, der alle er målsatte med en god økologisk tilstand. I skellet, vest for mark 10-0 og nord om mark løber Dalby Bæk, som er et privat vandløb, hvor der er krav om bræmme/randzone. På mark 10-0 er der to søer, der begge er 3-beskyttet, én i det østlige skel og én på ejendommen Dalbyvej 55. Vurderet ud fra orthofoto, er der god afstand mellem sø og mark begge steder. Randzonen vurderes at være tilstrækkelig til at forhindre overfladeafstrømning til såvel vandløb som sø. Spettrup Bæk løber øst for mark til Rohden Å. Syd for marken løber et tilløb til Spettrup Bæk til et mose-/søområde omkranset af marken. Der er en mindre hældning mod dele af mosen og søen. Randzone vurderes at forhindre overfladeafstrømning til søen. I skellet syd om mark løber Rohden Å. Langs en del af vandløbet er marken registreret erosionstruet, men ikke skrånende. Tidligere erosion af vandløbets bredder er håndteret andetsteds i vandløbssystemet og forefindes således ikke i dag. Randzone vurderes at forhindre overfladeafstrømning til vandløbet. Et tilløb til Fiskbæk løber langs den nordøstvendte side ved mark 70-0 (angives på bilag under område 5). På en del af strækningen er terrænet registreret med en hældning på 6-12⁰ og strækningen er derfor omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 4 30 stk. 3. Tilløbet til Fiskbæk løber herfra nordpå tæt forbi mark 72-0 til Rohden Å (ligger syd for mark 71-0). Her er terrænet dog fladt og der vurderes ikke at være risiko for afstrømning til overfladevand, når randzone er tilstede. Marken ser ud til at have vandlidende pletter. Arealer omkring Daugård Sydøst for Hedensted-Løsning og øst for Daugård, afvander udbringningsarealerne også til Rohden Å-systemet, enten direkte til åen eller dens tilløb, eller gennem og Harpedal og Bregnballe bække, der er målsat med god og høj økologisk tilstand. Rohden Å løber tæt forbi mark 11-1 og 11-0, men engarealer i Å-dalen, vurderes at forhindre direkte overfladeafstrømning til åen. På mark 11-1 er der registreret erosionsspor, men ved besigtigelse er det vurderet, at randzonen beskytter vandløbet i tilstrækkelig grad mod overfladeafstrømning. Lige nord for mark starter Bregnballe Bæks forløb (nord for mark område 5 bilag 1). Bregnballe Bæk og et tilløb til denne løber tæt forbi mark 1-0, som er registreret erosionstruet og med en hældning på 6-12⁰ ned mod vandløbet. Skråningen er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

17 I det vestlige skel ved mark 1-0 og det østlige skel ved mark 2-0, er registreret to 3-beskyttede søer. Der er, ud fra orthofoto, vurderet at være >10 m fra markkant til sø i begge tilfælde. Når randzonebestemmelserne overholdes er der ikke påvirkning af søerne ved marken drift. Den sydlige ende af mark er stærkt skrånende med registrerede hældninger på 6-12⁰ og >12⁰ ned til Bregnballe Bæk, der løber syd for. Den 50 m brede bevoksning mellem markens kant og vandløbet vurderes dog at forhindre direkte overfladeafstrømning til vandmiljøet. Vest for Daugård starter Engum Bæks forløb fra en 3-beskyttet sø i hjørnerne af mark 160-0, og Der vurderes ikke at være risiko for overfladeafstrømning til hverken sø eller vandløb, da terrænet er fladt. Vandløbene er desuden omfattet af randzonenlovens bestemmelser. På ejendommen Søkærvej 33, ligger en sø, tæt på mark Randzone vurderes at beskytte søen mod overfladeafstrømning. Vest for mark løber Ulbæk, der er målsat med en god økologisk tilstand. Der er græsarealer mellem marken og selve vandløbet. Et enkelt sted er der dog registreret et tilløb til bækken, som starter vinkelret på markens kant. Koter antyder at der er en svag slugtform i terrænet, der leder til vandløbet. Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 30 stk. 2 må husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og mineralsk gødning (handelsgødning) ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m² og kystvande. Der vurderes at være en risiko for overfladeafstrømning fra marken. Observeres dette, skal der etableres foranstaltninger, for eksempel en bræmme, der forhindrer overfladeafstrømning fra marken. Ud over de ovennævnte forhold, er der ikke fundet tilfælde, hvor der er vurderet, at være en risiko for afstrømning til overfladevand. Overfladevand - kvælstof I ansøgning nr i husdyrgodkendelse.dk fremgår det, at et maksimalt dyretryk på 1,38 DE/ha uden virkemidler (DEmax) giver en udvaskning på 63,4 kg N/ha, mens den reelle udvaskning (DEreel) er 54,7 kg N/ha med 1,37 DE/ha. Da DEreel er mindre end DEmax er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand overholdt. Alle arealer er i ansøgningen skema markeret som værende med S6 sædskifte, som har et lavere udvaskningsniveau end referencesædskiftet S2/S4. Der haves et frøgræssædskifte på alle arealer. Størstedelen af arealerne ligger i oplandet til Vejle yderfjord. Arealer i Vejle Kommune og enkelte arealer ved Daugård ligger i oplandet til Vejle Inder fjord. Derudover ligger enkelte arealer ligger i oplandet til Gudenåen/Randers Fjord (Bøgballe arealerne) og ca. 130 ha i oplandet til Horsens fjord. Vurderingen foretages i forhold til Vejle Fjord. Nitratklasse Den lovbestemte beskyttelse af vandområder mod nitrat fastlagt i bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og er rettet mod oplande, der afvander til de mest kvælstofsårbare Natura 2000-områder. Arealer, som hører under kategorierne Nitratklasse 1, 2 eller 3 er omfattet af krav om lavere husdyrtryk pr. hektar eller

18 tilsvarende tiltag end de generelle regler giver mulighed for. Det er Miljøstyrelsen, der har udpeget de nitratfølsomme områder. Udbringningsarealerne tilhørende Gl. Vejlevej 2 ligger i et område, der af Miljøstyrelsen er udpeget som opland til kvælstofsårbare Natura 2000-områder. Udbringningsarealerne ligger indenfor områder der er udpeget som Nitratklasse 1 og udgør 83,75 ha (figur 4). Da der indenfor arealerne også er grundvandssårbare områder, vil de tiltag, som iværksættes på de grundvandssårbare arealer medfører, at kravet i forhold til nitratklasse 1 er overholdt, se ovenstående beregning fra skema i husdyrgodkendelse.dk. Figur 4. Lyseblå skraveringer markerer områder der, af Miljøstyrelsen, er udpeget som Nitratklasse 1. Vurdering efter habitatbestemmelserne Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer er tilstrækkelige til at undgå en væsentlig virkning på miljøet, dvs. dermed vurderer om der er baggrund for at stille vilkår, der rækker ud over de lovfastsatte beskyttelsesniveauer. Vurderingen af, om der er grundlag for skærpelse skal foretages for både Natura 2000-områder og bilag IV-arter samt for overfladevand, der ikke er udpeget som Natura 2000-område 5. Vurderingen foretages jf. Miljøstyrelsens Wiki-vejlednings afskæringskriterier. 5 Jf. Miljøstyrelsens WIKI-vejledning, afsnit om Miljøgodkendelse, Arealer, nitrat, Overfladevand (vurdering).

19 Miljøstyrelsens afskæringskriterier Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (WIKI-vejledningen) rummer afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Ifølge vejledningen vil et projekt ikke, som følge af nitratudvaskning, medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder og levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter, når vejledningens afskæringskriterier er overholdt. Afskæringskriterierne er: Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter: Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv: Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Ad. Pkt 1. Miljøstyrelsen har via Statsforvaltningen Nordjylland offentliggjort et kortmateriale, der viser udviklingen i antallet af dyreenheder i de forskellige kystvandsoplandene fra 2007 til og med Ifølge en tilhørende vejledning 6, er der foretaget en omregning af antal dyreenheder, for at tage højde for de ændringer i beregningen af dyreenheder, der er forekommet. Arealerne ligger i oplandet til: I oplandet til Horsens Inderfjord er der, jf. nævnte kortmateriale, sket et fald i antallet af dyreenheder med ca. 19,2 % fra 2007 til og med I oplandet til Randers Fjord er der sket et fald i antallet af dyreenheder med ca. 8,6 % fra 2007 til og med I oplandet til Vejle Inderfjord er der sket et fald i antallet af dyreenheder med ca. 29,1 % fra 2007 til og med I oplandet til Vejle Yderfjord er der sket et fald i antallet af dyreenheder med ca. 2,9 % fra 2007 til og med Hedensted kommune vurderer på denne baggrund, at der ikke er en stigende udvikling i antallet af dyreenheder i de nævnte oplande. 6 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, Miljøstyrelsen, den 28. februar 2011.

20 Påvirkning af kvælstof følsomt Natura2000 område Ingen arealer afvander direkte til Natura2000 områder, men arealerne i oplandet til Horsens Fjord afvander til Horsens Inderfjord, som er indeholdt i Vandplan 1.9 Horsens Fjord. Arealerne ligger i kystvandoplandet, som af Miljøstyrelsen er benævnt Horsens Inderfjord. Horsens Inderfjord er ud for kysten af Hedensted Kommune ikke Natura2000 område, men vandområdet ved Alrø og Vorsø beliggende i den nordlige del af Horsens Inderfjord er Natura2000 område. Hedensted Kommune har ikke kendskab til andre kilder, der kan have medført en øget nitratudvaskning til Horsens Inderfjord. Dermed vurderes pkt. 1 i nævnte vejledning fra Miljøstyrelsen for overholdt, og projektet vurderes ikke i kumulation med andre projekter at påvirke Natura2000 vandoplandet negativt. Ad. Pkt. 2A. Arealerne ligger primært i kystvandoplandet til Vejle Yderfjord. Dette vandopland vurderes ikke at være et lukket bassin eller et meget lidt eutrofieret vandområde. Hedensted Kommune skal således vurdere, hvorvidt nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Ad. Pkt. 2B. Hedensted Kommune fortager herunder en vurdering af udvaskningen fra det samlede udbringningsareal i forhold til det mindste af de oplande arealerne afvander til, hvilket er Vejle Yderfjord. Hvis alle arealer lå i det mindste af oplandene og overholder afskæringskriteriet, så må den faktiske situation, med arealerne fordelt på flere oplande, også gøre det. Arealerne ligger fordelt på områder der er kategoriseret med tre forskellige reduktionspotentialer for nitrat 7, henholdsvis %, %, samt 0-50 %. I worst case beregningen benyttes det mindst effektive reduktionspotentiale på 0-50 %. Oplandet til Vejle Yderfjordfjord er ca. 390 km², og jf. Vandplanen for Hovedvandopland Lillebælt/Jylland 8 er den samlede årlige vandbårne stofafstrømning, også angivet som Nuværende kvælstofpåvirkning , fra oplandet til vandområdet i alt 606 ton N/år. I ansøgningen i husdyrgodkendelse.dk er beregnet et dyretryk på 1,38 DE/ha og en udvaskning på 53,3 kg N/ha. I husdyrgodkendelse.dk beregnes ligeledes udvaskningen svarende til planteavlsbrug, 49 kg N/ha, hvormed husdyrbruget medfører en forøget udvaskning på 4,3 kg N/ha. Beregning af udvaskningen vurderes at være 763 ha * 4,3 kg N/ha (merudvaskning fra husdyrbrug, jf. beregning i husdyrgodkendelse.dk) = 3281 kg N. Jorden reducerer en del kvælstof, og efter jordens reduktion (her 0-50 %) er der ca. (1-0,25) * 3281 kg N = 2461 kg N i udvaskning. Sammenholdes dette med den totale udvaskning til vandområdet på 606 ton N/år, bidrager ejendommen med 0,4 % af den samlede udvaskning til vandområdet pr. år ((2461 kg N/ kg N)*100). 7 Et reduktionspotentiale fortæller hvor meget kvælstof der forventes at blive omdannet eller fjernet fra vandet, inden det når ud i havet. Jo større reduktionspotentiale, jo bedre for vandmiljøet. Reduktionspotentialekortet findes på Danmarks Miljøportal. 8 Vandplan, Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland, tabel

21 En worst case vurdering af Vejle Inderfjord, som heller ikke er et lukket bassin og tilføres hvert år 683 ton kg N/år 9, vil medfører, at ejendommens samlede udvaskning til Vejle Inderfjord procentvis vil være omtrent samme niveau som til Vejle Yderfjord. Dermed er den samlede udvaskning under kravet om maksimalt 5 %, til Vejle Yderfjord/Vejle Inderfjord. Hermed vurderes pkt. 2 i nævnte vejledning fra Miljøstyrelsen overholdt, og projektet vil derved ikke i sig selv påvirke Vejle Yderfjord negativt. Overfladevand - fosfor Det lovbestemte beskyttelsesniveau af vandområder mod påvirkning af fosfor er rettet mod de oplande, der afvander til Natura 2000 vandområder, overbelastet med fosfor. Det er Miljøstyrelsen, der har udpeget disse oplande. Indenfor disse områder, er der skærpede krav til tildelingen af fosfor på arealer bestående af drænet lerjord, drænede eller detailgrøftede sandjorder samt på arealer, der er udpeget som lavbundsarealer med forhøjet risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Sådanne arealer medfører, ifølge lovgivningen, at der stilles krav til fosforoverskuddet, afhængig af arealernes fosforklasser 10. Den totale sum fosfor i gødningen er kg P pr. år, jf. beregningen i husdyrgodkendelse.dk. Der bliver tildelt 42,3 kg P/ha, og fraført 19,1 kg P/ha. Der er således et beregnet gennemsnitligt fosforoverskud på arealerne på 23,2 kg P/ha/år. Ifølge husdyrgodkendelse.dk er kravet til fosforover-skud overholdt med margin på 490,2 kg P. Arealerne fremstår i ansøgningen med dels JB 3, JB 4 og JB 7. Ingen af arealerne ligger indenfor fosforklasser. Enkelte arealer ligger i oplandet til sårbart fosforfølsomt Natura 2000-område Randers Fjord, dog er der ikke registreret fosforklasser på disse arealer. Der er derfor ikke anledning til at fastsætte vilkår vedrørende fosforoverskuddet på udbringningsarealerne. Vurdering - overfladevand Det er kommunens vurdering, at de generelle regler om 2 m bræmmer og randzoner er tilstrækkelige til at beskytte vandløb og søer mod overfladeafstrømning. Hedensted Kommune vurderer, at de lovbestemte krav til fosfor og kvælstof til overfladevand er overholdt, samt at projektet, hverken i sig selv eller i kumulation med andre, vil medføre en påvirkning af de vandområder, som arealerne ligger i opland til. Vilkår stillet til sårbare grundvandsområder betyder, at krav om overholdelse af nitratklasser er overholdt Hensyn til natur Der er ingen natur, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, på selve udbringningsarealerne. Flere marker grænser op til beskyttede naturområder, se bilag 1, hvor der er vist arealer og tilknyttede naturområder for arealer vest for Løsning- Hedensted og ved Daugård. 9 Vandplan Hovedvandopland 1.11 Lillebælt/Jylland, tabel Fosforklasser omfatter drænet lerjorde med angivelse af jordens fosfortal eller lavbundsjorde, altså jorde, hvor der er risiko for fosforudvaskning. Der er i alt fire fosforklasser.

22 I nedenstående gennemgang af naturområder er alle naturområder, beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, beskrevet, da Naturbeskyttelsesloven altid gælder. Arealer ved Bøgballe Der er ikke registreret beskyttet naturområder ved arealerne ved Bøgballe. Arealer vest for Løsning-Hedensted Der er ikke registreret beskyttet naturområder ved arealerne vest for Løsning- Hedensted. Arealer øst for Løsning-Hedensted Moseområde ved mark 101-0, se afsnit Syd for mark 72-0 er et beskyttet engområde, og der er ikke hældning på marken mod engområdet. Nord for mark ligger en mindre mose, som ligger højere end selve marken. Ved mark ligger en mose mod syd, mens der ved mark i det vestlige skel er et eng- og moseområde beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Det er en fersk eng, som tidligere er blevet græsset, men som nu ligger ubenyttet hen og er under tilgroning. Den nordlige del af engen har karakter af kultureng på relativt tør bund, og arealet er bevokset med engarter, som ikke er følsomme overfor øget tilgængelighed for luftbåren kvælstof. Den sydlige del er stærkt vandlidende, præget af vældvand og domineret af høje urter på grund af den manglende afgræsning. Denne vældprægede del af engen er artsrig og kan betegnes som naturtypen overgangsrigkær. Naturtypen kan tåle kg N pr. ha. pr. år. Det, der truer området, er tilgroning. Der anses ikke at være risiko for overfladeafløb fra udbringningsarealerne til den beskyttede eng, hvormed området påvirkes i negativ retning. Umiddelbar mod syd er en beskyttet mose, som er domineret af kildevæld med tålegrænse også på kg N pr. ha. pr. år. Der ses en eutrofiering fra markdriften på de nærmeste meter af naturområdet. Der er en svag hældning fra marken til moseområdet og formentligt et mindre overfladeafløb til mosen. Der er i tidligere afgørelse stillet vilkår om 5 m bræmme til beskyttelse af mosen. Efter de nuværende regler, fastsat gennem afgørelser fra Natur- & Miljøklagenævnet kan kommunen ikke stille tilsvarende vilkår. Dog kan det ses, at bræmmen respekteres, hvilket anbefales at opretholdes også fremover, se figur 5. Figur 5. Uddrag fra tidligere miljøgodkendelse omkring mosen vest for mark

23 Arealer omkring Daugård Ved mark 2-0 grænser marken mod øst op til skovområde på et mindre stykke, mens der langs resten af markens udbredelse af plantet ny skov i tilknytning til den eksisterende skov. Mark 4-3 grænser op til skov mod øst, som ikke er karakteriseret som gammel skov. Mark 5-0 grænser ligeledes mod øst op mod skov, som her er karakteriseret som gammel skov. Da ansøger har oplyst at marken har fået gylle de seneste år, er der ved nærværende afgørelse ingen ændret påvirkning af skoven ved markdrift. Der er etableret en vildtager øst for mark 5-0. Mark 11-0 og 11-1 grænser mod hhv. øst og vest op mod engområder. Terrænet falder svagt mod engen. Mark 23-0 og 23-1 ligger langs med skovområde. Skoven er en del af habitatområdet Skovene nord for Vejle Fjord. Markerne 51-0 og 51-1 ligger indenfor habitatområdet, men grænser ikke direkte op til beskyttet natur, se afsnittet om habitatområde. Mark grænser op til skovområde, som ikke vurderes at være gammel skov. Mark grænser op mod gl. skov, nord for marken. Ansøger har oplyst, at marken tidligere har fået gylle, hvormed der i forbindelse med nærværende afgørelser ikke er tilstandsændringer, som følge af ændret markdrift, som påvirker skovområdet væsentligt negativt. Der stilles således ikke vilkår. Marken ligger vest for Ørum og vil med nuværende planlægning blive reduceret som følge af ny omfartsvej fremadrettet. Mark grænser mod vest op til habitatområde Skovene nord for Vejle Fjord og nærmeste naturområde er en mose, som er beliggende indenfor habitatafgræsningen. Mosen er en del af udpegningsgrundlaget. Mosen grænser også direkte op til marken mod sydvest, hvori der løber et mindre vandløb. Ligeledes er der overdrev mod vest, dog ikke i direkte tilknytning til marken. Se nedenstående habitatvurdering. Større kvælstoffølsomme naturområder Nordøst for arealerne ved Bøgballe ligger et større næringsfattigt overdrev. Der er 150 m fra kanten af marken til overdrevet. Umiddelbart vest for mark ligger ligeledes et større overdrev, ca. 100 m fra markkanten. Indenfor habitatområdet Skovene nord for Vejle fjord, som flere marker grænser op til er der flere større overdrev, som er kvælstoffølsomme overfor atmosfæisk ammoniak. Der er over 150 m fra markkant til overdrev. Det vurderes, at driften af markerne ikke påvirker de omtalte områder væsentlig pga. afstanden, se Miljøstyrelsens bemærkninger til påvirkninger på omkringliggende natur nedenfor. Natura2000 områder Flere udbringningsarealer er beliggende indenfor eller i tilknytning til Natura2000- område nr. 78 Skovene nord for Vejle Fjord, som også er Habitatområde nr. 67 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 45. Arealerne ligger ved Daugård. Natura2000-område nr. 78, er på 900 ha og består overvejende af skov, størstedelen heraf består af Bøgeskov på muldbund (over 80 %). Hovedparten af dette område er i gunstig bevaringsstatus og omkring 20 % er i ugunstig skovtilstand (klas-

24 se 3). For de øvrige skove gælder generelt, at disse er i god- til høj bevaringstilstand (klasse 1 og 2), hvor 1 er bedste bevaringstilstand ud af Det er arealerne 140-0, 23-0 og 23-1, som ligger i tilknytning til habitatområdet samt mark 51-0 og 51-1, som ligger indenfor habitatområdet. Habitatskoven i nærheden af arealerne består altså overvejende af bøgeskov på muldbund. Ifølge Natura2000 planen skal disse skovområder være mere åbne, således at skoven består af træer med forskellig alder, så skoven kan regenerere sig selv og dermed bestå. Såfremt man påbegynder at tynde ud i skoven, vil dette danne grobund for nye skud samt øge omsætningen af det materiale, som er i skovbunden. Såfremt der er stor eutrofiering i luften, kan det medføre, at ugunstige arter, som stornælde, gederams og dernæst hindbær, vil vokse frem. Dette medfører, at nye bøgeskud får svært ved at etablere sig 12. Skovbunden er følsom om vinteren, hvor der ingen kronedækning er. Udpegningsgrundlaget 13 for habitatområdet er: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1330 Strandenge 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * betyder, at det er prioriteret natur Tålegrænser for naturtyper Tålegrænsen for naturtyperne Bøgeskov på muldbund og Ege- og blandskove er kg N/ha/år 14,15. Ifølge Natura2000 planen for habitatområdet skal reduktion 11 Natura2000 planen Skovene nord for Vejle Fjord Natura2000 område nr. 78, Habitatområde nr. 67 og Fuglebeskyttelsesområde nr Natura2000 Basisanalyse. Skovene nord for Vejle Fjord Udarbejdet af landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i Habitatområde 67 og Fuglebeskyttelsesområde 45, 9. maj 2007, Skov- og Naturstyrelsen. 13 Udpegningsgrundlaget kan ses på 14 Jf. Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15. december Findes på søg efter ammoniakmanual. 15 Definition på tålegrænse: En kvantitativ vurdering af den belastning med et eller flere forurenende stoffer, hvorunder effekter på udvalgte følsomme elementer af natur og miljø ikke forekommer vurderet

25 af næringsstofbelastningen i forhold til de skovområder, der er indenfor habitatområdet, ske gennem de generelle retningslinjer, hvilket er virkemidler, som findes i Husdyrloven. Figur 6. Arealer i tilknytning eller indenfor habitatområde. Gul = moderat strukturtilstand af lysåben natur; Lysegrøn er god fredskovs strukturtilstand og mørkegrøn er høj fredskovs strukturtilstand. Grøn skravering = habitatområdets afgræsning og rød = arealer. På mark 23-0 og er der en gul og lilla markering samt kun lilla markering på mark 23-1 og 51-0, som viser, at her grænser marken direkte op til habitatområdet, hvormed driften af marken omfattes af krav i forhold til påvirkning til habitatområde i forbindelse med udbringning, se nedenfor. Gul markering er m bræmme og lilla markering er 100 m bræmme. Baggrundsbelastningen Hedensted Kommune har, efter forespørgsel hos DCE, fået de specifikke tal for baggrundsbelastningen for , opmålt i grid af 1 gange 1 km. Baggrundsbelastningen er gennemsnitlig set for de km², som udbringningsarealerne ligger indenfor, er på 14,2 til 14.4 kg N/ha/år 17. I denne værdi er der bl.a. taget højde for eksisterende husdyrproduktioner, naturområdetyper, ruhed, vindforhold mv. med den bedste nuværende viden Altså er en tålegrænse således et simpelt mål for et områdets følsomhed og bør primært ses som en erstatning for egentlig dosis-/effekt relationer. Manual vedr. Vejledning vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåren kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, Skov- og Naturstyrelsen, Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels, C. 2013: Atmosfærisk deposition NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 85 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Atmosfærisk deposition, Faglig rapport fra DMU nr. 30, 2012.

26 I henhold til Miljøstyrelsens WIKI-vejledning 18 er ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal et lokalt fænomen, og er der over 100 m mellem udbringningsareal og habitatområde vil der sjældent ske en påvirkning på over 1 kg N/ha, uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Ved udbringning af svinegylle og afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha, bortset fra de nærmeste 10 meter og effekten på habitatområdet ses derfor kun som et randfænomen. WIKI-vejledningen fastsætter, at såfremt der udbringes flydende husdyrgødning indenfor 10 m (20 m for kvæggylle) fra udpegningsgrundlag for habitatområdet, skal dette foregå ved nedfældning eller forsuring. For fast gødning fastsætter WIKI-vejledningen, at udbringning af husdyrgødning, nærmere end 100 meter fra udpegningsgrundlag for Habitatområdet, skal nedbringes i jorden hurtigst muligt, og inden 6 timer. Markerne og 23-0 grænser direkte op til natur indenfor udpegningsgrundlaget af habitatområdet, hvorfor der er stillet vilkår, som følger WIKI-vejledningen på disse marker. Der er på figur xx angivet en gul markering for tiltag m fra naturområdet. På de øvrige marker, herunder de to marker indenfor habitatområdet, skal kravet i forhold til påvirkning af habitatnatur overholdes ved anvendelse af fast gødning (100 m fra naturområdet). Artsdata Hedensted Kommune har kendskab til arter af særligt beskyttelseskrævende karakter (bilag IV-arter, mv.) i området nær arealerne. Der er vest for mark registeret isfugl (sjælden), som er en af de udpegningsarter for Fuglebeskyttelsesområdet. Der er i storskov ved Daugård skov vest for mark 5-0 registeret tætblomstret hullæbe (fredede) indenfor området. Der er nord for mark registeret maj gøgeurt (fredede). Og vest for mark og registeret isfugl (sjælden). Det er kun mark 5-0 der grænser direkte op til et område, som er registeret som levested for artsdata, og ved mark 5-0 er tætblomstret hullæbe registreret indenfor hele området. Det vurderes ikke at omfatte randområderne. På denne baggrund vurderes udbringning af husdyrgødning på de ansøgte arealer ikke medfører væsentlig negativ påvirkning af arternes levesteder. Diger Diger er beskyttet i henhold til Museumsloven 19. Der er beskyttede diger langs flere af markerne, som beskrevet nedenfor. På de marker hvor der dyrkes tæt på dige, henledes opmærksomhed på, at diget ved markdriften ikke må påvirkes af gødning eller sprøjtemidler, hverken direkte eller ved vinddrift, se figur Miljøstyrelsens digitale vejledning 19 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, 29 a: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende.

27 Figur 7. Registrerede diger (gule linjer) langs med udbringningsarealer (farve). Vurdering Det er Hedensted Kommunes vurdering, at der ikke er væsentlig risiko for ændret påvirkning af naturområder og arters levesteder som følge af udbringning af husdyrgødning på anmeldte arealer fra den ansøgte produktion. På de arealer, som grænser op til naturområderne og som er med som udpegningsgrundlag for habitatområdet, vurderes disse med de stillede vilkår ikke at blive væsentlig negativ påvirket som følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne. 4.6 Renere teknologi/bedste tilgængelige teknik (BAT) Redegørelse for anvendt BAT og renere teknologi som angivet i ansøgningsmateriale ses nedenfor. BAT niveauet er fastlagt i BREF-referencedokument 20 samt Miljøstyrelsens vejledninger og Teknologiblade. Opbevaring Husdyrgødningen opbevares på de respektive ejendomme, hvorfra gødningen stammer fra. 20 punkt 6.6 i Bilag 1 i IPPC-direktiv 96/61/EF om Anlæg til intensiv fjerkræ- eller svineproduktion med mere end a) pladser for fjerkræ, b) pladser for slagtesvin (over 30 kg) eller c) 750 pladser for søer

28 Udbringning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af Husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, krav til efterafgrøder), hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding og planternes udbytte. Vurdering Hedensted Kommune vurderer, at Kommunens niveau for BAT på udbringning af husdyrgødning er overholdt. Ansøger overholder gældende lovgivning for opbevaring og udbringning af husdyrgødning i overensstemmelse med generelle regler. Gældende dansk lovgivning på dette område er dækkende for langt størstedelen af punkterne under opbevaring og udbringning af husdyrgødning i BREFreferencedokument. I forbindelse med udarbejdelse af eventuelle tillæg og senest ved revurdering af miljøgodkendelsen, vil overvejelserne omkring BAT blive taget op til fornyet vurdering Samlet vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet samt registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold vurderer Hedensted Kommune, at driften af arealerne med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet eller Natura2000 området. Hedensted Kommune vurderer desuden, at udspredningen kan ske uden væsentlig gener for naboer og at arealerne drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).

29 5. FORMALIA 5.1 Lov m.m. Husdyrbruget er omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Følgende bekendtgørelser, regulativer og forskrifter er relevante for husdyrbruget. Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 med senere ændringer. Miljøbeskyttelsesloven, lov om miljøbeskyttelse, lovbek. nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer og tilhørende bekendtgørelser. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug Husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 Affaldsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om affald Hedensted Kommunes regulativ for erhvervsaffald Kommuneplan for Hedensted Kommune 5.2 Klagevejledning Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Hedensted Kommunes hjemmeside den 23. juni Klagefristen udløber fire uger efter afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Klagen skal således være indsendt til Natur- & Miljøklagenævnets klageportal, og klager skal have godkendt og betalt gebyr/bestilt en faktura i Klageportalen, senest den 21. juli Godkendelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Husdyrlovens Borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage over en afgørelse, skal anvende Klageportalen. Klageportalen tilgås via eller Der er direkte link til disse steder via forsiden af nævnets hjemmeside Du skal logge på eller med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden på klageportalen. Natur- & Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- & Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. På kan klager finde information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, spørgsmål og svar samt telefonnummer og -adresse til supportfunktionen i Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Gebyret betales med betalingskort via klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.

30 Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Husdyrloven. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. 5.3 Udnyttelse af godkendelsen Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelse er meddelt. Anvendelse af miljøgodkendelsen er omfattet af Husdyrlovens regler om kontinuitet, jf. Husdyrlovens 33, stk. 3. Hedensted Kommune skal tage godkendelse op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelse jf. Husdyrlovens 41 stk. 3. Det er derfor planlagt at igangsætte revurdering i Hvorvidt en eventuel klage har opsættende virkning, vil skulle afgøres af Natur- og Miljøklagenævnet. Det skal bemærkes, at udnyttelse af godkendelsen sker på eget ansvar, og ikke indskrænker klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. 5.4 Andet Dyreenheder er beregnet efter omregningsfaktorer i Bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Denne miljøgodkendelse er foretaget i forhold til det ansøgte antal dyr, uagtet at der senere måtte ske ændringer i beregning af antal dyreenheder. Kommunen skal gøres opmærksom på, at det er antallet af producerede dyr samt dyr på stald, som danner grundlaget for produktionstilladelsen. Kopimodtagere: Konsulent Børge O. Nielsen, LMO Green, bon@lmo.dk Følgende organisationer får afgørelsen sendt i kopi til digital postkasse. Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Danmarks Naturfredningsforening Det Økologiske Råd Dansk Ornitologisk Forening Danmarks Sportsfiskerforbund

31 BILAG 1 OVERSIGT AREALER Gul markering er diger Område 1:Arealer ved Bøgballe

32 Område 2: Arealer vest for Kragelund-Øster Snede Område 3: Arealer vest for Løsning - Hedensted

33 Område 4: Arealer øst for Løsning - Hedensted

34 Område 5: Arealer omkring Daugård Område 6. Arealer i Vejle Kommune

35 BILAG 2 AREALHØRING VEJLE KOMMUNE

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48