Europa. Genstart. begyndelse For eu. Organisation for erhvervslivet. samfund, viden og holdninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa. Genstart. begyndelse For eu. Organisation for erhvervslivet. samfund, viden og holdninger"

Transkript

1 1787 København V Tel. : FAX : Ge nsta rt Europa E n ny begynd el se For eu > DI DI.DK samfund, viden og holdninger Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk Organisation for erhvervslivet Genstart Europa En ny begyndelse For eu Organisation for erhvervslivet

2 forord SIDE 1 En ny begyndelse for EU Der er grund til at takke efterkrigstidens politiske ledere, der forudså behovet for et tættere samarbejde mellem de europæiske lande. Deres visioner var fundamentet til en integreret og multilateral union, der ikke alene har givet os en fredelig sameksistens, men også velstand og beskæftigelse. Den Europæiske Union er et enestående og meget værdifuldt redskab, som nutidens ledere skal forstå at værne om. For unionen er ikke færdigudviklet, og samarbejdet møder også modstand. Den aktuelle økonomiske krise udfordrer samarbejdet og frister Europas ledere til at falde tilbage til de selvsamme protektionistiske instrumenter, som datidens ledere netop søgte at fjerne. Tiden vil vise, om Europas borgere også vil takke nutidens ledere om 20 år. Ligesom dengang forudsætter det visionære og modige politikere, der kan sætte rammerne og forklare behovet for et tæt europæisk samarbejde. Denne publikation er DI s bidrag til de væsentligste erhvervspolitiske prioriteter, som EU skal søsætte i de kommende fem år, hvis Europa skal fortsætte den imponerende udvikling, der blev grundlagt på ruinerne af 2. verdenskrig. November 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør

3 SIDE 2 En ny begyndelse Udgivet af DI Redaktion: Henrik Schramm Rasmussen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: Kailow Graphic ISBN

4 indhold SIDE 3 Indhold 4 Handling, ikke mere snak! 9 Et konkurrence dygtigt Europa 10 Barrierer hindrer vækst 12 Fælles rettigheder giver større tryghed for forbrugerne 14 Arbejdskraften skal bevæge sig mere 16 Mere service over grænserne 18 Fælles skat og momsregler gavner væksten 20 Transport og klima hænger sammen 23 Et klogt Europa 24 Forskning og viden er vækst 26 Innovation i virksomhederne er nøglen til vækst 28 Patentsystemet spænder ben for europæisk innovation 30 Tænk smart tænk IT i verdensklasse 33 Et grønt Europa 34 I klimaets tegn 36 Gør energibeskatning grønnere 38 Spildt energi er spildte muligheder 40 Miljøet som motor for økonomien 43 Et holdbart og vækstorienteret Europa 44 Et mere fleksibelt arbejdsmarked 46 En bæredygtig økonomisk politik 48 EU s fælles budget skal fremtidssikre væksten 50 Statsstøtten skal ned hurtigst muligt 52 Regnskabs- og revisionsreglerne bør understøtte vækst 54 Forstærk rygraden i europæisk økonomi 57 Et åbent og globalt Europa 58 Lad os handle sammen 60 Frihandel over Atlanterhavet 62 Flere og frie investeringer 64 Internationale standarder kan forbedre frihandlen

5 SIDE 4 En ny begyndelse Handling, ikke mere snak! Brug for handling frem for ord Med døren på klem til et nyt årti står EU på tærsklen til en ny begyndelse. EU s institutioner og medlemslande har nu muligheden for at sigte efter langsigtede løsninger på de betydelige udfordringer, EU står over for. Der er i høj grad brug for handling frem for ord. Nyt arbejdsprogram i lyset af stigende global konkurrence Nye kræfter i Europa-Kommissionen tager hul på et nyt 5-årigt arbejdsprogram med nye initiativer. De skal styrke EU-landenes økonomi og beskæftigelse i en global konkurrence, der bliver hårdere for hvert år, der går. Et nyt Europa-Parlament med nyvunden indflydelse på landbrugspolitikken, handelspolitikken, EU s budget og mange andre betydelige politikområder vil iføre sig arbejdstøjet i bevidstheden om det ansvar, der følger med den magtfulde rolle, som venter på at blive udfyldt. Og efter 10 års ørkenvandring får EU omsider en EU-traktat, der er tilpasset østudvidelsen i Med en fast formand for Det Europæiske Råd og en markant styrket udenrigspolitisk profil giver Lissabontraktaten EU nye muligheder for at stå distancen i det globale kapløb om indflydelse i verden. Europa afhængig af verden Et åbent Europa Europa er afhængig af råvarer og viden fra hele verden, og betalingsbalancen afhænger af eksportmarkederne. Derfor er det vigtigt, at EU fastholder en åben tilgang til verden, sådan som EU s stats- og regeringschefer blev enige om på topmødet i december Her var budskabet: Sammen vil vi sikre, at globaliseringen er en mulighed frem for en trussel. Det ikke-protektionistiske signal skal følges op ikke mindst i krisetider. Hvis EU lukker sig mod omverdenen, opstår den virkelige trussel. EU s åbenhed er en vigtig forudsætning for at skabe europæiske arbejdspladser med gode løn- og arbejdsvilkår. Derigennem kan EU præge det globale marked med europæiske værdier og samtidig gøre det muligt for andre lande at udvikle åbne markeder. Denne måde at møde omverdenen på er ikke blevet mindre af, at Europa befinder sig i en historisk international krise. Afmatningen på markederne tynger økonomierne, og mange lande oplever decideret recession.

6 Handling ikke mere snak! SIDE 5 Nogle lande er hårdere ramt end andre, men krisen er en opvisning i globaliseringens internationale forgreninger. Den viser, at vi er i samme båd, og at intet land kan løse krisen alene. Intet land kan løse krisen alene Det indre marked spiller fortsat en altafgørende betydning for vækst og velstand i de europæiske lande. For Danmarks vedkommende går langt det meste af eksporten til andre EØS-lande. Når købekraften i disse lande svigter, påvirker det beskæftigelse og velstand i Danmark. Derfor er en stærk økonomi i Europa af vital interesse for Danmark. Det er en dominoeffekt, der tegner billedet af gensidige interesser i positive vækstrater, ikke blot inden for EU, men også i resten af verden. Det viser, at vækst i verdensøkonomien ikke er et nulsumspil, hvor nogle lande oplever vækst på bekostning af andre. Tværtimod viser det, at høje vækstrater i for eksempel USA og Asien har en positiv afsmitning på europæisk eksport og dermed på væksten i EU. Størrelsen tæller! EU s åbenhed handler også om vore naboer. Udvidelsen af EU må fastholdes trods træghed og træthed, for erfaringerne viser, at alle udvidelser er til stor politisk og økonomisk gavn for Europa. Østudvidelsen i 2004 var, sammen med optagelsen af Rumænien og Bulgarien, nogle af EU s største succeser nogensinde. Forhandlingerne med Tyrkiet, Island og landene på Vestbalkan skal derfor udmønte sig i optagelse, når kandidatlandene opfylder Københavnskriterierne. Udvidelsen af EU må fastholdes Udsigten til at blive optaget i EU har hjulpet de central- og østeuropæiske lande til at bevæge sig fra postkommunistisk kaos til demokratier og markedsøkonomier på ganske få år. EU s stats- og regeringsledere på topmødet i 2007: Sammen vil vi sikre, at globaliseringen er en mulighed frem for en trussel.

7 SIDE 6 En ny begyndelse Denne transformation er et af de mest imponerende eksempler på regimeskift nogensinde. Den var fredelig, og den var frivillig. For de nye EU-lande har udvidelsen givet sikkerhed, demokrati og øget økonomisk velstand. De gamle EU-lande har også nydt godt af udvidelsen. Mange lande har øget deres eksport af varer og tjenesteydelser til de hurtigtvoksende markeder i Central- og Østeuropa, og de har høstet store fordele af investeringer i de nye EU-lande. Også her er der tale om en win-win-situation, hvor vækst skaber vækst. For østudvidelsen har samtidig styrket EU s konkurrencedygtighed med billig og veluddannet arbejdskraft. Og outsourcing til østlandene har for mange virksomheder været en vitaminindsprøjtning, der har givet fornyet styrke og sikret nye arbejdspladser i EU-15. Politisk handlekraft er en forudsætning for en konkurrencedygtig region En vinderstrategi til en vinderregion International koordinering og politisk handlekraft er forudsætninger for en konkurrencedygtig region, og derfor spiller effektiviteten og beslutningskraften i EU en afgørende rolle for Danmark og de øvrige medlemslande. Lissabon-traktaten øger netop beslutningskraften gennem flere flertalsafgørelser. Men prisen for den irske folkeafstemning den 2. oktober 2009 var bevarelsen af en stor Europa-Kommission, der endda vokser med fremtidens udvidelser af unionen. Det kræver stor disciplin og gode samarbejdsevner at indgå i et kollegium på 27+ EU-kommissærer. Det er ikke desto mindre et ufravigeligt krav til kommissærerne. For kun med en effektiv Europa-Kommission, der har modet og visionerne til at fremlægge de forslag, som Europa har behov for, kan EUlandene for alvor høste fordelene af det unikke, grænseoverskridende samarbejde. Vision bør følges af handling Da stats- og regeringscheferne vedtog Lissabon-strategien i 2000, satte de netop en visionær dagsorden for Europa. Knap 10 år efter må det erkendes, at ambitionerne ikke blev indfriet. I stedet står EU i den værste økonomiske krise nogensinde, hvor et mere konkurrencedygtigt EU havde haft bedre muligheder for at navigere ud af det økonomiske stormvejr.

8 Handling ikke mere snak! SIDE 7 Det er ikke godt nok at være en vindernation i en taberregion. Det viser, hvor afgørende det er, at visioner følges op med forpligtelser og handling. Også selvom det betyder, at medlemslandene må bringe ofre til Europa på bekostning af kortsigtede indenrigspolitiske interesser. Et EU, der tøver, har konsekvenser, for verden venter ikke på Europa. I de sidste 10 år har Kina tredoblet antallet af studerende ved de videregående uddannelser og satser massivt på forskning og innovation. I samme periode har EU-landene diskuteret en afløser for Nice-traktaten, og kun to medlemslande har opfyldt Barcelona-erklæringens målsætning om at afsætte mindst tre pct. af BNP til forskning. EU s stats- og regeringschefer skal på én gang lede et land og samtidig tage ansvar for Europas udvikling. Det er i spændingsfeltet mellem kortsigtede, indenrigspolitiske egeninteresser og den langsigtede, bæredygtige økonomi, at Europas ledere skal vise format. For de kan ikke slippe for morgendagens ansvar ved at undvige det i dag. Der hviler et stort ansvar på Europas ledere, et ansvar, der rækker ud over hensynet til den lokale beskæftigelse på den korte bane. Ansvaret kalder på et fælles engagement og bindende tilsagn. Det kræver en vilje til at bidrage til fællesmængden af EU-landenes mangfoldige og individuelle spidskompetencer. Det kræver en erkendelse af, at nationale bidrag, der styrker Europa, er til gavn for alle. Siden 2000 er behovet for en reel strategi for øget europæisk konkurrencekraft ikke blevet mindre. Snarere tværtimod. En ny strategi skal vedtages i 2010, og denne gang må den præcisere, hvordan og hvornår målene skal indfries, og hvilke sanktioner Europa-Kommissionen om nødvendigt kan pålægge medlemslandene. Ny strategi i 2010 Lissabon-strategiens afløser er en ny begyndelse. Europas ledere skal sigte højt, for det er ikke godt nok at præstere gode nationale resultater, hvis Europa sakker bagud i den globale verdensøkonomi. Det er ikke godt nok at være en vindernation i en taberregion.

9 Det indre marked er en af EU s største bedrifter og udgør også i et global perspektiv et af EU s største aktiver. Det øger konkurrenceevnen og skaber flere arbejdspladser i Europa. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få skabt rammer for mere fri bevægelighed over grænserne. Sinne Backs Conan Europapolitisk chef, DI 10 BARRIERER HINDRER vækst 12 FæLLES rettigheder giver større tryghed FOR FORBRUgERNE 14 ARBEjDSKRAFten SKAL BEvæge sig MERE 16 Mere service OVEr grænserne 18 FæLLES SKAt og MOMSREgLER gavner væksten 20 transport og KLIMA hænger SAMMEN

10 Et konkurrencedygtigt EUropa SIDE 9 Et konkurrence Dygtigt Europa Når EU-kommissærerne fratræder i 2014 er det mere end 20 år efter, at det indre marked skulle have været fuldt gennemført. Der er fortsat lang vej, før det indre marked fungerer optimalt. Faktisk kan EU-landene potentielt høste yderligere milliarder euro om året ved at fjerne alle barrierer 1 et potentiale som i størst mulig grad bør høstes inden Ingen betvivler, at fri konkurrence og fri handel på tværs af landegrænserne er grundlaget for den betydelige økonomiske vækst, som Europa har oplevet siden 2. verdenskrig. Den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital mellem medlemslandene har øget virksomhedernes omsætning, skabt flere arbejdspladser og en bedre økonomi i EU-landene. Det indre marked har skærpet konkurrencen, sænket priserne og forbedret sikkerheden for europæiske forbrugere. Og endelig er det et fremragende springbræt for virksomheder, der søger samhandel på de internationale markeder. Politisk er opbakningen til det indre marked derfor markant på tværs af EU. Men når myndigheder og politikere sidder ved forhandlingsbordet, er der i alle medlemslande en tendens til at opfatte hinanden som modpart frem for medspiller. Hensynet til egeninteresser og indenrigspolitik vejer stadigvæk højere end hensynet til langsigtede løsninger. Og den økonomiske krise har yderligere udfordret samhørigheden i EU. Det er forståeligt, men også risikabelt i en ny økonomisk verdensorden. Også når det drejer sig om de regler, som er vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet, kniber det med at følge intentionerne, når de nationale myndigheder omsætter lov til praksis. I nogle tilfælde tolker myndighederne reglerne forskelligt, i andre tilfælde er årsagen mangel på forståelse for grundlæggende principper i det indre marked. Hvert år indberetter EU s medlemslande nye nationale tekniske krav. Det betyder stadig flere barrierer for den frie handel. Kravene spænder fra særlige mærkningsordninger til brandkrav for havemøbler. Hvert år køber de offentlige myndigheder i EU varer og tjenesteydelser for over milliarder euro. Hvis udbuddet overstiger en fastsat tærskelværdi, skal det, ifølge reglerne, offentliggøres i EF-Tidende. Det skal sikre, at myndighederne bruger skatteydernes penge på den mest hensigtsmæssige måde. Undersøgelser viser, at for få udbud offentliggøres. Det medfører mangel på konkurrence og unødigt høje omkostninger. Den demografiske udvikling i EU er en tidsindstillet bombe under europæernes velstand. Europa går ind i en periode med flere ældre og færre til at forsørge dem. Udviklingen skriger på løsninger, for uden nye og koordinerede tiltag bliver det umuligt at opretholde produktivitet, konkurrenceevne og i sidste ende velfærd og velstand i Europa. Én af løsningerne er at sikre rammevilkår, der i højere grad stimulerer bevægelighed af arbejdskraft. Det gavner økonomien at flytte arbejdsstyrken derhen, hvor behovene er. Verdensøkonomien er under hastig forandring, og verden venter ikke på Europa. Hvis EU i tide formår at omstille sig til de nye markedsvilkår, kan vi drage fordel af væksten uden for EU. For EU s institutioner og medlemslande må det være ambitionen at udvise rettidig omhu og søsætte initiativer, der gør EU i stand til at høste potentialet i det indre marked. Og der er nok at tage fat på. 1 Det indre marked godt begyndt, halvt fuldendt, DI (2007)

11 SIDE 10 Et konkurrencedygtigt EUropa Barrierer hindrer vækst Hvad er der på spil? Den totale handel med varer i det indre marked er enorm. Faktisk udgør den samlede værdi af handlen mere end milliarder euro om året eller cirka 20 pct. af bruttonationalproduktet i EU. Det er derfor ikke uden grund, at virksomheder i alle medlemslande betragter det som et vigtigt hjemmemarked. For Danmarks vedkommende 100-dobles markedet fra fem millioner forbrugere til 500 millioner forbrugere. Den betydelige handel er resultatet af en mere ensartet lovgivning på alle væsentlige områder. Hvor står vi i dag? Den fortsatte tendens til nationale særregler udfordrer den frie bevægelighed af varer. Det gælder ikke mindst på forbrugerlovgivningen, hvor der er stor indenrigspolitisk interesse for at udvise handlekraft over for befolkningen. Selvom det er forståeligt, er det også problematisk. Varer for en samlet værdi af cirka 550 milliarder euro, eller mere end en fjerdedel af vareomsætningen til andre EU-lande, udsættes hvert år for barrierer. Blev alle barrierer for varer fjernet, ville det udløse en velfærdsgevinst på cirka 50 milliarder euro hvert år. De mange særregler fører til en opsplitning og en underminering af det indre marked. Det skader virksomhedernes konkurrenceevne og EU s økonomi, og det skader paradoksalt nok også miljøet og forbrugernes sikkerhed. For uens regler på et stort indre marked medfører forskellige beskyttelsesniveauer, som er vanskelige at overskue for virksomhederne og svært at håndhæve for myndighederne. Blev alle barrierer for varer fjernet, ville det udløse en velfærdsgevinst på cirka 50 milliarder euro hvert år.

12 Barrierer hindrer vækst SIDE 11 Anbefalinger > Brug fuld harmoniseret lovgivning og undgå dermed nationale særregler > Fjern unødvendige nationale særregler ved at stille krav om at screene eksisterende national lovgivning og begrunde særregler, der hindrer den frie bevægelighed > Udbred kendskabet til princippet om gensidig anerkendelse hos de nationale myndigheder, også på sagsbehandlerniveau > Omlæg kontrollen af produkter på markedet, så den fokuserer på de produktkategorier, der er behæftet med særlige risici, og effektivisér kontrollen ved at søge bedre koordinering blandt de udøvende myndigheder Hvad skal der gøres? Rammerne for den frie bevægelighed er stort set på plads, de skal blot overholdes. I 2008 vedtog EU-landene den såkaldte indre marked varepakke med det formål at øge den frie bevægelighed og samtidig forbedre sikkerheden af produkter. Det er vigtigt, at intentionerne i den nye lovgivning følges op og ikke udvandes af egeninteresser og snæver indenrigspolitik. Ansvaret for et mere effektivt indre marked ligger derfor primært hos de nationale parlamenter og myndigheder. Ansvaret indebærer, at princippet om gensidig anerkendelse kendes og respekteres af de nationale myndigheder, ikke blot på chefniveau men også på sagsbehandlerniveau. Det er en konkret informationsopgave hos alle myndigheder i EU. Derudover udgør de nationale særkrav i stigende grad en trussel mod et effektivt indre marked, fordi de akkumuleres og dermed vokser i omfang. Europa-Kommissionen skal tage ved lære af erfaringerne fra servicedirektivets screening af national lovgivning, og derved rydde op i nationale særregler. Endelig skal Europa-Kommissionen skabe rammer for en mere effektiv kontrol af produkter på markedet. Det kan gøres ved at koordinere kontrollen bedre og sætte ind der, hvor behovene er særligt store. En behovsorienteret kontrol, der er koordineret af de udøvende myndigheder, giver mere forbrugersikkerhed for pengene.

13 SIDE 12 Et konkurrencedygtigt EUropa Fælles rettigheder giver større tryghed for forbrugerne Hvad er der på spil? Europæiske forbrugere handler i stigende omfang via internettet, men langt de fleste køb sker i hjemlandet. Dermed går forbrugerne glip af større vareudbud og lavere priser i andre lande, mens virksomhederne går glip af en større kundekreds. Nedenfor vises prisforskellen i pct. på et udvalgt produkt inden for tre forskellige varegrupper. Eksempelvis er prisen på parfume 21 pct. højere i Østrig end i det billigste land. Samlet set høster hverken forbrugere eller virksomheder nok fordele af det indre marked. Hvor står vi i dag? Både forbrugere og virksomheder er i tvivl om, hvad der gælder, når de handler med hinanden på tværs af EU s grænser, og denne usikkerhed er en væsentlig årsag til den vigende handel over grænserne. Forbrugernes ret til oplysninger, reklamationer og mange andre forhold varierer ligeledes i EU. Samlet er det både vanskeligt og dyrt for den enkelte virksomhed at overskue alle de forskellige regler, den skal overholde. Dette afholder virksomhederne fra at handle med forbrugere på tværs af grænserne. Forskellige regler på tværs af grænserne er også årsag til, at forbrugerne ikke har større tillid til det indre marked. For eksempel varierer tilbageleveringsperioden af varer fra 7 arbejdsdage til 15 kalenderdage. Alt i alt er resultatet mindre handel over grænserne. Netop derfor har Europa-Kommissionen foreslået regler om fælles forbrugerrettigheder i EU. Prisforskel i forhold til billigste land Pct < Figuren viser prisforskellen i pct. på et udvalgt produkt inden for tre forskellige varegrupper. Parfume 15 MP3 afspiller 10 Sportssko 5 0 Østrig Frankrig Tyskland Rumænien Spanien Gns. EU Kilde: Europa-Kommissionen

14 FællES rettigheder giver STørre tryghed for forbrugerne SIDE 13 Anbefalinger > Hav fokus på at vedtage direktivet om forbrugerrettigheder og tag afsæt i et europæisk, og ikke et nationalt, udgangspunkt > Indfør fælles rettigheder for forbrugerne i hele EU, så der ikke opstår tvivl om rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende handel Hvad skal der gøres? Der er et stort behov for at indføre og håndhæve fælles forbrugerrettigheder på en måde, som afspejler et balanceret hensyn til forbrugernes rettigheder og virksomhedernes omkostninger. For at det skal lykkes, skal alle parter være konstruktive i behandlingen af Kommissionens forslag til direktivet om fælles forbrugerrettigheder. Det kræver ikke mindst, at debatten tager afsæt i et europæisk, og ikke et nationalt, udgangspunkt. Forbrugernes beskyttelse skal være på et højt og fælles grundlag, der giver forbrugerne tryghed og giver virksomhederne mulighed for at leve op til reglerne på en enkel måde. Det vil gøre det nemmere for forbrugere og virksomheder at have ensartede rettigheder og pligter, når de handler med hinanden på tværs af EU s grænser. Og det vil tilskynde begge parter til at øge samhandlen og dermed til at få mere gavn af det indre marked. Tilbageleveringsperioden ved distancesalg varierer Antal dage Medlemslande 15 kalenderdage Malta, Slovenien 14 kalenderdage Tjekkiet, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Portugal, Sverige 10 arbejdsdage Grækenland, Italien 10 kalenderdage Polen 8 arbejdsdage Ungarn 7 arbejdsdage Østrig, Belgien, Frankrig, Irland, Litauen, Luxemburg, Holland, Slovakiet, Spanien, Storbritannien Kilde: Europa-Kommissionen 30 pct. af de europæiske forbrugere handlede på internettet i Kun 7 pct. af forbrugerne handlede også i andre lande via internettet.

15 SIDE 14 Et konkurrencedygtigt EUropa Arbejdskraften skal bevæge sig mere Hvad er der på spil? Der er ingen tvivl om, at EU også fremover skal basere økonomien på produkter og tjenesteydelser, der baserer sig på et højt indhold af knowhow. Det kræver kloge og effektive medarbejdere. Udfordringen er, at EU ikke er alene om denne strategi. USA, Rusland og store dele af Asien har alle et klart mål om en videnbaseret økonomi, og det skærper konkurrencen om de kloge hoveder i verden. Nye tal fra Europa-Kommissionen viser, at der i løbet af de næste 40 år vil være 38 millioner færre i den arbejdsdygtige alder inden for EU, og langt flere der skal forsørges af det offentlige. For EU handler det derfor om at undgå braindrain, at tiltrække dygtige medarbejdere fra tredjelande og at blive bedre til at udnytte den frie bevægelighed i det indre marked, så arbejdskraften er der, hvor der er behov for den. Hvor står vi i dag? Mobiliteten af arbejdstagere i EU er meget lav. Kun cirka to pct. af de EU-borgere, der er i job, bor og arbejder i et andet medlemsland end deres eget. Til sammenligning er der næsten dobbelt så mange borgere fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i EU. Konsekvensen er, at der i visse medlemslande er mangel på bestemte kvalifikationer, mens arbejdstagere med disse kvalifikationer er ledige i andre medlemslande. Et af problemerne er, at arbejdsgivere har vanskeligt ved at vurdere, hvilke kompetencer arbejdstageren fra et andet medlemsland har. EU s regler om anerkendelse af kvalifikationer giver kun adgang til en vurdering af ingeniører, laboranter, håndværkere og andre formelle uddannelser, men arbejdsgiveren kan ikke få en vurdering af efteruddannelser og andre kvalifikationer oparbejdet gennem et arbejdsliv. Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvad en udenlandsk medarbejder reelt har af kvalifikationer og kompetencer. Mobiliteten af arbejdstagere i EU er meget lav. Kun cirka to pct. af de EU-borgere, der er i job, bor og arbejder i et andet medlemsland end deres eget.

16 Arbejdskraften skal bevæge sig mere SIDE 15 Anbefalinger > Forøg bevægeligheden af arbejdskraft ved at oprette et centralt kontaktpunkt i hvert land, hvor virksomheder kan få oplysninger om kompetencer hos en udenlandsk medarbejder > Forøg bevægeligheden af arbejdskraft ved at gøre procedurerne for godkendelse af certifikater hurtigere og smidigere > Opret et system der giver virksomhederne overblik over kvalifikationer og kompetencer på tværs af medlemslandene Hvad skal der gøres? Vanskelighederne afslører et behov for at skabe et system, som kan hjælpe virksomheder og myndigheder med at gennemskue, hvilke kompetencer og kvalifikationer en udenlandsk arbejdstager har, uanset hvor og hvordan de er opnået. Endelig er der brug for hurtige og smidige godkendelser af certifikater på tværs af landegrænser (f.eks. gaffeltruck, kranfører). Dette er der allerede taget hul på med direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, men der er behov for en opdatering. Systemet skal skabe gennemsigtighed og overblik over kvalifikationer og kompetencer. Samtidig skal det give adgang til ét centralt kontaktpunkt i hvert land, hvor virksomheder kan henvende sig for at kaste lys over konkrete kompetencer og kvalifikationer hos en udenlandsk medarbejder.

17 SIDE 16 Et konkurrencedygtigt EUropa Mere service over grænserne Hvad er der på spil? Serviceindustrien er den største sektor i europæisk økonomi og består af virksomheder, der er fundamentale for samfundet, eksempelvis transport,- IT,- og rådgivningsvirksomheder. Samlet udgør serviceindustrien omkring 70 pct. af både beskæftigelsen og bruttonationalproduktet i EU. Cirka 96 pct. af alle nye arbejdspladser skabes i servicesektoren. Men national lovgivning hindrer virksomhederne i at blomstre yderligere. Adgangen til de enkelte lande hindres. Konsekvensen er, at konkurrenceevnen for europæisk erhvervsliv svækkes, og det er ikke en farbar vej, hvis Europa skal opretholde velstand og velfærd i fremtiden. Hvor står vi i dag? Servicedirektivet er et vigtigt skridt i den rigtige retning, for direktivet øger den frie bevægelighed. Men det indfrier ikke potentialet. For det første gælder direktivets regler ikke for en række sektorer, eksempelvis vikarbureauer, vagttjenester og transportvirksomheder. For det andet er direktivet upræcist på flere punkter og indebærer derfor stor risiko for, at reglerne tolkes forskelligt og dermed giver anledning til nye barrierer. Og for det tredje er det et horisontalt direktiv, der derfor ikke tager hensyn til problemer med den frie bevægelighed, der er særlige for de enkelte sektorer. Direktivet har til formål at fjerne de hindringer, der i dag gør det svært eller umuligt for servicevirksomheder at etablere virksomhed eller filial i andre medlemslande. Samtidig skal direktivet give bedre mulighed for, at servicevirksomheder kan udføre tjenesteydelser i et andet medlemsland uden nødvendigvis at være etableret dér. De nye regler betyder, at national lovgivning, der diskriminerer, skal ændres. Det medfører også, at det administrative samarbejde mellem medlemslandene skal forbedres, blandt andet ved at etablere konktaktpunkter ( kvikskranker ) og gennemføre elektroniske procedurer, der gør sagsbehandling hurtig og ensartet. Samlet set udgør serviceindustrien omkring 70 pct. af både beskæftigelsen og bruttonationalproduktet i EU. Cirka 96 pct. af alle nye arbejdspladser skabes i servicesektoren.

18 Mere service over grænserne SIDE 17 Anbefalinger > Udvid servicedirektivets anvendelsesområde og supplér direktivet med sektorspecifikke retsakter, som kan forøge bevægeligheden af tjenesteydelser inden for udvalgte sektorer > Offentliggør resultaterne af medlemslandenes screening af national lovgivning, som er gennemført i forbindelse med implementering af servicedirektivet > Giv interessenter mulighed for at evaluere virkningerne af servicedirektivet fra 1. januar 2010 > Gennemfør en kvalitetskontrol af kvikskrankerne med henblik på at skabe en høj og ensartet brugervenlighed Allerede inden direktivet træder i kraft, viser en undersøgelse foretaget af BUSINESSEUROPE: > at kvikskrankerne, der udgør centrale kontaktpunkter for virksomheder fra andre medlemslande, etableres på forskellige måder. > at den elektroniske korrespondance mellem virksomhed og myndighed varierer fra land til land. For eksempel varierer den elektroniske adgang til myndighederne fra til telefon og telefax, og mange lande anvender kun modersmålet i den elektroniske kommunikation. > I ti lande kan kun det nationale sprog benyttes ved kontakt til myndighederne Hvad skal der gøres? Direktivet kan forstås på mange måder, og det skærper nødvendigheden af at overvåge og sammenligne medlemsstaternes måde at håndhæve direktivet på. Europa-Kommissionen skal den 28. december 2011 have udarbejdet en rapport, der evaluerer direktivet. Det vil i den forbindelse være nyttigt, at Europa-Kommissionen giver virksomheder og myndigheder mulighed for løbende at informere om fordele og ulemper ved direktivet og lade disse bemærkninger indgå i rapporten. Europa-Kommissionen bør prioritere konklusionerne fra rapporten højt og følge op med nødvendige tiltag. Servicedirektivet skaber de fundamentale rammer for en større fri bevægelighed for servicevirksomhederne. Det er et vigtigt og nødvendigt skridt, men ikke tilstrækkeligt, og det hænger sammen med den horisontale måde, direktivet regulerer området på. En mere sektorspecifik lovgivning, der afhjælper konkrete barrierer for konkrete sektorer, vil øge incitamentet for etablering og grænseoverskridende tjenesteydelser.

19 SIDE 18 Et konkurrencedygtigt EUropa Fælles skat og momsregler gavner væksten Hvad er der på spil? Det er dyrt for virksomhederne at opfylde skatte- og momsreglerne. Ikke kun på grund af de direkte omkostninger, men også fordi reglerne ikke er tilpasset virksomhedernes internationale hverdag. Det belaster virksomhederne med administration og er en økonomisk byrde, der stiller dem dårligere end virksomheder i lande uden for EU. Hvor står vi i dag? Skattereglerne er alene nationale regler. Konsekvensen er, at de enkelte medlemsstater i for høj grad inddæmmer virksomhedernes økonomiske aktiviteter, så mest muligt kan falde til beskatning i det pågældende medlemsland. Det er forståeligt set fra en kortsigtet indenrigspolitisk vinkel, men uheldigt, når EU's konkurrenceevne skal forbedres. Også på momsområdet, der ellers er harmoniseret, er der problemer. Hver dag udsteder virksomheder og myndigheder mere end 30 milliarder fakturaer i Europa. En forenklet håndtering med blot ét sekund for hver faktura sparer samfundet for en kvart million årsværk 1. Problemerne hænger sammen med uens fortolkning af de fælles regler og forskellig administrativ praksis. Momsreglerne virker desuden konkurrenceforvridende i det indre marked. For eksempel er det i dag ofte billigere for momsfritagne virksomheder at gøre tingene selv frem for at købe en momspligtig serviceydelse. Tilsvarende kan reducerede momssatser i en medlemsstat virke konkurrenceforvridende i forhold til andre medlemslande. Skattetrykket i Europa er 39,8 pct. af BNP, hvilket er 12 pct. mere end USA og Japan 2

20 FællES skat og momsregler gavner væksten SIDE 19 Anbefalinger > Etablér en fælles europæisk selskabsskattebase (CCCTB), så virksomhederne kun skal lave én selvangivelse for deres europæiske aktiviteter > Skab rammer, der sikrer bedre koordinering af myndighedernes sagsbehandling af grænseoverskridende skattesager, så virksomhederne ikke fanges i nationale beskatningskonflikter > Harmonisér faktureringsbestemmelser og afskaf undtagelser og valgmuligheder til det nuværende direktiv > Stil kun krav om de mest nødvendige oplysninger i forbindelse med virksomhedernes indrapportering til myndighederne Hvad skal der gøres? Skatte- og afgiftssystemerne skal understøtte virksomhederne i deres forretningsudvikling og dermed danne grundlag for en stabil vækst og beskæftigelse. Og der er meget at tage fat på: En fælles europæisk skattebase (CCCTB) vil hjælpe virksomhederne til at kunne lave en samlet selvangivelse for deres europæiske aktiviteter. Myndighedernes sagsbehandling af grænseoverskridende skattesager bør forbedres væsentligt, blandt andet ved at sikre, at virksomhederne ikke kommer i klemme mellem to medlemslandes kamp om retten til at beskatte. Reglerne om fakturering skal harmoniseres fuldt ud ved at afskaffe valgmuligheder og undtagelser. Samtidig skal der ske en forenkling af elektroniske fakturaer, så de behandles som papirfakturaer. De konkurrenceforvridende momsregler bør fortsat have Europa-Kommissionens fokus, og medlemsstaterne skal forbedre procedurerne for tilbagesøgning af moms. På nuværende tidspunkt oplever virksomhederne, at de ikke får refunderet den moms, de er berettiget til. Momspakken skal afhjælpe dette forhold. Endelig skal kravene om rapportering til myndighederne reduceres, så de kun omfatter nødvendige oplysninger. Virksomhederne har de seneste år oplevet en kraftig stigning i administrative byrder som følge af stigende rapporteringskrav. 1. Et årsværk er i Danmark på timer. 2. Taxation trends in the EU 2009 edition

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Single Market Act. Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0608 Bilag 5 Offentligt. Den 9. februar 2011

Single Market Act. Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0608 Bilag 5 Offentligt. Den 9. februar 2011 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0608 Bilag 5 Offentligt Den 9. februar 2011 Single Market Act Indledning EU-Kommissionen offentliggjorde den 27. oktober 2010 Single Market Act. Udspillet kommer i forlængelse

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere