Notatark. Hvorfor borgerbudgettering? Det overordnede formål med borgerbudgettering er at sikre bæredygtig velfærd.
|
|
- Susanne Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notatark Sagsnr P Sagsbehandler Line Holmgaard Hansen Borgerbudgetter i Hedensted kommune Velfærd betyder at færdes vel, det vil sige at få en god rejse (gennem livet) eller at have et godt liv. Samfund betyder at finde sammen. Velfærdssamfundet er ideen om, at det gode liv skabes i relationer og fællesskaber med andre mennesker. Disse ord står skrevet i indledningen til Arbejdsgrundlag 2014, og indrammer fint vores fokus på samskabelse. Det er dét, vi skal forfølge, for at sikre bæredygtig velfærd. Baggrund I september 2014 afholdt Byrådet temamøde om Samskabelse og Borgerbudgettering. Borgerbudgettering er et blandt flere redskaber til at skabe samskabelse, og erfaringerne viser, at borgerbudgettering højner det aktive medborgerskab, ansvarligheden og fællesskabet. Hvis vi ser på en samskabelsesstige er borgerbudgettering øverste trin på stigen, da det jo netop er her, man som borger oplever markant indflydelse i forhold til prioriteringen af velfærdssamfundets ressourcer. Efterfølgende har de politiske udvalg drøftet samskabelse, og en nysgerrighed i forhold til borgerbudgettering har vist sig. Senest på temamøde i februar om samskabelse. Derfor er dette notat udarbejdet, som et afsæt for en dialog om borgerbudgettering i Hedensted Kommune. Hvorfor borgerbudgettering? Det overordnede formål med borgerbudgettering er at sikre bæredygtig velfærd. Det skal bl.a. ske ved at intensivere og styrke samarbejdet mellem borgere, politikere og kommune samskabelse.
2 Samskabelse er nødvendigt, hvis vores velfærdssamfund skal have en bæredygtig fremtid. Faktum er, at vi som kommuner oplever store styringsmæssige udfordringer. I forhold til uindfriede politiske og faglige ambitioner, voksende antal wicked problems, og et krydspres mellem stigende forventninger og begrænsede ressourcer. Og fordi ingen enkelt aktør har tilstrækkelig viden eller ressourcer til at klare disse udfordringer på egen hånd er løsningen dialog, samarbejde og samskabelse, der stikker stikket i samfundet. Den store gevinst ved samskabelse er et styrket demokrati, en større effektivitet og samarbejdsdrevet innovation. Fordi når vi sætter fokus på samskabelse og fællesskabet vil vi opleve en større deltagelse, en bred dialog og debat. Hermed også bedre løsninger og mobilisering af ressourcer og velvillighed samt en bedre problemforståelse, større iderigdom, gensidig læring og bedre beslutningsgrundlag m.m. Hermed er samskabelse centralt, når vi taler innovation af offentlig velfærd samt styrkelse af demokratisering. I mange af de lande, hvor borgerbudgettering bruges, har erfaringerne netop vist, at man ved at give borgerne direkte indflydelse over en lille del af kommunens budget øger interessen for at deltage i det repræsentative demokrati. Årsagen er, at mennesker engagerer sig i det, der er lige foran deres dørtærskel. Når vi skal stemme om penge til os selv eller vores nabo, så stiller vi op, og når vi ser at det virker, får vi lyst til at gøre mere. Hermed er målet med borgerbudgettering at sikre bedre løsninger (innovationselement) ved at engagere bredere (demokratielement). Hermed er borgerbudgettering et redskab til at sikre bæredygtig velfærd, med fokus på bevægelsen hos borgeren indenfor de 4 kerneområder Læring, Beskæftigelse, Social Omsorg og Fritid og Fællesskab. Overordnede tilgange til borgerbudgettering Ser man rundt i verden er den grundlæggende tilgang til borgerbudgettering Porto Alegre modellen. Den har taget navn efter den by i Brasilien, som begyndte at anvende modellen. Den Brasilianske model er drivkraften for de fleste projekter i verden i dag. Kendetegnet for denne model er, at borgerne ikke blot deltager aktivt i at formulere problemer og løsninger for deres lokalsamfund. De deltager også i beslutningerne om, hvilke tiltag, der skal prioriteres først. I Europa er Skotland et af de lande, som er langt i arbejdet med borgerbudgettering efter Porte Alegre-modellen. I det følgende vil vi definere Porte Alegre-modellen som den skotske-model. Vigtigste værktøj i Skotland-modellen Det vigtigste værktøj i den skotske-model er borgermøder med en styret proces og facilitering, der støtter borgerne i borgerbudget-processen. Milepæle i modellen er: - Idéudvikling - Konkretisering af idéer så de bliver til forslag - Afstemning om forslag - Implementering af forslag og evaluering 2
3 Erfaringen er, at både store og små budgetter kan have en effekt og arbejdet med projekter, som har en påvirkning af det fysiske miljø og offentlige rum, har den største gennemslagskraft. Måske er den vigtigste erfaring fra borgerbudgettering, at det ikke drejer sig om det ekstra glasur på kagen. Derimod handler det om at tage udgangspunkt i det bestående og skabe bedre løsninger via samskabelse og deltagelse. Forsøg i Hedensted I Hedensted er idéen, at vi eksperimenterer med borgerbudgettering via Skotland-modellen. Der skal være fokus på løbende lærings- og erfaringsopsamling. Tanken er derfor at vælge nogle konkrete øvebaner, hvor borgerbudgettering kan prøves af. For at sikre retning, motivation og ejerskab til borgerbudgetteringen, skal der tages afsæt i og gerne flere af nedenstående fokusområder, i processen med borgerbudgettering. - Borgerbudgettering er rettet mod særlige temaer, som understøtter vores 4 kerneopgaver, og dermed bevægelsen hos borgeren - Borgerbudgettering er rette mod særlige temaer, som understøtter vores strategiske indsats for vækst i kommunen brandingstrategi - Borgerbudgettering afprøves i forhold til særlige udfordringer, som borgere, virksomheder og/eller vi som kommune oplever dvs. der hvor der er en særlig energi - Borgerbudgettering afprøves i forhold til et geografisk område, hvor der er særlig energi og motivation til samskabelse - Borgerbudgettering skal tænkes på tværs i organisationen og budgetmæssige kasser, og tage afsæt i borgeren/lokalsamfundet, og hvad der skaber værdi her. Processen I processen med borgerbudgettering er det vigtigt med en bred og åben dialog om, hvad borgerbudgettering er, formålet og målet med borgerbudgettering og løbende erfarings- og videndeling. Derfor vil dialog med politikere, ledere, MEDorganisationen, borgere m.m. tænkes ind i tidsplanen. Herudover skal vi løbende have fokus på at opsamle viden og erfaringer fra borgerbudgetteringsprocesser i andre kommuner/organisationer. Tidsplan er pt.: 23. marts 2015 Kort introduktion og dialog om borgerbudgettering på møde i den fælles ledergruppe 26. marts 2015 Foreløbigt notat om borgerbudgettering kvalificeres i Kommuneledelsen 13. april 2015 Notat om borgerbudgettering drøftes i Udvalget for Politisk koordination & Økonomi (PKØ) 22. maj 2015 Kommuneledelsen drøfter og kvalificerer processen med borgerbudgettering på deres forårsseminar 3
4 19. juni 2015 Borgerbudgettering i Hedensted Kommune diskuteres på møde i den fælles kommunale ledergruppe. 24. juni 2015 Byrådet drøfter og sætter rammer for borgerbudgettering i Hedensted Kommune August - december 2015 M.m. De politiske udvalg, MED sektorudvalg og organsiationen drøfter arbejdet med borgerbudgettering i Hedensted Kommune med baggrund i forudgående politiske drøftelser/beslutninger. Erfaringer I forbindelse med tanker om borgerbudgettering i Hedensted Kommune er det naturligvis interessant at undersøge, hvilken erfaringer vi allerede har gjort os med borgerbudgettering, og få disse indarbejdet i processen. I Hedensted Kommune har vi afprøvet borgerbudgettering i forbindelse med de fælles landdistriktsmidler. Metoden herfra er inspireret af Skotland-metoden. I 2014 afsatte det fælles landdistriktsråd kr. til borgerbudgettering, som som borgerne i de fire lokalområder Hjarnø, Lindved- Uldum, As og Stenderup selv kunne bruge på deres idéer. Afstemningen resulterede i bl.a. bedre internetdækning, skaterbaner, bålhytte, en madpakkehytte og bedre lydisolering i et forsamlingshus. I et af lokalmiljøerne fik børn og unge ansvaret for at komme med idéer, selv stå for budgettet og føre de enkelte vinderprojekter ud i livet. Det resulterede i en fodboldturnering, en danseturnering og et LAN-party, hvor unge spillede computer hele natten. I 2015 er der afsat kr. til borgerbudgettering, og 7 områder er blevet tildelt hver kr. til borgerbudgettering. Hvilke projekter der får del i den nye pulje, er endnu ikke afklaret. Der har foreløbig kun været afstemning enkelte steder. Et af disse var i Ørum, hvor valget bl.a. faldt på et projekt om byforskønnelse. De foreløbige erfaringer i Hedensted har været positive. Det fremgår af en erfaringsopsamling lavet af Strategihuset. Borgerne opfatter det som en succesfuld oplevelse. Det øger deres deltagelse og involvering. Det medvirker til at styrke debatten og lokaldemokratiet. Og det givet et indblik i borgernes fokus og prioriteringer. En meget vigtig gevinst er også, at der kommer helt nye grupper af borgere på banen flere bliver interesserede i at være med til at skabe lokal udvikling. Det interessante er så, om de bliver ved at være aktive. Det ser dog ud til, at det skaber øget engagement og aktivitet i de lokalområder, som har gennemført projekter. Tre af områderne søgte også om at komme i betragtning i 2014/15. Bestyrelsen for det fælles landdistriktsråd har dog besluttet, at man ikke kan deltage, hvis man allerede har gennemført en proces. 4
5 Det ser dog ud til, at man i 2015/16 nok vil tænke lidt anderledes og invitere både nye og gamle lokalområder til at deltage. Også for at se hvordan en proces køres, når man har erfaringer i forvejen. I 2013/14 var der 4 ansøgere og i 2014/15 var der 13 ansøgere til at få en borgerbudgetterings pulje. Tre hovedkonklusioner fra den første proces med borgerbudgettering 1. Deltagelsen blandt borgere i de fire afstemningsbegivenheder, og i forløbet op til, var som gennemsnit for de 4 områder over, hvad man kunne forvente for en pilotproces. Pilotprojektet bekræfter det man også finder andre steder: Borgerbudgettering øger deltagelse og involvering. 2. Borgerbudgettering kan medvirke til at styrke debat og lokaldemokrati. Selv om der var nogle punkter, hvor oplevelsen kunne gøres bedre og processen blive endnu mere deltagerorienteret og demokratisk, så har borgere og ressourcepersoner har (næsten) samstemmende opfattet metoden som en positiv, succesfuld oplevelse, der bidrog til en styrkelse af dialogen mellem kommune og civilsamfund. 3. Borgerbudgettering kan for promiller af budgettet give solid pejling på lokalbefolkningens fokus og prioriteringer og derved bliver der større legitimitet for beslutningstagere til at tage beslutning over de øvrige 99,5% af budgettet. Tre anbefalinger fra den første proces med borgerbudgettering 1. Invester på de indre linjer så der kommer mere synlig gevinst på de ydre. Øget borgerdeltagelse og frivillighed er ikke gratis, men formentlig en god investering. Gevinsten ved processen stiger, hvis den følges og faciliteters grundigt. Sammen med den synlige pulje til borgerne bør der bag linjerne afsættes ressourcer til internt personale, PR aktiviteter, og evt. input udefra i de første faser eller forløb af borgerbudgettering. 2. Mere forberedelse, bedre tid og mere PR for at involvere borgerne vil styrke dialogen endnu mere og skabe endnu mere debat på afstemningsdagene. Respekter processen og sæt tid af til den del, der er borgernes. 3. Hold fast i at gentage processen i flere år og skaler op. Øget engagement har spiret allerede gennempilotprojektet. Hvis det skal vokse sig til en stor succes, skal processen gentages 2 3 år endnu. Overvej at udbrede metoden til større områder, sektorvist eller tematisk og involver byrådet i hvad metoden kan gøre for at understøtte udviklingen af lokalsamfund i Hedensted. 5
6 Baggrundsmateriale om borgerbudgettering I mange af de lande hvor borgerbudgettering bruges, har erfaringerne vist, at man ved at give folk direkte indflydelse over en lille del af kommunens budget øger interessen for deltagelse i det repræsentative demokrati. Årsagerne er, at folk engagerer sig i det, der er lige foran deres dørtærskel. Når vi skal stemme om penge til os selv eller vores nabo, så stiller vi op, og når vi ser det virker, får vi lyst til at gøre mere. Når borgerne inviteres til deltage i beslutningen om, hvordan lidt af kommunens penge skal bruges, bliver det langt mere konkret for dem, hvorfor de skal deltage, og hvad de får ud af det. Erfaringer viser, at inviterer du for eksempel til et seminar om bydelsfornyelse kommer der måske 17 personer, eller dem vi kender som "Tordenskjolds soldater". Udbreder du kendskabet til borgerbudgetter og inviterer til et seminar, hvor folk kan fordele deres egne penge, kan du udvide det til, at der kommer 117. Årsagen er, at incitamentet til at deltage er større, når et projekt angår borgeren selv og man som borger er med til at tage beslutningen på stedet. (Indenrigsministeriets demokratirapport 2013/den offentlige.dk) To overordnede tilgange til arbejdet med borgerbudgetter Der kan overordnet identificeres to tilgange til arbejdet med borgerbudgetter, når man kigger rundt i verden. Den grundlæggend eog dominerende tilgang er den, som startede det hele i Porte Alegre i Brasilien i 1980 erne og kaldes Participatory Budgeting borgerbudgetter. Den Brasilianske model er drivkraften for de fleste projekter i verden i dag. Herunder Skotland, som arbejder meget med netop modellen fra Porte Alegre. Den anden tilgang ses i Tyskland og kaldes Burgerhaushalt (Borgerhusholdning) eller Køln-modellen, og er som udgangspunkt inspireret af den Brasilianske model, men adskiller sig væsentligt fra den oprindelige ved i højere grad at være konsulterende. Denne Køln-model fokuser på borgernes anbefalinger og overvejelser til budgetlægning, mere end den egentlig giver borgerne retten til at forvalte budgettet. Vigtigste værktøj i borgerbudgetter Skotland-metoden Det vigtigste værktøj i Skotland-metoden er borgermøder med en styret proces og facilitering, der støtter borgernes udvikling fra idé over forslag til egentlig projektimplementering og evaluering. 1. Lokalområde-møder med borger/beboer hvor der idéudvikles. 2. Valg af frivillige delegerede som videreudvikler idéer til egentlige forslag. 3. Forslagsudstilling. 4. Afstemningsperiode. 5. Byråd implementerer udvalgte forslag med flest stemmer. 6. Evaluering 6
7 Vigtigste værktøj i Køln-modellen I Køln-modellen er metoden tæt knyttet til budgetforhandlingerne og er derfor tænkt ind i den samlede budgetproces. Køln har brugt mange ressourcer på at skabe markedsføring og synlighed omkring projektet. Det har skabt en stor involveringsgrad med mere end titusinder aktive deltagere og mere end besøgende på website. Dette kan lade sig gøre, fordi der er tale om konsultering mere end egentlig forslagsstillelse og implementering. Det betyder også, at elementer som spareforslag og effektiviseringstiltag kan være en del af processen, hvilket har vist sig at give nyt ejerskab til og forståelse for de svære beslutninger. Milepæle i Køln-modellen er: - Information og markedsføring af proces og emner der er til debat - Borgerdeltagelse - Opsamling af idéer og forslag fra borgerne - Præsentation af borgernes forslag og beskrivelse af, hvordan borgernes bidrag er blevet anvendt På metodesiden adskiller den tyske model sig også væsentligt fra den oprindelige brasilianske borgerbudgetmodel ved at afstemninger og konsultering på nettet er centralt. I Tyskland har især Køln gjort sig bemærket ved igennem flere år a konsultere borgerne via nettet med succes. Opmærksomhedspunkter Det er helt centralt, at man, som i Skotland og Køln, er bevidste om processen og tydelige og vedholdende omkring indsatsen. Erfaringer fra flere steder viser, at både store og små budgetter kan have en effekt. Det er også tydeligt at arbejdet med projekter, som har en påvirkning af det fysiske miljø og offentlige rum har den største gennemslagskraft. Det vil derfor i første omgang være oplagt at arbejde med anlægsbudgetter, men det er vigtigt, at indsatserne ikke afgrænses til dette. Ligeledes viser erfaringerne fra specielt Køln, at markedsføring og brugen af nye medier og nettet er centrale kilder til at favne bredt og få en stor deltagerskare. Det er ligeledes muligt at opnå større succes, hvis borgerbudgetteringen kobles til igangværende brugerinvolveringer eller medborgerskabsindsatser. Endelig er den måske vigtigste erfaring fra Skotland og Køln, at borgerbudgetter ikke drejer sig om det ekstra glasur på kagen. Derimod handler det om at tage udgangspunkt i det bestående og skabe bedre løsninger via samskabelse og inddragelse. 7
Borgerbudgettering - Direkte demokrati
Borgerbudgettering - Direkte demokrati Morten Ronnenberg - Vi hjælper dem, der hjælper andre! Morten Ronnenberg Møller - Partner, Strategihuset (2010) - Hjælper foreninger og organisationer i DK/udland
Læs mereBorgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune
Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Indledning Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har besluttet at gennemføre et forsøgsprojekt med borgerbudgettering. Kort fortalt vælges et antal
Læs mereBilag 2: Erfaringer fra andre danske kommuner. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 2: Erfaringer fra andre danske kommuner Indhold i notat: 1) Hvad er et borgerbudget? - Forskellige tilgange til borgerbudgetter
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereMedborgerskabsudvalget anbefaler at Byrådet beslutter at Aarhus Kommune afprøver to forskellige former for deltagerbudgetter.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Dato for fremsendelse til MBA Deltagerbudgetter Medborgerskabsudvalget anbefaler at Byrådet beslutter at Aarhus Kommune afprøver
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereNy visionspolitik for aktivt medborgerskab i Randers Kommune
Vedrørende: Procesplan for udarbejdelse af politik for aktivt medborgerskab Sagsnavn: Ny politik for aktivt medborgerskab Sagsnummer: 00.01.00-G00-91-14 Skrevet af: Line Bøgelund Sand Forvaltning: Social
Læs mereProjektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene
Notat Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.16.00-P20-2-14 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Dato: 14-11-2014 Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene jeres penge, jeres sundhed, jeres beslutninger
Læs mereBorgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller
Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for
Læs mereBorgerinddragelse i Langeland Kommune
Borgerinddragelse i Langeland Kommune Redskaber til, hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt d e- mokrati ind i kommunalbestyrelsens arbejde Resultatet af arbejdet i Borgerinddragelsesudvalget
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereStrategi 2022 Juni
Strategi 2022 Juni 2018 1 Indledning Vi bruger strategien til at sætte få, overordnede pejlemærker, der giver en entydig retning samtidig med at de er rummelige for udfoldelse. På den måde kan vi løbende
Læs mereParticipatory Budgeting
Participatory Budgeting Borgerinddragelse i budgetlægning Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Hvad er participatory budgeting? Participatory budgeting (PB) er en demokratisk proces, hvor borgere inddrages
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereFrivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark. Julie Becher Holbæk Kommune
Frivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark Julie Becher Holbæk Kommune > Mit bidrag til konferensen i dag 1. Frivillighed nationale tendenser i Danmark 2. Frivillighed erfaringer
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereVesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen
Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereBORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI
BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereDe tre eksempler på inddragelse rummer: den helt brede den brede på udvalgte områder den begrænsede
Udkast til tre eksempler pa scenarier for pa overordnet niveau Forudsætning De tre eksempler på mulige scenarier for tager afsæt i udkastet til rammesætning. Det betyder, at er udkastet til rammesætning
Læs mereInddragelse af etniske minoriteter
Til Medborgerskabsudvalget Inddragelse af etniske minoriteter Baggrund 18. december 2013 besluttede Byrådet at nedlægge Integrationsrådet. Med beslutningen lægges op til at gentænke borgerinddragelsen
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereUdmøntning af den nye integrationspulje
Stab og Udvikling Dato: 27. september 2016 Tlf. dir.: 4477 6594 E-mail: nins@balk.dk Kontakt: Nina Birthe Sørensen Udmøntning af den nye integrationspulje Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den
Læs mereSamskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing
Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs mereNU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB
NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs merePolitisk struktur og ansvarsfordeling
November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående
Læs mereSyv internationale tendenser for borgerinddragelse. Økonomiforvaltningen 13. juni 2018
Syv internationale tendenser for borgerinddragelse / Økonomiforvaltningen 13. juni 2018 Anne Tortzen, Center for Borgerdialog, har identificeret syv internationale tendenser: - Borgerforslag - Borgerbudgetter
Læs mereLokaldemokratiudvalget
Lokaldemokratiudvalget Formandens forord: Vi er fælles om Kolding kommune I vores kommune er der mange former for fællesskaber små som store. Fællesskaber hvor vi søger sammen om interesser og opgaver.
Læs mereVersion. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab
Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereNotat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune
Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereUdvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab
Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:
Læs mereSamskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse
Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalget Vi skaber sammen
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Vi skaber sammen Mødetidspunkt 21-01-2019 18:30 Mødeafholdelse Mødelokale A+B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalget Vi skaber sammen 21-01-2019 18:30 1
Læs merePolitik for borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereSamskabt Politikudvikling
Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereLæringsinformation Social Omsorg. Maj 2016
Læringsinformation Social Omsorg Maj 2016 Andel selvhjulpne Formålet er, at gøre flere borgere delvis eller helt selvhjulpne og dermed at reducere forbruget således, at der kan tages højde for det stigende
Læs mereUNDERSTØT BORGERNES INITIATIV
UNDERSTØT BORGERNES INITIATIV Holbæk Kommune vil være borgernes samarbejdspartner, fordi samarbejde styrker både medborgerskab, fælleskab og skaber bedre løsninger og dermed en bedre kommune. Vi skal
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereSamskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance
Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mereAt udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen
At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse
Læs mereHøringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereDer er endnu ikke taget stilling til, hvilke rekreative funktioner der skal være i området.
Dagsordenpunkt Borgerbudgetforløb og samskabelse på det grønne område på Kong Hans Allé Beslutning For: 22 (A, B, C, F, I, V, Ø) Imod: 3 (O) Tiltrådt. Gennemgang af sagen Som en del af klimatilpasningen
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereMedlemmer: Jesper Hammer (D), Poul Albrechtsen (O), Bitten Bloch (UP), Susan Lund Andersen (F), Bruno Juel Pedersen (V)
ALLERØD KOMMUNE Sundheds og 20102013 Møde nr. 40 Mødet blev holdt fredag den 01. marts 2013 på Rådhuset i Solvænget. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 09:35. Medlemmer: Jesper Hammer (D), Poul Albrechtsen
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereDIREKTIONENS STRATEGIPLAN
DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk
Læs mereSamskabelse, Frivillighed og Frivilligledelse. Jacob Torfing Frivillighedskonference, 29. april, 2017
Samskabelse, Frivillighed og Frivilligledelse Jacob Torfing Frivillighedskonference, 29. april, 2017 Vi kan mere sammen Kommunerne er fanget i et krydspres: Stigende forventninger & komplekse problemer
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereFokus på Vækst og Resultater
Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed
Læs mereGENEREL INDLEDNING. Udvikling af god virksomhedsservices
GENEREL INDLEDNING Den foreløbige erfaring i initiativet Udvikling af god virksomhedsservice er, at der er fire områder, der i praksis er i fokus for udviklingen af god virksomhedsservice i de seks medvirkende
Læs mere