Beretning Og ekstra ondt gør det jo, når statsstøtten kommer fra den danske stat i form af verdens højeste afgifter på dagligvarer i Danmark!

Transkript

1 Beretning 2012 November 2012 Never never never never give up Ja, det var verdens måske største statsmand nogensinde, Winston Churchill, der i oktober 1941 midt under det tyske luftbombardement af London sagde disse senere så bevingede ord. Udtryk var de for en kampgejst, som også danske købmænd har brug, når de ikke bare skal kæmpe kampen mod lokale konkurrenter, økonomisk smalhals og stigende nethandel, men også mod unfair konkurrence fra statsstøttede købmænd syd for den dansk-tyske grænse. Og ekstra ondt gør det jo, når statsstøtten kommer fra den danske stat i form af verdens højeste afgifter på dagligvarer i Danmark! Kampen mod grænsehandelen er helt sikkert den sag, der har kostet De Samvirkende Købmænd flest kræfter siden medlemsmødet for to år siden og langt om længe kommer der nu synlige resultater ud af den kæmpe indsats: Den forhadte fedtafgift afskaffes, og planerne om en udvidet sukkerafgift er skrinlagt. Kampen mod flere hypermarkeder spilles også under overskriften Never never never never give up, og det gør vi heller ikke: Derfor vandt vi sagen om den ulovlige Bilka i Fields på Amager og kræver en såkaldt fysisk lovliggørelse. Og derfor fortsætter vi kampen mod Bilka-centre i Lyngby, Roskilde, Holbæk, Randers og Hjørring. Hvor disse kampe mod grænsehandelen og hypermarkeder ofte er omtalt på dagbladenes forsider, i radio og TV, så er der andre sider af DSK s arbejde, som kun medlemmerne får indsigt i. Men det gør jo ikke indsatsen mindre vigtig for den enkelte butik, hvad enten vi taler om alt vort arbejde til fordel for fødevaresikkerheden eller rådgivningen på det ansættelsesretlige område. Tilsammen udgør de den pallette af medlemsydelser, som DSK leverer til vore 1250 medlemmer, kæder og grossister, og som i det følgende i denne beretning til medlemsmødet oktober 2012 er nærmere omtalt: 1

2 Grænsehandel DSK arbejder vedholdende og konstant imod grænsehandelen og for konkurrence på lige vilkår på tværs af landegrænserne. En lang række meningsdannere er først blevet klogere her det seneste år, og det er naturligvis glædeligt, at flere har fået øjnene op for problemets omfang. DSK s stærkeste våben er, at vi har både gode argumenter og omfattende viden om grænsehandelens udvikling, omfang og konsekvenser. Det ved både politikere, embedsmænd, andre organisationer og journalister, og derfor er DSK meget synlige i debatten. Grænsehandelens udvikling Grænsehandelen blev historisk en afgørende faktor i dansk detailhandel, da Danmark blev medlem af EF tilbage i Der opstod de tyske grænsebutikker, og der startede den målrettede trafik med turisme udelukkende med indkøb for øje. Den såkaldte 24-timers regel (kravet om ophold uden for Danmark i 24 timer før indkøb af den store ration ) bortfaldt pr. 1. januar 2004, og for at imødegå dette sænkede VKregeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti en række afgifter ganske markant pr. 1. oktober Det fjernede ikke grænsehandelen, men afgiftslettelserne betød, at dansk detailhandel undgik en direkte udflagning af hele varegrupper pr. 1. januar DSK har siden 2008 gennemført undersøgelser om danskernes køb af varer - og hyppigheden heraf i Tyskland. Resultaterne er offentligt tilgængelige og kan ses herunder: Hvor ofte foretager du eller din husstand indkøb i Tyskland? Procentandel Juni 2008* Marts 2010* Februar 2011** Februar 2012** Oftere end 1 gang om måneden 0 % 1 % 1 % 2 % Ca. hver måned 3 % 2 % 2 % 3 % Hver anden måned 3 % 3 % - - Ca. 4-6 gange om året 7 % 10 % 10 % 8 % Ca. 1-3 gange om året 27 % 38 % 36 % 32 % Aldrig/sjældnere 62 % 50 % 47 % 52 % Ved ikke 0 % 0 % 0 % 0 % Total 99 % 101 % 99 % 100 % * = Capacent ** = Interresearch 2

3 Grænsehandelen med nydelsesmidler og dagligvarer har formentlig aldrig været så omfattende som netop nu. DSK s seneste undersøgelse viser, at 57 pct. af husstandene har handlet øl eller sodavand i Tyskland inden for det seneste år. Dansk detailhandel mister arbejdspladser, fødevareproducenterne øger salget til de tyske grænsebutikker, og tyske medier melder om markant øget grænsehandel, mens omsætningen falder i danske butikker. DSK har påpeget, at Skatteministeriets grænsehandelsrapport fra oktober 2012 kun forholder sig til dele af grænsehandelens konsekvenser og dermed ikke giver politikerne et fuldgyldigt billede at træffe beslutninger på. DSK anbefaler derfor, at der i det kommende år udarbejdes en opdateret og dækkende analyse af grænsehandelens konsekvenser for det danske samfund. Den bør f.eks. belyse hvor mange arbejdspladser Danmark mister til Tyskland og Sverige, konsekvenserne af lukkede butikker i udkantsdanmark, miljømæssige konsekvenser af massiv biltrafik til og fra grænsen, konsummønstret ved store indkøb og kæmpe pakkestørrelser i grænsebutikkerne, manglende indtjening af moms og afgifter til statskassen. Grænsehandelen fremover Et enigt Folketing har heldigvis fortrudt indførslen af fedtafgiften ligesom Regeringen og Enhedslisten har fortrudt den ellers varslede sukkerafgift. Det har DSK al mulig grund til at glæde sig over. DSK har bestemt vores andel i, at politikerne er blevet klogere. Især glæder vi os over, at regeringen nu mener, at lavere afgifter vil medføre flere arbejdspladser i Danmark. Det har DSK som bekendt argumenteret for hele tiden. På længere sigt er det DSK s vurdering, at der også tages fat på de afgifter, der især er årsag til grænsehandelen nemlig sodavand, øl og i stigende omfang vin. Politikerne har nemlig forstået, at høje afgifter blot medfører tab af danske arbejdspladser, så nu handler det bare om at få omsat denne erkendelse til den rigtige lovgivning. DSK tør godt love, at vi fortsat vil minde politikerne om grænsehandelens konsekvenser indtil den dag, hvor der kan konkurreres på lige vilkår. Aktuelle planlovssager Intentionen med planlovens detailhandelsbestemmelser er at skabe og udvikle levende og varierede byområder og undgå en udvikling, hvor butikkerne flytter fra bymidten og ud til store butikscentre i byernes udkant. På trods af at de fleste vel er enige i, at det er den vej, vi ønsker, udviklingen skal gå, så ser vi i DSK stadigt flere sager, hvor vi har fundet det nødvendigt aktivt at gå ind og forsvare planlovens og vores ønske om at bevare en fintmasket butiksstruktur til glæde og gavn for både butikker og forbrugere. Nedenstående er et overblik over nogle af de væsentligste sager, DSK er involveret i på planlovsområdet. 3

4 Bilka Fields Østre Landsret afgjorde i foråret 2011, at Bilka i Fields ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om, at der skal være et stormagasin i Fields. Landsretten fastsatte 5 kriterier, der skal være opfyldt, for at man kan tale om et stormagasin i gængs forstand. Siden dommen har DSK presset på over for Københavns Kommune for at få lovliggjort Bilka i Fields. Vi har nu fået et forslag til en fysisk lovliggørelse i høring, men de foreslåede ændringer lever efter DSK s opfattelse ikke op til kravene i dommen. Der er i meget høj grad tale om kosmetiske ændringer og ikke reelle ændringer, som krævet i dommen. DSK har meddelt Københavns Kommune, at man ikke kan acceptere de foreslåede ændringer, og hvis kommunen på trods heraf godkender disse, vil DSK om nødvendigt igen gå til domstolene. At det kan betale sig at holde på sin ret, viser den dom, som vi netop har modtaget fra Højesteret. I den tilkendes DSK yderligere knap kr. til dækning af de sagsomkostninger, som vi havde i forbindelse med Fields-sagen. Bilka Randers Borgmesteren i Randers ønsker et Bilka-center i Paderup. DSK har afgivet indsigelse over for planerne, idet det er vores opfattelse, at de ikke overholder de proceduremæssige krav, ligesom DSK aktivt deltager i den stadige debat i Randers. Planerne er nu endeligt stoppet af Naturstyrelsen. Men flertallet i Randers byråd ønsker stadig et Bilka-Center. Kommunen starter derfor nu en ny planproces op i et kapløb med tiden, da miljøministeren har bebudet, at hun vil rulle planlovens detailhandelsbestemmelser tilbage. Hvis Randers når at få færdiggjort en ny lokalplan, inden lovforslaget bliver vedtaget og træder i kraft, kan det medføre, at Randers alligevel får mulighed for at bygge et mindre Bilka-center end oprindeligt planlagt i Paderup, eller alternativt kan det medføre, at man vælger at finde en placering i midtbyen. Bilka Hjørring Dansk Supermarked ønsker at bygge en udvalgsvarebutik i tilknytning til A-Z i Hjørring og dermed etablere et Bilka-center, så man kan nedlægge A-Z konceptet, der nu kun findes i Hjørring. Kommunen har på opfordring af Dansk Supermarked fået udarbejdet en detailhandelsanalyse, der dog med al ønskelig tydelighed viser, at omsætningen i et nyt Bilka-Center i kommunen vil blive taget fra de eksisterende, lokale butikker. På trods heraf ønsker kommunen alligevel at gå videre med planerne. DSK har allerede inden udarbejdelsen af plangrundlaget meddelt Hjørrings borgmester, at det er vores opfattelse, at kommunen ikke lovligt kan planlægge for etablering af et nyt bydelscenter, der vil være nødvendigt, hvis kommunen ønsker at give tilladelse til bygning af et Bilka-center. Kommunen har ikke besvaret vores henvendelse. 4

5 Bilka Holbæk Holbæk kommune planlægger at bygge en ny sportsarena, og til finansieringen af denne ønsker man at sælge det gamle stadionanlæg til en større detailvirksomhed. Kommunen har derfor igangsat processen med henblik på ny lokalplan og kommuneplantillæg. Kommunen vil ikke oplyse, hvem den mulige investor er, men DSK har indikationer på, at Dansk Supermarked i alle tilfælde har været interesseret i området. Det er dog tvivlsomt, om Dansk Supermarked fortsat er interesseret i en beliggenhed i Holbæk, men DSK afgiver indsigelse i forhold til lokalplanforslaget. DSK har afgivet indsigelse i sagen, da kommunen efter vores vurdering ikke lovligt kan foretage en udvidelse af bymidten i det omfang, kommunen ønsker. Bilka Roskilde Dansk Supermarked arbejder på at finde en egnet beliggenhed i eller omkring Roskilde, hvor man ønsker at etablere et Bilka-Center. Med et forslag om at bygge et stort centerområde i nærheden af Røde Port vil der blive mulighed for etablering af et Bilka-Center, da kommunen har ønsket, at der i området skal være plads til et stormagasin. Selve lokalplanerne m.v. forventes dog først at foreligge i 2013 eller Bilka Lyngby Efter en særdeles aktiv politisk indsats fra DSK lykkedes det i det tidlige forår at forhindre, at Lyngby gennemførte en lokalplanændring, der skulle muliggøre et Bilka- Center ved Firskovvej. Kommunalbestyrelsen har i stedet besluttet at udarbejde en egentlig detailhandelsstrategi, inden man beslutter sig endeligt for, om man ønsker en Bilka til byen. På trods af, at detailhandelsstrategien først forventes i høring i 2013, har kommunen nu offentliggjort nyt forslag til kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget dækker det såkaldte Kanalvejskvarter ved siden af Lyngby Storcenter. Som planerne p.t. ser ud, vil der formentlig kunne etableres et Bilka-Center på området. DSK har afgivet indsigelse over for kommunen. Føtex Dansk Supermarked arbejder med en række placeringer rundt i landet. I Egedal og Skanderborg er butikkerne indviet, og i Kokkedal og Odense er byggerierne i gang. I Allerød og Farum er der stor debat om Dansk Supermarkeds ønsker om at åbne Føtex-butikker disse steder. Også på Bornholm har der været stor debat om Dansk Supermarkeds ønske om en Føtex i Rønne. Det er dog blevet offentliggjort primo oktober, at Dansk Supermarked nu i stedet satser på at bygge en stor Netto i Rønne. De fleste af disse sager kan kun være aktuelle, fordi der stadig i landet er kommuner, som er ude af trit med den internationale udvikling, når de mener, at meget store 5

6 og ofte eksternt beliggende butikker er det eneste saliggørende. Dansk Supermarkeds lukning af butikker i Fredensborg, Næstved og Odder understreger også, at der er god grund til at tøjle bygge-iveren og forholde sig nøje til markedets behov. Nye vinde - Small is beautiful Når man følger skriverierne om detailhandel i de udenlandske medier, bliver det mere og mere klart, at der er noget i gærde. Udviklingen går nu den stik modsatte vej af, hvad vi tidligere har set. I mere end 50 år har man i USA sværget til Bigger is better. Det betød, at man fik større og større butikker med færre og færre ansatte både uden for de amerikanske storbyer, men også inde i eksempelvis New York. Men nu er man begyndt at vende blikket den anden vej, og pludselig lyder det Small is beautiful fra det amerikanske kontinent. De amerikanske forbrugere er blevet trætte af de standardiserede koncepter med butikker med meget lidt eller slet ingen kundebetjening. Nu vil forbrugerne have rigtige butikker med rigtige ekspedienter og rigtige indkøbsoplevelser. Hvor de amerikanske developere tidligere i stor stil købte en række små butikker til overpris for derefter at rive butikkerne ned og bygge nyt og større eller alternativt at fjerne skillevæggene mellem butikkerne og få kæmpestore lokaler så er developerne begyndt at gøre det tidligere så utænkelige! De bygger mure og sætter vægge op, så butikslokalerne begynder at få samme størrelse, som de oprindeligt havde. Der er derfor meget, der tyder på, at vinden vil vende, så vi også her i landet får øjnene op for fordelene ved en varieret og fintmasket butiksstruktur. Ét af de første tegn på disse nye vinde er netop miljøministerens bebudede ændring af planlovens detailhandelsbestemmelser, hvor man vil rulle loven tilbage til det niveau, der var gældende før 2011, hvor den seneste liberalisering fandt sted. DSK bakker varmt op om miljøministerens forslag, for kun med en sådan tilbagerulning kan vi fortsat sikre, at vi kan bevare den gode og fintmaskede butiksstruktur, som vi trods alt fortsat har i Danmark en struktur, som mange andre lande misunder os! Fødevareregler og fokus på sundhed Ny branchekode papir og elektronisk DSK har i september 2012 udgivet en helt ny opdateret vejledning vedrørende egenkontrol, den såkaldte Branchekode. Branchekoden har eksisteret siden år 2000 og er blevet opdateret flere gange. Da Fødevarestyrelsen for nogle år siden annoncerede, at alle virksomheder fremover ikke kun skulle kende og overholde reglerne og dokumentere egenkontrol, men også skulle foretage en risikoanalyse for alle processer, besluttede vi at udarbejde en helt ny version. 6

7 Den nye Branchekode er opdateret i forhold til lovgivningen, og den indeholder nu bl.a. denne risikoanalyse, som fødevarekontrollen har efterspurgt. Risikoanalysen er en beskrivelse af mikrobiologiske, fysiske og kemiske risikofaktorer, og hvordan de imødegås for varemodtagelse, opbevaring, opvarmning, nedkøling osv. Butikken skal således blot henvise til risikoanalyse-kapitlet, hvis en tilsynsførende spørger efter risikoanalysen. Branchekoden indeholder også en række nye emner, der har været fokus på de senere år, som f.eks. adskillelse af dyrearter, drikkevandsforurening og et helt nyt afsnit om frugt og grønt. Branchekoden er udarbejdet i et samarbejde med Coop og Dansk Supermarked, og den er godkendt af Fødevarestyrelsen. Dermed er det fastlagt, at hvis man følger Branchekoden, er man på den sikre side. De tilsynsførende skal tage højde for, at når en butik følger Branchekodens procedurer, er det tilstrækkeligt for at overholde lovgivningen. Den gamle Branchekode gælder ikke længere. Den nye Branchekode findes i 2 versioner, henholdsvis til butikker med og uden produktion. For de butikker, der bruger elektronisk egenkontrol, indgår Branchekoden i det elektroniske system. Derudover er Branchekoden trykt i en papirudgave og distribueret til butikker i de kæder, der har ønsket det, samt til de konsulenter, der er med til at rådgive butikkerne. For at opmuntre butikkerne til at bruge den nye Branchekode, har DSK produceret en lille reklamefilm, som skal give personalet appetit på at bruge den. Filmen, hvori komikeren Jonas Schmidt optræder i rollen både som butiksmedarbejder og fødevarekontrollant, er stillet til rådighed for butikkerne til brug ved f.eks. personalemøder, introduktion af nye medarbejdere mv. Elektronisk egenkontrol DSK administrerer nu elektronisk egenkontrol, Riskminder, for 11 kæder, omfattende ca. 850 butikker, samt 4 grossistlagre. Systemet skal blandt andet sikre, at man husker at udfylde skemaerne til tiden, og der kan udsendes påmindelser på mail og/eller sms, hvis det glemmes. Overvågning af tilbagekaldelser DSK overvåger alle tilbagekaldelser, der berører vore medlemmer, og vi yder rådgivning, når det er nødvendigt. Selvom der håndteres mange tilbagekaldelser, og der er oparbejdet en god rutine, opstår der ofte problemer med leverandører, som prøver det for første gang, eller hvis der er andre usædvanlige forhold. DSK har også arbejdet med at undgå unødvendigt madspild i forbindelse med tilbagekaldelser. Man behøver ikke altid at tilbagekalde varer med f.eks. ikke sundhedsfarlige mærkningsfejl. Det har vi benyttet os af i flere tilfælde. Eventuelt salg af fødevarer efter holdbarhedstidens udløb Det blev i 2011 foreslået, at man skulle lovliggøre salg af nogle fødevarer efter holdbarhedstidens udløb. DSK påpegede mange problemer ved et sådant salg, især at 7

8 butikkerne vil skulle stå til ansvar for, at produkterne både kvalitetsmæssigt og fødevaresikkerhedsmæssigt er i orden efter holdbarhedstidens udløb. Forslaget er foreløbigt lagt i skuffen, men det forventes at komme frem igen i forbindelse med nye harmoniserede EU-regler, idet mange lande allerede i dag tillader salg af visse fødevarer efter holdbarhedstidens udløb Stigende opmærksomhed vedrørende sundhed, overvægt mv. Opmærksomheden og kravet om, at detailhandelen bidrager positivt til forbedring af danskernes sundhed, er stadig stigende. Det er mange initiativer både fra myndigheder, forbruger- og patientforeninger samt forskellige samarbejdsfora, hvor også DSK deltager. Nøglehullet Ernæringsmærket Nøglehullet er stadig på fremdrift i Danmark. Det estimeres p.t., at der er ca fødevarer med Nøglehulsmærket (inklusive frugt og grønt). Der arbejdes videre med udbredelsen af Nøglehulsmærket, blandt andet udvidelse af kategorier, produkttyper og ændring af kriterier. Spisesteder og opskrifter kan nu også nøglehulsmærkes. DSK opfordrer medlemmerne til at udvide sortimentet og markedsføre produkter med nøglehul. Kalorier på menutavlen I relation til forebyggelse af overvægt er der igangsat et initiativ vedrørende angivelsen af energi på menutavlen (sammen med prisen) på ikke færdigpakket fastfood/måltidsløsning. Formålet er, at forbrugeren i indkøbssituationen kan vælge f.eks. den pizzaslice med mindst energi. DSK ser det som et oplagt initiativ ved salg af bake-off-produkter og to-go (mellem)måltider. Saltpartnerskab Både i Danmark og i EU har man sat sig for at reducere befolkningens saltindtag, idet der er en sammenhæng mellem saltindtagelsen og udvikling af hjertekarsygdomme. Størstedelen af saltet får forbrugeren gennem indkøbt brød, kødpålæg, ost, færdigretter og morgenmadsprodukter. Der er derfor pres på både private label- og mærkevare-producenter for at reducere saltindholdet. I visse produkter er det dog ikke kun et spørgsmål om smag, men også fødevaresikkerhed, idet saltet i f.eks. ost og kødpålæg virker konserverende. DSK opfordrer medlemmerne til at markedsføre produkter med lavere saltindhold og benytte sig af muligheden for at anprise (inden for lovens rammer), at saltindholdet er reduceret. Måltidspartnerskabet DSK deltager i Måltidspartnerskabet (MPS), som blev etableret i februar 2012 og har den vision, at alle danskere har let ved og lyst til at spise sundere. Med de mange initiativer, der i forvejen er på området, er der brug for koordinering, hvilket MPS blandt andet skal sikre. Etisk forsvarligt salg bliver stadig vigtigere Der rejses flere og flere spørgsmål vedrørende det moralsk/etisk/politisk forsvarlige i at sælge det ene eller det andet produkt. I 2012 har der været henvendelser fra forbrugerorganisationer og presse om palmeolie, ål, hummere, haj, frugt og grønt fra 8

9 besatte områder på Vestbredden samt importeret foie gras. Sidstnævnte er især specielt, fordi produktion er forbudt i Danmark, men importen er ikke. I nogle tilfælde har der også været demonstrationer i butikker. Det kan forventes, at presset stiger, og DSK anbefaler medlemmerne at forholde sig til relevante sager. Arbejdsmiljø og overenskomst Arbejdsmiljø Mange butikker har i 2011 og 2012 haft besøg af Arbejdstilsynet, der har været på tilsynsbesøg rundt omkring i detailhandelen. Der har bl.a. været fokus på løft og håndtering af varer, butikkernes indretning, røveriforebyggelse og APV. For at gøre købmændenes hverdag med arbejdsmiljø lidt lettere, har DSK været og er fortsat involveret i særligt to projekter. DSK har medvirket i BAR Handels udarbejdelse af en række branchesider på BAR Handels hjemmeside, hvor det eksisterende arbejdsmiljø-materiale vedrørende røveri, unges arbejde, løft og håndtering af varer samt APV i butik er blevet tilpasset købmændenes hverdag. Derudover arbejder DSK pt. sammen med Optica på at udvide brugen af egenkontrolsystemet Riskminder til også at kunne anvendes til eksempelvis APV-arbejdet i butikken, instruktion af nye medarbejdere og eftersyn af redskaber anvendt i butik. Overenskomst Overenskomstforhandlingerne i foråret 2012 blev afsluttet med en 2-årig fornyelse af overenskomsten. Fornyelsen indebærer relativt små lønreguleringer samt andre mindre forandringer af bl.a. pensionsgrundlaget og pensionsprocenten. Det væsentligste ved den igangværende overenskomstperiode er, at den gamle aftale fra år 2000 om en ændring af arbejdstidsreglerne ved en kommende ændring af lukkeloven trådte i kraft pr. 1. oktober Arbejdstids- og reduktionsreglerne ensrettes, så der for overenskomstansatte medarbejdere ikke længere skelnes mellem om medarbejderen er ansat i en butik, der holder åbent eller lukket på søn- og helligdage, eller om medarbejderen er på arbejde eller har fri de pågældende dage. Reglerne er meget komplicerede og har dermed medført, at DSK har en stor vejledningsopgave på dette område. Flere vigtige arbejdsopgaver Projekter Udover arbejdet med ovennævnte opgaver skal DSK i den kommende tid også arbejde med to interessante projekter, der kan komme mange købmænd til gavn. Baggrunden er, at DSK har søgt og fået bevilget offentlig støtte til to nye projekter. Det ene projekt er et forsøg med vareudbringning - primært til ældre - hvor købmænd deltager i et samarbejde om varebestilling, vareplukning m.m. Det andet projekt foregår i samarbejde med Landbrug og Fødevarer, og målet er bl.a. at udarbejde stan- 9

10 dardkontrakter for butikkernes indkøb hos lokale producenter herunder krav til mærkning, behandlingen af fødevarerne m.m. Prioriterede opgaver Også arbejdet med bl.a. pant- og retursystemet, betalingskort, postbutikker, aldersgrænser, markedsføringsregler og kampen mod sort økonomi har lagt beslag på en række ressourcer hos DSK, og de vil fortsat være blandt de prioriterede opgaver i den kommende tid. Kommunikation For at styrke kommunikationen med medlemmerne har DSK i oktober 2012 lanceret nyhedsbrevet Godt at vide om DSK s arbejde. Nyhedsbrevet vil blive udsendt ca. en gang om måneden og belyser bl.a. baggrunden for politiske tiltag, samt DSK s indsats inden for vigtige områder. Hvor DSK Nyt er need to know, er det nye månedsnyhedsbrev nice to know. 10