Europa. Genstart. begyndelse For eu. Organisation for erhvervslivet. samfund, viden og holdninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa. Genstart. begyndelse For eu. Organisation for erhvervslivet. samfund, viden og holdninger"

Transkript

1 1787 København V Tel. : FAX : Ge nsta rt Europa E n ny begynd el se For eu > DI DI.DK samfund, viden og holdninger Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk Organisation for erhvervslivet Genstart Europa En ny begyndelse For eu Organisation for erhvervslivet

2 forord SIDE 1 En ny begyndelse for EU Der er grund til at takke efterkrigstidens politiske ledere, der forudså behovet for et tættere samarbejde mellem de europæiske lande. Deres visioner var fundamentet til en integreret og multilateral union, der ikke alene har givet os en fredelig sameksistens, men også velstand og beskæftigelse. Den Europæiske Union er et enestående og meget værdifuldt redskab, som nutidens ledere skal forstå at værne om. For unionen er ikke færdigudviklet, og samarbejdet møder også modstand. Den aktuelle økonomiske krise udfordrer samarbejdet og frister Europas ledere til at falde tilbage til de selvsamme protektionistiske instrumenter, som datidens ledere netop søgte at fjerne. Tiden vil vise, om Europas borgere også vil takke nutidens ledere om 20 år. Ligesom dengang forudsætter det visionære og modige politikere, der kan sætte rammerne og forklare behovet for et tæt europæisk samarbejde. Denne publikation er DI s bidrag til de væsentligste erhvervspolitiske prioriteter, som EU skal søsætte i de kommende fem år, hvis Europa skal fortsætte den imponerende udvikling, der blev grundlagt på ruinerne af 2. verdenskrig. November 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør

3 SIDE 2 En ny begyndelse Udgivet af DI Redaktion: Henrik Schramm Rasmussen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: Kailow Graphic ISBN

4 indhold SIDE 3 Indhold 4 Handling, ikke mere snak! 9 Et konkurrence dygtigt Europa 10 Barrierer hindrer vækst 12 Fælles rettigheder giver større tryghed for forbrugerne 14 Arbejdskraften skal bevæge sig mere 16 Mere service over grænserne 18 Fælles skat og momsregler gavner væksten 20 Transport og klima hænger sammen 23 Et klogt Europa 24 Forskning og viden er vækst 26 Innovation i virksomhederne er nøglen til vækst 28 Patentsystemet spænder ben for europæisk innovation 30 Tænk smart tænk IT i verdensklasse 33 Et grønt Europa 34 I klimaets tegn 36 Gør energibeskatning grønnere 38 Spildt energi er spildte muligheder 40 Miljøet som motor for økonomien 43 Et holdbart og vækstorienteret Europa 44 Et mere fleksibelt arbejdsmarked 46 En bæredygtig økonomisk politik 48 EU s fælles budget skal fremtidssikre væksten 50 Statsstøtten skal ned hurtigst muligt 52 Regnskabs- og revisionsreglerne bør understøtte vækst 54 Forstærk rygraden i europæisk økonomi 57 Et åbent og globalt Europa 58 Lad os handle sammen 60 Frihandel over Atlanterhavet 62 Flere og frie investeringer 64 Internationale standarder kan forbedre frihandlen

5 SIDE 4 En ny begyndelse Handling, ikke mere snak! Brug for handling frem for ord Med døren på klem til et nyt årti står EU på tærsklen til en ny begyndelse. EU s institutioner og medlemslande har nu muligheden for at sigte efter langsigtede løsninger på de betydelige udfordringer, EU står over for. Der er i høj grad brug for handling frem for ord. Nyt arbejdsprogram i lyset af stigende global konkurrence Nye kræfter i Europa-Kommissionen tager hul på et nyt 5-årigt arbejdsprogram med nye initiativer. De skal styrke EU-landenes økonomi og beskæftigelse i en global konkurrence, der bliver hårdere for hvert år, der går. Et nyt Europa-Parlament med nyvunden indflydelse på landbrugspolitikken, handelspolitikken, EU s budget og mange andre betydelige politikområder vil iføre sig arbejdstøjet i bevidstheden om det ansvar, der følger med den magtfulde rolle, som venter på at blive udfyldt. Og efter 10 års ørkenvandring får EU omsider en EU-traktat, der er tilpasset østudvidelsen i Med en fast formand for Det Europæiske Råd og en markant styrket udenrigspolitisk profil giver Lissabontraktaten EU nye muligheder for at stå distancen i det globale kapløb om indflydelse i verden. Europa afhængig af verden Et åbent Europa Europa er afhængig af råvarer og viden fra hele verden, og betalingsbalancen afhænger af eksportmarkederne. Derfor er det vigtigt, at EU fastholder en åben tilgang til verden, sådan som EU s stats- og regeringschefer blev enige om på topmødet i december Her var budskabet: Sammen vil vi sikre, at globaliseringen er en mulighed frem for en trussel. Det ikke-protektionistiske signal skal følges op ikke mindst i krisetider. Hvis EU lukker sig mod omverdenen, opstår den virkelige trussel. EU s åbenhed er en vigtig forudsætning for at skabe europæiske arbejdspladser med gode løn- og arbejdsvilkår. Derigennem kan EU præge det globale marked med europæiske værdier og samtidig gøre det muligt for andre lande at udvikle åbne markeder. Denne måde at møde omverdenen på er ikke blevet mindre af, at Europa befinder sig i en historisk international krise. Afmatningen på markederne tynger økonomierne, og mange lande oplever decideret recession.

6 Handling ikke mere snak! SIDE 5 Nogle lande er hårdere ramt end andre, men krisen er en opvisning i globaliseringens internationale forgreninger. Den viser, at vi er i samme båd, og at intet land kan løse krisen alene. Intet land kan løse krisen alene Det indre marked spiller fortsat en altafgørende betydning for vækst og velstand i de europæiske lande. For Danmarks vedkommende går langt det meste af eksporten til andre EØS-lande. Når købekraften i disse lande svigter, påvirker det beskæftigelse og velstand i Danmark. Derfor er en stærk økonomi i Europa af vital interesse for Danmark. Det er en dominoeffekt, der tegner billedet af gensidige interesser i positive vækstrater, ikke blot inden for EU, men også i resten af verden. Det viser, at vækst i verdensøkonomien ikke er et nulsumspil, hvor nogle lande oplever vækst på bekostning af andre. Tværtimod viser det, at høje vækstrater i for eksempel USA og Asien har en positiv afsmitning på europæisk eksport og dermed på væksten i EU. Størrelsen tæller! EU s åbenhed handler også om vore naboer. Udvidelsen af EU må fastholdes trods træghed og træthed, for erfaringerne viser, at alle udvidelser er til stor politisk og økonomisk gavn for Europa. Østudvidelsen i 2004 var, sammen med optagelsen af Rumænien og Bulgarien, nogle af EU s største succeser nogensinde. Forhandlingerne med Tyrkiet, Island og landene på Vestbalkan skal derfor udmønte sig i optagelse, når kandidatlandene opfylder Københavnskriterierne. Udvidelsen af EU må fastholdes Udsigten til at blive optaget i EU har hjulpet de central- og østeuropæiske lande til at bevæge sig fra postkommunistisk kaos til demokratier og markedsøkonomier på ganske få år. EU s stats- og regeringsledere på topmødet i 2007: Sammen vil vi sikre, at globaliseringen er en mulighed frem for en trussel.

7 SIDE 6 En ny begyndelse Denne transformation er et af de mest imponerende eksempler på regimeskift nogensinde. Den var fredelig, og den var frivillig. For de nye EU-lande har udvidelsen givet sikkerhed, demokrati og øget økonomisk velstand. De gamle EU-lande har også nydt godt af udvidelsen. Mange lande har øget deres eksport af varer og tjenesteydelser til de hurtigtvoksende markeder i Central- og Østeuropa, og de har høstet store fordele af investeringer i de nye EU-lande. Også her er der tale om en win-win-situation, hvor vækst skaber vækst. For østudvidelsen har samtidig styrket EU s konkurrencedygtighed med billig og veluddannet arbejdskraft. Og outsourcing til østlandene har for mange virksomheder været en vitaminindsprøjtning, der har givet fornyet styrke og sikret nye arbejdspladser i EU-15. Politisk handlekraft er en forudsætning for en konkurrencedygtig region En vinderstrategi til en vinderregion International koordinering og politisk handlekraft er forudsætninger for en konkurrencedygtig region, og derfor spiller effektiviteten og beslutningskraften i EU en afgørende rolle for Danmark og de øvrige medlemslande. Lissabon-traktaten øger netop beslutningskraften gennem flere flertalsafgørelser. Men prisen for den irske folkeafstemning den 2. oktober 2009 var bevarelsen af en stor Europa-Kommission, der endda vokser med fremtidens udvidelser af unionen. Det kræver stor disciplin og gode samarbejdsevner at indgå i et kollegium på 27+ EU-kommissærer. Det er ikke desto mindre et ufravigeligt krav til kommissærerne. For kun med en effektiv Europa-Kommission, der har modet og visionerne til at fremlægge de forslag, som Europa har behov for, kan EUlandene for alvor høste fordelene af det unikke, grænseoverskridende samarbejde. Vision bør følges af handling Da stats- og regeringscheferne vedtog Lissabon-strategien i 2000, satte de netop en visionær dagsorden for Europa. Knap 10 år efter må det erkendes, at ambitionerne ikke blev indfriet. I stedet står EU i den værste økonomiske krise nogensinde, hvor et mere konkurrencedygtigt EU havde haft bedre muligheder for at navigere ud af det økonomiske stormvejr.

8 Handling ikke mere snak! SIDE 7 Det er ikke godt nok at være en vindernation i en taberregion. Det viser, hvor afgørende det er, at visioner følges op med forpligtelser og handling. Også selvom det betyder, at medlemslandene må bringe ofre til Europa på bekostning af kortsigtede indenrigspolitiske interesser. Et EU, der tøver, har konsekvenser, for verden venter ikke på Europa. I de sidste 10 år har Kina tredoblet antallet af studerende ved de videregående uddannelser og satser massivt på forskning og innovation. I samme periode har EU-landene diskuteret en afløser for Nice-traktaten, og kun to medlemslande har opfyldt Barcelona-erklæringens målsætning om at afsætte mindst tre pct. af BNP til forskning. EU s stats- og regeringschefer skal på én gang lede et land og samtidig tage ansvar for Europas udvikling. Det er i spændingsfeltet mellem kortsigtede, indenrigspolitiske egeninteresser og den langsigtede, bæredygtige økonomi, at Europas ledere skal vise format. For de kan ikke slippe for morgendagens ansvar ved at undvige det i dag. Der hviler et stort ansvar på Europas ledere, et ansvar, der rækker ud over hensynet til den lokale beskæftigelse på den korte bane. Ansvaret kalder på et fælles engagement og bindende tilsagn. Det kræver en vilje til at bidrage til fællesmængden af EU-landenes mangfoldige og individuelle spidskompetencer. Det kræver en erkendelse af, at nationale bidrag, der styrker Europa, er til gavn for alle. Siden 2000 er behovet for en reel strategi for øget europæisk konkurrencekraft ikke blevet mindre. Snarere tværtimod. En ny strategi skal vedtages i 2010, og denne gang må den præcisere, hvordan og hvornår målene skal indfries, og hvilke sanktioner Europa-Kommissionen om nødvendigt kan pålægge medlemslandene. Ny strategi i 2010 Lissabon-strategiens afløser er en ny begyndelse. Europas ledere skal sigte højt, for det er ikke godt nok at præstere gode nationale resultater, hvis Europa sakker bagud i den globale verdensøkonomi. Det er ikke godt nok at være en vindernation i en taberregion.

9 Det indre marked er en af EU s største bedrifter og udgør også i et global perspektiv et af EU s største aktiver. Det øger konkurrenceevnen og skaber flere arbejdspladser i Europa. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få skabt rammer for mere fri bevægelighed over grænserne. Sinne Backs Conan Europapolitisk chef, DI 10 BARRIERER HINDRER vækst 12 FæLLES rettigheder giver større tryghed FOR FORBRUgERNE 14 ARBEjDSKRAFten SKAL BEvæge sig MERE 16 Mere service OVEr grænserne 18 FæLLES SKAt og MOMSREgLER gavner væksten 20 transport og KLIMA hænger SAMMEN

10 Et konkurrencedygtigt EUropa SIDE 9 Et konkurrence Dygtigt Europa Når EU-kommissærerne fratræder i 2014 er det mere end 20 år efter, at det indre marked skulle have været fuldt gennemført. Der er fortsat lang vej, før det indre marked fungerer optimalt. Faktisk kan EU-landene potentielt høste yderligere milliarder euro om året ved at fjerne alle barrierer 1 et potentiale som i størst mulig grad bør høstes inden Ingen betvivler, at fri konkurrence og fri handel på tværs af landegrænserne er grundlaget for den betydelige økonomiske vækst, som Europa har oplevet siden 2. verdenskrig. Den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, personer og kapital mellem medlemslandene har øget virksomhedernes omsætning, skabt flere arbejdspladser og en bedre økonomi i EU-landene. Det indre marked har skærpet konkurrencen, sænket priserne og forbedret sikkerheden for europæiske forbrugere. Og endelig er det et fremragende springbræt for virksomheder, der søger samhandel på de internationale markeder. Politisk er opbakningen til det indre marked derfor markant på tværs af EU. Men når myndigheder og politikere sidder ved forhandlingsbordet, er der i alle medlemslande en tendens til at opfatte hinanden som modpart frem for medspiller. Hensynet til egeninteresser og indenrigspolitik vejer stadigvæk højere end hensynet til langsigtede løsninger. Og den økonomiske krise har yderligere udfordret samhørigheden i EU. Det er forståeligt, men også risikabelt i en ny økonomisk verdensorden. Også når det drejer sig om de regler, som er vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet, kniber det med at følge intentionerne, når de nationale myndigheder omsætter lov til praksis. I nogle tilfælde tolker myndighederne reglerne forskelligt, i andre tilfælde er årsagen mangel på forståelse for grundlæggende principper i det indre marked. Hvert år indberetter EU s medlemslande nye nationale tekniske krav. Det betyder stadig flere barrierer for den frie handel. Kravene spænder fra særlige mærkningsordninger til brandkrav for havemøbler. Hvert år køber de offentlige myndigheder i EU varer og tjenesteydelser for over milliarder euro. Hvis udbuddet overstiger en fastsat tærskelværdi, skal det, ifølge reglerne, offentliggøres i EF-Tidende. Det skal sikre, at myndighederne bruger skatteydernes penge på den mest hensigtsmæssige måde. Undersøgelser viser, at for få udbud offentliggøres. Det medfører mangel på konkurrence og unødigt høje omkostninger. Den demografiske udvikling i EU er en tidsindstillet bombe under europæernes velstand. Europa går ind i en periode med flere ældre og færre til at forsørge dem. Udviklingen skriger på løsninger, for uden nye og koordinerede tiltag bliver det umuligt at opretholde produktivitet, konkurrenceevne og i sidste ende velfærd og velstand i Europa. Én af løsningerne er at sikre rammevilkår, der i højere grad stimulerer bevægelighed af arbejdskraft. Det gavner økonomien at flytte arbejdsstyrken derhen, hvor behovene er. Verdensøkonomien er under hastig forandring, og verden venter ikke på Europa. Hvis EU i tide formår at omstille sig til de nye markedsvilkår, kan vi drage fordel af væksten uden for EU. For EU s institutioner og medlemslande må det være ambitionen at udvise rettidig omhu og søsætte initiativer, der gør EU i stand til at høste potentialet i det indre marked. Og der er nok at tage fat på. 1 Det indre marked godt begyndt, halvt fuldendt, DI (2007)

11 SIDE 10 Et konkurrencedygtigt EUropa Barrierer hindrer vækst Hvad er der på spil? Den totale handel med varer i det indre marked er enorm. Faktisk udgør den samlede værdi af handlen mere end milliarder euro om året eller cirka 20 pct. af bruttonationalproduktet i EU. Det er derfor ikke uden grund, at virksomheder i alle medlemslande betragter det som et vigtigt hjemmemarked. For Danmarks vedkommende 100-dobles markedet fra fem millioner forbrugere til 500 millioner forbrugere. Den betydelige handel er resultatet af en mere ensartet lovgivning på alle væsentlige områder. Hvor står vi i dag? Den fortsatte tendens til nationale særregler udfordrer den frie bevægelighed af varer. Det gælder ikke mindst på forbrugerlovgivningen, hvor der er stor indenrigspolitisk interesse for at udvise handlekraft over for befolkningen. Selvom det er forståeligt, er det også problematisk. Varer for en samlet værdi af cirka 550 milliarder euro, eller mere end en fjerdedel af vareomsætningen til andre EU-lande, udsættes hvert år for barrierer. Blev alle barrierer for varer fjernet, ville det udløse en velfærdsgevinst på cirka 50 milliarder euro hvert år. De mange særregler fører til en opsplitning og en underminering af det indre marked. Det skader virksomhedernes konkurrenceevne og EU s økonomi, og det skader paradoksalt nok også miljøet og forbrugernes sikkerhed. For uens regler på et stort indre marked medfører forskellige beskyttelsesniveauer, som er vanskelige at overskue for virksomhederne og svært at håndhæve for myndighederne. Blev alle barrierer for varer fjernet, ville det udløse en velfærdsgevinst på cirka 50 milliarder euro hvert år.

12 Barrierer hindrer vækst SIDE 11 Anbefalinger > Brug fuld harmoniseret lovgivning og undgå dermed nationale særregler > Fjern unødvendige nationale særregler ved at stille krav om at screene eksisterende national lovgivning og begrunde særregler, der hindrer den frie bevægelighed > Udbred kendskabet til princippet om gensidig anerkendelse hos de nationale myndigheder, også på sagsbehandlerniveau > Omlæg kontrollen af produkter på markedet, så den fokuserer på de produktkategorier, der er behæftet med særlige risici, og effektivisér kontrollen ved at søge bedre koordinering blandt de udøvende myndigheder Hvad skal der gøres? Rammerne for den frie bevægelighed er stort set på plads, de skal blot overholdes. I 2008 vedtog EU-landene den såkaldte indre marked varepakke med det formål at øge den frie bevægelighed og samtidig forbedre sikkerheden af produkter. Det er vigtigt, at intentionerne i den nye lovgivning følges op og ikke udvandes af egeninteresser og snæver indenrigspolitik. Ansvaret for et mere effektivt indre marked ligger derfor primært hos de nationale parlamenter og myndigheder. Ansvaret indebærer, at princippet om gensidig anerkendelse kendes og respekteres af de nationale myndigheder, ikke blot på chefniveau men også på sagsbehandlerniveau. Det er en konkret informationsopgave hos alle myndigheder i EU. Derudover udgør de nationale særkrav i stigende grad en trussel mod et effektivt indre marked, fordi de akkumuleres og dermed vokser i omfang. Europa-Kommissionen skal tage ved lære af erfaringerne fra servicedirektivets screening af national lovgivning, og derved rydde op i nationale særregler. Endelig skal Europa-Kommissionen skabe rammer for en mere effektiv kontrol af produkter på markedet. Det kan gøres ved at koordinere kontrollen bedre og sætte ind der, hvor behovene er særligt store. En behovsorienteret kontrol, der er koordineret af de udøvende myndigheder, giver mere forbrugersikkerhed for pengene.

13 SIDE 12 Et konkurrencedygtigt EUropa Fælles rettigheder giver større tryghed for forbrugerne Hvad er der på spil? Europæiske forbrugere handler i stigende omfang via internettet, men langt de fleste køb sker i hjemlandet. Dermed går forbrugerne glip af større vareudbud og lavere priser i andre lande, mens virksomhederne går glip af en større kundekreds. Nedenfor vises prisforskellen i pct. på et udvalgt produkt inden for tre forskellige varegrupper. Eksempelvis er prisen på parfume 21 pct. højere i Østrig end i det billigste land. Samlet set høster hverken forbrugere eller virksomheder nok fordele af det indre marked. Hvor står vi i dag? Både forbrugere og virksomheder er i tvivl om, hvad der gælder, når de handler med hinanden på tværs af EU s grænser, og denne usikkerhed er en væsentlig årsag til den vigende handel over grænserne. Forbrugernes ret til oplysninger, reklamationer og mange andre forhold varierer ligeledes i EU. Samlet er det både vanskeligt og dyrt for den enkelte virksomhed at overskue alle de forskellige regler, den skal overholde. Dette afholder virksomhederne fra at handle med forbrugere på tværs af grænserne. Forskellige regler på tværs af grænserne er også årsag til, at forbrugerne ikke har større tillid til det indre marked. For eksempel varierer tilbageleveringsperioden af varer fra 7 arbejdsdage til 15 kalenderdage. Alt i alt er resultatet mindre handel over grænserne. Netop derfor har Europa-Kommissionen foreslået regler om fælles forbrugerrettigheder i EU. Prisforskel i forhold til billigste land Pct < Figuren viser prisforskellen i pct. på et udvalgt produkt inden for tre forskellige varegrupper. Parfume 15 MP3 afspiller 10 Sportssko 5 0 Østrig Frankrig Tyskland Rumænien Spanien Gns. EU Kilde: Europa-Kommissionen

14 FællES rettigheder giver STørre tryghed for forbrugerne SIDE 13 Anbefalinger > Hav fokus på at vedtage direktivet om forbrugerrettigheder og tag afsæt i et europæisk, og ikke et nationalt, udgangspunkt > Indfør fælles rettigheder for forbrugerne i hele EU, så der ikke opstår tvivl om rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende handel Hvad skal der gøres? Der er et stort behov for at indføre og håndhæve fælles forbrugerrettigheder på en måde, som afspejler et balanceret hensyn til forbrugernes rettigheder og virksomhedernes omkostninger. For at det skal lykkes, skal alle parter være konstruktive i behandlingen af Kommissionens forslag til direktivet om fælles forbrugerrettigheder. Det kræver ikke mindst, at debatten tager afsæt i et europæisk, og ikke et nationalt, udgangspunkt. Forbrugernes beskyttelse skal være på et højt og fælles grundlag, der giver forbrugerne tryghed og giver virksomhederne mulighed for at leve op til reglerne på en enkel måde. Det vil gøre det nemmere for forbrugere og virksomheder at have ensartede rettigheder og pligter, når de handler med hinanden på tværs af EU s grænser. Og det vil tilskynde begge parter til at øge samhandlen og dermed til at få mere gavn af det indre marked. Tilbageleveringsperioden ved distancesalg varierer Antal dage Medlemslande 15 kalenderdage Malta, Slovenien 14 kalenderdage Tjekkiet, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Portugal, Sverige 10 arbejdsdage Grækenland, Italien 10 kalenderdage Polen 8 arbejdsdage Ungarn 7 arbejdsdage Østrig, Belgien, Frankrig, Irland, Litauen, Luxemburg, Holland, Slovakiet, Spanien, Storbritannien Kilde: Europa-Kommissionen 30 pct. af de europæiske forbrugere handlede på internettet i Kun 7 pct. af forbrugerne handlede også i andre lande via internettet.

15 SIDE 14 Et konkurrencedygtigt EUropa Arbejdskraften skal bevæge sig mere Hvad er der på spil? Der er ingen tvivl om, at EU også fremover skal basere økonomien på produkter og tjenesteydelser, der baserer sig på et højt indhold af knowhow. Det kræver kloge og effektive medarbejdere. Udfordringen er, at EU ikke er alene om denne strategi. USA, Rusland og store dele af Asien har alle et klart mål om en videnbaseret økonomi, og det skærper konkurrencen om de kloge hoveder i verden. Nye tal fra Europa-Kommissionen viser, at der i løbet af de næste 40 år vil være 38 millioner færre i den arbejdsdygtige alder inden for EU, og langt flere der skal forsørges af det offentlige. For EU handler det derfor om at undgå braindrain, at tiltrække dygtige medarbejdere fra tredjelande og at blive bedre til at udnytte den frie bevægelighed i det indre marked, så arbejdskraften er der, hvor der er behov for den. Hvor står vi i dag? Mobiliteten af arbejdstagere i EU er meget lav. Kun cirka to pct. af de EU-borgere, der er i job, bor og arbejder i et andet medlemsland end deres eget. Til sammenligning er der næsten dobbelt så mange borgere fra tredjelande, som opholder sig og arbejder i EU. Konsekvensen er, at der i visse medlemslande er mangel på bestemte kvalifikationer, mens arbejdstagere med disse kvalifikationer er ledige i andre medlemslande. Et af problemerne er, at arbejdsgivere har vanskeligt ved at vurdere, hvilke kompetencer arbejdstageren fra et andet medlemsland har. EU s regler om anerkendelse af kvalifikationer giver kun adgang til en vurdering af ingeniører, laboranter, håndværkere og andre formelle uddannelser, men arbejdsgiveren kan ikke få en vurdering af efteruddannelser og andre kvalifikationer oparbejdet gennem et arbejdsliv. Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvad en udenlandsk medarbejder reelt har af kvalifikationer og kompetencer. Mobiliteten af arbejdstagere i EU er meget lav. Kun cirka to pct. af de EU-borgere, der er i job, bor og arbejder i et andet medlemsland end deres eget.

16 Arbejdskraften skal bevæge sig mere SIDE 15 Anbefalinger > Forøg bevægeligheden af arbejdskraft ved at oprette et centralt kontaktpunkt i hvert land, hvor virksomheder kan få oplysninger om kompetencer hos en udenlandsk medarbejder > Forøg bevægeligheden af arbejdskraft ved at gøre procedurerne for godkendelse af certifikater hurtigere og smidigere > Opret et system der giver virksomhederne overblik over kvalifikationer og kompetencer på tværs af medlemslandene Hvad skal der gøres? Vanskelighederne afslører et behov for at skabe et system, som kan hjælpe virksomheder og myndigheder med at gennemskue, hvilke kompetencer og kvalifikationer en udenlandsk arbejdstager har, uanset hvor og hvordan de er opnået. Endelig er der brug for hurtige og smidige godkendelser af certifikater på tværs af landegrænser (f.eks. gaffeltruck, kranfører). Dette er der allerede taget hul på med direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, men der er behov for en opdatering. Systemet skal skabe gennemsigtighed og overblik over kvalifikationer og kompetencer. Samtidig skal det give adgang til ét centralt kontaktpunkt i hvert land, hvor virksomheder kan henvende sig for at kaste lys over konkrete kompetencer og kvalifikationer hos en udenlandsk medarbejder.

17 SIDE 16 Et konkurrencedygtigt EUropa Mere service over grænserne Hvad er der på spil? Serviceindustrien er den største sektor i europæisk økonomi og består af virksomheder, der er fundamentale for samfundet, eksempelvis transport,- IT,- og rådgivningsvirksomheder. Samlet udgør serviceindustrien omkring 70 pct. af både beskæftigelsen og bruttonationalproduktet i EU. Cirka 96 pct. af alle nye arbejdspladser skabes i servicesektoren. Men national lovgivning hindrer virksomhederne i at blomstre yderligere. Adgangen til de enkelte lande hindres. Konsekvensen er, at konkurrenceevnen for europæisk erhvervsliv svækkes, og det er ikke en farbar vej, hvis Europa skal opretholde velstand og velfærd i fremtiden. Hvor står vi i dag? Servicedirektivet er et vigtigt skridt i den rigtige retning, for direktivet øger den frie bevægelighed. Men det indfrier ikke potentialet. For det første gælder direktivets regler ikke for en række sektorer, eksempelvis vikarbureauer, vagttjenester og transportvirksomheder. For det andet er direktivet upræcist på flere punkter og indebærer derfor stor risiko for, at reglerne tolkes forskelligt og dermed giver anledning til nye barrierer. Og for det tredje er det et horisontalt direktiv, der derfor ikke tager hensyn til problemer med den frie bevægelighed, der er særlige for de enkelte sektorer. Direktivet har til formål at fjerne de hindringer, der i dag gør det svært eller umuligt for servicevirksomheder at etablere virksomhed eller filial i andre medlemslande. Samtidig skal direktivet give bedre mulighed for, at servicevirksomheder kan udføre tjenesteydelser i et andet medlemsland uden nødvendigvis at være etableret dér. De nye regler betyder, at national lovgivning, der diskriminerer, skal ændres. Det medfører også, at det administrative samarbejde mellem medlemslandene skal forbedres, blandt andet ved at etablere konktaktpunkter ( kvikskranker ) og gennemføre elektroniske procedurer, der gør sagsbehandling hurtig og ensartet. Samlet set udgør serviceindustrien omkring 70 pct. af både beskæftigelsen og bruttonationalproduktet i EU. Cirka 96 pct. af alle nye arbejdspladser skabes i servicesektoren.

18 Mere service over grænserne SIDE 17 Anbefalinger > Udvid servicedirektivets anvendelsesområde og supplér direktivet med sektorspecifikke retsakter, som kan forøge bevægeligheden af tjenesteydelser inden for udvalgte sektorer > Offentliggør resultaterne af medlemslandenes screening af national lovgivning, som er gennemført i forbindelse med implementering af servicedirektivet > Giv interessenter mulighed for at evaluere virkningerne af servicedirektivet fra 1. januar 2010 > Gennemfør en kvalitetskontrol af kvikskrankerne med henblik på at skabe en høj og ensartet brugervenlighed Allerede inden direktivet træder i kraft, viser en undersøgelse foretaget af BUSINESSEUROPE: > at kvikskrankerne, der udgør centrale kontaktpunkter for virksomheder fra andre medlemslande, etableres på forskellige måder. > at den elektroniske korrespondance mellem virksomhed og myndighed varierer fra land til land. For eksempel varierer den elektroniske adgang til myndighederne fra til telefon og telefax, og mange lande anvender kun modersmålet i den elektroniske kommunikation. > I ti lande kan kun det nationale sprog benyttes ved kontakt til myndighederne Hvad skal der gøres? Direktivet kan forstås på mange måder, og det skærper nødvendigheden af at overvåge og sammenligne medlemsstaternes måde at håndhæve direktivet på. Europa-Kommissionen skal den 28. december 2011 have udarbejdet en rapport, der evaluerer direktivet. Det vil i den forbindelse være nyttigt, at Europa-Kommissionen giver virksomheder og myndigheder mulighed for løbende at informere om fordele og ulemper ved direktivet og lade disse bemærkninger indgå i rapporten. Europa-Kommissionen bør prioritere konklusionerne fra rapporten højt og følge op med nødvendige tiltag. Servicedirektivet skaber de fundamentale rammer for en større fri bevægelighed for servicevirksomhederne. Det er et vigtigt og nødvendigt skridt, men ikke tilstrækkeligt, og det hænger sammen med den horisontale måde, direktivet regulerer området på. En mere sektorspecifik lovgivning, der afhjælper konkrete barrierer for konkrete sektorer, vil øge incitamentet for etablering og grænseoverskridende tjenesteydelser.

19 SIDE 18 Et konkurrencedygtigt EUropa Fælles skat og momsregler gavner væksten Hvad er der på spil? Det er dyrt for virksomhederne at opfylde skatte- og momsreglerne. Ikke kun på grund af de direkte omkostninger, men også fordi reglerne ikke er tilpasset virksomhedernes internationale hverdag. Det belaster virksomhederne med administration og er en økonomisk byrde, der stiller dem dårligere end virksomheder i lande uden for EU. Hvor står vi i dag? Skattereglerne er alene nationale regler. Konsekvensen er, at de enkelte medlemsstater i for høj grad inddæmmer virksomhedernes økonomiske aktiviteter, så mest muligt kan falde til beskatning i det pågældende medlemsland. Det er forståeligt set fra en kortsigtet indenrigspolitisk vinkel, men uheldigt, når EU's konkurrenceevne skal forbedres. Også på momsområdet, der ellers er harmoniseret, er der problemer. Hver dag udsteder virksomheder og myndigheder mere end 30 milliarder fakturaer i Europa. En forenklet håndtering med blot ét sekund for hver faktura sparer samfundet for en kvart million årsværk 1. Problemerne hænger sammen med uens fortolkning af de fælles regler og forskellig administrativ praksis. Momsreglerne virker desuden konkurrenceforvridende i det indre marked. For eksempel er det i dag ofte billigere for momsfritagne virksomheder at gøre tingene selv frem for at købe en momspligtig serviceydelse. Tilsvarende kan reducerede momssatser i en medlemsstat virke konkurrenceforvridende i forhold til andre medlemslande. Skattetrykket i Europa er 39,8 pct. af BNP, hvilket er 12 pct. mere end USA og Japan 2

20 FællES skat og momsregler gavner væksten SIDE 19 Anbefalinger > Etablér en fælles europæisk selskabsskattebase (CCCTB), så virksomhederne kun skal lave én selvangivelse for deres europæiske aktiviteter > Skab rammer, der sikrer bedre koordinering af myndighedernes sagsbehandling af grænseoverskridende skattesager, så virksomhederne ikke fanges i nationale beskatningskonflikter > Harmonisér faktureringsbestemmelser og afskaf undtagelser og valgmuligheder til det nuværende direktiv > Stil kun krav om de mest nødvendige oplysninger i forbindelse med virksomhedernes indrapportering til myndighederne Hvad skal der gøres? Skatte- og afgiftssystemerne skal understøtte virksomhederne i deres forretningsudvikling og dermed danne grundlag for en stabil vækst og beskæftigelse. Og der er meget at tage fat på: En fælles europæisk skattebase (CCCTB) vil hjælpe virksomhederne til at kunne lave en samlet selvangivelse for deres europæiske aktiviteter. Myndighedernes sagsbehandling af grænseoverskridende skattesager bør forbedres væsentligt, blandt andet ved at sikre, at virksomhederne ikke kommer i klemme mellem to medlemslandes kamp om retten til at beskatte. Reglerne om fakturering skal harmoniseres fuldt ud ved at afskaffe valgmuligheder og undtagelser. Samtidig skal der ske en forenkling af elektroniske fakturaer, så de behandles som papirfakturaer. De konkurrenceforvridende momsregler bør fortsat have Europa-Kommissionens fokus, og medlemsstaterne skal forbedre procedurerne for tilbagesøgning af moms. På nuværende tidspunkt oplever virksomhederne, at de ikke får refunderet den moms, de er berettiget til. Momspakken skal afhjælpe dette forhold. Endelig skal kravene om rapportering til myndighederne reduceres, så de kun omfatter nødvendige oplysninger. Virksomhederne har de seneste år oplevet en kraftig stigning i administrative byrder som følge af stigende rapporteringskrav. 1. Et årsværk er i Danmark på timer. 2. Taxation trends in the EU 2009 edition

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Single Market Act. Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0608 Bilag 5 Offentligt. Den 9. februar 2011

Single Market Act. Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0608 Bilag 5 Offentligt. Den 9. februar 2011 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0608 Bilag 5 Offentligt Den 9. februar 2011 Single Market Act Indledning EU-Kommissionen offentliggjorde den 27. oktober 2010 Single Market Act. Udspillet kommer i forlængelse

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne

Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne IP/04/37 Bruxelles, den 13. januar 2004 Tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til et direktiv til bekæmpelse af bureaukrati, der hæmmer Europas konkurrenceevne Europa-Kommissionen har fremlagt

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere